Almen sprogforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almen sprogforståelse"

Transkript

1 1 Almen sprogforståelse ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium 2012

2 2

3 3 Indholdsfortegnelse Introduktion...4 Sproghistorie...5 Sprogenes slægtskab opdages...5 Den indoeuropæiske familie...7 Dansk...9 Islandsk...10 Gammelt dansk Gammelt dansk Låneord og nye ord...14 Domæner...16 Hvad er sprog?...18 Betydning og mening...19 Talehandlinger...20 Denotation og konnotation...22 Sprogets bestanddele...22 Fonemer...22 Sprogets informationer...23 Morfemer...25 Grammatik...26 Analytisk og syntetisk...26 Grammatik 2: Sætningsskemaer...27 Almen grammatik...30 Ordklasser...30 Verber (udsagnsord)...30 Substantiver (navneord)...31 Adjektiver ( tillægsord)...32 Adverbier (biord)...33 Pronominer (stedord)...34 Præposition (forholdsord)...35 Konjunktioner (bindeord)...36 Artikler (kendeord)...36 Interjektioner (udråbsord)...37 Infinitivsmærke (at)...37 Sætningsanalyse...37 Mere om verber...42 Kasus...46 Helsætninger og ledsætninger...47 Specielt om relativsætninger...48 Genre og stil...50 Sociolingvistik og dialekt...52 Newspeak...54 Retorik...54 Metoder til sprogstudier...56 Latin...58 Den nye teknologis muligheder...60 Internettet som ordbog...60 Kommunikationsstrategier...61 Liste over grammatiske betegnelser...62

4 4 Introduktion Denne bogs indhold er stort set identisk med de sider der findes på webstedet: Både webstedet og bogen er beregnet til undervisning i almen sprogforståelse i gymnasiets 1g. Webstedet giver mulighed for interaktivitet og indeholder foruden teksterne i bogudgaven en række øvelser og downloads. Webstedet indeholder også en lille grammatisk encyklopædi (leksikon). Om bogens brug: Bogen er forholdsvis informationstæt og forudsætter lærervejledning. Det er op til den enkelte lærer hvor meget han vil gøre ud af de forskellige sider af faget almen sprogforståelse. Derfor er det også meningen at man skal kunne vælge de enkelte afsnit i den rækkefølge der anses for mest hensigtsmæssig. Interaktivitet Til mange af bogens informationer knytter der sig øvelser. Disse tilgås ved at klikke på øvelser på forsiden af Engelsk På hjemmesiden findes der også en engelsk grammatik. Også til den findes der øvelser tilknyttet.

5 5 Sproghistorie Sprogenes slægtskab opdages Sir William Jones var britisk dommer udstationeret i Indien i 17-tallet. Som den ivrige jurist han var, interesserede sig også for de lokale indfødte love, og i den forbindelse stiftede han bekendtskab med indernes traditionelle lovtekster, som var forfattet på sanskrit. I forbindelse med sin egen uddannelse i England havde han naturligvis studeret latinske og græske tekster, og det slog ham at der var en så slående lighed i ordforråd og grammatisk opbygning mellem på den ene side græsk og latin og på den anden sanskrit at det ikke kunne være en tilfældighed. I 1786 holdt han et foredrag for the Asiatick Society, hvor han hævdede at græsk/latin og sanskrit delte: a stronger affinity than could possibly have been produced by accident; so strong, indeed, that no philologer could examine them all three, without believing them to have sprung from some common source, which, perhaps, no longer exists. Et par århundreders sprogforskning har påvist at sådan forholder det sig faktisk. Næsten alle sprog der tales i Europa i dag, nedstammer fra et sprog der blev talt et eller andet sted, sandsynligvis nord for Sortehavet, for omkring 5000 år siden: Indoeuropæisk Man har ikke skriftlige kilder til indoeuropæisk, men med udgangspunkt i latin, græsk, sanskrit, hittitisk og andre sprog kan man gætte sig til nogenlunde hvordan indoeuropæisk har set ud, både med hensyn til ordforråd og grammatik. Grunden til at man mener at indoeuropæisk har sit udspring et sted vest fra Ural, er at en række af de ord som sprogene der nedstammer fra indoeuropæisk, har til fælles, beskriver genstande og fænomener der er typiske for en nomade og tidlig landbrugskultur i et tempereret klima, fx ulve, bjørne, nåletræer, rug, grise. Derimod er ord for palmer og flodheste forskellige. Der er ikke enighed om hvor og hvornår de første indoeuropæere levede. Ovenover har jeg nævnt området omkring Kaukasus som en mulighed, men andre mener at Tyrkiet er et bedre bud, og andre igen det nordlige Balkan. Bemærk at man på amerikansk bruger betegnelsen Caucasian når man som hvid mand skal angive sit racemæssige tilhørsforhold. Sprogfamilier, brødre, fætre, grandfætre Det er ikke altid enkelt at se at sprog er beslægtede. Vi er jo udmærket klar over at fx dansk og svensk ligner hinanden meget, og det er heller ikke svært at se når vi holder os til de germanske sprog, som man mener først for alvor begyndte at udvikle sig i forskellige retninger et par århundreder før vor tidsregning. Se fx her:

6 6 Dansk Hollandsk Tysk Engelsk Norsk Svensk Islandsk bog boek buch book bok bok bók komme komen kommen come komme komma koma drikke drinken trinken drink drikke dricka drekka Men alle sprog i skemaet herunder er faktisk også beslægtede. Dansk Engelsk Sanskrit Græsk Latin Gml. Irsk Gotisk Lithauisk Kirke-slavisk fire Four chaturtha tettares quattuor cethair fidwar keturi chetyre fem five pancha pente quinque caic fimf penki peti moder mother maatra mater mater mathir modhir mote mati broder brother bhrataa phrater frater brathair brothar brolis bratu Ved at se på en masse eksempler, har man udledt nogle lydregler som påviser slægtskabet. Et eksempel på en sådan regel er Grimms lov, der siger at p,t, k på græsk og latin i germansk bliver til f, th og h, og at ustemt b, d, og g bliver til p, t, and k. Pater bliver til fader, pedem bliver til fod, centum bliver til hundrede. Det germanske th bliver senere til dansk d, fx mater>moder. Dens bliver til tand. Ét oprindeligt sprog? Mange sprogforskere mener at når vi kommer mere end 7000 år tilbage, kan man ikke længere påvise signifikante sprogslægtskab. De mener med andre ord at verdens sprog nok er beslægtede i en række familier, at verdens sprog så at sige udgør en hæk med forskellige rødder. Andre mener at alle verdens sprog måske er beslægtede. De har konstrueret et sprog, som de kalder nostratisk, og de mener at det er stamfaderen til de indoeuropæiske, afro-asiatiske (e.g. arabisk, hebraisk, og old-egyptisk), Uraliske (e.g. finsk og ungarnsk), Altaiske (e.g. Tyrkisk og Mongolsk), dravidiske (sprogene i det sydlige Indien), koreansk, japansk og sprogene i det østlige Sibirien og eskimoisk! Disse sprog skulle så først være begyndt at dele sig for ca år siden. Her er er nogle eksempler på konstruerede former som sluttet sig frem til på basis af gældende lydregler: küjna (hund), p'at (fod), haku (vand), and küni (kvinde). Ikke overbevist? Küjna er jo tydeligt beslægtet med canis på latin, som man ved er beslægtet med hund. Haku er tydeligt beslægtet med aqua. Küni findes på dansk i kone. Men hvorfor stoppe der? Der er sprogforskere der har rekonstrueret et ursprog ud fra indianerstammers sprog, og de kommet frem til følgende ord for de samme betydninger akuan, pet, haku og kuna! Nogle sprogforskere tager springet og mener at man kan konstruere et proto-sprog der går år tilbage: Ordet for hund/ulv er kujan, ordet for vand er haku og kuni er kvinde. Ja, det virker utroligt, og de fleste lingvister er da heller ikke overbevist. Men det er muligt at der engang for længe siden kun var et sprog med et

7 7 begrænset ordforråd og nogle simple regler for sætningsdannelse. Mange lingvister mener faktisk at selve sprogevnen og en eller anden for basal grammatik er hardwired i hjernen, altså at evnen til sprog er medfødt. (Se herom under Hvad er sprog?) Den indoeuropæiske familie Slægtskabet mellem sprogene fremstilles traditionelt som et træ, og man taler om det indoeuropæiske sprogtræ. Herunder kan du se hvorledes en række både levende og døde europæiske sprog er beslægtede rent historisk. Som du kan se, er der nogle overraskelser, fx at dansk og svensk er tættere beslægtet end dansk og norsk, som jo i dag på mange måder ligner hinanden mere. Og du kan også se at engelsk og tysk er tættere beslægtet end fx dansk og tysk, selv om dansk jo tilsyneladende har langt mere til fælles med tysk end engelsk har. Men begge de to netop nævnte omstændigheder skyldes senere indflydelse, man kunne sige at det ligger mere i opdragelsen end i generne. Norge var jo i mange år en del af Danmark og derfor har dansk haft en voldsom indflydelse på (især) det norske skriftsprog (bokmål) som ligner dansk meget. Når engelsk i dag ikke ligner tysk specielt meget, skyldes det både den omstændighed at England blev invaderet først af vikingerne og senere af normannerne. De sidste talte en art fransk - og det er årsagen til de mange ord med latinsk/fransk rod i engelsk. Når dansk så ligner tysk en hel del, skyldes det en voldsom indflydelse fra tysk på dansk gennem flere århundreder, faktisk indtil forrige århundrede. Skemaet næste side viser kun halvdelen af træet. Traditionelt deler man de indoeuropæiske sprog op i to hovedgrupper, satem-sprogene og centum-sprogene. Satem betyder hundrede på sanskrit og centum betyder hundrede på latin. På indoeuropæisk har 'hundrede' altså heddet et eller andet der har udviklet sig til henholdsvis satem og centum. Fra centum-sprogene kommer de vesteuropæiske sprog: Fransk, spansk, italiensk og portugisisk (som alle tre nedstammer fra latin), og engelsk, tysk, dansk, svensk og norsk, (som alle er germanske) og græsk. Fra satem-sprogene nedstammer de slaviske sprog (russisk, polsk, tjekkisk og serbokroatisk). Studiet af de indoeuropæiske og de germanske sprog har været kontroversielt. I 1930'erne var der i Tyskland (og også i Danmark) mange teorier fremme om den germanske races overlegenhed.. Svastikaet, et solsymbol der findes lige fra Norden til Indien, blev af nazisterne gjort til et symbol på den overlegne races ret. Hvis du søger på nettet under Indoeuropean vil du kunne finde et utal af sider med forskellige teorier om de indogermanske stammer.

8 Lige for en ordens skyld får du også træet med Satem-sprogene 8

9 9 Dansk Hvornår giver det mening at begynde at tale om dansk? Vel næppe før der i det nuværende Danmark var et folkeslag som brugte en sådan betegnelse om sig selv. Så længe romerne dominerede i Europa (indtil slutningen af den 4 årh.) var danskerne i hvert tilfælde ikke betragtet som et selvstændigt folk, men som én af mange germanske stammer. Der knytter sig mange myter, men kun få facts, til danskernes oprindelse. Myterne handler om en kong Dan der skulle have været den første danske konge, men en sådan person er ikke bekræftet. Beowulf Ofte omtales Jellingestenen som Danmarks dåbsattest. Den er rejst omkring 965, og på den omtales både Danmark og Danerne. Det er dog ikke første gang danskerne omtales på skrift. Det germanske digt Beowulf, der formodes nedskrevet første gang ca. 700, taler om danskere og anbringer dem på bl.a. Sjælland. Man formoder at de germanske stammer der invaderede England i det 5 århundrede, jyder, saksere, anglere og frisere, bragte digtet med sig fra deres oprindelige hjemlande. Så betegnelsen går måske endnu længere tilbage. Daner betyder formodentlig 'fladlandsbeboer'. Sproget i Beowulf kaldes oldengelsk og ses altså som stamfaderen til engelsk. Både sproget og de tanker der gives udtryk for i digtet, er fællesgermansk gods, og sproget har ikke været væsensforskelligt fra 'dansk' fra samme periode. Her er de tre første linier af digtet med en ordret oversættelse Hwæt. We Gardena in gear-dagum, þeodcyninga, þrym gefrunon, hu ða æþelingas ellen fremedon. Hvad! Vi om spyddanskeres i gamle dage, om folkekongernes, magt hørte. Hvordan de ædle prinser modet fremmede. Det er jo ikke meget man umiddelbart forstår, men enkelte ord er dog genkendelige: Bemærk at nogle ord stadig eksisterer på dansk, men er gledet ud og erstattet af andre på engelsk. Oldengelsk Engelsk Dansk we we vi Gar(dene) gar-lic= egt. spyd-løg dene= daner gear year år dagum day dag cyning king konge æþelingas ædel-ling fremedon fremmede De tanker og det værdisæt der gives udtryk for i Beowulf, er også fællesgermansk gods. Den verden der beskrives, er i høj grad vikingernes verden og udtryk for deres livsforståelse. Sagnet om Kong Skjold danner

10 10 indledningen til Beowulf. 1 Jellingestenen, Danmarks dåbsattest På dansk grund nævnes Danmark for første gang på Jellingestenene. Stenen bærer følgende indskrift, her transskriberet fra runer. Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna I dansk oversættelse Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm, fader sin og Thyra, moder sin. Den Harald som vandt Danmark al og Norge, og Danerne gjorde Kristne" Hvis du vil se dit navn skrevet med runer, som Harald herover, så kan du gå til: Islandsk Beowulf indgår, som nævnt, ikke i dansk litterær tradition, selv om Grundtvig oversatte digtet i det 19. årh. Derimod er der tradition for at de islandske håndskrifter, som er nedskrevet i det århundrede, men ofte bygger på ældre mundtlige tekster, indgår som en del af dansk/nordisk kulturarv. Sproget i de islandske sagaer er imidlertid ligeså fremmed for os som sproget i Beowulf, og det danske sprog har på dette tidspunkt ikke været identisk med islandsk/norsk. Her er en lille stump af Egil Skallegrimssons saga forfattet af Snurri Sturluson ( ) 1 Der findes utallige links til Beowulf på nettet, hvis du vil vide mere.

11 11 Þórólfur Kveld-Úlfsson og Eyvindur lambi komu um haustið heim úr víking. Fór Þórólfur til föður síns. Taka þeir feðgar þá tal sín í milli; spyr Þórólfur eftir, hvað verið hefir í erindum þeirra manna, er Haraldur sendi þangað. Kveld-Úlfur sagði, að konungur hafði til þess orð sent, að Kveld-Úlfur skyldi gerast maður hans eða sonur hans annar hvor. "Hvernig svaraðir þú?" kvað Þórólfur. Thorolf Kveldulfsen og Eyvind kom om høsten hjem fra deres vikingetog. Thorolf tog til sin fader. De gav sig i samtale med hinanden. Thorolf spurgte da hvad ærinde de mænd havde haft, som Harald havde sendt derhen. Kveldulf sagde at kongen havde sendt bud at Kveldulf eller en af hans sønner skulle blive kongens mand "Hvad svarede du?", sagde Thorolf. Dette er prosa, og man kan jo godt genkende et ord hist og her. Du kan formodentligt også se at det faktisk ligner oldengelsk en del.( þ = ð = th) Grammatik Oldnordisk var, som de øvrige indoeuropæiske sprog (sml. latin), et syntetisk sprog. Det betyder at ordenes syntaktiske sammenhæng fremgår af endelser/bøjningsformer snarere end ordenes position i sætningen. Herunder er det et par eksempler på substantivernes bøjning på oldnordisk. Hest Ven Høj Nom sing. hestr vinr ass Akk. - hest vin as Dat - hesti vin æsi Gen - hests vinar asar Nom plur hestar vinir æsir Akk. - hesta vini asu Dat - hestum vinum asum Gen - hesta vina asa En årrække var oldnordisk et obligatorisk fag i det sproglige gymnasium (indtil 1940'erne). Så dengang havde man både latin, tysk, fransk og oldnordisk grammatik. Gammelt dansk 1 Vikingerne i norden talte nogenlunde samme sprog. Faktisk kunne de også kommunikere nogenlunde med de angelsaksere som de plyndrede i England. Anglerne var jo faktisk udvandret fra det nuværende Sønderjylland og øerne blot nogle få århundreder tidligere.

12 12 Vikingerne og angelsakserne Den lighed med vikingerne og angelsaksernes sprog er en af årsagerne til at vikingerne fik så forholdsvis stor indflydelse på engelsk. Mange af ordene var stort set de samme, og man mener at forskellene på to sprogs grammatik var en af årsagerne til at engelsk mistede en række af dets bøjningsformer så at engelsk blev et grammatisk/morfologisk simplere sprog. Der er mange stednavne i England med dansk/norsk oprindelse, fx alle steder der ender på -by som fx Grimsby, Rugby, Derby, men også engelske stednavne der ender på -thorpe, -sted,, -ham. Også en lang række helt almindelige ord i det centrale ordforråd er af dansk/norsk oprindelse (ca. 900 ord): Fx: get, hit, leg, low, skin, same, want, wrong, die ( angelsakserne sagde steorfan, der så har udviklet sig til starve, sml. tysk sterben). Selv ordene they og them er danske/norske Den danske indflydelse slutter definitivt da England erobres af normannerne i Danmark er blevet kristent, og det kan ikke længere lade sig gøre at samle større vikingehære, også fordi danskerne plages af indre stridigheder, Gammelt dansk 2 Men dansk er allerede godt i gang med at ændre sig og skille sig ud fra oldnordisk. Her er et lille stykke af Jyske Lov (1241) Mæth logh skal land bygiæs. æn wildæ hwær man oruæs at sit eghæt. oc latæ mæn nytæ iafnæth tha thurftæ man ække logh with. æn ængi logh ær æmgoth at fylghæ sum sannænd. thær skal logh letæ hwilkt rætær wæri æi logh a landæ tha hafuæ hin mest thær mest mattæ gripæ Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden. Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest.

13 13 Manuskriptet til Jyske Lov 1500 Og så tager vi lige et spring på 300 år frem til ca Nu er det næsten helt forståeligt. når man lige ser bort fra stavemåden. Teksten er det første vers af de 10 bud på vers skrevet af bispen og forfatteren Poul Helgesen ( Paulus Helie, ca ?) Dhet første. Haff ey Gud meer en én Om thu wilt wære wdhen meen Ælsk saa hanum aff hjerthens grund Oc holt hans bud ij alle stund Ij huad thu elskir lige met ham Dhet bliffuer dhijn Gud deg til skam Fra det her tidspunkt er det rimeligt at tale om dansk. Reformationen har fundet sted (1536), og der bliver nu prædiket og sunget på dansk i kirkerne, hvor tidligere de kirkelige handlinger foregik på latin. I årene frem til reformationen blev der ikke skrevet meget på dansk. En række af de tekster man læser som traditionen i dansk litteratur, er faktisk skrevet på latin, først og fremmest Saxo Grammaticus (c c. 1220). Saxo Grammaticus

14 14 Også efter reformationen skrives der stadig ikke meget på dansk. Enhver intellektuel der ønsker at henvende sig til sine ligemænd eller til en større europæisk kreds, skriver stadig på latin. Holberg ( ), der er noget af det mest danske vi har (på trods af at han var nordmand), skrev lige så gerne på latin som på dansk. Holberg anses for grundlæggeren af dansk litteratur, og hans sprog er 'moderne' i den forstand at hans ordforråd og hans syntaks ikke volder problemer for en moderne læser. Her er et eksempel fra et parodisk epos, Peder Paars, Holberg skrev ca Ach, slip en kraftig Vind, og Havet for mig rør! Han svarede der paa: Det jeg ey vove tør; Jeg veed nok, hvor det gik mig i Æneæ tider. Neptunus er en Mand, der aldrig saadant lider; Til Uven ham at faa, jeg veed er ingen Skiemt. Det som jeg gjorde da, han endu ey har glemt, De skidne Ord, jeg fik, mig ligger nok paa Hjerte, Jeg mod hans Villie nu har neppe Lov at --, End sige give Vind, som Havet røre kand Som du kan se, er emnet, bortset fra det klassiske islæt, også temmelig dansk. Bemærk i øvrigt at Holberg, der talte flydende latin, fransk, tysk, engelsk og italiensk og læste oldgræsk, på nogle ganske få ord nær bruger gode solide danske el. fællesgermanske ord. (Vove og lide er nedertyske låneord) Låneord og nye ord Fra vikingetiden er dansk godt i gang med at udvide ordforrådet ved at optage nye ord fra andre sprog. Først langsomt og tøvende, men efterhånden med stigende fart. Den første større påvirkning er da danskerne kristnes i 900-tallet Latin var kirkens sprog, og udtryk fra de kirkelige handlinger gled ind i sproget. Men også engelsk (en kort overgang, fx præst, kirke oldengelsk preost, cirice) og tysk øvede indflydelse indtil midten af det 11. årh. Med kristendommens indførelse går vi også fra runer til det romerske alfabet. Fra det 11 årh. frem til reformationen kommer de fleste nye ord stadig fra latin og tysk, eller fra latin gennem tysk, måske ca nye låneord og oversættelseslån. Med renæssancen og oplysningstiden begynder det at gå

15 15 rigtigt stærkt. For det første bliver indflydelsen udefra betydeligt øget, og her er det stadig tysk der dominerer, selv om også fransk indflydelse bliver mere almindelig (fx affære, elegant, jaloux, nervøs). For det andet er der en kraftig indflydelse fra latin og græsk da en stadig større del af borgernes børn kommer i latinskole. I oplysningstiden sker der en lang række videnskabelige landvindinger, og ordforrådet til at beskrive disse tages for det meste fra latin og græsk. I flere tilfælde dannes der nye ord på grundlag af græske eller latinske rødder, en tradition der er fortsat til vore dage (fx alle de ord der ender på -logi, -nomi (græsk) og de fleste af dem der ender på -ion (latin) ).. Låneord optages hvor der er brug for dem. Da fx bankvæsnet indføres i midten af 1700-tallet låner dansk en lang række ord fra italiensk (fordi italienerne havde opfundet bankvæsnet nogle århundreder tidlige) fx bank, konto, kredit. Tysk vedbliver at være den største indflydelse på dansk frem til 1945, men allerede fra 20erne importerer vi en del ord fra USA og England. Efter 1945 går tysk indflydelse næsten helt i stå, men til gengæld sker der en voldsom stigning i antallet af nye ord fra USA og England. Med medieeksplosionen fra 70'erne og frem til i dag bliver indflydelsen fra USA næsten totalt dominerende. Engelsk sniger sig ind i det danske sprog de Efter 1945 har dansk kun optaget 3-4 ord fra tysk besynderligste steder. Man undrer sig måske lidt over at det danske sprog har stået og manglet ord som "Fuck dig!" og "den fucking idiot", men behovet må jo have været der. I en almindelig dansk tekst i dag er langt de fleste ord danske. I det lille stykke tekst herover har jeg kursiveret alle de ord der er lånt udefra. Fra tysk kommer ordene: besynderlig og behov. Fra latin (via fransk el. engelsk): importere, medie, eksplosion, totalt, dominerende. Fra græsk: idiot. Fra engelsk fuck (som har det fra hollandsk). USA er et akronym, dvs, et ord der er dannet af de første bogstaver i de ord som ordet er dannet af. (United States of America) United og States er fra latin, via fransk. America kommer af propriet Amerigo, som hævdede at have opdaget Amerika) Nogle akronymer bliver til selvstændige ord, andre, som USA, bliver udtalt som enkeltbogstaver. Eksempler på akronymer der opfattes som helt almindelige ord er LASER (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation) og Aids (Aquired Immune Deficiency Syndrome) Ordet 'indflydelse' udgør en særlig gruppe låneord som man kalder oversættelseslån. Det er dannet ud fra latin in + fluo, som er blevet oversat. Bemærk at vi også anvender den uoversatte form influere. Et andet eksempel på oversættelseslån er fjernsyn ( fra græsk tele (=fjern)+ latin videre (=se)) Hvor kommer ordene fra? Herunder kan du se en række danske ord, og hvor de kommer fra anorak demokrati divan grønlandsk græsk Tyrkisk (via persisk)

16 16 elev engel energi guitar hegemoni fascist hensigt kænguru kaffe kebab kerub konto kosmonaut laser moral officiel okapi orangutang progressiv quiche safari sauna sikkert te tiltag tomahawk zombie fransk græsk græsk spansk græsk italiensk (fra latin) tysk engelsk fra indfødt australsk arabisk tyrkisk hebraisk italiensk græsk via russisk engelsk (akronym) fransk fransk afrikansk sprog malajisk latin fransk fra tysk swahili finsk nedertysk kinesisk svensk indiansk kikongo via engelsk Domæner Når man i en diskussion om sprog bruger betegnelsen domæne, taler man om de områder indenfor videnskabelig og kulturel produktion som et givet sprog behersker. Kan man fx tale om computerteknologi eller rapmusik på dansk? I de seneste år har der været en del tale om at dansk er ved at lide domænetab, altså at dansk ikke længere er anvendeligt når man skal tale om et givet emne. Som vi har set, tilføres dansk til stadighed nye ord, vendinger og oversættelseslån. Alle disse ord er med til at gøre at dansk stadig kan bruges til at tale om stort set hvad som helst. Det er ikke domænetab, men snarere en slags fremtidssikring af dansk. Domænetab er hvis dansk helt opgives som kommunikationssprog i visse givne sammenhænge. Visse purister, altså folk der ønsker oprindeligt danske ord i dansk, beklager de mange låneord. Det er et temperamentsspørgsmål. Når Københavns Handelshøjskole i dag hedder Copenhagen Business School (og ikke andet!), ser flere det som i hvert tilfælde begyndelsen til et domænetab.

17 17 Også den omstændighed at en række firmaer har valgt at det daglige arbejdssprog skal være engelsk, ses som en udvikling der i den sidste ende kan føre til egentligt domænetab. Er dansk i fare som sprog? Hvor mange engelske ord kan vi optage i dansk? Bør vi, som islændinge og nordmænd, forøge at danne nye danskklingende ord i stedet for ord som harddisk, joystick, , playstation og driver? Foretrækker du at synge på engelsk frem for dansk? Tror du dine børnebørn kommer til at tale dansk? Er dansk overhovedet værd at forsvare?

18 18 Hvad er sprog? Der er ikke almindelig enighed om hvad sprog er. Nogle vil hævde at kun mennesket har sprog, og at det man i daglig tale kalder dyrenes sprog, ikke er sprog, men signaler. En masse forskellige dyr kommunikerer ganske hensigtsmæssigt på en række forskellige måder, med lugte, lyde, bevægelser. Hjortens brøl, fuglenes sang, hundens logren med halen, løven der pisser sit territorium af, er alle eksempler på effektiv kommunikation, især over for artsfæller, men selv om der udsendes klare og tydelige signaler, er der vel næppe tale om sprog. Mere kompliceret bliver det når vi taler om biernes dans, som faktisk kommunikerer ganske effektivt til artsfæller både sted, afstand og mængde af honningkilder, men bien har ikke noget valg og dens 'sprog' er instinktivt. Delfiners og hvalers sang udgør utvivlsomt kommunikation, men det er ikke påvist at der er tale om sprog i vores forstand. Endnu mere kompliceret bliver det når vi taler om de store aber. Det er muligt at lære chimpanser temmelig komplicerede systemer som involverer både symboler og en enkel grammatik, især som tegnsprog og billedsprog. Og der er tilsyneladende også eksempler på at sådan tillært 'sprog' er lært videre fra chimpanse til chimpanse. Om så chimpanserne er i besiddelse af sprog eller ej, er i og for sig heller ikke så afgørende, og i den sidste ende handler det jo for de fleste ikke om at vi mennesker ikke godt vil dele sprogevnen med vores medprimater. Det sikreste er vel at forsøge at sætte kriterier op for hvad sprog er uden skelnen til om vi mennesker alene er i besiddelse af sprogevnen. Et væsentligt kriterium er om det sproglige udtryk er symbol, og som sådan indholdsuafhængigt, eller signal. Charles Hockett har opstillet en række kriterier i et forsøg på at skelne menneskesprog fra dyrenes kommunikation: En kombination af et fonologisk (lydmæssigt) og grammatisk system Produktivitet: Evnen til at skabe og forstå nye udsagn Symbol: Ingen (nødvendig) sammenhæng mellem symboler/tegn/lyde og det de betyder Vekselvirkning: Man kan skifte roller, hhv, modtager og sender i kommunikationen Specialisering: Kommunikation uden modsvarende handling. Abstraktion: Evne til at referere til fortid, fremtid og ikke tilstedeværende objekter. Kulturel overførsel: Evne til at undervise andre/lære af andre ved imitation Alle de sprog der tales af mennesker, opfylder disse kriterier. En række af kriterierne, hvis ikke alle, er også opfyldt af de sprog man har lært visse højerestående primater. Men det er jo også en kendt sag at vi har op mod 98 procent af vores gener til fælles med chimpanser

19 19 Er sprog medfødt? Er sproget så et resultat af den menneskelige intelligens? Ja, men måske kun delvist. Dybt åndssvage, hvis intelligens måles til ringere end de store abers, er ofte i besiddelse af en del sprog. Derfor er der en del lingvister, først og fremmest Noam Chomsky, der mener at sprogevnen til dels er medfødt, at en eller anden form for grammatisk struktur er 'hard-wired' i hjernen ved fødslen. Argumenterne for en sådan antagelse er mange: For det første kan alle lære sprog, for det andet kan man påvise at går man tilstrækkeligt dybt ned i den grammatiske struktur, så ligner alle sprog hinanden. Med andre ord, sprog synes at være organiseret på en måde som ikke nødvendigvis er stringent og logisk, men bygget over en fælles givet struktur. Mennesket er sandsynligvis født med en matrix for sprog, og sprogindlæring efter fødslen består i at udfylde denne matrix. Faktisk har man i 2001 isoleret det første gen (FOXP2) direkte associeret med sprog. (Hvis du er interesseret i de genetiske forudsætninger for sprog, så lav en søgning på foxp2) Babelstårnet De findes tusindvis af sprog i verden. Langt de fleste tales kun af ganske få, mange har ingen skrifttegn endsige nogen litteratur, enkelte sprog tales måske kun af 2-3 personer og vil være uddøde om få år. Dansk er faktisk et af de større sprog, selv om det kun tales af lidt mere end 5 millioner, og dansk er også et sprog med en forholdsvis lang litterær tradition og et forholdsvist stort ordforråd. Alle sprog lige Principielt kan alle sprog udtrykke det de har brug for. Det ligger i sagens natur, for i samme øjeblik der introduceres et nyt koncept eller et nyt objekt i et givet sprogområde, vil sproget hurtigt dække konceptet ind, enten ved at låne et ord fra et andet sprog, sætte kendte ord sammen, eller ved at danne et helt nyt ord. På den måde er alle sprog ligeværdige: De kan alle sammen det de skal, nemlig kommunikere de koncepter, ting og begreber som et givet sprogområde har brug for og anvender. Betydning og mening Vi så ovenfor at sprog udtrykker sig gennem symboler. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem et ords eller morfems lydlige fremtrædelsesform og det pågældende ords betydning. Eller sagt på en anden måde: Der er ingen anden sammenhæng mellem den konkrete fysiske hest og ordet hest end den vi tillægger begrebet/ordet. Vi kunne lige så godt sige ferasi (swahili), cheval (fransk) eller equus (latin) for at benævne en hest. Eller for den sags skyld kunne vi sige sko eller havelåge, bare vi var enige om at den pågældende kombination af fonemer eller skrifttegn betød hest. Der er masser af ord der betyder én ting på et sprog, men noget helt andet på et andet sprog. 'Top' betyder fx kanon på tyrkisk 'Juu' (udtalt /dju/) betyder op på swahili, men samme ord 'giu' (udtalt /dju/) betyder ned på italiensk. På

20 20 sporcle.com kan du finde en liste med 30 ord som er ens på swahili og japansk, men med forskellig betydning på de to sprog. Det betyder imidlertid ikke at ordenes lydlige kvaliteter ikke i visse tilfælde kan have en vis sammenhæng med ordets betydning. Det gælder lydmalende ord (onomatopoietika) 2 som bang, kykliky, gurgle o. lign. Men dette er undtagelsen snarere end reglen. Semantik Semantik er den del af lingvistikken der beskæftiger sig med ords og udsagns betydning. Indtil ca antog man betydningen af ord for givet og beskæftigede sig derfor kun i ringe grad med analyse af mening af enkeltord. Men siden begyndelsen af det 20. årh. har der været forsket meget i ordenes betydning og meningsdannelse. De sidste mange år har man forsøgt at indkredse enkeltords betydning ved at gruppere dem omkring overordnede begreber eller i grupper af lignende ord. Det er også forsøgt at definere ords betydning ud fra de sammenhænge ordene indgår i, m.a.o. ved at beskrive ord ud fra de ord ordet omgiver sig med. Hvordan man end griber det an, er en sådan indkredsning af ordenes betydning selvfølgelig interessant i sig selv pga. de erkendelser om menneskets forhold til dets omverden som opnås gennem en sådan analyse. Men en sådan beskrivelse af mening/betydning er jo også helt central hvis målet er at mennesket skal kommunikere i naturligt sprog med computere, og hvis man ønsker at lave rimelige oversættelsesprogrammer. En computerprogrammør havde lavet et oversættelsesprogram der oversatte mellem engelsk og kinesisk. En kollega bad ham oversætte udtrykket Out of sight, out of mind, hvorefter computeren straks producerede nogle overbevisende kinesiske tegn. Kollega bad så programmet oversætte tegnene tilbage til engelsk og fik resultatet: Invisible idiot. Prøv selv at oversætte en tekst vha Google-translate gennem en række sprog for til sidst at vende tilbage til dansk. Talehandlinger 3 Den omstændighed at sproget kan anvendes til en symbolsk fremstilling af verden, betød at sprogforskningen i mange år først og fremmest beskæftigede sig udsagns sandhedsværdi. Der var også en forestilling om at sprog handlede om udveksling af informationer. Imidlertid er det jo i virkeligheden ikke ret tit information med større eller mindre sandhedsværdi vi går rundt og meddeler hinanden. På samme måde som vores fysiske handlinger, fx at grave i jorden, eller at sparke en bold i et fodboldmål, har til hensigt at forandre eller manipulere med vores omverden, har også vores ytringer ofte til formål at ændre på virkeligheden. Når vi ytrer os om vores hensigter, er det jo ikke virkeligheden vi beskriver, men 2 Onomatopoietika (lydord) hedder i singularis onomatopoietikon 3 I moderne lingvistik er talehandlinger et centralt begreb. Begrebet (act of speeech) blev introduceret i 1960 af filosofferne J.L. Austin og J.R. Searle. Hvis du vil vide mere, så søg på act of speech, Austin og Searle

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse 1 Almen sprogforståelse ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium 2008 2 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Sproghistorie...4 Sprogenes slægtskab opdages...4 Den indoeuropæiske familie...6 Dansk...8 Islandsk...9

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 15-juni16 Vejen Business College Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Kapitel 4 ORDFORRÅDET

Kapitel 4 ORDFORRÅDET Kapitel 4 ORDFORRÅDET Indhold: 1 Hvor mange ord har vi? 2 Hvor kommer ordene fra? 3 Sammensætninger 4 Afledninger 5 Mere orddannelse 6 Opsamling 1 Hvor mange ord har vi? Hvor mange ord har dansk? Den Danske

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere