Uanmeldt tilsyn hos Kildebakken plejecenter, Fakta om tilsynet. 2. Samlet tilsynsresultat for Kildebakken plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Plejecenter Uanmeldt tilsyn hos Kildebakken plejecenter, Fakta om tilsynet Nedenfor præsenteres tilsynssted samt tilsynets datagrundlag og metoder kort. Plejecentrets navn og adresse Kildebakken Plejecenter Varbergvej Haderslev Leder Kirsten Raun Østergaard Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg d kl :45 Datagrundlag Ved tilsynet blev der foretaget stikprøver i forhold til 2 borgere der, om muligt, har forskellig plejetyngde og som har givet tilsagn til at deltage. Dataindsamlingen blev foretaget ved interview/samtale i borgers hjem. To medarbejdere, leder vsamt teamleder blev også interviewet. Der gøres opmærksom på at der inden årets udgang vil være en audit med fokus på dokumentation på en vis antal af tilfældige udvalgte borgers journa. Tilsynsførende Kvalitets- og velfærdsteknologikonsulent Lene Bjørn Jensen 2. Samlet tilsynsresultat for Kildebakken plejecenter Tilsynet har gennemført et uanmeldt tilsyn hos Kildebakken plejecenter. På baggrund af det indsamlede datamateriale og den efterfølgende analyse heraf, har tilsynsførende Lene Bjørn Jensen vurderet Kildebakken plejecenter til at være god ved det uanmeldte tilsyn. Resultatet præsenteres nedenfor. Samlet vurdering 1

2 X God Dette betyder, at den leverede hjælp og det skriftlige arbejdsgrundlag er vurderet til at leve op til såvel lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. God med mang Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/el det skriftlige arbejdsgrundlag har mang el er utilfredsstillende, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Alvorlige fejl og mang Dette betyder, at dele af den leverede ydelse og/el det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/el mang, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Mangne er af et sådan omfang el af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en el fe borgere og fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. Det ovennævnte vurderingsresultat er baseret på de principper, der er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af tilsyn på ældreområdet i Haderslev Kommune (Tilsynspolitik 2018). 2.1 Begrundelse for tilsynsresultat Den overordnede vurdering begrundes nedenfor. Styrker Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/el det skriftlige arbejdsgrundlag lever op til tilsynet Beboerne var velplejede og den ene beboer fortalte at han synes det hele var super. Plejecenteret havde en rolig atmosfære til gavn for beboere med demens. Der var øje på beboerne og altanerne var taget i brug i det gode vejr. Medarbejderne fortæl hvordan de ser på beboernes livshistorie og sikre at beboernes behov bliver varetaget, som nogle af de ting de ser, som vigtige for at sikre beboernes mulighed for at leve et værdigt liv. Dette fortæl leder og teamleder også. Leder og teamleder fortæl hvordan de skaber sammenhæng og kontinuitet for beboerne ved at have fast personale i de enkelte leve- bo- enheder og så vidt muligt også fast tværgående personale på denne måde ser beboerne de samme ansigter i deres hverdag. Medinddragelse var noget den ene medarbejder også nævnte ift. at sikre beboernes mulighed for at leve et 2

3 Mang Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/el det skriftlige arbejdsgrundlag ikke lever op til tilsynet Alvorlige fejl og mang Beskrivelse af de punkter, hvor den leverede ydelse og/el det skriftlige arbejdsgrundlag har alvorlige fejl og/el mang, vurderet ud fra lovgivningens krav, kommunens kvalitetsstandarder, øvrige interne beslutninger og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Mangne er af et sådan omfang el af en sådan karakter, at der er tale om kritisable forhold for en el fe borgere værdigt liv. Generelt er det et naturlig indlejret koncept i medarbejderne, leder samt teamleder på plejecenter kildebakken. Det er noget man er bevidst om man gør men det ligger naturligt at gøre det, da de også ser det, som værende til beboerens bedste. Leder, teamleder og medarbejder fortæl hvordan der blive taget højde for maden. Alede til indflytningssamtalen bliver der spurgt ind til om der er noget mad den pågældende slet ikke kan lide. Der bliver også sat en ekstra indsats på med beriget kost når dette er nødvendigt. De har også udviklet en lokal kost- og måltidspolitik, som revideres årligt af en gruppe hvor deres 6 ernæringsass. sygeplejersken samt en medarbejder fra hver leve- bo- enhed deltager. Omsorgsklippekortet er noget de er glade for på Kildebakken, det er med til at sætte fokus på andre former for aktiviteter der glæder beboeren dette indbefatter, blandt andet, at få læst højt, gå en tur og komme en tur hjem til en pårørende. Generelt får tilsynet oplevelsen af at der arbejdes på dokumentationen og at der er fokus på dette. 3

4 og fordrer hurtig / øjeblikkelig handling. 2.2 Tilsynets overordnede bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger og anbefalinger ift. leverandørens fremadrettede udvikling. Bemærkninger Anbefalinger Oversigt over tilsynsresultater for de enkelte mål og indikatorer Mål og Indikatorer God God med mang Mål 1: Borgers mulighed for at leve et værdigt liv Indikator X 1.1 Alvorlige fejl og mang Beskrivelse og vurdering Leder og teamleder fortæl at medarbejderne tager udgangspunk i det enkelte menneskes livshistorie. At borgers behov bliver varetaget. Medarbejderne er gode til at skabe ro omkring beboerne. De oplever at medarbejderne er der for beboerne og at de altid har et øje på beboerne. Det er vigtigt at beboerne oplever at få den hjælp, pleje og omsorg der er behov for. Livshistorien er en naturlig del af arbejdet og er med til at sikre beboernes mulighed for at leve et værdigt liv. Livshistorien kommer ofte fra pårørende, da beboerne ved indflytning alede er for dårlige til at kunne huske. Pårørende er også gode til at få udfyldt livshistorien. Indflytningssamtalen bliver generelt brugt til fe afklarende spørgsmål såsom, hvad er årsagen til at beboer flytter på plejecenter? Her er kontaktpersonen for beboeren også alede fundet

5 Mål og Indikatorer Alvor- og koblet på. Efter indflyftningssamtalen arbejder kontaktpersonen videre med livshistorien, er opsøgende og nysgerrig på denne. Kontaktpersonen har ansvar for at formidle beboerens livshistorier mv. Men alle medarbejdere i teamsene har ansvar for de beboere der er i deres leve- bo- enhed. Leder og teamleder oplever at der er kontinuitet og sammenhæng i arbejdet på Kildebakken, der er fast personale i leve- bo- enhederne og tværgående medarbejder de så vidt muligt også prøve på at koble på specifikke leve-bo- enheder. Medarbejderne fortæl begge om forskellige ting de sikre for at sikre beboerens mulighed for et værdigt liv. F.eks. at sørge for beboerne er pæne i tøjet, skabe en rolig atmosfære og give beboerne en god dag også ved at se på hvad beboerne nyder at lave. Begge medarbejdere arbejder aktivt med livshistorien på denne måde får de et indtryk og et billede af den enkelte borger, hvordan har beboernes barndom været og kan de trække nogle tråde og måske se hvorfor der kommer visse reaktioner fra beboerne ud fra livshistorien. Det er oplevelsen at hvis medarbejderne er rolige så er beboerne også rolige og fø sig trygge. Den ene medarbejder fortæl hvordan hun medinddrager beboerne og gør brug af de resourcer de har og kan bruge, da hun ser dette, som værende vigtigt for at beboerne har mulighed for at leve et værdigt liv. Det hand om, som medarbejder at have roligt kropssprog og skabe noget beboerne kan spejle sig i. Det er også vigtigt at man snakker meget tæt sammen og gør arbejdet nogenlunde ens og genkendeligt for beboerne fortæl den ene medarbejder. Beskrivelse og vurdering lige fejl 5

6 med og Mål 2: Borgerinddragelse og anvendelse af borgers ressourcer i det omfang, det er muligt Indikator 2.1 Mål og Indikatorer X Alvor- Begge medarbejdere har altid haft fokus på at beboerne skal gøre det de kan selv jf. punkt 1. Der er mange grader af hvad beboerne selv kan f.eks. kan nogle selv vaske sig i hovedet, man kan også tage dem med på råd ift. hvilken tøj de skal have på, selvom de ikke kan tale el guide beboerne til at gøre noget selv. Den ene medarbejder fortæl at beboerne skal være med, det er bare sådan det er og det kommer naturligt for hende at arbejde sådan. Leder og teamleder fortæl at de har arbejdet rehabiliterende i en del år. Generelt bliver der i høj grad nødt til at blive samarbejdet når man skal tage vare om borgere med demens. Nogle dækker bord andre fejer i drivhuset. Det er nødvendigt at løse opgaverne med borgere med demens, i den rækkefølge borgere behovene opstår. Både leder og teamleder italesætter borgerinddragelse med jævne melemrum. Beskrivelse og vurdering lige fejl med og Mål 3: Kvaliteten af hjælpen Indikator 3.1 X Begge borgere er velplejede og ser tilfredse ud. Deres omgivelser er ligeså, rene og ryddelige. Tilsynet oplevede to rolige leve- bo- enheder der havde en god atmosfære til gavn for borgere med demens. 6

7 7 Den ene borger fortæl hvordan han ikke har noget at klage over og synes det er super. Maden er godt og medarbejderne er gode. Leder og teamleder fortæl hvordan de sidste år afholdt temadage vedr. personcentret omsorg og problemskabende adfærd og at det i år er fokus på førstehjælp samt implementeringen af det nye dokumentationssystem, Nexus. Det er deres oplevelse at medarbejderne kommer til dem hvis de fø sig udfordret på deres kompetencer. De fortæl endvidere at de trækker på de resourcer der er f.eks. de nye demensvejledere og demensteamet. De afholder større konferencer med fe medarbejder der har kontakt til en pågældende beboer og diskutere udfordringerne samt får lagt en handleplan. Dette skaber også mere tryghed og ro for de medarbejdere der skal løfte opgaverne omkring beboeren. Dette fortæl medarbejderne også og fortæl samtidig med at de reflekterer i det daglige med deres kolleger. Leder og teamleder fortæl hvordan de har én ernæringsass. Pr levebo- enhed dvs. i alt 6. De har også en ernæringsgruppe hvor sygeplejerskeren er tovholder samtidig deltager ernæringsass. og en medarbejder fra hver enhed deltager. I denne gruppe udvik og reviderer de kost- og måltidspolitikken der følges på stedet. Medarbejderne fortæl om hvordan de har varierende mad at byde på. De husker også at variere maden for de beboere der ikke længere har sprog. Hvis beboerne har noget de ikke spiser så undgås dette også og der er altid alternativer at tilbyde f.eks. har de altid suppe i fryseren. Ved indflytning spørges der også ind til om der mad den nye beboer slet ikke kan lide. Hvis der er beboere der er dårlige og har svært ved at spise kommer ernæringsass. ind over og der tages hensyn til særlig kost. Leder og teamleder fortæl at de har sørget for at én gør rent og dette støtter rigtig godt op om at de andre medarbejdere får mulighed for at skabe større livskvalitet ved brug af omsorgsklippekortet og gøre dette

8 Mål og Indikatorer Alvor- ud fra livshistorien. Tiden bliver brugt om det så er til at læse højt, gå en tur el samle fe klip til noget større. Omsorgsklippekortet har skabt opmærksomhed omkring disse oplevelser og om at der skal være tid til sådanne aktiviteter også. Andet der også skaber en god livskvalitet er de hunde de kommer på besøg, medarbejdere, leder og teamleder oplever det som en stor livskvalitet for beboerne. Leder, teamleder og medarbejdere fortæl alle at der er taget billeder til synlig id med billede og afventer at få disse indtil da bruger de navneskilte. Medarbejderne der blev observeret på stedet overholdt uniformsetiketten. Den ene medarbejder fortæl hvordan der er forskel på hvordan man tilgår de enkelte beboere, det hand om at mærke hvilken beboer man har med at gøre, nogen kan lide en mere humoristisk vinkel andre kan bedre lide at man er mere fåmeldt i sin tilgang. Den ene medarbejder der var ny fortæl hvordan hun har fået en god intro til alle beboere og nu ved hvad man plejer at gøre og følger dette så vidt muligt. Begge medarbejdere fortæl at de fø sig klædt på til de opgaver de står overfor. Den ene medarbejder fortæl endvidere at hun ikke er bange for at spørge og går primært til hendes nærmeste kolleger. Det er vigtigt man er fleksibel i sin arbejdsform hvis man ikke får beboeren til at skifte trøje den ene gang så prøver man måske lidt senere. Beskrivelse og vurdering lige fejl med og Mål 4: Dokumentation er opdateret, 8

9 tilstrækkelig og fyldestgørende Indikator 4.1 X Medarbejderne giver udtryk for at det går fremad med dokumentationen det bliver nemmere at finde overblik og de begynder at få styr på det. Hvis de er i tvivl går de til kolleger el de superbrugere der er på stedet. I de tilfælde hvor den ene medarbejder har taget fat i superbrugerne har hun fået hjælp med det samme. Leder og teamleder fortæl hvordan de har en opfølgning med systemadministratorene inden for den næste uge og synes det er en rigtig god ide, de ved det er vigtigt med dokumentationen og oplever at man er gode til at hjælpe hinanden. 9