- et kunst-socialt projekt med unge om mobning
|
|
- Lars Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - et kunst-socialt projekt med unge om mobning
2 Procesbeskrivelse & tidsplan Platform Kunst-Social fase Konceptuel fase 1 uge 8 uger 5 uger Turné Platform I denne fase dannes basis for projektets udførsel. Dette sker ved et 2-dages obligatorisk antimobbekursus faciliteret af antimobbekonsulentjon K. Lange, Red Barnet. Kurset er forbeholdt de deltagende lærere, AKT-lærere samt skolens ledelse. Formålet er at ruste og styrke lærere og ledelse med henblik på implementering af de metodiske greb i dagligdagen og derigennem få et vedvarende og langsigtet udbytte af projektet. Ydermere skal lærerne gennem et workshopforløb med Superreal svarende til det, eleverne senere skal igennem i den Kunst-Sociale fase. Forældrene inviteres til et informations- og arbejdsmøde, hvori projektet samt grundlæggende mobbebegreber og dynamikker præsenteres. Det er således en helhedsorienteret tanke, som ligger bag forløbet, hvilket går ud på at præpareres hele miljøet omkring eleverne inden de selv bliver aktive i projektet. Kunst-Social fase I denne fase er omdrejningspunktet eleverne. Her deltager én klasse af gangen i et intensivt forløb en uge af gangen. De første 4 uger er det skolens 8. klasser. Efter en kort pause er det dernæst skolens 5. klasser. Fasen er baseret på en lang række forskellige metoder. Nogle er udarbejdet af Superreal og antimobbekonsulenten selv, mens andre er baseret på allerede anerkendte metoder som Artfullness, Den krititiske Psykologi og Socialkonstruktionisme. Grundlæggende for forløbet er et stort element af elevinddragelse og et ung til ung-formidlingsperspektiv, som er et vigtigt og kraftfuldt element i læringen. Der benyttes æstetiske undervisnings- og læreprocesser for at inspirere og stimulere elevernes kreativitet og innovation. Fasen er baseret på forskningsbaserede metoder, der arbejder med videns- og oplevelsesskabende processer, som fremtidens kompetencegivende metoder. I denne fase bliver også lavet opfølgende forældremøder. Fasen uddybes på de efterfølgende sider. Den kritiske psykologi har fokus på at samfundet også spiller ind på sociale relationer, som individer er en del af. Samfund skal ikke kun forstås som det store altomklamrende samfund men i høj grad også den ring af meninger, der omgiver de grupper man som menneske er en del af. De enkelte samfund, skolen, familien, fritidsaktiviteten, skaber alle nogle specifikke regler, der har indflydelse på, hvad man gør og ikke gør. Artfullness er en fleksibel og systematisk forskningsbaseret tilgang for at integrere udviklingen af elevernes tænkning med indhold og læring på tværs af emner. Artfullness har en dobbelt målsætning, der på den ene side dyrker elevernes tænkning og dispositioner og på den anden side uddyber og forankrer faglig læring. Formålet er at stimulere nysgerrighed, interesse for sandhed og forståelse, en kreativ tankegang, opmærksomhed overfor refleksioner og læringsmuligheder. Dette sker gennem øvelser, der fremmer evnen til at begrunde påstande og til at iagttage, reflektere og lære at stille spørgsmål. Artfullness er et begreb opfundet af PhD. i teaterhistorie, Tatiana Chemi, Aalborg Universitet, og er inspireret af Howard Gardners begreb visible thinking. Socialkonstruktionismen gør op med ideen om, at vi som mennesker har et kerneselv. Vi er således kun individer, fordi vi er noget i forhold til andre, og vores interageren med andre former hvem vi er. Vi har derfor ikke ét kerneselv, men mange selv er. Der opstår nogle mønstre i alle mulige forskellige sociale arenaer, som man ubevidst lever efter. Og ikke alle er lige gode til at tilegne sig de mønstre, man skal leve efter. Derfor ryger de ud af de forskellige grupper. Denne tilgang og forståelse af børn ligger helt centralt som baggrund i forhold til den nyere mobbeforskning, hvor man ikke kigger efter onde børn, men onde mønstre, som man prøver at ændre. Ved at kigge efter uheldige mønstre fjernerman også skylden og skammen hos dem, der mobber, og derved gør man det lettere for dem at ændre sin adfærd. Konceptuel fase Fasen er i høj grad fokuseret på at skabe bevidsthed om teatret og teatrets greb. Derudover har den i til formål at lade målgruppen påvirke det endelige koncept. Forestillingen og dens øvrige komponenter bliver afprøvet på årgang i fasens sidste uge og bliver evalueret med henblik på at få respons fra både lærere og elever. Således bliver konceptet stærkt aktuelt, vedkommende og spændende for interessenter på den kommende turne. I sæson 2015/16 er der planer om at videreudvikle denne del til et decideret kunstnerisk udviklings- og produktionsarbejde og herigennem skabe nytænkende scenekunstneriske co-produktioner. Turné I denne fase udbredes kendskabet til projektet. Her kan folkeskolerne, biblioteker, teaterforeninger, lærer- og pædagogseminarier, virksomheder m.fl. købe den færdige forestilling og bruge det aktivt til at stimulere læring. Turnéen er et vigtig element, da det udover at skabe bevågenhed omkring projektet også bliver en del af kommende kunst-sociale projekters finansiering. Udover turné spilles forestillingen for offentligheden på skolen i en uge. 2
3 Mandag 1. lektion Forstilling 2. lektion Questions & Answers session 3. lektion Teateroplevelser 4. lektion Teateroplevelser 5. lektion Introduktion 6. lektion Introduktion 7. lektion Introduktion Forestilling og Questions & Answers session At skabe en oplevelsesbaseret introduktion for eleverne. Den enkelte klasse, deres klasselærere, AKT-lærere, skolens ledelse og antimobbekonsulenten. Som introduktion til forløbet ser deltagerne Superreals forestilling, What the f?!, om mobning. Denne skal inspirere, skabe undring og forberede eleverne på en andeledes projektuge. Herved får eleverne et ensartet afsæt og en referenceramme, der fungerer som et fælles tredje. Efter forestillingen afholde en Q&A-dialog. Her lader skuespillerne og instruktøren maskerne falde, rummet afmystificeres og eleverne får mulighed for at kommentere og spørge ind til indhodet og formen i forestillingen. Teateroplevelser At forlænge og forstørre elevernes teateroplevelse og stimulere kreativ tænkning. Den enkelte klasse, AKT-lærere og antimobbekonsulenten. Klasselærerne og Med udgangspunkt i den sete forestilling, gennemfører lærerne et workshopforløb sammen med eleverne, hvor de pakker elevernes teateroplevelse ud, kigger på enkeltdele og fortolker på deres betydning. Forløbet er baseret på forskningsprojektet Teateroplevelser, og er designet som et analyseredskab, der lader en teateroplevelse få mere plads end blot tiden i salen. Metoden tager udgangspunkt i elevernes egne vigtigste oplevelser og skaber et nuanceret og rigt rum for, at eleverne kan give udtryk for og perspektivere deres egen oplevelse samt få indblik i, at andre har oplevet noget andet. Metoden gør eleverne bevidste om, hvordan teaterkunsten udfordrer flere sanser, men altid er baseret på både form og indhold. Og de monstrerer hvordan man oplever og vægter forskellighed fra hinanden. Teateroplevelser tager udgangspunkt i at sætte det enkelte barns oplevelse i centrum, fordi det er værdifuldt, at børnene får mulighed for at udtrykke sig om kunstneriske oplevelser. Teateroplevelser giver et særligt intenst og engageret forløb, som anerkender, at en teateroplevelse er meget mere end en korrekt forståelse af et budskab. Teateroplevelser giver plads til hele teateroplevelsen. Teater er også en social oplevelse og en sanselig oplevelse. Undervejs etableres situationer, personer og fortælling gennem lys, tekst, lyd og bevægelse. Med Teateroplevelser er det den kunstneriske oplevelse, der efterbearbejdes. Netop fordi det at forholde sig til kunst ikke er noget, der kun kommer af sig selv, men også er noget, der kan opøves. Teateroplevelser blev udviklet i 2011 af Scenekunstnetværk, Region Midtjylland, der består af Randers Egnsteater, Teatercentrum og Louise Ejgod Hansen, Dramaturgi, Aarhus Universitet. Introduktion til projektugen At skabe fokus på projektugens forløb og indhold. Den enkelte klasse, deres klasselærere, AKT-lærere og skolens ledelse. Antimobbekonsulenten & Med udgangspunkt i dagens hidtidige oplevelser introduceres eleverne nu for mobningens grundlæggende dynamikker. Mobbekonsulenten introducerer gennem små aktive øvelser metoden i antimobbearbejdet. Hertil vil Superreal introducere metoden Artfullness. Slutteligt gennemgås skemaet for ugen, og eleverne får muligheden for stille spørgsmål og kommentere herpå. 3
4 1. lektion 2. lektion 3. lektion 4. lektion 5. lektion 6. lektion 7. lektion Tirsdag, onsdag og torsdag Teatralitet Opsamling At stimulere klassens selvforståelse og kortlægge klassens handlingsmønstre. Og at opbygge modstandskraft og empowerment hos både elever og lærere. Antimobbekonsulent Jon K. Lange. Ud fra overbevisningen, at der ikke findes onde børn, men onde mønstre som børn og unge af mange forskellige årsager nogle gange bliver en del af, kortlægger mobbekonsulenten sammen med eleverne klassens mønstre og fællesskab. Det sker gennem kropssprogstræning, rollespil samt debatøvelser. Ydermere bruger mobbekonsulenten trivselsagenter fra andre klasser til at de monstrere for klassen, hvordan gruppedynamikkerne internt i klassen fungerer. Sessionerne vil bære stærkt præg af ung-til-ung perspekti vet, hvor interaktion og teori mødes baseret på Den Kritiske Metode samt Socialkonstruktionisme. Sessionerne vil blive særligt tilpasset til den enkelte klasse afhængig af klassens behov. Dette vil være en professionel vurdering af antimobbekonsulenten. Trivselsagenter er ressourcestærke elever, som kan være kulturbærer i klassen. I mobning taler man tit om, at konflikterne ikke nødvendigvis løses ved at intervenere mellem mobberen og ofret. I stedet skal man styrke og gøre klassens passive elever, som oftest er den største gruppe, handlingskraftige. Ved at udpege trivselsagenter, kan man dykke ned i netop denne gruppe af elever og derigennem starte en bevidst udvikling af handling i klassens passive gruppe. Trivselsagenter skal i projektet støtte op omkring arbejdet og udvælges af klasselærerne. Trivselsagenter får to lektioners særskilt kursus af antimobbekonsulenten. Teatralitet At stimulere elevernes viden om og skabe en nuanceret forståelse af teateret. I løbet af de tre dage introduceres eleverne for tre udvalgte, forskellige teatergreb, som de selv skal arbejde med. Introduktionen består af et kort teoretisk/historisk oplæg, en visning ved én af skuespillerne samt Artfullness øvelser. Eleverne skal tilegne sig en viden og forståelse af teatret som komplekst kunstmedie med et væld af genrer, greb og muligheder. Samtidig som et medie, de selv bruger i deres egen hverdag ved eksempelvis præsentationer i klassen mv. Teaterworkshop & Artfullness At skabe nye relationer samt fremme og stimulere kreativ tænkning og innovation. Den enkelte klasse delt i tre grupper. I grupper skriver eleverne personlige historier/erfaringer ned om det tema, som antimobbekonsulenten har vurderet vil være hensigtsmæssig at arbejde videre med. Herefter fortælles disse i de enkelte grupper. Blandt disse udvælger de unge én eller flere historier, som de gerne vil iscenesætte. I samarbejde med Superreals professionelle skuespillere skaber eleverne herefter små scener, som slutteligt vises for hele klassen. Via Artfullness øvelser giver eleverne hinanden respektfuld kritik, og samtidig opøver de nye analyse tilgange. Hertil vil der blive foretaget en række individuelle samtaler/interviews med udvalgte elever. Antimobbe konsulenten, lærerne og AKT-lærerne observerer her arbejdet til brug i bevidningen senere på dagen. 4
5 Opsamling At skabe fokus på vigtige elementer i dagens arbejde. At stimulere nye lærer-elev relationer. Antimobbekonsulenten, Superreal og klasselærerne. Eleverne får her til opgave at opsummere, hvad de har fået mest ud af. Hvad de tager med sig hjem. Mobbekonsulenten slår ned på vigtige elementer, som kan være betydningsfulde for eleverne og lærernes videre arbejde. Slutteligt bevidner læreren elevernes arbejde. Bevidning udspringer af narrativ psykologi og er en metode udviklet af antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, Livsmodlab. Lærerne bevidner slutteligt på dagen elevernes arbejde. Her bringer de deres eget jeg i relation til det arbejde, de har set eleverne gøre i løbet af dagen. Formålet er at styrke relationen mellem lærer og klasse, således at lærerne opleves mere tilgængelige og relevante at gå til. Samtidig bliver lærerne også skarpere i forståelsen af egen rolle i forhold til mobning. De erfarer, hvor vigtige de reelt set er for deres klasse, og derigennem bliver de en del af klassens Vi. Fredag Iscenesættelse & Elevvisning Elevvisning At lære elever og lærere om en kreativ og kunstnerisk skabelsesproces. Den enkelte klasse, deres klasselærere, AKT-lærere, skolens ledelse, antimobbekonsulenten og årgangens øvrige klasser. Eleverne vælger sig ind på forskellige linjer. Nogle skal performe, mens andre skal skabelysdesign og lave PR-materiale. En forestilling baseret på elevernes input i løbet af ugen øves op og vises afslut ningsvis for årgangens erfaringsdele med resten af årgangen. At lade projektet bundfælde sig og skabe en fremsigtet handlings plan. At give konstruktiv kritik og afslutte projektugen. Antimobbekonsulenten og Her laves både en mundtlig opsamling samt en skriftlig kvalitativ evaluering. Herudover bliver eleverne bedt om at skrive et brev til dem selv, der beskriver elevernes egne målsætninger og handlingsplaner. Disse beholder lærerne og brevene gives først tilbage 4 måneder senere med det formål at genskabe følelser og refleksioner. 5
Forberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM
LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereDET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.
DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010
Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe 17. - 19. august 2010 Lederudviklingsforløb Tøystrup Gods - Kursus & Konference tirsdag d. 17. til torsdag d. 19. august 2010 Lederudviklingsforløb
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej
Praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Gl. Struervej Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Institutionstype...2 Arbejdsmetoder...2 Arbejdsforhold for den studerende...2 Uddannelsesplan...2
Læs mereLOGBOG. Upgrade NAVN:
LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereFremtidens skole i Gug
Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereLynghøjskolens antimobbe-handleplan
Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Denne handleplan er en del af Lynghøjskolens Trivselsmanual - for trivsel og inklusion på Lynghøjskolen, der arbejder for at fremme elevernes trivsel generelt. Mobning
Læs mere- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog
Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereAntimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:
Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereHøjmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.
Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet
Læs mereLedelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013
Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereÅrsplan 7.x. dansk TG
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereProjektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde
Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde ud hvad denne identitet betyder for ungdommen. Ved at tage udgangspunkt i sproget og givet ordet til
Læs mereDen dobbelte virkelighed
+ 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereOrientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier
Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereAntimobbestrategi for Thyregod Skole
Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING
UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereBrug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser
S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereRelationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.
Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765
DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER
Læs mere1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv
1:1 Teater - Byg en historie, og se den få liv Hvad er 1:1 TEATER? 1:1 Teater er et undervisnings- og teaterkoncept som sigter mod 5 hovedmål: - At fremme skriveglæden og lærelysten hos elever i folkeskolen.
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mere