Slutevaluering af de forlængede kronikerpuljeprojekter i Region Nordjylland

Transkript

1 Slutevaluering af de forlængede kronikerpuljeprojekter i Region Nordjylland Udarbejdet af Kronikerenheden Februar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s.2 2. Organisering af kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland s Oversigt over projekterne i Region Nordjylland s.3 3. Den generelle aktivitet i projekterne.. s.3 4. Formidling og vidensdeling... s Lokal formidling og vidensdeling i Region Nordjylland s.4 5. Opsummerende slutevaluering og status på projekterne s Resultater og erfaringer i relation til det oprindelige ansøgningsmateriale s Slutevaluering af det forlængede delestillingsprojekt på Diabetes området. s Slutevaluering af de to forlængede projekter på Muskel-skeletområdet s Slutevaluering af det forlængende projekt på Hjerte-kar området... s Slutevaluering på de tværgående projekter s.7 6. Bilagsoversigt s.9 1

3 1. Indledning Som et led i den tidligere regeringens kvalitetsreform har Region Nordjylland søgt og fået tilsagn om i alt ,- kr. til en forstærket indsats overfor mennesker med kronisk sygdom. Tilsagnet dækkede i udgangspunktet perioden , og var fordelt på to puljer, som dels vedrørte forløbsprogrammer og dels vedrørte patientundervisning og egenbehandling. Som et led i dette tilsagn forpligtigede Region Nordjylland sig til at udarbejde en slutevaluering af indsatsen, som blev afleveret til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Ministeriet) den 31. marts Denne rapport omhandler alene de projekter, der blev forlænget ind i 2013, og som derfor nu afsluttes. I løbet af 2012 ansøgte Region Nordjylland og fik tilladelse fra Ministeriet for Sundhed og forebyggelse til at forlænge fem af de 25 delprojekter, og desuden blev der givet tilladelse til, at der blev oprettet to nye projekter, som også løb ind i De forlængede og de nye projekter fremgår af oversigten i bilag 1. Slutevalueringerne fra de enkelte delprojekter er alle udarbejdet i samme skabelon, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, som også blev benyttet ved evalueringen af de projekter, der blev afsluttet med udgangen af I skabelonen er der ikke bedt om angivelse af budgetter for projekterne, og de enkelte projekters økonomi vil derfor ikke indgå som en del af denne rapport. Koncern Økonomi har fortsat gennem hele perioden sørget for at have et overblik på forbruget i de enkelte delprojekter, og vil derfor også forestå den endelige afrapportering angående økonomien i projekterne. En overordnet oversigt over det afsluttede regnskab for perioden kan ses i bilag 2. Med hensyn til den interne organisering af kronikerprojekterne i Region Nordjylland, så henvises der til rapporten fra 2013, som kan findes på dette link. Der vil i denne rapport alene blive givet et sammendrag af slutevalueringerne fra de forlængede projekter. De enkelte forlængede delprojekters slutevalueringer er vedlagt som bilag 3. Endelig vil det kort blive beskrevet, hvordan resultaterne af projekterne er blevet og fremadrettet vil blive formidlet både internt her i Region Nordjylland og i et samarbejde med de øvrige regioner. 2. Organisering af kronikerprojekterne i Region Nordjylland I forhold til den overordnede koordinering og organisering af projekterne, så henvises der til rapporten fra Det har i 2013 fortsat været Kronikerenheden (Sundhed & Sammenhæng), der har varetaget den overordnede koordinering, og dermed også formidling og denne afrapportering. Projekterne har fra start af været overordnet opdelt i to hovedgrupper, dels de sygdomsspecifikke projekter, der er blevet drevet af sygehusene og dels de tværgående projekter, som har været kendetegnet ved, at de ud over regionen også har involveret almen praksis og / eller kommunerne. I nedenstående tabel vises alene de forlængede projekter. 2

4 2.1 Oversigt over de forlængede projekter i Region Nordjylland Forlængede sygdomsspecifikke projekter i Region Nordjylland Område Pulje Projekt Sygehuse Diabetes 1 Delestillinger Sygehus Himmerland Muskelskeletsygdomme 1 Udvidet specialiseret rehabilitering for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer 1 Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren 1 Hjerte-kar 1 Hjertepakker implementering af hjerterehabilitering Ortopædkirurgien Forskningsenheden for Almen Praksis Sygehus Himmerland Pulje 1: Pulje 2: Puljen for forløbsprogrammer Puljen for egenbehandling og patientundervisning Forlængede tværgående projekter i Region Nordjylland Projekt Pulje Tovholder i 2013 D1: Styrkelse og udvidelse af tovholderfunktionen i 1 Kvalitetsenheden for amen praksis, NordKAP almen praksis populationsperspektiv D7: Forløbskoordination 1 Kronikerenheden Som det sidste og syvende projekt blev der givet midler til at Kronikerenheden fortsat kunne varetage koordinering, formidling og afrapportering af de forlængede projekter. Dette projekt vil ikke være beskrevet i en afrapporteringsskabelon, men den hidtidige og fortsatte formidling vil være beskrevet under afsnittet Formidling og vidensdeling. 3. Den generelle aktivitet i projekterne Som det ses i de indsendte slutevalueringer fra delprojekterne (bilag 3), er den afsluttende evalueringen af varierende omfang. Evalueringerne afspejler til en vis grad aktiviteten i delprojekterne, idet forskellige faktorer har spillet ind i forhold til at kunne bibeholde en høj aktivitet i De to projekter, der har fokuseret på almen praksis har således i høj grad kunne mærke afledte effekter af konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne før sommerferien Det har betydet langt mindre deltagelse fra de praktiserende lægers side, hvilket har haft en betydelig effekt på aktiviteten i projekterne. 1 Projektet blev, efter godkendelse af Ministeriet, i 2012 indlemmet i kronikerpuljeprojekterne, fordi der var overskydende midler til rådighed indenfor Muskel-skeletområdet. Der er tale om et forskningsprojekt, der arbejder med implementering af forløbsprogram i almen praksis. 3

5 4. Formidling og vidensdeling Som en naturlig del af en forstærket indsats gennem en 3 årig, og for nogen projekters vedkommende 4 årig, periode skal de opnåede resultater og erfaringer spredes og deles, i det omfang det er relevant. Der har derfor foregået, eller er igangsat flere tiltag med henblik på at formidle og vidensdele de mange projekter: Denne slutevaluering sendes i lighed med den tidligere til ministeriet. En lokal formidling i Region Nordjylland, hvor der i august 2013 blev afholdt en kronikerkonference i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Desuden udarbejdes et skrift med resuméer af alle de nordjyske projekter. En tematiseret evaluering forestået af konsulentfirmaet Implement, bestilt af Sundhedsstyrelsen er tidligere udsendt. En fælles regional formidling af udvalgte projekter, hvor de enkelte regioner udbyder formidlingsdage indenfor aftalte temaer er blevet afholdt løbende. 4.1 Lokal formidling og vidensdeling i Region Nordjylland Med udgangspunkt i den tidligere afrapportering til ministeriet fra marts 2013, blev der i august 2013 afholdt en kronikerkonference i Aalborg Kongres- og Kulturcenter med over 200 deltagere fra kommuner sygehuse og almen praksis. En stor del af projekterne formidlede deres resultater på de forskellige workshops. Der vil desuden blive produceres et regionalt skrift, som kort beskriver projekterne, deres erfaringer og resultater, og på denne måde giver mulighed for lokale kontakter mellem projekter og interesserede. Det forventes at dette skrift ligger klart primo marts Endelig vil projekterne blive formidlet via regionens hjemmeside. 5. Opsummerende slutevaluering på de forlængede projekter Der vil i det følgende blive givet en opsummering af erfaringer og resultater fra de forlængede delprojekter i henhold til de indsendte slutevalueringsskemaer. Fremstillingen vil blive udført efter følgende inddeling: Slutevaluering på delestillingsprojektet på sygehus Himmerland indenfor diabetes området.. Slutevaluering på to projekter indenfor Muskel-skeletområdet; - Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer indenfor Muskel-skeletområdet. - Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren. Slutevaluering på hjerterehabiliteringsprojektet på Sygehus Himmerland. Slutevaluering på de to tværgående delprojekter; - Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv. - Forløbskoordination Analyse af de kliniske og sundhedsøkonomiske effekter af en sundhedsfremmende model for forløbskoordination til patienter med KOL i Aalborg Kommune. 4

6 Delprojekter, som indgår i længerevarende forskningsprojekter vil typisk kunne afrapportere i form af en beskrivelse af aktiviteten i projektet, og forventninger til de afsluttende resultater. Desuden vil delresultater typisk foreligge i form af de erfaringer. De indsendte afrapporteringer fra de enkelte delprojekter er samlet i bilag Resultater og erfaringer i relation til det oprindelige ansøgningsmateriale Systematikken i denne slutevaluering følger det oprindelig ansøgningsmateriale, hvor indsatserne var beskrevet i temaer med udgangspunkt i sygdomsgrupper og tværgående projekter. Denne lidt overordnede måde at beskrive indsatserne på, har betydet, at der i flere tilfælde har været tale om visse frihedsgrader omkring udformningerne af de enkelte projekter, da det ikke har været meget præcist beskrevet fra start, hvad selve indsatsen skulle bestå i, og hvordan den skulle evalueres. Det har bl.a. betydet, at der i flere tilfælde har været opsat målsætninger og effektmål, som det ikke er muligt at måle på indenfor rammerne af disse projekter dels fordi det ikke indenfor projektperioden vil være muligt at måle disse forventede effekter, og dels fordi det ikke er muligt at vurdere om det er det enkelte projekt, der giver den forventede effekt. Det er stort set kun i de egentlige forskningsprojekter, at der med tiden kan forventes resultater i form af mulige effekter på fx genindlæggelser, udgifter til dagpenge, færre førtidspensionister m.v.. Der er i Region Nordjyllands interne tilsagnsskrivelse til delprojekterne kun angivet meget få præciseringer af ansøgningsmaterialet i forhold til indholdet i indsatserne. I hvilket omfang de enkelte projekter lever op til de oprindelige målsætninger, skal således vurderes med ovenstående in mente, og skal nok i højere grad ses i relation til hvordan indsatsen i det enkelte projekt faktisk har udformet sig. 5.2 Slutevaluering af delestillingsprojekt på Sygehus Himmerland indenfor diabetes området På diabetes området er der reelt tale om et enkelt projekt, som omfatter alle fire sygehuse i regionen. I det oprindelig ansøgningsmateriale var der angivet flere muligheder for indsatser i dette projekt, mens den interne tilsagnsskrivelse præciserede, at der skulle arbejdes med etablering af delestillinger på de fire somatiske sygehuse. Projektets formål har således været at skabe sammenhæng mellem indsatsen i primær og sekundær sektor ved at oprette delestillinger mellem sygehuse og kommuner, men det viste sig vanskeligt at sætte i værk på de sygehuse, der har flere kommuner i deres optageområde. Kun mellem Aalborg Universitetshospital og Aalborg Kommune har det været muligt at oprette en egentlig delestilling. Der er derfor blevet arbejdet med forskellige andre indsatser for vidensdeling mellem sygehus og kommuner. I det aktuelle delprojekt på Sygehus Himmerland er der arbejdet med undervisning af personale på sygehusets egen afdelinger og i primærsektoren, diabetesskole og samarbejde med lægepraksis i forhold til fx opstart af insulinbehandling til patienterne. Undervisning af personale i kommunerne har betydet bedre samarbejde, fordi der oftere etableres kontakter mellem sygehus og kommune. Samarbejdet med almen praksis har betydet, at flere patienter ikke behøver at skulle ind på sygehuset for at få sat gang i insulinbehandlingen. 5

7 Det har ikke været muligt at vurdere om projektet lever op til de oprindelige effektmål: At øge livskvaliteten for de allersvageste patienter med type 2 diabetes. At diabetesindsatsen foregår på laveste effektive omsorgsniveau. At forebygge genindlæggelser. 5.3 Slutevaluering af to forlængede projekter indenfor Muskel-skeletområdet Der er tale om to forsknings- og udviklingsprojekter på Muskel-skeletområdet. Multitraumeprojektet har haft et uforudsigeligt og meget varierende indtag af patienter som en stor udfordring, mens implementeringsprojektet i almen praksis især har været udfordret af konflikten mellem Danske Regioner og PLO Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer indenfor Muskel-skeletområdet. Projektet har leveret en velkoordineret specialiseret og individuelt tilpasset rehabiliteringsindsats overfor patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer. Formålet med projektet har været, at begrænse de kroniske følger på krops, aktivitets og deltagelses niveau hos patienterne, herunder at begrænse de socioøkonomiske følger, der kan være en konsekvens af kroniske følger efter disse voldsomme traumer. Omdrejningspunktet i indsatsen har været udpegning af to kontaktpersoner, en læge og en fysioterapeut, som har koordineret den samlede indsat, og dermed bidraget til at indsatsen er blevet tilpasset den enkelte patient. Et særligt fokus har der været på tiden lige efter udskrivelsen, der for disse patienter er særlig vigtig for at sikre et optimalt resultat på længere sigt. Patienten har fx kunnet træne både på sygehus og i hjemkommune under overgangen fra det specialiserede til det almene rehabiliteringstilbud. Projektet har inkluderet 58 patienter, den sidste i december 2013, og de sidste resultater efter 12 måneders opfølgning vil derfor foreligge i december De umiddelbare erfaringer er meget lovende, og der arbejdes derfor på at sikre en videreførelse af indsatsen. De endelige resultater vil blive offentliggjort i både nationale og internationale tidsskrifter Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren (NordKAP, Socialmedicinsk enhed Aalborg UH og Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland) Der er tale om et projekt, som efter godkendelse af Ministeriet blev indlemmet i kronikerpuljeprojekterne i 2012, fordi der var udsigt til overskydende midler på et af de øvrige projekter indenfor Muskel-skeletområdet. Projektet er knyttet til kronikerindsatsen på muskel-skeletområdet i Region Nordjylland, hvor der for øjeblikket arbejdes med at implementere et patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter. Det har vist sig meget vanskeligt at nå de alment praktiserende læger gennem vanlige implementeringstiltag som nyhedsbreve og informationsmøder, og i projektet får udvalgte lægepraksis derfor en ekstra indsats med besøgskonsulenter og hjælperedskaber i form af pop ups i deres lægesystem samt hjælp til løbende kvalitetssikring af indsatsen. Desuden afprøves en socialmedicinsk henvisningsmulighed. 6

8 Projektet evalueres dels på, om der bliver henvist færre patienter til sygehusene, og dels på hvorledes det går patienterne (smerter og sygefravær). Der er tale om et randomiseret studie (lodtrækningsstudie). Indtil videre deltager 47 klinikker og 779 patienter i projektet, og 13 patienter er henvist til socialmedicinsk enhed. Inkluderingen af klinikker har været tydeligt påvirket af konflikten mellem almen praksis og Danske regioner i 2013, som har forsinket og muligvis også begrænset deltagelsen.. Projektet afsluttes endeligt 1. februar 2016, og der forventes produceret 6 7 artikler ud over den allerede publicerede protokolartikel. Endvidere formidles projektet gennem fagblade og konferencer. 5.4 Slutevaluering af det forlængede hjerterehabiliteringsprojektet på Sygehus Himmerland Projekterne på hjerte-området har som overordnet målsætning haft, at regionen skal indrette sine specialiserede rehabiliteringstilbud, så de dels lever op til den sygdomsspecifikke sundhedsaftale på området, og dels lever op til retningslinjerne i hjertepakkerne. Der har derfor været arbejdet med en udvidelse af de eksisterende tilbud, implementering af disse tilbud og monitorering af hvilken effekt det har haft i relation til patienternes livskvalitet, genindlæggelser og sygehuskontakter. Projektet har betydet en udvidelse af rehabiliteringsperioden fra 8 til 12 uger og holdstørrelsen fra 8 til 12 patienter. Der er desuden blevet indlagt en ny samtale midtvejs i forløbet, hvor der fokuseres på KRAM faktorerne. Patienterne er blevet fulgt med spørgeskema, blodtryk, vægt, taljemål og Borg 15 test. Som noget nyt har projektet givet anledning til at hjerteinsufficienspatienter har kunnet få tilbudt fysisk hjerterehabilitering, og det har vist sig, at mange af disse patienter har kunnet træne med samme intensitet som patienter med iskæmi. Det har desværre ikke været muligt for projektet, at opgøre de indsamlede data, så resultaterne fra projektet bygger derfor primært på de individuelle samtaler, der er blevet afhold med patienterne. De individuelle samtaler har betydet en mere målrettet indsats for den enkelte patient, og flere deltagere på holdene har betydet en mere livlig erfaringsudveksling. Desværre har det også vist sig at flere end forventet ikke har taget imod et tilbud om hjerterehabilitering. Årsagerne hertil angives blandt andet at være lang og besværlig transport og konkurrerende fysiske lidelser. 5.5 Slutevaluering af de to forlængede tværgående projekter Det overordnede formål med de tværgående projekter har været at forbedre det sammenhængende patientforløb gennem, at; Sikre tværsektoriel koordinering og samarbejde. Styrke tovholderrollen i almen praksis. Arbejde systematisk med udvikling af forløbskoordination. Kendetegnet for de tværgående projekter er, at de alle har været forankrede i Kronikerenheden og Kvalitetsenheden for Almen Praksis (NordKAP), og at alle projekterne har haft deltagelse af almen 7

9 praksis. Fire af projekterne har tillige haft deltagelse fra sygehusene og i tre af projekterne har der også været deltagelse fra kommunerne Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv Projektet har haft fokus på at styrke de facetter af tovholderfunktionen i almen praksis, der handler om systematik og proaktivitet. Systematikken består i, at klinikkerne skal skabe sig et overblik over deres populationer af patienter via systematisk brug af Sentinel Datafangst modulet. Efterfølgende er det hensigten, at disse data kan benyttes til at organisere og målrette kronikerindsatsen i klinikkerne. Projektet udviklede indledningsvist en Start-pakke, som skulle hjælpe nye brugere i gang med at benytte Datafangst via informationsmøder og besøg af superbrugere. Med 220 deltagere har informationsmøderne været en succes, og sideløbende med dette har 100 lægeklinikker haft besøg af en superbruger. Efterfølgende udviklede projektet en Lærings-pakke bestående af kursusforløb på henholdsvis én og en halv dag. På den første af disse kursusdage har klinikkerne arbejdet med data (kvalitetsrapporterne), der er udarbejdet målsætninger for det lokale kvalitetsarbejde, og hvordan det organiseres i den enkelte klinik. Efterfølgende har deltagerne arbejdet med data hjemme i klinikken inden man mødtes en halv dag og erfaringsudvekslede omkring dette arbejde. Der er afviklet 7 læringshold med deltagelse af i alt 60 klinikker (122 deltagere), og evalueringerne viser god tilfredshed med kurserne. I 2013 udviklede projektet et nyt læringskoncept bestående af tre workshops, og der blev desuden forsøgsvist afholdt fyraftensmøder, hvorved man håbede at kunne tiltrække flere læger og deres personale. Som tidligere beskrevet havde den verserende konflikt mellem regionerne og de praktiserende læger en stor indflydelse på aktiviteten i dette projekt, som oplevede at måtte aflyse flere workshops og fyraftensmøder. Det er intentionen, at videreføre projektet i relation til de erfaringer, som det har bidraget med indtil videre. Man håber på, at de klinikker der nu er kommet i gang med at arbejde med data, kan fungere som ambassadører for projektet Forløbskoordination Forløbskoordinering blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen allerede i 2008, uden der dog var en klar beskrivelse af, hvad indholdet i en sådan funktion skulle være. Det var derfor naturligt at dette emne blev en del af de nordjyske kronikerprojekter, og der i dette projekt benyttet forskellige tilgange til at komme med et bud på, hvad forløbskoordination kan bestå i. Projektet har forløbet i to spor. Et analysespor, hvor der er taget udgangspunkt i patienter med type 2 diabetes, som udebliver fra års kontrol i almen praksis, eller som ikke lever op til behandlingsmålene et delprojekt som blev afsluttet med udgangen af den oprindelige projektperiode. Desuden et afprøvningsspor, hvor der i et lodtrækningsforsøg er blevet tilbudt forløbskoordination til KOL patienter i form af en KOL sygeplejerske. Dette projekt er en del af et forskningsprojekt (Ph.d. studie) i samarbejde med Aalborg Universitet. Med hensyn til 8

10 analysesporet henvises til afrapporteringen fra marts 2013, her omtales alene afprøvningssporet. Målet med denne del af projektet var, at styrke den enkelte patients egenomsorg i forhold til at leve med KOL sygdommen. Midlet var forløbskoordination i form af en KOL sygeplejerske, som i et år har fulgt og stået til rådighed for de 75 KOL patienter, der var i interventionsgruppen. De 75 patienter i kontrolgruppen skulle alene udfylde spørgeskemaerne. Patienterne er blevet fulgt med spørgeskemaer ved inklusion og igen efter ét år. Der benyttes EQ- 5D (Livskvalitet og sundhedsøkonomi), St. Georges Questionnaire (sygdomsspecifikt spørgeskema), SF 12 (Livskvalitet) og PAM 13 (vurdering af egenomsorg). Der vil således være mulighed for at følge både kliniske og sundhedsøkonomiske effekter af forløbskoordinationen. Projektet skal endvidere analysere anvendelsen af et skema til vurdering af egenomsorg (PAM 13), idet der er et stort og generelt ønske om, at kunne benytte et sådant redskab i stratificeringen af mennesker med kronisk sygdom, med henblik på at kunne målrette indsatsen til den enkelte. Interventionsdelen af studiet blev afsluttet med udgangen af januar 2014, og resultaterne vil nu blive opgjort og publiceret i relevante tidsskrifter i løbet af det kommende år. Umiddelbare resultater baseret på forløbskoordinatorens egne observationer omkring behovet for forløbskoordination var følgende: KOL patienter som i sårbare perioder / ved eksacerbationer, oplever funktionstab, har brug for individuel støtte til at mobilisere indsatsen i forhold til daglig rehabilitering. KOL patienter med komplekse problemstillinger (stor grad af funktionstab, flere diagnoser, socialt isolering, hvor sygdommen fylder meget), har brug for individuel, omsorgsfuld og meningsfuld sparring omkring den daglige rehabilitering KOL patienter med simple problemstillinger (mindre grad af funktionstab) har haft glæde af sparring med forløbskoordinator omkring fortsat daglig rehabilitering / forebyggelse af forværring. Projektet forventes i høj grad at kunne bidrage til planlægning af fremtidige indsatser omkring forløbskoordination, og som beskrevet også i forhold til vurdering af egenomsorgsevnen hos mennesker med kronisk sygdom. 6. Bilagsoversigt Bilag 1 Oversigt over forlængede og nye projekter godkendt af Ministeriet Bilag 2 Afsluttende budget for hele projektperioden Bilag 3 Slutevalueringer på de forlængede projekter. 9

11 Bilag 1 Oversigt over forlængede og nye projekter godkendt af Ministeriet 10

12 Bilag: Region Nordjyllands kronikerpuljeprojekter oversigt i forbindelse med ansøgning om ekstra midler ved forlængelse Projekt Sygehus Budget 2012 Forventet mere / mindre forbrug i 2012 Midler der ønskes overført ved forlængelse Periode / Forventet afrapporterin g. Pulje: Forløbsprogram Diabetes Delestilling SH , , ,- Hele 2013 / December 2013 Muskel-skelet Udvidet specialiseret Rehabilitering for patienter med multiple traumer Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren Hjerte- kar Hjertepakker implementering af rehabilitering Tværgående D1 Populationsperspektivet D7 Forløbskoordination Slutevaluering, formidling og fortsat projektledelse Forløbsprogram i alt: 20. februar 2013 Midler der ønskes tilført ved forlængelse Ortopædkirurgien Forskningsenheden for Almen Praksis , , , ,- Ansøgt om yderligere ,- I alt: , ,- Ansøgt om yderligere ,- I alt: ,- Første halvår 2013 / Juli 2013 Ansøgt om at forlænge året ud. Første halvår 2013 Ansøgt om forlængelse året ud SH , , ,- Første halvår 2013 / september , , ,- Ansøgt om yderligere ,- I alt: ,- Indtil 1. oktober 2013 / Oktober 2013 Ansøgt om forlængelse året ud , , ,- Hele 2013 / December ,- Hele 2013 / December , , Nyt i alt:

13 Bilag 2 Afsluttende budget for hele projektperioden

14 Bilag 2 Afsluttende budget for hele projektperioden Finansiering fra Ministeriet ( ) I alt Projektnr Forløbsprogrammer Projektnr Patientundervisning og egenbehandling I alt: Regnskab ( ) I alt Projektnr Forløbsprogrammer Projektnr Patientundervisning og egenbehandling Regnskab ( ) Afvigelse i forhold til udbetalinger fra Ministeriet Ministeriets tilgodehavende: februar

15 Bilag 3 Slutevalueringer på de forlængede projekter. Delestillingsprojektet på sygehus Himmerland indenfor diabetes området.. Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer indenfor Muskel-skeletområdet. Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren. Hjerterehabiliteringsprojektet på Sygehus Himmerland. Styrkelse og udvikling af tovholderfunktionen i almen praksis et populationsperspektiv. Forløbskoordination Analyse af de kliniske og sundhedsøkonomiske effekter af en sundhedsfremmende model for forløbskoordination til patienter med KOL i Aalborg Kommune. 14

16 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen (lvp@sum.dk) senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Nordjylland Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Forløbsprogrammer Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Diabetesdelestilling i sygehus Himmerland Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Oversygeplejerske Mette Berntsen samt Trine Tolbod Sygehus Himmerland Farsø Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 20/ Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet Dato for afslutning Projektet er ikke afsluttet Dato for forventet afslutning 1/12 / 15

17 Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Stillingen har ikke været en delestilling, da kommunen ikke har ønsket at deltage, derfor har det kun været en halvstilling på sygehuset. Stillingen afsluttes 1/ Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Undervisning af Personalet på diverse afd. i Sygehuset og i primærsektoren. Opfølgning af indlagte diabetes pt. på sengeafdeling både under og efter indl. Diabetes skole for pt. henv. fra e.l. eller sygehus. Samarbejde med lægepraksis i forhold til opstart af f.eks. opstart insulin. Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 2 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 3 og patientoplevede erfaringer Tingene blev besværlig gjort af at kommunen ikke ønskede at deltage i projektet, da målsætningen har fokus på at skabe bro mellem primær og sekundær sektor. Der er ikke lavet nogen dokumentation for hvad der har givet resultater, dette er mest baseret på erfaringer og udtalelser fra samarbejdspartner og patienter. Undervisning af personalet i primærsektoren har været med til at kontakten mellem sygehus og bl.a. hjemmeplejen er blevet kortere, der ringes ofte ind med henblik 2 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 3 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 16

18 på vejledning af deres komplekse diabetes patienter. Der er blevet mere fokus på at pt. ikke tabes mellem to stole i sektor overgange, bl.a. fordi de to sektorer ved hvad hinanden står for. Diabetes skolen angiver patienterne at have stor udbytte af, de har mulighed for opfølgning bagefter. Samarbejdet med Lægepraksis har gjort det muligt at flere patienter er bl.a. startet op i insulin, uden at skulle henv. til sygehuset, dette er opnået ved fysisk at være til stede og opfølgning af patienten. Der angives at dette giver patienterne en frihed og de har ikke skullet forholde sig til anden læge og sygeplejerske end de er vant til. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Der har været positive erfaringer i forhold til projektet, dog en meget overordnet beskrivelse der har givet stor frihed til hvordan det gribes an. Dette har indimellem givet frustrationer i forhold til om der leves op til forventningerne til projektet. Samarbejdet med primærsektoren er prioteret højt selvom kommunen havde meldt fra, synes ikke denne del kan undværes hvis projektbeskrivelsen skulle opfyldes. Derfor valgt at tilbyde undervisning og samarbejde om deres komplekse patienter, dette har givet en god synergi effekt. Praksis er således blevet bedre klædt på til selv at varetage disse opgaver. Perspektivering og vidensdeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Samarbejdet med praksis og primærsektoren vil naturligvis forsætte, nu der er bygget broer i mellem sektorerne. De er bevidste om hvad vi kan tilbyde og vil forhåbentligt drage nytte af dette fremadrettet. Diabetes skolen forsætter, men henvisningerne bliver færre da de fleste lægepraksis og kommunale tilbud er udbygget, således at de henviser de ukompliceret til den kommunale regi. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Pjecer og fysiske besøg til de lokale lægepraksis og hjemmeplejen om hvad vi står for og kan tilbyde. 17

19 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen (lvp@sum.dk) senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Nordjylland Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) 54699/54805 Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Peter Larsen Udviklingsansvarlig fysioterapeut. PT, M.Sc., Phd-stud. (ortopædkirurgi) peter.larsen@rn.dk AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Klinik Akut Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Afsnit A Hobrovej Postboks Aalborg Projektet ledes via en styregruppe med følgende sammensætning: 18

20 Peter Larsen, udviklingsansvarlig fysioterapeut Charlotte Buch Gøthgen, viceklinikchef Hans Erik Madsen, chefterapeut Sten Rasmussen, forskningsansvarlig overlæge ortopædkirurgien Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer X Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet Projektet er ikke afsluttet X Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Dec.14 Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektet er forlænget over flere omgange i projektperioden. Sidste patient er inkluderet i december Projektet følger inkluderede patienter op til et år efter udskrivelse. De endelige resultater vil således først være inde december Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Projektet arbejder ikke sammen med øvrige projekter. Vi arbejder på tværs af primær og sekundær sektor og på tværs af de mange specialer/afdelinger der ofte er involveret i behandlingen af multitraumepatienter. Et særligt forkus for projektet er overgangen mellem indlæggelse og udskrivelse efter endt traumeindlæggelse. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Formålet med dette projekt er at begrænse de kroniske følger på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau hos patienter, der modtages på Aalborg Universitetshospital som multitraumatiserede. Desuden er formålet at reducere de socioøkonomiske følger som konsekvens af kronificering. 19

21 Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Projektet indskyder et specialiseret rehabiliteringstilbud i op til 6 måneder med start umiddelbart efter udskrivelsen fra traumeindlæggelse. (For enkelte patienter i projektet har dette forløb være af længere varighed). Mens patienten stadig er indlagt udpeges en fysioterapeut og læge som kontaktperson for patienten. Fysioterapeuten skal sammen med lægen sikre en bedre sammenhæng og koordineret indsats i den første tid efter udskrivelsen. Fysioterapeuten og lægen er ansvarlige for, at indsatsen efter udskrivelsen tilpasses og justeres således, at patienten har optimale muligheder for fortsat træning og støtte i rehabiliteringsprocessen med at komme tilbage til samme helbredstilstand som inden traumet. Kontaktpersonerne er ansvarlig for en bred og helhedsorienteret tilgang, hvor fokus er at støtte patienten i hurtigt at komme tilbage til arbejdsmarkedet og genoptage sit normale hverdagsliv på trods af større eller mindre sequela. Det konkrete indhold i rehabiliteringsprocessen tilpasses og justeres i høj grad individuelt og i et tæt samarbejde med patienten. Eksempler på tiltag: patienten kan i en overgang mellem det specialiserede tilbud på hospitalet og det almen tilbud i kommunen træne både i kommunen og på hospitalet på samme tid. kontaktpersonerne sikre, at der inddrages relevante faggrupper efter behov og indsatsen koordineres. ekstra indsats via ortopædkirurgiske læger evt. andre relevante specialer mhp., hurtigt at afklare nye symptomer og spørgsmål. genoptræningen på Aalborg Universitetshospital intensiveres i perioder. samarbejdet til de kommunale terapeuter sikres ved at fysioterapeuten og ergoterapeuten fra hospitalet deltager i et par træning i kommunen eller de kommunale terapeuter komme ind på hospitalet ergoterapeuten eller fysioterapeuten fra hospitalet tager på hjemmebesøg mhp. at justere barrierer i hjemmet ergoterapeuten eller fysioterapeuten fra hospitalet er behjælpelig med at justere barrierer på arbejdspladsen kontaktpersonerne er aktive i forhold til at sætte mål/delmål for forløb kontaktpersonerne er behjælpelig med at sikre smidige overgange og rette behandling på rette tid 20

22 Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 4 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 5 og patientoplevede erfaringer Ja - resultaterne fra projektet er endnu ikke opgjort. Sidste patient er inkluderet i december I alt er 58 patienter inkluderet i projektet. Projektet har dokumentation i form af livskvalitetsmålinger på alle patienter ved udskrivelsen, 3, 6 og 12 mdr. efter udskrivelsen. Således Eq5D samt SF-36. Desuden en lang række af baseline oplysninger. Desuden er der planlagt en økonomisk evaluering på patientniveau via registertræk. Styregruppen vil sikre at det i løbet af 2014 indhentes en historisk kohorte af multitraumepatienter behandlet på Aalborg UH mhp. at se på resultaterne grupperne imellem i forbindelse med endelig resultatopgørelse. Resultaterne forventes at bliver behandlet i perioden kort efter de sidste resultater er inde, dvs. december Vi forventer, at opnå de opstillede mål. Projektet er veldrevet på alle måder. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Projektets resultater er endnu ikke opgjort. De foreløbige erfaringer er særdeles gode. Det tværgående set-up med relevante faggrupper, kontaktperson samt koordinerede og smidige forløb sikrer nogle rigtig gode forløb. Alle patienter rapporterer særdeles positivt om projektet, og mange roser indsatsen meget. Hvis I, i forbindelse med evalueringen har behov for at interviewe en patient, hjælper vi gerne med kontakt. De foreløbige resultater er præsenteret på regional kronikerkonference De professionelle parter er ligeledes meget tilfredse med projektet. Vi kan se, at patienterne sammenlignet med tidligere får et langt bedre og koordineret tilbud, og hurtigere kommer gennem de mange udfordringer tiden efter multitraume normalvis præsenterer. Vi oplever, at de mest kvæstede patienter med største udfordringer i særlig grad profiterer af indsatsen. Projektgruppens samlede vurdering er, at indsatsen via dette projekt i stor grad understøtter, styrker og forbedrer rehabiliteringen af denne meget komplekse patientgruppe. 4 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 5 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 21

23 Perspektivering og vidensdeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Både økonomi og faglige ressourcer er vigtige for, at projektet kan føres videre i den form det har aktuelt. Alle involverede faggrupper er meget interesseret i at projektet kan fortsætte. En velkoordineret specialiseret individuelt tilpasset rehabiliteringsindsats bør i fremtiden prioriteres. Det er endnu for tidligt at tage stilling til, hvordan vi fremadrettet vil anvende den viden vi har opnået. Styregruppen har fokus på denne opgave i forbindelse med afslutningen og formidling af resultater. Keypoints er: - tiden lige inden og kort efter udskrivelsen er særdeles vigtig for et optimalt forløb - tværfaglig tilgang forbedrer, kvalificerer og styrker indsatsen - en kontaktperson er en stor hjælp for patienten, og sikrer smidige forløb - individuelle tilpassede forløb er optimalt - multitraume er en meget kompleks tilstand. der kræver særlige kompetencer fra personalet - patienterne har stort behov for sammenhæng i et ofte langvarigt forløb - tæt kontakt til primærsektor sikrer optimalt forløb - god tid til ofte mange spørgsmål er vigtig Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen har godkendt at allerede inkluderede patienter følges til og med 2014 selvom projektet er afsluttet. Således får alle patienter samme tilbuds, og vi kan opnå dokumentation med et års follow-up på hele patientgruppen. Netop for denne patientgruppe et 1 års follow-up særlig vigtigt, da det er en tidskrævende proces at genoptage et normalt liv efter multitraume. I forhold til de fremadrettede anbefalinger anbefaler projektgruppen at de endelige resultater udkommer mhp. at kunne vurdere helbredstilstand samt konsekvenser for patientgruppen. Projektleder Peter Larsen er ansvarlig for at de endelige resultater dokumenteres og offentliggøres. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Projektets resultater vil blive formidlet i både national og internationale tidsskrifter. De foreløbige resultater er præsenteret på regional kronikerkonference Den videre plan sikres i styregruppen efter resultaterne fra projektet er kendt. 22

24 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen (lvp@sum.dk) senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Nordjylland Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Forløbprogrammer Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Delprojektet - Bedre behandling af rygpatienter i primærsektoren Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Forskningsleder Martin Bach Jensen / ph.d-studerende Allan Riis. Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland. Yderligere info om det igangværende projekt kan findes i protokolartiklen via linket: Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer X Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet Projektet er ikke afsluttet X Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Marts

25 Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Marts 2014 afslutter konsulenterne deres del af projektet. Hele rygprojektet afsluttes 1. feb Officielle tidsramme er registreret i den internationale database ClinicalTrials og kan tilgåes via linket: Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Projektet undersøger implementeringen af forløbsprogrammet for lænderyg smerter og nytten af et socialmedicinsk tilbud til patienter der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Der undersøges hvorvidt en forstærket indsats ved egen læge kan nedbringe antallet af henviste patienter til sygehusene og hvorvidt en forstærket indsats giver bedre funktion, færre smerter hos patienterne og nedsat sygefravær hos patienter med lændesmerter. Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Projektet afprøver effekten af (1) konsulentbesøg, (2) ekstra ryg-udredningsværktøjer og (3) kvalitetsrapporter i behandlingen af rygpatienter i almen praksis. Desuden afprøves en (4) socialmedicinsk henvisningsmulighed. Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 6 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 7 og patientoplevede erfaringer Der foreligger ikke resultater. Hovedhypotesen er at en større andel af patienterne, i de klinikker som modtager den forstærkede intervention, afsluttes i primærsektoren. Sekundære hypoteser er at interventionen er omkostningseffektiv og patienter i interventionsklinikker opnår færre smerter og 6 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 7 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 24

26 bedre funktionsniveau end patienter i kontrolklinikker. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Da resultaterne vil blive publiceret i et internationale kvantitative tidsskrifter og analysegruppen er blinded overfor hvilke tilbud de inkluderede lægeklinikker har modtaget. Derfor ligger der ikke konkrete resultater endnu. Indtil videre deltager 47 lægeklinikker og 779 patienter i projektet. Forhandlingerne mellem PLO og Regionerne vedrørende overenskomsten for de praktiserende læger medførte efterfølgende problemer med at få deltagere til projektet, men nu inkluderes igen klinikker. Dette har dog medført ca. 6 måneders forsinkelse af projektet. Vores indtryk er at konsulentbesøgene og kvalitetsrapporterne er blevet godt modtaget. De nye udredningsværktøjer har kun været anvendt af få læger, der er for os lidt usikkert hvorfor? 13 patienter er henvist til Socialmedicinsk Enhed og det er for tidligt at konkludere noget om denne henvisningsmulighed. Perspektivering og vidensdeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Erfaringer fra dette projekt kan anvendes i fremtidige udrulninger af forløbsprogrammer. Specifikt ville konsulentbesøg, kvalitetsrapporter og nye henvisningsmuligheder være relevant i fremtiden. Der vil desuden foretages økonomiske analyser af projektet. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Der forventes at blive publiceret 6-7 artikler udover den allerede publicerede protokolartikel. Desuden planlægges indlæg i fagblade, fremlæggelse af resultater på konferencer og pressemeddelelser. 25