Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund"

Transkript

1 Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser for de danske kyster og kystbeskyttelsesindsatsen fordelt på tre områder: Vestkysten fra Lodbjerg til Nymindegab, Nissum og Ringkøbing fjorde samt Indre Kyster indenfor Skagens Gren. 1. Baggrund FN s klimapanel IPCC har siden dets oprettelse i 1988 haft til opgave at klarlægge de menneskeskabte klimaforandringer og de konsekvenser, som klimaændringerne vil få på kort og lang sigt. IPCC offentliggør med mellemrum rapporter, som med basis i den videnskabelige litteratur beskriver forskellige scenarier for udviklingen i menneskelig aktivitet på jorden såsom befolkningstilvækst, økonomisk og teknologisk udvikling og de klimamæssige konsekvenser heraf. IPCC offentliggjorde i februar 2007 en ny rapport om den fysiske baggrund for klimaændringer, og i denne rapport findes nye fremskrivninger for klimaændringerne og deres konsekvenser, herunder stigningen i de globale vandstande. Den tidligere rapport fra IPCC blev offentliggjort i Det er forbundet med stor usikkerhed at omsætte globale klimafremskrivninger til regionale scenarier, som mere detaljeret beskriver klimaudviklingen og udviklingen i f.eks. vandstande. Derfor er der endnu ikke foretaget beregninger af, hvad de nyeste klima- og vandstandsfremskrivninger mere konkret betyder for Danmark. Alle eksisterende konsekvensvurderinger bygger indtil videre derfor på IPCC s scenarier fra den forrige rapport fra 2001.

2 Side 2 IPCC s rapport fra 2001 beskriver klimaændringer og globale vandstandsstigninger for forskellige scenarier frem til år For den globale vandstandsstigning viste de forskellige scenarier i 2001, at vandstandsstigningen i forhold til 1990 ville blive mellem 9 og 88 cm frem til år 2100 afhængig af hvilket scenario, der er udgangspunktet for beregningerne. Der er var altså i 2001 en relativt stor usikkerhed omkring den globale vandstandsstigning. IPCC s anbefaling er derfor, at man i vurderinger af konsekvenserne bruger flere scenarier i sine studier. IPCC s rapporter indeholder 4 forskellige scenarier; A1, A2, B1 og B2. A1: som beskriver en fremtidig verden i hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, som kulminerer midt i århundredet og derefter falder. Scenariet indebærer en hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier. Scenariet indeholder tre mulige forandringer i energiteknologier: Hovedvægt på fossile brændsler (A1FI), - ikke-fossile energikilder (A1T) - samt en blanding af flere energikilder (A1B). A2: som beskriver en heterogen verden med lokalt forankret udvikling, hvilket resulterer i en fortsat stigning i verdens befolkningstal. Økonomisk udvikling foregår primært på regionalt plan, og økonomisk vækst samt teknologisk forandring er mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrige scenarier. B1: som beskriver en globaliseret verden med samme befolkningsudvikling som i A1-scenariet, men med hurtige ændringer i økonomiske strukturer hen mod en service- og informationsbaseret samfundsøkonomi, hvor rene og ressourceeffektive teknologier bidrager til globale løsninger, som er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. B2: som beskriver en verden, hvor hovedvægten lægges på lokale løsninger, som er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Det er en verden med et fortsat stigende globalt befolkningstal, men i en lavere takt end i A2, med mellemniveauer i økonomisk udvikling og med mindre hastig og mere forskelligartet teknologisk forandring end B1 og A1 scenarierne. I vurderingen af klimaeffekterne er der i dansk sammenhæng taget udgangspunkt i scenarierne A2 og B2. Når man skal vurdere effekter af klimaændringer, er det nødvendigt at omsætte de globale scenarier til regionale forhold, da

3 Side 3 klimaudviklingen ikke får ens konsekvenser overalt på jorden. For eksempel vil udviklingen i vindforholdene forskellige steder på jorden være meget forskellige. Disse omsætninger foretages med en regional klimamodel og betegnes regional nedskalering. DMI har for Danmark nedskaleret scenario A2 til danske forhold. De forhold, der har betydning for udviklingen på kysterne, relaterer sig i hovedsagen til udviklingen i vandstande og i ændringen af vindforholdene. For kysterne er det specielt interessant, hvad udviklingen i stormsituationerne forventes at blive, da det er i disse situationer, det største slid på kysterne forekommer. For scenario A2 er der med en stormflodsmodel gennemført beregninger af hvilke ændringer i den maksimale vandstand ved Vestkysten, som ændringer i vinden vil føre til. Der er ikke tilsvarende gennemført en nedskalering af scenario B2 og da nedskaleringen til danske forhold forholder sig til de ekstreme bølge- og vandstandsforhold, som er særligt afgørende for påvirkningen på kysterne, er der alene vurderet på det nedskalerede scenario A2. Rent faktuelt viser scenarioberegningerne for A2 og B2 dog også, at den reelle forskel mellem forudsigelserne i år 2050 er minimal. For scenario A2 angav IPCC-rapporten i 2001 en global vandstandsstigning frem til 2100 på mellem 15 og 75 cm. Nedskaleringen af vindforholdene til danske forhold viste en øgning af middelvindstyrken på 4 % og af de maksimale stormstyrker på 10 % i år Udover en global vandstandsstigning vil også den øgede vind give et bidrag til de maksimale vandstande under storm. En øgning af stormstyrken på 10 % vil således give et bidrag på 30 cm udover den globale vandstandsstigning i stormsituationer. Bidraget fra ændrede vindforhold varierer fra kyst til kyst afhængig af kystens eksponering for vinden, men for den den jyske vestkyst indebærer scenariet f.eks. sammenlagte vandstandsstigninger i ekstreme stormsituationer på mellem 45 og 105 cm. i år Det skal her bemærkes, at øgningen i både vindstyrker og vandstande navnlig forekommer i sidste halvdel af århundredet. Der er som tidligere nævnt endnu ikke foretaget beregninger med en stormflodsmodel med de nye tal fra IPCC s rapport. Det er imidlertid muligt at fremhæve nogle generelle

4 Side 4 konklusioner af rapporten af relevans for kystbeskyttelsesområdet. I 2007-rapporten anslås den globale vandstandsstigning til mellem 18 og 59 cm i Tilsvarende anslog 2001-rapporten en global vandstandsstigning på mellem 15 og 75 cm rapporten indebærer således både en reduktion af usikkerheden og en reduktion af det centrale skøn for den globale vandstandsstigning. Dette indebærer, at det er fuldt ud forsvarligt at lægge nedskaleringen af klimascenarie A2 fra 2001-rapporten til grund for vurderinger af klimaændringernes betydning for de danske kyster. 2. Konsekvenser for de danske kyster generelt De danske kyster påvirkes dels af det stigende vandspejl og af kraftigere storme og stormfloder, fordi også vindstyrker og vindretninger ændrer sig. Det vil generelt føre til øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed mod oversvømmelse for de lavtliggende områder i Danmark, hvoraf mange i dag er beskyttet af diger. Da de kraftige storme kommer fra vest, vil ikke alle landets kyster blive udsat for samme forøgelse af påvirkninger. Den jyske vestkyst vil opleve de største ændringer i påvirkningen, mens de indre farvande inden for Skagen vil opleve en forholdsvis mindre forøgelse af påvirkninger. Den forøgede erosion er en konsekvens af både stigningen i vandstanden og af det hårdere vindklima, som giver større bølger på kysten under storm. Det vil betyde en øget tilbagerykning af kysterne i forhold til det, vi kender i dag. Generelt gælder det, at jo fladere den kystnære del af havbunden er, jo større bliver erosionen og dermed tilbagerykningen af kysten. Da Vestkysten generelt er fladere end de øvrige kyster, og da det også er her, de største bølgepåvirkninger kommer, vil Vestkysten rykke mest tilbage, hvis der ikke kompenseres for erosionen ved f.eks. fordring af kysten med sand. De øvrige kyster vil også blive udsat for øget erosion, om end i meget mindre omfang.

5 Side 5 På de kyster, hvor det bagved liggende landområde er lavt, vil sikkerheden mod gennembrud af klitter eller diger under storm blive nedsat. Også her vil risikoen være størst på Vestkysten og i Vadehavet og mindre på de øvrige danske kyster. Der findes i alt ca. 110 km diger i Vadehavet og ca km diger langs de indre kyster. Som følge af vandstandsstigningen vil digernes sikkerhed under storm blive mærkbart forringet. Mange af de danske diger beskytter landbrugsjord og kun de færreste beskytter menneskeliv. Overordnet er billedet, at stigende vandstand og kraftigere storme vil betyde, at lavtliggende bebyggelse vil blive truet af hyppigere oversvømmelser, og den helt kystnære bebyggelse vil blive truet af den øgede erosion. Kystdirektoratet har nærmere vurderet konsekvenserne for de danske kyster ud fra IPCC s 2001 scenario A2 frem til De forskellige klimamodelberegninger, som tager udgangspunkt i scenario A2 beregner vandstandsstigninger frem til 2100 på mellem 15 og 75 cm. Kystdirektoratet har valgt i vurderingerne at anvende det, som IPCC angiver som den statistiske gennemsnitlige forventede globale vandstandsstigning. Det vil sige, at der anvendes global vandstandsstigning på 42 cm. Dertil kommer en vandstandsstigning foranlediget af ændrede vindforhold, jfr. DMI s nedskalering af scenarioet til danske forhold. I Kystdirektoratets beregninger er der desuden taget højde for, at landhævningen efter den sidste istid endnu ikke er slut. For de dele af landet, som stadig hæver sig, vil det derfor betyde, at noget af den globale vandstandsstigning kompenseres. Således vil en global vandstandsstigning på 42 cm frem mod år 2100 betyde en reel vandstandsstigning på 33 cm på den centrale del af den jyske vestkyst. Hertil kommer som anført en vandstandsstigning foranlediget af ændrede vindforhold, der på vestkysten udgør op til 30 cm. I de følgende afsnit beskrives mere indgående, hvilke konsekvenser klimaforandringerne vil få på Vestkysten, for de vestjyske fjorde, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, og for de øvrige kyststrækninger indenfor Skagen, de Indre Kyster.

6 Side 6 3. Vestkysten For Vestkysten er opstillet en flerårig handlingsplan for kystbeskyttelse. Indsatsen foregår i et økonomisk samarbejde mellem staten og indtil 2006 amtet og de fem kystkommuner, fra 1. januar 2007 i et samarbejde mellem staten og de tre nye kommuner i det gamle Ringkøbing Amt. Kystbeskyttelsen på Vestkysten har til formål at imødegå risikoen for oversvømmelse af de lave områder bag klitrækken. I den forstand udgør klitten et naturligt dige, som på nogle strækninger er suppleret med skråningsbeskyttelse for at øget sikkerhed mod gennembrud. Der foretages også klitforstærkning, når dette af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt. Vestkysten er en erosionskyst. Uden kystbeskyttelsesindsat vil Vestkysten også i dag rykke tilbage, som den har gjort det i århundrede, og klitterne vil efterhånden blive smalle, hvilket vil øge risikoen for gennembrud og oversvømmelser i stormsituationer. For at forhindre eller formindske tilbagerykningen gennemføres årlige sandfodringer som kompensation for det sand, som havet naturligt eroderer. Der kan være tale om enten strandfodring, hvor sandet pumpes direkte op på stranden eller revlefodring, hvor sandet placeres på en revle ud for kysten. Denne indsats er suppleret med mange faste konstruktioner såsom høfder og bølgebrydere, som ligeledes udgør en væsentlig del af den samlede beskyttelse. 3.1 Konsekvenser ved en uændret indsats Hvis kystbeskyttelsesindsatsen fortsætter på uændret niveau uden hensyntagen til de forventede klimaændringer, vil det betyde, at klimaeffekterne i form af højere vandstand og kraftigere vinde vil øge påvirkningerne på kysten med større erosion til følge, som ikke bliver fuldt ud kompenseret via fodringerne. Den deraf følgende tilbagerykning af kysten vil på sigt medføre en større risiko for oversvømmelse i stormsituationer. Dette skyldes, at fodringen ikke længere vil være tilstrækkelig til at sikre klitten mod gennembrud og at dybden foran konstruktioner som høfder og bølgebryder vil blive større, hvilket øger belastningen af konstruktionerne.

7 Side Mulighed for tilpasset indsats En gradvis tilpasning af kystbeskyttelsesniveauet, der tager udgangspunkt i det nuværende sikkerhedsniveau, kan gennemføres ved hjælp af en øget sandfodringsindsats og en forhøjelse af diger. Det forventes, med udgangspunk i IPCC s 2001 scenario A2 og en global vandstandsstigning på i alt 42 cm i år 2100, at klimaændringerne vil øge sandfodringsbehovet med 9 % i gennemsnit i perioden og 18 % i perioden med det nuværende sikkerhedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag. Samtidig med den øgede fodringsindsats vil det være relevant at forstærke klitter og diger på særligt udsatte områder. Hvis fodringsindsatsen gradvist øges i takt med, at klimaændringerne slår igennem, vurderes det, at det ikke er nødvendigt med forstærkning eller flytning af faste konstruktioner såsom høfder eller bølgebrydere. 4. De vestjyske fjorde Afvandingen af store oplandsarealer i Midt- og Vestjylland opsamles i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord. Vandstandsvariationen i fjordene er bestemt dels af tilstrømningen fra de forskellige å-udløb og dels af kapaciteten af de to afvandingssluser. For Nissum Fjord foretages denne udledning gennem slusen i Thorsminde, mens den for Ringkøbing Fjord foretages gennem slusen i Hvide Sande. 4.2 Konsekvenser ved uændret indsats De forventede klimaændringer vil primært medføre udfordringer omkring det fremtidige vandstandsniveau i fjordene og dermed sikkerheden af digerne rundt om fjordene. En højere vandstand i havet vil medføre færre og kortere perioder, hvor fjordvandet kan ledes ud i havet. Klimascenarierne forudsiger desuden, at der kan forventes mere intensiv nedbør, hvilket vil kunne medføre større tilstrømning til fjordene fra oplandet.

8 Side 8 Digesikkerheden forringes såfremt vandstanden i fjordene stiger. Øget vindpåvirkning vil desuden medføre, at vandet presses yderligere op mod de kyststrækninger, der har pålandsvind, hvilket vil kunne medføre en yderligere øget risiko for oversvømmelse. 4.3 Muligheder for tilpasset indsats For Nissum Fjord vurderes det ikke at være realistisk at bevare det nuværende vandstandsniveau, når vandstanden i havet stiger. Det skyldes, at slusekapaciteten i Thorsminde vurderes at være fuldt udnyttet i de kritiske vintermåneder, hvor der er risiko for perioder med både store nedbørsmængder og høje vandstande i havet. For at opretholde nuværende sikkerhed af fjorddigerne skal disse forhøjes, hvis vandstandsniveauet i fjorden øges. I Ringkøbing Fjord har Hvide Sande Sluse i dag overskydende kapacitet, og det forventes derfor, at der vil være mulighed for at bibeholde det nuværende vandstandsniveau i Ringkøbing Fjord i år Det vil dog alligevel på sigt være nødvendigt at overveje en forhøjelse af digerne ved Ringkøbing Fjord selv ved fastholdt fjordvandstand, bl.a. fordi de kraftigere vinde vil presse vandet højere op på kyster med pålandsvind. 5. Indre Kyster Indre Kyster er de danske kyster indenfor Skagens Gren og omfatter sammenlagt en ca km kyststrækning. Modsat Vestkysten gælder det for de øvrige danske kyster, at initiativet til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelse er de enkelte grundejeres eller kystbeskyttelseslags ansvar. Grunden hertil er, at påvirkningen på kysterne her er betydeligt mindre, end på Vestkysten, og hvor konsekvenserne af et gennembrud af diger og kystbeskyttelse desuden har store samfundsmæssige konsekvenser. Beslutninger om eventuelle tilpasninger af kystbeskyttelsen på de indre kyster som følge af mulige klimaændringer er derfor også de enkelte grundejeres eller lags ansvar. På enkelte strækninger har staten dog ydet tilskud til opførelsen af diger f.eks. på Lolland-Falster.

9 Side 9 For de Indre Kyster gælder, at forholdene varierer meget med hensyn til de påvirkninger, som kysterne udsættes for. Den generelle vandstandsstigning vil slå igennem for alle kyster, og den vil i sig selv give anledning til en øget erosion. Samtidig vil vandstandsstigningen formindske digesikkerheden, så risikoen for oversvømmelse øges. Det er derimod ikke alle kyster, der bliver lige hårdt udsat for den påvirkning, der kommer fra en øgning af stormstyrken. Dels vil østvendte kyster ikke blive så hårdt udsat, og dels er udstrækning af de vandområder, som vinden blæser hen over mindre, så både forøgelsen af vandstande og bølgehøjder herfra bliver mindre end på Vestkysten. På et overordnet niveau, kan kysterne deles ind i beskyttede kyster, som i store træk kun bliver belastet af vandpejlsstigningen, fordi de ligger i læ, i moderat eksponerede kyster, hvor øgningen af stormstyrken har en vis betydning, og endelig i eksponerede kyster, som ligger udsat for de øgede stormstyrker, som hovedsageligt kommer fra vest. 5.1 Konsekvenser med uændret indsats Beregningerne viser, at kysttilbagerykningen for de beskyttede kyststrækninger og de moderat eksponerede kyststrækninger vil være forholdsvist beskeden for det beregnede scenario A2 med en global vandstandsstigning på 42 cm frem til år Tilbagerykningen vil frem til 2050 være på 1-2 m og frem til år 2100 på 5-9 m i alt. For de eksponerede kyster viser beregningerne, at kysttilbagerykningen frem til 2050 vil være på samme beskeden niveau, hvorefter tilbagerykningen øges væsentlig, så den gennemsnitlige tilbagerykning i år 2100 vil være ca. 14. m. Den forholdsvis beskedne tilbagerykning vil dog betyde, at høfder skal forlænges i takt med tilbagerykningen og, at bølgebrydere skal forhøjes i takt med vandstandsstigningen. Hvis digerne ikke forhøjes i takt med vandstandsstigningen, vil sikkerheden mod oversvømmelse gradvis blive forringet i forhold til niveauet i dag.

10 Side Muligheder for tilpasset indsats Hvis udgangspunktet i stedet er en bibeholdelse af det nuværende sikkerhedsniveau, er der flere forhold at tage i betragtning. For at modvirke effekten af almindelig vandstandsstigning og forøget vindstuvning, herunder højere og længere bølger, kan digerne forhøjes, ligesom der kan anlægges diger på kyststrækninger, der i dag ikke er beskyttet af diger. I forbindelse med eventuel etablering af nye diger vil den enkelte lodsejer skulle tage stilling til nødvendigheden af at foretage investeringer i kystbeskyttelse set i forhold til de værdier, diget beskytter, eksempelvis forstærkelse og vedligeholdelse af et dige for at beskytte landbrugsjord. Under forudsætning af vedligeholdelse og evt. forstærkning af eksisterende diger er det kun de fritliggende høfder, der skal forlænges i takt med kysttilbagerykningen. Høfdeforlængelserne kan med de nuværende prognoser med fordel foretages etapevis hen over århundredet. Endelig skal eksisterende bølgebrydere forhøjes i takt med vandstandsstigningen. Såfremt det vælges at flytte konstruktionerne i takt med tilbagerykningen, kan dette set i forhold til den forventede udvikling vente til sidste halvdel af århundredet. 6. Afsluttende bemærkninger Det gælder generelt for kystbeskyttelse, at kystbeskyttelsestiltag kan besluttes og gennemføres umiddelbart efter der måttes konstateres en ændring i erosions- eller vandstandsforhold. Med de prognoser, der er for klimaforandringerne i dag, hvor vandstandsstigningerne frem til 2050 er beskedne for derefter at accelerere frem mod år 2100, må det forventes, at hovedindsatsen i forbindelse med eventuelle beslutninger om forstærkning af diger og andre faste konstruktioner vil skulle træffes i midten af århundredet. Kystdirektoratet analyserer løbende kystudviklingen på Vestkysten og genberegner statistikker for ekstremvandstande over

11 Side 11 hele landet ca. hvert 5. år. Det vil således være muligt løbende at iagttage og forholde sig til klimaforandringerne og tilpasse indsatsen i forhold til den konstaterede udvikling. Det vil derfor være muligt at følge en strategi for gradvis tilpasning. På denne måde kan det sikres, at tiltag som øget sandindpumpning, digeforstærkning, og ændret stormflodsberedskab ikke iværksættes, før de faktiske klimabetingede ændringer er konstateret. En tidligere igangsætning af eventuelle tiltag vil medføre en risiko for overinvestering og større vedligeholdelsesarbejde end nødvendigt. Regeringen har i 2005 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe der netop har til formål at udarbejde en strategi for klimatilpasning. Arbejdet dækker alle de sektorer, der kan forventes at blive påvirket af klimaændringer, herunder kystbeskyttelsesområdet. Målet med strategien er, at myndigheder og borgere fremover indtænker og integrerer klimaændringer i planlægning og udvikling. Strategien forventes færdig i løbet af foråret 2007.

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Klimaændringers effekt på kysten. John Jensen Søren Bjerre Knudsen

Klimaændringers effekt på kysten. John Jensen Søren Bjerre Knudsen Klimaændringers effekt på kysten John Jensen Søren Bjerre Knudsen Klimaændringers effekt på kysten John Jensen Søren Bjerre Knudsen Klimaændringers effekt på kysten Marts 2008 Indhold Tegningsoversigt

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Smukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Smukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Åben land konference 2011 9.-10. juni 2011 Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Konsekvenser af havspejlsstigning Permanent oversvømmelse Øget kysterosion 2 Konsekvenser

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN HØRINGSSVAR VEDRØRENDE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN 1 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 17. JUNI 2015 INDLEDNING Solrød Strand Grundejerforening har med interesse læst Forslag til Solrød

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten. Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere

Læs mere

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016 Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 300 Offentligt OMTRYK SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. Mail: sic@shore.dk Besigtigelse

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Kystanalysen Teknisk gennemgang Kystanalysen Teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget den 21. september 2016 Kystdirektoratet SIDE 1 Danmarks kyster 7.300 km kystlinje 1,5 m pr. indbygger En af de længste kystlinjer i verden Højeste

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Screening af landområder i Lolland Kommune

Screening af landområder i Lolland Kommune Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget 9 7790 Thyholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00868-34 Ref. Anni Lassen 07-04-2016 Afslag på anmodning om forlængelse af forsøgsstrækning, Sunddraget

Læs mere

SIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge

SIC systemet har stoppet kysterosionen ved Skodbjerge 3 års resultat er baseret på uvildige opmålinger udført af ingeniørfirmaet Carl Bro A/S Af Ingeniørerne Poul Jakobsen og Claus Brøgger SIC- Skagen Innovationscenter. SIC systemet har stoppet kysterosionen

Læs mere

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer Vandstand [m] Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer 260 240 220 Nuværende statistik Scenarie A1B Scenarie A2 Sceanrie B2 200 180 160 140 120 100 1 10 100 1000 Gentagelsesperiode [år] Greve

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Evaluering af sandfodring på Nordfyn Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Kystdirektoratet Evaluering af sandfodring på Nordfyn Statusrapport Januar 2011 Dokument nr P-73329-PR-01 Revision nr 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014

Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 Evalueringsrapport Gl. Skagen August 2014 1 Stranden er nu 50-60 meter bred syd for Gl. Skagen og der dannes nye klitter Som vi ser på side 3 henviser kommunen nu badegæsterne til SIC stranden SIC Skagen

Læs mere

Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen

Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Har vi den optimale kystlov til at klare fremtidens havvandsstigninger og stormfloder? Anders Brændholt Rasmussen Seden Strandby Grundejerforening

Læs mere

Nyheder fra Kystdirektoratet 2011

Nyheder fra Kystdirektoratet 2011 Nyheder fra Kystdirektoratet 2011 Ny hjemmeside i luften for kystplanlæggere omkring Nordsøen 18. januar 2011 En gruppe af kystplanlæggere fra en række lande omkring Nordsøen lancerer i dag deres egen

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det

Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det Sandfodring på vestkysten virker reelt ikke Alle sandfodringer er skyllet i havet og bølgerne har taget 481 kubikmeter pr. meter over 28 år Det svarer til en tilbagerykning på 41 meter over de sidste 28

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere