Konfliktløsning og konfliktopløsning 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konfliktløsning og konfliktopløsning 1"

Transkript

1 Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Denne artikel er skrevet som en del af en bog om systemisk ledelse. Artiklen søger at give en forståelse for konflikter og konflikthåndtering fra et systemisk perspektiv. I første del er der en række generelle overvejelser omkring en systemisk forståelse af konfliktsituationer. I anden del er der to casses om, hvordan man med afsæt i systemteorien kan håndtere konflikter. Af Carsten Hornstrup og Jørgen Gjengedal Madsen, MacMann Berg, At arbejde med konflikthåndtering Når vi arbejder med konflikthåndtering ud fra en systemisk optik, trækker vi på nogle af de grundlæggende elementer i det systemiske univers. Der, hvor den systemiske forståelse af konflikter og konflikthåndtering adskiller sig mest fra den traditionelle opfattelse er, at vi ud fra en systemisk vinkel fokuserer anderledes: Konflikten er ikke konflikten, men måden vi taler om konflikten på (Peter Lang 2003). Det, der her sættes fokus på er, at konflikten ofte skyldes to eller flere (naturlige) forskellige tolkninger af en given sag eller handling. Med naturlig menes, at der er tale om to oplevelser/historier om sagen, som hver for sig giver mening, set ud fra den tolkendes perspektiv. I praksis betyder det, at opgaven bliver, at finde en platform (et domæne) hvor fundamentet/baggrunden for de konfliktende personer/holdninger ikke længere er konfliktende men nærmere to naturlige forskellige måder at anskue en sag på. Desuden er de fleste konfliktsituationer også kendetegnet ved, at der er mange følelser på spil, hvilket yderligere er med til at skabe fastlåste situationer, da stærke følelser ofte får os til at holde endnu stærkere på vores egen version af sagen. 1 Med konfliktopløsning menes, at man ved at bringe de konfliktende historier (parter) ind i samme rum, og undersøge sammenhænge, forskelle og ligheder, får mulighed for, at undersøge og forstå sagens aspekter på et mere kvalificeret niveau, hvilket ofte er med til at får kvalificeret/mindsket eller helt fjernet konfliktmomentet. 2 MacMann Berg er et privat konsulentfirma, der arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på et systemisk grundlag. Med en solid forskningsmæssig forankring og mange års praktisk ledelseserfaring har MacMann Berg løst en lang række opgaver inden for såvel den offentlige som den private sektor. Se øvrige artikler, bogudgivelser og hvad vi kan tilbyde på

2 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 2 af 15 Nedenfor er beskrevet en række dilemmaer ved konfliktfyldte situationer set med en systemisk optik. Dernæst bliver praktisk håndtering af konflikter præsenteret gennem to cases. I den første anvendes Cronen og Pearce s CMM teori (Coordinated Management of Meaning Theory), som analyseredskab, i den anden case anvendes domænerne og Appreciative Inquiry. Når vi vælger at anvende autopoiese/domæner og CMM er det fordi konfliktsituationer ofte er kendetegnet ved fravær af koordinerede meninger (forståelser, antagelser og holdninger). Vi vil illustrere at man ved, at anvende autopoiese/domæner og CMM, som både analyse- og interventionsværktøj, får vi mulighed for at gå fra problemløsning til problemopløsning 3. Først kan det være nyttigt at se lidt på nogle af de fundamentale antagelser bag domænerne og CMM-teorien og den måde vi forstår og arbejder med konflikter på. Vi ser konflikter, som et udtryk for nogle naturlige dilemmaer der ofte er med til at skabe fundamentet for en konflikt. Dilemmaerne: 1. Vi er autopoietiske selvrefererende systemer (Maturana 1998) 2. Sprogets grænser er (den fælles) verdens grænse (Wittgenstein 1953) 3. I konfliktsituationer har vi en tendens til at dyrke den tynde historie (Lang 2003) 4. I konfliktsituationer bruger vi oftest et underskudssprog (Lang 2003) Det første dilemma kan illustreres ved Maturanas tanker om autopoiese og domæner at vi alle har vores eget individuelle billede (ud fra vores eget æstetikkens domæne) af hvad, der er vigtigt og rigtigt i en given situation. Et billede (vores meninger, holdninger eller værdier) der eksisterer i vores eget lukkede autopoietiske univers. Disse billeder eller grundantagelser er konstrueret i samspil med vore omgivelser gennem hele vores liv. De bygger således på en lang række tolkninger af episoder, personmøder, etc. Tolkninger, som er unikke for hver enkelt person. Det første dilemma er således, at vi lever i hver vores univers og tolker herfra det, vi mener at se i omgivelserne. Dette dilemma kommer bl.a. til udtryk ved, at der er en tendens til at danne stereotyper man får en fastlåst mental position, og man låser sit billede af andre fast (Campbell 2000). Et andet element i Maturanas tanker om autopoiese er, at vi, ud over at eksistere i vores eget meningsunivers, altid er i kommunikativ forbindelse med omgivelserne. Vi kan så at sige ikke ikke kommunikerer, men her kommer et andet dilemma ind, et dilemma, der kan illustreres 2 Læs mere om CMM og domæner i bl.a. Hornstrup m.fl. 2004, Cronen og Lang og om Appreciative Inquiry i Hornstrup & Loehr- Petersen 2003.

3 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 3 af 15 ved Wittgensteins pointe om at: Mit sprogs grænse er min verdens grænse (Wittgenstein 1953). Når vi skal koordinere vores billeder/antagelser med andre, sker det via vores kommunikation sprog, kropssprog, etc. Vi kan således kun kommunikere det, vi har et sprog til at formidle. Det betyder, at der i enhver kommunikation vil være mange udeladelser eller mange tolkningsmæssige huller, hvor modtageren af budskabet selv tilføjer elementer for at give mening til det kommunikerede. Er der, hvad der ofte er tale om i konfliktsituationer, en del følelser på spil, bliver afstanden mellem de forskellige (autopoietiske) oplevelser og tolkninger ofte større. Vi kan således helt bogstaveligt tage Wittgensteins pointe som det andet dilemma. Der hvor sproget stopper, stopper muligheden for at skabe fælles forståelser i en given sag. Et tredje dilemma, som også er et sprogligt dilemma, er det Peter Lang benævner den tynde historie (The thin story) (Lang 2003). Hermed sætter han fokus på, at den enkeltes historie kun er et lille element i alt det der kunne være relevant i en given sammenhæng. Desuden fremhæver Lang, at vi i konfliktsituationer ofte har en tendens til at forenkle vores historie, så de bliver endnu tyndere og ofte med et ensidigt fokus. Det kan være flertallets men ofte vil det være et mindretal af dominerende stemmer (personer), som sætter dagsordenen i tilspidsede situationer (Weick 19). Et andet kendetegn ved sproget i de historier der fortælles i konfliktfyldte situationer er, at de er bagudrettede rettet mod fortiden (Opcit.). De fremhæver bestemte (ofte få jvf. ovenfor) elementer fra fortiden, som er med til at understøtte en bestemt tolkning. Et fjerde dilemma er, at jo stærkere konflikt, jo større tendens er der til, at historierne om konflikten trives i hver sit rum. De fortælles og genfortælles, hver for sig, i sammenhænge, hvor vi kan være nogenlunde sikre på at hente støtte til vores version. Dermed får de forskellige versioner deres eget liv i hver deres univers. Dette dilemma kunne man kalde udbygning af den tynde historie, men på en måde, som understøtter forskelligheder frem for at åbne op for nye forståelser. Det sidste dilemma vi vil fokusere på, er at konfliktsituationer ofte er kendetegnet ved at man anvender et underskudssprog et negativt sprog, som sætter fokus på fejl og mangler. Igen kan vi bruge en af Peter Langs mange pointer: Ethvert problem er en frustreret drøm (Lang 2003). Når vi har et negativt fokus på en given situation, dvs. når noget ikke fungerer, vil det ofte, uanset om vi siger det eller ej, opleves som: der er nogen, der har skylden. Og netop det negative fokus er med til at give de øvrige dilemmaer en yderligere negativ effekt. Det medfører, at vi bliver mere fokuserede på vores egen sandhed, at vi bliver mindre tilbøjelige til at koble os sprogligt på andre og at de historier vi vælger at fortælle typisk er en meget tynd version.

4 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 4 af 15 Når vi lægger disse dilemmaer sammen, giver det et meget godt billede af, hvorfor mange ledere oplever det at skulle håndtere konflikter som noget meget besværligt. Ud over de nævnte dilemmaer, er ledere, eller opfattes lederen ofte, som en del af konflikten eller af konfliktens kontekst. Hvordan kan man bruge den indsigt til at håndtere konfliktfyldte situationer? Vi har valgt at illustrere det med to små cases, hvor hhv. CMM og domænerne har været anvendt som analyse- og arbejdsredskab. Case 1 Casen beskriver en konflikt imellem et team på 9 personer og deres leder. Igennem længere tid havde lederen haft på fornemmelsen, at der af og til var utilfredshed i krogene. Beskrivelsen indeholder de første tre led i processen, hvor der er fokus på konfliktdelen. Den resterende del af processen forløb mere, som en udviklingsproces, med fokus på formulering af en handleplan og implementering af handleplanen. Konflikten blev for alvor synlig i forbindelse med en flytning til nye lokaler. Her besluttede lederen hvilke medarbejdere der skulle sidde sammen. Det fik utilfredsheden til at bryde ud og kom bl.a. til udtryk i en manglende lyst til at løse de opgaver, som lederen gav til medarbejderne på en konstruktiv og effektiv facon (det skete ikke direkte, men lederen fornemmede klart en stigende langsommelighed i arbejdets udførelse, samt i en stigende uvilje mod at tale med lederen). Da der et par måneder senere skulle ansættes en ny medarbejder, blussede diskussionerne om kontorfordelingen igen op. Uenigheden og konflikterne blev flere og flere. Hver gang der skulle træffes beslutninger, var der problemer med medarbejdernes opbakning til lederens forslag. Det udviklede sig efterhånden til at personalet kun nødtvungent accepterede lederens ret til at lede for til sidst helt at forsøge at ignorere lederens autoritet. Da lederen selv var en aktiv part i sagen, valgte han, at bruge en lederkollega som sparringspartner i forsøget på at løse problemerne. Kollegaen havde både en uddannelsesmæssig og praktisk erfaringsbaggrund, som gjorde vedkommende velegnet som sparringspartner (SP). I undersøgelsesfasen blev domænerne brugt som analyseredskab, mens selve processen med medarbejdergruppen blev gennemført som en AI proces. I første omgang brugte lederen og kollegaen en række møder til at få klarhed over lederens tanker og holdninger. På første møde interviewede kollegaen lederen med fokus på

5 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 5 af 15 produktionens domæne. Lederen havde en fornemmelse af, at en del af problemet bag konflikten var utydelighed omkring opgave- og ansvarsfordelinger samt utydelighed omkring relationen mellem interne og eksterne samarbejdsflader i produktionens domæne. I fokus var teamets opgaver, hvilke rammer og regler der gjaldt for arbejdet. Ligeledes var der fokus på at afdække nuværende og fremtidige arbejdsopgaver, selve opgavefordelingen i teamet og opgavernes/teamets sammenhæng med den øvrige del af organisationen. På baggrund af interviewet beskrev lederen og kollegaen en række forhold, som var af vigtig betydning for håndteringen af konflikten: Teamet har en ensidig/fastlåst skeptisk holdning til lederen og dennes forståelse af gruppens opgave. Der var i teamet usikkerhed omkring lederens og omgivelsernes mere præcise forventninger til opgaveløsningen. Der er i teamet en række forskellige (mere eller mindre skjulte) forventninger til, at bestemte kolleger tager konfrontationen med lederen. Kun en mindre del af teamet gav åbenlyst udtryk for deres holdninger. Ud fra disse udsagn formulerede de en arbejdshypotese: Frustrationerne/konflikten er et udtryk for, at teamet (flertallet) ønsker konflikten bearbejdet. På deres næste møde valgte lederne og kollegaen at gennemføre et interview, med fokus på æstetikkens domæne. Lederen skulle på skift tale ud fra sin egen position, den enkelte medarbejders position og ud fra de centrale samarbejdspartneres position. De overordnede spørgsmål i dette interview var: Hvilke forskellige holdninger/værdier er eller kan være i spil i teamet i forhold til uenigheden/konflikten? Også denne samtale gav anledning til en række forhold/hypoteser om det, som var/kunne være på spil: Internt i gruppen er der modstridende holdninger til lederen som person. Der er stor forskel på holdningerne til lederens ret (autoritet) til at fordele arbejdsopgaverne. Disse holdningsforskelle kan bl.a. stamme fra, at flere medarbejdere har haft et stort selvstændigt råderum under en tidligere leder. Den tidligere leder var rekrutteret fra teamet (teamet havde haft indflydelse) den nuværende udefra (teamet havde haft begrænset indflydelse)

6 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 6 af 15 Efter dette møde formuleredes endnu en arbejdshypotese: Der er mange forskellige følelser, holdninger og dagsordener på spil. Den udtrykte utilfredshed med lederen er ét element (den tynde historie). De to møder havde stor betydning for lederen. Fra at være meget presset og defensiv, blev han gradvis mere refleksiv og mere nysgerrig i forhold til teamets holdninger og hensigter. Desuden gav de to arbejdshypoteser en tro på, at den proces man skulle i gang med, ikke var så lang og så uoverskuelig, som lederen først havde forestillet sig. På baggrund af de to samtaler valgte lederen og SP at tilrettelægge en proces for hele teamet. Man valgte at tilrettelægge den ud fra en fremtidsrettet AI-strategi og valgte samtidig at lade SP indgå som gennemgående processtyrer på forløbet som skitseret nedenfor: 1. Introduktion af processen på et teammøde. 2. Et møde med fokus på at dele lederens tanker om produktionens domæne og koble medarbejdernes ideer herpå. 3. Et møde hvor medarbejderne skulle udtrykke, hvad de fandt det vigtigt at arbejde videre med. 4. Et møde hvor leder og medarbejdere i samarbejde formulerede en strategi og handleplan for det fremtidige arbejde. 5. En (evt. flere) opfølgnings- og evalueringsmøde(r) med deltagelse af SP. Før første møde blev teamet introduceret til planen af leder og SP. Her fik de lejlighed til at stille uddybende spørgsmål i forhold til formålet og hele processen bag. Flere teammedlemmer gav udtryk for nervøsitet men også, at det var godt, at få sat fokus på problemerne. Alle var trygge ved SP og dennes rolle, som processtyrer. Desuden præsenterede lederen og SP en grundlæggende etik for processen: Etiske spilleregler

7 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 7 af Fokus på jobbet alle emner skal kunne besvares positivt ud fra spørgsmålet: Hvordan har dette emne relevans i forhold til den/de opgaver teamet er sat sammen for at løse. 2. Anerkende man udtaler sig på egne vegne (ingen kritik af andres udtalelser). 3. Fortrolighed ved afslutning af hvert møde aftaler teamet, om der er emner, der ikke må tales om efter mødet. 4. Tale/lytte der er pligt til, at man tier og lytter efter, hvad kollegerne/lederen har at sige lad dem tale færdigt før man udtaler sig Som led i første del af processen brugte man et teammøde af ca. 2 timers varighed med henblik på at give teamet mulighed for at få indsigt i lederens hensigter, lederens visioner for teamet og lederens forståelse af omgivelsernes forventninger til teamet (primær fokus på produktionens domæne). I denne del skulle SP interviewe lederen, mens teamet fik en observerende og reflekterende position. Under interviewet udfoldedes lederens tanker, og sparringspartneren fastholdt dem i mindmapform på en flip-over. I interviewet blev der indlagt kortere pauser, hvor medarbejderne i teamet kunne stille opklarende spørgsmål. Disse spørgsmål blev inddraget i interviewet og var med til at udfolde og uddybe lederens billede. Som afslutning på mødet fik medarbejderne mulighed for at koble egne tanker på det, de havde hørt ud fra spørgsmålene: Hvad har overrasket dig mest? Hvor ser du de største overlap mellem det, du har hørt og dine egne tanker? SP spurgte på skift de enkelte medarbejdere om deres tanker. Medarbejdernes tanker blev tilføjet på mindmap som blev et gennemgående arbejdsredskab i den videre proces. Alle af medarbejderne gav udtryk for, at der ikke havde været væsentlige overraskelser der havde været enkelte justeringer og præciseringer, men alt i alt var de overrasket over, at der var så stor overensstemmelse mellem deres egne og lederens tanker. To medarbejdere (to der tidligere havde haft stor frihed) gav dog udtryk for, at der på nogle områder var større afstand mellem lederens tanker og deres egne ønsker. Men specielt den del af interviewet, som havde fokuseret på omgivelsernes forventninger og krav, havde været med til at flytte fokus fra, at det var lederens krav, til at det var nogle udefra kommende krav og ønsker der var sagens kerne. Før næste møde blev hver enkelt medarbejder bedt om at besvare nedenstående spørgsmål. Desuden blev de informeret om, at de på næste møde ville få en mere aktiv rolle og at de på skift ville få mulighed for at svare på spørgsmålene. Det blev også præciseret, at arbejdet ville

8 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 8 af 15 foregå efter samme etiske spilleregler, men, at det var det, medarbejderne ønskede at sætte på dagsordenen, som blev sat i centrum: 1. Hvilke emner er for dig, de (2-3) vigtigste, at sætte fokus på? 2. Hvilke ønsker/håb har du, i forhold til de emner du har valgt (hvad skal der gerne komme ud af processen)? 3. Hvilke ønsker/håb tror du dine kolleger og din leder har? 4. For at indfri disse ønsker/håb, hvilke personlige og professionelle egenskaber, handlemåder, vaner og rutiner skal efter din mening: a. bevares (hvad skal I blive ved med, at gøre/gøre mere af), b. hvad skal udvikles (hvad skal I gøre, som I ikke gør nu) c. og hvad skal afvikles (hvad skal I holde op med)? 5. Hvordan kan du bedst bidrage til at dine og dine kolleger/din leders håb/drømme bliver indfriet? 6. Hvad håber du dine kolleger/din leder vil bidrage med? 7. Hvem (udenfor teamet) kan/skal være jeres hjælper/hjælpere? Det andet møde blev afholdt, som et forlænget teammøde af ca. 4 timers varighed. Som første runde blev alle emnerne skrevet op på en flipover. Her viste der sig en meget stor grad af enstemmighed. Alle havde valgt samarbejde og kommunikation med lederen, og internt i teamet, som vigtige emner. Desuden blev emner, som samarbejde med (navngiven) ekstern samarbejdspartner, opgavefordeling i teamet, ansvarsfordeling i teamet og mellem teamet og lederen også valgt af flere. Man valgte dernæst i enstemmighed at sætte fokus på samarbejde og kommunikation i teamet og mellem teamet og lederen. De øvrige punkter kunne tages op i den videre proces, hvis der fortsat var nogen der ønskede det. Herefter interviewede SP de enkelte medarbejdere på skift lederen blev interviewet som sidste person. I første runde var der fokus på spørgsmål 2 3. Under interviewet skrev SP stikord på flipover. Hvor svarene på spørgsmål 1 var meget ens, var der noget større variation på spørgsmål 2 og 3. Men da alle fik tid til at give udtryk for deres mening uden at blive afbrudt - kom forskelligheden mere til udtryk som forskellige måder at se sagen på end som modstridende ønsker. Efter denne runde fortsatte man med en ny runde med fokus på spørgsmål 4. Her var der langt større enighed. Ved evalueringen af mødet havde flere givet udtryk for, at de havde været i en meget aktiv lytteposition i forhold til de forskellige kollegers udsagn, og bøjede derfor deres udsagn i retningen af det, som var den største fællesnævner. Begrundelserne for denne bøjen mod det fælles var dels: det er jo nødvendigt for, at vi kan komme videre og jeg

9 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 9 af 15 kan jo godt se fornuften i mine kollegers udsagn og holdninger så det er jo naturligt at man bliver klogere undervejs. Den sidste runde spørgsmål gik meget hurtig. Der var stor enighed om, at der var 3 vigtige fokusområder: 1. En præcisering af teamets vigtigste opgaver set i forhold til omgivelserne. 2. En drøftelse af opgave- og ansvarsplaceringen i teamet. 3. En evt. omfordeling af opgaver/ansvarsområder ud fra den enkelte medarbejders ressourcer. I forhold til det videre forløb blev det aftalt, at lederen skulle skabe en større klarhed i forhold til omgivelserne på en række konkrete områder. Desuden skulle alle før næste møde overveje en række konkrete handlingsrettede spørgsmål. Sammenfatning case 1 Casen illustrerer hvordan to centrale elementer i den systemiske værktøjskasse Maturanas domæner og Appreciative Inquiry, kan anvendes som meget nyttige konfliktopløsnings værktøjer. Ved at aktivere forklaringens (refleksionerne) domæne, i samspil med SP, får i første omgang lederen og senere hele teamet hjælp til, at afklare forholdene i produktionens domæne. Det giver lederen et større overblik og overskud til at se på, hvad der udspiller sig i æstetikkens domæne eller de forskellige æstetikker på spil. Man får med andre ord som leder sat flere ord på det, der ligger bag konflikten, og får dermed skabt en mere fyldig historie. Dernæst viser casen, hvordan en anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry) kan være med til at styrke et konstruktivt fokus i processen. Ved at sætte fokus på håb og ønsker kom medarbejderne til at anvende et overskudssprog der i højere grad satte det konstruktive og fremadrettede på dagsordenen. Desuden viser casen, hvordan en udenforstående person, som også har kendskab til organisationen, kan være den, der kan stille de spørgsmål, som giver både leder og medarbejdere anledning til at få et mere nuanceret syn på sagen. Ved aktivt at adskille taleog lyttepositionen, får alle mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med hinandens tanker og holdninger. Case 2 indledning

10 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 10 af 15 Anvendelsen af CMM i den første case sætter fokus på undersøgelsen af de forskellige forståelser der kan være af sagen. På episodeniveau undersøges de konkrete udsagn og handlinger - og deres kontekst. Formålet er at nuancere historierne/udtalelserne og samtidig undersøge konteksten omkring historierne/udtalelserne med henblik på at få så mange forskellige vinkler på sagen som muligt. Undersøgelsen suppleres af et blik på historierne/udtalelserne med relations- og positionsbriller. Her ser man på, hvem der har sagt hvad, i hvilken sammenhæng og hvad har været deres positioner i forhold til hinanden og sagen. Ved at se på sagen fra et episode- og relations-/positionsperspektiv, får man mulighed for, at få indsigt i hvilke historier der hhv. understøtter og supplerer hinanden, hvilke historier der er meget synlige, de mindre synlige historier, og de historier/elementer, som endnu ikke er fortalt. Samtidig får man mulighed for at få indsigt i hvilken relation der er imellem historierne, og ikke mindst den/de der fortæller dem. På næste niveau ser vi på historierne med livsmanuskript og dernæst kulturbriller. Med afsæt i den enkelte involveredes personlige/professionelle historie, sættes der fokus først på de oplevelser, hændelser og personmøder fra deres private og professionelle liv, som er med til at styre, hvordan de bedømmer eller forstår en given sag. Det sidste niveau er kulturniveauet. Hvordan er kulturen i afdelingen/organisationen medspiller i sagen? Desuden kan det være nyttigt, på alle analyseniveauer, at se på omgivelsernes betydning hvordan kan andre interessenter evt. have indflydelse på det, der sker? Når vi i første omgang arbejder struktureret med de fire niveauer adskilt skyldes det, at det skaber et bedre overblik, som man ellers let mister. Ofte vil der i konfliktfyldte historier/episoder være et virvar af udtalelser, handlinger, tolkninger og tolkninger af tolkninger, til stede. Ved at adskille tingene på de forskellige niveauer, får man mulighed for et større overblik og indblik i sagens mangeartede sammenhænge man har påbegyndt vejen mod problemopløsning.. Case 2 en selvstændig gruppe Der var opstået en konflikt i en personalegruppe på 8 personer. I en periode, hvor afdelingslederen havde været fraværende, var konflikten vokset i omfang. Den første dag afdelingslederen var tilbage på jobbet efter fraværsperioden meddelte 3 af de ansatte, at de ville sige op, hvis ikke ledelsen meget hurtigt tog fat om problemerne. Der var tale om en gruppe, som arbejdede i en afdeling, geografisk adskilt fra, hvor lederne havde deres dagligdag og som i høj grad selv forestod den praktiske arbejdsfordeling (og daglige ledelse).

11 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 11 af 15 Afdelingslederen forberedte, sammen med dennes leder, en samtale med personalegruppen. I deres forberedelse valgte de at bruge CMM som analyseværktøj for, at de selv bedre kunne forstå de problematikker der var i spil i gruppen. De startede processen med at sætte fokus på de udtalelser (tale-handling) de begge havde hørt fra de forskellige medarbejdere. Allerede her fik de den første vigtige oplysning. De havde kun hørt fra 5 af de 8 medarbejdere og langt de fleste udtalelser/informationer kom fra de tre, som overvejede at sige op. Udtalelserne handlede for det meste om urimelige og stressede arbejdsforhold med alt for mange opgaver. Desuden havde de hørt om sagen fra kolleger som ikke arbejdede i den pågældende afdeling. Her blev det ligeledes tydeligt, at de dominerende historier stammede fra tidligere kollegaer til de samme tre personer og med nogenlunde samme budskab. En væsentlig opgave ville derfor være at høre de øvrige kollegers historier og oplevelser, i første omgang fra den berørte afdeling, for at gøre historien fyldigere. Dernæst så de på, hvilke episoder de havde hørt beskrevet. Her var der to kendetegn som trådte frem. For det første var der fortrinsvis tale om situationer, hvor flere af de rutinerede medarbejdere (der var 4 med 5 15 års anciennitet, de øvrige 4 havde 1 3 års anciennitet) var fraværende, og hvor de mest rutinerede af de tilbageværende, måtte tage en meget stor del af den ekstra arbejdsbyrde. En anden vigtig opgave ville derfor være at se nærmere på den måde gruppen fordelte opgaverne på. På næste niveau med hensyn til positioner og relationer gav oplysningerne om rutinerede og mindre rutinerede medarbejdere anledning til at se nærmere på, hvordan de 8 organiserede sig specielt i perioder hvor kun dele af gruppen skulle være på arbejde. Her blev det tydeligt at de altid arbejdede sammen på tværs af de to grupper (nye gamle). Lederne blev også opmærksomme på, at der var visse funktioner/opgaver, som altid blev løst af de mest rutinerede og at de derfor blev uundværlige, og at der kunne være stor præstige (og dermed muligt prestigetab) forbundet med visse opgaver (bl.a. vagtplaner og kontakt til/samarbejde med eksterne samarbejdspartnere). Desuden var det altid en af de fire rutinerede, der blev valgt til samarbejdsudvalg, projektgrupper, mv. Ved at se på medarbejdernes joberfaringer (professionelle livsmanuskript) kom det yderligere frem at de tre, som overvejede at forlade organisationen, havde været med til at starte den pågældende afdeling og i en periode havde fungeret uden ledelse. Men ingen af de to ledere havde været ansat i organisationen på dette tidspunkt. Afslutningsvis formulerede de to ledere nogle hypoteser om den kultur, der var opstået i den pågældende afdeling sammenhængen med hovedafdelingen/andre interessenter og ikke mindst deres egen rolle heri.

12 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 12 af 15 Den første hypotese: Der havde udviklet sig en meget stærk selvstændighedskultur i afdelingen båret af de tre oprindelige medarbejdere. Dette kom bl.a. til udtryk i kraft af, at man kun meget sjældent bad om hjælp fra ledelsen eller kolleger udenfor afdelingen. Den anden: At der efterhånden var opstået to grupper. En ledergrupper som varetog alle de vigtige funktioner og som dermed var blevet uundværlige. En gruppe af de øvrige kolleger som havde fået/taget en underordnet rolle som mindre ansvarlige for helheden. Denne forskel var nu blevet for stor til at gruppen kunne håndtere den. Den tredje: At der havde udviklet sig noget der kunne minde om en dobbelt-bind situation, hvor gruppen på den ene side ville løse problemerne selv, uden ledelsesindblanding, men at man på den anden side var kørt så fast, at man ikke selv kunne løse problemerne. Det var således, i ledelsens øjne, så tæt gruppen kunne komme på at formulere et ønske om hjælp. I planlægningen af interventionen tog lederne derfor afsæt i at tolke henvendelserne som en invitation til dialog. Man valgte også at tale med hele gruppen på én gang, for at give både lederne og medarbejderne den bedst mulige indsigt i de tanker, holdninger og følelser der var på spil. For ikke at blæse yderligere til den begyndende konflikt i gruppen, valgte lederne en lidt utraditionel arbejdsform. De to ledere valgte at afsætte nogle timer til en fælles drøftelse og de mødtes begge med den samlede gruppe for at overbringe invitationen til det fælles møde og for at tage en kort drøftelse med gruppen om baggrunden og formålet med mødet: at gruppen var i en vanskelig situation, og at der var behov for en fælles snak om, hvordan ressourcer og opgaver skulle fordeles i fremtiden. På mødet skulle afdelingslederen indgå i dialogen mens dennes leder fik rollen som ord-/processtyrer. Som forberedelse til mødet blev medarbejderne bedt om at skrive alt det op, de ønskede at drøfte til mødet: Hvad er for dig de vigtigste emner vi skal drøfte på mødet? Hvad ønsker/håber du bliver resultatet af mødet? Det første spørgsmål var formuleret ud fra et ønske om at møde medarbejderne at give dem mulighed for at formulere deres tanker, ideer, frustrationer og problemer ud fra deres egne præmisser. Det andet spørgsmål havde til hensigt at få medarbejderne til, at formulere deres egne ønsker en invitation til at se fremad.

13 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 13 af 15 Som første punkt på mødet med medarbejderne, blev ledernes overvejelser fremlagt, og man drøftede formålet med mødet som var at skabe en konstruktiv og fremadrettet handleplan for gruppen. Det blev også præciseret, at de emner hver enkelt medarbejder ønskede at drøfte, ville blive drøftet, men ud fra en anerkendende tilgang. I praksis betød det, at man i stedet for at starte med disse emner først tog en runde med fokus på den enkelte medarbejders ønsker og håb for mødet og anvendte disse ønsker og håb som afsæt for den videre proces. Hvis der var emner, man ikke fik fokus på i denne proces, ville der blive taget højde herfor på evt. efterfølgende møder. Søm første led i dialogen blev hver enkelt medarbejder og afdelingslederen spurgt, om deres håb og ønsker. Lederen noterede alle udtalelser på flipover. Dette gav et godt overblik, men det gav først og fremmest en god stemning i gruppen, at tage afsæt i håb og ønsker, i stedet for problemer. Herefter fik alle mulighed for at svare på følgende spørgsmål: Hvilken effekt vil det få på dig og på gruppen hvis du får det du ønsker? Hvad kan du bidrage med for at nå dertil? Hvad ønsker du dine kolleger og dine ledere skal bidrage med? Igen fik alle mulighed for på skift at besvare spørgsmålene, mens lederen tog notater på flipover. Denne runde skabte en synlig konstruktiv stemning i gruppen. Det blev tydeligt, at der var stor overensstemmelse mellem både medarbejdernes ønsker og håb indbyrdes og med lederens ønsker. Både lederne og medarbejderne var overraskede over, at problemerne i løbet af knap 3 timer mere eller mindre var fordampet ud i den blå luft. Dernæst fik alle medarbejdere hver især til opgave at formulere nogle fremtidsrettede udviklingsønsker. Disse ønsker skulle sammenvæve forslag, der kunne opfylde ønskerne fra den første del af mødet med de punkter, de hver isæt havde skrevet, under spørgsmål 1 på forberedelsesskemaet. Den første del af øvelsen, at de hver for sig skulle omformulere deres emne til et fremtidsrettet udviklingsønske blev, ved evalueringen af mødet, beskrevet som meget svær og utrolig konstruktiv. Det havde sat mange på hårdt arbejde, men samtidig gav det dem mulighed for, at være med til at tage ansvar for gruppens videre udvikling. Efter fremlæggelsen af de forskellige forslag, valgte gruppen og lederen i samarbejde fire forslag, som skulle danne udgangspunkt for det videre arbejde. Sammenfatning case 2

14 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 14 af 15 Ved at anvende CMM-modellen i samarbejde med lederen, fik afdelingslederen et godt indblik i nogle af de vigtige byggesten i de problemer gruppen oplevede. Hans forståelse af problemet blev udfoldet og samtidig blev hans egen placering/rolle mere tydelig. Under mødet med medarbejderne fungerede det godt at tage afsæt i håb og drømme selv om flere medarbejdere var skeptiske. Som en enkelt sagde: Vi risikerer at skøjte hen over problemerne. Men efter mødet var alle enige om, at det havde været vigtigt, at man netop IKKE havde taget afsæt i en lang snak om de oplevede problemer. At tage afsæt i håb og ønsker havde derimod skabt en nysgerrig og konstruktiv stemning. Desuden fremhævede medarbejderne, at det, at de selv skulle koble de emner de fandt vigtige med gruppens samlede fremtidsønsker, havde været med til at give det sidste skub i en konstruktiv retning. Ved at skulle koble egne (autopoietiske) billeder på de fælles ønsker, havde de måtte lave en indre forhandling om det individuelle og det fælles. En forhandling som forbandt de to dele, og som gav gruppen et godt fundament til det videre arbejde. Litteratur Campbell, D. (2000): The Socially Constructed Organization, Karnac. Hornstrup, C. & J. Loehr-Petersen (2003): Appreciative Inquiry, DJØF Forlag. Hornstrup, C. m.fl. (2004): Systemisk ledelse, Dansk Psykologisk Forlag. Lang, P. (2003): Undervisningsnoter fra MSc uddannelse i Århus. Lang,P., M.Littele & V.Cronen (1990): The Systemic Professional: Domains of action and the question of neutrality. Human Systems Vol. 1. Maturana, H. (1988): The Tree of Knowledge, Shambala. Wittgenstein, L. (1953): Philosofical Investigations. Blackwell. Weick, K. (2001): Making Sense of the Organization, Blackwell. Om forfatterne Carsten Hornstrup F Ledelses- og organsationskonsulent, MacMann Berg. Cand.scient.pol. og Diploma in Systemic Leadership and Organisation Studies. Erfaren konsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i private og offentlige organisationer. Jørgen Gjengedal Madsen. F Handelsuddannet kombineret med videreuddannelse inden for

15 Konfliktløsning og konfliktopløsning Carsten Hornstrup & Jørgen G. Madsen side 15 af 15 systemisk ledelse, personale- og organisationsudvikling. Har været ansat som konsulent i MacMann Berg siden 2003.

Konfliktløsning og konfliktopløsning 1

Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Konfliktløsning og konfliktopløsning 1 Denne artikel er skrevet som en del af en bog om systemisk ledelse. Artiklen søger at give en forståelse for konflikter og konflikthåndtering fra et systemisk perspektiv.

Læs mere

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den 09-03-2012 kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Spørgsmålstyper genfortolket

Spørgsmålstyper genfortolket Spørgsmålstyper genfortolket Artiklen indeholder et bud på hvordan Karl Tomm's arbejde med at opdele og definere forskellige spørgsmålstyper, 1 kan anvendes i en organisatorisk kontekst. Forfatterne tilføjer

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Systemisk proces med Firkløverskolen

Systemisk proces med Firkløverskolen Systemisk proces med Firkløverskolen I 2005 blev et samarbejde mellem konsulentfirmaet MacMann Berg og specialskolen Firkløverskolen påbegyndt. Samarbejdet førte til et procesforløb på halvandet år, hvor

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Refleksiv og anerkendende kommunikation i Statsfængslet i Ringe Indledning Organisationen Statsfængslet i Ringe Projektet

Refleksiv og anerkendende kommunikation i Statsfængslet i Ringe Indledning Organisationen Statsfængslet i Ringe Projektet Refleksiv og anerkendende kommunikation i Statsfængslet i Ringe Tommy Holst, Statsfængslet i Ringe, Ida Lund, MacMann Berg & Carsten Hornstrup, MacMann Berg Indledning Artiklen beskriver en uddannelses-

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis

Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis Den anerkendende og værdsættende tilgang er kommet på dagsordenen i mange organisationer. Som et alternativ til tidligere tiders

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Lederens hverdag - MBK A/S

Lederens hverdag - MBK A/S Ledelse, konflikthåndtering og personlig planlægning Vil du være bedre til at håndtere udfordringerne i din daglige ledelse? Vil du være bedre til at genkende dine medarbejders grundlæggende forskelligheder?

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Ledelse af institutioner i forandring

Ledelse af institutioner i forandring Ledelse af institutioner i forandring Ud fra et systemteoretisk perspektiv giver artiklen et bud på, hvordan der kan tænkes ledelse inden for institutionsverdenen. Tankerne begrænser sig dog ikke til dag-

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Samlet certificering som systemisk coach

Samlet certificering som systemisk coach Som certificeret systemisk coach fra ATTRACTOR er jeg nu ikke bare coach af navn men også af gavn. Både som leder og coach har jeg nu overskud og metoder til at få teamet og den enkelte person til at finde

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere