Literacy et samlet blik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Literacy et samlet blik"

Transkript

1 Literacy et samlet blik Peter Heller Lützen Tekster og de modaliteter, som de er udtrykt i, har alle nogle ressourcer, og dem bruger vi i en aktiv og dynamisk proces, når vi læser, skriver og på andre måder omgås tekster. Vi optager betydning, transformerer den og sender den videre ud i verden. Jeg sidder med en bog foran mig. Det er en bog, som jeg har haft i ti år og har læst mange gange. Rigtig mange gange, faktisk. På et tidspunkt var jeg oppe på at læse den flere gange om dagen, og jeg har bogstaveligt talt læst den både forfra og bagfra. Det er en pegebog, som jeg købte sammen med min familie i et italiensk supermarked for ca. ti år siden. Da havde jeg børn, som læste den slags, nu læser de så meget andet og langtfra kun i bøger. Bogen hedder Il mio piccolo libro dei cibi, som er italiensk og betyder Min lille bog med fødevarer. Eller mad, ville man nok sige på dansk. Der er 20 sider i den, hver med ét billede og ét ord. Fx et billede af et brød og ordet pane. Billederne er fotografier af madvarer udført i modellervoks. Nogle af billederne er meget simple, fx billedet af en banan, mens andre består af flere ting, fx en hel madret anrettet på en tallerken. Simpel semantik Jeg skrev, at jeg har læst denne bog mange gange, og det har jeg, mest sammen med min søn, som i dag er 11 år. Men hvad vil det sige at læse sådan en bog? Jeg vil tage fat i nogle få aspekter. Som sagt rummer nogle af billederne flere ting. Fx er der et med en rød tallerken, noget krøllet hvidt noget, som kunne ligne spaghetti, midt i det er der en gul klat, som kunne være smør eller ost, under det er der en lyserød skive, og på den er en

2 rød klat og en grøn ting, som ligner en lille agurk. Nogle af tingene er altså nemme at genkende spaghettien og agurken mens de andre ikke er så ligetil. Så hvordan forstår vi sådan et billede? Vi ved, at bogen handler om mad, så vi afkoder ikke den lyserøde skive som fx et stykke tøj. Tilsvarende med den røde klat, som kan ligne mange ting, som i konteksten nok skal forestille ketchup. Den ledsagende tekst på denne side lyder kogt skinke ( prosciutto cotto ). Så den lyserøde skive på billedet er kogt skinke, hvilket vi ikke havde kunnet gætte uden hjælp fra teksten. Det siger noget om billeder: De er i udgangspunktet flertydige og rummer mange potentielle betydninger, men den relevante udpeges af konteksten. En lyserød skive modellervoks kan betyde meget forskelligt, men kommer i denne anretning og med dette ord på siden til at betyde kogt skinke. Det samme gør sig gældende med ord. Ordene kogt skinke kan referere til mange forskellige både bogstavelige og metaforiske typer af skinke. Sagt om en kvinde på stranden betyder det noget andet end i et supermarked. Det kan derfor også afbildes på mange måder, men i min lille bog sker det på én helt bestemt: som en skive lyserød modellervoks. Ved at se ordet alene ville jeg ikke have fået et indre billede af et stykke modellervoks, men et billede fra en situation, jeg selv kender, og hvor jeg selv har siddet med et stykke skinke foran mig. Såvel billede som ord rummer altså mulighed for mange forskellige mentale repræsentationer inde i modtageren, og den, der vælges, afhænger af konteksten. Der sker det, man kalder en semantisk forankring. Tilsvarende med mange af de billeder, vi i øvrigt omgiver os med: Et billede af et parcelhus ledsaget af teksten Her holdt den 42-årige sin slave fanget udpeger en meget bestemt variant af alle de betydninger, som et billede af et parcelhus ellers kan rumme. Uden tekst ville betydningen variere ganske meget fra person til person. Der sker også noget inden for det, man kalder semantisk kategorisering. Vi lærer noget om, hvilke ting i verden, der betyd-

3 ningsmæssigt hører sammen. Mange af siderne i pegebogen kunne også være sider i andre bøger. Der er fx en appelsin med. Den kunne også være med i bogen Ting fra bondegården eller Orange ting. Fænomener optræder i forskellige semantiske kategorier afhængigt af, hvad vi skal bruge dem til. Det lærer barnet også noget om. Koder Dette har med sprogligt indhold, betydning, at gøre. På et andet niveau skal vi overhovedet kende lidt til visuel repræsentation, for at bogen giver mening for os. Vi skal acceptere, at billederne er meget mindre end det, de forestiller, og at deres størrelsesforhold ikke passer indbyrdes. Appelsinen i bogen har fx samme størrelse som en lagkage, hvad den jo ikke har ude i virkeligheden. Vi skal acceptere, at billeder er flade vi skal slutte fra 2D til 3D, og vi skal fx kunne afkode skyggeeffekter som perspektiv. Det er ikke noget, vi tænker over, når vi ser billeder, men det er noget, vi har lært fx ved at læse pegebøger. Narration På et tredje niveau kunne man overveje, om sådan en bog har en handling. Det skulle man ikke umiddelbart tro, men det har den. Den begynder med brød, mælk, yoghurt, ost og bevæger sig gennem varme retter til forskellige typer frugt for at slutte med lagkage, kiks og bolsjer. Den betegner et tidsforløb, fx et måltid eller en dag. Det gør næsten alle den slags bøger. Tænk på alle dem, der slutter med, at et barn, et dyr eller en fantasifigur lægger sig til at sove. De er designet til de situationer, de skal bruges i: godnatlæsning. Så, se nu hvad Bamse gør, det skal du også. Så duer det ikke, hvis Bamse klatrer i træer til sidst. Bamse skal sove. Vores lille bog viser, hvad man indtager i løbet af en almindelig dag, og derfor bør den ikke læses bagfra. Diskurs og situation Forløbet i bogen viser os også noget på et helt fjerde niveau, som har med noget ideologisk og diskursivt at gøre: Bogen be-

4 tegner en madpyramide. Spis meget fra side 1 til side 5, noget af det i midten, og reserver de sidste tre sider til weekenden. Der er en klar didaktik her, og den er oven i købet kulturbetinget. I en nutidig dansk bog om det samme emne ville bolsjer og lagkage slet ikke være med, man ville dårligt nok have hvidt brød med. Men i en italiensk bog går det bedre, de er lidt mere rundhåndede med søde sager til børn. Bogen viser altså en stærk afhængighed af også sin kulturelle og historiske kontekst. Også det kan man forholde sig til og tale om, hvad voksne typisk vil gøre: Bolsjer arh, er det nu overhovedet rigtig mad? Bogen inviterer til, at man i fællesskab reflekterer over diskursivt betingede kategorier. I Italien er bolsjer og lagkage åbenbart mad, hvorfor så ikke her? Endelig kunne man sige noget om situationen. Det er en bog, man læser sammen, og barnet bliver gennem brugen af den indviet i aktiviteten at læse en bog sammen, og det meste af læsningen foregår ved samtale. Literacy og sprogets lag Men hvad har det med literacy at gøre? Hvis vi kigger på en af de meget gængse modeller over niveauer i læsning, bliver det måske lidt klarere. Vi tager Allan Luke og Peter Freebodys Four Resources Model helt tilbage fra Den siger, at læsning trækker på en række forskellige ressourcer, som kan beskrives i en lagmodel: Kritisk kompetence Pragmatisk kompetence Semantisk kompetence Afkodningskompetence (Luke og Freebody, 1990) Hvis man ser på vores pegebog og indsætter de ressourcer, som vi trak på, da vi læste den, vil man se, at vi gjorde noget på alle fire niveauer:

5 Kritisk kompetence Vi talte om indholdet i bogen: Er lagkage nu også mad? Pragmatisk kompetence Vi brugte den i bestemte situationer, sad sammen, talte om den, tegnede og udviklede en fælles vane for ting, man kan gøre med bøger. Semantisk kompetence Vi forstod indholdet, kunne kategorisere det i forskellige semantiske kategorier og kunne danne forbindelser mellem dem, vi lærte noget om simpel narration og scenarier. Afkodningskompetence Vi kunne afkode relevant og lærte de simpleste koder for visuel repræsentation. Vi kunne ikke det sprog, som bogens skrift var skrevet på, men vi kunne læse den alligevel. Man kan ikke læse ved kun at være på et af niveauerne, så er teksten meningsløs. Vi er nødt til både at afkode, forstå, bruge og tale om bogen. Traditionelt har man imidlertid set læsning og skrivning som aktiviteter, der begyndte i bunden af modellen og gradvist arbejdede sig op. Man mente, at man skal afkode, før man kan forstå, derefter kan man få pragmatisk kompetence, mens kritisk-refleksiv omgang med tekster er noget, man måske kan snuse til i 9. klasse. Den tankegang bygger på, at lagene i modellen kommer i rækkefølge, de er noget successivt og udviklingsbetinget. Den tankegang er blevet skarpt kritiseret fra literacy-forskerne. De insisterer på, at lagene i modellen skal tænkes integreret, og at vi tilegner os og bruger kompetencer og ressourcer på alle fire niveauer samtidig. David Barton har i introduktionsbogen Literacy An Introduction to the Ecology of Written Language en sigende refleksion over det engelske ord skill, som vi plejer at oversætte til det danske færdighed. Han skriver, at skills etymologisk kommer fra et ord, som betyder det samme som separate (Barton, side 161). Altså det, vi i de nordiske sprog har som adskille. Barton vil med den historiske reference påpege et problem ved vores måde at opfatte færdigheder på. Vi ser dem som adskilte. Det er hele problemet, og det er her, literacytænkningen sætter ind. Den vil samle det, som i tidligere læse-,

6 skrive- og sprogpædagogik er blevet adskilt. Vi hverken tilegner os eller bruger læsefærdigheder adskilt, vi bruger dem integreret, så i stedet for at se lagene i den firefoldige ressourcemodel som successive, bør vi se dem som integrerede. Vi lærer på alle niveauer på én gang. Multimodalitet Megen literacy-forskning er optaget af fænomenet multimodalitet. Det skal vi ikke ind i en detaljeret beskrivelse af, men berøre nogle hovedtendenser. Modaliteter er de måder, man kan udtrykke sig på. Skrift, billede, lyd og grafik er alle modaliteter, og når vi taler om multimodale tekster, mener vi, at modaliteterne blandes. Det er der egentlig ikke noget nyt i, men siden de digitale teknologiers udbredelse er blanding af modaliteter blevet nemmere og mere udbredt ligesom billeder har fået funktioner, som før blev varetaget af skriften. Gunther Kress er en af dem, der tydeligst har formuleret det. Han vurderede i en bog fra 2003, at vores foretrukne kommunikationsmåder ville ændre sig på afgørende måder, fordi vi gennemlever et skift fra en skriftbåren til en billedbåren kultur (Kress, 2003). Han skriver, at billedet er i gang med at afløse skriften med hensyn til nogle generelle måder at organisere, producere og bruge tekster på. Et afgørende forhold er, at vi bevæger os fra linearitet til spatialitet. Skriften har tegnenes, sætningsleddenes, sætningernes og afsnittenes rækkefølge som grundlæggende organisering. Vi begynder i toppen til venstre og slutter i bunden til højre, og betydning er en følge af leds og sætningers rækkefølge. Billedet er anderledes. Det er rumligt organiseret, og vi kan begynde mange forskellige steder på billedfladen. Skrift bruger vi som regel, når vi skal berette om forløb i tid, mens billeder er gode til at vise relationer mellem ting eller forhold i verden. En følge af udvikling fra skrift til billede er, at skriften selv bliver mere billedlig. Skrift er jo ikke visuelt neutral, men har altid en udformning vi kalder det også nogle gange for netop et skriftbillede. Historisk kan man tænke på den kunstfærdigt

7 håndskrevne bibel fra før trykpressens opfindelse, i moderne tid kan man tænke på Herman Bangs brug af tankestreger, Jan Sonnergaards brug af kursiv eller Yahya Hassans brug af versaler. Og med skrive- og præsentationsprogrammernes opfindelse bliver skriftens billedlighed en endnu tydeligere udtryksmodus ligesom de suppleres med bullets, pile-, lagkage- og søjlediagrammer, funktionsrelationer og andre grafiske virkemidler. Det er ikke sådan, at en modalitet er bedre end de andre. De er alle sammen gode til forskellige ting, og de har alle deres indbyggede styrker og svagheder. Set fra et literacy-perspektiv er pointen, at den måde, man udnytter og bruger modaliteter på, afhænger af formål og funktion. Om en præsentation gør sig bedst i skrift, lyd eller billeder eller i et afstemt indbyrdes forhold har med hensigtsmæssighed i forhold til situation, genre, modtager og stof at gøre. Et dynamisk læsebegreb I bøger og artikler om literacy dukker ordet design ofte op, både om læse- og skriveprocesser. Designbegrebet blev lanceret af forskergruppen New London Group i midten af 1990 erne, og bl.a. Gunther Kress har arbejdet videre med det. Designbegrebet knyttes til de multimodale tekster, og tankegangen er, at i takt med at tekster mere og mere optager billedets rumlige organisering, jo flere mulige veje er der igennem en tekst. Når man ser en moderne tekst, er det ikke givet, at man skal begynde øverst i venstre hjørne. Måske skal man begynde på midten, måske skal man forstå en figur og en billedtekst, før man læser brødteksten. Man skal med andre ord designe sin vej gennem tekstlandskabet, som man med en yndet metafor ofte kalder det. En anden metafor fra et lignende domæne finder vi i Bartons økologimetafor. Betydning er noget, der cirkulerer mellem mennesker. Økologi er en kredsløbsmetafor, og betydninger er noget, der cirkulerer mellem mennesker gennem brug af tekster. I både design- og økologibegrebet ligger en holdning om, at vi skaber, producerer og designer betydning, når vi læser. Tek-

8 ster og de modaliteter, som de er udtrykt i, har alle nogle ressourcer, og dem bruger vi i en aktiv og dynamisk proces, når vi læser, skriver og på andre måder omgås tekster. Vi optager betydning, transformerer den og sender den videre ud i verden. Derfor kan skrivning også beskrives som en slags design. Vi skriver ikke frit fra leveren eller med vores egne ord. Vi skriver ud fra genrer, vaner, former og formuleringer, som vi har mødt, brugt og kender i forvejen. Vi genskaber, genbruger og kombinerer betydninger, som vi hele tiden udveksler med hinanden (Kress, side 11 og 90). Skrifttegnets status Hvis det er rigtigt, at vi er i gang med at bevæge os fra et skriftdomineret samfund til et billeddomineret, og hvis det er rigtigt, at læsning inkluderer visuelle koder, hvad sker der så med læsning og skrivning i helt traditionel forstand. Er det ikke fortsat skolens vigtigste opgave at lære børnene det? Her kan det være oplysende at se på literacy-begrebets udvikling i den engelsktalende verden, som vi jo har fået det fra. Der er nemlig sket noget med det over de seneste år. Oprindeligt betød det stort set skriftsprogskyndighed, men i dag bruger man det om alt muligt: sexual literacy, financial literacy, digital literacy. I disse anvendelser betyder det stort set kompetence og bruges som mål for, hvor kompetent man er inden for et fagligt eller samfundsmæssigt felt. Noget lignende gælder for PISA, der bl.a. måler science literacy, altså naturvidenskabelige kompetencer. Hvis man ser nogle årtier tilbage, fremstår ambitionen klar: Man ville kaste et bredere og mere nuanceret blik på læsning, skrivning og sprog i skole og samfund. Men man kan sige, at blikket nu er blevet så bredt, at det nærmer sig det meningsløse. Gunther Kress skriver fx: The more that is gathered up in the meaning of the term, the less meaning it has. Something that has come to mean everything, is likely not to mean very much at all. (Kress, side 22)

9 Han vil derfor reservere termen literacy til kun at have med skrifttegn at gøre. Omgang med mundtligt sprog må vi følgelig kalde oracy og talkendskab for numeracy. Andre indfører flere varianter af literacy-begrebet ved at skelne mellem et smalt og et bredt literacy-begreb. Det ses bl.a. i en ny dansk forskningsoversigt om sprog og literacy i fagene i læreruddannelsen, hvor det smalle literacy-begreb er Kress-agtigt og knytter sig til skriftsprog, mens det brede stort set betyder kompetence (Sprog og literacy i fagene, LU13). På den ene side virker det som en god ide at lave en begrænsning i, hvad literacy kan betyde. På den anden side risikerer man at miste nogle af de multimodale pointer, for i princippet skulle man så opfinde begreber for alle modaliteter hvis man vil sikre literacy-begrebets renhed. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, bl.a. fordi hele ideen om læsning som design af en betydningsskabende proces gennem et mangfoldigt tekstlandskab ikke længere ville kunne inkluderes i begrebet. Man kan også spørge, om det er nødvendigt med helt skarpe skel. Man kunne fx sige, at vi i en undervisningskontekst i særlig grad ser på skrift, men ikke altid vi tegner, filmer, modellerer, gestikulerer osv. også. Men det er i særlig grad en studieforberedende kompetence at kunne recipere og producere længere tekster, hvor skrift er den dominerende modalitet, så derfor arbejder vi meget med det. Det kunne netop være en pointe ved at have en literacy-orienteret forståelse af sprog: Det afhænger af konteksten. Man kunne derfor sige, at når vi taler om literacy, taler vi om alle typer tegn i alle modaliteter og blandingsformer, men i skolens kontekster er det i særlig grad dem, der involverer skrift, som interesserer os. New Literacy Som alle andre gode ting kommer også literacy i en ny version: New Literacy. Betegnelsen er dog ved at have nogle år på bagen. Den kommer fra forskergruppen New London Group, som midt i 1990 erne formulerede en lang række af de forskningsspørgsmål, som literacy-forskning siden har interesseret sig for.

10 Så når vi taler om literacy i dag, er det egentlig i den betydning, som den fik med new literacy. Der er endnu ikke kommet en New New Literacy (eller Brand New Literacy), ligesom der vist heller ikke var en Old Literacy eller en Old London Group. Literacy har i den forstand altid været ny. New Literacy forbindes ofte med digitale, multimodale tekster, men det er ikke hele historien. Colin Lankshear og Michele Knobel skelner i bogen New Literacies Everyday Practices and Social Learning fra 2011 mellem to aspekter af det nye ved ny literacy: det ontologiske og det paradigmatiske. Det lyder mere indviklet, end det er: På den ene side er der opstået nogle nye tekstformer, som vi ikke havde før masseudbredelsen af digitale teknologier. Der er simpelthen nogle kommunikationsformer i verden, som ikke fandtes før. De er mere multimodale, interaktive og visuelle end tidligere tiders tekster, og de udgør det ontologisk nye (Ontologi er den del af filosofien, som beskæftiger sig med, hvordan ting og fænomener i verden er til). På den anden side ser vi sprog på en ny måde. Der er sket et skift i retning af en mere funktionelt, mere genrebevidst og mere socialt orienteret sprogvidenskab. Der er med andre ord et nyt videnskabeligt paradigme for sprogstudier. De to ting, nye ting i verden og nye måder at se dem på, hænger selvfølgelig snævert sammen, for de nye tekstformer kalder jo på nye beskrivelsesformer. Men der er alligevel god grund til at kunne omtale det som noget forskelligt. Der er ting i verden, og der er måder at se dem på. Det nye paradigme behøver nemlig ikke nøjes med at se på den nye ontologi, men kan også se på den, der gik forud. Populært sagt: Der er ingen grund til at se på nye tekster med gamle briller, men der kan være god grund til at se på gamle tekster med nye briller. Og det gør vi. For literacy er ikke noget, der eksklusivt knytter sig til digitale medier eller multimodalitet, det er noget, der knytter sig til alt sprog, altså også hele den gamle ontologi og alle de historiske tekstformer, som vi jo stadig bruger.

11 Didaktiske konsekvenser Samlet set kan vi opsummere, at en literacy-tænkning ser læsning og skrivning som aktiviteter, der trækker på en lang række forskellige kognitive og intellektuelle ressourcer. Man kan derfor heller ikke være læseparat, men vil udvikle sin læsning og reception af tekster gennem hele livet. Læsning er tæt knyttet til talesproget og til skrivning, tegning og efterhånden også fotografering, og vi lærer sprog i mange sammenhænge, hvoraf skolen kun er en lille del. Skolen er nok den mest målrettede, men stadig kun en lille del og af alle de mange steder, mennesker færdes, er den også et af de mest underlige. I fritiden finder de fleste mennesker ud af at beskæftige sig med ting, der motiverer dem, mens skolen er fænomenalt god til at fratage børn lyst til at beskæftige sig med det, som de i andre sammenhænge finder interessant. Hvis man taler om formål, funktion og motivation, er det skolen, der har et problem. Man taler ofte om, at hjemmene skal bakke op om skolen, men ud fra en literacy-tanke kunne man også sige, at skolen skal støtte hjemmene, for det er der, vi lever det meste af vores liv, og det er der, vi beskæftiger os med ting, der interesserer os. I den forstand burde skolen satse mere på at understøtte de sprogprocesser, som vi spontant og af egen fri vilje indgår i. Litteratur: Barton, D. (2007): Literacy An Introduction to the Ecology of Written Language, Blackwell Publishing. Freebody, P. & Luke, A. (1990): Literacies Programs: Debates and Demands in Cultural Context, in: Prospect: Australian Journal of TESOL, 5(7), Il mio piccolo libro dei cibi, Mondadori, Kress, G. (2003): Literacy in the New Media Age, Routledge. Lankshear, C. & Knobel, M. (2011): New Literacies Everyday Practices and Social Learning, Open University Press, New London Group: A Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures, in: Harvard Educational Review, Volume 66, Number 1, Spring 1996.

12 Rapporten Sprog og literacy i fagene, LU13, Nationalt Videncenter for Læsning, findes på videnomlaesning.dk Peter Heller Lützen, ph.d. i dansk, fagforfatter og foredragsholder, ansat som faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning.

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

INTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY?

INTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY? LITERACY OG DISKURS literacy.dk Nationalt Videncenter for Læsning INTRODUKTION TIL JAMES PAUL GEE: HVAD ER LITERACY? THOMAS ROED HEIDEN1, ADJUNKT, CAND.PÆD. UCL Indledning Artiklen What is literacy? er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm

Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm Workshop Horsens 4. juni 2012 Læsning på skærm Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Læsning på skærm: Multimodale tekster Læsning af multimodale

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

Multimodale tekster i skole 2.0

Multimodale tekster i skole 2.0 Multimodale tekster i skole 2.0 Munkebjergkonferencen 2012 Ph.D-studerende Aalborg Universitet Lektor, UCN Når læse- og skrivematerialet ændrer sig, får det konsekvenser for, hvordan man kan læse og skrive

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Fra best practice til next practice. Nørremarksskolen 2011

Fra best practice til next practice. Nørremarksskolen 2011 Fra best practice til next practice Nørremarksskolen 2011 Den generelle udfordring At udvikle skolen væk fra industrisamfundets skole hen imod det moderne informations- og videnssamfund Den konkrete udfordring

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015

GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 GPV konsulenters besøg i Renfrewshire, Skotland April 2015 14. 17. april 2015 rejste vi 3 konsulenter fra GPV på studiebesøg til Gladsaxe Kommunes venskabskommune i Skotland Renfrewshire. Renfrewshire

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 10. juni Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Design af IT-medier Skriftlig prøve 10. juni 1999 Varighed: Hjælpemidler: Bedømmelse: Besvarelse: Opgaver: 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt. Karakter efter 13-skalaen. Alle ark skal være

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere

Færdigheds/ vidensmål

Færdigheds/ vidensmål Thème 1 Je m appelle 1 Bonjour! Præsentation (F1) Eleven kan med få sætninger præsentere sig selv ord og faste udtryk for præsentationsformer Præsentation Eleverne kan sige goddag og fortælle, hvad de

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Årsplan tysk 8.klasse

Årsplan tysk 8.klasse Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Læsekasse Indskoling

Læsekasse Indskoling Kassen indeholder 11 forskellige billedbogstitler, som kan bruges til makkerlæsning og dialogisk læsning. Fælles for titlerne er, at det er en form for gentagelseshistorier, hvor læseteksten gentages på

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning på Privatskolen er udført på følgende måde. 1. Lærerne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Pædagogisk vejledning

Pædagogisk vejledning Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Den gamle og den nye skriftsproglighed

Den gamle og den nye skriftsproglighed Den gamle og den nye skriftsproglighed En kommentar til Peter Heller Lützens glimrende artikel om Literacy i KvaN og Viden om Læsning, hvor jeg efterlyser en sammenligning med andre traditionelle læsepædagogiske

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere