Evaluering af særlige tiltag til standsning af spøgelsesbilister
|
|
- Sven Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af særlige tiltag til standsning af spøgelsesbilister Dato Marts 2018 Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Telefon vejdirektoratet.dk SE EAN
2 2
3 Indhold Resumé... 5 Baggrund... 6 Status og udvikling... 6 Ulykker med spøgelsesbilister... 7 Tiltag til standsning af spøgelsesbilister... 9 Almindelige tiltag Særlige tiltag Udenlandske studier og erfaringer
4 4
5 Resumé Vejdirektoratet har i 2015 og 2016 indsamlet oplysninger om effekten af henholdsvis lane lights og 3D STOP afmærkning til standsning af spøgelsesbilister. Cirka halvdelen af de spøgelsesbilister, der er registreret på ramper med lane lights er vendt rundt når de har set lane lights. Det har vist sig, at der fortsat er en del udfordringer med drift af systemet. Dette skyldes blandt andet, at lysene, der fræses ned i vejen bliver ramt i forbindelse med snerydning. Dette betyder, at der en del af lysene, der skal udskiftes, hvilket resulterer i hyppige udskiftninger og en høj årlig driftsudgift. Tidligere udfordringer med fejldetektering på f.eks. spøgelsesblinkene ser ud til at være løst ved lane lights. På baggrund af ovenstående finder Vejdirektoratet, at lane lights eller lignende elektroniske løsninger fortsat kan anvendes på frakørselsramper. Da løsningen er relativt dyr og det ligeledes har vist sig, at der kan være udfordringer med drift af systemerne er det en løsning, der kun bør anvendes på ramper, hvor der vurderes at være en særlig høj risiko for, at spøgelsesbilister kører ned af den forkerte rampe. Der er i indsamlingsperioden registreret tre spøgelsesbilister på ramper med 3D STOP. Alle tre vendte om, men det er ikke tilstrækkeligt til at konkludere på effekten af dette tiltag. Der registreres i gennemsnit 2-3 personskadeulykker om året resulterende i 4 tilskadekomne og 1-2 dræbte om året. Selvom der registreres mellem 100 og 150 mulige spøgelsesbilister om året sker der ikke særligt ofte ulykker med spøgelsesbilister. En af grundene til dette kan blandt andet være, at Vejdirektoratets samarbejde med DR P4 Trafik hurtigt får meldinger om spøgelsesbilister ud som trafikmelding i radioen og at meldingerne også hurtigt sendes ud på Vejdirektoratets tjenester til trafikinformation og sendes til bl.a. navigationsanlæg. Erfaringerne fra udenlandske studier indikerer, at man kan nå langt med almindelig afmærkning og med geometrisk opstramning af kryds. Tilsvarende konkluderes, at det ikke er et spørgsmål om at have én standardløsning for alle ramper. Det er vigtigt at have en samlet tiltagspakke at vælge imellem på de enkelte ramper. Det konkluderes tillige, at Danmark er godt med i forhold til arbejdet med spøgelsesbilisme. Undersøgelser fra både Danmark og udlandet viser, at svækkede førere udgør en uforholdsmæssig stor andel af spøgelsesbilisterne. Køretøjstiltag som forskellige førerstøttesystemer har derfor et stort potentiale, og kan f.eks. med skiltegenkendelse hjælpe førere der er på vej ned af en frakørselsrampe. På langt sigt vil f.eks. selvkørende biler, hvor man eliminerer eller reducerer problemet med svækkede førere, kunne reducere problemet med spøgelsesbilisme markant. 5
6 Baggrund Der blev i perioden fra 2008 til 2011 opsat en række særlige tiltag til standsning af spøgelsesbilister, der er kørt ned af en forkert rampe ved indkørsel til motorvejen. Tiltagene er spøgelsesblink, vejpigge, lane lights og 3D STOP afmærkning. Tiltagene indgik i en evaluering, der blev udarbejdet og offentliggjort i efteråret Konklusionen i evalueringen var, at lane lights fungerede tilfredsstillende som tiltag til varsling af spøgelsesbilister, og at 29 ud af 38 spøgelsesbilister på ramper med lane lights var standset og vendt rundt. I evalueringen blev det ligeledes anbefalet at nedtage vejpiggene da disse aldrig kom til at fungere tilfredsstillende. Der blev i stedet etableret 3D STOP afmærkning på de fire ramper, hvor der tidligere var vejpigge. Det blev desuden besluttet, at forlænge forsøget i yderligere 2 år for at indsamle information om effekten af 3D STOP. Lane lights i funktion. Spøgelsesblink 3D STOP Status og udvikling Vejdirektoratet har registreret antallet af indmeldte spøgelsesbilister siden år Siden 2007 har antallet af indmeldte spøgelsesbilister været mellem 100 og 200. I 2009 og 2010 er der gennem politiske forlig bevilget penge til tiltag til standsning af potentielle spøgelsesbilister. Dette har medført, at der er gennemført tiltag i en lang række rampekryds langs motorvejsnettet. I perioden var det årlige antal indmeldte spøgelsesbilister mellem 150 og 200. Det højeste antal indmeldte spøgelsesbilister var i 2010, hvor der blev indrapporteret 199 spøgelsesbilister. Siden 2010 er antal indmeldte spøgelsesbilister faldet, og ligger nu mellem 100 og 150 årligt. Udviklingen fra kan ses i nedenstående graf. 6
7 200 Indrapporterede spøgelsesbilister pr. år Figur 1. Udvikling i antal indmeldte spøgelsesbilister fra Grafen viser antal indmeldte spøgelsesbilister og ikke antal registrerede spøgelsesbilister. Det er ikke alle indmeldte spøgelsesbilister, der genfindes af politiet, ligesom der også kan være spøgelsesbilister, der når at standse eller vende om inden de indrapporteres. Selvom det kan være svært at konkludere på udviklingen i det reelle antal spøgelsesbilister, må det antages at tallene i tabellen peger på en faldende tendens. Ulykker med spøgelsesbilister I perioden fra 2007 til 2016 er registreret 27 personskadeulykker med spøgelsesbilister. Disse har resulteret i 40 tilskadekomne og 15 dræbte. Dette betyder, at der i gennemsnit er 2-3 personskadeulykker om året resulterende i 4 tilskadekomne og 1-2 dræbte om året. Tallene varierer en del fra år til år f.eks. var der 5 personskadeulykker med 5 dræbte og 5 tilskadekomne i 2007 mens der er 4 år, hvor der ikke er registreret dræbte. I 16 af de 27 ulykker har spøgelsesbilisten været påvirket af narko eller alkohol. Af de øvrige 11 spøgelsesbilister, der har været involveret i personskade ulykker, var 6 over 67 år. Dette underbygger billedet af, at spøgelsesbilister ofte er ældre bilister eller påvirkede yngre bilister. I nedenstående graf kan antallet af personskadeulykker, antal tilskadekomne og antal dræbte pr. år for perioden ses. 7
8 Antal personskadeulykker eller tilskadekomne Antal tilskadekomne Antal dræbte Antal personskadeulykker Årstal Figur 2. Udvikling i antal personskadeulykker, tilskadekomne og dræbte i ulykker med spøgelsesbilister i perioden Antallet af personskadeulykker med spøgelsesbilister er forholdsvis konstant. Selvom der registreres mellem 100 og 150 spøgelsesbilister om året sker der ikke særligt ofte ulykker med spøgelsesbilister. De ulykker der sker med spøgelsesbilister er til gengæld ofte meget alvorlige grundet de høje hastigheder, der er involveret i denne type ulykker. I figur 3 fremgår andelen af dræbte og tilskadekomne i ulykker med spøgelsesbilister i forhold til det samlede antal dræbte og tilskadekomne på motorvejsnettet. Det kan ses, at selvom det er alvorlige ulykker, der sker med spøgelsesbilister, udgør de relativt set en begrænset andel af det samlede antal tilskadekomne på motorvejsnettet Tilskadekomne i ulykker med spøgelsesbilister Alle tilskadekomne på motorvej Figur 3. Andelen af dræbte og tilskadekomne i ulykker med spøgelsesbilister i forhold til alle personskadeulykker på motorvejsnettet 8
9 Grunden til, at der sker så relativt få ulykker, kan blandt andet være, at Vejdirektoratet hurtigt forsøger at advare bilister i nærheden. Det er først og fremmest gennem samarbejde med DR P4 Trafik, der gør, at meldinger om spøgelsesbilister hurtigt kommer ud i Trafikradioen. I foråret 2016 blev der i samarbejde med DR P4 Trafik indført en ny måde at udsende meldinger med varsel om spøgelsesbilister på. Meldinger sendes derfor nu ud uden angivelse af køreretning for spøgelsesbilisten. Dette er gjort for at kunne sende meldingen endnu hurtigere ud end tidligere. Desuden reducerer det risikoen for fejl, både i meldingen men også trafikanternes fortolkning af meldingen er blevet lettere. Det nye format på meldingerne er udarbejdet på baggrund af internationale erfaringer fra nogle af Vejdirektoratets samarbejdspartnere i udlandet og har været i høring hos politiet. Tidligere måtte trafikmeldinger om spøgelsesbilister udelukkende afbryde almindelige udsendelser, men siden foråret 2016 har DR P4 Trafik åbnet op for, at det også er tilladt regionalt at afbryde radioavisen med den første melding om spøgelsesbilister. Dette gør ligeledes, at meldingen kan komme ud endnu hurtigere. Det nyligt styrkede samarbejde mellem Vejdirektoratet og DR P4 Trafik ved fysisk at sidde ved siden af hinanden i Trafiktårnet har ligeledes betydet, at overlevering af meldingerne går hurtigere og udmeldingstiden er derfor reduceret væsentligt. Ud over at trafikmeldingerne om spøgelsesbilister kommer ud i radioen, sender Vejdirektoratets også meldingerne ud i egne tjenester til trafikinformation og i datafeeds til bl.a. navigationsanlæg. Et andet aspekt i at få meldingerne hurtigt ud, og for at politiet kan reagere hurtigst muligt, er at trafikanter, der ser en spøgelsesbilist hurtigst muligt melder det til politiet. Tiltag til standsning af spøgelsesbilister Tiltagene til standsning af spøgelsesbilister kan helt overordnet inddeles i almindelige tiltag og særlige tiltag. De almindelige tiltag er kendte virkemidler, mens de særlige tiltag er nye(re) produkter, der afprøves. Udfordringen med tiltag til standsning af spøgelsesbilister er, at spøgelsesbilister er en trafikantgruppe, der adskiller sig væsentligt fra gennemsnitstrafikanten. Mange af de spøgelsesbilister, der indmeldes af andre trafikanter findes aldrig af politiet. Dette skyldes enten, at de er vendt om eller kørt væk fra motorvejen igen eller det kan have været en fejlmelding. Det er kun de spøgelsesbilister, der bliver standset man kan få en reel viden om. I 2011 foretog Vejdirektoratet i samarbejde med DTU en interviewundersøgelse af 100 spøgelsesbilister som politiet havde standset i en 11-årig periode. Undersøgelsen resulterede i en rapport, der gav et indblik i, hvilke trafikanter der risikerer at blive spøgelsesbilister, samt hvordan disse bliver spøgelsesbilister. Cirka 60 procent af trafikanterne i undersøgelsen var i en tilstand, der utvivlsomt har påvirket deres evne til at køre bil og deres vurderingsevne. Dette forhold kan have været medvirkende til spøgelseskørslen. Spøgelseskørslen opstår typisk ved, at bilisten enten kører ned af den forkerte rampe eller ved at de vender bilen på motorvejen og kører i den forkerte retning. Cirka en tredjedel af spøgelsesbilisterne i undersøgelsen kørte ned af den forkerte rampe, og tilsvarende var der cirka en tredjedel, der vendte rundt på motorvejen. Det var ikke muligt at finde ud af, hvordan den sidste tredjedel blev spøgelsesbilister. 9
10 Dette gør, at tiltag til standsning af spøgelsesbilister skal rettes mod trafikanter, der ikke er i den normale målgruppe for vejvisning og andre tiltag på vejnettet. Tilsvarende vil et tiltag på ramper ikke forhindre alle spøgelsesbilister da minimum en tredjedel af spøgelsesbilisterne ser ud til at vende rundt på motorvejen. Endelig er en del af spøgelsesbilisterne bevidste om hvad de gør, enten fordi de vender rundt eller bakker, når de er kørt for langt, eller fordi de ønsker at begå selvmord. Andelen af spøgelsesbilister, der ønsker at begå selvmord er relativt lavt, men da de ønsker at køre ind i en modkørende vil de fylde mere i ulykkesstatistikken. En nylig gennemgang af lignende udenlandske undersøgelser viser i store træk samme konklusioner. I studier fra henholdsvis USA og Japan er det vist, at alder, demens og alkohol er væsentlige faktorer i forhold til risikoen for at blive spøgelsesbilist. Studiet fra Japan underbygger desuden Vejdirektoratets undersøgelse fra 2011 om, hvordan trafikanterne bliver spøgelsesbilister. De har fundet omtrent samme fordeling mellem U-vendinger på motorveje og fejlkørsel i rampekryds. Almindelige tiltag Som en standard er der på alle frakørselsramper fra Motorveje i Danmark opstillet en spøgelsesport. En spøgelsesport består af to tavler med indkørselsforbud samt to pile på kørebanen, der markerer den rigtige køreretning. Der er gengivet et eksempel på en spøgelsesport i figur 4. Figur 4. Eksempel på spøgelsesport på frakørselsrampe I forbindelse med en gennemgang af alle motorvejsramper i hele landet i perioden er der foretaget en række tiltag til opstramning af rampekryds. Formålet med disse ombygninger har været at gøre det lettere for trafikanterne at vælge den rigtige rampe ved tilkørsel til motorvejen og vanskeligere at vælge den forkerte rampe. Tiltagene har blandt andet omfattet ombygning og ændret afmærkning i rampekryds for at gøre det mere besværligt at svinge ned af den forkerte rampe. Det kan f.eks. være ved etablering af heller på den krydsende vej således venstresving ned af frakørselsrampen gøres vanskeligt. Helt generelt dækker de almindelige tiltag over følgende: Vejbelysning på tilkørselsramper for at trække bilisternes opmærksomhed mod den rigtige rampe Den østrigske hånd for at advare spøgelsesbilister om at de er på afveje (Se eksempel i figur 5) Opstramning af kryds både ved ændret afmærkning og justeret vejgeometri Beskæring af beplantning Etablering af spøgelsesport på frakørselsrampen Bedre vejvisning 10
11 Figur 5. Eksempel på østrigsk hånd Der er ikke gennemført en særskilt evaluering af de almindelige tiltag, da det ikke er muligt at adskille effekterne af disse tiltag fra effekterne af andre ændringer på vejnettet. De almindelige tiltag er en forudsætning for, at trafikken vil kunne afvikles. Således er der for eksempel tavler med indkørsel forbudt ved alle frakørselsrampers tilslutning til den skærende vej. Særlige tiltag Der er lavet forsøg med fire typer af særlige tiltag til standsning af spøgelsesbilister. Der er afprøvet spøgelsesblink, vejpigge, lane lights samt 3D STOP afmærkning. Forsøget med vejpigge blev standset i 2014 og er afrapporteret i evalueringen fra det år. Der gives derfor ikke yderligere beskrivelser af tiltag eller resultater her. Under gennemgangen af de enkelte tiltag vil kendskabet til deres effekt blive behandlet. Spøgelsesblink Spøgelsesblink er et sæt røde lamper monteret ovenpå en færdselstavle med indkørselsforbud på frakørselsrampen. De røde lamper vil blinke, når der registreres en trafikant, der kører i den forkerte retning på rampen. Dette tiltag er nu installeret på 13 frakørselsramper. Teknologien bag spøgelsesblinkene har vist sig at være følsom overfor blandt andet vindpåvirkning således at anlæggene blinker selvom, der ikke er en spøgelsesbilist. Det har ikke været teknisk muligt, at gennemføre en effektmåling af spøgelsesblink blandt andet grundet den lave pålidelighed samt det forhold, at der ikke er dataopsamling. Det har derfor ikke kunnet dokumenteres, hvorvidt de har en effekt eller ej i forhold til at advare potentielle spøgelsesbilister. Driftsudgiften har i det seneste år været cirka kr. pr. anlæg pr. år. 11
12 Figur 6. Eksempel på spøgelsesblink Lane lights Lane lights er en række røde løbelys i form af diodelys, der er nedfræset midt i kørebanen på frakørselsrampen. Lysene tænder når der registreres en bilist, der kører i den forkerte retning på frakørselsrampen. De røde lamper vil derefter blinke på en måde, så det fremstår som et løbelys, der kører op i mod trafikanten. Lane lights er pt. installeret på 7 frakørselsramper. Der er monteret kamera ved alle disse ramper, således at spøgelsesbilistfrekvensen kan verificeres og tiltaget som helhed kan evalueres. Figur 7. Eksempel på Lane lights Driftserfaringerne med lane lights har været blandede. Detektering af spøgelsesbilister i dette system har været bedre end for spøgelsesblink. Dette skyldes blandt andet, at detekteringen sker med spoler i stedet for radar. Til gengæld har der været udfordringer med at løbelysene, der er monteret i kørebanen, bliver ødelagt i forbindelse med snerydning. Dette har betydet, at der efter vinter med snefald har været behov for udbedring af skader på lane lights. Reparationen er bekostelig, da der skal foretages fuld afspærring af motorvejsrampen, når der skal udføres reparationer. Udbedringen indebærer ofte natarbejde og omkørsler til andre frakørselsanlæg, hvilket er relativt dyrt. 12
13 Anskaffelsesprisen pr. rampe er ca kr. Driftsudgiften vurderes at udgøre ca kr. pr. år pr. anlæg. Driftsudgiften på kr. er forudsat at der ikke sker skader i forbindelse med snerydning. Levetiden vurderes at være ca. 10 år. Anlæggene blev etableret i 2008/09. Dette har blandt andet bevirket, at der var behov for en større udskiftning af materiel i 2016, hvilket har betydet en engangsudgift på ca kr. Ved den seneste evaluering fra 2014 blev det konstateret, at der på ramper med lane lights var registreret 38 trafikanter, der kørte ned af den forkerte rampe. Af disse vendte 29 om igen mens 9 fortsatte ned af rampen. I årene er, der på de 7 ramper med lane lights, registreret 39, der er kørt ned af den forkerte rampe. Af disse er 23 vendt rundt og kørt op af rampen igen. 16 er fortsat ned på motorvejen. Ud fra videoerne, der er optaget, har det kunnet konstateres, at flere af spøgelsesbilisterne (uvist af hvilken grund) kører bevidst ned af den forkerte rampe f.eks. er der nogle der har havariblinkene tændt mens de kører ned på motorvejen af frakørselsrampen. Lane lights vil ikke have en effekt i disse tilfælde. 3D STOP 3D STOP afmærkning på kørebanen er en retningsbestemt afmærkning. Afmærkningen etableres på en række bølger, der fræses i asfalten. Dette bevirker, at afmærkningen udelukkende er synlig for trafikanter, der kører i den forkerte retning på kørebanen. Afmærkningen vurderes at have en holdbarhed svarende til almindelig kørebaneafmærkning. Figur 8. Eksempel på 3D STOP afmærkning på kørebanen Anskaffelsesprisen pr. rampe er ca kr. Afmærkningen kræver ikke drift, men skal vedligeholdes i form af genmarkering hvert 10. år. Genmarkering koster ca kr. pr. rampe, hver gang 3Dmarkeringen skal genetableres. I forlængelse af evalueringen fra 2014 blev der etableret 3D STOP på de fire ramper, hvor vejpiggeanlæggene blev taget ned. Disse fire ramper er videoovervåget til brug for evalueringen. På de fire ram- 13
14 per er der i registreret 1 bilist, der er kørt ned af den forkerte rampe. Bilisten standsede i nødsporet på rampen og vendte rundt. Det var ikke muligt at afgøre om bilisten reagerede på 3D STOP eller på den modkørende bilist, der kørte op af rampen samtidig. I april 2017 er der registreret yderligere 2 bilister, der er kørt ned af den forkerte rampe. Begge bilister er vendt rundt når de er nået et stykke ned af rampen. Ingen af de to bilister har mødt modkørende, og har derfor formodentlig reageret på 3D STOP afmærkningen. Udenlandske studier og erfaringer I efteråret 2016 er der gennemført et litteraturstudie med gennemgang af forskellige tiltag i 13 lande 1. I de 13 lande anbefales og benyttes primært tiltag indenfor fem kategorier af tiltag: Registrering, udpegning og analyse Vejtiltag Trafikanttiltag Køretøjstiltag Beredskab og redningstjeneste I nedenstående resumeres relevante punkter fra undersøgelsen, som er vurderet at kunne overføres til danske forhold. Registrering, udpegning og analyse er noget alle landene arbejder med. Primært af hensyn til at kunne følge med i udviklingen, og dermed vurdere om der er behov for at implementere nye tiltag. Det er vigtigt at kende både omfanget af spøgelsesbilisme og kendetegnene ved spøgelsesbilisterne for at kunne vurdere behovet samt målrette indsatsen mod spøgelsesbilisme. Med den løbende registrering i Danmark samt med den gennemførte interviewundersøgelse fra 2011 vurderer Vejdirektoratet, at der er et solidt erfaringsgrundlag. Tiltagene indenfor vejtiltag er den type af tiltag, som Vejdirektoratet som vejmyndighed har lettest ved at påvirke. Det vil derfor være den type af tiltag, der beskrives i det efterfølgende. Generelt har der, ligesom i Danmark, været arbejdet med mindre geometriske justeringer af eksisterende rampekryds for at gøre det lettere for trafikanterne at vælge den rigtige rampe og vanskeligere at køre ned af den forkerte. Dette er generelt et tiltag, der kan anvendes på særligt udsatte steder. Tiltagene ligner meget de tiltag, der har været anvendt ved gennemgang af rampekryds i Danmark. Større ombygninger er relativt dyre, og vil derfor som udgangspunkt skulle håndteres i forbindelse med øvrige ombygninger eller nyanlæg. Udover den generelle skiltning, der blandt andet anvendes i Danmark, er der i flere lande suppleret med ekstra skiltning for at tydeliggøre for potentielle spøgelsesbilister, at de er på afveje. Blandt andet er der i flere lande arbejdet med at montere et lavere sæt tavler på eksisterende standere, se eksempel i figur 9. I Californien har man udført forsøg med placering af lavtsiddende tavler med indkørselsforbud. Dette har angiveligt resulteret i en betragtelig reduktion i antal spøgelsesbilister. Tilsvarende er 1 Der er undersøgt tiltag i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Østrig, Tyskland, Frankrig, Slovenien, USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan. 14
15 der arbejdet med supplerende skilte, hvor budskabet formidles på anden måde f.eks. med supplerende tekst eller andre symboler end de traditionelle, se eksempel i figur 10. Desuden er der anvendt forskellige former for afmærkning på kørebane både af mere traditionel karakter f.eks. i form af pile på kørebanen, men også reflekser monteret i kørebanen eller på autoværn har været anvendt. Figur 9. Eksempel fra Frankrig på lavtsiddende tavler og røde blink til varsling af spøgelsesbilister (Wikipedia, Falschfahrer, set april 2017, Figur 10. Eksempel fra Californien på lavtsiddende tavler med supplerende budskab (Wikipedia, Wrong Way Driving, set april 2017, Det konkluderes i flere sammenhænge, at der er behov for forskellige løsninger til forskellige lokaliteter og ikke én standardløsning. Det bør være en samlet tiltagspakke med geometriske justeringer, afmærkning, skiltning, belysning og særlige tiltag med elektroniske skilte, som overvejes pr. lokalitet. For flere af tiltagene beskrevet i studiet er der foretaget en form for effektstudie. Da der sker relativt få ulykker med spøgelsesbilister, og da indrapportering af spøgelsesbilister er behæftet med en vis usikkerhed er resultaterne fra effektstudierne ligeledes behæftet med usikkerhed. Forbedret og supplerende skiltning ved og på ramperne, forbedret afmærkning på rampen samt forbedret afmærkning på den skærende vej er nogle af de tiltag, der synes at have en positiv effekt. Konklusionerne omkring effekterne ser ud til at variere lidt, alt efter om man taler om spøgelsesbilister med begyndende demens, eller om man taler om alkoholpåvirkede førere. Ifølge nogle studier har svækkede førere (alder/påvirket) i større grad opmærksomheden rettet mod vejafmærkning og lavere placerede skilte end normalt placerede skilte. Der har også været gennemført en række forsøg med elektroniske skilte eller detektering af spøgelsesbilister til tidlig varsling af politiet. Generelt viser forsøg med tidlig detektering af spøgelsesbilister på ramper til varsling af politiet, at dette har god effekt, og at politiet ofte når ud, inden der sker ulykker med spøgelsesbilisterne. Hvorvidt det sker oftere end ellers fremgår dog ikke af undersøgelserne. Tilsvarende har der været forsøg med forskellige elektroniske skilte, der aktiveres når der registreres en spøgelsesbilist. Disse har alle haft en eller anden effekt, men det har været vanskeligt at sætte antal på. For flere af forsøgene har der, ligesom i de danske forsøg, vist sig forskellige driftsvanskeligheder. Dette har blandt andet været i form af fejldetekteringer mm. 15
16 Generelt vurderes det, at Danmark langt hen af vejen bruger de samme tiltag som i de andre lande. Dette tyder på, at det i vid udstrækning er de rigtige tiltag, som bruges, og at de traditionelle tiltag i form af afmærkning mv. som bruges nu, stadig bør anvendes. Læs mere på vejdirektoratet.dk 16
Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark. NORTEK møde i Oslo 2010
Spøgelsesbilisme på motorvejene i Danmark NORTEK møde i Oslo 2010 Spøgelsesbilister skaber utryghed og er til stor fare for de øvrige trafikanter. Vejdirektoratet har derfor sat stor fokus på indsatsen
Læs mereNordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen
Nordic Human Factors Guideline Case Study nr. 1 Exit rampe ved Gardermoen Lene Herrstedt 24. Oktober 2011 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Introduktion... 3 Lokaliteten... 4
Læs mereSymboltest april Sammenfatning af resultater af trafikantforståelse af udvalgte symboler og færdselstavler
Symboltest april 2011 Sammenfatning af resultater af trafikantforståelse af udvalgte symboler og færdselstavler Afmærkninger til standsning af vildfarne Spøgelsesbilister Den østrigske hånd : 91 % af respondenterne
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs merePRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR
PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2016
Dato 26. januar 2017 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereSammenhængende systemer Enkeltstående tavler
BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,
Læs mereDet strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014
Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet Trafikanten skal komme nemt og sikkert fra A til B Trafikinformation skal være fælles og sammenhængende Vejnettet
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2016
Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereTØI rapport 1532/2016. Michael W. J. Sørensen. Spøgelsesbilisme. Litteraturstudie om tiltag og effekter
TØI rapport 1532/2016 Michael W. J. Sørensen Spøgelsesbilisme Litteraturstudie om tiltag og effekter TØI-rapport 1532/2016 Spøgelsesbilisme Litteraturstudie om tiltag og effekter Michael W. J. Sørensen
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereForeløbige ulykkestal maj 2016
Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereTrafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden
Trafik på Halsskov Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden 1 1 Svinget Revvej- Skovbrynet Fra begge sider er svinget farligt og uoverskueligt. Der bør derfor opsættes en tavle A 41.1
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs mereTrafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning
Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5
Læs mereEvaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger
Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereKONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 30. juni 2014 14/07479-2 KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereOFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER
OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereSF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013
SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereAf ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard 13. april 2018 Notat om tilskadekomne i København 2007-2017. Forvaltningens adgang til ulykkesdata
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereUlykker med ældre bilister
Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereTEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE
TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereHalvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?
Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereTrafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler
Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler Test 2009 Lene Herrstedt 22. december 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Formål...
Læs mereOperatørrollen hvor langt er vi i dag?
Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger
Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereVejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed.
Vejdirektoratets handlingsplan for trafiksikkerhed. Vejene skal være tilgivende og selvforklarende i bestræbelserne for at nå Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for trafiksikkerhed. Af Henrik S.
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereaf asfalt- og vejarbejdere.
2012/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 17. december 2012 af Henning Hyllested (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Pernille
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereBrush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder. Bestemmelser. Tavleoversigten. Trin I repetition - juni 2016
24-11-2016 Brush-up på paratviden om afmærkning af vejarbejder Trin I repetition - juni 2016 Bestemmelser Tavleoversigten 1 24-11-2016 Fritrumsprofil Tavlehøjde over kørebanens belægningsoverflade Fritrumsprofil
Læs mereHvordan opstår. Ved rasteplads langs motorveje Det kritiske punkt er, hvor exit-rampen fra motorvejen munder ud i rastepladsen.
trafiksikkerhed Hvordan opstår spøgelsesbilisme? En bilist, der utilsigtet kommer til at køre imod færdselsretningen, kaldes en spøgelsesbilist. Hvordan og hvor i vejsystemet opstår spøgelsesbilisme? Hvad
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereHvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?
Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen
Læs mereTrafikantadfærd på 2-1 vej
Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...
Læs merePersonpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest
Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 04-610/3 13. april 2005 Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen for
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereDybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde
Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde Vejforum 6. december 2018 - Thomas Skallebæk Buch & Puk Kristine Andersson, Trafitec Disposition Baggrund
Læs mereStatus for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012
ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 Der har i de seneste år været udgivet en række rapporter vedr. færdselsuheld
Læs mereKompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning
Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler
Læs mereUDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk
Læs mereSF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 173 Offentligt (02) SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Forbedring af sikkerhed
Læs mereTrafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje
Trafiksanering på beboerinitiativ - Fartdæmpning af lokalveje Indholdsfortegnelse: Indledning Om proceduren ved fartdæmpning på beboerinitiativ Om placering og udformning af fartdæmpere Ønsket hastighed
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereEvaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt
Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereINTERN FÆRDSEL INDENDØRS
Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg INTERN FÆRDSEL INDENDØRS Oktober 2010 Katalog over løsninger ved intern færdsel Kataloget over løsninger er tænkt som inspiration til virksomheder, der står overfor igangsætning
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereMedlemsforslag om parkeringsafmærkning (2011-77965). Indstilling og beslutning. Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen,
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Parkering NOTAT 26-08-2011 Notat om gul kantstensmarkering 1. Opdrag Medlemsforslag om parkeringsafmærkning (2011-77965). Indstilling og beslutning.
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereHastighedstilpasning. Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler. 20. december 2006. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund
Hastighedstilpasning Evaluering af forsøg med brug af VMS- tavler 20. december 2006 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereTRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. februar 2013 13/02313-? Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL OPDATEREDE MÅNEDSFAKTORER 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mere