Domæneområdet i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Domæneområdet i Danmark"

Transkript

1 Titelblad Randi Munk Jakobsen Domæneområdet i Danmark En undersøgelse af varemærkeindehavers rettigheder på Internettet Aalborg Universitet

2 2

3 Titelblad Erhvervsjurauddannelsen Niels Jernes Vej 6A 9220 Aalborg Ø Tlf.: Titel Domæneområdet i Danmark En undersøgelse af varemærkeindehavers rettigheder på Internettet. Projektperiode 1. februar maj 2008 Tema Domænenavnskrænkelser udfra national og international praksis Vejleder Charlotte Bagger Tranberg Appendiks antal 4 Side antal 81 Forfatter Randi Munk-Jakobsen 3

4 Synopsis / Abstract Synopsis Denne afhandling omhandler det danske domænesystem og varemærkeindehavers rettigheder på Internettet. På Internettet er varemærkeindehaver ligestillet med andre registranter, også de som registrerer domænenavne i ond tro. Internettet udvikler sig hastigt, og behovet for forebyggelse tiltager. Denne afhandling undersøger varemærkeindehavers muligheder både forebyggende og i konfliktløsningssammenhænge ved klagenævnene. Afhandlingen opbygges ud fra en evaluering af den nuværende retsstilling i Danmark, med fokus på den toneangivende lovgivning på domæneområdet. Herudover undersøges de mest fremtrædende aktører på området, og deres indbyrdes relation. Afhandlingen indeholder en undersøgelse af både det danske og WIPOs definition af begrebet ond tro i forbindelse med registrering af domænenavne. Begrebet ond tro undersøges ud fra både klagenævns samt domstolspraksis. Analysen indeholder sager fra Klagenævn for Domænenavne og WIPOs klagenævn. Analysen af behovet for mere lovregulering, er baseret på anbefalinger fra en række danske instanser og WIPO. Afhandlingen afdækker behovet for yderligere lovregulering på det danske domæneområde, og undersøger effekten af brugspligt. Afhandlingen vil munde ud i en konklusion af varemærkeindehavers nuværende rettigheder på Internettet. Abstract This project regards the Danish domain system and trademark holders rights on the Internet. On the Internet, trademark holders are equal to other registrants, even those who register domains in bad faith. The Internet is rapidly growing, and the need for more preventive measures has arisen. This project examines trademark holders possibilities, both preventive and with the Danish and international complaints board. The background is build up by an evaluation of the present legislation in Denmark, with special focus on the leading legislation on the domain system. In addition to this the most important participants will be examined, and their mutual relations. There will be an exploration of both the Danish and WIPOs (World Intellectual Property Organization) definition of the term bad faith in regard to registration of domains. The term bad faith will be explored in both the complaints board and the national court. The analysis will be based on cases from WIPO and the Danish compliant board. The analysis regarding further legislation on the Danish domain name system will be based on recommendations from several Danish authorities and WIPO. Furthermore the project attempts to unveil the need for more legal regulation in the Danish domain system, and the effect of compulsory use of domain names. The project will end with a conclusion on Danish trademark holders present rights on the Internet. 4

5 Forord Forord Specialet er udarbejdet under et selvvalgt problemområde, og har ifølge studieordningen følgende formål At give den studerende lejlighed til at demonstrere evne til selvstændigt at analysere og vurdere erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemstillinger og fremkomme med relevante løsningsforslag i forhold til disse Rapporten henvender sig primært til vejleder og censor, men forhåbentlig kan den også virke som inspiration for andre med interesse for domæneområdet. En særlig tak skal lyde til advokat Johnny Petersen og Advokatfirmaet Delacour, som har bidraget med sparring og daglig støtte gennem hele specialeperioden. Læsevejledning Specialet er opbygget som illustreret i metodeafsnittet, se figur 7.2. Kildehenvisningen er i specialet henvist på følgende måde [forfatterens navn, udgivelsesår]. Placeringen af kildehenvisning er efter den sætning, eller det afsnit de står i forlængelse af. Såfremt den samme forfatter har bidraget med mere end en kilde, nummereres disse fortløbende. Figurer nummereres løbende efter hvilket kapitel de optræder i. Citater er markeret med.., og vil optræde på relevante områder. Fodnoter anvendes til uddybende forklaringer, og henvisninger. Disse vil være nummereret fortløbende gennem hele specialet. Appendiks er anbragt sidst i rapporten, og benævnes med bogstaver. 5

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Initierende problemstilling 9 2. Varemærkeloven (VML) Markedsføringsloven (MFL) Struktureringen af projektet Foranalysen/teorifelt Problemformulering Teorifelt Analyse Rapportstruktur Domænenavnsloven (DOML) Aktørbeskrivelse af domæneadministrationen Det danske domænesystem (.dk) Under internationale Top-level domæner (TLDer) Opsummering af aktørmodel Problemformulering Problemanalyse Problemformulering Afgrænsning Metode Projektmodel Ond tro defineret af klagenævnene Domsvurdering Opsamling på domstolenes vurdering af ond tro Klagenævnsprocedure Den danske klagenævnsprocedure Den internationale klagenævnsprocedure Vurdering af klage Vurdering af ond tro Udgangspunkt for ond tro Internationale sager ved WIPO Opsummering af de internationale klagenævnssager Nationale sager ved Klagenævn for Domænenavne 61

7 Indholdsfortegnelse 10.5 Opsummering nationale sager Sammenfatning af både danske og udenlandske sager Anbefalinger på domæneområdet Indledning Anbefalinger fra Patent og Varemærkestyrelsen Anbefalinger fra Betænkningen bag administration af domænenavne i Danmark Analyse af danske anbefalinger WIPOs anbefalinger Analyse af WIPOS anbefalinger 73 Appendiks Appendiks A Typer af krænkelser Appendiks B Ordforklaring Appendiks C Definition af sunrise periode Appendiks D Registrering af domænenavne i Danmark og internationalt 11.7 Domæneområdet i Danmark Konklusion Kildeliste 80 7

8 Teorifelt 1 1. Indledning Internettet er en væsentlig faktor, for private og især virksomheder. I løbet af de sidste 10 år, er der kommet endnu større fokus på Internettet for erhvervslivet, som via hjemmesider forsøger at udbrede kendskabet til netop deres produkt og virksomhed. Også globalt har Internettet stor betydning for virksomheder, både de internationalt kendte og andre. For alle virksomheder gælder det at, at markedet er blevet væsentligt større, i kraft af Internettet. Virksomhedernes markedsføring er blevet lettere, at få ud til alle på grund af udbredelse af Internettet. Eftersom kunderne bruger mere og mere tid foran skærmene, er det væsentligt for virksomheder at slå netop deres navn eller varemærke fast, så kunderne efter bare et enkelt klik med musen kan huske det. Der er registreret næsten domæner, alene i Danmark [DK Hostmaster 1, 2008]. Dette understreger blot udviklingen på Internettet for både erhvervsdrivende og private. Der kommer nye virksomheder og nye produkter hele tiden, og deres varemærker skal promoveres, som det vigtige aktiv det udgør. Virksomhedens varemærke er virksomhedens ansigt udadtil både i den fysiske verden, og på Internettet. Det er det navn eller logo,som kunderne husker i butikken, eller når de bliver konfronteret med det andetsteds, for eksempel i reklamer. Det sker jævnligt, at producenter vælger et varemærke som enten ligner, eller lyder forvekslende ens med et allerede eksisterende varemærke. I den fysiske verden er dette kun et problem, hvis varemærkerne dækker over samme produkt eller tjenesteydelser. Er disse derimod registreret i forskellige klasser, er det intet problem for dem at eksistere side om side. Tømrer Jensen og advokat Jensen har det samme efternavn, men repræsenterer og tilbyder forskellige tjenesteydelser. De kan derfor sameksistere uden nogle problemer, og uden at kunderne kommer i tvivl. Men på Internettet forholder det sig anderledes. Der kan nemlig kun være en Jensen pr. top level domæne 1. Kun en jensen.dk. Om det bliver tømrer Jensen eller advokat Jensen, som får domænet, er et spørgsmål om timing. For på Internettet gælder det ikke umiddelbart om, at have retten til navnet i den fysiske verden, her gælder det om at komme først, eller rettere at registrere domænet først. Alle kan i princippet registrere de domænenavne de lyster, så længe disse er ledige. Det ses ofte, at registranter registrerer op til 200 domænenavne af gangen, uden at have nogle konkrete planer med domænerne. Det ses, at registranter ofte går efter domæner som ligger tæt op af kendte varemærker, for på den måde at snylte på det kendte varemærkes renomme. Denne udvikling er varemærkeindehavere naturligvis ikke interesseret i. For erhvervslivet er domænenavnet i særdeleshed væsentligt. Det er et aktiv på linje med et fysisk varemærke, og som sådan ladet med virksomhedens optjente goodwill. De har derfor den største interesse i, at beskytte deres domænenavne mod krænkelser. En problemstilling der melder sig 1 Se Appendiks B 8

9 Indledning i denne sammenhæng, er hvordan beskyttelsen af varemærkeindehavere er lige nu på Internettet? Er de overladt til et privatreguleret system, og er det tilstrækkeligt for dem? Har de reelt en mulighed for, at beskytte sig mod domænenavns snyltere? Og hvordan ser situationen ud for de danske virksomheder, som vælger et internationalt domæne? 1.1 Initierende problemstilling For at sikre fokus på projektets problemstillinger, opstilles der en initierende problemstilling, der skal være med til at styre foranalysen, som fører videre til den endelige problemformulering, og dermed behandle den del af problemområdet der er mest relevant for projektets fokus. Indledningen beskriver en række problemstillinger på domæneområdet, som det ser ud nu. Med udgangspunkt i disse problemstillinger, vurderes det at den initierende problemstilling kan konkretiseres i følgende spørgsmål. Hvordan er indehavere af fysiske varemærkers retstilling på Internettet? For at undersøge dette spørgsmål nærmere, tager foranalysen udgangspunkt i gældende ret i Danmark. Denne beskrivelse skal også give et billede af gældende ret i en samfundsmæssig kontekst. Foranalysens formål er, at danne rammen om problemstillingerne på domæneområdet. Varemærkeloven, markedsføringsloven vil blive gennemgået med særlig henblik på at skabe en parallel til domæneområdet. Herefter vil domænenavnslovens vigtigste bestemmelser bliver undersøgt, således at det mest retvisende billede af situationen for varemærkeindehavere bliver skitseret. Foranalysen ser ligeledes nærmere på aktørmodellen for domæneområdet både i Danmark og internationalt. Hvis domæneområdet skal undersøges i dybden, er det væsentligt at præsentere systemet som en helhed, særligt da domæneområdet har en global rækkevidde. 9

10 Teorifelt 1 2. Varemærkeloven (VML) Dette kapitel har til hensigt at redegøre for varemærkelovens rolle i forhold til domænenavne. Og undersøge hvilken indflydelse varemærkeloven har på praksis på domæneområdet. Det er væsentligt at få afdækket således, at det senere står klart, hvilke forhold som gør sig gældende på Internettet i forhold til kendetegnsretten. I gennemgangen afdækkes en række begreber, som er særegne for varemærkeområdet, og som optræder i krænkelsessager der involverer domænenavne Baggrund Både internationalt og globalt set spiller varemærker en dominerende rolle. Varemærker er virksomhedens bindeled til kunderne. Den direkte afspejling af deres popularitet og udbredelse kan ses ved, hvor mange der kan huske netop deres varemærke. Der ligger nogle betragtelige økonomiske interesser bag varemærkerne, så virksomhederne sørger for, at overvåge egne rettigheder nøje. Mere end varemærker er registreret alene i Danmark. Den samlede værdi af alle disse udgør store milliardbeløb, og understreger blot den betydelige økonomiske og kommercielle interesse, som disse har i ryggen [P og V, 2007]. Varemærkeretten er en lovbestemt eneret, som har hjemmel i både nationale og internationale regelsæt [Wallberg, 2008] Varemærkeretten er en af de ældste immaterielle rettigheder, og den første egentlige varemærkelov kan dateres tilbage til Internationalt findes der forskellige tiltag på varemærkeområdet, og der er særligt fra europæisk hånd forsøgt at lave en gennemgribende harmonisering på området 2 [Wallberg, 2008] Varemærkets funktion Forretningskendetegn har flere funktioner, og fungerer som bindeled mellem virksomheden og kundekredsen. Det er derfor særlig vigtigt, at have et godt varemærke i form af et tegn eller slogan 3, som kan adskille et bestemt produkt fra et andet som en individualiseringsfunktion [Møgelvang-Hansen m.fl.,2007] Denne individualisering er væsentlig for at kunne realisere varemærkets klassiske funktion. Denne funktion er at kunne fastlægge det produkt, som varemærket er påført i en særlig kontekst herefter kaldet oprindelsesfunktionen. Førnævnte har til formål, at angive om produktet har sin oprindelse samme sted som lignende varer med samme varemærke. Fastlæggelse er væsentlig i forbindelse med kundekredsen, så der ikke sker forveksling af producenter. Målet er at markedsføre et produkt med et bestemt varemærke, så kundekredsen kan stole på, at dette varemærke garanterer for en bestemt kvalitet [Møgelvang-Hansen m.fl., 2007] På den måde indeholder varemærket en garantifunktion. Hvis ikke denne garanti holder, og markedets forventninger til kvaliteten ikke bliver imødekommet, er der over- 2 Se Afgrænsning af den internationale ret 3 Der findes flere typer, se den lovgivningsmæssige afgrænsning 10

11 Varemærkeloven vejende sandsynlighed for et fald i varemærkets værdi og goodwill. Dette er varemærkeindehaver naturligvis ikke interesseret i Formål Formålet med varemærkeretten er at yde en særlig beskyttelse, til virksomheder og personer med registrerede varemærker. Varemærkeindehaveren opnår en særlig eneret til det specifikke varemærke, med ret til at benytte det erhvervsmæssigt Registrering i Danmark og internationalt Registreringen af et varemærke kan ske på en række forskellige måder, alt afhængigt af hvilket marked virksomheden sigter efter. Er sigtet på det danske marked, kan varemærket registreres hos Patent og Varemærkestyrelsen. Dermed er varemærket beskyttet i Danmark. Ønskes et varemærke, som også skal være beskyttet i EU eller globalt, kan det registreres hos EU's varemærkeordning, eller hos World Intellectual Property Organization (WIPO 4 ). Det gælder ved registrering i EU, at denne giver beskyttelse i alle de lande, som er tiltrådt Madrid protokollen 5. For at få et varemærke registreret skal det dog overholde en række formelle krav heriblandt særprægskravet efter VML Særprægskravet Fordelene ved registrering er for det første, at der eksisterer en klar nedskreven rettighed, som viser tilhørsforholdet til det på- gældende varemærke. Det vil i situationer med krænkelse eller lignende være lettere at bevise, at varemærket er genstand for beskyttelse. Der kan opnås beskyttelse ved indarbejdelse af varemærket. Hermed kan særprægskravet opfyldes ved ibrugtagen, men beskyttelsen af varemærket kommer først langt senere. I modsætning til registreringen, som giver en øjeblikkelig beskyttelse. Yderligere er det lettere at notere en rettighedsovergang for eksempel ved virksomhedsoverdragelse, hvis der forelægger et skriftligt bevis på rettigheden [Kogtvedgaard, 2004] Særprægskravet udspringer af varemærkelovens 1 og 2 her med henvisning til særlige kendetegn. At varemærket har det fornødne særpræg, er således et altoverskyggende krav for registrering [Kogtvedgaard, 2004] Alle arter tegn, ordmærker, figurmærker og lign som kan gengives grafisk, kan benyttes til varemærker 6. Ofte skabes varemærker som slogans, personnavne, firmanavne eller lignende. Særprægskravet adskiller sig væsentligt fra ophavsrettens originalitetskrav, og patentrettens nyhedsværdi ved ikke at kræve egen skabende indsats, eller have en form for nyhedsværdi. Ved varemærker er det ofte reklamefirmaer og lignende, der står for selve udformningen af varemærket. Det er således ikke virksomhedsejerne, der selv skaber mærket. Der kan vælges symboler,som er skabt for længe siden og helt nye. Som udgangspunkt gælder de samme kriterier for vurderingen af særprægskravet ligegyldigt varemærkets art [Kogtvedgaard, 2004] 4 Se afsnit WIPO 5 Den internationale registrering bygger på Pariserkonventionen, se Afgrænsning af den internationale ret 6 Der findes også andre typer, se den lovgivningsmæssige afgrænsning 11

12 Teorifelt 1 For at særprægskravet i varemærkeretten er opfyldt, kræver det,at varemærket har en vis distinktivitet. Med dette menes en form for særegenhed som adskiller varemærket fra alle de andre varemærker. Varemærkelovens 13, stk. 2 angiver en ikke- udtømmende liste over de tegn og angivelser, der ikke opfylder kravet om det fornødne særpræg [Wallberg, 2008] Varemærket må som et eksempel ikke være deskriptivt. Der er dog forskellige situationer, hvor varemærker ikke møder særprægskravet. I sådan en situation kan listen i loven ikke følges slavisk, da det ofte beror på et konkret skøn i den pågældende sag Brugspligt Brugspligt for varemærker fremgår af VML 25, hvor en varemærkeret kan ophæves ifølge VML 28, hvis ikke et varemærke er taget i brug indenfor fem år. [Wallberg, 2004] Formålet med brugspligten er, at varemærkeregisteret skal være opdateret, så kun de registreringer der faktisk benyttes, optræder i registeret. Derved skabes der plads, og andre varemærkeindehavere får mulighed for at registrere egnede varemærker. Det er en forudsætning for, at registreringen kan ophæves at der indgives en anmodning om ophævelse fra tredjemand 7. Der er ikke tale om, at mærket af sig selv bortfalder efter fem års periodens udløb. Ved anmeldelse er det Patent- og Varemærkestyrelsen som kontrollere, om varemærket reelt er taget i brug Erhvervsmæssig /Privat En ret til et varemærke indebærer, at andre ikke erhvervsmæssigt må bruge eller få registreret et lignende kendetegn for samme eller ligeartet varer og tjenesteydelser [P og V håndbog, 2008] Det er dog tilladt for private at benytte sig af kendte varemærker i et vist omfang. For eksempel ved at bruge et kendt logo eller figur på fødselsdagsinvitationer eller på anden vis. Det er lovligt for private at ytre sig, som de lyster, om virksomheder på mere eller mindre lødigt vis [Kogtvedgaard, 2004] I VML 4, stk. 3 er oplistet fire situationer, som betegnes som erhvervsmæssig brug, denne liste er ikke udtømmende. Erhvervsmæssig brug indebærer det, at sætte varemærker på varer, eller emballage at udbyde dem til salg, markedsføre eller oplagre dem med dette formål, eller at bruge mærket til at tilbyde varer og tjenesteydelser under. Vurdering af erhvervsmæssig brug har givet anledning til problemer med hensyn til brugen af varemærker på Internettet. I sagen om Beologic 8 er Østre landsret af den opfattelse, at der ikke foreligger erhvervsmæssig brug af varemærket, da registranten er privat person, og ikke har varer eller tjenesteydelser til salg på domænet. Domstolen kan derfor ikke benytte varemærkelovens 4,stk.3 i denne sag 9. Dette til trods for at registranten har tilbudt Beologic at købe domænet. Før udbredelsen af Internettet, var det ikke noget problem at skelne mellem erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig brug. Nu 8 U2001/697Ø 7 Tredjemand kan være alle, også konkurrenter. 9 Beologic sagen er gennemgået i afsnit Domsvurdering 12

13 Varemærkeloven er det imidlertid blevet sværere. På Internettet findes private, der benytter varemærker på deres private hjemmeside. Når varemærker optræder på den måde, kan det forstyrre visse søgemaskiner. Særligt da der kan ligger en mere skjult bagved liggende erhvervsmæssig interesse på den private hjemmeside. Dette kan være i form af en bibeskæftigelse som i sagen om Rolex Velkendte og vitterligt kendte varemærker VML 4, stk 2 bruges særligt ved velkendte varemærker i Danmark, men finder også anvendelse i sager vedrørende domænenavne. Hvis et varemærke er velkendt, nyder det større beskyttelse end almindelige varemærker. Det er ikke nødvendigt for et varemærke at være kendt internationalt for, at have status af velkendt i Danmark. For at et mærke er velkendt, og nyder beskyttelse i Danmark, kræves der dokumentation for et bredt kendskab til varemærket indenfor en ret vid kundekreds. Det er dog ikke muligt at fastsætte nogle konkrete rammer, det beror på skøn af selve varemærkets type og førnævnte dokumentation i form af en måling af kundekredsens kendskab. Et varemærke kan være velkendt i Danmark uden, at virksomhedens varer eller tjenesteydelser med pågældende varemærke sælges i Danmark. Selve kundekredsen nyder ikke selvstændig beskyttelse, da det vil være alt for restriktivt i forhold til konkurrencen på markedet. 10 Se mere i afsnit om Velkendte og vitterligt kendte varemærker Som aktør på markedet, skal der udvises den fornødne respekt for andre varemærker, og det er nødvendigt at optræde på loyal vis, for at kunne sameksistere på markedet. Indehavere af varemærker vil så vidt muligt forsøge at undgå snyltning på deres varemærke. Som nævnt i indledningen til dette kapitel påhæftes et varemærke en vis garantifunktion overfor kunderne. Ved snyltning vil garantien ikke holde, og det kunne føre til en udvanding af varemærket. For varemærkeindehaver kunne det betyde et fald i goodwill og værdi, hvis alle lavede identiske varemærker af svingende kvalitet. [Wallberg, 2008] I sagen om Rolex finder domstolen at Rolex kan forbyde en privatperson at benytte Rolex navnet til registrering af domæne, samt på butiksfacade. Privatpersonen sælger brugte Rolexure som bibeskæftigelse. Domænet indeholder aktuelle priser og historie om Rolex, men det fremgår ikke, om der er en direkte relation til Rolex virksomheden. Domstolen finder at der er tale om illoyal brug af varemærket Rolex, og Rolex i kraft af sin status som velkendt varemærke nyder en ekstra beskyttelse efter VML 4, stk.1, nr1. Vitterligt kendte varemærker er efter VML 15 stk. 2, nr. 4 beskyttet i Danmark, selv hvis mærket hverken er registreret, eller brugt i Danmark. Vitterligt kendte mærker nyder beskyttelse ud over landegrænserne [Wallberg, 2008] Hvis et vitterligt kendt varemærke skal være beskyttet efter VML 15 stk., nr.4, skal det først etableres om varemærket er vitterligt kendt, og dernæst bør en vurdering udarbejdes efter principperne om forvekslelighed. Det kræver en høj grad af bekendthed for, at statuere at et varemærke er vitterligt kendt. Det kræves at et varemærke er noto- 13

14 Teorifelt 1 risk kendt på verdensplan, før vitterlig kan etableres. [Wallberg, 2004] Både ved vurdering af velkendte og vitterligt kendte varemærker, er bekendthedsgraden væsentlig. Bekendthedsgraden skal være at finde hos en væsentlig del af befolkningen 11, før at et varemærke kan komme i kategorien velkendt. Alle sagens omstændigheder skal tages i betragtning ved en sådan vurdering, markedsandelen, intensiteten, geografisk udbredelse, og varighed af brugen af varemærket Forvekslelighed Bestemmelsen om forvekslelighed findes i VML 4 stk.1, som forbyder brugen af forvekslelige varemærker. Forvekslelighed sker oftest på forbruger niveau. Det er for eksempel i den situation, hvor forbrugeren tager fejl af to varemærker og antager, at det ene er det andet. En anden situation er den, hvor forbrugeren godt kan kende forskel på mærkerne, men alligevel kommer i tvivl over visse ligheder, og derfor vælger det andet. Eller hvis kunden tror at begge varer kommer fra samme virksomhed eller tjenesteudbyder. Forvekslelighed skal altid vurderes på baggrund af en helheds bedømmelse [Wallberg, 2008] Med ovenstående in mente undersøges herunder de to betingelser, som begge skal være opfyldt for, at det kan bestemmes om, varemærker er forvekslelige. 11 Dette beror på et konkret skøn, da det ikke er muligt at opstille rammer for udmålingen. Første punkt viser at der skal være lighed mellem mærkerne, hermed menes at de skal ligne eller ligefrem være identiske, før forveksling kan statueres (mærkelighed). Andet punkt omhandler vareligheden, som betyder at mærkerne for, at være forvekslelige skal dække over varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art (varelighed) Mærkelighed For at vurdere om mærkelighed og varelighed er opfyldt, skal der ses nærmere på flere delelementer herunder. Der er tre vigtige principper som skal tages til efterretning ved vurdering af mærkelighed. Disse er helhedsindtrykket, det udviskede erindringsbillede, og hensynet til varens art og køberkreds. Udover de tre ovenstående lægges der som nævnt også vægt på det synsmæssige og lydmæssige indtryk, samt det begrebsmæssige indtryk, herunder hvilke tanker mærket sætter i gang hos kunden. Særligt det synsmæssige indtryk er vigtigt, da varemærker i højere grad ses end høres [Wallberg, 2008] Det er dog væsentligt, at vurderingen finder sted ud fra et konkret skøn, da der som nævnt lægges vægt på en helhedsbedømmelse. Vurdering må således foretages ud fra bestemmelserne i loven og praksis. Begrebet helhedsindtrykket er defineret ved mærkernes indbyrdes forskelle, men hvor de alligevel er så ens, at kunderne kan forveksle dem. Begrebet det udviskede erindringsbillede er, når kunderne er i stand til at skelne mellem de to varemærker, når disse står lige ved siden af hinanden, men ikke når de bliver præsenteret for dem enkeltvis. De vil have en ide om udseendet på varemærket, 14

15 Varemærkeloven og vælge det mærke som kommer nærmest deres erindringsbillede [Kogtvedgaard, 2004] Princippet om varens art og køberkredsens beskaffenhed, lægger vægt på, om varemærket henvender sig til en særlig kundekreds. Hvis det er tilfældet, vil kravene til vurdering af mærkelighed skærpes. Omvendt vil det forholde sig, hvis det er varer som kræver lang tids overvejelse og undersøgelse inden køb. Her forventes det, at kunden vil have tid til at sætte sig grundigt ind i de forskellige varemærker. Køberkredsen er væsentlig for vurdering af mærkelighed, da der naturligt er forskel på en aftager af specialprodukter og hurtige konsumvarer som almindelige dagligvare. Hvis vurderingen så viser, at to ens varemærker henvender sig til forskellige køberkredse, vil risikoen for forveksling være langt mindre [Wallberg, 2008] De mere praktiske sammenligningsgrundlag er først og fremmest det synsmæssige indtryk. Dette er væsentligt, da varemærker primært ses frem for høres. Det lydmæssige indtryk er dermed ikke så væsentligt som det synsmæssige men stadig vigtig at have med i beregningen. Det lydlige indtryk har større betydning i brancher, hvor varemærker hovedsageligt høres som i tv og radio branchen. Det begrebsmæssige indtryk, er blandet andet defineret ved hvilke tanker varemærket leder kunderne hen på. Dette princip skal ses i sammenhæng med de andre principper, da der ofte vil være forvekslelighed, hvis både syns, lyd,og begrebsmæssige lighed forefindes [Wallberg, 2008] Varelighed Mærkeligheden og vareligheden hænger tæt sammen. Når forvekslelighed vurderes skal der være lighed mellem mærkerne, men som hovedregel skal mærkerne også dække over samme typer varer eller tjenesteydelser. For at statuere varelighed skal en vurdering foretages af varerne og tjenesteydelserne for, at se om disse er sammenfaldende eller blot ligartede. Er der tale om et velkendt varemærke med udvidet beskyttelse, er en mindre grad af varelighed tilstrækkelig for at kunne statuere forvekslelighed [Wallberg, 2008] Ved vurdering af sammenfald ses der på varernes, eller tjenesteydelsens kategori som helhed. Hvis disse kategorier rammer tilpas tæt ved indehaverens varemærke, kan der være tale om forvekslelighed [P og V håndbog, 2008] Et eksempel på forvekslelige varemærker er sagen om borsen.dk og boersen.dk. Børsen er et registreret og kendt varemærke i Danmark, som har registreret borsen.dk og boersen.dk. Indklagede Digital Marketing support registrerer borsen.com og boersen.com, først benytter de domænerne til at linke til andre af deres sider, senere benytter de dem til navnebørs, et sted hvor domænenavne kan købes og sælges [Wallberg, 2005] Højesteret mener at der er klar forvekslelighed mellem domænerne og varemærket Børsen, samt et sammenfald af tjenesteydelser, ud fra VML 4. Denne sag illustrere brugen af VML på domæneområdet, samt vurderingskriterierne ved forvekslelighed Varemærkeloven på domæneområdet En erhvervsdrivende kan, som udgangspunkt anvende egne varemærker på Internettet [P og V håndbog, 2008] Et varemærke 15

16 Teorifelt 1 på Internettet er dog underkastet samme regler, som i den fysiske verden. Dette betyder at en varemærkeret er stiftet, når varemærket alene er taget i brug på Internettet. Det ses dog af retspraksis, at hvis et udenlandsk selskab har et.dk domæne, med sit varemærke som anden grads domæne, så er virksomheden ikke sikret en dansk varemærkerettighed. Der kræves en form for brug i Danmark, før retten kan stiftes [Wallberg, 2008] Der kan stiftes en varemærkeret i Danmark, hvis et dansk virksomhed, intensivt benytter eget varemærke på nettet. Retten stiftes også, selvom varemærket ikke opfylder særprægskravet. Brugspligten for varemærker opfyldes ved at varemærket tages i brug på Internettet. Desuden kan et varemærke opnå velkendthed ved brug på Internettet. Der foreligger dog ikke administrativ praksis for velkendthed og ibrugtagen på nettet [P og V håndbog, 2008] Varemærkeretten er normalt territorialt afgrænset 12. Der kan være en tømrer Jensen i København og Odense og sågar en i New York, uden at dette ville skabe problemer. Denne geografiske opdeling findes ikke på Internettet, da alle hjemmesider er tilgængelige i hele verden. [P og V håndbog, 2008] Så når en dansk virksomhed registrerer et udenlandsk eller generisk TLD, skal der udvises påpasselighed for ikke at krænke ældre varemærkerettigheder i det pågældende land. Et varemærke anses kun for at være ibrug på det udenlandske marked, hvis denne brug har en kommerciel effekt på markedet. Kommerciel indebærer blandt an- det, at virksomheden betjener kunder på det pågældende marked via det registrerede domæne, tilbyder service og garanti via domænet, samt at de på domænet har angivet priser i det pågældende lands valuta 13. Brug af andres varemærker på Internettet kan ske på flere måder, som tidligere nævnt er privat brug i orden, hvis det er uden bagved liggende økonomiske motiver. Samt at det sker på en loyal måde eller med samtykke. Domænenavne kan i modsætning til varemærker være beskrivende eller generiske. Domænenavne er ikke som varemærker inddelt i vareklasser. Udgangspunktet i dansk ret er, at et domænenavn kan registreres som varemærke, men særprægskravet skal som beskrevet ovenfor være opfyldt Opsummering Ved domænenavnskrænkelser kan der findes afgørende hjemmel i VML. Især VML 4 er af stor betydning, som det fremgår af tidligere omtalt praksis i sagerne om Beologic, Børsen og Rolex. Bestemmelserne i 4 om forvekslelighed og velkendte varemærker, bruges ofte i Internet sammenhæng. 12 Se afsnit om den samfundsmæssige afgrænsning. 13 Dette er en ikke-udtømmende liste. 16

17 Varemærkeloven 17

18 Teorifelt 1 3. Markedsføringsloven (MFL) Dette kapitel gennemgår MFLs udvikling og rækkevidde på Internettet. Særligt beskrives MFL 1 og 18, som er af central betydning for domæneområdet Baggrund Som juridisk disciplin ligger MFL sig op af immaterialretten. Den bruges ofte som supplement eller alternativ til den immaterielle beskyttelse [Møgelvang-Hansen m.fl, 2007] I modsætning til VML, er MFL ikke harmoniseret i EU. Det er meget få reguleringer, som har haft direkte indflydelse på MFL. Dog har praksis fra EU haft indflydelse på dansk retspraksis indenfor markedsføringsområdet [Bøggild og Borcher, 2006]. MFL er ikke udviklet til brug på Internettet, men 1 og 18 har udviklet sig til vigtige bestemmelser, som kombineret med VML, har og har haft stor betydning for udviklingen på domæneområdet i og med, at domænenavnskrænkelser ofte indeholder kendetegnsretlige aspekter generalklausulen MFL 1 betegnes også som generalklausulen. Den påbyder erhvervsdrivende at agere i forhold til god markedsføringsskik, når de udbyder varer og tjenesteydelser på markedet. Formålet med generalklausulen er at sikre en dynamisk, men stadig censurerende retsdannelse omkring vilkårene for udøvelse af erhvervsvirksomhed [Bøggild og Borcher, 2006] MFL 1 har været igennem en løbende normdannelse, og en videreudvikling i takt med udviklingen i samfundet. Et andet formål med generalklausulen er at virke som en opsamlingsbestemmelse for andre paragraffer i MFL. Hermed menes at hvis en bestemmelse ikke i sig selv, er tilstrækkelig til at dække situationen, kan generalklausulen gå ind og supplere. Så udover de direkte forbud i MFL, virker 1 ved handlinger, der er i strid med god markedsføringsskik [Bøggild og Bocher, 2006] Påberåbelsen af MFL 1 bruges ofte i sager for erhvervslivet, som en ekstra sikring ved domsbehandling, hvis den påberåbte specialbestemmelse ikke finder anvendelse [Møgelvang-Hansen m.fl., 2007] MFLs beskyttelseshensyn Der er tre beskyttelseshensyn indskrevet i MFLs 1, disse er hensyntagen til: forbrugere erhvervsdrivende almene samfundsinteresser Disse tre hensyn gennemgås i det følgende. Når domstolene skal vurdere sager hvor MFL 1 er påberåbt, skal de først afveje disse hensyn. I forhold til de erhvervsdrivende, så tager den erhvervsmæssige regulering udgangspunkt i de normer, som branchen selv har opstillet [Bøggild og Bocher, 2006]. Branchekutymer er af stor vigtighed, da der tilstræbes et så fleksibelt system som muligt. Domstolene har dog en selvstændig kompetence til, at vurdere om den pågældende handling er i strid med samfundsvurderingen på det pågældende tidspunkt. 18

19 Markedsføringsloven Det samfundsmæssige hensyn er særligt essentielt, da dette hensyn afbalancerer de to andre. Således at både erhvervsinteresser og forbrugerhensyn altid tilpasses den gældende samfundsnorm. Forbrugerhensynet er vigtig, da alene den effektive og legale konkurrence erhvervsdrivende imellem ikke er tilstrækkelig til også at sikre forbrugernes hensyn [Møgelvang-Hansen m.fl., 2007]. MFL 1 findes der ingen vejledning i, hvordan de tre hensyn vægtes eller tolkes. For en vægtning af de tre skal vurderingen ske ud fra et konkret skøn, de som udgangspunkt skal vægtes lige. Herudover er det vigtigt at holde in mente, at alle tre hensyn kan være relevante i vurderingen, selvom anliggendet udelukkende skulle angå erhvervsparter [Bøggild og Borcher, 2006 ]. Virksomhedens etablerede markedsposition er ikke hellig, og den frie konkurrence er meget vigtig i denne sammenhæng. Det er vigtig at holde for øje, at selvom hårde konkurrence angreb er tilladt, så skal det stadig ske indenfor rammerne af loyalitetspligten. Ulovlige midler kunne være elementer som markeds- og goodwill snyltning, utilbørlig markedsfortrængning, tilegnelse af forretningskendetegn med videre [Bøggild og Borcher, 2006] I retspraksis er grænsen mellem det kritisable og det retsstridige varierende. For at MFL 1 kan benyttes på domæneområdet, skal der være tale om en handling, der har karakter af erhvervsmæssig brug. Hermed menes en erhvervsmæssig anvendelse af domænet. Erhvervsmæssig brug i forhold til MFL er ikke det samme som erhvervsmæssig brug i VML. Præciseringen af erhvervsmæssig brug i MFL, ses bedst ud fra retspraksis. I sagen om Beologic registrerer registranten beologic.dk og tilbyder at sælge det til Beologic virksomheden. Domænet er tomt den forstand, at der hverken foregår handel eller er links til andre sider. Højesteret fastslår dog,at der i denne sag er tale om erhvervsmæssig brug efter MFL 1 da, registranten tilbyder salg til Beologic om forretningskendetegn MFL har tidligere været anvendt meget på domæneområdet, kombineret med MFL 1 og VMLs bestemmelser. Efter indførelsen af DOML, er behovet for MFL 18 dog nærmest elimineret, i forbindelse med domænenavne, herunder særlig sager omhandlende cybersquattere og warehousing har dog haft en særlig vigtig rolle, og vil blive gennemgået herunder, af hensyn til retspraksis før Ifølge MFL 18 er alle tegn, som differentierer en virksomhed eller virksomhedens varer eller forretningskendetegn og indenfor 18s rækkevidde. [Møgelvang-Hansen m.fl., 2007] 18 er en specialbestemmelse for de forretningskendetegn som ikke er omfattet af speciallovgivningen. 18 er, i stil med 1 en form for opsamlingsbestemmelse som tager hånd om de situationer, der ikke falder ind under specialparagrafferne i VML og MFL [Kragelund, 2003]. Dermed er det kun en mindre gruppe af forretningskendetegn, som MFL 18 finder anvendelse på, dog afhængigt af situationen. MFL 18s rækkevidde kan sammenstilles med 1, som gælder i erhvervsmæssig sammenhæng. 18 indeholder et forbud mod at 14 Beologic UfR Ø 15 Tidligere 5 16 Se Appendiks A 19

20 Teorifelt 1 benytte forretningskendetegn og lignende, uden berettigelse. Et konkret eksempel fra retspraksis er sagen om Rolex, hvor registranten tilbyder salg af brugte Rolex ure under domænet rolex.dk. Registranten har ikke fået samtykke til at anvende navnet. Da registranten er privatperson, finder VML ikke anvendelse i denne sag på trods af Rolex varemærkets velkendte status. I sagen finder domstolen at registrantens handlinger er både misvisende for kunder, og i strid med god markedsføringsskik, jævnfør 1 og 18. fornødne elasticitet som var påkrævet for at kunne opfange de nye situationer der opstod på Internettet Nu er det muligt at ramme navnepirateri og warehousing med domænenavnslovens bestemmelse om god domænenavnsskik. Det begrænser behovet for MFLs 1 om god markedsføringsskik, da de to bestemmelser dækker over de samme områder. Domænenavnskrænkelser er fortsat udtryk for illoyal adfærd, som i den rette sammenhæng kan føre til overtrædelse af MFL 1 [Bøggild og Borcher, 2006] MFL på Internettet MFLs udbredelse på domæneområdet, er reduceret efter indførelsen af DOML i Generalklausulen indeholdte tidligere den 20

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS

Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen. Domænenavne. - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Christian Kragelund Thomas Munk Rasmussen Martin Dahl Pedersen Domænenavne - en juridisk håndbog THOMSON REUTERS Forord 5 1. Indledning 13 2. Historik, organisation og lovgrundlag 16 2.1. Hvad er et domænenavn?

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2000-205 Klager: Ford Motor Company A/S Stationsparken 26 Postboks 119 2600 Glostrup v/advokat Hans Hedegaard Indklagede: Ford Service v/ Finn Greisen Vojensvej 8 6500 Vojens v/advokat Stephan Ravn

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1091 Klager: MinReklame ApS Dronning Olgas Vej 39B 2000 Frederiksberg Indklagede: Spar30.dk Hedevej 21 8240 Risskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet

Læs mere

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE

MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE MARKEDSFØRING PÅ GOOGLE Google Adwords 2 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene

Læs mere

Passive domænenavnsregistreringer, hvor tredjemands varemærke indgår. Non-use of domain names containing a third party s trademark rights

Passive domænenavnsregistreringer, hvor tredjemands varemærke indgår. Non-use of domain names containing a third party s trademark rights Passive domænenavnsregistreringer, hvor tredjemands varemærke indgår Non-use of domain names containing a third party s trademark rights af TIMM BRAUN I specialet behandles, hvilken virkning manglende

Læs mere

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift.

DIFO har foreslået følgende nye definition af en registrant. Tilføjelsen er markeret med fed og kursiv skrift. Høringsnotat om forslag til ændrede regler vedr. typosquatting Dansk Internet Forum (herefter DIFO) og DK Hostmaster sendte den 13. april 2010 et forslag til ændring af Generelle vilkår for tildeling,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1682

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1682 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1682 Klager: Sygeforsikringen danmark GS Palægade 5 1261 København K v/advokat Jakob Plesner Mathiasen Indklagede: EDOCO Ltd. Carpenter Court, 1 Maple Road Bramhall,

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0240 og 2010-0241 Klager: Nicholas Albertus Forum Kirkevej 24 6715 Esbjerg N v/advokat Arne Paabøl Andersen Indklagede: Klaus Hessellund Parternes påstande: Klagerens

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Beskyttelse af forretningskendetegn

Beskyttelse af forretningskendetegn Beskyttelse af forretningskendetegn 1 BESKYTTELSE AF FORRETNINGSKENDETEGN INDHOLD Har du husket at beskytte en af din virksomheds vigtigste aktiver 3 Registrering af virksomheds- og selskabsnavne 4 Varemærker

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1105 Klager: Playboy Enterprises International, Inc. Lake Shore Drive Chicago Illionois 60611 USA v/advokat Tina Person Indklagede: Karsten Hede Vandall Allegade 26, 4. th. 2000 Frederiksberg Parternes

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1094 Klager: Ida Løfbergs Fond v/advokat Peter-Ulrik Plesner Indklagede: Det Ny Familie Teater v/maria Garde Vordingborggade 3, 1.tv. 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1031-1033 Klager: Ishøj Golf Center Holding ApS Ishøj Søndergade 19 2635 Ishøj Indklagede: Per Rieland Petersen Klintemarks Alle 3 2670 Greve Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Varemærker og virksomhedsnavne

Varemærker og virksomhedsnavne Varemærker og virksomhedsnavne En dansk synsvinkel Knud Wallberg XXIX NIR møde Stockholm, 26. august 2008 Virksomhedsnavne er ofte varemærker og omvendt A/S? Men de danske lovbestemmelser er kun i et vist,

Læs mere

VILKÅR OG BETINGELSER

VILKÅR OG BETINGELSER VILKÅR OG BETINGELSER Nedenstående vilkår og betingelser er gældende ved enhver form for besøg på nærværende internet domæne samt ved køb og salg af produkter omfattet af nærværende internet site. Vilkårene

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1622 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1622 Klager: PixelPrint.dk (PixelPartner) Vester Allé 7, 2. 8000 Århus C Indklagede: CJC Invest ApS Kvorupvej 155 9490 Pandrup v/advokat Lars Munch Andersen Parternes

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1179 Klager: Telmore A/S Carl Gustavs Gade 3 2630 Taastrup Indklagede: inovit TRR Vråvn 1518 3849 Vråliosen Norge Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1152 Klager: Kim Egegaard Ordrupvej 90, 4. 2920 Charlottenlund Indklagede: Denis Eg Maribovej 215 4900 Nakskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet

Læs mere

Regulering af domænenavns- området?

Regulering af domænenavns- området? 2. april 2003 Regulering af domænenavns- området? Forfattere: Fuldmægtig Kaare Struve Specialkonsulent Mikael Francke Ravn Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. DOMÆNENAVNSSYSTEMET... 5 2.1 ORGANISERING...5

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2011-0026

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2011-0026 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2011-0026 Klager: Britta Jonasson Stender Mågevej 18, 1. th. 5000 Odense C Indklagede: PROADVISOR Gruppen ApS Købmagergade 19, 4. 1150 København K v/advokat Gyrithe Falck

Læs mere

Klagenævnet for Domænenavne

Klagenævnet for Domænenavne Kalvebod Brygge 45, 3. sal, 1560 København V. Telefon: 33 36 11 00 Telefax: 33 36 21 00 E-mail: sekretariatet@domaeneklager.dk KLAGESKEMA Klagen angår følgende domænenavne, jf. pkt. 4.1. i klagevejledningen:

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1075 Klager: Klager 1: 365 Media Scandinavia A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K Klager 2: Nyhedsavisen A/S Margretheholmsvej 2 1432 København K v/advokat Peter Clemmen Christensen Indklagede:

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM - MC UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 10. februar 2010 V-51-09 Cembrit A/S (advokat Louise Unmack) mod Eternit-Specialisten v/ Kim Rønne Nielsen Indledning Denne sag vedrører spørgsmålet

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1336 og 1337 Klager: Jan Frørup Overdrevsvej 29 4660 Store Heddinge Indklagede: DLC ApS Landskronagade 48A 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes at overdrage

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 749 Klager: Hewlett-Packard Development Company, L.P. a Texas Limited Partnership 20555 State Highway 249 Houston Texas 77070 USA v/budde, Schou & Ostenfeld A/S Indklagede: nnn 3522 Lard Prao Road

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1700

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1700 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1700 Klager: Sabroe Marketing v/henrik Sabroe Christian X s Allé 86 2800 Kgs. Lyngby Indklagede: Frank Jensen Vesterbrogade 208, BBC23 1800 Frederiksberg C Parternes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 6. september 2013 Sag 292/2012 Tryg Forsikring A/S (advokat Frank Bøggild) mod Repono Holding AB og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (advokat Lisbet Andersen for

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1462

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1462 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1462 Klager: Timeslot ApS Valkendorfgade 30, 2. 1151 København K Indklagede: 3film v/per Jepsen Pemavej 5 C 2680 Solrød Strand Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1130 Klager: Jesper Thorsager Bogholder Allé 31A, 2. th. 2720 Vanløse Indklagede: Henrik Kjærsgaard Hansen Ildervej 7 Thorsager 8410 Rønde Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 293 Klager: Balkan Holidays A/S v/advokat Christina Prince Pilestræde 58, 4. 1112 København K Indklagede: Susanne Iversen Bondtvedvej 36 5700 Svendborg Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2009-0128 Klager: Nilfisk-Advance A/S Sognevej 25 2605 Brøndby Indklagede: Digital Marketing Support ApS Bernhard Bangs Alle 39, st. 2000 Frederiksberg Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013 Sag 25/2012 (2. afdeling) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Peter Giersing) mod 1) Det Faglige Hus 2) Fagforeningen Danmark 3) Det Faglige Hus - A-kasse

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1364 Klager: LEGO Juris A/S Koldingvej 2 7190 Billund Indklagede: Anthony Harte 237 Middleton Rd 6037 Glenside New Zealand Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG DOM UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG DOM Afsagt den 21. januar 2010 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, direktør Peter G.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2013-0255, 2014-0024, 2014-0043 og 2014-0044

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2013-0255, 2014-0024, 2014-0043 og 2014-0044 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2013-0255, 2014-0024, 2014-0043 og 2014-0044 Klager: Dansk Supermarked A/S Bjødstrupvej 18, Holme 8270 Højbjerg v/advokat Louise Mühlbach Indklagede: Jan Jacobsen Kongevej

Læs mere

Forretningskendetegn og domænenavne

Forretningskendetegn og domænenavne Forretningskendetegn og domænenavne Professor, dr.jur. Thomas Riis Top level-domæner: Statistik mv. Åbne generiske top level-domæner: TLD New Deleted Net Gain/Loss Market Share Total Domains COM 668,429

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. L 165 - Bilag 1 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi. L 165 - Bilag 1 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi L 165 - Bilag 1 O Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K 26. april 2005./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0144

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0144 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0144 Klager: Access Advokater Indiavej 1, 2. 2100 København Ø v/administrationsselskabet Indiavej 1 ApS Indklagede: E-Dimension ApS Friland 10 8210 Rønde Parternes

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2009-0099 (Tidl. j.nr. 1841)

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2009-0099 (Tidl. j.nr. 1841) KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2009-0099 (Tidl. j.nr. 1841) Klager: Orango ApS Nymøllevej 10 4690 Haslev Indklagede: Peter Veileborg Pinievangen 14 3400 Allerød Parternes påstande: Klagerens påstand

Læs mere

Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet.dk

Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet.dk Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet.dk Version 01 af 11. april 2000 1. Generelle bestemmelser 1.1 Formål Dette regelsæt har til formål

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

GODDAG OG VELKOMMEN SOM KUNDE HOS DK HOSTMASTER

GODDAG OG VELKOMMEN SOM KUNDE HOS DK HOSTMASTER GODDAG OG VELKOMMEN SOM KUNDE HOS DK HOSTMASTER INDHOLDSFORTEGNELSE Hvem er dk hostmaster? 3 Hvad betaler du for? 3 Er der nogen i røret? 4 Hvad kan du, når du vil gøre det selv, på www.dk-hostmaster.dk?

Læs mere

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne

E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne E-handel og varemærkeret i lyset af bl.a. Google AdWords og ebay-sagerne Advokat, Head of Trademarks, Lisbet Andersen, Bech-Bruun 7. december 2011 Oversigt 1. Søgeordsbaseret reklamering 2. Lovgrundlaget

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2009-0128 AFGØRELSE ALENE VEDRØRENDE INDKLAGEDES FORMALITETSINDSIGELSER Klager: Nilfisk-Advance A/S Sognevej 25 2605 Brøndby Indklagede: Digital Marketing Support ApS Generatorvej 8 B 2730 Herlev

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet.dk

Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet.dk Regler for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under toplevel-domænet.dk Version 02 af 14. september 2000 1. Generelle bestemmelser 1.1 Formål Dette regelsæt har til

Læs mere

God markedsføringsskik

God markedsføringsskik God markedsføringsskik Copenhagen Business School, 1 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered UfR 2000.2064SH Fokusér bl.a. på: Parterne og sagens faktum Bevisførelse

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1109 Klager: LeanSixSigma ApS Østergade 16 3250 Gilleleje Indklagede: Jørgen Ahm Petersen Lærkens Kvarter 3 Osted 4000 Roskilde Parternes påstande: Klagerens påstand

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2012-0206 og 2012-0207 Klager: Sparol ApS Skellebjergvej 12 4293 Dianalund Indklagede: Advokat Johan Schwarz-Nielsen Biskop Svanes Vej 5 3460 Birkerød Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere

Forslag. til. Lov om internetdomæner. Afsnit I Formål og anvendelsesområde. Kapitel 1. Lovens formål

Forslag. til. Lov om internetdomæner. Afsnit I Formål og anvendelsesområde. Kapitel 1. Lovens formål Forslag til Lov om internetdomæner Afsnit I Formål og anvendelsesområde Kapitel 1 Lovens formål 1. Formålet med denne lov er at tilvejebringe rammerne for adgang til, anvendelse og administration af internetdomæner,

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonus Der gælder særlige regler, når en spiludbyder tilbyder sine spillere en bonus for at deltage i spil. Bl.a. skal alle vilkår være oplyst på en

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. oktober 2009 Sag 173/2008 HE-House A/S og HE-Biler ved Henning Mærsk-Møller (begge ved advokat Mads Berendt) mod Skandinavisk Motor Co. A/S (advokat Peter Schradieck)

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM - IDI UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 27. november 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige medlemmer Torben Svanberg og Henrik Gundelach

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1081 Klager: Jonas Krogager Ritz Hedebygade 28, 5. 1754 København V. Indklagede: Michael Hedegaard Lind c/o Schiffhauer Teglværksgade 2,1 th. 2100 København Ø Parternes påstande: Klagerens påstand

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1712

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1712 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1712 Klager: Solbjerggaard Ørredfiskeri v/chris og Hanne Kristensen Strølillevej 7 A, Strølille 3320 Skævinge Indklagede: Kent Mossin Storgårdsvej 12, Terslev 4690 Haslev

Læs mere

Kendetegnsretlig analyse af søgeordsbaseret reklame med primært fokus på Google AdWords.docx

Kendetegnsretlig analyse af søgeordsbaseret reklame med primært fokus på Google AdWords.docx Kendetegnsretlig analyse af søgeordsbaseret reklame med primært fokus på Google AdWords.docx af MILLE RUDBECK-THOMSEN Nærværende specialeafhandling omhandler den kendetegnsretlige regulering af søgeordsbaseret

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 305 Klager: Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier v/advokat Johan Schlüter Indklagede: Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning Sekretær Glenn Pacharzina c/o Rene Brinck Ingemannsvej

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 25 marts 2010 (*)

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 25 marts 2010 (*) DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 25 marts 2010 (*)»Varemærker internet reklamering ved hjælp af søgeord (»keyword advertising«) visning ved hjælp af søgeord, som er identiske med eller ligner varemærker,

Læs mere

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning

Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning Retningslinjer for e-mærkets elektroniske mærkningsordning 1. Formål Det elektroniske mærke skal fremme, at erhvervsdrivende udviser god skik ved handel og markedsføring på internettet eller i tilsvarende

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring Version 2 Senest redigeret i september måned 2014 Notat Spillemyndigheden Jura Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler, når en spiludbyder

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1533-1537 og 1623 Klager: Dansk Hulmursisolering ApS Håstrupvej 138 Hastrup 7000 Fredericia Indklagede: Betina Sørensen Spelmanns Toft 29 6720 Fanø v/advokat Brian W. Larsen Parternes påstande:

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor.

Hvornår og hvordan, der opnås eneret til skrifttyper, vil vi se nærmere på nedenfor. Nyhedsbrev IP & Technology Stay away from my font! Beskyttelse af skrifttyper 1. Introduktion Det er i sagens natur ikke muligt at få eneret til bogstaver, tal eller grammatiske tegn som sådan, men en

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG - CRI UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 4. december 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige medlemmer Thorkild Juul Jensen og Jan

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER

IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER IPR Nøglen HVAD ER IPR? PATENTER BRUGSMODEL VAREMÆRKER DESIGN OPHAVSRET KRÆNKELSE OG HÅNDHÆVELSE AF RETTIGHEDER HVORDAN UDNYTTER DU DIN VIRKSOMHEDS VIDEN? HVOR KAN JEG FÅ HJÆLP? EGNE NOTER FoRoRD Danske

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

20101983 Bachelorprojekt 4/5-2015 Varemærkers etablering og rebranding

20101983 Bachelorprojekt 4/5-2015 Varemærkers etablering og rebranding Indholdsfortegnelse: Del 1 Introduktion:... 2 1. Indledning:... 2 1.1. Problemformulering:... 3 1.2 English abstract:... 4 2. Metode:... 5 Del 2 Varemærkets etablering:... 7 3. Definition:... 7 3.1. Hvad

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 *

DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * NESTLÉ DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. juli 2005 * I sag C-353/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Læs mere

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE

REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE REGISTRERING AF DIT VAREMÆRKE I ANDRE LANDE TÆNKER DU PÅ AT EKSPORTERE DINE VARER OG SERVICES TIL ANDRE LANDE, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT FÅ DIT MÆRKE REGISTRERET

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1756 Klager: Bad Boy Europe ApS Grønholtvangen 35 3480 Fredensborg Indklagede: Anders Møller Pedersen Nørre Alle 63, st., -102 8000 Århus C. Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2009-0194

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2009-0194 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2009-0194 Klager: Christina Nielsen Kenny Drews Vej 85, 1. tv. 2450 København SV v/advokat Jakob Plesner Mathiasen Indklagede: Digitoy Interactive (Smyks.dk) v/martin

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 339 Klager: Det Syngende Selskab v/merete Sveistrup Røntoftevej 10 2860 Søborg Indklagede: Søren Hossy Puggårdsgade 15 st. th. 1573 København V. Parternes påstande: Klagers påstand Indklagede tilpligtes

Læs mere

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100

SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V. Att.: Anne Schyum. Klage over reklamer for 3F sendt på NOVA fm og på Radio 100 SBS Radio H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Anne Schyum Radio- og tv-nævnet 21. marts 2013 Sagsnr: 2012-017748 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Yderligere bemærkninger/kommentarer til replikken

Yderligere bemærkninger/kommentarer til replikken Duplik vedr. J. nr.: 2014-0062 (KRAP.DK) København, 17. juni 2014 Indledning Klager afslutter sin replik med at beklage sig over manglende erfaring i disse emner og at indikere, at undertegnede har lavet

Læs mere