Mekanicisme og rationalisme
|
|
- Cecilie Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen 1. Det naturvidenskabelige gennembrud Det epistemologiske skift, der sker med det naturvidenskabelige gennembrud ( ) sker ikke fra den ene dag til den anden. Der er tale om en løbende proces, hvor mennesket gradvist træder ud af sin plads i middelalderens og renæssancens hierarkisk ordnede verdensbillede, og kommer til at stå overfor naturen. Man kan spørge sig, hvorfor filosofferne har så svært ved at kvitte Gud. Et svar herpå kan være, at Gud stadig er forklaringsprincip, og at den tankemæssige anstrengelse, som må foretages, kan sammenlignes med, at vi skulle holde op med at tro på naturvidenskabens love som enerådende forklaringsprincip for naturen. Mere end noget andet (f.eks. Guds eksistens) siger Gudsbeviserne noget om fornuften, nemlig at tænkningen forudsættes grundlæggende at være i overensstemmelse med væren, og at garanten for dette er Gud. Når Descartes lader mennesket være det sikre udgangspunkt for en fornuft, så /6 Mekanicisme og rationalisme
2 artikulerer han noget i sin tid: Den gryende individualisme. Der består en sammenhæng mellem reformationens individualisme (det individuelle Gudsforhold), kapitalismens individualisme (der også er grynede på dette tidspunkt) og den moderne jeg-filosofi. Det skift, hvor jeg et træder ud af sit locus situs, sin plads i det metafysiske hierarki, og bliver et subjekt, der står over for et objekt (Gegen-stand), gør epistemologien til den centrale disciplin, fordi det betyder en distancering af forholdet mellem erkendelsen og det værende, en distancering, der afføder tvivl om hvorvidt det nu også er det værende, der repræsenterer sig i erkendelsen. Med dette skift er en orden gået tabt. Den metafysiske orden, som teologien gengiver, er ikke længere en selvfølgelighed. Verden må først ordnes, og det er videnskabens arbejde. Filosofien skal ikke længere være tjenestepige for teologien (bevise med fornuften, hvad troen har indset), men være tjenestepige for videnskaben: Filosofien skal sikre erkendelsens grundlag. Den må blive videns(kabs)teori, epistemologi. Når mennesket ikke længere er indlejret i verden, men står over for den, giver det mening at begynde at tale om viden som den magt, der skal anvendes til at udnytte naturen (Francis Bacon). Endelig hænger menneskets udtræden af verden sammen med en kvantificering af verden: Verden ophører gradvist med at være det kvalitativt forskelligartede kosmos, som det er hos Aristoteles og bliver en kvantitativ verden af legemer. Det nye ideal bliver at forstå naturen ud fra sig selv, og Gud skifter rolle: Fra at være naturens første og sidste årsag, bliver han den alvidende matematiker, der ved, hvorledes maskineriet fungerer. Verden er blevet mekanisk. 2. Det mekanicistiske verdensbillede 1. Naturen er en maskine. Naturen fungerer efter mekaniske lovmæssigheder, og forholdet mellem tingene bestemmes af mekaniske kræfter. Dette gælder såvel himmellegemer som enkeltting. 2. Naturen har kvantitative egenskaber. Det er de målbare egenskaber: Bevægelse, /6 Mekanicisme og rationalisme
3 kraft, retning, tryk. 3. Opdeling af i primære og sekundære sansekvaliteter. Den ovenfor omtalte skepsis med hensyn til erkendelsens rigtighed betyder en opdeling i primære kvaliteter (materiens udstrækning og bevægelse) og sekundære kvaliteter (farve, lugt, smag, lyd), hvor sidstnævnte (af Galilei og Locke) hævdes kun at have subjektiv eksistens til forskel fra de primære kvaliteter, som også har objektiv eksistens. Naturen er ikke som vi umiddelbart oplever den. 4. Naturen forklares ud fra ydre, bevirkende årsager. To af Aristoteles årsagsbegreber, causa formalis (den formelle årsag) og causa finalis (formålsårsagen) udfases, og naturen forklares nu kun ud fra causa materialis (den materielle årsag) og causa efficiens (den bevirkende årsag). Naturen er mekanisk betragtet ikke liv, og det giver en splittelse indenfor biologien, hvor alt ikke synes at kunne reduceres til mekanik. Ligeledes giver det problemer med at forklare samspillet i naturen, f.eks. den økologiske balance. 5. Matematikkens betydning som både redskab og ideal. Matematikken er et instrument til at udtrykke komplicerede årsager som lovmæssigheder. Men heri ligger der også et noget normativt: Det er et ideal, at kunne forklare matematisk. Matematikken gør sit indtog i fysikken. Dette har nogle konsekvenser: 6. Naturen er ensartet. Alle ting er legemer på samme måde og underlagt de samme lovmæssigheder. Det er denne konsekvens (sammen med det heliocentriske verdensbillede), som den katolske kirke reagerer imod; det ophæver jorden som det laveste og mest syndige sted. 7. Dualismer: Sjæl-legeme og ånd-materie. Der har siden Platon været dualisme på programmet, men dualismen kommer nu til at handle om det, der kan forklares mekanisk versus det, der ikke kan. 8. Naturen som objekt for menneskelig udnyttelse. Som konsekvens af at mennesket /6 Mekanicisme og rationalisme
4 står udenfor overfor naturen, og kan det udnytte dens kræfter. Det bånd, der brydes mellem mennesket og verden er ikke alene et ontologisk og epistemologisk bånd, det er også et moralsk bånd: Menneske og natur har ikke længere noget fælles samordnet formål. 3. Dualismer Den dualisme, som føres videre fra Platon gennem middelalderens kristendom, regner sansning og følelser til legemet, hvilket betyder, at sjælen kun er fornuft eller ånd. Med naturvidenskaben får dualismen en mekanicistisk udformning, der betyder at sjælen ikke blot er fornuft, men også sansning og følelser, fordi det er det, der mærker en verden, der afmærker sig. Dualismerne kommer til at handle om: Ontologisk: sjæl vs. legeme Epistemologisk: subjekt vs. objekt Etisk: det gode vs. det onde / ustyrlige / neturale Ontologisk: Mennesket er sammensat af to slags virkelighed, to substanser: Den uddstrakt og bevidste sjæl, og det udstrakte legeme uden tænknig. Epistemologisk: Der subjekt, der erkender, er forskelligt fra det objekt, der erkendes. I erkendelsen trænger subjektet ud over sig selv for at undersøge objektet. Etisk: Mennesket er sammensat af ædle og uædle dele. Fornuften har indsigt i det gode, hvorfor den bør tæmme og styre resten af mennesket. Rationalisme og empirisme Rationalismen tager udgangspukt i den første term, mens empirismen tager udgangspunkt i den sidste term. Overgangen til det mekanicistiske verdensbillede foregår som nævnt ovenfor ikke med ét. I begyndelsen er den ontologiske dualisme fremtræden, men efterhånden som empirismen vinder frem, vinder den epistemologiske dualisme mere i fokus /6 Mekanicisme og rationalisme
5 Rationalismen hviler i bund og grund på den rationelle intuition; man støtter sig til det, man pr. intuition ved ikke er forkert, og bygger logisk op herfra. Siden Platon har matematikken været kroneksemplet på intuition. Det, der adskiller rationalisme og empirisme, er hverken troen på fornuften eller troen på Gud, men derimod spørgsmålet om, hvad der er kilde til viden. Her hævder empirismen, at det ikke som rationalismen ellers hævder er subjektet, men objektet: Viden stammer fra indtryk. 4. Det naturvidenskabelige gennembrud er rationalistisk Det naturvidenskabelige gennembrud hænger sammen med en mistro til sansningen. Da kikkerten opfindes i 1608 og da Galilei konstruerer i 1609 konstruerer teleskopet bliver det muligt at se ting, som det blotte øje ikke kan se. Der er langt flere stjerner end man tror. Man ser at Jupiter har måner, hvilket giver støtte til florerende hypoteser om at jorden ikke er universets centrum, idet himmellegemer tilsyneladende kan kredse om andet end jorden. Man bliver i tvivl om hvilket syn der stemmer overens med virkeligheden? Et første man ikke længe holdbart modsvar hertil er en opdeling i primære og sekundære sansekvaliteter (se pkt. 2.3 ovenfor). Selv om naturvidenskaben gerne vil bryste sig af i sin grund at være empiristisk, så er den videnskabelige revolution i flg. Koyréskolen og mig rationalistisk. Den nye naturvidenskab starter ikke med at nye objekter trænger sig på, men med at en idé om nye objekter afføder teorier, der muliggør at se noget nyt. For at øjet kan se noget nyt, må tanken først benægte hvad øjet ser. Eksempelvis: For at se at jorden drejer rundt om sig selv, må tanken benægte, hvad øjet ser, når det ser solen stå op. En tanke muliggør at noget nyt kan ses. Rationalismen gjorde op med overleveret filosofisk autoritet (det græske /6 Mekanicisme og rationalisme
6 verdensbillede), men udviklede til gengæld en spekulativ tendens. Empirsmen tager skridtet fuldt ud: Filosofiske og videnskabelige teorier er kun meningsfulde, hvis de kan relateres til noget, der akn gøres erfaring med. Empirismen betoner den filosofiske nøgternhed, ædruelighed: Filosoffer kan nemt beruse sig i spekulation. Hvor rationalismen inspireres af den matematiske skuen, lader empirismen sig inspirere af den empiriske-eksperimentelle metode i naturvidenskaben. Gå på opdagelse i dette tema /6 Mekanicisme og rationalisme
Foucault: Ordene og tingene
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: Ordene og tingene Michel Foucault: Les mots et les choses (Ordene og tingene) Paris: Gallimard, 1966. Læsning v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold a) Hvad Les
Læs mereOm at erkende verden den moderne filosofi
af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde
Læs mereBevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008
Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereVerdensbilleder i oldtiden
Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan
Læs mereVerdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium
Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Læs mereIntroduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?
Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mereDen syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast
Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereViden og videnskab - hvor står vi dag?
Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie
Læs mereFRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.
1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane
Læs mereAristoteles og de athenske akademier
lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.
Læs mereVerdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet
Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2011 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereAristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen
Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det
Læs mereMånedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer
Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mere. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne
Læs mereSygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig
Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereEn ny oplysningstid. En af kvantemekanikkens fædre, Erwin Schrödinger, udtrykker det således:
En ny oplysningstid Det 21. århundrede bliver det århundrede, hvor bevidstheden kommer i fokus som den, der driver evolutionen fremad. Vi mennesker vil blive mere bevidste om vores eget kreative potentiale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14-Juni 16 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereNaturlove som norm. n 1 n 2. Normalen
Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereVidenskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme
Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)
Læs mereLogisk set. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet. Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon ( f.kr.
Logisk set Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Glimt af logikkens historie Sokrates dialoger blev beskrevet af Platon (427-347 f.kr.) logos dialog Aristoteles (384-322 f.kr) analytikken
Læs mereRendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.
Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Foråret 2013 Københavns
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Filosofi C Marianne
Læs mereHvad er bevidsthed? Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 Hvad er bevidsthed? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hvad er bevidsthed? Af Erik Ansvang I sin bog Det gådefulde univers skrev den engelske fysiker James Jeans, for mange år siden dette: I nutiden
Læs mereKortlægningen af den ydre og indre verden
en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den
Læs mereRetsvidenskabsteori. Forelæsningsnoter Retsvidenskabsteori 1. udg., Carsten Munk-Hansen. FL 1 Generelt, videnskabsbegreb og ontologi Pensum s.
Retsvidenskabsteori Forelæsningsnoter Retsvidenskabsteori 1. udg., Carsten Munk-Hansen FL 1 Generelt, videnskabsbegreb og ontologi Pensum s. 17-39 Sagen om huleforskerne 5 forskere dybt ind i en kalkhule
Læs mereI Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige
Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende
Læs mereAt undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension
At undre sig over det forunderlige Den religiøse dimension Verdens orden fører til undren Det fysiske virkelighed er ordnet i naturlove og kan udtrykkes som den smukkeste matematik Den biologiske virkelighed
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereAteisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!
VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!
Læs mereKildearbejde i historieundervisning. Workshop Heidi Eskelund Knudsen
Kildearbejde i historieundervisning Workshop 300119 Heidi Eskelund Knudsen Hvad skal vi lave? Kildekritik vs. kildearbejde (fagdidaktisk tilgang + metaplan ) Den historiske baggrund (historiografien) Fagligt
Læs mereglobalpeace.dk Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Resumé
Claus Kold, dr. Report 6 Global Peace Institute 19. maj 2006 Resumé Jeg vil med dette paper forsøge at uddybe den videnskab, det er at være forsker af menneskers og organisationers liv og handlinger og,
Læs mereKronik i Politiken 18. Februar 2004. Bevidsthedens kamp mod kaos
Kronik i Politiken 18. Februar 2004 Bevidsthedens kamp mod kaos Gud er ikke helt død endnu, selvom det er over hundrede år siden Nietzsche forsøgte at aflive ham. Men vi lever mere end nogensinde i videnskabens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs mereVerdensbilleder Side 1 af 7
Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereJorden placeres i centrum
Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale
Læs mereFigur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.
Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst
Læs mereDet dobbelte bogholderi og centralperspektivet
aristoteliske opfattelser fandtes stadig, endda helt frem til 1600-tallet, hvor der så til gengæld opstod radikalt andre ideer. Men indtil da udvikledes de aristoteliske og ny-platoniske opfattelser sig
Læs mereTro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereSANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereDet materialistiske verdensbilledes fødsel og død
1 Det materialistiske verdensbilledes fødsel og død Rolf Kenneth Aristos www.visdomsnettet.dk 2 Det materialistiske verdensbilledes fødsel og død Af Rolf Kenneth Aristos (Oversættelse Ebba Larsen) Er tilværelsens
Læs mereAristoteles om uendelighed
Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereTema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske
Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Du skal kunne forklare, hvad begreberne tro og viden hver især betyder, - hvad de hver især be-griber af virkeligheden. Hvad er de vigtigste forskelle på
Læs mere- og ORDET. Erik Ansvang.
1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig
Læs meremécanique analytique
jeg har en sådan. Voltaire tvivlede på sjælens eksistens og mente, at virkeligheden måtte bestå af dels en Gud og dels den materielle verden, hvor dyr og mennesker levede, ikke som besjælede væsener, men
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august-september
Læs merevi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer
Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210
Læs mereOg fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere