SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER"

Emil Bendtsen
5 år siden
Visninger:

1 SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

2 Hvad er sundhed? Sundhed er at have det godt fysisk, psykisk og socialt Sundhed er afgørende for at: det lille barn leger og lærer den unge kommer godt på vej med uddannelse og arbejde den voksne danner familie og tager del i arbejdsmarkedet og samfundslivet den ældre lever længst muligt i eget liv

3 Behov for at prioritere sundhedsfremme og forebyggelse Sundhed spiller en nøglerolle i forhold til vores muligheder for at leve det liv, vi gerne vil Danskernes sundhed er dårligere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Der ses en bekymrende stigning i udviklingen af kroniske sygdomme og dårlig mental sundhed og en stor del af sygeligheden kan forebygges Velfærdssamfundet er under pres af stadigt stigende udgifter til behandling, pleje, sygefravær og overførselsindkomster

4 Hvad gør os syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Muskel-skelet lidelser Dårlig mental sundhed

5 Men udviklingen er jo ikke rigtig god Kilde: Region Sjællands Sundhedsprofil 2017

6 Selvom borgerne faktisk ønsker at være sundere Kilde: Region Sjællands Sundhedsprofil 2017

7 Og vi har et solidt vidensgrundlag Sygdomsbyrden i Danmark og Sundhedsprofilen Kom vi derhen? Hvor er vi nu? Bedste viden om indsatser Hvordan kommer vi derhen? Hvor skal vi hen? Sundhedspolitikken

Forebyggelsesindsatsen skal op i et højere gear Der er behov for, at alle aktører tager et fælles ansvar for vores sundhed Kommunerne kan bidrage ved at:

8 Forebyggelsesindsatsen skal op i et højere gear Der er behov for, at alle aktører tager et fælles ansvar for vores sundhed Kommunerne kan bidrage ved at: skabe sunde rammer for borgernes hverdag arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov

KLS FOREBYGGELSESUDSPIL En fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen Indbyder til en politisk drøftelse om, hvordan kommunen fremadrettet kan skabe endnu

9 KLS FOREBYGGELSESUDSPIL En fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at styrke forebyggelsen Indbyder til en politisk drøftelse om, hvordan kommunen fremadrettet kan skabe endnu bedre systematik og kvalitet i indsatsen på tværs af fagområder 6 pejlemærker sætter fokus på, hvor kommunerne kan gøre en mærkbar forskel for borgernes sundhed

10 FOKUS FOR INDSATSEN Indsatsen i kommunerne bør prioriteres i forhold til de væsentligste risikofaktorer for sygelighed og for tidlig død. I KL s forebyggelsesudspil er fokus på: Rygning For meget alkohol Dårlig mental sundhed Der er desuden god grund til at have fokus på: Fysisk inaktivitet Muskelskeletlidelser Overvægt

11 Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013

12 Rygning Hver dag begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge I regionen ryger 19% dagligt, flere blandt kortuddannede og ledige 7 ud af 10 rygere ønsker at holde op med at ryge Rygere kan forvente flere leveår med sygdom end ikke-rygere Hver anden ryger vil dø det. Rygere får 10 år mindre med børnebørnene altså ikke lev stærkt, dø ung kun dø ung Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2017, Statens Institut for Folkesundhed, SDU samt Region Sjællands Sundhedsprofil 2017

13 FOREBYGGELSE AF RYGESTART BLANDT BØRN OG UNGE Røgfri skoletid er et af de mest effektive redskaber til at forebygge rygestart hos eleverne Kommunen kan også samarbejde med ungdomsuddannelserne om at indføre røgfri skoletid Også vigtigt at have rygeforebyggende undervisning og et godt samarbejde med forældre og foreningsliv for at skabe røgfri rammer og forebygge rygning 74 pct. af danskerne støtter, at politikerne lovgiver om røgfri skoletid 81 pct. af de årige bakker op om røgfri skoletid på grundskoler Kilde: YouGov og Epinion for Kræftens Bekæmpelse, 2016.

14 Alkohol Næsten hver 5. i regionen drikker for meget, drikker for meget på én gang eller viser tegn på alkoholafhængighed Alkohol bidrager til 60 forskellige sygdomme. Blandt midaldrende mænd er hver 3. dødsfald relateret til alkohol Alkohol er skyld i trafikulykker, vold, selvmord, uønskede graviditeter, arbejdsløshed og mange sociale problemer Danske unge drikker mere alkohol og drikker sig oftere fulde end unge i andre lande i Europa Alkoholproblemer er en væsentlig medvirkende årsag til næsten halvdelen af alle anbringelser af børn uden for hjemmet Kilde: SFI Socialforskningsinstituttet, 2004.

15 Alkoholindsatsen Fremme en sund alkoholkultur - alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Kort rådgivende samtale til borgere med problematisk forbrug og differentierede alkoholbehandlingstilbud

Behov for at investere i forebyggelse tidligt i

for at fremme børns sundhed gennem øget samarbejde

16 Behov for at investere i forebyggelse tidligt i livet En sund start på livet for alle børn Forældrene spiller hovedrollen i børns muligheder for at trives, udvikle sig og lære Der er potentiale for at fremme børns sundhed gennem øget samarbejde mellem sundhedspleje, tandpleje, dagtilbud, skole og det sociale område.

EN AKTIV FRITID FOR ALLE BØRN Der en stigende polarisering i, hvem der deltager i foreningslivet Skolebørn opdelt efter socialgruppe i forhold til fysisk aktivitet og skærmtid

17 EN AKTIV FRITID FOR ALLE BØRN Der en stigende polarisering i, hvem der deltager i foreningslivet Skolebørn opdelt efter socialgruppe i forhold til fysisk aktivitet og skærmtid % Kommunen kan samarbejde med foreninger om at inkludere sårbare børn og deres familier i foreningslivet Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for folkesundhed, 2015

integreret del af indsatsen i fagområderne DEL AF INDSATSEN I ALLE FAGOMRÅDER Kommuner, der vurderer, at fysisk

18 Hver 3. borger bevæger sig for lidt, og fysisk aktivitet kan i højere FYSISK AKTIVITET SOM EN INTEGRERET grad indgå som integreret del af indsatsen i fagområderne DEL AF INDSATSEN I ALLE FAGOMRÅDER Kommuner, der vurderer, at fysisk aktivitet i stor udstrækning indgår som en integreret del af indsatsen i de forskellige fagområder (procent) Kilde: Monitoreringen af kommunernes forebyggelsesindsats Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2017.

19 Udviklingen i unges mentale helbred og trivsel er ikke positiv Unge år. Kilde: Region Sjællands Sundhedsprofil, 2017

Samarbejde med ungdomsuddannelser om trivsel og frafald Hver 5. ung under 25 år oplyser, at de har brugt hash inden for det seneste år Kilde: Narkotikasituationen i Danmark.

20 Samarbejde med ungdomsuddannelser om trivsel og frafald Hver 5. ung under 25 år oplyser, at de har brugt hash inden for det seneste år Kilde: Narkotikasituationen i Danmark. Sundhedsstyrelsen, Fravær (procent) pga. forbrug af hash (dage pr. måned). Opgjort for årige og årige Kilde: Cannabis og sundhed. Vidensråd for Forebyggelse, 2015

RYGNING, OVERVÆGT OG DÅRLIGT MENTALT HELBRED BLANDT % VOKSNE Social ulighed i sundhed blandt voksne Social ulighed i rygning, overvægt og dårlig mental

21 RYGNING, OVERVÆGT OG DÅRLIGT MENTALT HELBRED BLANDT % VOKSNE Social ulighed i sundhed blandt voksne Social ulighed i rygning, overvægt og dårlig mental sundhed blandt 16+ årige, dog ikke uddannelsessøgende, opgjort i forhold til længde af uddannelse (procent). Kilde: Region Sjællands Sundhedsprofil, 2017

22 Mental sundhed og arbejdsmarkedstilknytning % 16+ årige. Kilde: Region Sjællands Sundhedsprofil, 2017

Komplekst samspil mellem sundhed og arbejde Det er sundere at have et arbejde end at være arbejdsløs Dem med kort uddannelse har oftere sygdomme, der fører til højt

23 Komplekst samspil mellem sundhed og arbejde Det er sundere at have et arbejde end at være arbejdsløs Dem med kort uddannelse har oftere sygdomme, der fører til højt sygefravær Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom og kronisk sygdom er den vigtigste risikofaktor for at blive skubbet helt ud af arbejdsmarkedet før tid

24 Kommunen som sund arbejdsplads Hver 5. kommune har nu røgfri arbejdstid Mange kommuner har fokus på: Sund kantinemad Fysisk aktivitet på arbejdspladsen God trivsel på arbejde og hurtig og god tilbagevenden til arbejde efter sygdom

FREMME AF MENTAL SUNDHED Kommunerne kan bidrage til at fremme den mentale sundhed ved at skabe alsidige og inkluderende fællesskaber: i samarbejde med forenings- og frivilligområdet også for borgere,

25 FREMME AF MENTAL SUNDHED Kommunerne kan bidrage til at fremme den mentale sundhed ved at skabe alsidige og inkluderende fællesskaber: i samarbejde med forenings- og frivilligområdet også for borgere, der ikke normalt kommer af sig selv der hvor medarbejderne møder borgeren i fx dagtilbud, skole, jobcenter og på social- og ældreområdet Samtidig kan idræts- og kulturlivet, boligområder, byrummet og naturen indrettes, så der skabes gode muligheder for, at borgerne kan være aktive i fællesskaber

SUNDHED I HELE KOMMUNEN Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle fagområder Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, hverdagsrehabilitering og pleje i

27 SUNDHED I HELE KOMMUNEN Borgernes sundhed påvirkes af kommunens indsats i alle fagområder Daginstitutioner og skoler, trafik og boligmiljø, beskæftigelsesindsatsen, hverdagsrehabilitering og pleje i ældreområdet, forebyggelse i socialpsykiatrien mv. Borgernes sundhed påvirker opgaverne i alle fagområder Børnenes indlæring og trivsel, voksnes arbejdsevne, lediges arbejdsmarkedsparathed, ældres og syges funktionsniveau og behov for pleje mv.

28 Ikke helt tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområder % Kommunernes vurdering af, i hvor høj grad der er et tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementeringen af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Kilde: Monitoreringen af kommunernes forebyggelsesindsats. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2017

29 Hvordan kan kommunen bidrage til at fremme borgernes sundhed? En ambitiøs men realistisk sundhedspolitik, der bygger på viden om borgernes sundhed og forskelle mellem grupper af borgere Fokus på både sunde rammer, sundhedsfremme i alle kontakter med borgerne og tilbud til borgere med særlige behov Forebyggelsesindsatser med solid viden om effekt og høj kvalitet i implementeringen Alle fagområder i kommunen skal involveres og bidrage

30 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Relaterede dokumenter

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De