Aarhus Brandvæsen 2013

Transkript

1 Aarhus Brandvæsen 2013 Risikobaseret Dimensionering Plan for Redningsberedskabet i Aarhus Kommune for byrådsperioden

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 7 Generel indledning... 7 Regelgrundlaget... 7 Sammenhæng med det øvrige plankompleks... 8 Eksisterende serviceniveau... 8 Rapportens opbygning... 9 KAPITEL 2: KOMMUNENS PROFIL Del 1: Aarhus Kommune i dag...10 Indledning Geografi Borgere Infrastruktur Erhverv Institutioner i Aarhus Kommune Del 2: Visioner for Aarhus byudvikling...12 Aarhus Universitetshospital Marselistunnelen Lisbjerg De Bynære Havnearealer KAPITEL 3: UDRYKNINGSSTATISTIK Indledning Geografisk fordeling af udrykninger samt nuværende dækningsgrad Udrykningsstatistik Anden assistance Sammenfatning KAPITEL 4: RISIKOIDENTIFIKATION Indledning Del 1: Eksisterende risici...25 Hverdagshændelser Særlige risikoobjekter med betydning for dimensioneringen Risikovirksomheder generelt Studstrupværket Beredskabet på Aarhus Oliehavn Evakueringstunge objekter... 29

3 Klimaændringer Kulturarv Del 2: Nye opgaver for beredskabet...31 Frigørelse af fastklemte Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Del 3: Fremtidige udfordringer...31 Aarhus Ø Marselisborgtunnelen Komplekse og høje bygninger Lisbjerg KAPITEL 5: RISIKOANALYSE Indledning Del 1: Risikoanalyse af særlige objekter...33 Aarhus Oliehavn eksempel på risikovirksomheder...33 Kort beskrivelse af Aarhus Oliehavn Sammenhængen med Det Bynære Havnemiljø Konsekvenser af et uheld på Aarhus Oliehavn Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats på Aarhus Oliehavn taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion Musikhuset Aarhus eksempel på evakueringstungt objekt...40 Beskrivelse Konsekvenser af en brand Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Studstrupværket eksempel på håndtering af kemikalieuheld...45 Beskrivelse af Studstrupværket Konsekvenser af et uheld Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats ved et ammoniakuheld taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion Højhuse...49 Definition og udfordringer... 49

4 Tendenser i fremtidigt aarhusiansk højhusbyggeri Konsekvenser af brand i højhuse Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Kulturarv...57 Del 2: Risikoanalyse af planlagte anlægsprojekter...58 Udbygning af Lisbjerg Udbygningen af Skejby Sygehus Etablering af De Bynære Havnearealers betydning for dykker- og bådberedskabet Marselisborg tunnelen KAPITEL 6: DET FOREBYGGENDE SERVICENIVEAU Indledning Del 1: Forebyggelse via brandteknisk byggesagsbehandling...61 Brandteknisk byggesagsbehandling kontra indsats Udvikling i bygningers kompleksitet Brandsyn Større arrangementer Del 2: Planlægning og Analyse...65 Klimatilpasningsplan Frivillig forebyggelse KAPITEL 7: DET AFHJÆLPENDE SERVICENIVEAU Indledning Stationsoversigt Udrykningstid Kontrol- og Overvågningscentret (KOC) Stabsarbejde og indsatsledelse...71 Kommunens Koordinerende Styregruppe (driftsniveau 2) Kommunens Kriseledelse (driftsniveau 3) Politiets Kommandostation (KSN) Politiets Lokale beredskabsstab (LBS) Indsatsledelse Udfordring for Aarhus Brandvæsens operative ledelse Mandskab...73 Fastansatte beredskabsassistenter Deltids brandmænd Frivillige... 75

5 Stormfaldsgruppe Defusinggruppe Materiel og specialkapaciteter...76 Køretøjsoversigt fordelt på stationer Udrykningens sammensætning Specialmateriel og særlige opgaver...78 Beredskabet på Aarhus Oliehavn Redning i baggårde Dekontaminering af selvhenvendere Redning...79 Frigørelse af fastklemte Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Dykker- og bådberedskab Oversvømmelser Redning i sammenstyrtede bygninger Redning fra udgravninger Højderedning Miljøberedskab...81 Akutte uheld med farlige stoffer generelt Radioaktivitet Vandforsyning til brandslukning...82 Aarhus Kommunes samarbejdsaftaler med eksterne aktører...82 Øvrig mulighed for ekstern assistance...83 Opgaver finansieret udefra...84 Slukning til søs Hjertestarterenhed KAPITEL 8: INDKVARTERING OG FORPLEJNING Indkvartering Forplejning KAPITEL 9: UDDANNELSE OG TRÆNING Indledning Kompetenceplaner generelt Vedligeholdelsesuddannelse Fremtidige uddannelsesmæssige udfordringer Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter... 88

6 Fremtidige udfordringer for Uddannelsescentret KAPITEL 10: KONKLUSION Indledning Anbefalede tiltag på nuværende tidspunkt...90 Indsats- og mødeplaner Redningslift Fremtidige udfordringer...91 Specialuddannede brandfolk Et tredje fuldtidsbemandet slukningstog Styrkelse af den operative ledelse hos Aarhus Brandvæsen Ny placering af øvelsesområdet... 93

7 Kapitel 1: Indledning Generel indledning Denne rapport er udarbejdet på vegne af ledelsen ved Aarhus Brandvæsen, og har til formål at identificere og analysere Aarhus Kommunes risikoprofil, samt at beskrive Aarhus Brandvæsens nuværende dimensionering. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i det eksisterende regelgrundlag, kommunens øvrige beredskabsmæssige plankompleks samt det af byrådet vedtagne nuværende serviceniveau for Aarhus Brandvæsen Regelgrundlaget De kommunale beredskaber er underlagt Beredskabsloven. Redningsberedskabets opgaver er beskrevet i 12 1 : 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Med udgangspunkt i 12 varetager det operative beredskab i Aarhus Kommune i dag derfor blandt andet følgende opgaver: Almindeligt brandberedskab, brandberedskab til Aarhus Oliehavn, frigørelse af fastklemte, dykkerberedskab, olieforurening, ammoniakberedskab herunder uheld med farlige stoffer etc. Beredskabet i Aarhus Kommune er baseret på Forsvarsministeriets bekendtgørelse 2 og 4 omhandlende risikobaseret dimensionering af de kommunale redningsberedskaber Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). 4. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. 2, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. Beredskabslovens LBK nr. 660 af 10. juni 2009 Bekendtgørelse af Beredskabsloven 12 2 BEK nr. 765 af 3. august 2005 Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 2 og 4

8 På det grundlag godkendte byrådet i Aarhus 25. juni 2008 den seneste plan for dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. Af bekendtgørelsen om risikodimensioneret beredskab 4 stk. 3 fremgår det, at: Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. Beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Sammenhæng med det øvrige plankompleks I 2011 udarbejdede Aarhus Brandvæsen en redegørelse for det eksisterende serviceniveau hvori de kapacitetsmæssige ændringer, der var sket siden dimensioneringsplanen fra 2008, blev beskrevet. Redegørelsen blev tiltrådt af Beredskabskommissionen den 9. august Den omhandler blandt andet baggrunden for etableringen af et havneberedskab, et dykkerberedskab samt de opgaver som ændringer i fortolkningen af lovgivningen inden for frigørelse af fastklemte og redning på søer, moser, åer og havne har medført. Dette arbejde er integreret i den nuværende plan for dimensioneringen af redningsberedskabet. Dimensioneringsplanen for Aarhus Brandvæsen er en del af den samlede plan for beredskabet i Aarhus Kommune under Plan for Fortsat Drift, godkendt af Byrådet den 27. januar Udarbejdelsen er struktureret i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens publikation: Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab Eksisterende serviceniveau Serviceniveauet i Aarhus Kommune er fastlagt på baggrund af den seneste Risikobaserede Dimensionering. Her fastsatte Aarhus Byråd et minimumskrav, der hedder, at beredskabet skal kunne være fremme ved hændelse nummer 1 indenfor 10 og 15 minutter for henholdsvis tæt og spredt bebyggelse. Derudover er der fastsat en dækningsgrad for kommunens borgere og bebyggelse, der siger, at beredskabet skal leve op til et funktionskrav om, at 86 procent af kommunens beboere og 83 procent af bygningsmassen skal kunne dækkes af 2. slukningstog inden for 10 minutter.

9 Rapportens opbygning Ovenstående fører til følgende analysestruktur: Rapporten indledes med en kort faktuel beskrivelse af Aarhus Kommune efterfulgt af en gennemgang af de senere års udrykningsstatistik for beredskabet i Aarhus Kommune. Hernæst følger en identifikation og efterfølgende analyse af kommunens risici. I risikoanalysen fungerer Aarhus Oliehavn, Musikhuset og Studstrupværket som eksempler på henholdsvis kommunens risikovirksomheder, evakueringstunge objekter samt håndtering af kemikalieuheld. Efter risikoanalysen følger en grundig beskrivelse af Aarhus Brandvæsens nuværende serviceniveau, herunder det forebyggende og afhjælpende serviceniveau, muligheder for indkvartering og forplejning samt uddannelse og træning af brandvæsenets operative personale. Rapporten afsluttes med en konklusion og anbefaling i forhold til nuværende og fremtidige udfordringer for beredskabet i Aarhus Kommune.

10 Kapitel 2: Kommunens profil Del 1: Aarhus Kommune i dag Indledning Kapitel 2 er delt i to selvstændige afsnit. Formålet med første afsnit er, at give et overblik over Aarhus Kommunes profil set i redningsberedskabets optik. Afsnittet indeholder en deskriptiv fremstilling af forhold såsom indbyggertal, befolkningstæthed, infrastruktur, virksomheder samt institutionsmasse. Kapitlets anden del tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes plan for by og erhvervsudvikling Viden til Vækst samt Kommuneplan 2009 og indeholder en beskrivelse af, hvordan Aarhus forventes at udvikle sig inden for en årrække. Geografi Aarhus Kommune afgrænses geografisk mod nord af Syddjurs Kommune, mod vest af Favrskov og Skanderborg Kommuner samt mod syd af Odder Kommune. Kommunens areal er på cirka 469 km 2 med en udstrækning på cirka 40 km. i nord-sydlig retning og cirka 20 km. i øst-vestlig retning. Borgere 3 Befolkningstallet for Aarhus Kommune er pr. 1. januar 2013: indbyggere, hvoraf 97 % bor i bymæssig bebyggelse. Aarhus er præget af en større mængde etagebyggeri og deraf følgende høj befolkningstæthed. 3 Nøgletal for Aarhus Kommune:

11 Infrastruktur Aarhus er et trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik. Aarhus Banegård er således Danmarks tredjestørste banegård med over daglige antal afrejser og ankomster. 4 Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn med skibsanløb i En stor del af godstrafikken til havnen føres i dag igennem Aarhus by og er med til at belaste infrastrukturen. Trafiktællinger viser eksempelvis, at der dagligt kører tunge køretøjer på Marselis Boulevard. 6 En stadig større del af godstrafikken fra havnen omlægges dog i disse år til godstog, hvor der dagligt kører mellem 1 og 10 togsæt fra Aarhus. 7 Aarhus Havn rummer omkring 150 virksomheder, der lejer arealer af Havnen. Den enkelte virksomhed der ønsker at etablere sig på havnen, er omfattet af de almindelig miljø- og planregler. Erhverv I Aarhus Kommune er der 634 registrerede industrivirksomheder, heraf 80 virksomheder der er omfattet af reglerne om miljøgodkendelser jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Seks af disse er såkaldte kolonne 3 virksomheder og tre er kolonne 2 virksomheder, hvilket vil sige i alt 9 risikovirksomheder der er underlagt risikobekendtgørelsen. 8 af risikovirksomhederne er placeret på havnearealerne og dermed centralt i byen. I alt findes 486 brandsynsobjekter under kategorien: Brandfarlige virksomheder og oplag. Institutioner i Aarhus Kommune Med over indbyggere og ansatte er Aarhus Kommune landets næst største kommune. Det afspejler sig også i antallet af evakueringstunge objekter såsom skoler, institutioner og sygehuse. Tabel 1 viser et udpluk af institutionsmassen samt andre evakueringstunge objekter i kommunen. Tabel 1: Institutioner i Aarhus Kommune Institutioner Antal Vuggestuer 80 Børnehaver 106 Folkeskoler 49 Gymnasier 6 Plejeinstitutioner 108 Hoteller 171 Sygehuse Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn ad Marselis Boulevard, VVM redegørelse Hovedrapport Mere gods på banen, Transportministeriet Aarhus Universitetshospital er fordelt på fire forskellige adresser i byen

12 Del 2: Visioner for Aarhus byudvikling Denne revision af dimensioneringen for redningsberedskabet i Aarhus Kommune udføres primært på baggrund af de eksisterede risikoobjekter i kommunen, da de har en direkte betydning for borgernes nuværende sikkerhed og dermed brandvæsnets nuværende opgaver. Fremtidsvisionerne for Aarhus Kommune, herunder igangværende, godkendte og planlagte anlægsprojekter, er dog også medtaget i denne rapport. Det skyldes, at indeværende revision af dimensionering af redningsberedskabet vil være det fundament, som fremtidens beredskab i Aarhus skal bygges op omkring. Det er derfor ikke uvæsentligt, at der skabes sammenhæng mellem det serviceniveau, der vedtages med denne plan, og den bymæssige udvikling, som Aarhus står over for. Dette forhold afspejler sig også i konklusionen i kapitel 10, der både indeholder anbefalinger på nuværende tidspunkt og beskriver fremtidige udfordringer for beredskabet. I det følgende beskrives kort forventet udvikling af Aarhus Kommune: Aarhus Kommune beskriver i rapporten Viden til Vækst de fremtidige mål. Med Planstrategien 2008 vedtog Aarhus Byråd som konkrete pejlemærker, at Aarhus Kommune inden 2030 skal vokse med: indbyggere arbejdspladser boliger studerende Det er et ambitiøst mål, som følges op i kommuneplan 2009, og som ifølge rapporten kan betyde 25 procent flere besøgende i byens turistattraktioner, butikker med videre. Aarhus Universitetshospital Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at Aarhus Universitetshospital i Skejby skal udvides med op til etagekvadratmeter og være arbejdsplads for op til medarbejdere. Det store hospitalskompleks vil blive organiseret som en by med kvarterer, gader, pladser og torve. Byggeriet er i gang og forventes at stå fuldt færdigbygget i 2019, med kapacitet til at behandle indlagte patienter årligt samt patienter i ambulant behandling. Marselistunnelen 9 Aarhus Byråd vedtog den 8. oktober 2008 strategien: Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. Dermed kunne arbejdet med at skabe en central adgangsvej direkte fra motorvejen til Havnen, dels via en omlægning af det eksisterende vejnet, dels via en havnetunnel, påbegyndes. Når det samlede 9

13 anlægsprojekt, der forventes færdiggjort i 2019, er tilendebragt vil den tunge trafik stort set bliver fjernet fra det lokale vejnet. Lisbjerg 10 Lisbjerg ligger 7-8 km. fra Aarhus Centrum og består i dag af ca. 900 indbyggere. Udbygningen af Lisbjerg som ny bydel er første del af den overordnede strategi for byudvikling i Aarhus Kommune frem mod Første etape i dispositionsplanen for Lisbjerg indbefatter en udbygning af det bymæssige areal på 183 hektar. Fuldt udbygget vil området komme til at huse indbyggere. De Bynære Havnearealer 11 En anden større del af byudviklingsstrategien er projektet omkring De Bynære Havneareler, der skal blive til den nye bydel kaldet Aarhus Ø. Aarhus Havn går de næste år fra at være ren industrihavn til også at rumme beboelse, undervisning, handel og kultur. Færdigudbygget forventes Aarhus Ø at rumme nye beboere, nye arbejdspladser og studerende fordelt på hele etagekvadratmeter. 10 Dispositionsplan for Lisbjerg, Tillæg nr. 9 til kommuneplan

14 Kapitel 3: Udrykningsstatistik Indledning Første skridt i en kommunal risikovurdering er at se på Aarhus Brandvæsens udrykningsdata. Dette giver et indtryk af, hvilke hændelsesfrekvenser beredskabet dagligt skal varetage, med andre ord en beskrivelse af hverdagen for beredskabet. Dette kapitel skal således give et kvantitativt overblik over antallet samt karakteren af operative opgaver, som Aarhus Brandvæsen løser. Endvidere tjener udrykningsstatistikken det formål, at identificere antallet af samtidige hændelser i kommunen samt antallet af indsatser, hvor der har været behov for at tilkalde et ekstra slukningstog, assistance fra nabokommuner eller Beredskabsstyrelsens operative enheder. Endelig skal kapitlet give et overblik over udviklingen i brandvæsnets opgaver i perioden 2006 til Geografisk fordeling af udrykninger samt nuværende dækningsgrad Aarhus Brandvæsen er de seneste 7-8 år i gennemsnit blevet aktiveret cirka gange pr. år. Figur 1 viser, hvorledes udrykningerne i perioden 2006 til 2012, har været fordelt Indsatser Samtidige udrykninger 2 slukningstog Figur 1: Data genereret på baggrund af brandvæsenets udrykningsregistrering fra 2006 til og med 2012

15 Der har i perioden i gennemsnit været 440 samtidige udrykninger om året. Derudover har der i gennemsnit været 75 udrykninger, der har krævet to eller flere slukningstog i indsats, eksempler herpå er de store indsatser på havnen i efteråret 2008 samt branden på Gammelgårdsskolens SFO i april Et kort over udrykningsdata kan give en idé om, hvor beredskabet bedst placeres i forhold til det aktuelle kommunebillede. Kortet i figur 2 viser placeringen af de hændelser, som redningsberedskabet rykkede ud til i 2012 i Aarhus Kommune. Figur 2: Samlet overblik over udrykninger i Aarhus Kommune i 2012

16 Figur 2 danner et fint overblik over, hvilke områder af kommunen som har flest hændelser. Hvis man vil have specificeret hvilke bydele i kommunen, der har flest hændelser, så kan man med fordel kigge på den gennemsnitlige døgnfrekvens fordelt på bydele. Dette kan ses i figur 3. 1,40 1,20 1,25 1,00 0,80 0,60 0,49 0,53 0,40 0,20 0,00 0,39 0,14 0,27 0,11 0,36 0,25 0,03 0,16 0,11 0,050,060,060,05 0,10 0,03 0,07 0,12 0,08 0,06 0,060,07 Figur 3: Graf over en gennemsnitlig døgnfrekvens for udrykninger i Aarhus Kommune over en syvårig periode fra 2005 til 2012 med et gennemsnit på 4,89 udrykninger i døgnet I figur 2 og 3 ses en klar koncentration af udrykninger i City-området. Dernæst en koncentration i vest (Aarhus V og Brabrand), Aarhus N samt i syd (Viby og Højbjerg). Aarhus har i en længere årrække været forskånet for storbrand i bygninger med meget alvorlige konsekvenser. Bygningsmassen i flere områder af indre by, som eksempelvis på Trøjborg og i Latinerkvarteret kan sammenlignes med bygningsmassen i store dele af indre København, som oplever storbrande cirka 2-3 gange om året. Det er derfor ikke usandsynligt, at det samme kan ske på Trøjborg, i Latinerkvarteret eller lignende steder, hvor der er risiko for brandspredning i den tætte bebyggelse, hvis brandvæsenet ikke kan ankomme hurtigt. Udrykning fra en centralt beliggende brandstation som den nuværende placering på Ny

17 Munkegade vurderes således optimal i forhold til at mindske sandsynligheden for storbrand i inde by. Figur 4 viser et kort over, hvor i kommunen der har været indsatser, som har krævet mere end ét samtidigt slukningstog. Figur 4: Samlet overblik over udrykninger i Aarhus Kommune i perioden , der krævede mere end ét slukningstog

18 Det interessante ved figur 4 er, at der ses en jævn fordeling over hele kommunen. Man skal derfor sikre, at det ikke kun er bestemte områder, men derimod det meste af kommunen, der kan dækkes af to slukningstog inden for rimelig tid. Udrykningsstatistik I det følgende specificeres de udrykninger, som Aarhus Brandvæsen har haft gennem de senere år. Først ses der på de forskellige typer af alarmer, der er kørt til. Tabel 2: Alarmtyper i alt* Alarmtype i alt (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total * = Definitioner: Reel alarm: En tilkaldelse af redningsberedskabet til en opgave, som ligger inden for beredskabslovens rammer. Blind alarm: En alarm der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne have krævet redningsberedskabets indsats. Falsk alarm: En alarm der afgives i ond tro, dvs. som en bevidst handling, uden at der er brand eller overhængende fare for brand. 12 Tabel 3 viser, at mens antallet af blinde og falske alarmer over perioden er stigende, er der sket et fald i antallet af reelle alarmer fra 2007 til Den samlede andel af falske og blinde alarmer udgør i perioden gennemsnitligt en tredjedel af udrykningerne. Nedenfor ses alarmtyperne fordelt på de forskellige stationer. Tabel 3: Alarmtyper fordelt på Hovedbrandstation Ny Munkegade Hovedbrandstationen, Ny Munkegade Fuldtidsstyrken Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Redningsberedskabets Statistik 2011

19 Tabel 4: Alarmtyper fordelt på Station Trindsøvej Falck, Trindsøvej Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Tabel 5: Alarmtyper fordelt på Station Lystrup Station - Lystrup Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Tabel 6: Alarmtyper fordelt på Station Odder* Odder Brandvæsen Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total * = Odder Brandvæsen kører som entreprisebrandvæsen i den sydlige del af Aarhus Kommune. Kort over dækningsområdet fremgår af kapitel 7, Det afhjælpende serviceniveau. Man kan dernæst med fordel kigge på, hvilke udrykningstyper som brandvæsenet har kørt til de senere år. Det er beskrevet i tabellerne 7, 8 og 9, hvor der er sket en opdeling i kategorierne brand, redning og miljø. Tabel 7: Udrykningstyper og antal pr. år i kategorien brand Brandplacering kategori (Antal) Beboelse Erhverv Åbne arealer Uoplyst Total reelle alarmer

20 Tabel 8: Udrykningstyper og antal pr. år i kategorien redning Redningsklassificering (Antal) Løst før ankomst Højderedning Nødflytning Redning i/på vand Redning i forbindelse med sammenstyrtningsulykke Redning i forbindelse med tog/fly/skibsulykke Redning i forbindelse med trafikuheld Anden redningsopgave Total reelle alarmer Tabel 9: Udrykningstyper og antal pr. år i kategorien miljø Miljøårsag (Antal) Lækage fra køretøj Trafikuheld Uheld sket under transport Under af- eller pålæsning Under industriproduktion Andet Ikke oplyst Total reelle alarmer De tre overstående tabeller viser, at de fleste udrykninger sorterer under kategorien brand. Derudover ses en stigning i antallet af redningsopgaver, hvor især antallet af trafikuheld fylder i statistikken. Der ses desuden et generelt fald i antallet af miljøopgaver.

21 Tabel 11 specificerer yderligere, hvilke hændelsestyper som optræder. Der laves endvidere en vurdering af hændelsesfrekvensen på baggrund af definitionen i tabel 10. Tabel 10: Skema til at bestemme frekvensdefinition* Frekvens Antal hændelser pr. år Antal år mellem hændelserne Hyppig >10 0,1 Påregnelig Forekommer 0, * = Kilde Håndbog i risikobaseret dimensionering, BRS 13 Tabel 11: Statistik over hyppighed af udrykninger fordelt på hændelsestyper Type Hændelser i perioden Hændelser pr. år i gennemsnit Frekvens Miljøopgaver Lækage fra køretøj ,5 Hyppig Trafikuheld Hyppig Uheld sket under transport 23 3,8 Påregnelig Under af- eller pålæsning 61 10,2 Hyppig Under industriproduktion 14 2,3 Påregnelig Andet ,3 Hyppig Ikke oplyst ,3 Hyppig Redningsopgaver Løst før ankomst 28 4,7 Påregnelig Højderedning 6 1 Forekommer Nødflytning 4 0,7 Forekommer Redning i/på vand Hyppig Redning i forbindelse med sammenstyrtningsulykke 9 1,5 Påregnelig Redning i forbindelse med tog/fly/skibsulykke 13 2,2 Påregnelig Redning i forbindelse med trafikuheld ,7 Hyppig Anden redningsopgave ,5 Hyppig Brandplacering Carport 18 3 Påregnelig Dobbelthus 12 2 Påregnelig Enfamilieshus ,6 Hyppig Etagebyggeri ,7 Hyppig Garage 37 6,2 Påregnelig Gruppehus 45 7,5 Påregnelig Kolonihavehus 48 8 Påregnelig Kædehus 17 2,8 Påregnelig Rækkehus 80 13,3 Hyppig Sommerhus 19 3,2 Påregnelig Udhus 71 11,8 Hyppig Eng, hede og lign. 13 2,2 Påregnelig Have Hyppig 13 Hyppighedskategorierne: Sjældent 0,01-0,1 hændelse pr. år og Næsten aldrig < 0,01 hændelse pr. år er ikke medtaget, da de ikke optræder i det statistiske materiale.

22 Klint, skrænt og lign 18 3 Påregnelig Mark 67 11,2 Hyppig Mark, Korn 11 1,8 Påregnelig Mose, sump og lign. 3 0,5 Forekommer Skov, krat og lign ,3 Hyppig Banegård 1 0,2 Forekommer Bro 9 1,5 Påregnelig Havn 9 1,5 Påregnelig Jernbane 5 0,8 Forekommer Kirkegård 5 0,8 Forekommer Motorvej 5 0,8 Forekommer Park 50 8,3 Påregnelig Plads, torv og lign ,3 Hyppig Tunnel 25 4,2 Påregnelig Vej ,5 Hyppig Landbrug og fiskeri 33 5,5 Påregnelig Anden råstofudvinding 19 3,2 Påregnelig Udvinding af råolie og naturgas 3 0,5 Forekommer Beklædningsindustri 2 0,3 Forekommer Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer 34 5,7 Påregnelig Grafisk industri 8 1,3 Påregnelig Papirindustri 8 1,3 Påregnelig Træindustri 10 1,7 Påregnelig El-, gas og varmeforsyning 17 2,8 Påregnelig Vandforsyning 1 0,2 Forekommer Bygge og anlægsvirksomhed 19 3,2 Påregnelig Oplagrings- og pakhusvirksomhed 18 3 Påregnelig Telekommunikation 7 1,2 Påregnelig Handel og reparation ,3 Hyppig Bank og forsikring 5 0,8 Forekommer Forsamlingshus 28 4,7 Påregnelig Idrætshal, svømmehal 10 1,7 Påregnelig Biblioteker 2 0,3 Forekommer Kirke 1 0,2 Forekommer Skole 40 6,7 Påregnelig Hospital/sygehus 30 5 Påregnelig Andet ,3 Hyppig Sociale foranstaltninger med institutionsophold ,2 Hyppig Ukendt 23 3,8 Påregnelig Affaldscontainer ,3 Hyppig Skibscontainer 3 0,5 Forekommer Statikken over hyppighed af udrykninger fordelt på hændelsestyper giver et detaljeret billede af, hvilke opgaver Aarhus Brandvæsen kører til. I den sammenhæng skiller brandplacering i etageejendom sig ud med i gennemsnit 162 udrykninger årligt. En stor del af udrykningerne foretages også til brand i affaldscontainere

23 med gennemsnitligt 90 udrykninger årligt. Derudover fylder trafikuheld forholdsvist meget med gennemsnitligt cirka 45 hændelser årligt. Endeligt kan det bemærkes, at dykkerberedskabet aktiveres ca. én til togange månedligt til redningsopgaver på/i vand. Anden assistance I perioden til har Beredskabsstyrelsen Midtjylland været tilkaldt 8 gange. 4 gange til brand, 3 gange til oversvømmelse og 1 gang med redningshund. Støttepunktet (nedlagt pr. 1. januar 2013) har i samme periode været aktiveret i alt 46 gange. Med nedlæggelse af Støttepunktet må det således forventes, at Beredskabsstyrelsen Midtjylland fremover oftere vil blive bedt om at assistere Aarhus Brandvæsen. Der vil deraf følge en længere responstid sammenlignet med rekvirering af assistance fra det tidligere Støttepunkt, der lå placeret i Skejby. Nabokommunerne er kun tilkaldt til opgaver, der hører under de eksisterende slukningsaftaler. Det vil sige Station Odder, samt Station Hornslet i forbindelse med assistance i ferieperioder. Sammenfatning Sammenligner man tallene i de overstående tabeller med det statistiske materiale, der dannede grundlaget for den seneste risikobaserede dimensioneringsrapport fra 2008, må det konkluderes, at der ikke er sket markante ændringer i antallet af hverdagshændelser. 14 I perioden 2007 til 2011 sås godt nok en faldende tendens i antallet af udrykninger. Men det ser ud til, at denne udvikling er vendt i Der er dog på landsplan en generel tendens til fald i antallet af udrykninger 15. Det skal således blive interessant at følge udrykningsstatistikken i Aarhus Kommune de kommende år. Ikke mindst set i lyset af kommunens stigende befolkningstal. Den store andel af brande i etageejendomme hænger naturligt sammen med befolkningstætheden i Aarhus Kommune, samt en relativ stor andel af socialt boligbyggeri. Tilsvarende er andelen af naturbrande yderst begrænsede. Andelen af blinde og falske alarmer er i perioden 2007 til 2012 på 34 % af samtlige udkald, hvilket er højt. Det svarer dog til landsgennemsnittet i samme periode. 16 Afslutningsvist kan man diskutere, om andre statistiske mål end de der er medtaget i rapporten, ville bidrage yderligere til en forståelse af Aarhus Brandvæsens operative behov og udfordringer. Man har eksempel- 14 Det statistiske baggrundsmateriale fra den seneste dimensioneringsrapport indgår som bilag 01 og Kilde: Redningsberedskabets statistik 2012, side Kilde: Redningsberedskabets statistik 2012, side 9.

24 vis i andre tilfælde set udrykningsstatistik, hvor der analyseres helt nede på måneder, ugedage og sågar udrykningstidspunkter på døgnet. En sådan analyse på mikroniveau vil dog ikke bidrage med ekstra viden i Aarhus Kommunes tilfælde. Dels er minimumsudrykningen i kommunen til enhver tid året rundt og døgnet rundt den samme. Alle udrykninger i Aarhus Kommune er afhængig af alarmtype og ikke af tidspunkt, jævnfør side 77. Minimumsbemandingen er ligeledes bestemt af, at det særlige beredskab til Aarhus Oliehavn kræver 2 slukningstog med mand, hvorfor differentieret udrykning ikke er relevant i Aarhus Kommune. Det vurderes derfor samlet set, at ovenstående analyse af udrykningsstatistik er fyldestgørende for at foretage en dimensionering i Aarhus Kommune.

25 Kapitel 4: Risikoidentifikation Indledning Formålet med dette kapitel er at identificere, hvilke primære risici der findes i Aarhus Kommune med betydning for det kommunale beredskab. Kapitel 4 er delt i tre selvstændige afsnit. Del 1 beskriver de eksisterende objekter, der vurderes at udgøre en særlig risiko i kommunen, som brandvæsnet derfor skal inddrage i dimensioneringsarbejdet. Del 2 omhandler de nye opgaver, som er blevet pålagt de kommunale beredskaber siden seneste vedtagne risikobaserede dimensionering. Del 3 beskriver afslutningsvist planlagte anlægsprojekter, som kommunen har vedtaget, der vurderes at få betydning for den fremtidige dimensionering af beredskabet i Aarhus Kommune. Del 1: Eksisterende risici Hverdagshændelser Med hverdagshændelser menes hændelser, som redningsberedskabet i Aarhus Kommune hyppigt må håndtere. Eksempler på sådanne er bygningsbrand i lejlighed, villabrand, containerbrand og mindre miljøuheld, typisk spild på kørebane. Det statistiske materiale i kapitel 3 viser, at antallet og karakteren af hverdagshændelser ikke har ændret sig markant siden den seneste risikodimensionerede beredskabsplan fra I den seneste risikobaserede dimensionering blev der foretaget en grundig analyse af de operative kapaciteter i forbindelse med hverdagshændelser samt en række tænkte scenarier taget ud fra den pickliste, som politiets alarmcentraler anvender. På den baggrund vil disse hændelser ikke blive beskrevet nærmere i risikoidentifikationen eller i risikoanalysen 17. I denne risikobaserede dimensionering vil fokus derimod være rettet mod særlige risikoobjekter med betydning for dimensioneringen af beredskabet samt nye opgaver, der varetages af Aarhus Brandvæsen. Særlige risikoobjekter med betydning for dimensioneringen Som beskrevet i indledningen beskriver første del af kapitlet de eksisterende objekter, der vurderes at udgøre en særlig risiko i kommunen, og som brandvæsnet derfor skal inddrage i dimensioneringsarbejdet. Risikoidentifikationen er tilvejebragt i et tæt samarbejde mellem alle Aarhus Brandvæsens afdelinger samt ved indhentning af oplysninger fra andre magistratsafdelinger, der ud fra hver deres fagspecifikke viden har bidraget til at skabe et nuanceret billede af Aarhus Kommune i en beredskabsmæssig optik. 17 Analysearbejdet fra indgår som bilag 01 og 02

26 Der er brugt flere kriterier for udvælgelsen af risikoobjekter. Et specifikt objekt kan være vurderet til at være af en så særlig karakter, at det ud fra et dimensioneringshensyn skal behandles selvstændigt, eksempelvis Aarhus Oliehavn. Risikoobjektet kan også være medtaget som repræsentant for et beredskabsmæssigt tema, såsom kemikalieuheld, brand i højhuse eller evakueringstunge objekter, hvor der er taget udgangspunkt i et objekt eller en hændelse, der ville give Aarhus Brandvæsen de største udfordringer. Studstrupværket benyttes eksempelvis som repræsentant for kemikalieuheld, mens Musikhuset fungerer som repræsentant for evakueringstunge objekter. Endelig er de nye opgaver som følge af ændringer i lovgivningen; redningsopgaver i søer, åer, moser og havne samt frigørelse af fastklemte, medtaget i risikoidentifikationen. Risikovirksomheder generelt Aarhus Kommune havde i 2012 seks kolonne 3 og tre kolonne 2 virksomheder, hvilket vil sige i alt ni risikovirksomheder. Aarhus Brandvæsen har i samarbejde med Østjyllands Politi i medfør af BEK. 1666/2006 om Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer udarbejdet eksterne beredskabsplaner for de risikovirksomheder i Aarhus Kommune, der er kategoriseret som kolonne 3-virksomheder. Tabel 13: Risikovirksomheder i Aarhus Kommune Virksomhed Placering Miljømyndighed Samtank A/S, Oliehavnsvej 38, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Samtank A/S, Kuwaitvej 5, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Samtank A/S, Ceylonvej 3, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Kuwait Petroleum, Borneovej 22, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Nordalim A/S, Samoavej 1, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Miljøcenter Aarhus APM Terminalen, Østhavnsvej 43, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Miljøcenter Aarhus Carpenter A/S, Michael Drewsens Vej 11, 8270 Højbjerg Kolonne 2 Aarhus Kommune AarhusKarlshamn Denmark A/S, Slipvej 2, 8000 Aarhus C Kolonne 2 Miljøcenter Aarhus DONG Energi A/S, Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup Kolonne 2 Miljøcenter Aarhus Risikovirksomhed pga. brand-, eksplosions- og miljøfare Risikovirksomhed alene pga. miljøfare På kolonne 3-virksomheder skal den interne beredskabsplan ajourføres og afprøves regelmæssigt, dog mindst hvert tredje år. Brandvæsenets arbejdsmængde i forbindelse med udarbejdelse, ajourføring og af-

27 prøvning er øget væsentligt over den seneste årrække, blandt andet som følge af den øgede kompleksitet af virksomhederne. Risikoen for kemikalieuheld fra enten en virksomhed eller i forbindelse med transport eller omladning er et forhold, som Aarhus Brandvæsen må forholde sig til. Der kører dagligt større mænger farligt gods gennem Aarhus af de såkaldte tvangsruter, fastlagt af Østjyllands Politi jf. Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods Figur 5: Tvangsruter for farligt gods i Aarhus by. Tvangsruterne er markeret med rød 18 Der føres ikke statistik over mængderne af farligt gods, der transporteres igennem Aarhus Kommune

28 Studstrupværket DONG Energy har en række centrale kraftværker i landet. Studstrupværket ligger nord for Aarhus ud til Kalø Vig og tæt ved landsbyen Studstrup. Værket udgør ikke som kraftværk en særlig risiko, men ønskede i 2005 at eftermontere et røgrensningsanlæg for at mindske forurening. Røgrensningsanlægget anvender ammoniak til processerne. På baggrund heraf har værket ændret status til en kolonne 2 virksomhed jf. Risikobekendtgørelsen. Værket blev sikkerhedsgodkendt i Der er to større risikomomenter ved dette: 1. Ammoniakudslip ved uheld i ammoniaklagret. 2. Ammoniakudslip ved uheld i forbindelse med transport af ammoniak. Brandvæsenet har i anlægsprocessen stillet krav om, at røgrensningsanlægget ikke måtte medføre uhåndterbare konsekvenser, hvilket har resulteret i en række fysiske tiltag på stedet; blandt andet placering af ammoniakken i en tryksikker betonbygning. Risici ligger efter sikkerhedsgodkendelsen derfor primært i transporten af ammoniakken på vejene og omlæsningen fra tankvogn til værket. Da lovgivningen om transport af farligt gods ikke henhører under brandvæsenet, har risici ikke kunnet udlignes i byggesagsbehandlingen. Dimensioneringen af indsatsen mod uheld med ammoniak i forbindelse med transport er som følge heraf opskaleret. Beredskabet på Aarhus Oliehavn Aarhus Oliehavn er opført fra og udgør et bruttoetageareal på 9595m 2. Havnes primære anvendelse er opbevaring af brandfarlige væsker i overjordiske tanke. Som konsekvens af ulykken i Buncefield i England i 2005, flere alvorlige hændelser på Aarhus Havn de senere år samt kommunens beslutning om at bygge boliger på de bynære havnearealer, blev der i efteråret 2008 til foråret 2009 foretaget en omfattende analyse af risici på havneområderne. Rapporten Operativ analyse af Oliehavnen, indgår som baggrund for risikoanalysen i kapitel Bilag 03

29 Evakueringstunge objekter Beredskabsmæssigt er der sket et paradigmeskift indenfor evakueringstunge objekter. Tidligere har man per definition anset institutioner med videre, hvor der opholder sig mange mennesker, som evakueringstunge. Erfaringer viser dog, at de objekter hvor beboerne eller brugerne er bekendt med lokaliteten, er langt lettere at håndtere beredskabsmæssigt, end store objekter hvor der alene kan opholde sig gæster. I forhold til denne risikoidentifikation er det derfor disse typer af objekter, der sættes fokus på. Musikhuset, Skejby Sygehus og Kunstmuseet AROS er eksempler på eksisterende objekter i byen, mens Multimediehuset og uddannelses- og forskningsinstitutionen Navitas er eksempler på planlagte byggerier, der kan betragtes som evakueringstunge. I risikoanalysen; kapitel 5, vil Musikhuset blive brugt som case i forhold til de evakueringstunge objekter, idet Musikhuset har en særlig bygningsmæssige indretning samt en meget høj personbelastning. Klimaændringer Det er internationalt anerkendt, at klimaforandringer har resulteret i øget nedbør og forhøjet vandstand. Det resulterer i hyppigere stormfloder og perioder med oversvømmelser. En generel havvandsstigning forventes udover de umiddelbare kystnære arealer også at medføre en stigning i grundvandsniveauet, således at beboere i lavtliggende områder inde i landet vil opleve at jorden bliver vådere. Øget nedbør vil derfor oftere kunne resultere i situationer, hvor kældre med mere oversvømmes. Der har været flere episoder i Aarhus med oversvømmelse de senere år, blandt andet november 2006, hvor vandstanden i havnen nåede 1,68 m over normalt niveau. Nedbørsrige vintre med efterfølgende hurtigt tøbrud vil også resultere i problemer, således som det skete i marts 2007, hvor Aarhus Brandvæsen måtte rekvirere al lænsepumpekapacitet fra Beredskabsstyrelsens centre i Herning, Næstved, Haderslev og Thisted for at pumpe vand fra Egåen og ud i Aarhus Bugt. Seneste eksempel er skybruddet i august 2012, hvor dele af Lystrup blev oversvømmet.

30 Foruden oversvømmede kældre kan man forestille sig en række potentielle risici som følge af kraftig oversvømmelse 20. Det kunne eksempelvis være: Potentielt farlige situationer, hvis personer må kæmpe sig igennem dybt vand eller klatre op på installationer Svækket fremkommelighed på veje og skinner, hvilket kan vanskeliggøre kørsel for udrykningskøretøjer, kan øge faren for personskader pga. flere trafikuheld, kan forstyrre tog- og busdriften osv. Problemer med opskudte kloakdæksler Kan true elektricitet, telefonnet, mobilmaster og IT. Sygdomsrisici som følge af kloakvand/spildevand Kulturarv Kulturstyrelsens fredningsliste for Aarhus Kommune omfatter 59 adresser. Listen omfatter alt fra bevaringsværdige bygninger og institutioner i centrum af byen til Avlsgårde placeret på landet. Marselisborg Slot og Den Gamle By i Aarhus er måske de mest kendte eksempler. På trods af en status som fredningsobjekt er det langt fra dem alle, der er interessante i forhold til en risikoanalyse, da der ikke er særlige forhold, der gør, at de skulle være mere udsatte end andre bygninger. Bygningernes særlige karakter og samfundsmæssige historiske værdi betyder dog, at de som kategori skal medtages i denne risikoidentifikation. 20 Risici ved stormflod og skybrud i Danmark er nøje beskrevet i Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede 2013:

31 Del 2: Nye opgaver for beredskabet Frigørelse af fastklemte Ansvaret for sværere frigørelsesopgaver i forbindelse med færdselsuheld blev fra 1. juni 2008 entydigt placeret hos kommunerne. Tidligere havde kommuner og det præhospitale område under de daværende amter delt ansvaret for frigørelsen. Der er desuden kommet nye biltyper på markedet såsom hybridbiler, elbiler og lignende, som stiller nye udfordringer på frigørelsesområdet. Endvidere er frigørelse fra industrimaskiner en del af brandvæsenets ansvarsområde. Tabel 14: Antal redningsopgaver i forbindelse trafikuheld Redning i forbindelse med trafikuheld (Antal) Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Beredskabsstyrelsen udsendte 12. juli 2010 et notat vedr. ansvarsplaceringen for redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. I følge notatet påhviler det kommunerne inden for rammerne af den risikobaserede dimensionering at varetage redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. Siden 2004 har der været et dykker- og bådberedskab i Aarhus Kommune. Dykkerberedskabet er i brug cirka 15 gange årligt, samt ved større planlagte opgaver som eksempelvis Tall Ships Races. Del 3: Fremtidige udfordringer Aarhus Ø Aarhus Kommune får i de kommende år en nyanlagt bydel på havnefronten. Færdigudbygget forventes Aarhus Ø at rumme op til etagekvadratmeter med plads til cirka beboere og cirka arbejdspladser. Dermed er Aarhus Ø, både hvad angår volumen og vision, blandt Europas største havnefront-projekter. Byggeriet vil endvidere blive præget af et stort antal kanaler, som skaber en række øer med boligbebyggelse, rekreative områder, forretninger og institutioner. Den nære kontakt til vandet i havnen sammenholdt med den stærkt øgede menneskemængde kan forventes at medføre øget risiko for drukneulykker i området, ligesom det må påregnes, at det generelle antal af hændelser i bydelen vil stige.

32 Marselisborgtunnelen Der er planlagt en tunnel under Marselisborg Boulevard med henblik på at skabe en direkte vejforbindelse mellem motorvejen og erhvervshavnen, sikre bedre fremkommelighed på Marselis Boulevard og flytte den tunge trafik til havnen under jorden, hvorved miljøkonsekvenserne (støj og luftforurening) bedre vil kunne styres. Marselistunnelen er endnu ikke vedtaget i endelig udformning af byrådet, og forventes tidligst færdig i Når tunnelen bliver en realitet, vil det skabe behov for tilpasning af beredskabet i forhold til indsats under jorden blandt andet overfor transport af farligt gods. Komplekse og høje bygninger Der er i kommunen planlagt flere byggerier som alene ved deres kompleksitet udfordrer beredskabet. Dette gælder blandt andet Multimediehuset og Navitas i forbindelse med det nye havnebyggeri. Også en øget fokus i kommunen på opførelse af bygninger af usædvanlig højde er værd at bemærke. Dette gælder blandt andet Skejby højhus på 115 m, højhuse på Viborgvej på 100 m og Lighthouse-projektet på Aarhus Havn, hvor en 142 m høj bygning planlægges opført på en del af De Bynære Havnearealer. Lighthouse-bygningen vil blive den højeste i Danmark, og der vil blandt andet placeres en restaurant på toppen (høj koncentration af personer uden daglig færdsel i bygningen). Bygningerne vil i takt med virkeliggørelsen skabe udfordringer for beredskabet. I første omgang for behandlingen af byggesagerne idet sagsgangen er længerevarende og mere kompleks. Ydermere er disse bygninger ofte underlagt funktionsbaserede brandkrav. Brandsyn vil derfor ofte være mere ressourcekrævende end ved ordinære bygninger af samme størrelse. Bygningerne efterlader endvidere mulighed for alternative anvendelser til midlertidige arrangementer, som ligeledes vil trække på Brandvæsnets ressourcer i godkendelsesprocedurerne for disse. Senere vil bygningernes særlige konstruktioner få betydning for Brandvæsnets planlægning og organisering af det operative beredskab samt for mandskabets uddannelse. Lisbjerg Som beskrevet i kapitel 2: Kommunens Profil er Lisbjerg udvalgt til at være det næste område for byudvikling i Aarhus. I kommuneplan 2009 fremgår det, at bydelen skal kunne rumme op til indbyggere. En tilvækst i antallet af indbyggere, giver statistisk set også et øget antal udrykninger. Derfor er det væsentligt at inddrage en forventet tilvækst af borgere i kommunen i risikoanalysen. Lisbjerg som eksempel på befolkningstilvækst i kommunen vil blive behandlet nærmere i kapitel 5 del 2.

33 Kapitel 5: Risikoanalyse Indledning I forrige kapitel blev de væsentligste nuværende og fremtidige risici for kommunen identificeret og beskrevet. Formålet med kapitel 5 er en nærmere analyse de væsentligste risici. Kapitlet deles i to selvstændige afsnit. På baggrund af risikoidentifikationen i kapitel 4, del 1, analyseres i første omgang en række risikoobjekter, der vurderes som repræsentative inden for et beredskabsmæssigt tema, eller som udgør et selvstændigt risikoobjekt. Det er med henblik på at synliggøre hvilke kapaciteter der er nødvendige for at begrænse skadens udvikling og omfang. Del 2 vil på tilsvarende vis være en kapacitetsanalyse på baggrund af de forventelige risici, som de planlagte anlægsprojekter vurderes at udgøre. Del 1: Risikoanalyse af særlige objekter Aarhus Oliehavn eksempel på risikovirksomheder Der er flere årsager til, at Oliehavnen i Aarhus er udvalgt som et selvstændigt risikoobjekt. Dels er oplaget i Aarhus Oliehavn af en sådan størrelse, at det selvstændigt må vurderes at udgøre et risikomoment i kommunen. Dels er der, som beskrevet i foregående kapitel, påbegyndt en bymæssig udbygning af havnearealerne, der betyder, at både beboelse, kontorbygninger og institutioner bliver en del af havnemiljøet. Det vil skabe langt mere aktivitet på havnen end tidligere. Desuden viste analyser fra 2009, at de eksisterende faste vandforsynings- og slukningsinstallationer på havnen ikke var tilstrækkelige, hvilket er baggrunden for, at beredskabet på Aarhus Oliehavn sidenhen er blevet udbygget, så det lever op til internationale NFPA 21 standarder. 22 Risikoanalysen af Aarhus Oliehavn er opbygget ud fra følgende punkter: Beskrivelse af Aarhus Oliehavn Sammenhængen med Det Bynære Havnemiljø Konsekvenser af et uheld Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats på Aarhus Oliehavn taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion 21 National Fire Protection Association 22 Baggrunden for udbygningen af havneberedskabet og tilhørende kapacitetsanalyser indgår som bilag 03: Operativ analyse af Oliehavnen, 2009.

34 Kort beskrivelse af Aarhus Oliehavn Aarhus Oliehavn består af cirka 90 tanke indeholdende benzin, diesel, gasolie og andre olieprodukter. De maksimale tilladelige mængder fremgår af nedenstående tabel: Tabel 15: Oversigt over det samlede oplag på Aarhus Oliehavn på Aarhus Havn Samtank Indhold i liter Gasolie Benzin Diesel Kuwait Benzin Petroleum Gasolie Nordalim Methanol Methano SBS Ethanol Hexan Diverse syre, lud, mv.? En nærmere beskrivelse af risikovirksomhederne på Aarhus Havn fremgår af bilag 04. Sammenhængen med Det Bynære Havnemiljø Det er tidligere beskrevet i denne rapport, hvordan der i øjeblikket bliver bygget en helt ny bydel kaldet Aarhus Ø på De Bynære Havnearealer. Færdigudbygget vil De Bynære Havnearealer som sagt have plads til cirka beboere og arbejdspladser. I forhold til Aarhus Oliehavn er dette naturligvis interessant på grund af den korte afstand mellem Aarhus Oliehavn og det nye byggeri. Oliehavnens placering i forhold til det planlagte byggeri på havnearealerne er forsøgt illustreret i figur 6.

35 Figur 6: Aarhus Oliehavns placering i forhold til De Bynære Havnearealer 1) Aarhus Oliehavn, 2) Urban Mediaspace, 3) Navitas, 4) Bestseller Domicil, 5) Bydelen Aarhus Ø Konsekvenser af et uheld på Aarhus Oliehavn Konsekvenserne af en fuldt udviklet brand på Oliehavnen vil være meget voldsomme, særligt hvis varmepåvirkningen fra brand i en tank skulle skabe en dominoeffekt og antænde indholdet i de omkringliggende tanke. 23 Der findes ikke danske eksempler på ulykker i brandstofoplag i større skala. Derfor kan konsekvenserne af en ulykke på Oliehavnen i Aarhus bedst vurderes ud fra de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med ulykken i olieoplaget Buncefield i England, december På daværende tidspunkt var oplaget af benzin ca m 3. Til sammenligning er det maksimale oplag af benzin og lignende produkter på Aarhus Havn ca m 3 benzin plus ca m 3 gasolie/diesel. I Buncefield blev alle folk indenfor en radius på 800 meter fra ulykken evakueret, vinduesglas indenfor en radius på 2000 meter blev ødelagt, og der blev observeret mindre skader op til 18 km. fra ulykkesstedet. En efterfølgende rapport (The final report of the Major Incident Investigation Board) fastslog, at hændelsen blandt andet medførte, at: 23 I denne sammenhæng tales der om dominoeffekt når et uheld breder sig og medfører et følgeuheld, som forværrer følgerne af det oprindelige uheld.

36 43 personer fik mindre kvæstelser 2000 personer måtte evakueres Bygninger i en radius på op til 8 km blev beskadiget Flere veje i nærheden af ulykkesområdet måtte afspærres i flere måneder efter hændelsen Lokale virksomheder opgjorde efterfølgende tab på op til ca. 70 mio. pund som følge af hændelsen Det værst tænkelige uheld på Aarhus Oliehavn skønnes ud fra oplagsmængderne at kunne få samme opfang som ulykken i Buncefield. Det betyder, at store dele af Aarhus midtby og De Bynære Havnearealer kan blive påvirket, hvis katastrofen opstår. Et sådant uheld vil således potentielt få konsekvenser for flere personer og bygninger end uheldet i Buncefield. Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Der er en række forhold såvel forebyggende som afhjælpende, der gør, at sandsynligheden for en ulykke af det omfang, der skete i Buncefield vurderes at være lav. Olievirksomhederne på havnen er, på grund af deres store oplag af brandfarlige stoffer, reguleret ved risikobekendtgørelsen der betyder, at de gennemgår særlige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at forebygge større uheld med de oplagte stoffer og med henblik på at formindske følgerne af et uheld, som alligevel måtte opstå. Konkret betyder det, at virksomhederne skal udarbejde dokumentation for, hvordan de agter at forebygge uheld. Dokumentationen består i første omgang af en anmeldelse, der blandt andet skal indeholde følgende oplysninger: tilstrækkelige oplysninger til identifikation af de pågældende farlige stoffer eller kategori af farlige stoffer, om det eller de farlige stoffers mængde og fysiske tilstand, om aktivitet eller påtænkt aktivitet på virksomheden eller på lageret om forhold ved virksomhedens nærmeste omgivelser, der kan forårsage et større uheld eller forværre følgerne heraf. Virksomhederne skal endvidere udarbejde en plan for, hvordan de vil imødegå et større uheld. Kravene til detaljer i denne plan afhænger af størrelsen af det oplag, der gør virksomhederne til risikovirksomheder.

37 Planen skal forhåndsgodkendes af risikomyndighederne. Det er beredskabsmæssigt ikke uproblematisk, når man ønsker at ændre anvendelsen af arealer, der ligger tæt på virksomheder med en miljøbelastende produktion og/eller risiko for brand, eksplosion eller giftudslip. Dette gælder også for planlægningen af Det Bynære Havnemiljø på Aarhus Havn. Derfor er der mellem Natur og Miljø, Aarhus Brandvæsen og Miljøcenter Aarhus indgået aftale om et tættere samarbejde omkring de sikkerhedsmæssige spørgsmål på havnens 8 risikovirksomheder. Dette arbejde omfatter klarificering af risici og påvirkningen af omgivelserne ved uheld, samt tiltag til forebyggelse af uheld. I forbindelse hermed er der nedsat en tværgående styregruppe med sigte på en nærmere belysning af samspillet mellem by, havn og risikovirksomheder på Aarhus Havn. Det store fokus på forebyggelse betyder, at sandsynligheden for en ulykke på Aarhus Oliehavn minimeres. Alligevel kan tekniske uheld som det, der var årsag til branden i Buncefield, ikke elimineres fuldstændig gennem forebyggelse. 24 Det skal her bemærkes, at Buncefield også var reguleret ved en risikobekendtgørelse tilsvarende den danske, hvilket skal minde om, at usandsynlige større hændelser kan ske på trods af omfattende forebyggelse. Forebyggelse på Aarhus Oliehavn skal derfor til enhver tid gå hånd i hånd med et robust operativt beredskab. Der er derfor to stationære slukningscentraler på Aarhus Oliehavn, således at der øjeblikkeligt kan påbegyndes en slukningsindsats. Slukningscentralerne består af et pumpeanlæg med henholdsvis skumslukningsanlæg og kølevandssystem tilsluttet. Hele det stationære slukningssystem gennemgår i disse år en renovering, der blandt andet omfatter en opgradering af vandforsyningen på Oliehavnen. Kapaciteten af de stationære slukningscentraler og brandvæsnets operative havneberedskab (nærmere beskrevet i næste afsnit) betyder, at der meget hurtigt vil blive sat massivt ind over for et uheld på Aarhus Oliehavn. Derfor vil sandsynligheden for, at små uheld udvikler sig til en større ulykke, være meget lille. 24 De automatiske sikkerhedssystemer på tank 912, der skulle lukke for tilførselen af brandstof for at forhindre overfyldning af tanken, svigtede. Konsekvensen blev at der løb brandstof ud over siderne på tanken, hvilket skabte en antændelig blanding af brandstofdampe og luft. The Buncefield Incident 11 December 2005: The final report of the Major Incident Investigation Board, 2008

38 Indsats på Aarhus Oliehavn taktiske procedure Ved melding om brand i tank eller tankgård på Aarhus Oliehavn afsendes og tilkaldes som standard følgende enheder fra Aarhus Brandvæsen: Tabel 16: Standardudrykning ved melding om brand på Aarhus Oliehavn Styrke Køretøjer Hovedbrandstationen, Ny Munkegade, Indsatsledervogn 1 fast styrke Autosprøjte 1 (M1) Tankvogn 1 (T1) Containertrækker 1 (C1) Station Trindsøvej Autosprøjte 2 (M2) Stigevogn 2 (S2) Tankvogn 2 (T2) Hovedbrandstationen, Ny Munkegade, Standby bemanding af: Deltid Autosprøjte 4 (M4) Tankvogn 4 (T4) Stigevogn 1 (S1) Redningsvogn 1 (R1) Indsatsleder Odder Indsatsledervogn 2 Endvidere anvendes følgende materiel fra Havnestationen: Tabel 17: Materieloversigt for havneberedskabet Havneberedskabet SPT 1 Specialtender SPT 2 Specialtender P1 Vandforsyningspumpe P2 Vandforsyningspumpe P3 Vandforsyningspumpe VK1 Mobil vandkanon VK2 Mobil vandkanon VK3 Mobil vandkanon C3 Containertrækker, lastvogn 2 stk. Skumlad For risikovirksomhederne på Aarhus Oliehavn har Aarhus Brandvæsen i samarbejde med Østjyllands Politi, udarbejdet eksterne beredskabsplaner, der nærmere definerer, hvilke operative forholdsordre der iværksættes i forhold til den pågældende virksomhed, samt hvilke eksterne ressourcer (eksempelvis Beredskabsstyrelsen), som skal tilkaldes i tilfælde af at beredskabsplanerne aktiveres.

39 Indsatstaktik Overordnet er indsatstaktikken ved brand på Aarhus Oliehavn bygget op som følgende: 1. Forsøg på slukning i. Aktivering af faste installationer ii. Anvendelse af specialtendere 2. Etablering af køling (ønskes effektiv indenfor 30 minutter) i. Køling med specialtendere ii. Pumpeopgave iii. Etablering af vandforsyning til specialtendere iv. Opstilling af vandkanon (med vandforsyning fra HVP-pumpe) 3. Tilvejebringelse af ressourcer i. Fremføring af skumvæske 4. Endelig slukning Når køling er tilvejebragt forventes branden under kontrol (ingen risiko for brandspredning). Udgangspunktet er, at HL/M1 (holdleder, Hovedbrandstationen) er holdleder for opgaver med relation til kølings- og slukningsindsatsen, mens HL/M2 (holdleder, Trindsøvej) er holdleder på opgaver med relation til vandforsyningsindsatsen. En detaljeret indsatsplan for Aarhus Oliehavn er vedlagt i bilag For alle dele af Oliehavnen er der udarbejdet indsatstaktiske kort, der grafisk viser placeringen af køretøjer og aggregater, samt anviser en specifik kølings- sluknings og vandforsyningsplan 26. Konklusion Der ligger et grundigt analysearbejde bag havneberedskabet i dets nuværende form. Den operative kapacitet er afstemt i forhold til, hvad internationale standarder foreskriver, samt hvad erfaringer fra skarpe hændelser viser er nødvendigt, for at kunne håndtere brande i tankoplag af den størrelse, der findes på Havnen i Aarhus. Udarbejdelsen af indsatstaktikken er ligeledes baseret på internationale erfaringer, hvilket er det bedste mulige grundlag for at kunne vurdere beredskabet i tilfælde af en hændelse, man i Danmark ikke har erfaringer med. Endelig er der et tæt myndighedssamarbejde omkring sikkerheden på havnen. I kapitel 9: Uddannelse og træning, beskrives endvidere, hvilken specialuddannelse brandfolkene gennemgår for at kunne håndtere en hændelse på Aarhus Oliehavn. 25 Den nuværende indsatsplan er under revision fra Aarhus Brandvæsen 26 Se bilag 06

40 Musikhuset Aarhus eksempel på evakueringstungt objekt Musikhuset er som beskrevet tidligere udvalgt til risikoanalysen som repræsentant for kategorien evakueringstunge objekter. For det første er personbelastningen i bygningerne høj, og for det andet kan det ikke forventes, at de besøgende er bekendt med lokaliteten. Bygningen er samtidig kendetegnet ved at dække store arealer med komplekse adgangsforhold. Brandvæsnets kapacitet i forhold til at kunne håndtere evakueringen af Musikhuset ved en brand er begrænset, da der i værste tilfælde er tale om en samlet personbelastning på op til personer. I tilfælde af brand vil evakueringen derfor i høj grad være betinget af de brandtekniske installationer såsom ABA anlæg og varslingsanlæg med talt besked, samt personalets instrukser. Brandvæsnets opgave i forhold til en evakueringssituation af Musikhuset vil derfor primært være redning af personer, der ikke ved egen hjælp kan forlade bygningen, opfølgende eftersøgning og brandslukning. Risikoanalysen for Musikhuset er opbygget ud fra følgende overskrifter: Beskrivelse af Musikhuset Konsekvenser af en brand Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Beskrivelse Musikhuset Aarhus blev indviet i 1982, og er efterfølgende blevet udvidet med en tilbygning i I 2011 gennemførte Musikhuset i alt ca kulturarrangementer, og blev besøgt af over en halv million mennesker. Hvis der er arrangementer i alle dele af huset samtidig, vil personbelastningen være cirka personer. Musikhuset har et samlet areal på i alt ca m 2, fordelt på m 2 i det eksisterende Musikhus fra 1982 og m 2 i tilbygningen, hvilket gør det til Nordens største kulturhus. Der er i alt 500 rum. Under Musikhuset findes en parkeringskælder med cirka 90 p-pladser.

41 Udover Musikhuset Aarhus findes der følgende institutioner og virksomheder i bygningerne: Aarhus Symfoniorkester Den Jyske Opera Det Jyske Musikkonservatorium Filuren (børneteater) Johan R (restaurant og café) I alt har omkring 350 medarbejdere deres daglige gang i huset. Musikhuset indeholder i alt seks sale og to scener i henholdsvis Caféen og Foyeren. Disse er kortfattet beskrevet nedenfor: Store sal Der er pladser inklusiv 96 stole i orkestergraven. Store Sal danner ramme om alle former for forestillinger fra klassiske balletter og opera til rytmisk koncerter, musicals og store udenlandske gæstespil. Salen er opbygget som et auditorium, hvorfor den også er velegnet til aktionærmøder, foredrag, generalforsamlinger og andre store firmaarrangementer. Symfonisk Sal Salen er cirka 25 meter høj, og har to balkon-afsnit foruden sidebalkonerne. Der er pladser i Symfonisk Sal. Dertil kommer 100 korpladser. Rytmisk sal Rytmisk sal danner rammen om koncerter, stand-up, dans og teater. Salen kan rumme op til stående koncertgæster Lille Sal Salen er en del af det oprindelige Musikhus og anvendes til små teaterproduktioner, rytmiske koncerter, foredrag, møder og konferencer. Desuden bliver Lille Sal også brugt som Musikhusets Biograf. Der er 319 pladser. Kammermusiksalen Der er plads til omkring 100 gæster i salen, der ud over kammermusik bruges til erhvervsarrangementer, foredrag, koncertoptakter og receptioner.

42 Falken og Lokale 222 Musikhusets to mindste sale. De bruges primært til undervisning af Det Jyske Musikkonservatorium. Der er plads til 35 tilhørere i salene. Musikhusets Foyer Musikhusets Foyer har et samlet areal på omkring m 2. Den bruges også til koncerter, shows, erhvervsarrangementer og udstillinger. Til koncerter er der plads til stående koncertgæster. Indretning Den oprindelige del af Musikhuset består af en høj foyer med glasfacader til 3 sider. Foyeren danner ankomst og pauserum for de bagvedliggende koncertsale (Store og Lille Sal). Tilbygningen fra 2007 er forbundet med det gamle Musikhus via en bred gang kaldet Strøget, og rummer blandt andet Symfoniks Sal, Rytmisk Sal og Kammermusiksalen. Tilbygningen er på 6 etager inklusiv parkeringskælderen. Konsekvenser af en brand Det vil være en stor udfordring, hvis der skulle opstå en situation, hvor samtlige personer i Musikhuset skulle evakueres. Dog er den brandtekniske dimensionering, i form af varslingsanlæg med videre, sammen med de interne evakueringsinstrukser så gode, at flere øvelser samt blinde alarmer har vist, at Musikhuset er tæt på at være rømmet, når Aarhus Brandvæsen er fremme. Den største udfordring i forhold til en brand i Musikhuset, vil for Aarhus Brandvæsen derfor være en eventuel evakuering personer fra de 40 øvelokaler på mellem 3 og 6 m 2, der befinder sig i Musikhusets tilbygning. Øvelokalerne bruges primært af de studerede ved Aarhus Musikkonservatorium, som kan booke lokalerne døgnet rundt. De 40 øvelokaler er udført som isolerede brandceller, men uden redningsåbninger i form af vinduer eller døre. Hvis gangarealerne ud for øvelokalerne er stærkt røgfyldte, kan der derfor opstå en situation, hvor personerne i øvelokalerne ikke kan komme ud ved egen hjælp. Brandvæsnets opgave vil i en sådan situation bestå i at indsætte røgdykkere til at redde personerne ud. Dette arbejde kan blive res-

43 sourcekrævende, hvis mange af øvelokalerne er i brug samtidig. Det nedenstående udsnit af tilbygningens brandplan viser eksempler på de omtalte øvelokaler. Figur 7: Udsnit fra Musikhusets brandplan Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Som alle andre steder hvor mange mennesker samles, og hvor der er stor aktivitet, er risikoen for, at der skulle opstå brand tilstede. Der er dog en række forebyggende foranstaltninger i form af brandtekniske løsninger og beredskabsplaner, der gør, at sandsynligheden for at en brand vil udvikle sig eller at personer kommer til skade, er meget lille. Aktiviteterne og det tilladte antal af gæster i koncertsalene, foyeren samt kantinen betyder, at bygningen i henhold til bygningsreglementet 2010, falder ind under anvendelseskategori 3 (forsamlingslokaler), og dermed også: Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker De driftsmæssige forskrifter indeholder blandt andet regler om instruktion af personale, ordensregler, flugtveje, brandslukningsmateriel, branddøre, flugtvejsbelysning, varslingsanlæg og el-sikkerhedsattest. Alt sammen brandtekniske foranstaltninger, som Musikhuset lever op til. Samtidig er der udarbejdet en driftsog vedligeholdelsesplan, der sikrer, at byggeriet i hele dets levetid, lever op til de i brandsikringsbeskrivel-