STEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV

Transkript

1 Til ner Stevns Kommune Hotherskolen i Hårlev Dokumenttype Ventilation i bygning H Dato Maj 2018 STEVNS KOMMUNE HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE H

2 HOTHERSKOLEN I HÅRLEV VENTILATION I BYGNINGE H Revision 00 Dato AMIJ Udarbejdet af Kontrolleret af MALL Godkendt af Beskrivelse LPO Ventilation i bygning H Ref Version 1.1 Rambøll Ny Østergade 7 DK-4000 Roskilde T F Documents/Notat om ventilation i bygning H.docx

3 Ventilation i Bygninge H INDHOLD 1. Indledning Registrering Løsningsforslag Økonomioverslag... 8

4 Ventilation i Bygninge H 1 af 9 1. INDLEDNING Arbejdstilsynet har været på besøg på Hotherskolen i Hårlev. Der er de kommet med et påbud omkring indeklimaet i klasselokalerne i bygning H. Indeklimaet i klasselokalerne er forringet, da der er varmt i lokalerne, specielt i lokalerne mod sydøst, samt koncentrationen af CO 2 er for høj i forhold til kravene i bygningsreglementet. Derfor er Rambøll blevet kontaktet for at udarbejde et løsningsforslag og dertilhørende økonomisk overslag på hvad der skal til for at få påbuddet ophævet. Der er fortaget en besigtigelse af taget, udvalgte klasselokaler i stueetagen og på 1. sal, samt lokaler og teknikrum i kælderen. 2. REGISTRERING Lokalerne, som der er omfattet af arbejdstilsynet påbud ligger i bygning H en fløjl på Hotherskolen. Fløjen er en tung bygning består af murstensvægge, betondæk og fladt tagpap tag og er fra ca Der er etableret mekanisk udsugning i alle klasselokalerne, men det er sjælden i drift, da det støjer kraftigt. I 2017 er alle vinduerne i fløjen udskiftet til nye energivenlige oplukkelige vinduer og den lette konstruktion over de tidligere vinduerne er udskiftet til vinduer, så vinduesarealet er blevet større og der er kommet et langt større lysindfald i lokalerne. I forbindelse med udskiftning af vinduerne er der også opnået en større tæthed af facaderne og dermed er infiltrationen i klasselokalerne også blevet mindre, hvilket kan have været med til at forringe indeklimaet i klasselokalerne. Loftshøjden i klasselokalerne er ca. 3 m, mens der er nedhængt loft i gangen, så der er loftshøjden 2,5 m. Loftshøjden i kælder er 2,55 m. Figur 1 Tværsnit af bygning H Det er forudsat, at der maksimalt kan være 1 lære og 28 børn i hvert klasselokale, som afgiver varme og CO 2, der forringer indeklimaet.

5 Ventilation i Bygninge H 2 af 9 Hver etage udgør en brandsektion og hvert klasselokale er en brandcelle. Det er oplyst, at der er asbest i loftpladeren i alle lokalerne og der muligvis også er i malingen på kanalerne i kælderen. Malingen undersøges nærmere af kommunen. Ved gennemgangen blev det oplyst at opvarmningen af bygningerne sker via et træpillefyr suppleret af en gaskedel. Temperatursættet på varmen er oplyst til 60/40 C. 3. LØSNINGSFORSLAG I forhold til brugstiderne i de forskellige lokaler anbefales det, at der etablerer to ventilationsanlæg. Et, som betjener klasselokalerne i stueetagen og på 1. sal, samt et, som betjener kælderen. Anlægget til stueetagen og 1. salen placeres på taget, mens anlægget til kælderen placeres i teknikrum i kælderen. Ventilering af stue og 1. sal: Vores løsningsforslag til hvordan det sikres, et fornuftigt indeklima i klasselokalerne er, at etablere et ventilationsanlæg til at ventilere lokalerne. Figur 2 Stueetagen Figur 3 1. sal

6 Ventilation i Bygninge H 3 af 9 Ifølge bygningsreglementet BR18, må CO 2-niveauet i undervisningslokaler ikke overstige 1000 ppm. Ud fra dette, er luftmængden beregnet og det giver ca. et luftskifte 5 gange i timen i rummene. I de sekundære lokaler og i gangene er der regnet med et luftskifte på 2 gange i timen. Anlægget udføres, som et ventilationsanlæg med rotorveksler med høj varmegenvindingsgrad og lav SEL-værdi. Anlæggene leveres med vandvarmeflader og dertilhørende blandesløjfe placeres i umiddelbar nærhed af anlægget. I de kommunale bygninger må der ikke etableres mekaniske køling af ventilationsluften, så det er kun muligt, at indblæse med udeluftens temperatur, som minimum (frikøl). I klasselokalerne styres luftmængderne variabelt (VAV), så luftmængden varierer alt efter hvor mange personer, der er i rummene og dermed CO 2-niveauet, samt inde temperaturen i lokalerne. I de sekundære rum - depot og gangarealet, regnes der med et konstant luftskifte. Ventilationsanlægget placeres på taget og indblæsning, samt udsugningen fordeles ud til stueetagen og til 1. sal på taget. Kanalerne til 1. sal føres i gennem taget over gangen og kanalerne fordeles ud til klasselokalerne fra gangen og det nedhængte loft. Kanalerne til stueetagen føres ned i gennem i bygningen i eksisterende skakt, som udvides så der kan være plads til alle nedføringerne. Indblæsning- og udsugning fordeles ud på flere kanaler, da der ikke er plads over det nedhængte loft til at krydse hovedkanalerne på indblæsning og udsugningen. Figur 4 Plads til udvidelse af skakt I stueetagen fordeles kanalerne ud til klasselokalerne fra gangen. I forbindelse med udbudsprojektet skal det undersøges om taget har tilstrækkelig bæreevne til at bære ventilationsanlægget, samt muligheden for at etablere huller til nedføringer af kanaler til stueetagen og 1. sal. Indblæsning og udsugning: Der placeres indblæsning- og udsugning i alle klasselokaler og i sekundære rum, samt gangarealerne. Udsugningen i lokalerne vil ske via riste i væggene, uanset vælg af indblæsningsmåde. Da der er konstateret asbest i loftplader i alle klasselokaler og de sekundære lokaler, er der kigget på flere løsninger omkring hvordan man undgår, at montere indblæsningen i klasselokalerne i loftet og dermed frigive asbestfiber. Bl.a. er der undersøgt mulighed for

7 Ventilation i Bygninge H 4 af 9 vægarmaturer med trykfordelingsbokse, hvor boksen ligger i gangen og forsyner armaturerne, som blæser ind oppe ved loftet, men da pladsen er trægt over det nedhængte loft i gangen og man ikke kan garantere, at der ikke bliver blæst fiber med fra loftpladerne vil vi ikke anbefale denne løsning. En anden løsning er, at placere indblæsningskanalen på væggen hele vejen i gennem alle lokalerne og lade indblæsningen ske i gennem dyser placeret i kanalen. På den måde undgår man, at skulle montere kanaler eller armaturer i loftet. Denne løsning vil vi heller ikke anbefale, da fordelingen mellem indblæsning og udsugning ikke er optimal og man kan ikke sikre en god opblanding af luften i lokalerne. Derfor anbefaler vi, at loftpladerne i alle lokalerne demonteres og bortskaffes med de korrekte foranstaltninger og at der monteres nye lofter i alle lokalerne. Det vurderes også, at belysningen i lokalerne udskiftes. Det foreslås derfor, at indblæsning sker via synlige indblæsningsarmaturer med trykfordelingsboks og god fordeling af luften. Det kunne f.eks. være som nedenstående. Figur 5 Synligt indblæsningsarmatur fra Lindab Indblæsningsarmaturerne placeres så vidt muligt i midten af lokalerne og kanaler fastgøres i loftet. Brand: Anlægget placeres fritstående på taget. Stuetagen og 1. salen er hver sin brandsektion. Hvert klasselokale regnes, som en brandcelle i sig selv. Anvendelseskategorien for lokalerne er kategori 2. Kanalsystemet udføres, som et spjældsikret system, så der sikres, at brand og røg ikke spredes mellem brandsektioner og brandceller. Der etableres brandspjæld, hvor kanalerne gennembryder brandsektionsvægge i skakten og der etableres flamme- og røgspjæld, der hvor kanalerne gennembryder brandcellevægge. For at styre og udfører de lovpligtig tests og funktionsafprøvninger etableres brandautomatik på ventilationsanlægget. Automatik: Ventilationsanlægget leveres med indbygget automatik med mulighed for at koble på eksisterende Trend anlæg (CTS-anlæg) for overvågning og evt. alarmer. Det eksisterende CTSanlæg opdateret med skærmbilleder af det nye anlæg. Automatikken styrer luftmængderne i klasselokalerne ud fra CO 2-niveauet og inde temperaturen. Desuden styres indblæsningstemperaturen i forhold til udsugningstemperaturen og i forhold til udetemperaturen. Automatikken overstyres af en årskalender/urstyring, som slukker anlægget udenfor brugstiden, så som weekender og ferier. Der vil dog være mulighed for forlænget drift på 2 timer via kontakter placeret hensigtsmæssige steder på etagerne.

8 Ventilation i Bygninge H 5 af 9 Følge arbejder: I forbindelse med etableringen af ventilation på taget, 1. sal og stueetagen vil der være nogle følgearbejder. Da ventilationskanalerne i stueetagen og på 1. sal skal placeres over det faste nedhængte loft i gangen, er det nødvendigt, at demontere og bortskaffe eksisterende listeloft i gangene, samt demontere og bortskaffe eksisterende belysning. Efter kanalarbejder er udført monteres, der nyt lyst loft og belysning. I gangene er der også monteret en del el- og CTSinstallationer på væggen og på loftet. Det omlægges også i forbindelse med kanalarbejdet. Ud fra eksisterende tegningsmateriale og gennemgang af bygningen vurderes det, at der er en del udsugningskanaler over det nedhængte loft i gangene, samt udsugningsriste i klasselokalerne. Kanaler og riste demonteres og bortskaffes, når loftet og belysningen er demonteret. Ventilering af kælderen: Vores løsningsforslag til hvordan det sikres, et fornuftigt indeklima i lokalerne i kælderen er, at etablere et ventilationsanlæg til at ventilere lokalerne til Formning, Håndgerning, Sundhedsplejersken og mødelokalet. De sekundære lokaler ventilerer ikke. Ifølge bygningsreglementet BR18, må CO 2-niveauet i undervisningslokaler ikke overstige 1000 ppm. Ud fra dette er luftmængden i Formning og Håndgerning beregnet. Hos sundhedsplejersken og i mødelokalet er der regnet med et luftskifte 4 gange i timen. Anlægget placeres i eksisterende teknikrum i kælderen og udføres, som et ventilationsanlæg med rotorveksler med høj varmegenvindingsgrad og lav SEL-værdi. Anlæggene leveres med vandvarmeflader og dertilhørende blandesløjfe placeres i samme teknikrum, som ventilationsanlægget. Figur 6 Eks. på ventilationsanlæg til kælderen. Indtag og afkast føres under loftet i gennem Formning og Håndgerning og ud i gennem gavlen, hvor de afsluttes med riste. I lokalerne styres luftmængderne variabelt (VAV), så luftmængden varierer alt efter hvor mange personer, der er i rummene og dermed CO 2-niveauet, samt inde temperaturen i lokalerne. I de sekundære rum i kælderen, ventileres ikke. I de kommunale bygninger må der ikke etableres mekaniske køling af ventilationsluften, så det er kun muligt, at indblæse med udeluftens temperatur, som minimum (frikøl).

9 Ventilation i Bygninge H 6 af 9 Indblæsning og udsugning: Der placeres indblæsning- og udsugning i de berørte lokaler. Udsugningen i lokalerne vil ske via riste i væggene, uanset vælg af indblæsningsmåde. Da der er kontaktet asbest i loftplader i alle lokalerne i kælderen, er der kigget på flere løsninger omkring hvordan man undgår, at montere indblæsningen i lokalerne i loftet og dermed frigive asbestfiber. Men pga. forholdsvis lave loftshøjde, der er i kælder har det ikke været muligt, at finde en løsning, hvor kanaler eller armaturer ikke skal monteres i loftet. Derfor anbefaler vi også her, at loftpladerne i alle lokalerne demonteres og bortskaffes med de korrekte foranstaltninger og at der monteres nye lofter i alle lokalerne. Det vurderes også, at belysningen i lokalerne udskiftes. Derfor foreslås det, at indblæsningen sker via synlige d-formet indblæsningsposer, der giver en god fordeling af luften i lokalerne. Brand: Anlægget placeres i teknikrum i kælderen. Kælderen er en brandsektion. Hvert lokale regnes som en brandcelle. Anvendelseskategorien for lokalerne er kategori 2. Kanalsystemet udføres, som et spjældsikret system, så der sikres, at brand og røg ikke spredes mellem brandsektioner og brandceller. Der etableres brandspjæld, hvor kanalerne gennembryder teknikrumsvæggen og der etableres flamme- og røgspjæld, der hvor kanalerne gennembryder brandcellevægge. Indtag og afkast, samt hovedkanalerne, der forgrener sig ud til lokalerne brandisoleres, så der ikke kan ske brand- og røgspredning mellem lokalerne. For at styre og udfører de lovpligtig tests og funktionsafprøvninger etableres brandautomatik på ventilationsanlæggene. Automatik: Ventilationsanlægget leveres med indbygget automatik med mulighed for at koble på eksisterende Trend anlæg (CTS-anlæg) for overvågning og evt. alarmer. Det eksisterende CTSanlæg opdateret med skærmbilleder af det nye anlæg. Automatikken styrer luftmængderne (variabel styring) i klasselokalerne ud fra CO 2-niveauet og inde temperaturen. Desuden styres indblæsningstemperaturen i forhold til udsugningstemperaturen og i forhold til udetemperaturen. Automatikken overstyres af en årskalender/urstyring, som slukker anlægget udenfor brugstiden, så som weekender og ferier. Der vil dog være mulighed for forlænget drift på 2 timer via en kontakt på væggen.

10 Ventilation i Bygninge H 7 af 9 Følge arbejder: I forbindelse med etableringen af ventilation i kælderen vil der være nogle følgearbejder. I kælderen er der etableret flere udsugningsventilatorer, som tidligere har ventileret hele bygningen H. Disse ventilatorer, samt udsugningssystemet i kælderen demonteres og bortskaffes. I forbindelse med demontering af kanalerne i kælderen skal det undersøges om der er asbest i maling på kanalerne.

11 Ventilation i Bygninge H 8 af 9 4. ØKONOMIOVERSLAG Økonomisk overslag for etablering af ventilation i klasselokaler i bygning H: Håndværkerhonorar: Montering af nyt ventilationsanlæg og kanalsystem i klasselokaler i stueetagen og på 1. sal, inkl. el-forbindelser, automatik, armaturer, riste, spjæld, brandsikring af anlæg, hulboring og teknisk isolering kr. Blandesløjfer for ventilationsanlæg inkl. rør, pumper, ventiler, tekniske isolering osv kr. CTS-arbejder kr. Stålramme for ventilationsanlæg på tag kr. Asbestsanering - Demontering af loftplader og belysning i klasselokaler kr. Nye lofter i klasselokalerne kr. Ny belysning i klasselokalerne kr. Demontering af eksisterende loft, belysning og kanaler i gangarealer kr. Nye demonterbare lofter i gangarealer kr. Ny belysning i gangarealer kr. Omlægning af el- og CTS-installationer i stuen og på 1. sal kr. Følgearbejder maler, murer og tømre kr. Uforudselige udgifter ca. 15 % kr. Håndværkerhonorar kr. Rådgivningshonorar: Projektering kr. Udbud og kontrahering kr. Byggeledelse (opstartsmøde og 5 byggemøder) kr. Tilsyn (5 tilsyn, der udføres ifm. byggemøderne) kr. Mangelgennemgang og afleveringsforretning kr. Rådgivningshonorar kr. I alt kr. Uden for rådgivningshonorar er 1 og 5 års gennemgang.

12 Ventilation i Bygninge H 9 af 9 Økonomisk overslag for etablering af ventilation i kælderen i bygning H: Håndværkerhonorar: Montering af nyt ventilationsanlæg og kanalsystem i kælder inkl. el-forbindelser, automatik, armaturer, riste, spjæld, brandsikring af anlæg, hulboring og teknisk isolering kr. Blandesløjfer for ventilationsanlæg inkl. rør, pumper, ventiler, tekniske isolering osv kr. CTS-arbejder kr. Asbestsanering Demontering af loftplader og belysning kr. Demontering af udsugningsventilatorer og kanaler kr. Nye lofter i hele kælderen kr. Ny belysning kr. Følgearbejder maler, murer og tømre kr. Uforudselige udgifter ca. 15 % kr. Håndværkerhonorar kr. Rådgivningshonorar: Projektering kr. Udbud og kontrahering kr. Byggeledelse (opstartsmøde og to byggemøder) kr. Tilsyn (to tilsyn, der udføres ifm. byggemøderne) kr. Mangelgennemgang og afleveringsforretning kr. Rådgivningshonorar kr. I alt kr. Uden for rådgivningshonorar er 1 og 5 års gennemgang.