Egedal Kommune. Byggeprogram del I for nyt Rådhus/Sundhedscenter

Transkript

1 Egedal Kommune Byggeprogram del I for nyt Rådhus/Sundhedscenter

2 Behovsanalysen og byggeprogrammet del I er udført af Signal Arkitekter Opgavestiller: Egedal Kommune. Totalrådgiver: Moe & Brødsgaard: Jan Sørensen Underrådgiver: Signal Arkitekter ApS: Gitte Andersen & Christina Wojtaszewski Erik Møller Arkitekter: Rikke Hansen 2

3 Indhold Kapitel 1: Forudsætninger og visioner Forudsætninger og metode Området Vision for det nye Rådhus/Sundhedscenter Ét hus Social bæredygtighed Arkitektur og indretning Arbejdsprocesser og tilstedeværelse Studietur Story Telling en medarbejder Story Telling en borger 23 Kapitel 2: Design Principper Borgernes Rådhus De ansattes arbejdsplads Mødet med borgeren Stemninger og oplevet indeklima 31 Kapitel 3: Fakta om Egedal Kommune Kort om Egedal Kommune Egedal Kommunes Organisation Centrenes interaktionsbehov & nærhedsønsker Centrenes karakteristika Arbejdsbordgrupper 53 3

4 Kapitel 4: Funktionsdiagrammer Arealer Funktionsdiagram; Frontoffice, generelt Funktionsdiagram; Frontoffice Funktionsdiagram; Backoffice Funktionsdiagram; Sundhedscenter Funktionsdiagram; Kælder 71 Kapitel 5: Udearealer Generelle forhold omkring udearealer Parkering Vareindlevering Indgangs- og adgangsforhold 77 4

5 Kapitel 1: Forudsætninger og metode Kapitel 1 fortæller om de overordnede og grundlæggende visioner og forudsætninger for udformningen Rådhuset og Sundhedscenteret. Forudsætningerne og visionerne omhandler både om huset som helhed, huset for medarbejderen, huset for borgeren og hvorledes ønskerne overordnet skal tænkes sammen med Egedals strategi og visioner. 5

6 Kapitel 1: Forudsætninger og visioner 1.1 Forudsætninger og metode Byggeprogrammet er udarbejdet på baggrund af en behovsanalyse udført af Signal Arkitekter, Moe & Brødsgaard og Erik Møller Arkitekter i løbet af efterår/vinter 2011/12. Behovsanalysen tog afsæt i en Workshop d. 25. oktober for Direktionen og Centerchefer. Her blev visionen for det nye Rådhus/Sundhedscenter debatteret og den endelige vision for det nye Rådhus/Sundhedscenter fungerer som succeskriterier for hele processen omkring byggeprogrammet. Fig.1: Opsamling udarbejdet i forbindelse med Workshop d.25. oktober 2011 Interviews og spørgeskemaer Signal har udført interviews med alle Centerchefer samt chefer fra de 3 rådhuse/5 administrationshuse. Direktionen samt de to sekretariater er ikke blevet interviewet. Alle interviews har haft til formål at præcisere fakta og behov om centrene bl.a. i forhold til nærhedsønsker, kultur og karakteristika samt særlig behov mm. Interviews er blevet styrket og præciseret af udsendte spørgeskemaer til alle centre, direktion og 6

7 sekretariater. I Kapitel 3: Fakta om Egedal Kommune tilstræbes at tegne et ligevægtigt billede af centrene. Fokusgrupper Udover interviews med Centerchefer har der været yderligere interviews/dialog med Fokusgrupper for Kantinepersonale, Rådhusbetjente, Fjernarkiv, Center for Borgerservice, Sundhedscenter og F-Med. I november 2011 blev der afholdt en fokusgruppeworkshop med Centerchefer samt et repræsentativt udsnit af medarbejderne på de 3 rådhuse / 5 administrationshuse. Moe og Brødsgaard har afholdt interviews med personale og fokusgrupper vedr. krav til de tekniske forhold. I januar 2012 har Arbejdsmiljøgruppen i Egedal Kommune afholdt interviews med fokusgrupperne vedr. arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold. 1.2 Området Kommunen har udarbejdet en strukturplan for byudviklingsområdet, hvor hovedideen er en sammenfletning mellem byen og landskabet. De landskabelige kvaliteter styrkes og bebyggelsen inddeles i en række nye bydele med forskellige karakterer og bebyggelsesstrukturer Citat fra bilaget Sundhed og Bevægelse Egedal Rådhus og Sundhedscenter bliver et af de første byggerier i det planlagte nye byområde omkring Egedal S-tog station, og vil derfor være spydspids og medvirke til at danne forbillede for de kommende byggerier indenfor byområdet. I lokalplanen beskrives kommunens intentioner for den nye bydel, der tager sit formmæssige udgangspunkt i en klassisk karréstruktur, med gader, pladser og indre gårdrum. Det nye rådhus og sundhedscenter skal således indlejre sig i og tage afsæt i denne type bystruktur, gerne på en nytænkende og visionær måde. Det kommende byggeri er lokaliseret indenfor område A (se Lokalplan), som udgør 1.etape af byudviklingsplanen. Matriklen er omkranset af et 7

8 højere beliggende jernbaneterræn mod vest, gaderum mod nord og øst, og en åben landskabskile mod syd. Det er op til de bydende at skabe en helhedsplan indenfor matriklen, hvor de forskellige aktører rådhus, sundhedshus og fremtidigt plejecenter - finder deres optimale placering dels set i forhold til stedet, byrum, gader og landskab men også set i forhold til de forskellige funktioner. Luftfotos fra Lokalplan. 1.3 Vision for det nye Rådhus/Sundhedscenter. Det nye Rådhus/Sundhedscenter skal være et kulturelt og værdimæssigt ikon set fra omgivelsernes side Citat fra deltager på Workshop for Direktion og Centerchefer Det nye Rådhus/Sundhedscenter skal være et vartegn for Egedal Kommune. Et hus der signalerer æstetik, imødekommenhed, åbenhed og bæredygtighed og hvor helhed, ansvarlighed, respekt, engagement, resultatorientering og handlekraft er fundamentet. Ved en fysisk sammenlægning af de 3 eksisterende rådhuse og ved at bygge Rådhus og Sundhedscenter i ét bringes organisationen tættere sammen og muliggør nye og mere effektive samarbejdsflader mellem Centrene og mellem Rådhuset og Sundhedscenterets faciliteter og et sammenhængende service overfor borgeren / brugeren. Visionspunkter På baggrund af workshop for Direktion og Centerchefer samt efterfølgende dialog med Borgmester, Direktion og Centerchefer er følgende 5 visionspunkter grundlaget for Rådhuset/Sundhedscenteret: 8

9 Et inviterende hus Rådhuset skal være byens hus et sted hvor man mødes i øjenhøjde og hvor borgeren inddrages og bruger Rådhuset /Sundhedscenteret såvel som kommunens kompetencer, viden, omsorg og energi. Det betyder at vi etablerer et hus hvor borgeren er velkommen og møder medarbejderne i uformelle områder såvel som lukkede samtalerum. Helhedstænkning Helhedstænkningen skal afløse silotænkningen og danne grobund for stedets organisering, samspillet med naboer og nærområde såvel som det arbejde der udføres i det. Det betyder at vi etablerer et hus hvor centre og afdelinger placeres ud fra tanken om at faglighed og sparring er den vigtigste parameter for at fremme samarbejde og tværfaglighed. Tværfaglighed og fleksibilitet Ét rådhus/sundhedscenter med en mangfoldig blanding af kulturer skal være grundlaget for lettere adgang til viden og kompetencer samt nye snitflader mellem centre og medarbejdere. Det betyder at vi sidder i åbne fleksible arbejdsområder med få kontorer og hvor der er adgang til hinanden og til en række faciliteter der giver mulighed for at mødes både i uformelle områder og i studie, møde- og projektrum. Menneskeligt overskud Rådhuset skal danne ramme om et sted der befordrer muligheden for at være innovativ, effektiv og engageret. De fysiske rammer skal signalere at huset er en arbejdsplads for yderst kompetente medarbejdere. Det betyder at arbejdspladsen skal indrettes så den passer til det arbejde der udføres at der etableres projektrum, hvor det 9

10 tværfaglige projektarbejde udføres og stillerum, hvor det koncentrationstungearbejde udføres. Fælleskabet i fokus Vi skal have et Rådhus/Sundhedscenter som fokuserer både på deltagelse i fællesskabet og på individet. Der skal fokuseres på processen og den enkeltes arbejde hvad er vores fælles mål og hvad vil vi opnå sammen? Det betyder at der i arbejdsområderne etableres steder hvor de enkelte Centre/afdelinger såvel som medarbejdere kan vise hvem de er og hvad deres arbejde handler om. 1.4 Ét hus Processen viser fælles vilje til mere fællesskab og helhed Citat fra deltager på Workshop for Direktion og Centerchefer At sammenlægge 3 rådhuse/5 administrationssteder vil betyde en væsentlig forskel for det daglige arbejde i Egedal Kommune. I dag er transporttiden en stor daglig omkostning for kommunen. Ét hus vil betyde at alle kompetencer er til stede og til rådighed i huset. Dermed kan arbejdsgange effektiviseres og en sammenhængende borgerbetjening kan ydes. Samtidig er de daglige fysiske rammer i dag ikke optimale i forhold til et ønske om mere samarbejde og videndeling og til de fremtidige generationer. Behovsafdækningen viser store ønsker og en klar forventning om at de nye fysiske rammer vil blive markant bedre og markant anderledes end de nuværende. Ét samlet Rådhus/Sundhedscenter Det nye sted skal rumme både et Rådhus og et Sundhedscenter. Den samlede placering åbner for et tættere samarbejde mellem de udførende enheder, sagsbehandlerne og visitatorerne. Samtidig åbner et fælles sted op for muligheden for at dele faciliteter mellem medarbejderne i de to dele; medarbejderne i Sundhedscenteret kan benytte mødefaciliteter og kantinen til udadvendte aktiviteter med borgere og medarbejdere i Rådhuset kan benytte træningsfaciliteterne i Sundhedscenteret. 10

11 Fig. 2: Fælleszone mellem rådhus, sundhedscenter og lokalsamfund Udover at være en arbejdsplads vil Rådhuset indeholde en udadvendt del der henvender sig både til borgeren / brugeren men som også skal være et samlingspunkt for medarbejderne. I forhold til den arkitektoniske udformning er det vigtigt at der er et skel mellem den udadvendte del og mellem medarbejderdelen / arbejdsområderne og at der er en tydelig indikation af hvad der er tiltænkt medarbejderen, borgeren og brugeren. Borgeren / brugeren I forhold til Kommunens organisering skelnes mellem borgeren og brugeren. Borgeren kommer med et ønske om få direkte rådgivning/hjælp fra kommunen. Den primære indgang og kontakt vil gå via Center for Borgerservice til Center for Plan, Kultur og Erhverv, Center for Teknik og Miljø, Jobcenter og Center for Social Service. Fig. 3: Brugere /borgeres anvendelse af huset 11

12 Brugeren kommer med et mere specifikt ønske om at benytte kommunens kompetencer eller faciliteter. Indgangen vil være enten til Borgerservice, hjælp-til-selvhjælps faciliteter eller den direkte brugeradgang til Sundhedscenteret. Kontakten vil være til Center for Sundhed og Omsorg, Center for Skole og Dagcenter og Center for Social Service. Bedre sammenhæng, overblik og service I dag er de fysiske afstande for store og der er en generel følelse af at der blandt andet pga. de fysiske afstande ikke arbejdes på tværs af Centrene. I det fremtidige Rådhus/Sundhedscenter ønsker man at skabe bedre overblik og sammenhænge mellem de Centre der har ønske om bedre fagligt fællesskab og sammenhængende serviceforløb for borgerne. Fig. 4: Ny interaktion mellem de enkelte centre Et bedre overblik over organisationen som helhed forventes at kunne åbne op for mere tværorganisatorisk samarbejde, erstatte en del intern mailkorrespondance med kortere personlige uformelle møder, målrette informationen og hermed nedsætte reaktionstiderne. Kommunens service vil i fremtiden både have ad-hoc hjælpen i Center for Borgerservice men vil også i højere grad skulle stille kompetencer og 12

13 faciliteter til rådighed. Medarbejderne vil være mere ude og facilitere og igangsætte processer i lokalsamfundet og den stigende grad af civilsamfundsinddragelse vil medføre et behov for at kunne benytte de nye, fysiske rammer i Rådhuset/Sundhedscenterets udadvendte del. 1.5 Social Bæredygtighed Plads til fordybelse, mulighed for at mødes/arbejde på tværs, udsigt, dagslys, gode materialer, godt inventar, godt arbejdsmiljø Udpluk fra gruppeøvelse på Workshop for Direktion og Centerchefer Social bæredygtighed i forhold til medarbejderens hverdag og i forhold til borgeren og brugerens brug af Rådhuset/Sundhedscenteret spiller en væsentlig rolle for Egedal Kommune. Mangfoldighed og plads til den enkelte Egedal Kommune er en organisation med en meget forskelligartet arbejdskultur og forskellige arbejdsprocesser. Det er derfor nødvendigt at skabe et mangfoldigt hus, hvor medarbejderne har mulighed for at etablere de optimale arbejdsbetingelser både i forhold til de forskellige arbejdsopgaver og i forhold til forskellige kulturer og personligheder. Mange Centre har fokus på trivsel og ønsker om rum til at mødes få og mange er entydige. I de nuværende rammer savnes bedre rammer at mødes i. Både i forhold til uformelle småmøder og i forhold til afdelingsmøder. Det stiller krav om let tilgængelige supportfaciliteter både centralt i huset og decentralt i arbejdsmiljøerne. Huset skal være en attraktiv ramme for medarbejderen Rådhuset skal danne ramme om et sted der befordrer muligheden for at være innovativ, effektiv og engageret. De fysiske rammer skal signalere at huset er en arbejdsplads for yderst kompetente medarbejdere Citat fra opsamling på Workshop for Direktion og Centerchefer Det nye Rådhus/Sundhedscenter skal danne ramme om den gode arbejdsplads og samtidig være et oplagt mødested for byens borgere. 13

14 Der ønskes stor fleksibilitet og åbenhed i huset. Den udadvendte del af huset skal kunne benyttes uden for den gængse åbningstid og der skal være mulighed for at borgertorv, kantine, den fleksible mødesal, byrådssal og mødecenter kan indgå som en del af den udvidede åbningstid. Sundhedscenterets træningsfaciliteter ønskes benyttet af og Centre har fokus på trivsel og ønsker om rum til at mødes få og mange er entydige. Der ønskes derudover mulighed for at andre kan benytte huset/dele af huset. Dette kræver, i forhold til husets programmering, at man sondrer mellem den udadvendte og den private zone, således at man ikke behøver at gå på kompromis med sikkerheden og med personfølsomt materiale. 1.6 Arkitektur og indretning Lokalplanen lægger op til en bymæssig bebyggelse, hvor bygningsvolumener definerer byrummet og skaber gader, torve, pladser og gårderum. Der skal lægges særlig vægt på bygningens forhold til omgivelserne og forbindelsen mellem inde og ude, samt kantzonen mellem bygning og omgivelser. Der ønskes et fleksibelt byggeri, hvor strukturering og udformning af rumforløb giver mulighed for at inddele bygningen i mindre nicher og zoner samtidig med at der skabes synergi mellem de forskellige rum og funktioner. Det er et ønske, at stoflighed og variation i facader, lys/skygge, farver, materialitet og kvalitet i materiale valget indarbejdes. Der ønskes samtidig et meget bæredygtigt og grønt byggeri, - et signal der gerne må afspejle sig i det arkitektoniske udtryk. Se Byggeprogram del II samt lokalplan for nærmere beskrivelse af arkitektur og udtryk. Referencefotos; relation mellem inde og ude (SEB), materialitet/farver (Museum Brandhorst), aktivitetsplads (Casa Musica). 14

15 Egedal Kommune ønsker at møde borgerne i øjenhøjde, bl.a. ved at rådhuset præsenterer sig som en imødekommende og moderne servicevirksomhed, hvor man trygt kan henvende sig. Det er ønskeligt at rådhuset fremtræder med en høj grad af transparens, åbenhed og visuel kontakt mellem centre og medarbejdergrupper. Der kan f. eks arbejdes med rum-opdelinger, der er helt eller delvist transparente. Der skal i løsningsforslagene være fokus på at tilvejebringe et godt indeklima, herunder særlig fokus på akustik i arbejdsområderne. Rådhuset og Sundhedscenteret skal indrettes så muligheden for at medarbejderne føler sig trygge både i backoffice og i frontoffice. Der skal foretages nøje vurderinger af hvilke områder borgerne og brugere har adgang til, hvilket skal fremgå af det afleverede projektmateriale. Med ønsket om at benytte rådhuset uden for normal åbningstid skal det tydeliggøres nøjagtig hvordan frontoffice aflukkes fra backoffice. De områder der skal kunne aflukkes fra backoffice er borgertorvet, kantinen, byrådssal og mødecenter. Området skal således kunne benyttes uden for kommunens åbningstid og det skal sikres at der ikke er adgang til andre dele af Rådhus/Sundhedscenteret. I Sundhedscenteret er det ydermere væsentligt at der skelnes mellem adgangene mellem backoffice / depoter / skyllerum og brugerområder (træningsområde og sygeplejeklinik) og mellem backoffice / depoter / skyllerum og de midlertidige boliger. Fig. 5: Tilgængelige funktioner uden for kommunens åbningstid i Frontoffice. 15

16 Hovedindgang Det er vigtigt at hovedindgangen fremtræder tydeligt udefra. Ligeledes skal indgangen til Sundhedscenteret fremtræde tydeligt udefra for de visiterede brugere. I forbindelse med hovedindgangen placeres Borgertorvet. Her henvender man sig som borger eller besøgende hvad enten man har et ærinde i forbindelse med administrationen i Rådhuset eller man skal til et arrangement i kantinen eller mødecenteret. Rummet skal være et rart, imødekommende og spaciøst rum, der indbyder til ophold og giver plads til at borgeren kan blive betjent i andre miljøer end ved en skranke samt i et samtalerum. Fig. 6: Adgangsforhold til huset Borgertorvet skal som udgangspunkt indrettes med to skranker; en generel informationsskranke samt en skranke til pas & kørekort. Det er dog op til de bydende at komme med alternative løsninger der tilgodeser mødet med borgeren på en anden måde, og hvor der samtidig er mulighed for at straksopgaver (som bestilling af pas & kørekort) kan forløbe hensigtsmæssigt. Der ønskes varierede miljøer hvor man både venter og møder borgeren; her tænkes f. eks på et sted man kan hente kaffe mm., et kvik-bibliotek med nye bøger og bogcafé stemning, service-øer hvor medarbejder og en borger kan sidde ved en skærm samt et par lounge områder samt 8-10 borger-pc er i ståhøjde. Indretningen skal være fleksibel og indrettet så løst inventar kan flyttes og give plads til arrangementer eller events. Fast inventar, 16

17 kaffeafhentning skal således placeres så det efterlader mest mulig gulvplads. Opsatte skærme viser hvad der sker i huset og hvor man skal bevæge sig hen hvis man har en aftale eller et møde. Vi er til for borgeren Citat fra Kommunaldirektør Lars Wilms forslag til en ny administrativ organisering. Borgeren skal opleve at medarbejderne er der for dem. Det skal sikres at den individuelle borger respekteres og at de mødes i respektable omgivelser der passer til den enkelte borger. Diskretion skal være en selvfølge og det gælder naturligvis både i de uformelle områder såvel som i de mere formelle faciliteter. Rummet skal indrettes så der er et naturligt flow mellem front og backoffice og mellem Rådhus-delen og Sundhedscenter-delen. Arbejdsområder Arbejdsområderne skal indrettes fleksibelt og kunne understøtte behov for at kunne arbejde både alene og teambaseret. Fig. 7: Differentierede arbejdsmiljøer Med undtagelse af få lukkede kontorer (kantine og Borgemester) tænkes arbejdsområder som åbne områder med adgang til møde/projektrum 17

18 hvor teams kan samles og interne møder afholdes - og stillerum hvor medarbejderen kan trække sig tilbage. De lukkede rum skal kunne indrettes som multifunktionelle rum således at et stillerum kan anvendes til små møder og et møderum/projektrum skal kunne fungere som kreativt rum med tavler på væggene og samtidig til almindelige møder. Arbejdspladser ønskes ikke placeret tæt ved fællesområder og offentlige områder og skal generelt skærmes mod indkig. Arbejdspladser tæt på frontoffice skal således afskærmes mod indgangsområdet og kunne aflåses fra de områder der ønskes benyttet uden for åbningstiden indgangsområdet, kantine og mødecenter. Kantine, byrådssal og fleksibel mødesal Kantinen skal kunne benyttes af 200 personer dagligt og skal kunne rumme op til 500 personer ved arrangementer når kantinen, byrådssalen og den fleksible mødesal slås sammen. Kantinen skal kunne bruges dagligt både til spisning samt til afholdes af småmøder. Den skal derfor både rumme det intime rum, hvor få kan mødes, og det store rum, hvor en afdeling kan mødes. Fig. 8: Organisering af kantine/byrådssal/fleksibel mødesal. 18

19 Byrådssal/møderum og den fleksible mødesal skal ligge i direkte nærhed til kantinen og skal kunne benyttes sammen (Byrådssal og fleksibel mødesal) og såvel som sammen med spiserummet (Spiserum, Byrådssal og fleksibel mødesal). I forbindelse med kantinen skal der etableres et uderum til ca. 100 siddende personer, hvor der om sommeren kan laves mad ved grill, som kan nydes udenfor. 1.7 Arbejdsprocesser og tilstedeværelse Der er udsendt arbejdsprocesskemaer til alle medlemmer af Fokusgruppen. Medlemmerne er blevet bedt om, over en uge i midten af oktober 2011, at forholde sige til 8 kategorier af arbejdstyper knyttet til det fysiske rum. Besvarelserne giver et fingerpeg i forhold til tendenser hos medarbejdere i rådhuset, men er naturligvis ikke statistisk valide i forhold til at repræsentere Centre og underafdelinger. Fig.9: Eksempel på arbejdstypeskema brugt på fokusgruppeworkshop. Diagrammet viser et gennemsnit af alle indkomne besvarelser omsat til en øvelse som viser en fiktiv afdeling for 15 medarbejdere. 19

20 Omsat til procent er følgende de gennemsnitlige arbejdsprocesser i Fokusgruppen: 47 % solitær, 13 % team arbejde, 27 % møder i huset og 13 % møder uden for huset. I samme periode udførte centrene en fysisk optælling over 3 dage med henblik på at kigge på tilstedeværelsen. Resultatet giver et indblik i den aktuelle brug af de eksisterende Rådhuse: Lokation Antal Morgen Middag Aften Gns. % Ølstykke Stenløse Smørum Total Fig.10: Omregnet fysisk optælling fra de 3 eksisterende rådhuse. Optællingen viser at medarbejderne på de 3 rådhuse i gennemsnit er væk fra deres arbejdsplads 35 % af tiden. Sammenlignes de to øvelser er den samlede konklusion at en stor del af arbejdet kan udføres væk fra arbejdsbordet (35-53 %) og dette understreger vigtigheden af at de øvrige faciliteter i arbejdsområderne som befordrer videndeling og samarbejde samt at de øvrige faciliteter i huset er indrettet så de tillige understøtter medarbejdernes arbejdsprocesser. Fokusområder på baggrund af analyse af arbejdsprocesser: Behov for uformelle områder der befordrer småmøder. Behov for områder der befordrer tværfagligt samarbejde. Behov for interne møderum der understøtter de daglige arbejdsprocesser. 20

21 1.8 Studietur En gruppe bestående af Politikere, Direktion, Ledere, repræsentanter samt rådgiverteamet deltog i en referencetur til Viborg Rådhus som åbnede i september 2011 og er tegnet af Henning Larsen Architects. Efterfølgende har følgende punkter har været kommenteret positivt: Ankomsten Borgertorvets udformning og mulighed for at benytte rummet både til daglig brug og til events. Rumligheder de åbne planer og visuelle kig mellem etagerne. Akustikken en imponerende akustik som muliggør at mange sidder sammen og kan koncentrere sig. Fotos fra Viborg Rådhus (Frederik Roed); hovedindgangen, atriet/borgertorvet, de åbne planer og visuelle kig mellem etagerne. 21

22 1.9 Story Telling en medarbejder En dag i det nye Rådhus/Sundhedscenter for en medarbejder Fortællingen er skrevet af en gruppe på Fokusgruppeworkshoppen den Jeg starter med, at der ikke mangler en p- plads til min bil eller cykel. Der er parkeringskælder. Det er vigtigt, at jeg har gode badefaciliteter, hvis jeg er på cykel adskilt mellem herrer og damer, samt gode garderobeforhold. Jeg har et privat skab til mine personlige ejendele. Det er OK at gå ind gennem hovedindgangen. Jeg møder mine kollegaer i fællesrummet. Oplevelsen er lys med kunst og grønne planter. Lyst indbydende, højt til loftet med kunst og et godt indeklima. Akustikken er tilpasset så ingen bliver forstyrret af de kollegaer, der taler i telefon. Der skal tages hensyn til, at der er andre kollegaer omkring én. I arbejdsområderne er det vigtigt, at der er rum, hvor man kan gå ind og være uforstyrret. Der skal være mange møderum både til få og til mange. Fleksible og med skydedøre. Der er ingen enkeltmandskontorer eller lederkontorer. 22

23 1.10 Story Telling en borger En dag i det nye Rådhus/Sundhedscenter for en borger. Fortællingen er skrevet af en gruppe på Fokusgruppeworkshoppen den Stor og lys modtagelse- flot! Borgeren skal opleve, at det ikke bare er en rådhus, men også et sted, hvor der foregår aktiviteter for borgerne f.eks. kvik-bibliotek, mulighed for lån af lokaler, offentlige arrangementer m.v. Der skal være en frontline, men ikke som en skranke måske mere som service-øer, hvor en ansat kan hjælpe. Sundhedscentret skal være synligt eventuelt med møderum som borgerne kan anvende. Hvis der er etager er det vigtigt, at trapper ikke virker som en barriere. Der skal være visuel kontakt uden, det genererer støj. Borgeren må gerne se, at der er liv i hele huset uden at komme på den anden side af frontline. Kantinen skal være tilgængelig for borgerne og med nem adgang i forbindelse med møder. Byrådssalen ligger eventuelt i forlængelse af kantinen og kan åbnes op. Møblementet er fleksibelt og kan flyttes efter behov, således at byrådssalen også kan anvendes til andre formål. 23

24 Kapitel 2: Designprincipper Kapitel 2 fortæller om de fokusområder medarbejder og ledere har givet udtryk for i processen og hvorledes dette kan transformeres om til designprincipper for udformningen af de enkelte områder og rum i Rådhuset og Sundhedscenteret. Fokusområder relaterer sig til hvorledes huset kan blive en del af byen og blive benyttet af andre også uden for de generelle åbningstider -, hvordan arbejdsområder skal tænkes i forhold til forskellige arbejdsopgaver og arbejdsprocesser og hvorledes borgeren der kommer i huset bliver mødt i forhold til diskretion og synlighed. 24

25 Kapitel 2: Designprincipper Kvalificering af materialet fra fokusgruppeworkshoppen I starten af november 2011 blev der afholdt en fokusgruppeworkshop for et udvalg af repræsentanter fra de tre rådhuse/5 administrationshuse både medarbejdere og chefer. 45 personer deltog på workshoppen, der havde til formål at arbejde med visionerne for det nye rådhus gennem forskellige gruppeøvelser. Materialet fra workshoppen er blevet gennemgået og analyseret med henblik på at skulle fungere som designprincipper for selve planlægningen og udformningen af det nye rådhus. Den brugerinvolverende proces skal sikre, at det nye rådhus iscenesættes specifikt efter brugernes ønsker og behov. Fotos fra Fokusgruppeworkshop(Signal). De væsentligste temaer fra workshoppen kan sammenfattes i følgende 3 fokusområder: Borgernes rådhus De ansattes arbejdsplads Mødet med borgeren 25

26 2.1 Borgernes rådhus Hvorfor skal rådhuset holde lukket? hvorfor ikke udnytte det hele døgnet? Citat fra deltager fra fokusgruppeworkshop Fokusgruppeworkshoppen viste et tydeligt ønske om, at det nye rådhus i vid udstrækning skal være et hus for borgerne i Egedal Kommune. Et hus, der kan tilbyde Egedal Kommune mere end selve rådhusfunktionen og som summer af liv både dag, aften og weekend. Rådhusfunktionens fællesfaciliteter som kantine, rådhussal og mødelokaler skal være tilgængelige for både interne og eksterne og skal kunne benyttes til flere forskellige formål. Det er meget at have en rådssal, der kun bliver brugt én gang om måneden Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Frontoffice skal være et åbent rum hvor er muligt for foreninger, organisationer etc. at låne kantinerummet, mødelokaler, byrådssalen m.v. til forsamlinger, møder og lignende. Der skal være arbejdsmiljøer for borgerne til informationssøgning og selvbetjening ved Pc er. "Der skal være events uden for åbningstiden" Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Rådhuset skal samtidig kunne danne rammen om større offentlige arrangementer både dag, aften og weekend. Det nye rådhus skal være et levende og pulserende centrum for Egedal Kommunes borgere. Samtidig er det vigtigt, at huset planlægges med en tydeliggøren af skellet mellem borgernes hus og de ansattes arbejdsplads. 26

27 Stemningscollage der viser de elementer der ønskes i forhold til Borgernes Rådhus. 2.2 De ansattes arbejdsplads Den største udfordring er at tage hensyn til alle de forskellige typer arbejdsgange. Vi skal tænke fleksible indretninger, der kan møde nuværende og kommende behov Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Rådhusets forskellige centre og medarbejdere har forskellige typer opgaver og arbejdsprocesser, og dermed også forskellige behov for de fysiske rammer. Der skal lægges vægt på, at rådhuset planlægges og indrettes med differentierede arbejdsmiljøer, der understøtter de forskelligartede arbejdsprocesser indenfor centrene. Kommunen varetager primært individuelle borgeropgaver, der kræver diskretion Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Efter fokusgruppeworkshoppen står det klart, at en væsentlig del af medarbejdernes arbejdsopgaver vedrører individuelle, fortrolige sager, 27

28 der forudsætter diskretion og respekt for tavshedspligten. Dette forhold er et gennemgående tema hos fokusgruppen og skal indtænkes som en generel præmis for et velfungerende arbejdsmiljø på rådhuset. I den forbindelse ses et betydeligt behov for faciliteter og rum, hvor medarbejderne kan trække sig tilbage og sidde uforstyrret med fortrolige opgaver. Der efterspørges stillerum til alene-arbejde - rum som kan deles mellem medarbejderne, og som i nogle afdelinger vil udgøre rammen om en stor del af arbejdsopgaverne, hvorfor behovet er stort. Fig. 11: Rum til fortroligt arbejde Positivt, at der findes en mellemting mellem storrums-kontorer og enmandskontorer tanken om at kunne arbejde forskellige steder i løbet af en arbejdsdag er rar Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Medarbejderne sidder i dag i enkeltmandskontorer og lukkede arbejdsrum og ser det som en udfordring at komme til at sidde i storrum, da en stor del af deres opgaver ikke egner sig til det åbne arbejdsmiljø. Under forudsætning af, at der etableres rigeligt med faciliteter til det fortrolige arbejde ses en generel interesse overfor et dynamisk og aktivitetsbaseret arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tilhører et hjemområde af åbne arbejdspladser, projektområder og uformelle 28

29 mødesteder. Der lægges op til at etablere nogle fællesområder, hvor man kan deles om møderum, grupperum, café- og loungemiljøer. Stemningscollage der viser de elementer der ønskes i forhold til De Ansattes Arbejdsplads. 2.3 Mødet med borgeren "Nye måder at møde borgeren i åbne områder signalerer imødekommenhed" Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Kommunens direkte kontakt med borgeren har meget forskellige karakter. Mange møder med borgeren handler om vejledning eller rådgivning inden for et særligt emne, og det disse møder med borgeren kan med fordel tænkes at foregå i åbne områder med mødeborde eller i mere uformelle loungemiljøer i rådhusets ankomstmiljø. Mange møder med borgerne er samtaler med en mere sårbar og personlig karakter og kræver, at medarbejdere kan gå afsides med 29

30 borgeren i et samtalerum. Disse samtalerum er højt prioriteret og skal placeres tæt ved det område, borgeren modtages, og på en måde, der ikke udstiller situationen over for alle andre. Der er også situationer, hvor mødet med borgeren er ganske kortvarigt og kan foregå med det samme, når borgeren modtages. Fokusgruppen lægger op til at gå væk fra de regulære lange skranker, for at møde borgeren mere personligt - og ikke som en del af en kø, der skal betjenes. Flere på workshoppen omtaler service-øer som et billede af, hvordan de ønsker det første møde med borgerne mere åbent og individuelt i det nye rådhus. Vi skal da ikke sidde bag en skranke det er jo afstand til borgeren Citat fra deltager på fokusgruppeworkshop Stemningscollage der viser de elementer, der ønskes i forhold til Mødet med Borgeren. 30

31 2.4 Stemninger og oplevet indeklima Frontoffice Frontoffice inddeles i følgende områder: Indgangsområdet evt. med skranker Åbne samtale- og mødeområder Bogcafé Samtalerum Fig. 12: Frontofficemiljø Frontoffice er borgernes møde med rådhuset. Det er borgerne får førstehåndsindtrykket af, hvilket hus de træder ind i. Et indbydende og komfortabelt miljø i frontoffice er afgørende for borgerens oplevelse, og kan gennem iscenesættelsen af stemning og indeklima være både direkte og indirekte med til at signalere rådhusets identitet over for borgerne- og profilere rådhuset udadtil. Med ønsket om, at det nye rådhus skal være et levende og dynamisk hus for borgerne, der danner rum for mange forskellige aktiviteter, er det således væsentligt, at stemningen og indeklimaet afspejler 31

32 frontoffice som værende fleksibelt over for skiftende anvendelsesmønstre Kantine, byrådssal/møderum og mødecenter På formelle såvel som uformelle mødesteder, hvor mennesker mødes i en interaktiv form, er indeklimaet en essentiel faktor for et godt og positivt udbytte. Ved samarbejde i større eller mindre grupper er det ligeledes et vigtigt parameter, at indeklimaet er optimalt for derved at fordre en optimal deltagelse og medindlevelse i møderne. Kantinen ønskes benyttet til både bespisning af medarbejdere og borgerrettede aktiviteter og det er her væsentligt, at indeklimaet opleves som rart, hvad enten det er ét stort rum eller opdelt i flere aktivitetszoner Backoffice Backoffice inddeles i følgende områder: Borgmesterkontor og arbejdsområder Uformelle mødeområder Stillerum Interne møderum (Møde- og Projektrum) Fig. 13: Backofficemiljø 32

33 Backoffice-områderne udmærker sig ved de meget forskelligartede arbejdsprocesser, der foregår. Det er således essentielt for et optimalt arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel, at indeklima og stemning respekterer og underordner sig diversiteten i medarbejdernes adfærd. Afhængig af opgavens karakter og individets foretrukne arbejdsform, kan det være relevant at kunne afskærme for dynamiske påvirkninger i omgivelserne. Fleksibel afskærmning til at regulere dagslys samt reducere blænding er desuden en nødvendighed i området. De uformelle mødeområder skal kunne befordre både individuelt arbejde såvel som teamarbejde og uformel sparring. De skal have en uhøjtidelig og rar atmosfære og dermed et indeklima, der virker befordrende på individuelt arbejde såvel som teamarbejde Træningsområder, Samtalerum, Midlertidige Boliger Træningsområderne, samtalerummene og de midlertidige boliger skal have et rart og indbydende indeklima. I træningsområderne udføres dels motionstræning, som kræver optimale forhold i forhold til luft, og dels træning af enkeltpersoner, som kræver, at rummet virker intimt og indbydende. Samtale/undersøgelsesrummene er multifunktionelle rum, som kræver, at en borger dels skal kunne have en formel samtale og dels skal kunne undersøges på briks, hvorfor rummet skal virke behageligt og ikke-institutionelt. De Midlertidige boliger er små boliger som beboes i kortere perioder. Det er vigtigt at boligerne virker hjemlige og ikke institutionelle Generelle forhold Dagslys De faste arbejdsstationer i arbejdsområderne placeres, hvor der er optimale lysforhold og gode muligheder for udsigt. Fælles support og fællesområder placeres, hvor dagslysforholdene er gode. Der ønskes mulighed for at få en varieret belysning med mulighed for at opsætte pendler i uformelle områder og dermed dels sætte fokus på området og dels give området en særlig stemning. Service arealer har ingen særlige krav til dagslys og/ udsyn. 33

34 For at lysoptimere lokaler, effektivt og energibesparende, anvendes dagslys mest muligt. Frontoffice s forskelligartede funktioner stiller forskellige krav til dagslysbehovet, hvorfor dette med fordel kan bruges i en designproces. Belysningen skal endvidere understrege og synliggøre rummenes forskelligartede funktioner. Det tilstræbes dog at dagslyset på optimal vis trækkes ind i bygningens midte, hvorfor dette skal være et mål allerede i designprocessen. Visuelt indeklima Det er vigtigt at opnå et godt visuelt indeklima. På tidspunkter, hvor der er behov for ro og fordybelse samt ved fortrolige møder, kan en visuel afskærmning være til stor gavn for medarbejderne. Der er udtryk ønske om mulighed for ophængningsplads i backoffice/arbejdsområderne. Dette skal tilgodeses allerede i designprocessen så det er en del af bygningens hovedanslag og organisering. 34

35 Kapitel 3: Fakta om Egedal Kommune Kapitel 3 fortæller om de faktuelle forhold i Egedal Kommune; overordnet om organisationen, Centrenes karakteristika, antal medarbejdere og nærhedsønsker. Centrene kan opdeles i forskellige kategorier hvilket underbygges af Egedal Kommunes interne organisering. Nogle centre relaterer sig direkte til frontoffice og til betjening af borgeren hvorimod andre centre relaterer sig internt. Den interne organisering og indplacering i huset skal kunne aflæses i forhold til Egedals visioner og i forhold til de enkelte centres ønsker til indbyrdes nærheder. 35

36 Kapitel 3: Fakta om Egedal Kommune 3.1 Kort om Egedal Kommune Egedal Kommune er en del af Hovedstadsregionen, og er beliggende i Frederikssundfingeren. Egedal begynder, hvor storbyen holder op og de åbne landskaber starter. De større byer ligger som perler på en snor langs S-banen og Frederikssundsvej, adskilt af grønne strøg af åbent land. Egedal er en bokommune med store naturværdier og med store erhvervsmuligheder. Kommunen har ca indbyggere, boliger og arbejdspladser. 3.2 Egedal Kommunes organisation D. 1. november 2011 blev en ny organisation af Egedal Kommune introduceret. Med et ønske om at forbedre samarbejdsfladerne mellem centrene og sikre en mere effektiv borgerbetjening, blev de daværende centre omorganiseret og sammenlagt. Egedal Kommune består nu af følgende grupperinger: En direktion på 4 medlemmer, der har ansvaret for den overordnede styring af kommunen som en helhed. 7 fagcentre, der er i stand til at levere sammenhængende ydelser af høj faglig kvalitet til kommunens indbyggere. 2 servicecentre, der skal bistå direktionen, fagcentre og institutioner med administrativ/teknisk service, vejledning, controlling og økonomisk analyse. 2 sekretariater, der skal bistå direktionen med at støtte den øvrige funktion. 36

37 Organisationsdiagram for Egedal Kommune: Fig. 14: Organisationsdiagram. De mørke farver illustrerer de 7 fagcentre. De mellemgrønne farver de administrative centre, sekretariater og direktion. De lysegrønne illustrerer Kommunalbestyrelsen og de fælles serviceområder. 3.3 Centrenes interaktionsbehov og nærhedsønsker En korrekt organisering og fysisk placering af Centrene i forhold til deres faglige snitflader både nu og i fremtiden - er afgørende for, at ønsket om effektivitet og bedre borgerbetjening bliver en daglig realitet i medarbejdernes samarbejdsmønstre. Centrene er derfor blevet bedt om at forholde sig til de Centre, de har størst behov for fysisk nærhed med. Alle input i forhold til Sundhedscenteret er indkommet fra fokusgruppen for Sundhedscenteret. Centrenes og Sundhedscenterets ønsker kan aflæses i de følgende 2 diagrammer. Første diagram er en matrix som fortæller om Centrenes prioriterede ønsker. Det andet diagram er et nærhedsdiagram lavet på baggrund af matrixen. 37

38 Nærhedsmatrix: Signaturforklaring: 1.prioritet 2 3. prioritet Læseretning AFD A har et 1. prioriteret nærhedsønske til AFD C AFD C har et 1. prioriteret nærhedsønske til AFD A og et 2. eller 3. prioriteret ønske til AFD B. Fig. 15: Nærhedsmatrix udarbejdet pba. interviews med Centerchefer. Fig. 15: Nærhedsmatrix. Matrixen viser hvem der har ønsket nærhed til hvem som henholdsvis 1. og 2-3 prioritet. Farverne indikerer de forskellige centre og figuren skal aflæses som vist i ovenstående signaturforklaring eller som følgende eksempel på Jobcenter: Jobcenteret har en 1. prioriteret nærhed Center for Social Service og Borgerservice og en 2. prioriteret nærhed til Center for Plan, Kultur og Erhverv. 38

39 Nærhedsdiagram for Rådhus/Sundhedscenter Fig. 16: Forholdene mellem størrelserne på ovalerne svarer til afdelingernes størrelser. De grå pile er udtryk for at et antal medarbejdere har behov for nem adgang til en udgang. 3.4 Centrenes karakteristika Hvert center er blevet interviewet omkring karakteristika og særlige behov. Centrene har desuden givet deres eget bud på en vision for hele Rådhus/Sundhedscenteret. Organisationsdiagrammerne for de enkelte Centre er tilrettelagt med tanke på en fysisk organisation i forhold til indbyrdes nærheder mellem de enkelte grupperinger i Centrene og deres ledelse Antal medarbejdere i Egedal Kommune Skemaerne viser antallet af medarbejdere i dag og i I det samlede medarbejderantal skal fratrækkes gennemsnitligt 21 medarbejdere som er en naturlig reduktion i medarbejderstaben. Dertil skal der i forhold til rumskemaets udregning af kvadratmetre i arbejdsområder fratrækkes 10 medarbejdere (Rådhusbetjente og kantinepersonale) i Center for Ejendomme og Intern Service. 39

40 Det samlede antal medarbejdere i arbejdsområderne bliver dermed 460. Rådhus: Center/afdeling Antal v. Indflytning Antal i 2020 Direktion 4 4 Center for Plan, Kultur & Erhverv Center for Teknik & Miljø Jobcenter Center for Social Service Center for Skole & Dagtilbud Center for Sundhed & Omsorg Center for Personale & Økonomiservice Center for Ejendomme & Intern Service*** Center for Borgerservice Borgmestersekretariatet Udviklingssekretariatet 6 6 Digitalisering og Effektiviseringssekr.* 3 3 Borgerrådgiver* 1 1 Sundhedspersonale** Total Fig. 17: Antal der skal indplaceres i Rådhus. *afdelingerne er ikke behovsafdækket.**afdelingen er en del af Sundhedscenter-personalet og input er kommet via fokusgruppe fra Sundhedscenter.***i backofficeområdet på etagene skal der placeres 39 medarbejdere da de resterende er kantinepersonale og rådhusbetjente. Sundhedscenter: Område Antal v. indflytning Fremmøde Arbejdspladser Plejecenter Genoptræning Sygeplejersker Vagt Elever 6 6 Midl. Boliger Total Fig. 18: Med behov for en anden type arbejdsplads i Sundhedscenteret er multifunktionelle rum og delearbejdspladser det der skal etableres. 40

41 3.4.2 Direktion Direktionen er den overordnede styrende enhed, der har ansvaret for kommunen som en helhed. Nærheder: Fig. 19: Direktion. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Direktionen er en del af mange forskelligartede opgaver længere forløb såvel som straksopgaver. Direktionen ønsker tæt nærhed mellem direktørerne. Særlige behov og support Direktionen har behov for, at der placeres et af de store interne møderum samt et mindre møderum i nærheden. Direktionens egen vision om huset Et rådhus for alle både borgere og medarbejdere. Et hus, der befordrer tværfaglighed og effektive arbejdsgange og en sammenhængende borgerbetjening. 41

42 3.4.3 Udviklingssekretariatet Udviklingssekretariatet løser tværgående udviklingsopgaver samt overordnede strategiske organisationsopgaver. Nærheder: Fig. 20: Udviklingssekretariatet. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Udviklingssekretariatet er en mindre enhed af nomadisk karakter. Opgaver løses i samarbejde med andre og dermed flytter medarbejderne sig. Særlige behov og support Udviklingssekretariatet har behov for forskelligartede uformelle områder samt interne møderum der understøtter arbejdsgangen. Centerets egen vision om huset Et Rådhus/Sundhedscenter der understøtter fremtidens måde at arbejde på hvor medarbejdere udfører deres arbejde i uformelle områder såvel som i lukkede stille/møderum. En arbejdsplads hvor man fysisk sidder sammen når man samarbejder også på tværs i organisationen. 42

43 3.4.4 Borgmestersekretariatet Borgmestersekretariatet fungerer som sekretariat for Kommunalbestyrelsen, Borgmesteren og Direktionen. Sekretariatet bistår desuden med juridiske opgaver samt Presse og Kommunikationsopgaver. Nærheder: Fig. 21: Borgmestersekretariat. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Borgmestersekretariatet er en mindre enhed bestående af medarbejdere med meget forskelligartede opgaver. En gruppe medarbejdere er derfor meget nomadiske og andre er mere uafhængige i deres arbejdsgange. Fælles for dem er dog, at opgaver løses i samarbejde med Borgmester og Direktion. Særlige behov og support I kraft af Borgmestersekretariatets nærhed til Direktionen har sekretariatet behov for, at der placeres et af de store interne møderum samt et mindre møderum i nærheden. 43

44 3.4.5 Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur & Erhverv løser mange forskellige typer opgaver, og spænder over både de overordnede planer og strategier inden for både Byliv og Kulturliv, GIS-systemer og administration af planer og lovgivning indenfor plan- og naturområdet. Centeret har meget borgerkontakt både på rådhuset og udenfor rådhuset. Nærheder Fig. 22: Center for Plan, Kultur & Erhverv. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Center for Plan, Kultur & Erhvervs medarbejdere er primært gruppearbejdere og størstedelen af opgaverne løses i samarbejde. Centeret sætter pris på det sociale mellem medarbejdere. Der skal være tid og rum til at mødes. Særlige behov og support Center for Plan, Kultur & Erhverv har behov for rum for uformelle ståmøder/brainstormmøde, ophængningsplads, projektrum, stillerum, et depot/arkivrum i arbejdsområdet og adgang til et plotterrum. Centerets egen vision om huset Et hus hvor medarbejdere har mulighed for at mødes på tværs. Huset skal kunne benyttes i forbindelse med arrangementer, både sociale arrangementer internt og med/for eksterne 44

45 3.4.6 Center for Teknik og Miljø Center for Teknik & Miljøs opgaver består primært af myndighedsbehandling og planlægning af alt hvad der har med natur, miljø og energi at gøre; grønne arealer, drikkevand, badevand og affald. Nærheder: Fig. 23: Center Teknik & Miljø. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Center for Teknik & Miljøs medarbejdere er primært gruppearbejdere og nomader. Centeret ønsker, at uformelle områder i arbejdsområdet kan benyttes til at fremme tværfaglighed og snitflader. Særlige behov og support Centeret har behov for rum til ståmøder/brainstormmøder, loungeområder, projektrum, stillerum, et rum til tillidsmænd, et depot/arkivrum i arbejdsområdet, adgang til et plotterrum, et rum til måleudstyr og garderoberum m. tørrefaciliteter i kælderen. Centerets egen vision om huset Et hus for både medarbejdere og borgere, der signalere rådhus. Et hus, hvor medarbejdere har mulighed for at mødes i uformelle områder tæt på afdelingerne. Huset skal være et rart, æstetisk og smagfuldt med farver. 45

46 3.4.7 Jobcenter Jobcenterets opgaver består primært i at bistå arbejdssøgende med at få arbejde. Målsætningen er, at de ledige får job hurtigst muligt, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger, og, at sygemeldte kan vende tilbage til jobbet så hurtigt som muligt. Nærheder: Fig. 24: Jobcenter. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Jobcenterets medarbejdere er primært uafhængige typer, der løser opgaver alene, men har behov for sparring. Centeret tilstræber en innovativ tilgang og frihed under ansvar med indbygget tillid. Særlige behov og support Jobcenteret har behov for studierum til Virksomhedskonsulenterne og generelt mulighed for at have korte ståmøder i arbejdsområdet. Centerets egen vision om huset Æstetikken gør noget ved produktiviteten det skal være et attraktivt hus, hvor den personlige kontakt kan optimeres. Huset skal også have et ordentligt arbejdsmiljø, som i fremtiden kan tiltrække ny arbejdskraft og samtidig skal det være et kulturhus for byen og borgerne. 46

47 3.4.8 Center for Borgerservice Center for Borgerservice er borgernes indgang til kommunen og centeret varetager mange forskellige opgaver, som alle er tæt knyttet til borgerne. Nærheder: Fig. 25: Center for Borgerservice. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Center for Borgerservices medarbejdere er nomader i forhold til det fysiske arbejdsområde. Centeret lægger vægt på en relationel ledelsesstil - målene beskrives og medarbejdere og ledere hjælpes ad med at nå dertil. Særlige behov og support Center for Borgerservice har behov for postrum til den interne post. Visitation har behov for ro i arbejdsområdet og stillerum. Centerets egen vision om huset Der ønskes et imødekommende borgertorv, som har flydende grænser og hvor borgeren ikke bliver mødt af en skranke. Det ønskes, at området kan bruges til uformelle møder af både borgere og medarbejdere. 47

48 3.4.9 Center for Social Service Center for Social Service består af en myndighedsdel og en udføredel. Myndighedsdelen behandler børn og voksne med særlige behov handicappede, tvangsfjernelser etc. Udføredelen foregår væk fra huset. Nærheder: Fig. 26: Center for Social Service. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Center for Social Services medarbejdere er nomader, gruppedeltagere og uafhængige. Der er meget borgerkontakt på rådhuset og mange besøg ude af huset. Centeret har fokus på de sociale arrangementer mellem medarbejdere kageordning mm. Særlige behov og support Center for Social Service har behov for stillerum, projektrum, et børnesamtalerum, mulighed for at hænge ting op, arkivrum i kælderen samt et mindre bibliotek i arbejdsområdet. Centerets egen vision om huset Der skal være rum til stormøder og arrangementer såsom dialogmøder, åben-cafémøder og det skal være muligt at samle hele centerets ca. 100 medarbejdere 48

49 Center for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed & Omsorgs udarbejder forslag til forebyggende og sundhedsfremmende opgaver samt kerneydelser der retter sig både mod de ældre borgere, syge og handicappede. Nærheder: Fig. 27: Center for Sundhed & Omsorg. Ønskede nærheder internt, til andre centre, til andre funktioner. Kultur og karakteristika Center for Sundhed & Omsorgs medarbejdere er gruppedeltagere og uafhængige. Der er meget borgerkontakt på rådhuset og samtidig mange besøg ude af huset. Særlige behov og support Center for Sundhed & Omsorg har behov for stillerum, et projekt/strategilokale med mulighed for ophængning af materiale under udarbejdelse, uformelle områder til interne møder og et trykkeri. Centerets egen vision om huset Rådhuset skal være et hus, der er åbent for alle med en kantine hvor kunne både interne medarbejdere og visiterede borgere har adgang også til frokost i weekenden. 49