Center Børn og Unge. Kontraktmål , Rebild Syd

Transkript

1 Center Børn og Unge Kontraktmål , Rebild Syd Børnehaverne Rebild Syd (Regnbuen og Græshoppen), Daginstitutionerne i Haverslev Ravnkilde (Tuen og Kløvermarken), Haverslev Ravnkilde Skole og Sortebakkeskolen. Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service.

2 Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene.

3 Kontraktmål Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal styrkes m.h.p. at sikre den røde tråd i læringen fra dagtilbud og indskoling. Der skal udvikles formelle, skriftliggjorte og tværgående samarbejder mellem skole og dagtilbud, m.h.p. at sikre overensstemmelse i koblingen mellem læreplansarbejdet i dagtilbud og læringsmålene i indskolingen. Kontraktholdergruppen udarbejder en tydelig formålsbeskrivelse for samarbejdet med krav og mål for output. Kontraktholdergruppen udvælger relevante medarbejdere og skaber tid og ramme for samarbejdet. Der evalueres ved kontraktens udløb ved at distrikterne indsender beskrivelser af de tværgående samarbejder hvori det fremgår hvordan distriktet har sikret en kobling mellem læreplansarbejdet i dagtilbud og læringsmålene i indskolingen. Læring og inklusion segregering Fokus på fortsat inklusion af børn i almenområdet m.h.p. at fastholde en kommunal inklusionsprocent på det politisk besluttede niveau. Der skal i samarbejde med PPR iværksættes en styrkelse af den enkelte institutions beredskabsværn ved formulering af lokale inklusionsstrategier. Kontraktholdere udarbejder inklusionsstrategi i samarbejde med PPR der beskriver en klar opgaveog rollefordeling i arbejdet med beredskabsværn. Der følges op med kvartalsvise møder med centerchefen. skole Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt andelen på kommuneniveau er under det politisk fastsatte niveau. Desuden skal skolerne indsende deres inklusions strategi, hvori rammerne for beredskabsværnet fremgår. Læring og inklusion indsats for drenge Der skal være en særlig fokus på at styrke læring for drengene i dagtilbud og skole. Der skal iværksættes lokale tiltag for at styrke drengenes læring (eksempelvis sprog), hvor der opstilles konkrete mål for tiltaget. Kommunalt arbejdes der på at indgå i et forskningsprojekt i forhold til problematikken Børnehaverne fortsætter med at bevare fokus på forskelligheder og interesser hos både drenge og piger, så dette afspejles i mål og aktiviteter. I SFO erne arbejdes der hele tiden bevidst med at tilbyde aktiviteter, som Kontraktholder for. Kontraktholder evaluerer på lokalt opstillede mål på baggrund af den evalueringsform den enkelte kontraktholder fastsætter i forbindelse med opstilling af mål. Forskningsprojektet evalueres separat.

4 omkring lavt præsterende drenge i indskolingen med særligt fokus på læsning. appellerer til såvel drenge som piger. På de to skoler laves der i perioder drenge/pigeholddeling i bl.a. fagene fysik/kemi og håndværk og design. På Sortebakkeskolen tilbydes E sport som valgfag fra skoleåret 17/18 for at tilgodese drengene. Læring og inklusion* systematisk resultatopfølgning Den systematiske resultatopfølgning af børnenes læring skal styrkes. Der udarbejdes lokale beskrivelser af praksis ift. ledelses og resultatopfølgning af børnenes læring, hvori det fremgår hvilke konkrete datasæt, tests mv. der anvendes til at følge børnenes læring. Herunder hvordan der følges op i forhold til det enkelte barns læring. Anvendelsen af supplerende standardiserede test på skolerne harmoniseres og kontraktholderne på skolerne indgår et forpligtende samarbejde omkring opfølgning. Sortebakkeskolen fortsætter med, at nærmeste leder laver observationer i klasserne. Efter observationen holdes der opfølgningssamtale, hvor nærmeste leder og den observerede lærer deltager. Desuden afholdes der læringssamtaler med klasseteamet, hvor relevant data behandles og der laves aftaler om fremtidig handling. Kontraktholder for Kontraktholder afrapporterer ved kontraktperiodens udløb ved indsendelse af den enkelte institutions praksis ift. ledelse og resultatopfølgning

5 Daginstitutionerne fortsætter med sprogscreeninger og individuel opfølgning, anvendelse af ALLE MED, TRAS, TRASMO, SPU og motorisk screening. Daginstitutionerne fortsætter med systematisk overlevering til skolerne. Der opstartes pilotprojekt med IT afdeling, med formål at øge systematik i dialog, opfølgning og journalisering i SBSYS. Dette skal samtidig øge muligheden for at udpege indsatsområder og styrke den generelle indsats. Kontraktholdere i dagtilbud afsøger mulighederne for sparring mellem sprogpædagoger. Projekt Fælles indsats Fælles Indsats skal styrkes i egen organisation. Der skal i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og MED udvalg sikres lokal implementering og ejerskab til projektet herunder implementeringen af LetDialog. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Kendskabet til FI øges blandt personale og forældrene i tæt samarbejde med fagpersonerne fra de andre centre. LetDialog anvendes løbende til dialog om nye indsatser, herunder også indsatser som ikke hører under Fælles Indsats. Kontraktholder dagtilbud (inkl. kontraktholdere for skoleområdet når projekt Fælles Indsats udrulles hertil) Der udformes en baseline med afsæt i midtvejsevalueringen af Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt indsatserne har haft den ønskede effekt.

6 Projekt Fælles Indsats Den tidlige indsats skal styrkes m.h.p. at sikre børn det rette tilbud på rette tid og sted. Der iværksættes lokale initiativer, der understøtter tidlig opsporing og handling. Der etableres tætte samarbejder med FI teams omkring udsatte børn. dagtilbud afsøger muligheden for tidlig opsporing i Dagplejen, med LetDialog som redskab til fastholdelse af mål og dialog med forældre. LetDialog anvendes som værktøj i overlevering af mål og aftaler mellem hjem,. Der udformes en lokal baseline med afsæt i resultatmålene fra baseline for projekt Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt kontraktenheden har bidraget kvalitativt til opfyldelsen af den overordnede kommunale målsætning med projektet. Samarbejde mellem Dagplejen og daginstitutioner Der skal formuleres en formaliseret samarbejdsaftale mellem dagplejerne og daginstitutioner i de enkelte distrikter m.h.p. at styrke den pædagogiske indsats på 0 3 årsområdet dagtilbud og dagpleje formulerer lokale samarbejdsaftaler. Sprog: Der samarbejdes om sprog, med udgangspunkt i Dagplejens sprogstrategi og den fælles indsats omkring sprog i distriktet. Dagplejen deltager i fælles oplæg. Sprogpædagoger fra børnehaverne indgår som konsulenter i forbindelse med legestue. dagtilbud Der redegøres i evalueringen for det pædagogiske sigte i samarbejdsaftalerne og hvorvidt indsatsen har bidraget til at styrke den pædagogiske indsats. Overgange: Øget formalisering af praksis. Hvornår er der forbesøg og hvornår er der overlevering? Hvem er ansvarlig for hvad, osv. Herunder systematik i overlevering gennem ALLE MED.

7 Samarbejde, generelt: På ledelsesniveau udarbejdes der beskrivelser for formålet med Dagplejens besøg i børnehaverne og muligheden for udvidelse af samarbejdet bl.a. i forhold til legestuer. Samarbejde Den åbne skole/ institution eksterne samarbejder Det eksterne samarbejde skal udbygges m.h.p. at anvende de lokale kompetencer og muligheder til mest mulig gavn for kommunens børn og unge. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Der skal som minimum være 1 samarbejde med Kulturskolen og/eller Ungdomsskolen. Derudover skal skolerne etablere mindst et nyt samarbejde med ekstern aktør inden for de lokale foreninger og lokale virksomheder. Vi fortsætter de gode samarbejder vi allerede har med en række eksterne samarbejdspartnere. Kontraktholder for samt kontraktholdere i CKF Kontraktholder udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal eksterne samarbejder. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang de eksterne samarbejder vurderes at have bidraget til børnenes læring. Samarbejde Børns sprogudvikling Børns sprogfærdigheder ved skolestart skal forbedres via Projekt Sprogstart. Sproggabet mellem sprogstærke og sprogsvage børn ved skolestart skal mindskes Der iværksættes initiativer via samarbejder mellem bibliotek og daginstitutioner/skoler. Bibliotekarer og pædagoger vil i samarbejde gennemføre forskellige sprogaktiviteter i to forløb af 8 ugers varighed. Aktiviteterne er udviklet af projektgruppen i samarbejde med pædagoger og følgeforskere. Undervejs sprogscreenes de medvirkende børn flere gange med henblik på at følge udviklingen. Biblioteket, Tuen og Bakkehusene Evaluering via data fra projektets forskning.

8 Samarbejde Sundhed sunde læringsmiljøer Rebild Kommunes vision om at et sundt liv i en sund kommune skal støttes op af tiltag og initiativer, der fremmer sunde læringsmiljøer. Hver institution/skole iværksætter lokale indsatser for hvordan, der skabes sunde læringsmiljøer. Minimum 1 indsats skal være i samarbejde med Center Sundhed og/eller Center Kultur og Fritid. Hele distriktet sætter særligt fokus på kost og bevægelse. Kontraktholderne skaber mulighed for initiativer til aktiviteter for hele distriktet. Herunder bl.a. arrangement for forældre. Kontraktholder udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal indsatser. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang indsatserne vurderes at have bidraget til opbygning af sunde læringsmiljøer. Sprog og læseudvikling At øge andelen af elever der vurderes som sikre læsere i nationale og standardiserede tests. Sætte fokus på forældre som ressource i barnets sprog og læseudvikling. Sætte fokus på læring i overgangen fra børnehave til skole, og skabe basis for fælles sprog og metode. Der iværksættes konkrete initiativer, der understøtter målsætningen. Daginstitutioner og skoler fortsætter med systematisk opfølgning på det enkelte barns sprogog læseudvikling. Der arrangeres et fælles arrangement for alle forældre med fokus på sprog og læsning. Literacy og numeracy introduceres i et fælles arrangement for medarbejdere i børnehaver, indskoling og SFO. skolerne udarbejder en baseline ud fra skolernes testresultater. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat, der redegør for i hvilket omfang den aktuelle indsats vurderes til at have bidraget til en øget andel elever, der vurderes som sikre læsere. Der udarbejdes en implementeringsplan for arbejdet med literacy og numeracy i de enkelte kontrakter, med løbende opfølgning og koordinering i kontraktholdergruppen.

9 Motorik At øge den systematiske indsats omkring opfølgning og samarbejde på det enkelte barns motoriske udvikling. Der iværksættes konkrete initiativer, der understøtter målsætningen. dagtilbud indleder drøftelser med Center Sundhed om placering af screeninger tidligere på året. I overlevering fra daginstitution til skole udarbejdes en samlet oversigt over re screenede børn. Kontraktholder afrapporterer ved kontraktperiodens udløb. Trivsel Relationer og venskaber At øge elevernes trivsel. Der iværksættes tiltag i skolebestyrelserne i distriktet, i elevrådene, i personalegruppen og i de enkelte klasser, SFO er og børnehaver. Skolebestyrelserne udarbejder en fælles antimobbestrategi og inddrager repræsentanter fra elevrådene. Sortebakkeskolen arbejder med Fri for mobberi skolens koordinatorer på området stiller sig til rådighed for de øvrige institutioner i distriktet. Kontraktholderne for skole og dagtilbud Der evalueres årligt i elevrådene, personalegrupperne og i skolebestyrelserne. I udskolingen på Sortebakkeskolen igangsættes MOT programmet (mod til at sige nej, mod til at leve og mod til omsorg = robuste unge, bedre trivsel, mindre mobning, mindre fravær). I skoleåret 17/18 påbegyndes samarbejdet med MOT coaches og 6. årgang på Hav Rav og på Sortebakkeskolen.

10 Børnehaverne understøtter arbejdet med strategierne gennem arbejde med fællesskab, venskaber og relationer. * Læring og inklusion: Det fastsættes centralt, hvilke datasæt der som min. anvendes til at følge børnenes læring. Der udarbejdes lokalt praksis for ledelses og resultatopfølgning, herunder opfølgning på det enkelte barns læring.