Godkendt klinisk undervisningssted Kirurgisk afdeling, NOH 5. semester

Transkript

1 Godkendt klinisk undervisningssted Kirurgisk afdeling, NOH 5. semester Redegørelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Marts 2017 Uddannelsesleder Merete Brædder Navn på det kliniske undervisningssted: Kirurgisk afdeling på Hillerød Hospital. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til? Navn: Lene Lydia Breum Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Lene Lydia Breum Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Det pædagogiske ansvar er delegeret til de kliniske vejledere Anfør de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 1 : De kliniske vejledere er alle erfarne, kirurgiske sygeplejersker (3 ansat på 37/timer og 1 ansat på 32 timer/uge). 1 Er Professionsbachelor i sygepleje og har det kliniske vejledermodul i Diplomuddannelsen 1 Er Professionsbachelor i sygepleje og forventer i løbet af efteråret 2017 at gennemføre det kliniske vejledermodul i Diplomuddannelse 1 Er Sygeplejerske, har Diplomuddannelse i sygepleje og Masteruddannelse i voksenpædagogik. Pr. 1/ er der ansat en klinisk vejleder på 32 timer, som er Professionsbachelor i sygepleje, som hovedsagelig skal varetage klinisk undervisning i Ambulatoriet og Endoscopien. Hun forventes at afslutte klinisk vejledermodul i Diplomuddannelse i løbet af efteråret Anfør de pædagogiske og sygeplejefaglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer elementer af den kliniske undervisning til: En del sygeplejersker har et til flere moduler fra Gastroenterologisk efteruddannelse i Region Hovedstaden. Mange af de sygeplejersker der delegeres vejledningsopgaver til har en Professionsbachelor i sygepleje og et varierende erfaringsniveau, mange har deltaget i Godt på vej i sygeplejen. Øvrige sygeplejersker er erfarne sygeplejersker, der har arbejdet med kirurgiske patientforløb i en årrække. Enkelte sygeplejersker har et til flere moduler på diplom niveau. Enkelte sygeplejersker har moduler fra masteruddannelser og en er kandidat i sygepleje. 1 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og mindst en 1/6 diplomuddannelse.

2 Anfør antal timer den kliniske vejleder har i gennemsnit pr. uge til den daglige kliniske vejledning sammen med den studerende: De kliniske vejledere er ansat med reference til afdelingssygeplejersken. De kliniske vejledere skal præstere 30 vagter årligt som basissygeplejersker disse vagter ligger fortrinsvist i weekender og i sommerperioden. De kliniske vejledere følger de studerende i klinikken ca. 25 timer ugentligt. De resterende timer bruges til at planlægge, evaluere og udvikle den kliniske undervisning samt til at få afviklet afspadsering og fridage. Anfør antal timer i gennemsnit pr. semester som den kliniske vejleder har til rådighed i samarbejdet med den/de tilknyttede underviser(e) og uddannelsesinstitutionen: Der er det antal timer til rådighed ift. de fælles opgaver, som semesterbeskrivelsen foreskriver. Anfør det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige-, tværsektorielle- og tværprofessionelle samarbejdspartnere: Der er et tæt samarbejde med følgende mono- og tværfaglige samarbejdspartnere: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, læge- og sygeplejesekretærer, medarbejdere fra CIMT, diætister, servicemedarbejdere, ergo- og fysioterapeuter, bioanalytikere, pharmakonomer og præst. Der samarbejdes med kliniske sygeplejespecialister med funktioner indenfor: diabetes, stomipleje, accelereret colorektale forløb, akut sygepleje, palliativ/terminal sygepleje, socialsygeplejerske,implementerings- og forbedringsspecialist, patientforløbskoordinatorer og projektsygeplejersker. Der er på afdelingen NØP (nøglepersoner) indenfor områderne: Ernæring, hygiejne, kvalitet og patientsikkerhed samt en forflytningsekspert. Der er endvidere et samarbejde med: Billeddiagnostisk afdeling, anæstesiologisk afdeling ( ITA, IMA, Dagkirurgisk afsnit og opvågningsafsnit), operationsafdeling, Facility Manegement Afdeling, Biokemisk afdeling, Mikrobiologisk afdeling, køkken og servicefunktioner. Der samarbejdes tværsektorielt med: Tværsektoriel koordinator, Primær sektor, Følge/hjem sygeplejerske, psykiatrisk sygehus og praktiserende læger. Generel studieplan Redegørelse for de sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold Semester Angiv hvilket semester der søges godkendelse til: 5. semester Sygeplejefaglige- og uddannelsesmæssige forhold (Beskriv nedenstående i forhold til det pågældende semester) Redegør for autentiske typiske patient/borgersituationer: Side 2 af 6

3 Kirurgisk afdeling modtager elektive og akutte patienter med en lang række god- og ondartede lidelser i øvre og nedre abdomen som f.eks. cancer i colon og rectum, øvre kræft, blødende og/eller perforeret ulcus, cholecystoliathiasis, hernie, ileus, appendicitis, traumer, costafrakturer med og uden pneumothorax. Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, består af 3 sengeafsnit med hvert sit subspeciale (øvrekirurgi, nedrekirurgi og akut modtagelse), Endoskopi afsnit og et ambulatorium. På 5. semester er der rig mulighed for at arbejde med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ift. den akut indlagte patient, patienten, der bliver akut dårlig, patienten med livstruende sygedom, den palliative- og døende patient. Mange af de kirurgiske forløb er kendetegnet ved at indeholde mange sygdoms- og sygeplejemæssige aspekter, samt flere har også konkurrerende lidelser. Af sygeplejefaglige opgaver for en 5. semesterstuderende, som kan knytte sig til et eksemplarisk, autentisk kirurgisk patientforløb kan nævnes modtagelse af patient (elektiv, akut og overflyttelse), medicinhåndtering, deltage i stuegang, instrumentel sygepleje f.eks. CVK-pleje, PVK-anlæggelse og pleje, KAD-anlæggelse og pleje, sondeanlæggelse og pleje, iltbehandling og pleje, dræn- og sårpleje, iværksættelse/koordination af tværprofessionelt/ tværsektorielt samarbejde. Det forventes af den studerende, at hun i forløbene hele tiden har fokus på kvalitet og patientsikkerhed En typisk patientsituation: Patienten har en stående indlæggelse til afsnittet. Pt s pårørende ringer til afsnittet og forklarer, at pt. har brug for indlæggelse. Pt. er en 56 årig mand, som tidligere har fået lavet en tarmoperation pga. c. testes med spredning. Er nu dehydreret, har kvalme og manglende madlyst. Den studerende modtager pt. og sammen med den kliniske vejleder håndterer hun klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved bl.a. at lave en indledende sygeplejefaglig vurdering herunder måling af vitale værdier. Sammen med lægen tilgodeser hun patientens behov som kunne være bestilling af blodprøver, anlæggelse af PVK, opsætning af ordineret væske, opstarter stort væskeskema, administrerer medicin, evt. anlæggelse af KAD. I hele forløbet formidler og kommunikerer hun empatisk, etisk og refleksivt med pt., og pårørende. Hvor det er nødvendigt samarbejder hun tværprofessionelt og tværsektorielt. En anden typisk patientsituation: Patienten er akut indlagt via den centrale akutte modtagelse og bliver meldt til det kirurgiske, akutte modtagerafsnit med abdominalia. Den studerende modtager pt. og sammen med den kliniske vejleder håndterer hun klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab bl.a. vha. Det kliniske blik og faglige skøn. Ved ankomst måles de vitale værdier. Pt. smertescores vha. VAS/NRS. Den studerende administrerer smertestillende medicin jvnf. Afdelingens rammeordination. Der anlægges pvk og opsættes væske. Der tages urin fra til undersøgelse. Den studerende formidler sammen med den kliniske vejleder sygeplejeinterventionerne for den vagthavende læge, som vil tilse pt. og planlægge behandling. Redegør for om patient/borgersituationer er medicinske og/eller kirurgiske forløb: Patientsituationerne i kirurgisk afdeling er primært kirurgiske forløb, men i spidsbelastninger på hospitalet er der også medicinske forløb. Mange af de indlagte patienter på kirurgisk afdeling kan ved siden af deres primære, kirurgiske sygdom også have medicinsk sygdom(me). Side 3 af 6

4 Ligeledes er behandlingen af flere potentielt kirurgiske sygdomme konservativ, hvilket indebærer aflastning og medicinsk behandling. Redegør for hvordan studerende har mulighed for at arbejde med de centrale elementer, der er rettet mod at den studerende kan opnå semestrets samlede læringsudbytte. 2 (max 2000 tegn inkl. mellemrum) Med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan samarbejder den studerende og den kliniske vejleder om opnåelse af læringsudbytter knyttet til den kliniske periode ved bl.a. at indgå i sygeplejen til én patient med akut, kritisk sygdom og evt. forestående død. I dette samarbejde vil indgå den studerendes viden, færdigheder og kompetencer ift. pt. forløbet og ift. den enkelte sygeplejeintervention. Det forventes, at den studerende kritisk vurderer sygeplejen til den akut/ kritisk syge og evt. døende pt. og argumenterer ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den studerende skal bl.a. gennem refleksion udvise forståelse for individuelle, sociale, kulturelle forholds betydning for pt. og pårørendes oplevelser, reaktioner og handlinger på akut/kritisk sygdom og evt. død. Den studerende deltager i sygeplejen ved at observere, ved brug af relevante kliniske metoder som EWS, ABCDE, Sikker Mundtlig kommunikation, VAS/NRS, Sepsisscore, ved at diagnosticere (evt. ved at assistere læge/sygeplejerske eller selvstændigt), kommunikere empatisk, prioritere, evaluere, dokumentere i relevante dokumentationsredskaber ex. Sundhedsplatformen og justere sygeplejen til den akut/kritisk syge/ døende pt. I forhold til den udførte sygepleje og behandling skal den studerende reflektere over og forstå anatomien og fysiologien bag pt s sygdomsbillede. Den studerende anvender det medico tekniske udstyr, som er relevant i pt.forløbet. Det kunne ex. være: ilt/sug, ABL- maskine og infusionspumpe. I sin kommunikation med patient og pårørende anvender og reflekterer den studerende over ex. Regionens Åbenhedspolitik. Den studerende indgår i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde ved ex. at deltage i stuegang, at rekvirere fysioterapi og ved at iværksætte tiltag i hjemmet efter udskrivelse. Den studerende træner, under ansvar af sygeplejerske og inden for afdelingens rammedelegering medicinhåndtering til den akut, kritisk syge evt. døende pt. I gennem hele den kliniske periode arbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ift. den akut indlagte patient, patienten, der bliver akut dårlig, patienten med livstruende sygedom, den palliative- og døende patient. Redegør for hvordan de studerende har mulighed for at arbejde med de forudsætningsgivende studieaktiviteter i forbindelse med klinisk undervisning (max 1000 tegn inkl. mellemrum): Den studerende skal sammen med den kliniske vejleder udvælge et eksemplarisk pt.forløb, hvor en relevant klinisk metode skal indgå i klinisk beslutningstagen. På baggrund af det konkrete pt.forløb udarbejder den studerende en praksisbeskrivelse, hvor den udvalgte kliniske metode lægges til grund for den studerendes argumentationer, refleksioner og kritisk stillingtagen til. I praksisbeskrivelsen skal den studerende desuden redegøre for, hvordan 2 Du finder fokusområde for klinisk undervisning i den respektive semesterbeskrivelse. Side 4 af 6

5 metoden kan bidrage til øget kvalitet og patientsikkerhed. Fremlæggelsen af Studieaktiviteten foregår i et fælles forum af medstuderende og klinisk(e) vejleder(e), evt. med deltagelse af klinisk underviser. Studieaktiviteten udarbejdes på studiedage. Klinisk vejleder tilbyder relevant vejledning svarende til 1 lektion. Den studerende får individuel, mundtligt, feedback på det skriftlige produkt. Redegør for samarbejdsformer mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Vekselvirkning mellem før-, under- og eftervejledning. Drøftelse af den studerendes refleksioner Drøftelse af portfolioarbejde herunder også Logbog i medicinhåndtering Formel og ikke formel undervisning Redegør for hvordan den studerendes individuelle studieplan kontinuerligt inddrages i klinisk undervisning (max 200 tegn inkl. mellemrum): For at sikre at den studerende opnår semesterets læringsudbytter opfordres hun til ud fra sine forudsætninger at udforme den individuelle studieplan i form af fokusområder indeholdende viden, færdigheder og kompetencer iht. semesterets læringsudbytter. Sammen med den studerende udvælges patientforløb, som rummer fokusområderne og disse evalueres løbende. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegørelse for hvordan evalueringer 3 indgår i kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Der tages udgangspunkt i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på sygeplejeuddannelsen. I afsnittet vedr. afsluttende studiesamtale, vil den studerendes evaluering af de 3 punkter indgå i den fremadrettede planlægning af klinisk undervisning. Derudover opfordres den studerende til at besvare det elektroniske spørgeskema udstedt af Klinisk Koordinationsenhed (UDEVA). Efterfølgende afholdes møde med underviser fra uddannelsesinstitutionen, oversygeplejerske og kliniske vejledere til drøftelse af den årlige UDEVA- rapports indhold med sigte på optimering af de uddannelsesmæssige rammer og studiemiljø. Praktikportalen bruges som dokumentation for kvalitetssikring af de studerendes kliniske forløb. Udarbejdet af Dato Navn Titel Tlf. Mailadresse Sept Parvin Sølvsteen Klinisk vejleder parvin.soelvsteen.01@regionh.dk Sept Hanne Gerda Nielsen Klinisk vejleder / hanne.gerda.nielsen@regionh.dk 3 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. Side 5 af 6

6 Sept Carina Nielsen Fung. klinisk vejleder Hvis der opstår spørgsmål og behov for vejledning, er I velkomne til at kontakte os på nedenstående tlf.nr. / mail. Ansøgning sendes til Kirsten Pilemann Vestergaard Uddannelsesfaglig leder Sygeplejerskeuddannelsen UCC Nord kive@ucc.dk Tlf Side 6 af 6