Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende"

Transkript

1 PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede resultater fra PISA Etnisk 2012 i de tre faglige domæner Social og etnisk baggrund og elevernes matematikfærdigheder Skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforhold Fem hovedresultater: I Danmark scorer elever uden indvandrerbaggrund i gennemsnit 61 point højere i matematiktesten end andengenerationselever og 80 point højere end førstegenerationselever. PISA 2012-rapporten viser, at drenge klarer sig noget bedre end piger i matematik. Denne tendens gør sig gældende uanset etnisk baggrund. Forskellen mellem kønnene er størst blandt andengenerationsindvandrere med en forskel på knap 21 point, og mindst blandt elever uden indvandrerbaggrund med en forskel på knap 14 point. Blandt førstegenerationsindvandrere er kønsforskellen også cirka 14 point. Korrigeres der for social baggrund, 1 opnår andengenerationsindvandrere en lavere matematikscore end førstegenerationsindvandrere i Danmark, Sverige og Finland. Uden korrektion er det modsatte gældende. Der er stor forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund, hvad angår andelen af elever, der klarer sig dårligt (under niveau 2), og andelen, der klarer sig godt (over niveau 4). Andelen af indvandrerelever, der klarer sig godt, er faldet fra 2003 til 2012, og andelen af indvandrerelever, der klarer sig dårligt, er steget. Godt 48 pct. af førstegenerationsindvandrerne har utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer. Det tilsvarende tal for andengenerationsindvandrere er cirka 38 pct. For unge uden indvandrerbaggrund gælder det godt 13 pct. Blandt første- og andengenerationsindvandrere er andelen af elever over niveau 4 på henholdsvis knap 2 pct. og knap 3 pct. 1 Forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes stillingskategori, familiens velstandsniveau, familiens kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet og antallet af bøger i hjemmet. 1

2 Overordnede resultater fra PISA Etnisk 2012 På tværs af PISAs faglige domæner, matematik, læsning og naturfag, ses i PISA 2012 markante forskelle i kompetencerne hos de årige i forhold til deres baggrund. Eleverne opdeles i rapporten i fire grupper: 1) Elever uden indvandrerbaggrund, 2) elever med indvandrerbaggrund, der taler dansk i hjemmet, 3) andengenerationsindvandrere og 4) førstegenerationsindvandrere. 2 Tabel 1 Fordelingen af gennemsnitlige danske resultater for PISA 2012, PISA 2009 og PISA 2003 Matematik Læsning Naturfag Problemløsning PISA 2012 Alle samlet Uden indv.baggr Taler dansk i hjemmet generation generation PISA 2009 Alle samlet Uden indv.baggr Taler dansk i hjemmet generation generation PISA 2003 Alle samlet Uden indv.baggr Taler dansk i hjemmet generation generation Anmærkning: Når der for naturfag ikke er foretaget sammenligninger med 2003, skyldes det, at naturfag først blev hoveddomæne i 2006, og at sammenligninger med tidligere år skal tages med store forbehold. Problemløsning kan ikke sammenlignes mellem 2012 og 2003, idet testen i 2003 var på papir, mens den i 2012 foregik elektronisk. Kilde: PISA Etnisk 2012 Fald i matematikkompetencerne for alle etniske grupper Siden PISA 2003 er der sket et fald i elevernes matematikkompetencer. Det gælder såvel for etnisk danske elever som for første- og andengenerationsindvandrere. I 2003 var den gennemsnitlige score for alle elever på 514 point, hvor den i 2012 er på 500 point. Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er der sket et fald i matematikscoren for alle elever, herunder også alle tre grupper af indvandrerelever, fra 2003 til Det er dog kun forskellen for elever uden ind- 2 PISA skelner således mellem tre typer af indvandrerelever: 1) Elever med indvandrerbaggrund, hvor tales dansk i hjemmet, 2) andengenerationsindvandrere, dvs. elever, som er født i (test-)landet, men hvor begge forældre er født i et andet land, og 3) førstegenerationsindvandrere, dvs. elever, som er født udenlands, og hvor begge forældre er født i udlandet. Der er overlap mellem hhv. gruppe 1 og gruppe 2 og 3, idet der i gruppe 1 både kan indgå første- og andengenerationsindvandrere. 2

3 vandrerbaggrund, der er signifikant. Til gengæld er forskellene mellem unge uden indvandrerbaggrund og med indvandrerbaggrund statistisk sikker i såvel 2003, 2009 og De matematiske kompetencer i PISA kan endvidere opdeles i en række underdomæner, og eleverne testes på disse underområder. I testningen af de enkelte underdomæner af matematik ses det samme billede for alle indvandrergrupperne som for den samlede matematikscore. Matematikkompetencer blandt drenge og piger PISA 2012-rapporten viste, at drenge klarer sig noget bedre end piger i matematik. Denne tendens gør sig gældende uanset etnisk baggrund. Inden for alle grupper klarer drengene sig signifikant bedre end pigerne. Forskellen mellem kønnene er størst blandt andengenerationsindvandrere med forskel på knap 21 point og mindst blandt elever uden indvandrerbaggrund med en forskel på knap 14 point. Blandt førstegenerationsindvandrere er kønsforskellen også cirka 14 point. Dette ses ikke i nogen af de andre nordiske lande for de tre elevgrupper. Læse- og naturfagskompetencer fra 2003 til 2012 Som det fremgår af tabel 1, har elevernes kompetencer i læsning ikke ændret sig nævneværdigt siden Førstegenerationsindvandrere er gået en smule tilbage fra 2003 til 2009 og frem igen fra 2009 til Andengenerationsindvandrere opnår i 2012 det samme resultat som i 2003, mens de i 2009 lå en smule lavere. Forskellene er dog små og ikke statistisk sikre. I naturfag er billedet omtrent det samme. Både første- og andengenerationsindvandrere er gået en smule frem fra 2009 til 2012, mens de indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet, er gået lidt tilbage. Ændringerne er dog så små, at de ikke er statistisk sikre. 3 Højt og lavt præsterende elever Der er stor forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund, hvad angår andelen af elever, der klarer sig dårligt (under niveau 2), og andelen, der klarer sig godt (over niveau 4). Andelen af elever, der klarer sig godt, er faldet fra 2003 til 2012, og andelen af indvandrerelever, der klarer sig dårligt, er steget. Ændringerne er størst mellem 2003 og Billedet er det samme for etnisk danske elever. Tabel 2 Procentdel på de laveste og højeste niveauer af matematikfærdigheder opdelt på hhv. elever af dansk oprindelse, sprog talt i hjemmet samt første- og andengenerationsindvandrere i PISA 2012, 2009 og Under niveau 2 Over niveau Alle samlet 16,9 pct. 10,0 pct. Uden indvandrerbaggrund 13,4 pct. 10,9 pct. Indvandrere, der taler dansk i hjemmet 38,7 pct. 3,0 pct. 1. generation 48,6 pct. 1,8 pct. 2. generation 38,5 pct. 2,7 pct. 3 Når der for naturfag ikke er foretaget sammenligninger med 2003, skyldes det, at naturfag først blev hoveddomæne i 2006, og at sammenligninger med tidligere år skal tages med store forbehold. 3

4 2009 Alle samlet 17 pct. 12 pct. Uden indvandrerbaggrund 14,3 pct. 12,6 pct. Indvandrere, der taler dansk i hjemmet 31,5 pct. 1,6 pct. 1. generation 48,0 pct. 2,0 pct. 2. generation 37,2 pct. 2,1 pct Alle samlet 16 pct. 16 pct. Uden indvandrerbaggrund 13,7 pct. 17,0 pct. Indvandrere, der taler dansk i hjemmet 29,6 pct. 4,1 pct. 1. generation 36,0 pct. 3,8 pct. 2. generation 33,9 pct. 4,2 pct. Kilde: Egne beregninger Knap halvdelen (48,6 pct.) af førstegenerationsindvandrerne har i 2012 utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer. For unge uden indvandrerbaggrund gælder det 13,4 pct. Det tilsvarende tal for andengenerationsindvandrere er 38,5 pct. De elever, der hovedsagelig taler dansk derhjemme, har i samme omfang utilstrækkelige funktionelle matematikkompetencer, idet 38,7 pct. af disse elever klarer sig dårligt. Andelen af elever på de højeste niveauer, dvs. over niveau 4, er blandt unge uden indvandrerbaggrund 10,9 pct. i Blandt første- og andengenerationsindvandrer er den henholdsvis 1,8 pct. og 2,7 pct. Som det fremgår af tabel 2, var andelen af indvandrerelever uden funktionelle kompetencer i 2003 lavere, mens andelen af elever med indvandrerbaggrund på de højeste niveauer, dvs. over niveau 4, var større i Af tabellen fremgår det, at andelen af elever uden indvandrerbaggrund under niveau 2 er relativt uændret fra 2003 til 2009, og at andelen af elever, der scorer over niveau 4, er faldet fra knap hver sjette til ca. hver niende fra 2003 til For alle grupper indvandrerelever er der sket et fald i andelen af elever, der scorer over niveau 4, fra 2003, men ingen stor ændring fra 2009 til Kompetencer i matematik og indvandrerelevers oprindelsesland Der er betydelige forskelle i elevernes gennemsnitlige scorer alt efter oprindelsesland. Den gruppe elever, der scorer højest i matematik, er elever fra lande i det tidligere Jugoslavien med 458 point. Herefter kommer elever med andet oprindelsesland. I denne kategori findes indvandrere fra fx Sverige og Norge samt andre vestlige lande, men også fra ikke-vestlige lande. Elever fra Afghanistan scorer tredjehøjest i matematik. I den anden ende ligger elever fra Somalia med den laveste matematikscore på 403 point. Herover ligger elever fra hhv. Libanon og Tyrkiet med hhv. 421 og 422 point. 4

5 Social og etnisk baggrund og elevernes matematikfærdigheder De unges kompetencer hænger i høj grad sammen med både social og etnisk baggrund. Der er betydelig variation i forskellene i matematikscoren for elever med og uden indvandrerbaggrund i de nordiske lande, men forskellene bliver mindre markante, når der korrigeres for sociale baggrundsforhold. Uden korrektion scorer elever uden indvandrerbaggrund i Danmark i gennemsnit 61 point højere i matematiktesten end andengenerationselever og 80 point højere end førstegenerationselever. Der er i gennemsnit 19 point mellem første- og andengenerationselever. Blandt de nordiske lande findes de største forskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund i Finland, mens de mindste forskelle ses i Norge. Korrigeres der for social baggrund, 4 opnår andengenerationsindvandrere en lavere matematikscore end førstegenerationsindvandrere i Danmark, Sverige og Finland. 5 I Danmark, Sverige, Norge og Finland ser den socioøkonomiske baggrund ud til at have en større betydning for elever uden indvandrerbaggrund sammenholdt med elever med indvandrerbaggrund. Det er imidlertid kun i Danmark og Sverige, at forskellene er statistisk sikre. Her klarer indvandrerelever sig i begge lande 23 point bedre i matematiktesten ved en forbedring i den socioøkonomiske baggrund, mens elever uden indvandrerbaggrund klarer sig hhv. 37 og 34 point bedre. Det vil sige, at elever uden indvandrerbaggrund har større udbytte af en favorabel socioøkonomisk baggrund. Skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder Som det er fremgået her og er påvist i tidligere PISA-runder, spiller elevernes forældrebaggrund en stor rolle for elevernes præstationer inden for de tre domæner. I analysen tages derfor også højde for forskelle i elevernes socioøkonomiske og kulturelle baggrund, når der ses på, hvor meget af fx forskellene mellem elevernes matematikkompetencer der kan tilskrives skolens etniske elevsammensætning, og hvor meget der kan tilskrives det forhold, at elever på forskellige skoletyper har forskellig socioøkonomisk baggrund. Når der således korrigeres ikke blot for elevernes, men også skolernes socioøkonomiske niveau, forsvinder stort set alle forskelle skolerne imellem i alle de nordiske lande. Det er således forskelle i socioøkonomiske og kulturelle ressourcer hos den enkelte elev og familie og skolens forældrekreds samlet set, der er baggrunden for forskellene i matematikkompetencerne, og ikke de relativt mange elever med indvandrerbaggrund i sig selv. 4 Forældrenes højeste uddannelsesniveau, forældrenes stillingskategori, familiens velstandsniveau, familiens kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet og antallet af bøger i hjemmet. 5 Den lavere score for førstegenerationsindvandrere sammenlignet med andengenerationsindvandrere skyldes således, at førstegenerationsindvandrere generelt har en svagere social baggrund end andengenerationsindvandrere. Der er dog grund til være opmærksom på, at andre forhold kan spille en rolle. Fx er der ikke taget højde for forskelle i oprindelsesland mellem første- og andengenerationsindvandrere. 5

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab Jane Greve og Karl Fritjof Krassel PISA Etnisk 2015 Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab PISA Etnisk 2015 Hvordan elever

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter

Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Nationaløkonomisk Tidsskrift 149 (2011): 126-135 Udviklingen i matematik målt i de danske PISA rapporter Hans Bay Professionshøjskolen UCC, E-mail: HAB@UCC.dk Siden den første PISA rapport udkom i december

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Analyse 25. januar 2013

Analyse 25. januar 2013 2. januar 213. Løft af folkeskolen skaber forskelligt finansieringsbehov på tværs af kommuner Af Jens Hauch og Peter Lihn Jørgensen Timetallet i folkeskolerne varierer fra kommune til kommune. Kravene

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere