Mobning Sociale processer som et redskab til at mindske mobning.

Transkript

1 7. semester Ps11b, Gruppe nr. 25 Ps11317 og Ps11306 Mobning Sociale processer som et redskab til at mindske mobning. Bullying Social processes a tool for reducing bullying. Antal anslag: Udarbejdet af: Kasper Nielsen, Ps Morten Engelbredt, Ps11306 Vejleder: Helle Meyer Afleveringsdato:

2 Vi underskriver her med at opgaven er udført uden uretmæssighjælp jf. Bek 714 af Kasper Nielsen, Ps11317 Morten Engelbredt, Ps

3 Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles)... 4 Problemfelt (Fælles)... 4 Beskrivelse af Mobning, drillerier og konflikter samt definition (Kasper)... 5 Hvad er drillerier? (Morten)... 6 Hvad er konflikter? (Morten)... 6 Definition af mobning (Fælles)... 7 Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Videnskabsteori (Fælles) Analyse Paradigmeskifte (Morten) Olweus mobbesyn og hans positionsbaseret tilgang til mobning (Morten) Mobningen som et vi problem (Morten) Det komplekse kulturbegreb (Kasper) Social eksklusions angst (Morten) Diskussion af Søndergaard (Morten) Hierarki (Kasper) Hierarki set gennem Maturanas domæneteori og autopoiese (Kasper) Autopoiese (Kasper) Professions etiske overvejelser (Fælles) Handleforslag (Fælles) Konklusion (Fælles) Litteraturliste Bilag

4 Indledning (Fælles) Der er i dagens Danmark en stigende interesse for emnet mobning. Dette ses blandt andet ved at medierne til stadighed tager emnet op i diverse tv-udsendelser i bedste sendetid. Vi har blandt flere kunne følge Silas Holst fra Vild med dans i programmet Silas opgør på tv2, samt Peter Mygind på dr1 i Myginds Mission. I disse programmer følger vi børn og deres familier, der i en eller anden forstand har haft mobning inde på livet. I programmerne hører vi om de konsekvenser mobning kan have, og hvordan det påvirker de involverede. Denne forhøjede interesse i emnet har bl.a. tiltrukket sig en stigende interesse blandt forældre, lærere, skoleledere og politikere. Netop nu, som vi er i gang med at skrive om emnet mobning, er der især et øget fokus på netop dette emne. Dette ses blandt andet, at der er en indsamling i gang igennem børneindsamlingen i samarbejde med børns vilkår, hvor overskuddet skal gå til børns trivsel, heriblandt mobning. Mobning er i dag noget de fleste har kendskab til. Enten har man oplevet at blive mobbet, kender til en der har mobbet, er blevet, eller det kan være, man selv har mobbet. Vi er interesseret i at undersøge mobning, da det også er noget, vi har oplevet i forhold til vores praktikker, hvor vi har set eksempler på positiv og negativ klasse kultur. Mobning er et fænomen, der foregår alle steder, hvad enten det er i Børnehaven, skolen, SFOen, arbejdspladser og sociale medier, med andre ord, foregår det alle steder, hvor mennesker færdes og i alle sociale lag i samfundet. 1 Problemfelt (Fælles) Mobning er ikke et nyt fænomen, da mobning har eksisteret længe, måske endda lige så længe som mennesket har eksisteret. Ud fra overleveringer af historier gennem tiden kan man se mange eksempler på ydmygelser, fornedrelse og udstødelse. Som et eksempel kan nævnes gabestokken på torvet, hvor man måtte spytte den udstillede i hovedet, råbe skældsord efter og kaste rådden frugt i hovedet på ham.2 Der er derfor ikke noget nyt i, at mennesker altid er blevet mobbet, dette betyder dog ikke, at det ikke er et fænomen, vi skal tage alvorligt, slet ikke da vi som pædagoger har til opgave at sørge for, at børn og unge trives. Vi finder det derfor interessant at fokusere på den danske folkeskole, da det er et af de steder, vi 1 Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? S. 7 2 Ibid. S. 10 4

5 som pædagoger kommer til at færdes mere og mere efter den nye skolereform. Men også fordi det er et af de steder, hvor mobningen starter, udøves og trives. Vi vil i denne opgave have fokus på børn i indskolingen, 0 3 klasse. Dette vil vi, da vi vil tage et forbyggende perspektiv på, hvordan vi kan være medvirkende til at minimere mobningen. Vi har valgt denne målgruppe, da det er på mellemtrinet, at den største udbredelse af mobning foregår, jævnført den undersøgelse fra Dansk Center for undervisningsmiljø (DCUM)3 som vi kommer ind på senere. På baggrund af den mener vi, at den forbyggende indsats skal prioriteres højere, da det kan være svært at ændre en allerede eksisterende klassekultur. Beskrivelse af Mobning, drillerier og konflikter samt definition (Kasper) Christoffersen og Petersen beskriver mobning som et socialt, kulturelt og relationelt fænomen. Det vil sige, at mobning kommer til udtryk gennem en speciel måde at være sammen på, igennem særlige mønstre, der ikke altid er lige rare for alle. Mobning bliver dog ofte misforstået, da det blandes sammen med drilleri og konflikter. 4 Mobning er et begreb, som er blevet anvendt af flere forskere og ofte med hver deres definition af, hvad mobning er. Det, at flere forskere har beskæftiget sig med mobning, kan give nogle forskellige problemstillinger i forhold til vores arbejde som fagpersoner. Det kan give nogle problemer, da det også betyder, at vi kan se forskelligt på, hvad mobning er, hvilket også kan få indflydelse på vores arbejde med forældre, lærer og andre personer, da vi alle kan se forskelligt på mobning, uden dette skal ses som værende forskernes skyld. Det, vi gerne vil sige med det ovenstående, er, at mobning er et begreb, der kan forstås individuelt, da der er forskellige faktorer, der spiller ind, samt at der kan være en forskel i, om man definerer sin version af, hvad mobning er ud fra faglige, personlige erfaringer eller historier. 5 Ud fra det Christoffersen og Petersen siger omhandlende den forskel i måden, man kan forstå mobning på, er dette medvirkende til at mobning bliver et komplekst begreb. Da mobning er så kompleks et begreb, som det er, finder vi det derfor relevant for vores opgave at komme med et bud på, hvad mobning er samt at redegøre for hvad, drillerier og konflikter er, og hvor forskellen i begreberne ligger. Christoffer og Petersen skriver at selv om der er en forskel i Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? S Ibid. S. 16 5

6 begreberne, kommer vi ikke uden om at der samtidig er nogle ligheder der gør sig gældenden mellem begreberne. 6 Den store forskel i begreberne er, at drillerier og konflikter både kan have positive og negative aspekter for den mobbede, hvor mobingen kun er negativt. For eksempel kan en konflikt, hvis den løses korrekt, også medføre, at vi lærer noget af hinanden. Hvad er drillerier? (Morten) Christoffersen og Petersen skriver at drillerier ligesom mobning er et komplekst begreb. Det er et komplekst begreb, da drillerier er noget, man kan have det sjovt med at udføre, men det kan også være sjovt at blive drillet. Det er derfor vigtigt at forstå, at det kun er drillerier, når den der bliver drillet også syntes, det er sjovt. Det kan derfor være svært for de implicerede at være sikre på, hvordan drillerierne skal tolkes. Det kan være svært for begge parter, fordi den der driller, skal være opmærksom på, om den anden syntes, det er sjovt, men det kan være svært at tolke, da det ikke er sikkert, det kommer til udtryk. Det kan dog også være svært for den, der bliver drillet at gennemskue, om det er for sjov, eller om det er alvor. Så for at forstå drillerier er der ingen af parterne, der må blive kede af det. Er der nogle, der bliver kede af det, kan det være på vej over i mobning. 7 Hvad er konflikter? (Morten) konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker 8 Konflikter er endnu et af de begreber, der bliver blandet sammen med mobning. 9 Konflikter er nødvendige for menneskelig og mellemmenneskelig udvikling. Konflikter kan altså være en del af en læreproces, da konflikter gør det muligt at forhandle sig frem til fælles holdninger, forståelser og handlemuligheder. Konflikterne kan dog også være med til at give en person en forståelse, for at andre godt kan være forskellige, og at man kan være nødt til at gå på kompromis. Mobning og konflikter adskiller sig fra hinanden på den måde, at konflikter altid er mellem Endvidere er en konflikt sagsrettet frem for personrettet. 6 Ibid. S Ibid. S Ibid. S Ibid. S. 19 6

7 Hvis en konflikt ikke bliver løst, kan den blive så personrettet, at den ikke længere synes at være åben for forhandling inden for rammerne for konfliktløsning. 10 Det vil sige, at der i mobning altid er asymmetri i magtforholdet, og fokus er personrettet. 11 Konflikten kan dog godt udvikle sig til mobning. Dette sker oftest ved, at konflikten ikke bliver løst, altså der kan ikke opnås et kompromis. Hvis konflikten ikke bliver løst, kan det ske, at man fjerner fokus fra det konflikten handlede om og man bliver i stedet personrettet. På denne måde bliver det mobning. 12 Definition af mobning (Fælles) Vi ser på en af de mest brugte definitioner inden for mobningen, som er udformet af forgangsmanden Dan Olweus: "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer". Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting. Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. 13 Da Olweus definition er individ baseret, og vi i denne opgave vil have fokus på de sociale processer, vil vi derfor senere komme ind på dette i afsnittet paradigmeskifte. Vi vil endvidere undersøge vores rolle som pædagoger i forhold til den nye skolereform. Det vil vi, da vi mener, at det, at vi som pædagoger skal indgå i skolen, åbner muligheder for os for at varetage børnenes trivsel i klasserne. Her tænker vi særligt på vores rolle i de understøttende undervisningstimer (UU timer), hvor pædagogens rolle jævnført undervisningsministeriet er at 10 Ibid. S Ibid. S Ibid. S e/laeringsmiljoe/konflikthaandteringogantimobning/def_olweus.ashx 7

8 forholde sig til børnenes alsidige udvikling og trivsel. 14 Endvidere ligger reformen også op til samarbejdet mellem lærere og andre medarbejdere, heriblandt pædagoger, til at løfte det faglige niveau og trivsel. 15 Dette betyder altså, at vi som pædagoger kommer til at fungere som trivsels personer. Som pædagoger i indskolingen vil vores daglige opgave være at fungere som understøttende undervisere i de såkaldte UU timer, men vi kan også i enkelte tilfælde blive brugt som undervisere, dog primært i indskolingen, hvis vi besidder nogle bestemte kompetencer, der er relevante for faget: En pædagog med særlige kompetencer inden for bevægelse og motion vil for eksempel kunne varetage idræt og bevægelse, ligesom en pædagog med særlige kreative forudsætninger vil kunne varetage dele af musik- eller billedkunsttimerne 16 For os som kommende idrætspædagoger er dette særlig interessant, da dette betyder, at vores kompetencer indenfor sundhed krop og bevægelse kan anvendes til at forbedre kultur og trivsel i klasserne. Det kan reelt betyde, at vi kan komme til at varetage de 45 minutters ekstra bevægelse, som også er en del af den nye skolereform. 17 Vi har nu flere gange nævnt begrebet trivsel, og vi vil derfor kort definere begrebets betydning. Det grundlæggende aspekt af trivsel handler om evnen til og troen på, at man kan opfylde vigtige behov i sit liv og mestre tilværelsen personligt og socialt. Trivsel er den følelse af personligt velbefindende, der opstår i forbindelse med at det lykkes, jeg håndterer tilværelsen med dens og hverdagslivets små og store udfordringer. Trivsel opstår, når det dynamiske samspil mellem individet og det sociale lykkes. 18 Som tidligere nævnt er det interessant for os at undersøge mobning. Vi vil derfor se på, hvor stort et problem mobning er i , eller om det overhovedet stadig er et problem? Vi er interesseret i at, hvor stort problemet er. Dette vil vi, da vi har erfaret, at der i det seneste årti er iværksat en række aktiviteter og tiltag mod mobning fra politikkere og skolernes side. Heriblandt kan nævnes, at Ibid. Uvm.dk Jensen, Bente: Sundhed og sårbarhed store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv s. 65 8

9 det på alle skoler siden august 2009 har været lovpligtigt, at de skal have en antimobbestrategi. 19 Samt at der i forbindelse med undervisningsministeriet er udarbejdet en Trivselserklæring. Det vil altså sige, at alle skoler i Danmark ifølge af loven skal gøre noget ved mobning. Antimobbestrategi: er skolens eller uddannelsesstedets overordnede strategi mod mobning 20. Formålet med denne strategi er, at skolerne skal udarbejde en organiseret og handlingsorienteret indsats for at komme mobningen til livs. Trivselserklæringen markerer, at alle gode kræfter nu samles for at arbejde målrettet mod mobning og for øget trivsel i landets grundskoler. Et formelt samarbejde mellem elevers, læreres, lederes, pædagogers, forældres og politikeres organisationer på dette område er ikke hidtil set i Danmark. Men med 24 organisationers underskrivelse af Trivselserklæringen den 10. marts 2004 er samarbejdet nu en realitet. Trivselserklæringens parter har forpligtet sig til at forstærke og koordinere eksisterende og fremtidige indsatser for at sikre skolebørnene et godt og mobbefrit undervisningsmiljø. Det forventes, at samarbejdet afføder nye, konkrete tiltag til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og til generel forbedring af skoleelevernes sociale trivsel. 21 Ud fra en undersøgelse foretaget af Dansk center for undervisningsmiljø (DCUM) viser de nyeste tal, at mobning stadig er et stort problem. Når vi ser på tallene viser undersøgelsen, at det er ca. 20 % af eleverne i klasse og ca. 12 % af eleverne i klasse, der føler sig mobbet. Hvis vi ser lidt mere nuanceret på tallene, viser undersøgelsen af de ca skoleelever fra 4 10 klasse, som er blevet adspurgt omkring mobning, så har de fleste heldigvis kun få gange oplevet mobning. Endvidere svarer hele 5 % af de mobbede dog, at de er blevet mobbet tit eller hverdag. 22 Grundet omfanget af undersøgelsen mener vi, det er muligt at se den som repræsentativ for samtlige folkeskoler i Danmark. I 2013 var elevtallet i de danske skoler på Det vil altså sige, at når 20 % af dem føler sig mobbet, er der reelt tale om ca elever, der hvert år føler sig mobbet. Det vil altså sige, at der hverdag er 7100 elever i folkeskolen, der hver dag føler sig udsat for mobning. Hvilket også betyder, at der er elever, der hver dag frygter at skulle i skole på grund af frygten for at blive mobbet

10 Vi kan derfor ud fra undersøgelsen fastslå, at mobning i 2014 stadig er et aktuelt problem, og at mobningen lever i bedste velgående i folkeskolen. I forbindelse med undersøgelsen af hvor mange børn der bliver mobbet, har de også spurgt ind til, om lærerne gør noget eller nok for at stoppe mobningen. I klasse svarede 48 % af eleverne. at de ikke gør noget eller ikke gør nok, hvor tallet fra klasse er 60 %. Det vil altså sige, at næsten hver anden elev i folkeskolen ikke føler, at der bliver gjort noget eller nok ved mobningen. Et eksempel på dette er en elevkommentar: Jeg er blevet mobbet i 3 år, og det har taget virkelig hårdt på mig. Jeg ønsker ikke, at andre får den oplevelse, jeg har haft, men da jeg blev mobbet, var der ingen, der gjorde noget ved det ( ) Mine lærere vidste det godt, men de sagde intet til det. Elev 6. klasse. 23 Det, at eleverne ikke føler, der bliver gjort noget eller nok for at stoppe mobningen, ser vi som et stort problem. Det er derfor et stort problem, da det at blive mobbet kan have stor betydning for barnets trivsel. Ud fra egen empiri og igennem vores praktikker har vi også oplevet det, at personalet på en skole ikke gjorde nok for at stoppe mobningen. Dette kom til udtryk ved at personalet negligerede problemet. En af drengene, der gik i 3. klasse, blev af eleverne fra sin egen klasse, men også af nogle af eleverne fra de større klasser ofte mobbet i frikvarterne. Det blev han, da han ifølge de andre børn var anderledes. Blandt personalet snakkede de ofte på møder om, at det var et problem, at drengen blev mobbet, og om hvad man skulle gøre for at stoppe mobningen, ofte uden at der blev iværksat yderligere. 24 Vi mener, dette er et tydeligt eksempel, på hvordan mobningen ikke bliver anerkendt, som det problem det er. Ydermere er det vores erfaring, at når mobningen foregår for eksempel i skolegården, bliver der ofte i situationen lavet en her og nu løsning uden stillingstagen til den egentlige problemstilling. 23 Ibid. Dcum.dk 24 Case fra egen praktik. 10

11 At der ikke bliver grebet ind, når personalet på skolerne oplever mobning, kan have flere årsager. Det kan være, at de slet ikke opfatter situationen som mobning eller har et mobbesyn, der ikke bærer præg af, at det der sker er mobning men derimod drillerier. Et godt eksempel på dette er en udtalelse fra bogen Mobbeland: børn tager ikke skade af lidt grovkornet drilleri. 25 Denne udtalelse repræsenterer en holdning, der ikke ser mobning som værende et stort problem. Ud fra egen praksis erfaring oplevede vi, at det på børnene kan virke som om, at når problemet er løst i situationen, bliver der ikke foretaget yderligere. Det kan ende, at mobbeofret får en kommentar, som lyder: Du skal bare lade som ingenting. 26 Med sådan en kommentar kan det for barnet virke, som om læreren ikke tager mobningen alvorligt. Det er et problem, da mobningen skal tages alvorligt, da det i værste tilfælde kan få fatale konsekvenser for dem, der udsættes for det. I værste tilfælde kan det ende med selvmord, som det gjorde for Tania, der blev mobbet i 8 år. 27 Som tidligere nævnt vil vi fokusere på den nye skolereform, og dette vil vi, da der er kommet krav om,, at der skal mere fokus på børnenes trivsel og undervisningsmiljø. Da flere børn ikke føler, der bliver gjort noget eller nok for at stoppe mobningen, betyder dette også, at flere børn ikke trives, hvilket også får indflydelse på undervisningsmiljøet. Dette er et interessant dilemma i forhold til den nye skolereform. Da der i bekendtgørelsen om trivsel og undervisningsmiljø står: Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges 28 Et af reformens mål er, at elevernes trivsel skal øges. Trivsel er altså et kerne begreb og centralt element, som kommunerne og skolerne skal arbejde med for at udvikle kvaliteten, så de kan følge børnenes trivsel på de enkelte skoler. Der er i forbindelse med skolereformen således også lavet en national trivselsdag. Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel og mod mobning. Skolernes Trivselsdag falder hvert år på den første fredag i marts. Den enkelte skole bestemmer selv, hvordan den vil markere dagen Hansen, Helle Rabøl og Christensen, birk: Mobbeland S Hansen, Helle Rabøl og Christensen, birk: Mobbeland S Ibid. Uvm.dk 11

12 Som tidligere nævnt er trivsel et af de steder, vi som pædagoger kan være med til at gøre en forskel, når vi ser på mobning, idet mobningen er en af de faktorer, der har indflydelse på, om børnene trives eller ej. I forhold til trivselsdagen, er der mulighed for, at vi som pædagoger i samarbejde med lærer og ledelse på skolen kan bidrage med vores professions faglige kompetencer vedrørende sociale processer til planlægning og tilrettelæggelse af en denne dag. Når nu vi ved, at mobning eksisterer og stadig er et problem, hvordan kan vi så som pædagoger være medvirkende til at mindske mobningen? Vi vil derfor undersøge, hvordan vi mener, at vi som pædagoger kan være en faktor i forhold til at mindske mobning. Dette leder os frem til følgende problemformulering. Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi som pædagoger under den nye skolereform være med til at skabe trivsel og minimere mobning blandt børnene i 0-3 klasse? Metode (Fælles) Formålet med denne bachelor er at undersøge, hvordan vi som pædagoger i den nye skolereform kan være med til at skabe trivsel og mindske mobning blandt børn. Ud fra definitionen i problemfeltet af hvordan mobning kan forstås, der er en definition, der er udformet af den norske psykolog, Dan Olweus. Hans definition repræsenterer den gamle forskning, som har en individ baseret tilgang til mobning. For at kunne redegøre for hans mobbesyn og det der ligger til grund for hans definition, vil vi gøre brug af bogen: Olweus, Dan: Mobning i skolen. Da vi i denne opgave er optaget af de sociale processer, vil vi derfor også undersøge den nyeste forskning på området, da den bygger på de sociale processer. Til at undersøge dette vil vi gøre brug af det danske forskningsprojekt Exbus (Exploring Bullying in Schools) og deres måde at anskue mobning på, da de har en mere social orienteret tilgang. For at kunne undersøge dette paradigme skifte i tilgangen til mobning vil vi gøre brug af Robyn May Schott, fordi hun er en af forskerne tilknyttet 12

13 Exbus projektet og har i forbindelse med projektet forholdt sig til paradigmeskiftet. Vi vil derfor bruge bogen: Kofoed, Jette & Søndergaard, Marie Dorte: Mobning gentænkt, samt tidsskriftet Asterisk nr. 46. Vi vil undersøge den kultur, der bliver til i en klasse, og hvilke ting der gør sig gældende. Dette vil vi gøre ved at bruge bogen: Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? Det vil vi, fordi den kommer med et bud på, hvordan en kultur opstår i en klasse, hvilket er interessant i forbindelse med mobningen, da kulturen i en klasse spiller en rolle. I den forbindelse vil vi se på det komplekse kultur begreb, som Iben Jensen beskriver i bogen: Jensen, Iben: En grundbog i kulturforståelse. Den nye måde at se mobning på er interessant for os i forhold til at kunne besvare vores problem formulering. For at besvare vores problemformulering vil vi undersøge, hvad det er, der får de sociale processer, til at tippe over i mobning som Søndergaard beskriver det. Til at undersøge dette vil vi gøre brug af Dorte Marie Søndergaard og hendes begreb social eksklusionsangst. Til dette vil vi gøre brug af bogen: Kofoed, Jette & Søndergaard, Marie Dorte: Mobning Sociale processor på afveje, samt Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? Dette vil vi fordi, det Søndergaard skriver om, kan være med til at give et indblik i, hvordan de komplicerede sociale processer fungerer i en skoleklasse, samt hvad det er, der får disse processer til at tippe over i mobning. Derfra leder det os over i at undersøge hierarkier, da klassehierarkier er en vigtig faktor i det at mindske mobning og anskueliggøre betydningen af de sociale processer inden for hierarkiet. For at kunne anskueliggøre de sociale processer, der gør sig gældende i hierarkier, vil vi inddrage Helle Rabøl Hansens hierarki model fra bogen: Hansen, Helle Rabøl & Christensen, Birk: Mobbeland. Det vil vi, fordi den giver et visuelt billede, samt en forståelse af hvordan mobning kan se ud i et hierarki. Vi vil endvidere inddrage Maturanas domæne teori 30 og autopoeise 31, da denne teori giver et indblik i, hvordan vi også kan anskue et hierarki set ud fra både en social og et individbaseret syn. Det vil vi, da man med fordel kan inddrage domæneteorien og autopoeise til at koble Hansens model og de sociale processer op på hinanden for at opnå en større forståelse af et hierarki og de dynamikker, der gør sig gældende i sammenhæng med de sociale processer. Dynamikkerne vil vi 30 Kap. 1.2: Domæner 3 udkiksposter i Systemisk ledelse - den refleksive praktiker (red: Carsten Hornstrup m.fl.). Erhvervspsykologiserien. Dansk psykologisk Forlag. 1. udgave, 8. oplag s

14 undersøge ud fra beskrivelsen af de forskellige domæner indenfor domæneteorien og ud fra autopoeise, og derefter koble dem på Hansens model for at anskueliggøre de tegn, der er vigtige at holde øje med i forbindelse med at erkende mobning i en klasse samt børnenes position. For at vi kan kvalificere, hvorfor vi kan være med til at mindske mobningen i den nye skolereform, vil vi se nærmere på vores profession, og hvilke kompetencer vi kommer til at bringe med os i vores virke som pædagoger i skolen. Dette vil vi gøre ved at se på bupl s etiske værdigrundlag for pædagoger, da de etiske retningslinjer de fremsætter ligger meget op til det, vi ser som vores arbejde i skolen. Dertil kommer det, at vi mener, at pædagoguddannelsen har et mere specifikt fokus på de sociale processer som eksempelvis: At skabe rammer for en god og omsorgsfuld barndom og ungdom, hvor alle har mulighed for at indgå i sociale fællesskaber, 32 Dette går i tråd med mobning og det fokus, vi ligger i denne opgave. Vi vil for at kunne være en medvirkende faktor til at mindske mobningen gøre brug af vores faglige kompetencer inden for vores linjefag SKB (sundhed, Krop og Bevægelse). Vi vil derfor gøre brug af disse kompetencer, der er særlige relevante for netop vores linje i vores arbejde som pædagoger under den nye skolereform. Dette er medvirkende til, at vi kan arbejde konstruktivt og målrettet med klassens trivsel og der igennem idræt og bevægelse og derved være medvirkende til at mindske mobning. Videnskabsteori (Fælles) Vi vil arbejde os frem til en konklusion på vores problemformulering ved at arbejde ud fra en videnskabsteoretisk tilgang til opgaven og de kilder, vi anvender. Vi har valgt at arbejde ud fra den hermeneutiske metode, idet vi mener, at denne metode er relevant for os i forhold til at besvare vores problemformulering. Men også fordi vi begge er optaget af for-forståelse og tolkning af, hvordan vi selv forstår mobning, hvilket er et centralt begreb indenfor hermeneutikken. Gadamer skriver følgende om for-forståelse:

15 Vores for-forståelse skaber med alle sine fordomme en samlet horisont, som er det synsfelt, der omfatter og omslutter alt det, der er synligt fra et bestemt punkt (Gadamer 2004 [1972], p. 288). 33 For at finde frem til den erkendelse har vi anvendt bogen: Birkler, Jacob; Videnskabsteori en grundbog. Analyse Paradigmeskifte (Morten) Inden for mobning er der de seneste år opstået en nyere forskning og derved også en nyere måde at anskue mobningen på. Denne forskning bygger mere på de sociale processer, som også var en tanke i den oprindelige forståelse, hvad mobning var. Mobning kommer fra ordet mob, som på engelsk betyder en gruppe, der er spontan og uorganiseret. Det var den forståelse, som også fulgte med i begyndelsen,. 34 Denne forståelse blev dog hurtig udskiftet af den individuelle tilgang som den norske forsker Dan Olweus står for. Tilbage i 1970 erne var det Dan Olweus, der havde det førende paradigme inden for mobning og dens problematikker. Derfor er det relevant for os at undersøge denne tilgang, som han havde, for at kunne se på det nyere forskning, foretaget af Exbus, og det syn på de sociale processer, den bringer med sig. Olweus paradigme anser mobningen som en individuel aggression. Det er ud fra dette individuelle syn, den nye forskning tager udspring i. Det er ud fra denne tanke om, at mobningen er individ baseret, at forskningen kræver en ny tilgang. Denne nye tilgang er påkrævet, da grupperne og de processer der gør sig gældende bliver glemt, og der skal derfor et opgør til mod Olweus tankegang og hans herskende mobbeparadigme. Denne nye måde at anskue mobning på er en mere filosofisk 33 Birkler, Jacob; Videnskabsteori en grundbog s

16 måde, der netop tager udgangspunkt i gruppens dynamik og mobningens væsen og ikke et individ orienteret perspektiv. I det følgende afsnit vil vi se nærmere på Olweus mobbesyn og hans positionsbaseret tilgang til mobning. Olweus mobbesyn og hans positionsbaseret tilgang til mobning (Morten) For at Olweus kunne nå frem til sin definition af mobning, som vi tidligere har anvendt i opgaven, gjorde han brug af kvantitativ forskning. Det er ud fra denne forskning, han har udformet sin definition. Endvidere præsenterer han også, hvad der i hans syn ikke er mobning: Når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. 35 Olweus mener med dette, at når to personer er i en konflikt, og de står lige stærke i fællesskabet, så er der ikke tale om mobning. For at mobningen kan opstå forudsætter det derfor, at der er en ubalance i magt forholdet. Dette hænger godt sammen med det, vi tidligere har skrevet angående konflikt, nemlig at bare fordi der opstår en konflikt, så er det ikke automatisk mobning. Det er dog vigtigt at pointere, som tidligere nævnt, at skulle denne magtbalance gå fra at være symmetrisk til asymmetrisk, kan det ende ud i at blive til mobning. Olweus har i sin forskning lagt vægt på børnenes opvækst- og levevilkår, ikke kun for den der mobber, men også for offeret. Disse to faktorer er væsentlige i forhold til hans undersøgelse. Vi finder det derfor relevant at se på Olweus beskrivelse af de faktorer, der påvirker mobber og offer. Olweus kendetegner en mobber som værende aggressiv, impulsiv, mangle medfølelse og være styret af et behov for at dominere andre. 36 Ifølge Olweus skal man finde grunden til at nogle mobber i opdragelsen eller i mangel på opdragelsen. Det er ifølge Olweus overbevisning, at det er forældrenes eller den primære omsorgspersons manglende grænsesætning i forhold til aggressivitet, der får børn til at mobbe, men også det at børnene har fået for lidt omsorg og kærlighed. For lidt kærlighed og for meget frihed under opvæksten. 37 Det er altså i opdragelsen, man skal finde årsagen til, hvorfor nogle mobber, i hvert fald hvis vi går ud fra Olweus holdninger og undersøgelser. Men hvad er det så, der kendetegner offeret. 35 Olweus, Dan: Mobning i skolen S Ibid. S Ibid. S

17 Hvis vi skal se på Olweus syn på, hvorfor nogle bliver mobbet, beskriver han kendetegnene for mobbeofrene som værende personer, som er mere ængstelige, usikre, forsigtige, følsomme og stilfærdige. 38 Hvorfor Olweus beskriver personerne som havende en negativ opfattelse af dem selv og deres situation. Han beskriver dem endvidere, som at de føler sig dumme, mislykkede og skamfulde og meget lidt attraktive. Det er derfor ifølge Olweus disse karakteristika, der gør sig gældende for, hvorfor man ender som mobbeoffer. Olweus er i sin forskning meget individ baseret, og han fremstiller et meget deterministisk syn på både mobber og offer. At hans forskning er individ baseret, ser vi også i hans handleforslag ud fra hans syn på, hvordan man bekæmper mobning. Igennem Olweus forskning er han kommet frem til det, han kalder et antimobbe handlingsprogram. Olweus beskriver selv formålet med handlingsprogrammet som: at reducere eller fuldstændigt fjerne eksisterende mobningsproblemer både i og inden for skolemiljøet og at forebygge, at der opstår nye problemer af denne art. 39 Dette handlingsprogram er meget individ orienteret og indebærer alvorlige samtaler med mobberen. Disse samtaler skal bære præg af, at mobning er en handling, der ikke accepteres. Hvis dette ikke hjælper, skal konsekvensen være sanktioner over for mobberen. Disse sanktioner kan indebære: at lade eleven sidde uden for skolelederens kontor i bestemte frikvarterer. 40 Disse sanktioner bærer præg af, at man fjerner mobberen fra fællesskabet. Olweus holdning til mobning er som sagt præget af et meget individ orienteret syn. Denne holdning til mobning er ikke i overensstemmelse med den nyeste forskning, hvor mobning anskues som værende præget af sociale processer og et vi problem. Vi vil derfor i det følgende afsnit redegøre for det nye paradigme inden for mobning. Mobningen som et vi problem (Morten) 38 Ibid. S Ibid S Ibid S

18 Helle Rabøl Hansen mener, at vi skal anskue mobning som et vi-problem. Med denne anskuelse af mobning flytter hun fokus fra individet (Olweus) og fokuserer på mobningen som en social proces. Hansen mener, at nultolerancekulturen, som Olweus fremsætter, er med til at dekontekstualisere mobning. I stedet ser Hansen mobningen som en social orden, der har sin egen logik. Det er påtrængende, at vi ser mobning i en kulturkontekst og fokuserer mere på det relationelle. Mobning er et socialt mønster, som udspiller sig i en given kontekst. 41 Det er derfor ifølge Hansen ikke muligt at udvælge enkeltindivider og gøre dem til de ansvarlige for mobningen. Hvis vi sætter parentes om mobbeofret, er der stadig meget på spil i klassen. Derfor er vi nødt til at se på hele sammenhængen i form af hele klassen og de mange forskellige mekanismer, der er på spil, hvis vi vil forstå mobning. 42 Denne tanke opbakkes af forskningsprofessor Robin May Schott, der forsker i mobning set i et filosofisk perspektiv. Schott mener, at vi må forstå mobningens væsen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at formindske den. For at kunne dette er vi nødt til at bryde med det gamle forskningsparadigme. Den individuelle tilgang præsenteret af Olweus forskning, som har været herskende i flere årtier, er ikke tilstrækkelig. Selvfølgelig oplever vi os alle som individer, men mobning skal ses i sammenhæng med sociale relationer, 43 Vi er enige med Robin May Schott i, at vi må fokusere på de mere sociale processer, hvis vi skal gøre en forhåbning om at mindske mobningen. Dette er vi, da vi mener at Olweus måde at se mobningen på, bærer præg af, at han stigmatiserer børnene ved at tillægge dem forskellige karakteristika, hvilket er en deterministisk tanke, idet han siger, man kan udpege, hvem der kommer til at mobbe, og hvem der bliver mobbet. Dette er med til, at man glemmer alle de dynamiske processer, der gør sig gældende i fællesskabet. Vi vil derfor i vores opgave anvende den nyere forskning, fordi den som Schott pointerer, har fokus på de sociale processer. Vi vil i forbindelse med undersøgelsen af de sociale processer også gerne undersøge den kultur, som opstår i en klasse, og hvad det er, der gør sig gældende i forhold til at skabe denne kultur. 41 Tidsskriftet Asterisk nr. 46 S Ibid. S Ibid. S

19 Det komplekse kulturbegreb (Kasper) Da vi nu gerne vil undersøge den nyere forskning nærmere, må vi nødvendigvis også undersøge begrebet kultur, idet skabelsen af en god klassekultur er en stor del af det den nyere forskning, der omtales som værende en vigtig faktor i forbindelse med at mindske mobning. 44 Vi vil derfor beskrive det komplekse kultur begreb, da det meget godt beskriver vores forståelse af, hvordan man kan være medvirkende til at skabe en god kultur i samarbejde med børnene. Det komplekse kultur begreb dækker over en forhandling af en persons kulturelle værdier, betydninger og viden. Det er altså et begreb, der opstår i mellem mennesker, i flere forskellige sociale fællesskaber. I disse fællesskaber har de deltagende personer forskellige kulturelle værdier, som så bliver gjort til grundlag for en forhandling. Man undersøger så at sige sin egen kulturelle betydning såvel som de andres. Forskere, der arbejder med det komplekse kulturbegreb, er stort set enige om følgende punkter: Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør kultur er noget som skabes mellem mennesker Kultur er altid i forandring Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men er snarere flere fællesskaber, man deler med nogle, men ikke med alle Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en situation 45 Hvis vi som pædagoger har viden om disse fire punkter omkring kultur og implementerer dem i vores daglige arbejde, kan det være medvirkende til, at vi kan guide børnene i de forhandlinger, de har. Det kan også være et redskab for os til at skabe en forståelse af, hvorfor nogle børn ikke søger 44 Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? S Jensen, Iben; Grundbog i kulturforståelse S

20 nogen bestemte andre børn, og gennem denne erkendelse måske hjælpe dem igang med at skabe en kultur, der er fælles for netop dem. I bogen Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? bruger de således Rygsækmetaforen til at beskrive klassekultur med. 46 De skriver således om, at børnene, når de starter i skolen, medbringer deres sociale rygsæk og blander den sammen med de andre børns rygsække, men også indholdet af de fagvoksnes, samfundets og skolens rygsække bliver blandet sammen med børnenes indhold i en stor bunke. Det stopper imidlertig ikke der, for ved enhver ændring, som kunne være skiftet af lærer i timerne, forandres bunken. Hvad har det så med mobning at gøre, spørger vi os selv? Til at forklare dette benytter Christoffersen og Petersen sig af begrebet tolerancekultur. 47 Det er således udtryk for en lav tolerancekultur, når der i en klasse forekommer mobning. Klassens tolerancekultur skabes, som de skriver, ud fra de mange forskellige kræfter, der bliver hældt i bunken fra børnenes rygsække. Det er af den årsag også derfor, det kan være svært at fastslå præcis, hvorfor mobningen opstår. Det, vi kan udlede af det ovenstående afsnit, er, at uanset hvilken kultur du bringer med dig til fællesskabet (klassen), vil den altid blive genstand for forhandling i fællesskabet og dermed også en del af den samlede klassekultur. Gennem den erkendelse af, at kulturen er en konstant faktor i forhold til at skabe og fastholde en god klassekultur, ser vi som noget, pædagoger aktivt kan hjælpe med og set i lyset af det være med til at forebygge mod mobning. Ved at være aktiv i børnenes forhandlinger af klassekulturen er vi således også med til at skabe ordnede forhold for skabelsen af klassens tolerancekultur. Netop tolerancekulturen er en vigtig faktor i forbindelse med det næste afsnit omhandlende social eksklusions angst. Social eksklusions angst (Morten) Når Dorte Marie Søndergaard bruger begrebet Social eksklusionsangst, er det her vigtigt at pointere, at begrebet ikke i sig selv har noget med social fobi at gøre. 46 Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? S Ibid. S

21 Social fobi er et klinisk begreb, der fokuserer på enkeltindividet og har til hensigt at beskrive en indre psykisk og netop fobisk tilstand (Bolwig m.fl ). i nogle sammenhænge kaldes social fobi også social angst, det kan virke forvirrende i forhold til et begreb som social eksklusionsangst. 48 Når Søndergaard alligevel bruger begrebet social eksklusionsangst, er det ud fra en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. 49 Den sociale eksklusionsangst opstår ifølge Søndergaard, når der forekommer en angst for at blive ekskluderet fra fællesskabet. Når man som barn skal lære at være en del af et fællesskab, skal man lære at aflæse og interagere med hinanden. Det skal man for at kunne få et hensigtsmæssigt socialt fællesskab. Det er ifølge Søndergaard af afgørende betydning hvilke tænketeknologier, der bliver brugt i denne aflæsning. Søndergaard retter sit fokus, når vi taler mobning og socialeksklusionsangst, på den skyldsfokuserede tænketeknologi, som får voksne og børn til at søge efter en skyldig aggressor og et afmægtigt offer, eller om man bruger en tænketeknologi med fokus på de sociale processer og derved de dynamikker mellem børnene, der gør sig gældende, og hvorfor nogle af dem vælger at deltage aktivt i mobningen. 50 Hvis vi ser tilbage på paradigmeskiftet, hænger det godt sammen med disse tænketeknologier. Den skyldsfokuserede hænger sammen med Olweus mobbesyn. Man fokuserer på at se på individer, og hvorfor mobningen opstår, men denne tanke er som paradigmeskiftet. Derimod når man har fokus på de sociale processer, kommer der fokus på grupper, fællesskaber og hierarkier. Det vil sige, at social eksklusionsangst betyder, at mennesker i en gruppe, der bliver grebet af mobbemønstre, vil forsøge at overleve, så godt de kan på de præmisser, fællesskabet tilbyder dem. 51 Som Søndergaard skriver, kan den sociale eksklusionsangst medføre en magt kamp om ikke at ende nederst i hierarkiet. For ikke at ende nederst i hierarkiet kan det betyde, at man begynder at mobbe andre for ikke selv at blive ekskluderet, hvilket kan foregå ved at bagtale, slå eller latterliggøre sine 48 Kofoed, Jeppe & Søndergaard, Marie Dorte: Mobning sociale processer på afveje. S Ibid. S Ibid. S Christoffersen, Ditte Dalum og Petersen, Kit Stender; Mobning et socialt fænomen eller individuelt problem? S

22 kammerater. 52 Det er altså denne angst for at blive ekskluderet fra fællesskaberne, der gør sig gældende i de sociale processer, der kan blive ved med at opretholde det mobbemønster, der er opstået i klassen. Diskussion af Søndergaard (Morten) Søndergaard har med sit sociale eksklusionsangst åbnet op for en diskussion af hvorfor noget så skadende, som mobning bliver ved med at eksistere. Det har hun ud fra den tanke om, at vi som mennesker er eksistentielt afhængige af at være en del af et fællesskab, og vi vil derfor gøre det, vi finder nødvendigt for at bevare vores plads inden for dette. Søndergaard peger altså på, at man inden for fællesskabet skaber sine egne normer og værdier for at opretholde fællesskabet, som det er og derved også egen position. Det er altså gennem angsten for at blive ekskluderet og derved angsten for at miste sin plads i fællesskabet og dermed det sociale, der gør, at man begynder at mobbe andre. Søndergaard mener, at når man forsøger at lindre angsten for at blive ekskluderet, ser det ud til kun at virke midlertidig. [det ser] ud til, at produktionen af foragt og fordømmelse kan give en midlertidig lindring for den sociale eksklusionsangst. 53 Søndergaard pointerer, at det kan være midlertidig, idet at det, der skulle være med til at man bevarer sin plads, kan være med til at intensivere problemet: Det, foragtproduktionen skulle dæmpe nemlig den sociale eksklusionsangst, kan suge yderligere næring gennem selvsamme foragtproduktion, og en eskalerende social eksklusionsangst råber på yderligere lindring og fordrer flere bestræbelser i gruppen på at opnå kontrol. 54 Søndergaard mener, at det skaber en ond cirkel, da man bliver nødt til at bevare sin nuværende plads ved at skabe mere lindring eller med andre ord skabe mere mobning, men også fordi man i fællesskabet skaber en situation, hvor mobningen anses for værende korrekt og acceptabel. Med andre ord står man i gruppen uden empati for den/de mobbede. Det Søndergaard her beskriver, er en af grund stenene i forhold til hierarkier,da man desperat og med alle midler forsøger at bevare en position indenfor gruppen. Vi vil derfor i det følgende afsnit, se nærmere på hvordan hierarkier kan være opbygget. 52 Ibid. S Kofoed, Jeppe & Søndergaard, Marie Dorte: Mobning sociale processer på afveje S Kofoed, Jeppe & Søndergaard, Marie Dorte: Mobning sociale processer på afveje.s

23 Hierarki (Kasper) I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvad et hierarki er, og hvordan det kan være opbygget, men også på hvordan begrebet kan forstås set i forhold til en skoleklasse ud fra Helle Rabøl Hansens syn. Vi har i afsnittet beskrevet hierarki ud fra bogen mobbeland vel vidende, at den beskriver et allerede eksisterende hieraki. Vores fokus er dog stadig på at være forbyggende, men for at kunne det må vi først vide hvilke ting, vi skal være opmærksomme på for at kunne gribe ind, hvis et negativt hierarki skulle være ved at opstå. Til at starte med vil vi beskrive hvad hierarki er. Ifølge Hansen der i bogen Mobbeland skriver om drenge- og pigemobning, opstår der ofte en form for hierarki igennem mobningen. Dette beskriver hun som dronning og hof-cirkler 55. Endvidere vil vi pointere, at hun beskriver det ud fra pigerne i en klasse og forklarer, at hierarkiet kan tegnes som cirkler. I modellen deler hun pigerne ind i fire kategorier: dronningerne, hofdamerne, satellitpiger og de udstødte. Kort beskrevet vil denne inddeling betyde, at der er en eller måske to piger, der er dronninger og dem, der styrer pigerne og ligger stilen for hvem, hvad, hvor og hvordan. Hofdamerne er den gruppe af piger, der gerne vil være venner med dronningerne. De giver dem altid ret, de spejler deres stil og væremåde og følger dronningerne i tykt og tyndt. Den sidste cirkel er resten af pigerne også kaldet satellit piger. Denne gruppe tager ikke rigtig del i de magt kampe, der foregår i hierarkiet. Det gør de ikke, fordi de søger en anden slags socialt fællesskab. Hansen nævner nogle eksempler på hvorfor, så som at de kan være drengepiger, eller at de har et særligt stærkt bånd eller fællesskab med piger uden for klassen. Den sidste gruppe, som er de udstødte, er dem i klassen, som bliver mobbet, og de står derfor helt udenfor cirklerne. De har måske en kontakt med nogle af satellitpigerne, men de modtager ikke nogen hjælp fra dem. Inden for de inderste cirkler vil der være en konstant forhandling og kamp om position og status primært i den anden cirkel med hofdamerne. Hansen beskriver i mobbeland et eksempel på, hvad denne positions kamp kan føre til, idet hun skriver: 55 Hansen, Helle Rabøl, og Birk Christensen: Mobbeland S. 17 (Se Bilag.) 23

24 I en klasse i Nordsjælland udviklede det sig så heftigt, at pigerne i en dårligt fungerende pigegruppe ikke turde blive hjemme, selv om de var syge. De ville afsted med grader i feber for at forsvarer deres plads i hierarkiet. 56 Dette eksempel beskriver rigtig godt det, vi tidligere har skrevet, nemlig at hierarkier er en dynamisk størrelse, der er i konstant bevægelse gennem forhandling og kamp om position og status, hvilket kan være en medvirkende faktor til, at mobning opstår. Som vi har nævnt i vores metodeafsnit, vil vi også komme ind på Humberto Maturanas domæneteori og autopoiese. Det vil vi, fordi vi ser en måde, hvorpå vi ved at kombinere Hansens dronningecirkler med Maturanas teori kan trække på vigtig viden fra begge til en dybere forståelse af de dynamikker, der gør sig gældende i de enkelte cirkler, og det kan derved belyse nogle faktorer, vi som pædagoger kan og skal være opmærksomme på i vores daglige arbejde med børnene. Derved bliver vi også nemmere i stand til at tage fat om kernen i konflikten eller mobningen, og derved bliver vi en kapacitet, der ikke bare er observerende. Hierarki set gennem Maturanas domæneteori og autopoiese (Kasper) Vi vil i dette afsnit give et bud på, hvordan et hierarki ud fra Maturana kan beskrives set ud fra dronningecirklen. Hvis vi tager udgangspunkt i hierarkimodellen fra Mobbeland, er det muligt at dele hierarkiet op i de tre domæner: produktionens, æstetikkens og forklaringens domæne 57. Vi vil starte med at forklare kort, hvordan vi forstår de tre domæner, og dernæst hvordan de kan kobles på de forskellige cirkler i Hansens model. Produktionens domæne indeholder de bestemmende (forhandlende) regler, normer, mål og krav, der sætter rammerne for, hvad der skal ske i en given handling. 58 Hvis vi kobler produktionens domæne på Hansens model ud fra det ovenstående, repræsenterer 56 Hansen, Helle Rabøl, og Birk Christensen: Mobbeland S Kap. 1.2: Domæner 3 udkiksposter i Systemisk ledelse - den refleksive praktiker (red: Carsten Hornstrup m.fl.). Erhvervspsykologiserien. Dansk psykologisk Forlag. 1. udgave, 8. oplag s Ibid. S

25 produktionens domæne dronningerne, altså de børn som sætter rammerne og reglerne for hvad, hvordan, hvorfor og hvem, der eventuelt skal mobbes. Æstetikkens domæne indeholder ønsker, værdier, holdninger, og erfaringer. Det er fra æstetikkens domæne, vi giver mening til en given handling. 59 Æstetikkens domæne, ser vi, er de udstødte, som oplever de handlinger og ydmygelser dronningerne og hofdamerne udsætter dem for. Herigennem er de udstødte udstillet og overhørt i deres ønsker, værdier og givne handlinger. Forklaringens domæne danner et norm- og værdifrit område, hvor viden, erfaringer og holdninger kan mødes, og hvor alle stemmer har lige stor vægt. Man kan også sige, at forklaringens domæne er en mulighed for at skabe forbindelse mellem det objektive produktionsdomæne og det subjektive æstetiske domæne og en mulighed for at gå på nysgerrig opdagelse i forskellige forståelser. 60 Forklaringsdomænet er her, hvor vi ser hofdamerne og satellitpigerne befinder sig. De er tildels passive og byder ikke ind med de normer og værdier, der kunne være medvirkende til at stoppe eller mindske mobberiet. Tværtimod er hofdamerne en medvirkende faktor til, at mobberiet finder sted i kraft af deres støtte til dronningerne, hvor imod satellitpigerne ikke finder nogen umiddelbar interresse i eller tilknytning til den handling, der foregår. Autopoiese (Kasper) Autopoiesis består af begreberne auto, der betyder selv, og poiesis, der betyder skabelse. 61 I følge Maturana er autopoiese den virkelighedsopfattelse, vi har som individer, eller den virkelighedsopfattelse som vi selv skaber. Han beskriver autopoeise ud fra en opfattelse af det som værende levende systemer, og mener at de skal anskues ud fra to begreber som er organisering og struktur. 59 Ibid. S Ibid. S