Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sociale forhold i Københavns bydele 1998

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sociale forhold i Københavns bydele 1998 Nr juli 2000

2 Sociale forhold i Københavns bydele 1998 Gerd Helene Rummel Tlf.: Jørn Nielsen Tlf.: Indledning Den foreliggende statistik belyser sociale forhold i Københavns Kommune og bydele i Statistikken er opdelt i 5 områder: 1. Folke- og førtidspension side 3 2. Kontanthjælp side Syge- og barselsdagpenge mv. side Boligstøtte side Børnetilskud side 38 Statistikken omfatter personer med bopæl i Københavns Kommune pr Tilflyttere i løbet af 1998 er medtaget, uanset i hvilken kommune ydelserne er givet. Omvendt er modtagere af ydelser gennem 1998, som er flyttet fra København før , ikke medregnet. Tabellerne er geografisk opdelt på bydele. Opdeling på andre områder vil normalt kunne foretages ved henvendelse til Statistisk Kontor. stallene summer ikke præcist til kommunetotalen. Det skyldes, at totalen også inkluderer den lille del af kommunens befolkning, som ikke kan placeres på bydele. Bemærk at antal modtagere af de forskellige ydelser ikke uden videre kan lægges sammen, da samme person kan have modtaget flere forskellige former for ydelser. Tilsvarende oplysninger vedrørende 1997 blev offentliggjort i Orientering nr. 26, Af anden statistik om sociale forhold henvises til publikation "Sammenhængende Socialstatistik for Københavns bydele". Datagrundlag og definitioner Talmaterialet stammer fra Danmarks Statistik (KÅS-Social). Arbejdsstyrken og oplysninger om erhverv, der er dannet ud fra arbejdssted 27. november 1997, stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ved flere arbejdssteder er personen placeret i det erhverv, hvor arbejdspligtens omfang var størst. Alder er defineret som personens alder pr En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse og er knyttet til hinanden ved bestemte relationer, der beskrives i det følgende. Familier er her opdelt i par og enlige. En parfamilie består af to voksne personer, der udgør et par samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Der er følgende 4 typer parfamilier: Ægtepar Registrerede par Samlevende par, der betegner en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hjemmeboende børn under 18 år, eller havde det den 1. januar 1990 eller ved et senere årsskifte. Samboende par, hvis en mand og en kvinde hverken er gift med hinanden eller har fælles børn, regnes de alligevel som et par, hvis aldersforskellen er mindre end 15 år, og de bor alene på adressen bortset fra evt. hjemmeboende børn. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Enlige omfatter voksne der ikke indgår i en parfamilie, samt evt. hjemmeboende børn. 2 Orientering 2000 nr. 22

3 1. Folke- og førtidspension Statistikken omfatter modtagere af folke- og førtidspension samt invaliditetsydelse, pr Statistikken er opgjort efter køn, alder, ægteskabelig stilling, pensionens bestanddele og udbetalte beløb. Grundet mangelfulde oplysninger omfatter opgørelsen ikke personer, der boede på plejehjem. København havde plejehjemspladser pr Tabel omfatter kun pensionister, der i januar 1999 modtog mindst én ydelse. Antallet af pensionsmodtagere er derfor mindre end antallet af pensionister i de øvrige tabeller. Statistikken om udbetalt socialpension er eksklusiv personlige tillæg til medicin, briller, fodpleje, opvarmning etc. Statistikkens tolkning forudsætter et vist kendskab til lovgivningen. For at få tilkendt socialpension skal man opfylde nærmere angivne betingelser om dansk indfødsret og bopælstid. Socialpension består af et grundbeløb og et civilstandsafhængigt pensionstillæg, begge indkomstafhængige. Reelt enlige pensionister fik indtil 1999 et særligt pensionstillæg uanset indkomst. Folkepension kan ydes til alle over 67 år. Pensionen kan udover socialpension bestå af: invaliditets-, vente-, alders- og ægteskabs- tillæg tilkendt efter ældre lovgivning. Grundbeløbet indtægtsreguleres kun ved arbejdsindtægt. Førtidspension kan tilkendes personer mellem 18 og 66 år, hvis erhvervsevne er varigt nedsat på grund af fysisk/psykisk invaliditet eller af sociale årsager. Hvilken form man tilkendes afhænger af erhvervsevne og alder. Højeste førtidspension tilkendes personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er ubetydelig. Pensionen består ud over socialpension af invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløb. Mellemste førtidspension tilkendes personer mellem 18 og 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er nedsat med mindst 2/3, samt til personer mellem 60 og 66 år der opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få højeste førtidspension. Pensionen består af socialpension og invaliditetsbeløb. Almindelig forhøjet førtidspension tilkendes personer i alderen 18 til 59 år, hvis erhvervsevne af helbredsmæssige og sociale årsager er nedsat med mindst halvdelen. Pensionen består af socialpension og førtidsbeløb. Almindelig førtidspension tilkendes personer mellem 60 og 66 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen af helbredsmæssige og sociale årsager, samt til personer i alderen 50 til 59 år af sociale årsager alene. Almindelig førtidspension består af socialpension. Invaliditets-, erhvervsudygtigheds- og førtidsbeløb er faste beløb, der ydes uanset pensionistens indkomst. Invaliditetsydelse tilkendes personer i alderen år, der opfylder helbredsbetingelserne for at få højeste eller mellemste førtidspension, men har en erhvervsindtjening af en sådan størrelse, at pensionen bortfalder. Ydelsen indtægtsreguleres ikke. Bistands- og plejetillæg kan tilkendes som tillæg til førtidspension eller indvaliditetsydelse. Tillæggene ydes uanset indkomst og fortsætter som hovedregel, når modtageren overgår til folkepension. Tabel 1.1: Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelse efter bydel, pr I alt københavnere modtog socialpension i 1998 heraf folkepensionister. For de førtidspensionister var forhøjet almindelig og mellemste de hyppigst tilkendte pensioner med og modtagere (14 pct.) af førtidspensionisterne modtog højeste pension. Andelen var højest i Orientering 2000 nr. 22 3

4 Sundby Syd med 21 pct. og lavest for Kongens Enghave og Vesterbro med 10 pct. Tabel 1.2: Folkepensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr pct. af befolkningen på 67 år og derover modtog folkepension. 2/3 af pensionisterne var kvinder. Hovedparten (68 pct.) af pensionisterne var enlige. Andelen af enlige var langt højere for kvinder end mænd og stigende med alderen. Af de gifte var 88 pct. samgifte dvs. gift/samlevende med en folke- eller førtidspensionist. Tabel 1.3: Førtidspensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr svarende til 7 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år modtog førtidspension. Hovedparten (16.700) af modtagerne var i alderen år. Aldersgruppen år havde med modtagere svarende til 33 pct. den højeste modtagerrate. I alt modtog lige mange mænd og kvinder førtidspension, men kvinderne var i overtal i aldersgruppen år. 80 pct. af førtidspensionisterne var enlige. Andelen af enlige var faldende med alderen og højere for mænd end kvinder. Af de gifte var 41 pct. samgifte. Andelen af samgifte var stigende med alderen og højere for kvinder end mænd. Tabel 1.4 og figur 1.1. og 1.2: Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, pr Af befolkningen på 18 år og derover var 15 pct. folkepensionister og 6 pct. førtidspensionister i Der var stor forskel på bydelene. Andelen af folkepensionister var over 20 pct. i Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Ydre Østerbro. Vesterbro havde med 7 pct. færrest folkepensionister efterfulgt af Christianshavn og Ydre Nørrebro med 10 pct. Andelen af førtidspensionister var højest i Kongens Enghave med 9 pct. efterfulgt af Bispebjerg og Brønshøj-Husum med 7 pct., mens Indre Østerbro og Indre By med 3 og 4 pct. havde relativt få førtidspensionister. I alt 71 pct. af pensionisterne var enlige, Brønshøj-Husum, Sundby Syd og Vanløse med relativt mange énfamiliehuse havde med pct. forholdsvis få enlige pensionister. Tabel 1.5: Folkepensionister efter køn, alder og bydel, pr Antallet af folkepensionister, der ikke boede på plejehjem, faldt med ca (4 pct.) til i 1998, heraf var (38 pct.) over 79 år. Andelen af pensionister over 79 år varierede fra 34 pct. i Indre By til 45 pct. på Indre Nørrebro. Tabel 1.6: Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, pr I 1998 modtog førtidspension, det er 3 pct. færre end året før. 2,3 pct. af førtidspensionisterne var under 30 år. Andelen varierede fra 0,7 på Christianshavn til 2,8 i Sundby Nord. Tabel 1.7: Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, pr pct. af folkepensionisterne modtog det indkomstafhængige pensionstillæg. Andelen var lavest i Indre By med 77 pct. og højest i Kongens Enghave med 99 pct. Andelen af pensionister der modtog andre tillæg faldt fra 68 til 3 pct. i januar 1999, hvilket skyldes at det særlige pensionstillæg for reelt enlige er overført til almindeligt pensionstillæg. Tabel 1.8: Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, pr Knap 1 pct. af modtagerne af det indkomstuafhængige invaliditetsbeløb havde privat pension eller anden indtægt af en sådan størrelsesorden (ca kr.), at grundbeløbet helt bortfaldt. 540 svarende til 5 pct. af modtagerne af førtidspension og invaliditetsydelse fik bistandsog/eller plejetillæg. 4 Orientering 2000 nr. 22

5 93 pct. af modtagerne af højeste og mellemste førtidspension og 95 pct. af modtagerne af forhøjet almindelig og almindelig førtidspension fik det indkomstafhængige pensionstillæg. Andelen var som for folkepensionister lavest for Indre By og Indre Østerbro og højest for Kongens Enghave. Tabel 1.9: Folke- og førtidspensionister pr og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 1999 efter køn og pensionens bestanddele. Af folkepensionisterne modtog 87 pct. af mændene og 94 pct. af kvinderne det indkomstafhængige pensionstillæg, mens 1 og 4 pct. modtog andre tillæg, som fx vente- og alderstillæg tilkendt efter en ældre lovgivning. I gennemsnit fik folkepensionisterne kr. om måneden. At kvinder i gennemsnit fik ca. 800 kr. mere end mænd skyldes dels at en højere andel af kvinderne modtog tillæg, dels at flere af kvinderne var enlige og dermed fik højere pensionstillæg. I gennemsnit fik modtagere af højeste og mellemste førtidspension kr., mens modtagere af forhøjet almindelig og almindelig fik kr. Der var stort set ingen forskel på gennemsnitsbeløbene for mænd og kvinder. Mænd udgjorde 55 pct. af modtagerne af højeste og mellemste pension, der hovedsageligt tilkendes personer under 60 år. For folke- og førtidspensionister er det gennemsnitlige beløb pr. måned i pensionstillæg steget pct. Dette skyldes, at det særlige pensionstillæg for reelt enlige, fra 1999 er overført til almindeligt pensionstillæg. Orientering 2000 nr. 22 5

6 Tabel 1.1. Folke- og førtidspensionister samt modtagere af invaliditetsydelser efter bydel, pr højeste pension Invaliditetsydelse mellemste pension Førtidspensionister forhøjet alm. pension alm. pension i alt Folkepensionister I alt 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.). -3,9-0,4-3,8-2,6-11,4-2,9 1,1-3,6 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.2. Folkepensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr Enlige Gifte 1, hvor I alt Ændring ægtefællen ikke er pension. begge ægtefæller er pension. Andel enlige Folkepension. i pct. af befolkningsgrp. København pct Mænd år ,1 44,9 98,0 80 år og derover ,8 52,6 99,4 I alt ,7 47,2 98,4 Kvinder år ,9 70,6 98,7 80 år og derover ,3 89,3 99,6 I alt ,0 78,5 99,1 Mænd og kvinder år ,2 60,9 98,5 80 år og derover ,6 79,9 99,6 I alt ,9 68,2 98,9 I alt ,0 98,9 Ændring (pct.). -3,6-4,5-4,4-3,9... ¹ Inkl. samlevende. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. 6 Orientering 2000 nr. 22

7 Tabel 1.3. Førtidspensionister efter køn, alder og ægteskabelig stilling, pr Enlige Gifte¹, hvor I alt Ændring ægtefællen ikke er pension. begge ægtefæller er pension. Andel enlige Førtidspension. i pct. af befolkningsgrp. København Mænd pct år ,0 96,8 0, år ,5 83,8 8, år ,4 73,0 30,8 I alt ,1 81,4 7,0 Kvinder år ,6 90,5 0, år ,2 79,4 8, år ,3 73,2 35,8 I alt ,7 77,5 7,0 Mænd og kvinder år ,7 94,4 0, år ,8 81,8 8, år ,2 73,1 33,4 I alt ,9 79,5 7,0 I alt ,3 7,3 Ændring (pct.). -2,7-1,7-7,0-2,9... ¹ Inkl. samlevende. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.4. Folke- og førtidspensionister efter ægteskabelig stilling og bydel, pr Folkepensionister Førtidspensionister Folke-og førtids- I pct. af befolkn. 18 år og derover enlige enlige pensio- nister pensio- pensio- folke- førtids- i alt nister nister med ægtefælle 1 u/pens. med ægtefælle 1 m/pens. med ægtefælle 1 u/pens. med ægtefælle 1 m/pens pct Indre By ,2 3,6 2. Christianshavn ,8 5,7 3. Indre Østerbro ,1 3,4 4. Ydre Østerbro ,6 5,9 5. Indre Nørrebro ,8 6,7 6. Ydre Nørrebro ,9 6,1 7. Vesterbro ,8 5,4 8. Kongens Enghave ,0 8,5 9. Valby ,0 6,6 10. Vanløse ,8 4,6 11. Brønshøj-Husum ,2 7,2 12. Bispebjerg ,1 7,4 13. Sundby Nord ,1 6,3 14. Sundby Syd ,1 6,2 15. Vestamager ,9 6,2 København i alt² ,0 5,9 København i alt² ,7 6,1 Ændring (pct.) -3,6-4,5-4,4-2,7-1,7-7,0-3,6.. ¹ Inkl. samlevende. ² Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2000 nr. 22 7

8 Figur 1.1. Folkepensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 7,0-10,9 11,0-14,9 København i alt 15,0 pct. 15,0-18,9 19,0-22,9 Figur 1.2. Førtidspensionister i pct. af befolkningen på 18 år og derover, pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 3,0-4,4 4,5-5,9 København i alt 5,9 pct. 6,0-7,4 7,5-8,9 8 Orientering 2000 nr. 22

9 Tabel 1.5. Folkepensionister efter køn, alder og bydel, pr år Mænd Kvinder Mænd og kvinder 80 år i alt år i alt år i alt og år og år og derover derover derover 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.) -4,1-2,8-3,7-5,9-1,3-4,0-5,2-1,6-3,9 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Tabel 1.6. Førtidspensionister efter køn, alder og bydel, pr Mænd Kvinder Mænd i alt i alt og år år år år år år kvinder 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt¹ København i alt¹ Ændring (pct.) -9,0-2,5-0,4-2,1 6,6-3,2-5,3-3,7-2,9 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2000 nr. 22 9

10 Tabel 1.7. Modtagere af folkepension efter pensionens bestanddele og bydel, pr Grundbeløb Tillæg Tillæg i pct. pensionstillæg andre tillæg pensionstillæg andre tillæg pct Indre By ,2 4,7 2. Christianshavn ,6 5,1 3. Indre Østerbro ,1 4,7 4. Ydre Østerbro ,4 4,0 5. Indre Nørrebro ,2 5,0 6. Ydre Nørrebro ,3 2,5 7. Vesterbro ,7 3,5 8. Kongens Enghave ,7 1,9 9. Valby ,8 2,9 10. Vanløse ,8 3,5 11. Brønshøj-Husum ,6 2,3 12. Bispebjerg ,1 3,6 13. Sundby Nord ,3 2,7 14. Sundby Syd ,0 2,5 15. Vestamager ,7 3,4 København i alt ,1 3,3 København i alt ,5 68,4 Ændring (pct.) -3,9-3,2-95,3.. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. andre tillæg andre tillæg Tabel 1.8. Modtagere af førtidspension efter pensionens bestanddele og bydel, pr Højeste og mellemste førtidspension Alm. og forhøjet alm. førtidsp. grundbeløb tillæg grundbeløb tillæg invaliditetsbeløb erhv.- udygtighedsbeløb pensionstillæg bistandsog plejetillæg pensionstillæg førtidsbeløb 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) -2,7-2,6 0,0-2,7-0,7-100,0-2,9-2,8-100,0-2,5 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. 10 Orientering 2000 nr. 22

11 Tabel 1.9. Folke- og førtidspension pr og gennemsnitlige pensionsbeløb i januar 1999 efter køn og pensionens bestanddele. Antal personer Ændr. Gnstl. beløb pr. måned mænd kvinder i alt mænd kvinder i alt Ændr København Folkepension pct kr pct. Grundbeløb , ,5 Pensionstillæg , ,9 Andre tillæg , ,4 I alt , ,1 Højeste og mellemste førtidspension Grundbeløb , ,6 Pensionstillæg , ,2 Andre tillæg , ,9 Invaliditetsbeløb , ,5 Erhvervsudygtighedsbeløb , ,4 Bistands- og plejetillæg , ,3 I alt , ,5 Alm. og forhøjet alm. førtidspension Grundbeløb , ,5 Pensionstillæg , ,4 Andre tillæg , ,3 Førtidsbeløb , ,5 I alt , ,4 Modtagere i alt , ,3 Anm.: Antallet af pensionsmodtagere er mindre end antallet af pensionister. Tallene er ekskl. pensionister på plejehjem. Orientering 2000 nr

12 2. Kontanthjælp Statistikken omfatter modtagere af kontanthjælp pr efter lov om kommunal aktivering og bistandsloven, der fra 1. juli 1998 er erstattet af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Statistikken er opgjort efter ydelsesart, udbetalte beløb, familietype og alder. Kontanthjælp til forsørgelse ydes til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og eventuelt familie, når der ikke kan gives hjælp efter anden lovgivning. Ægtefæller har gensidig forsørgerpligt. Kontanthjælp kan desuden ydes som hjælp i særlige tilfælde. Kontanthjælp til forsørgelse omfatter: Hjælp til underhold Hjælp til underhold af forsørgere Hjælp til underhold af ikke-forsørgere Hjælp til unge under 25 år Særlig støtte Hjælp til flygtninge Hjælp til uddannelse mv. Revalideringsydelse Lønvederlag, arbejdsmaskiner mv. Hjælp til flygtninge Aktivering Kommunal Arbejdsformidlingen Hjælp i særlige tilfælde består oftest af: Hjælp til børn med handicap Hjælp til enkeltudgifter Hjælp til sygebehandling, medicin mv. Da samme person kan have modtaget flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af året, vil antallet af modtagere i alt netto være mindre end summen af modtagere af de enkelte ydelser. Tabel 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, pr Antallet af københavnere der modtog kontanthjælp faldt knap 3 pct. til personer i modtog kontanthjælp til forsørgelse, heraf (28 pct.) aktivering og (26 pct.) uddannelseshjælp. Indre By havde med 40 pct. flest aktiveringsmodtagere, mens Sundby Nord og Brønshøj- Husum med 32 og 30 pct. havde relativt mange modtagere af uddannelseshjælp. Godt (32 pct.) af kontanthjælpsmodtagerne fik hjælp i særlige tilfælde modtog kun denne ydelse, hvilket er 10 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere. I Brønshøj-Husum og Vanløse blev der relativt hyppigt ydet særlig hjælp, idet 39 og 38 pct. af kontanthjælpsmodtagerne modtog særlig hjælp, og 19 og 16 pct. modtog kun denne ydelse. Tabel 2.2: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, pr Knap halvdelen (23.000) af kontanthjælpsmodtagerne var enlige uden børn enlige med børn modtog kontanthjælp, denne gruppe havde med 39 pct. den højeste modtagerrate. Generelt havde familier med børn højere modtagerrate end personer uden. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kun fik særlig hjælp, var langt højere for familier med børn end uden. 53 pct. af de enlige med børn og 35 pct. af andre med børn fik hjælp i særlige tilfælde. 12 Orientering 2000 nr. 22

13 Tabel 2.3: Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, pr pct. af kontanthjælpsmodtagerne var enlige med børn. Denne andel varierede fra 9 pct. for Indre By og Vesterbro til 17 pct. i Brønshøj-Husum. I alt faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere knap 3 pct. fra I Indre By faldt antallet 13 pct., mens det steg 8 pct. i Kongens Enghave. Tabel 2.4: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, pr Af de aktiveringsmodtagere var i alderen år. I denne aldersgruppe modtog 46 pct. aktiveringsydelse. Andelen af aktiverede var faldende med alderen. 61 pct. af de modtagere af uddannelseshjælp var i alderen år, aldersgrupperne år og år havde med 28 og 27 pct. også de højeste andele af modtagere med uddannelseshjælp. Andelen af personer der modtog særlig hjælp, og andelen af personer der kun modtog denne ydelse, var stigende med alderen for aldersgrupperne mellem 18 og 60 år. Tabel 2.5: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, pr I alt faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere knap 3 pct. fra Antallet af modtagere i aldersgrupperne under 40 år er faldet, mens antallet af modtagere på 40 år og derover er steget lidt. Tabel 2.6 og figur 2.1: Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel i andel af befolkningen, pr pct. af de årige modtog kontanthjælp. Modtagerraten var højest på Ydre Nørrebro og i Kongens Enghave med 18 pct. og med 6 pct. lavest for Indre By efterfulgt af Indre Østerbro og Vanløse med 8 pct. Tabel 2.7: Gennemsnitlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, pr Modtagere af kontanthjælp fik i gennemsnit kr. i Ydre Nørrebro, der havde den højeste modtagerrate, havde med kr. også den højeste gennemsnitlige udbetaling. Ligeledes havde bydelene med de laveste modtagerrater også de laveste gennemsnitlige udbetalinger. Gennemsnitsbeløbet var kr. i Indre By og 54 og kr. på Indre Østerbro og i Vanløse. Den gennemsnitlige udbetaling til hjælp i særlige tilfælde var uændret kr. i 1998, og varierede fra på Vesterbro til på Ydre Østerbro. Den gennemsnitlige udbetaling steg fra 1997 med kr. for Indre By og Ydre Østerbro, mens den faldt kr. for Valby og Indre Nørrebro. Orientering 2000 nr

14 Tabel 2.1. Kontanthjælpsmodtagere efter ydelsesart og bydel, pr Hjælp til forsørgelse underhold mv. uddan. mv. aktive- i alt i alt rings- ydelse heraf af forsørgere heraf af ikke forsørgere Hjælp til forsørgelse i alt netto Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodtagere i alt netto 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.)... -2,2-0,4-3,9 7,4 8,6-3,9-2,1-4,1-2,8 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.2. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og ydelsesart, pr Enlige Ægtepar og reg. partnerskab Samlevende og samboende med uden med uden med uden Kontanthjælpsydelse børn børn børn børn børn børn I alt heraf revalidering Gennemsnitsbeløb kr. Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørge underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,7 13,1 19,0 5,5 16,8 8,0 13,3. Modtagerrate ,6 13,7 19,5 5,3 17,0 9,0 13,9. 14 Orientering 2000 nr. 22

15 Tabel 2.3. Kontanthjælpsmodtagere efter familietype og bydel, pr med børn Enlige uden børn Ægtepar og reg. partnerskab med uden børn børn Samlevende og samboende med uden børn børn Modtagere i alt Ændring fra pct. 1. Indre By ,3 2. Christianshavn ,4 3. Indre Østerbro ,1 4. Ydre Østerbro ,5 5. Indre Nørrebro ,7 6. Ydre Nørrebro ,2 7. Vesterbro ,6 8. Kongens Enghave ,6 9. Valby ,9 10. Vanløse ,6 11. Brønshøj-Husum ,3 12. Bispebjerg ,9 13. Sundby Nord ,5 14. Sundby Syd ,9 15. Vestamager ,4 København i alt København i alt Ændring (pct.) -2,9-4,2 0,3 3,7 0,8-7,9-2,8. ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.4. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og ydelsesart, pr Under 18 år år år år år år 67 år og dero. Kontanthjælpsydelse Hjælp til underhold mv. i alt heraf hjælp til: underhold af forsørge underhold af ikke-forsørgere Hjælp til uddannelse mv. i alt heraf revalideringsydelse Aktiveringsydelse Hjælp til forsørgelse i alt Hjælp i særlige tilfælde Kontanthjælpsmodt. i alt Modtagerrate ,2 15,2 13,0 17,0 11,2 2,3 0,4 9,5 Modtagerrate ,2 16,7 14,0 17,6 11,0 2,3 0,4 9,9 I alt Orientering 2000 nr

16 Tabel 2.5. Kontanthjælpsmodtagere efter alder og bydel, pr Under 18 år år år år år år 67 år og dero. I alt 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) ,6-10,8-4,3-0,7 2,7 1,0 15,8-2,8 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 2.6. Kontantshjælpsmodtagere efter alder og bydel i andel af befolkningen, pr Under 18 år år år år år år Modtagerrate 67 år og derover i alt årige pct Indre By... 0,2 8,3 6,7 7,3 5,7 1,5 0,3 5,1 6,4 2. Christianshavn... 0,2 13,5 11,6 16,7 11,3 2,4 0,4 9,8 12,6 3. Indre Østerbro... 0,2 9,4 7,1 8,4 7,0 1,7 0,1 5,8 7,6 4. Ydre Østerbro... 0,2 11,6 9,9 12,9 8,4 1,4 0,2 6,7 9,8 5. Indre Nørrebro... 0,1 18,2 15,4 19,3 15,9 2,9 1,1 12,4 16,7 6. Ydre Nørrebro... 0,3 15,5 14,3 24,8 19,4 5,0 2,0 13,7 18,1 7. Vesterbro... 0,2 15,8 12,7 18,3 16,5 5,3 0,4 12,6 15,4 8. Kongens Enghave 0,1 20,3 17,7 24,3 14,1 2,1 0,3 12,4 17,6 9. Valby... 0,3 15,3 13,5 17,0 10,6 1,9 0,4 8,7 12,9 10. Vanløse... 0,2 11,9 8,5 9,6 6,5 1,1 0,1 5,5 8,1 11. Brønshøj-Husum... 0,3 18,7 20,3 20,9 10,0 2,4 0,2 8,9 14,6 12. Bispebjerg... 0,1 17,2 16,2 22,7 14,3 2,2 0,3 11,4 16,5 13. Sundby Nord... 0,2 16,4 15,4 20,5 14,1 2,9 1,0 11,7 15,9 14. Sundby Syd... 0,1 16,6 14,8 15,5 8,9 1,6 0,3 8,5 12,2 15. Vestamager... 0,0 14,7 9,9 15,4 11,0 2,6 0,2 9,3 12,1 København i alt ,2 15,2 13,0 17,0 11,2 2,3 0,4 9,5 13,2 København i alt ,2 16,7 14,0 17,6 11,0 2,3 0,4 9,9 13,8 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. 16 Orientering 2000 nr. 22

17 Figur 2.1. Kontanthjælpsmodtagere18-66 år i pct. af befolkningen år, pr Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 6,0-9,4 9,5-12,9 København i alt 13,2 pct. 13,0-16,4 16,5-19,9 Tabel 2.7. Gennemsnitlig udbetalt kontanthjælp efter ydelsesart og bydel, pr heraf af forsørgere heraf af ikke forsørgere Hjælp til forsørgelse I alt Hjælp underhold mv. uddannelse mv. aktive- i særlige i alt i alt heraf rings- ydelse tilfæl- revaliderinde Kontanthjælpsmodtagere i alt gennemsnitsbeløb (kr.) Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.) 0,3-0,4 0,3-1,1-14,7 15,1 3,6 0,0 4,0 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Orientering 2000 nr

18 3. Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. Statistikken dækker dagpenge udbetalt af det offentlige i forbindelse med sygdom, tilskadekomst, graviditet, fødsel eller adoption og er opgjort efter sagsart, erhverv, alder og køn. Opgørelsen er pr og omfatter alle sager, hvor der i løbet af 1998 er sket en udbetaling af dagpenge. Dagpengeordningerne omfatter alle erhvervsaktive personer, med bopæl og skattepligt i Danmark, der lider et indtægtstab ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, tilskadekomst, graviditet, fødsel eller adoption. Ordningerne gælder både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende herunder medhjælpende ægtefæller. Der er 2 sygedagpengeordninger. Den obligatoriske sikring omfatter alle lønmodtagere fra første hele sygedag og selvstændige efter 3 ugers sygdom. Den frivillige sikring dækker selvstændige under de første 3 ugers sygdom. Der kan maksimalt ydes sygedagpenge 1 år. Ved graviditet og fødsel har kvinder ret til dagpenge 4 uger før forventet fødsel og 24 uger efter. De sidste 10 uger kan benyttes af faderen. Faderen har ret til dagpenge 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen, samt (fra 1. april 1998) uge. Ved adoption har forældrene efter modtagelse af barnet begge ret til dagpenge de første 2 uger og til deling 22 uger herefter. Statistikken omfatter kun dagpenge udbetalt af det offentlige. Sygedagpenge eller løn, som arbejdsgiveren betaler i arbejdsgiverperioden, er ikke omfattet. Arbejdsgiverperioden, der var 2 uger i 1998, er den periode, hvor arbejdsgiveren har pligt til at udbetale dagpenge ved sygdom, men ikke får offentlig refusion. Offentligt ansatte er kun i begrænset omfang medtaget i statistikken, da den offentlige arbejdsgiver i 1998 udbetalte løn i hele sygdomsperioden. Der udbetales sygedagpenge eller ydes refusion fra dagpengesystemet i arbejdsgiverperioden i tilfælde, hvor personen er nyansat, kronisk syg, arbejdsløs, hvor anmeldelses- eller beskæftigelseskravet ikke er opfyldt og i tilfælde hvor mindre arbejdsgivere har frigjort sig fra forpligtelsen ved forsikring. Da samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb, vil antallet af modtagere i alt netto være mindre end summen af de enkelte sagsarter. Tabel omhandler alene lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Tabel 3.1: Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, pr I alt modtog københavnere dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel mv. i Heraf fik sygedagpenge, det er 2 pct. flere end året før. Tabel 3.2: Gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter sagsart, pr Hovedparten af de modtagere af sygedagpenge var lønmodtagere. Den gennemsnitlige varighed var 7 uger for modtagere af sygedagpenge og 16 uger for modtagere af dagpenge i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. At kvinder i gennemsnit modtog dagpenge dobbelt så lang tid som mænd henholdsvis 12 og 6 uger, skyldes hovedsageligt at kvinder er længere på barsel. Tabel 3.3 og figur 3.1 og 3.2: Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter bydel, pr I gennemsnit modtog 12 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge i Modtagerraten var højest i Kongens Enghave med 16 pct. efterfulgt af Sundby Syd og Valby med 14 pct. og lavest for Indre By og Indre Østerbro med 9 pct. 18 Orientering 2000 nr. 22

19 3,6 pct. af arbejdsstyrken modtog dagpenge i forbindelse med fødsel og adoption mv. Andelen varierede fra 2,5 på Vestamager til 4,3 i Brønshøj-Husum. Tabel 3.4 og figur 3.4: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, pr I 1998 modtog lønmodtagere, svarende til 5 pct. af arbejdsstyrken sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden. Modtagerraten var med 8 pct. højest i Kongens Enghave og lavest i Indre By og på Indre Østerbro med 3,5 pct. I gennemsnit fik disse lønmodtagere dagpenge i 13 uger i alt. Antallet af dagpengeuger varierede fra 11 på Ydre Østerbro til 16 på Vesterbro. Hovedparten (73 pct.) af dagpengemodtagerne var i alderen 30 til 59 år svarende til 25 pct. af modtagerne var under 30 år. Tabel 3.5: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, pr Erhvervene offentlige og personlige tjenesteydelser og handel, hotel og restauration havde med og flest modtagere. Tabel 3.6 og figur 3.3: Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter køn, alder og erhverv, pr Af de lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden var mænd og kvinder. Kvinderne havde med 5,2 pct. lidt højere modtagerrate end mændene med 5,0 pct. I gennemsnit var kvinderne 14 dage længere syge end mændene. Det gennemsnitlige antal dagpengeuger i 1998 var 14 for kvinder og 12 for mænd. For begge køn havde ansatte i bygge- og anlægssektoren den højeste modtagerrate og relativt få sygedage, mens personer beskæftiget med offentlige og private tjenesteydelser havde den laveste modtagerrate og flest dagpengeuger kun overgået af personer med uoplyst erhverv. Orientering 2000 nr

20 Tabel 3.1. Dagpengemodtagere efter sagsart og bydel, pr første 2 uger 1 Sygdom lønmodtagere selvstændige i alt kronisk efter første efter netto syge uger uger uger Graviditet, i alt mænd kvin- Dagpengemodtagere fødsel 2 netto der eller adoption 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt Ændring (pct.).. 3,0 9,9 0,2-4,8-2,9 1,7 1,3 1,6 1,8 1,3 ¹ Ekskl. kronisk syge. ² Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.2. Gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter sagsart, pr Dagpengemodtagere Gnstl. antal dagpengeuger i året Gnstl. beløb pr. dagpengeuge i alt Dagpengeart i alt kr Lønmodtagere: første 2 uger¹ ,4 1, kronisk syge ,3 2, efter 2 uger ,2 12, Selvstændige: første 3 uger ,7 2, efter 3 uger ,6 10, Sygdom i alt ,1 7, Graviditet, fødsel el. adoption ,9 16, I alt ,4 9, heraf mænd ,3 6, heraf kvinder ,1 12, ¹ Ekskl. kronisk syge. 20 Orientering 2000 nr. 22

21 Figur 3.1. Modtagere af sygedagpenge i pct. af arbejdsstyrken, Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager Pct. 8,5-10,4 10,5-12,4 København i alt 12,0 pct. 12,5-14,4 14,5-16,4 Figur 3.2. Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel eller adoption i pct. af arbejdsstyrken, Frederiksberg Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro 5. Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 9. Valby 10. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg 13. Sundby Nord 14. Sundby Syd 15. Vestamager 9 København i alt 3,6 pct Pct. under 3 3,0-3,4 3,5-3,9 4 og derover Orientering 2000 nr

22 Tabel 3.3. Modtagerrater og gennemsnitligt antal dagpengeuger og -beløb efter bydel, pr Dagpengemodtagere Gnstl. antal dagpengeuger Gnstl. beløb pr. Modtagere af dagpenge i pct. af arbejdsstyrken dagpenge- i alt netto 2 i året 1 uge sygdom fødsel mv. i alt kr pct Indre By , ,7 3,4 11,8 2. Christianshavn , ,4 2,9 13,1 3. Indre Østerbro , ,6 3,9 12,2 4. Ydre Østerbro , ,8 3,4 13,9 5. Indre Nørrebro , ,1 4,0 14,7 6. Ydre Nørrebro , ,0 3,2 14,9 7. Vesterbro , ,8 3,2 14,6 8. Kongens Enghave , ,4 3,6 19,4 9. Valby , ,9 4,1 17,6 10. Vanløse , ,4 4,1 15,0 11. Brønshøj-Husum , ,6 4,3 17,4 12. Bispebjerg , ,2 3,0 14,9 13. Sundby Nord , ,7 3,7 16,8 14. Sundby Syd , ,4 3,6 17,6 15. Vestamager , ,9 2,5 14,1 København i alt , ,0 3,6 15,2 København i alt , ,9 3,6 15,2 ¹ Både sygdom og fødsel mv. ² Bemærk, at samme person kan have modtaget flere forskellige former for dagpenge i årets løb. ³ Inkl. personer uden for inddeling. Figur 3.3. Modtagerrate og gennemsnitligt antal dagpengeuger for lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden Modtagere i pct. af arbejdsstyrken Dagpengeuger i gennemsnit pr. person Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremst.virks., energi- og vandforsyning Bygge- og anlægs virksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. Transport, post og telekommunikation Finan sieringsvirksomhed mv. Offentlige og pers. tjenesteydelser Arbejdsløse og uoplyst I alt 16 Pct Uger 22 Orientering 2000 nr. 22

23 Tabel 3.4. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter alder og bydel, pr under 30 år Antal dagpengemodtagere år år 67 år og derover i alt Personer i arbejdsstyrken i alt Modtagere antal Gnstl. i pct. af dagpengeuger arbejdsstyrken i året pct. 1. Indre By ,5 14,5 2. Christianshavn ,6 12,0 3. Indre Østerbro ,4 14,7 4. Ydre Østerbro ,4 10,9 5. Indre Nørrebro ,6 13,7 6. Ydre Nørrebro ,0 12,2 7. Vesterbro ,0 16,1 8. Kongens Enghave ,9 13,4 9. Valby ,0 12,5 10. Vanløse ,6 12,6 11. Brønshøj-Husum ,8 13,8 12. Bispebjerg ,5 12,2 13. Sundby Nord ,0 12,8 14. Sundby Syd ,6 13,2 15. Vestamager ,5 13,3 København i alt ,1 13,2 København i alt¹ ,2 12,8 ¹ Inkl. personer uden for inddeling. Tabel 3.5. Lønmodtagere med sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden efter erhverv og bydel, pr Landbrug, fiskeri og råstofudvind. Fremstilling, energi og vand Byggeog anlægsvirksomh. Handel hotelog restaurationsvirks. Transport, post og relekom. Finansieringsvirksomh. mv. Off. og persl. tjenesteydelser Arbejdsløse og uoplyst 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundby Nord Sundby Syd Vestamager København i alt København i alt¹ ¹ Inkl. personer uden for inddeling. I alt Orientering 2000 nr