Kildekritisk kompetence på internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kildekritisk kompetence på internettet"

Transkript

1 Kildekritisk kompetence på internettet Billede: Maggie Smith Professionsbachelor Udarbejdet af Rasmus Jager Meldgaard Andersen Via university college læreruddannelsen i Aarhus 2011

2 Indhold 1 Indledende afsnit Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og Teorivalg Redegørelse for empiri Teori Begrebsafklaring Disposition Undersøgelsen Dagens samfund på internettet De tre domæner Elevernes adgang til internettet Læsning i folkeskolen Kritisk læsning Faghæfte Digital dannelse eller digital kompetence Dannelse i folkeskolen Digital kildekritisk kompetence Kritisk pædagogik Analyse Sammenligning af to udvalgte domæner Jemopharm.dk Nomedica.dk Empiri Egen praksiserfaring Undersøgelse af afgangselevers faglige læsning Webinterview Didaktiske overvejelser Ramme Læsning skal udvikles i alle fag

3 4.3 Undervisning på internettet også i indskolingen Didaktik i et 2.0 perspektiv Emne- og projektarbejde Evaluering Afrunding Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Konkrete strategier Søgeopgaver i praktikken

4 1 Indledende afsnit Dette afsnit opsumerer kort, hvilke personlige bevæggrunde jeg har haft for valg af emne samt problemformuleringen. Dertil kommer en afgrænsning af opgavens omfang, hvor jeg kort gennemgår, hvorfor jeg har udvalgt netop disse indholdsområder, som opgaven udgør og en beskrivelse, hvor jeg redegør for valg af empiri samt præsenterer min teori. Endelig slutter jeg med en begrebsafklaring og en disposition, som også kan ses som en læsevejledning. 1.1 Indledning Igennem min personlige praksiserfaring har jeg observeret, at eleverne har store problemer med at arbejde med nettekster i forbindelse med projektarbejde. Eleverne har svært ved at koncentrere sig om det faglige, da de fristes af de muligheder, som er på internettet f.eks. tjekke Facebook, mails, forfølge links, spille spil etc. Eleverne har en stor erfaring med at benytte internettet, og mange har en god teknisk kunnen. Der opstår dog et essentielt problem, når det kommer til at vurdere kilder kritisk, og det er især if. emne- og projektarbejde, hvor eleverne ureflekteret kaster sig over opgaven og kopierer tekster ind i deres projektarbejde, og det er tydeligt, at eleverne mangler veldefinerede digitale kompetencer samt en digital opdragelse. Spørgsmålet er, om det jeg har observeret i min praktikperiode er et enkeltstående tilfælde, eller om det kan bruges til at påpege et centralt demokratisk problem i Danmark, når målet med folkeskolen er at danne eleverne til videre færd i skolesystemet og forberede dem til det voksne arbejdsliv? Jeg vil i denne opgave kaste lys på denne problematik og undersøge, hvad der kan bidrage til, at unge på egen hånd kan varetage en selvstændig kritisk læsning, og hvornår det er hensigtsmæssigt at begynde at undervise eleverne i at udøve kildekritik på internettet. 1.2 Problemformulering Hvordan kan man i folkeskolen kvalificere elevers kompetencer til at søge kritisk på internettet med særlig henblik på emne- og projektarbejde? 1.3 Afgrænsning Det er i første omgang vigtigt at definere det samfund, som folkeskolen og eleverne i dag er underlagt. Samfundet styrer folkeskolen, men det er eleverne i folkeskolen, som engang skal styre samfundet, så hvad er det præcist for nogle krav, samfundet stiller til eleverne, og hvordan bliver eleverne rustet til dette i folkeskolen? Disse mål ses tydeligt i fælles mål 2009 dansk og i faghæfte 48. 4

5 Jeg har valgt at fokusere på projekt- og emnearbejde, da det oftest er her eleverne bruger internettet til at informationssøge. I denne proces søger eleverne skærmtekster på egen hånd, og det stiller store krav til elevens selvstændige kompetence til at finde materialer på nettet og selvstændigt vurdere disse kritisk. Opgavens fokus er primært på elevernes kritiske læsning på internettet i forbindelse med projektarbejdsformen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der bidrages med en definition af, hvad det egentlig vil sige at være kildekritisk. Her tager jeg udgangspunkt i Julia Frechettes begreber om literacy. Jürgen Habermas og Thomas Ziehe vil i denne sammenhæng blive inddraget, da Habermas var med til at udvikle en kritisk pædagogik, og Thomas Ziehe har videreudviklet denne i et skoleperspektiv. Det vil være passende at diskutere, om det er dannelse eller kompetencer eleverne skal have med fra folkeskolen if. at læse kildekritisk. Derfor vil Wolfgang Klafkis dannelsesbegreber bliver diskuteret i forhold til kompetencebegrebet jf. Jeppe Bundsgaard i bogen Kompetencer i dansk (2005). Derefter undersøges der, hvad der rent faktisk sker, når eleverne søger på internettet. Her vil der blive inddraget kvalitative empiriske undersøgelser i form af interviews og overvågning af elevernes arbejde i klasserummet, som er foretaget af Jeppe Bundgaard og Henny Stouby samt Helle Bonderup Grene. Undersøgelserne er udvalgt, da de efter min viden, er de eneste i Danmark, som er foretaget helt konkret på et klasseniveau. Dette vil blive suppleret med konkrete eksempler fra min egen undervisningspraksis, hvor jeg vil vurdere mine personlige erfaringer if. disse. I det didaktiske afsnit vil der være fokus på den nyeste forskning indenfor didaktik Metode og Teorivalg Redegørelse for empiri Det er helt essentielt at tage udgangspunkt i kvalitative empiriske undersøgelser, som er udarbejdet af fagfolk med et klart kendskab til, hvad der foregår i folkeskolen. Her tænkes der på fagfolk, som ikke nødvendigvis selv har undervist, men som har været fysisk tilstede i undervisningen og talt med elever og lærere. Her tager jeg udgangspunkt i to kvalitative interviewundersøgelser, hvor den ene er udarbejdet af Jeppe Bundsgaard i sin Ph.d. afhandling fra 2005: Bidrag til danskfagets itdidaktik. Her er udgangspunktet, at interviewene bliver udarbejdet, imens eleverne sidder foran skærmen og arbejder med opgaverne. Det andet interview er udarbejdet af Henny Stouby og Helle Bonderup Grene, som begge er undervisere i dansk ved LIÅ Læreruddannelsen i Århus. Her un- 5

6 dersøges der, hvordan eleverne udvælger deres materiale på internettet til deres projektarbejde, og hvilke faktorer der er udslagsgivende for deres valg. Dertil kommer et afsnit med egne praksiserfaringer, hvor jeg arbejdede med elevernes søgefærdigheder på forskellige kompleksitetsniveauer. Målet var, at eleverne skulle arbejde aktivt og ikke bare få at vide, hvordan man søger. Forløbet skulle ikke kun demonstrere, hvor vigtigt det er at foretage kritiske søgninger, men det var i ligeså høj grad målet, at eleverne skulle vende sig til at det kan tage tid på internettet, før man finder relevante oplysninger Teori I Eva Maagerøs bog: At læse i alle fag, redegør hun for, hvorfor læsning er et arbejde for alle fag og ikke kun for danskfaget. Dertil benytter hun Mary Macken-Horariks teori om, at læsning befinder sig på tre domæner. Dette belyser, at eleverne læser uden selv at vide det, og at eleverne læser på meget forskellige måder alt efter, hvilket domæne de befinder sig på. Henny Stouby har skrevet bogen: På nettet i dansktimen samt artiklen: Wiki, den er altid god!, hvor hun beskriver konkrete eksempler fra undervisningssituationer, hvor eleverne møder udfordringer, når de skal foretage hensigtsmæssige søgninger på internettet. Julia Freschette giver med artiklen: Literacies for the cyberage en definition på, hvad det vil sige at være kildekritisk. Jeppe Bundsgaard og Henny Stouby tager ligeledes udgangspunkt i denne definition. Læsedidaktikeren Ivar Bråten tager udgangspunkt i multiple tekster og har fokus på den kritiske læsning. Han har skrevet bogen: Læseforståelse hvorfor og hvordan, hvor der er beskrevet mange gode eksempler på, hvilke udfordringer eleverne møder på nettet, og han beskriver, hvordan internettets sider kan være opbygget. Jürgen Habermas beskriver samfundet med en kritisk teoretisk dannelsestænkning i bogen Pædagogik i sociologisk perspektiv. Det er denne som Thomas Ziehe nyfortolker til en kritisk pædagogik, som derved også bliver anvendelig i folkeskolen. Jeppe Bundsgaard diskuterer Wolfgang Klafkis dannelsesteori i bogen Kompetencer i dansk, hvor han redegør for, at kompetencer er en videretænkning fra dannelsesbegrebet. Klafki præsenterer bl.a. sin teori i Dannelsesteori og didaktik nye studier. 6

7 Udover de teoretiske bøger, artikler og Jeppe Bundgaards Ph.d. afhandling, vil der også blive anvendt diverse statistikker og rapporter fra bl.a. Medierådet, som bidrager til en forståelse af, hvor mange timer eleverne benytter internettet om dagen. 1.5 Begrebsafklaring Videnssamfundet bliver præsenteret af Ivar Bråten i bogen Læseforståelse læsning i videnssamfundet teori og praksis, som er et svar på den store mængde information, som i dag er tilgængelig overalt, og at der mere er behov for viden til at kunne administrere denne information frem for at finde den. Mediekonvergensbegrebet er taget fra bogen Byggesten, som betyder at der sker en sammensmeltning af medier f. eks film, billede, lyd og tekst på internettet. Multimodale tekster er tekster, hvor film, billede, lyd, tekst etc. er at finde i samme tekst. Det er disse tekster, som eleverne møder på internettet. Begrebet er taget fra bogen At læse i alle fag. Definitionen af kildekritik er hentet hos Julie Frechette, som bruger forskellige begreber på at definere, hvad kildekritik egentlig dækker over. Hun bruger Media content literacy, Media grammar literacy og Medium literacy. Multiple tekster beskriver Ivar Bråten som en tekst, som består af mange tekster. Det kan være en lærebog i matematik, hvor en tekst består af figurer, tabeller, diagrammer og faktabokse. Disse tekster finder eleverne i større omfang på internettet. Web 2.0 vil sige at indholdet er brugergenereret, og nogle af de mest populære sider er Youtube og Wikipedia. Forståelsen er hentet i bogen Didaktik 2.0, som er redigeret af Karsten Gynter. Kulturel affordans betyder, at lærerne har svært ved at vende sig til ny måde at formidle viden på. De har været vant til at formidle igennem verbalsprog i skriftlig og mundtlig form. Begrebet er taget fra bogen At læse i alle fag. Convenience begrebet er taget fra Morten Bay i bogen Homo Conexus, hvor der redegøres for at benytte et engelsksproget begreb, da han mener, dette er mere præcist if. at beskrive de unges valg. Begrebet dækker over bekvemmelighed, lettilgængelighed, tryghed og hurtighed. Jacob Bisschop-Thomsen, som er forsker ved institut for fremtidsforskning, betegner de unge som de indfødte på internettet og de voksne som indvandrere. Det er ifølge denne opgave helt essenti- 7

8 elt, at eleverne ofte er teknisk dygtige til at sammensætte PowerPoints og andet materiale på nettet, men selvom de er indfødte på internettet og teknisk dygtige, så er de ikke kildekritiske. 1.6 Disposition Indledningsvis vil der være en beskrivelse af, hvilket samfund vi har i dagens Danmark, og der vil blive præsenteret udvalgte statistikker, som bidrager til at give et helhedsbillede af, hvor meget tid de unge bruger på internettet, hvilke muligheder de har i og udenfor hjemmet if. at være online og en oversigt over, om folkeskolen i dag kan matche den udvikling, som der sker i samfundet. Essensen i opgaven er at undersøge, hvordan man kan udvikle elevernes digitale kildekritiske kompetencer, og i det følgende afsnit vil der blive præsenteret en definition af begrebet, som tager udgangspunkt i Julia Frechettes forståelse heraf i artiklen Media literacies for the cyberage. Dette bliver efterfulgt af en vurdering af undervisningsministeriets Faghæfte 48, som er en støtte til Fælles Mål Dansk og til folkeskolen generelt. I det næste afsnit diskuteres om, hvorvidt det er dannelse eller kompetencer, der er brug for, når det handler om elevernes kildekritik. Efter et analyseafsnit, hvor jeg sammenligner to hjemmesider med henblik på kildekritisk læsning, vil der være et afsnit, hvor empirien vil indgå. Disse kvalitative undersøgelser samt min praksiserfaring bidrager til en forståelse af, hvad der rent faktisk sker, når eleverne navigerer på internettet. Inden den afsluttende konklusion og perspektivering, vil der være et afsnit med didaktiske overvejelser, hvor jeg bl.a. vil give eksempler på, hvordan man kan arbejde emne- og projektorienteret i folkeskolen. I bilaget kan der læses om helt konkrete læsestrategier if. søgning og kritisk læsning. I bilaget vil der også være en oversigt over de opgaver, som eleverne arbejdede med i min praktikperiode Undersøgelsen 2.1 Dagens samfund på internettet Informationssamfundet er blevet til et videnssamfund. Det er i dag nemt at have adgang til internettet i hjemmet, i skolen, på arbejde eller på farten. Den teknologiske udvikling giver mulighed for at gå online via forskellige håndholdte enheder f.eks. mobiltelefoner og Ipad s. Det betyder, at når man kan være online overalt, må man hele tiden forholde sig til den information, man møder på internettet. Tidligere var det vigtigt at have adgang til viden, men i dag er det ikke længere svært at have adgang, men meget mere essentielt at have evnen til at sortere i den informationskompleksitet, som findes på internettet. Det er her, eleverne skal have kompetence til at vurdere de sider, som de besøger på internettet, for her møder eleverne skjulte magtinteresser og manipulation igennem si- 8

9 dernes holdninger, meninger og grafiske udtryk, og menneskene bag ved vil noget med os, når vi besøger deres sider. Her er nøgleordene datering og validitet, og eleverne opfordres til småundersøgelser, konkurrencer, at opgive deres navn og adresse osv. De vil f.eks. have os til at forholde os til spørgsmål, links, billeder og have os til at købe adgang til spil, og det er ikke uden grund, at man let kan fare vild og fjerne fokus fra det, som man oprindeligt søgte efter. Samfundet bevæger sig mere og mere i retning af, at man skal kunne være en aktiv bruger af internettet med kompetencer til at bruge og vurdere offentlige ydelser og nyheder. Dette ser vi eksempelvis med det nye Nem ID, som man skal bruge til at tjekke lønseddel, overføre penge etc. Ifølge Ivar Bråten er det med til at gøre den kritiske læsning vigtigere i videnssamfundet end nogensinde før. 1 At læse, navigere i og forholde sig til multiple tekster er en forudsætning for, at eleverne kan få en funktionel læsekompetence i videnssamfundet. 2 Her er der ingen censur, og alle brugere kan bidrage med Wiki s, blogs, videoer, samt opbygge troværdige hjemmesider, igennem web 2.0, som kan indeholde lixtal tilpasset til folkeskolen og til et højt akademisk niveau. Eleverne skal altså, når de bevæger sig på internettet, være deres egne bibliotekarer og redaktører. 3 Internetsiderne har i visse tilfælde skjulte dagsordner og forsøger at manipulere læseren på forskellige måder, eller de kan være uhensigtsmæssige if. elevernes emne- og projektarbejde, hvis de indeholder for mange personlige holdninger. Afsenderen kan f.eks. være er en ildsjæl indenfor foreningslivet, og hjemmesiden kan være farvet af personlige holdninger og værdier. På internettet er disse hjemmesider multimodale, da de ofte indeholder sammenklippet tekst, billeder og lyd, som er taget fra andre hjemmesider og links De tre domæner Ifølge den australske sprogforsker Mary Macken-Horariks finder børn og unges læring sted i tre domæner. 4 Det første er hverdagslivets domæne, hvor eleverne ofte uden at tænke over det læser mere, end de selv er klar over. De læser på huskesedler, sms, postkort, , busplaner, på pc, I- Pod etc. Disse tekster i hjemmet kan have en stor grad af indforståethed, og de er generelt meget mangfoldige. Hvis eleverne er vant til at læse mangfoldige tekster i hjemmet, så er de bedre rustet til at møde de tekster, som de bliver præsenteret for i skolen. Det næste domæne er det, som eleverne møder i skolen. Det specialiserende domæne er her, hvor eleverne møder fagteksterne. Disse tekster skal bidrage til elevernes udvikling, og det er disse, som skal præsentere noget, som eleverne ikke nødvendigvis møder i hverdagslivets domæne. Det er ofte det, som volder eleverne problemer, 1 Bråten, 2008, p Ibid., p Stouby, 2010, p. 1 4 Würtz, 2008, p. 22 9

10 da de ofte fravælger de klassiske lærebøger og tænder for computeren i stedet. Det er nemlig computeren, som eleverne kender fra hverdagslivets domæne, og de bruger internettet som fagbog. Dette udgør et problem, og derfor er det vigtigere end nogensinde at kunne forholde sig aktivt og kritisk til disse tekster og ikke blot konsumere dem. 5 Eleverne er på det kritiske domæne eller refleksionsdomænet, når de drøfter og evaluerer den viden, som de får fra de to andre domæner Elevernes adgang til internettet På hverdagslivets domæne har eleverne ofte deres egen eller forældrenes velfungerende computer og internetopkobling. 6 Ifølge Medierådet har 96 % af de adspurgte børn og unge fra 4., 7. og 9. klasse adgang til internettet derhjemme. 70 % er på internettet hver anden dag eller oftere, og i gennemsnit bruger de internettet 2,42 timer pr. dag. 7 Dette støttes af Pernille Ratlef og Pia Hvid Tønnesens rapport om unges brug af internettet i fritiden, som bl.a. omhandler, hvad eleverne bruger tiden på nettet til: Godt en tredjedel af børnene og de unge bruger internettet til at søge efter hjemmesider til lektiebrug, mens knap en tredjedel bruger internettet til at søge efter hjemmesider inden for interesser. Knap trefjerdedele af børnene og de unge bruger internettet til at chatte og ligeledes knap trefjerdedele til at spille onlinespil. En del ser billeder (31%), hører musik (57%), ser film/video (37%) og downloader (53%). En fjerdedel af børnene og de unge logger på skolens elevintra via internettet. 8 Dette bidrager til, at det nu bliver nu den enkelte, som skal tillægge tingene værdi, sørge for at tyde symbolerne i den omgivende kultur og finde ud af, hvad man selv står for, og hvilke værdier man selv repræsenterer. 9 Dette har medført nogle helt klare problemer, når de unge på videregående uddannelser har afleveret selvstændige opgaver og projekter. I artiklerne Globaliseringen øger snyd på studier - om unges snyd på gymnasier og universiteter og Google giver ukritiske elever, tegner der sig et klart billede af unges manglende digitale dannelse, som kan spores helt tilbage til en manglende digital opdragelse i folkeskolen. Spørgsmålet er så, hvordan vi udvikler læsningen i folkeskolen, så eleverne på en kvalificeret måde kan udnytte digitale medier, som udgør en stor del af deres hverdag? 5 Würtz, 2008, p Ratlef & Tønnesen, 2007, p. 7 9 Gytz et al., 2000, p

11 2.1.3 Læsning i folkeskolen Målet må være, at eleverne, når de forlader skolen, har kompetencer til at læse nettekster og kritisk at vurdere, hvordan teksterne kan forsøge at påvirke og manipulere. Eleverne bliver især mødt af denne udfordring på skoler, hvor man arbejder meget projektorienteret. 10 Det er især i emne- og projektarbejdet, at elevernes kritiske kompetencer kommer i spil, og det er i udskolingen, at eleverne skal demonstrere, at de kan konstruere en opgave på egen hånd, men spørgsmålet er, om eleverne besidder de kompetencer, som det kræves, når man læser på internettet, da læsning på nettet fordrer andre læsemåder og læsestrategier end de gængse. Ifølge Fælles Mål Dansk knytter den kritiske læsning sig til ældste trin, men elever møder netbaserede tekster meget tidligt i skoleforløbet og i fritiden, og derfor er spørgsmålet, om ikke det er for sent først at begynde med det kritiske aspekt if. internettet i udskolingen? 11 Folkeskolen og specielt læsning har stor bevågenhed i medierne, og fra regeringens side er der meget fokus på PISA undersøgelserne. Der bliver brugt mange penge på folkeskolen, og de ønskede resultater udebliver, så skolen er et konstant omdrejningspunkt i den politiske debat, og spørgsmålet er, om det gavner elevernes læsning, at skolen og reformerne konstant bliver omlagt igennem nye mål, da der stræbes efter at opnå resultater if. PISA? Dette skal ses i lyset af, at læsningen i de nye digitale medier på internettet er blevet meget mere kompleks, og det stiller store krav til eleverne i folkeskolen. De kommende ansatte skal kunne begå sig på internettet, så de kultursvage unge, som kommer til at mangle læsekompetencer i forhold til digitale tekster, risikerer nemlig at blive stillet dårligt socialt og kulturelt. 12 Derfor har undervisningsministeriet udgivet Faghæfte 48, som sætter mål for lærernes arbejde med it og læsning på nettet. Før der gives en vurdering af faghæfte 48, vil det være hensigtsmæssigt at redegøre for, hvad det vil sige at være kildekritisk Kritisk læsning Denne opgave tager udgangspunkt i mediedidaktikker Julia Frechettes forståelse af, hvad det vil sige at være kildekritisk. Det er ligeledes denne forståelse Henny Stouby og Jeppe Bundsgaard bruger i deres teori, som også vil blive anvendt i denne opgave. Julia Frechette bruger begrebet Media literacy, som er de kompetencer, et ungt menneske må besidde for at kunne navigere kritisk på internettet. 13 Media content literacy: At forholde sig og spørge kritisk til det, man finder på nettet, 10 Bundsgaard, 2008, p Stouby, 2010, p Würtz, 2008, p Frechette, 2007, p. 9 11

12 men også det, der mangler. Media grammar literacy: Nysgerrighed kende grafisk design og grafiske principper. Æstetiske fænomener er menneskeskabte. Medium literacy: Viden om medier i et historisk og funktionelt perspektiv. Der er forskelle på print og elektronisk ressource. Det er desuden en grundlæggende opfattelse, at al søgning på internettet er læsning, og i denne opgave er der særlig fokus på den kritiske tilgang Faghæfte 48 Undervisningsministeriet har udsendt faghæfte 48, som bl.a. er udarbejdet af direktører og forskere, og der har i denne proces ikke været nogen lærere involveret. Det betyder, at der på nogle områder mangler en folkeskolevinkel på it-området. Det handler om, at eleverne får oparbejdet kompetencer til at udøve en hensigtsmæssig kildekritik, og dette bliver bl.a. nødvendigt, når man på nettet ser den mediekonvergens, hvor tekster er koblet sammen med lyd, billede, video, interaktive grafer, links osv. Lærerne er uddannet til at udøve kildekritik og klæde eleverne på, så de kan begå sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet efter folkeskolen, men der kan være mange, som ikke er trygge ved at disse tekster er digitale, samt at eleverne for nogen kan virke kompetente i og med, at de er hurtige på tasterne og har erfaring med internettet, da det er en teknologi, som de er opvokset med. Det er her, hvor faghæfte 48 forsøger at vejlede de lærere, som kan føle sig utilstrækkelige til at undervise med internettet, men problemet er, at der mangler konkrete eksempler. Man kan med fordel påpege, at faghæftet til dels er opbygget ligesom trinmålene, hvor der bliver brugt meget plads til at beskrive, hvad lærerne skal være i stand til, men der er ikke så meget plads til, hvad man konkret kan gøre. Omvendt kan man sige, at lærerne er forpligtet på at forny sig og følge med udviklingen i samfundet, men er det virkeligheden, og er det realistisk i en travl hverdag, når man er indvandrer på internettet, og når man slet ikke har fået undervisning i netop dette. Siden 1993 har man været forpligtet på at integrere IT i alle fag på alle klassetrin. 15 Dette kan også være en pointe, at mange lærere måske er så bundet af den kulturelle affordans igennem mange år, at de ikke føler sig rustet til at varetage en opgave på internettet med mange forskellige modaliteter blandet sammen. Det må være derfor, at Danmarks it-vejlederforening har udarbejdet en folder til faghæfte 48, som man kan læse på hjemmesiden Denne vejledning tager udgangspunkt i at støtte lærerne, når de vil sætte sig ind i faghæfte Bundsgaard, 2008, p

13 Projektarbejde Rapporten siger, at man kan imødekomme strømninger fra samfundet i folkeskolen ved bl.a. at arbejde projektbaseret. Dette kan dog udgøre to problemstillinger. Der er ofte ikke computere nok i folkeskolen til, at man kan sidde enkeltvis og arbejde. Dette udgør også et problem, når man skal evaluere den enkelte elevs indsats i gruppearbejdet. For hvem har produceret hvad, og hvor har eleverne deres materialer fra? Den anden problemstilling opstår herunder, for projektarbejdsformen er ikke tilpasset internettets tilgængelighed. Det er uhensigtsmæssigt at slippe eleverne løs på internettet og forvente, at de udøver kildekritik. De klikker derimod spontant rundt og vælger ofte materiale på et niveau, hvor de forstår indholdet. Der vil blive redegjort for disse problemstillinger i afsnittet med empiriske undersøgelser Vurdering Som nævnt er der mange begreber, der ikke bliver forklaret og dertil mange budskaber, som vejleder lærerne, men uden at fortælle noget konkret. Et eksempel er, hvor der står, at mediekompetencer udfordres kontinuerligt, da nettet konstant er i forandring, og derfor skal elever overføre kompetencer fra kendte til nye brugergrænseflader. 16 Her skrives der, at eleverne skal igennem et struktureret forløb, hvor de arbejder med de værktøjer, som er tilgængelige, men der er ikke eksempler på disse værktøjer. F.eks. hvilke værktøjer skal man bruge? Hvad er nemt at starte med? Eleverne skal selv videreudvikle kompetencer til den digitale verden, men kan de det? Hvorfor skal eleverne selv videreudvikle disse kompetencer? De har i forvejen svært ved stort set alt fagligt arbejde på nettet. Man skal i stedet for hele tiden udvikle deres kompetencer, og når de først er helt inde på rygraden, kan man begynde at videreudvikle disse i nye retninger eller bare endnu mere detaljeret. Hæftet optræder som en guide til, hvad man skal passe på, når man arbejder med internettet frem for at være et faghæfte, der bidrager og giver lærerne gode forudsætninger igennem konkrete eksempler, for at man får mod på en undervisning, der matcher den, der kræves fra videnssamfundet Facebook Faghæfte 48 redegør for, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge Facebook i undervisningen, men det er ikke tydeligt for læseren, om denne påstand er underbygget af praksisviden. I egen praktik, var det en succes at bruge Facebook som vidensdelingscentral, da eleverne i 2009 arbejdede med bogen Zappa på Tovshøjskolen i 8. kl., hvor det overordnede emne var Danmark i 60 erne. Dertil er det også på Facebook, at man kan finde netværkskolen, som arbejder med gode idéer til udvikling 16 Faghæfte 48, 2009, p

14 af visionen om en folkeskole, hvor netværksdannelse understøttet af it og medier er en central del af læringssynet Analyse Der hvor faghæftet kommer til sin ret, og der hvor man helt konkret kan gennemskue, hvordan man skal gribe sin undervisning an, er i analyseafsnittet. 18 Her skal man som underviser bl.a. tage udgangspunkt i en hjemmeside, som optræder seriøst, men slet ikke er det. Eleverne skal kritisk vurdere den information, der er på forskellige hjemmesider og i flere forskellige medier, f.eks. et videointerview eller vurdere om en hjemmeside fremstår mere troværdig ved, at der er billeder på den frem for en anden side, hvor der kun er tekst. Her skal eleverne blive klar over, hvorfor hjemmesider er pakket ind i æstetik, konkurrencer og links til populære sider, hvem der står bagved formidlingen, hvilke interesser de har, og om der er noget, som mangler. Eleverne skal så kunne finde disse oplysninger Wikipedia Faghæfte 48 giver i det sidste afsnit eksempler på givne temaer, som man kan arbejde med i undervisningen. Disse forløb er meget kort beskrevet, og det er ikke i alle tilfælde, at målet er synligt. Et eksempel tager udgangspunkt i Wikipedia, som det er beskrevet i et matematikforløb, hvor eleverne skal lave en tilsvarende wiki med matematisk indhold. 19 Der er ikke nogen advarsel om brugen af Wikipedia, som er en del af web 2.0, hvor brugerne deler viden. Her kan hvem som helst skrive og redigere på artikler, som bevirker, at siden ikke optræder troværdigt. Omvendt er det en side, som er meget populær blandt eleverne, som man kan læse det i artiklen Wiki, den er altid god. Her fortæller elever, at de altid bruger Wikipedia, da den er meget troværdig. 20 Det er opsigtsvækkende, at der fra faghæftets side bliver opfordret til at tage udgangspunkt i siden uden så meget som at nævne noget om kildekritik og troværdighed. Faghæfte 48 omhandler blandt andet digital dannelse og digital kompetence. I det næste afsnit vil jeg diskutere, hvorvidt det er digital dannelse eller digitale kompetencer eleverne har brug for. 2.2 Digital dannelse eller digital kompetence Indledningsvis vil jeg i dette afsnit omtale den brede dannelse i folkeskolen, hvor jeg dertil vil bruge Jeppe Bundsgaards bog Kompetencer i dansk, hvor han redegør for, at dannelsesbegrebet i et Faghæfte 48, 2009, p Ibid. p Stouby, 2010, p. 5 14

15 folkeskoleperspektiv ikke er nok i forhold til at ruste eleverne til at være aktive medborgere. I det indledende kapitel redegør han for, at der er brug for kompetencer i danskfaget, og at dette er en videretænkning af dannelsesbegrebet. 21 Denne del af opgaven tager udgangspunkt i dette kapitel. I slutningen af kapitlet vil der være et afsnit, som redegør for, at der er brug for en kritisk pædagogisk tilgang i folkeskolens undervisning. I forhold til min problemformulering vil jeg bruge en mere præcis betegnelsen af kompetencebegrebet. I dette afsnit vil det være en digital kildekritisk kompetence og en digital kildekritisk dannelse, som vil blive diskuteret. Digital dannelse er et utrolig bredt begreb, hvor digitale kildekritiske kompetencer mere præcist definerer, hvad jeg ønsker at undersøge Dannelse i folkeskolen Man har hele tiden haft fokus på elevernes almene dannelse i folkeskolen og gymnasiet, og elever og studerende skulle lære om f.eks. græske filosoffer som Aristoteles og Sokrates, men i dagens videnssamfund, skal man også sørge for den digitale dannelse. En sælger skal i dag mere end at smalltalke, f.eks. at kunne promovere sit produkt på internettet og have kendskab til salgsteknikker m.m. Det er især vigtigt, at det arbejde allerede starter i folkeskolens indskoling, da det er her eleverne begynder at færdes på internettet, og målet må være, at opdrage eleverne til at tage stilling til den store mængde information, som de her møder. Hvad sker der f.eks., når eleverne er gamle nok til at komme på Facebook? Dertil skal leverne opdrages til at være kritiske, når de skal kommunikere med andre mennesker på internettet. For hvem sidder bag skærmen, og kan man stole på den information de bringer? Eleverne kommer nemt til at stjæle allerede produceret materiale og fremstår så derefter som dem, der har produceret det. Derved er der stor chance for, at eleverne arbejder ureflekteret Historievagten.dk Hvis udviklingen fortsætter, kan det i værste tilfælde blive til det problem, som bliver skitseret i artiklen Globaliseringen øger snyd på studier. Hvis man ikke i folkeskolen giver eleverne den digitale dannelse, som man skal bruge på de videregående uddannelser, så kan det resultere i, at de medbringer uhensigtsmæssige arbejdsmetoder og tilgange, og det ses også tydeligt i artiklen, hvor 10 procent af alle skriftlige studenteropgaver i dag rummer elementer af plagiering. 22 Det er også derfor at kandidatstuderende i historie Maria Groth Rasmussen i artiklen Google giver ukritiske 21 Bundsgaard, 2005, p

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Politik for engelsk i Helsingør Kommune Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Hvad bruger den excellente leder sin tid på? Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Workshop Multimodale tekster Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Dagens program 8.00: Velkommen og introduktion til projektet, multimodalitet og 21th Century Learning

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Mere end blot lektiehjælp Få topkarakter i din SRP 0+1: Bliv mentalt klar til at skrive SRP Hjælp til SRP-opgaven Sidste år hjalp vi 3.600 gymnasieelever med en bedre karakter i deres SRP-opgave. Oplev

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Digital Dannelse på Køge Gymnasium

Digital Dannelse på Køge Gymnasium Digital Dannelse på Køge Gymnasium Ved Klavs Frisdahl Lektor, IT Vejleder Big Bang torsdag 23/3 2017 15:00-15:45 Lokale Nyborg http://kortlink.dk/q46q Læringsmål næ men inspiration til, hvad I måske kan

Læs mere

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018 6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER

SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-

Læs mere