Almen sprogforståelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almen sprogforståelse"

Transkript

1 1 Almen sprogforståelse ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium 2012

2 2

3 3 Indholdsfortegnelse Introduktion...4 Sproghistorie...5 Sprogenes slægtskab opdages...5 Den indoeuropæiske familie...7 Dansk...9 Islandsk...10 Gammelt dansk Gammelt dansk Låneord og nye ord...14 Domæner...16 Hvad er sprog?...18 Betydning og mening...19 Talehandlinger...20 Denotation og konnotation...22 Sprogets bestanddele...22 Fonemer...22 Sprogets informationer...23 Morfemer...25 Grammatik...26 Analytisk og syntetisk...26 Grammatik 2: Sætningsskemaer...27 Almen grammatik...30 Ordklasser...30 Verber (udsagnsord)...30 Substantiver (navneord)...31 Adjektiver ( tillægsord)...32 Adverbier (biord)...33 Pronominer (stedord)...34 Præposition (forholdsord)...35 Konjunktioner (bindeord)...36 Artikler (kendeord)...36 Interjektioner (udråbsord)...37 Infinitivsmærke (at)...37 Sætningsanalyse...37 Mere om verber...42 Kasus...46 Helsætninger og ledsætninger...47 Specielt om relativsætninger...48 Genre og stil...50 Sociolingvistik og dialekt...52 Newspeak...54 Retorik...54 Metoder til sprogstudier...56 Latin...58 Den nye teknologis muligheder...60 Internettet som ordbog...60 Kommunikationsstrategier...61 Liste over grammatiske betegnelser...62

4 4 Introduktion Denne bogs indhold er stort set identisk med de sider der findes på webstedet: Både webstedet og bogen er beregnet til undervisning i almen sprogforståelse i gymnasiets 1g. Webstedet giver mulighed for interaktivitet og indeholder foruden teksterne i bogudgaven en række øvelser og downloads. Webstedet indeholder også en lille grammatisk encyklopædi (leksikon). Om bogens brug: Bogen er forholdsvis informationstæt og forudsætter lærervejledning. Det er op til den enkelte lærer hvor meget han vil gøre ud af de forskellige sider af faget almen sprogforståelse. Derfor er det også meningen at man skal kunne vælge de enkelte afsnit i den rækkefølge der anses for mest hensigtsmæssig. Interaktivitet Til mange af bogens informationer knytter der sig øvelser. Disse tilgås ved at klikke på øvelser på forsiden af Engelsk På hjemmesiden findes der også en engelsk grammatik. Også til den findes der øvelser tilknyttet.

5 5 Sproghistorie Sprogenes slægtskab opdages Sir William Jones var britisk dommer udstationeret i Indien i 17-tallet. Som den ivrige jurist han var, interesserede sig også for de lokale indfødte love, og i den forbindelse stiftede han bekendtskab med indernes traditionelle lovtekster, som var forfattet på sanskrit. I forbindelse med sin egen uddannelse i England havde han naturligvis studeret latinske og græske tekster, og det slog ham at der var en så slående lighed i ordforråd og grammatisk opbygning mellem på den ene side græsk og latin og på den anden sanskrit at det ikke kunne være en tilfældighed. I 1786 holdt han et foredrag for the Asiatick Society, hvor han hævdede at græsk/latin og sanskrit delte: a stronger affinity than could possibly have been produced by accident; so strong, indeed, that no philologer could examine them all three, without believing them to have sprung from some common source, which, perhaps, no longer exists. Et par århundreders sprogforskning har påvist at sådan forholder det sig faktisk. Næsten alle sprog der tales i Europa i dag, nedstammer fra et sprog der blev talt et eller andet sted, sandsynligvis nord for Sortehavet, for omkring 5000 år siden: Indoeuropæisk Man har ikke skriftlige kilder til indoeuropæisk, men med udgangspunkt i latin, græsk, sanskrit, hittitisk og andre sprog kan man gætte sig til nogenlunde hvordan indoeuropæisk har set ud, både med hensyn til ordforråd og grammatik. Grunden til at man mener at indoeuropæisk har sit udspring et sted vest fra Ural, er at en række af de ord som sprogene der nedstammer fra indoeuropæisk, har til fælles, beskriver genstande og fænomener der er typiske for en nomade og tidlig landbrugskultur i et tempereret klima, fx ulve, bjørne, nåletræer, rug, grise. Derimod er ord for palmer og flodheste forskellige. Der er ikke enighed om hvor og hvornår de første indoeuropæere levede. Ovenover har jeg nævnt området omkring Kaukasus som en mulighed, men andre mener at Tyrkiet er et bedre bud, og andre igen det nordlige Balkan. Bemærk at man på amerikansk bruger betegnelsen Caucasian når man som hvid mand skal angive sit racemæssige tilhørsforhold. Sprogfamilier, brødre, fætre, grandfætre Det er ikke altid enkelt at se at sprog er beslægtede. Vi er jo udmærket klar over at fx dansk og svensk ligner hinanden meget, og det er heller ikke svært at se når vi holder os til de germanske sprog, som man mener først for alvor begyndte at udvikle sig i forskellige retninger et par århundreder før vor tidsregning. Se fx her:

6 6 Dansk Hollandsk Tysk Engelsk Norsk Svensk Islandsk bog boek buch book bok bok bók komme komen kommen come komme komma koma drikke drinken trinken drink drikke dricka drekka Men alle sprog i skemaet herunder er faktisk også beslægtede. Dansk Engelsk Sanskrit Græsk Latin Gml. Irsk Gotisk Lithauisk Kirke-slavisk fire Four chaturtha tettares quattuor cethair fidwar keturi chetyre fem five pancha pente quinque caic fimf penki peti moder mother maatra mater mater mathir modhir mote mati broder brother bhrataa phrater frater brathair brothar brolis bratu Ved at se på en masse eksempler, har man udledt nogle lydregler som påviser slægtskabet. Et eksempel på en sådan regel er Grimms lov, der siger at p,t, k på græsk og latin i germansk bliver til f, th og h, og at ustemt b, d, og g bliver til p, t, and k. Pater bliver til fader, pedem bliver til fod, centum bliver til hundrede. Det germanske th bliver senere til dansk d, fx mater>moder. Dens bliver til tand. Ét oprindeligt sprog? Mange sprogforskere mener at når vi kommer mere end 7000 år tilbage, kan man ikke længere påvise signifikante sprogslægtskab. De mener med andre ord at verdens sprog nok er beslægtede i en række familier, at verdens sprog så at sige udgør en hæk med forskellige rødder. Andre mener at alle verdens sprog måske er beslægtede. De har konstrueret et sprog, som de kalder nostratisk, og de mener at det er stamfaderen til de indoeuropæiske, afro-asiatiske (e.g. arabisk, hebraisk, og old-egyptisk), Uraliske (e.g. finsk og ungarnsk), Altaiske (e.g. Tyrkisk og Mongolsk), dravidiske (sprogene i det sydlige Indien), koreansk, japansk og sprogene i det østlige Sibirien og eskimoisk! Disse sprog skulle så først være begyndt at dele sig for ca år siden. Her er er nogle eksempler på konstruerede former som sluttet sig frem til på basis af gældende lydregler: küjna (hund), p'at (fod), haku (vand), and küni (kvinde). Ikke overbevist? Küjna er jo tydeligt beslægtet med canis på latin, som man ved er beslægtet med hund. Haku er tydeligt beslægtet med aqua. Küni findes på dansk i kone. Men hvorfor stoppe der? Der er sprogforskere der har rekonstrueret et ursprog ud fra indianerstammers sprog, og de kommet frem til følgende ord for de samme betydninger akuan, pet, haku og kuna! Nogle sprogforskere tager springet og mener at man kan konstruere et proto-sprog der går år tilbage: Ordet for hund/ulv er kujan, ordet for vand er haku og kuni er kvinde. Ja, det virker utroligt, og de fleste lingvister er da heller ikke overbevist. Men det er muligt at der engang for længe siden kun var et sprog med et

7 7 begrænset ordforråd og nogle simple regler for sætningsdannelse. Mange lingvister mener faktisk at selve sprogevnen og en eller anden for basal grammatik er hardwired i hjernen, altså at evnen til sprog er medfødt. (Se herom under Hvad er sprog?) Den indoeuropæiske familie Slægtskabet mellem sprogene fremstilles traditionelt som et træ, og man taler om det indoeuropæiske sprogtræ. Herunder kan du se hvorledes en række både levende og døde europæiske sprog er beslægtede rent historisk. Som du kan se, er der nogle overraskelser, fx at dansk og svensk er tættere beslægtet end dansk og norsk, som jo i dag på mange måder ligner hinanden mere. Og du kan også se at engelsk og tysk er tættere beslægtet end fx dansk og tysk, selv om dansk jo tilsyneladende har langt mere til fælles med tysk end engelsk har. Men begge de to netop nævnte omstændigheder skyldes senere indflydelse, man kunne sige at det ligger mere i opdragelsen end i generne. Norge var jo i mange år en del af Danmark og derfor har dansk haft en voldsom indflydelse på (især) det norske skriftsprog (bokmål) som ligner dansk meget. Når engelsk i dag ikke ligner tysk specielt meget, skyldes det både den omstændighed at England blev invaderet først af vikingerne og senere af normannerne. De sidste talte en art fransk - og det er årsagen til de mange ord med latinsk/fransk rod i engelsk. Når dansk så ligner tysk en hel del, skyldes det en voldsom indflydelse fra tysk på dansk gennem flere århundreder, faktisk indtil forrige århundrede. Skemaet næste side viser kun halvdelen af træet. Traditionelt deler man de indoeuropæiske sprog op i to hovedgrupper, satem-sprogene og centum-sprogene. Satem betyder hundrede på sanskrit og centum betyder hundrede på latin. På indoeuropæisk har 'hundrede' altså heddet et eller andet der har udviklet sig til henholdsvis satem og centum. Fra centum-sprogene kommer de vesteuropæiske sprog: Fransk, spansk, italiensk og portugisisk (som alle tre nedstammer fra latin), og engelsk, tysk, dansk, svensk og norsk, (som alle er germanske) og græsk. Fra satem-sprogene nedstammer de slaviske sprog (russisk, polsk, tjekkisk og serbokroatisk). Studiet af de indoeuropæiske og de germanske sprog har været kontroversielt. I 1930'erne var der i Tyskland (og også i Danmark) mange teorier fremme om den germanske races overlegenhed.. Svastikaet, et solsymbol der findes lige fra Norden til Indien, blev af nazisterne gjort til et symbol på den overlegne races ret. Hvis du søger på nettet under Indoeuropean vil du kunne finde et utal af sider med forskellige teorier om de indogermanske stammer.

8 Lige for en ordens skyld får du også træet med Satem-sprogene 8

9 9 Dansk Hvornår giver det mening at begynde at tale om dansk? Vel næppe før der i det nuværende Danmark var et folkeslag som brugte en sådan betegnelse om sig selv. Så længe romerne dominerede i Europa (indtil slutningen af den 4 årh.) var danskerne i hvert tilfælde ikke betragtet som et selvstændigt folk, men som én af mange germanske stammer. Der knytter sig mange myter, men kun få facts, til danskernes oprindelse. Myterne handler om en kong Dan der skulle have været den første danske konge, men en sådan person er ikke bekræftet. Beowulf Ofte omtales Jellingestenen som Danmarks dåbsattest. Den er rejst omkring 965, og på den omtales både Danmark og Danerne. Det er dog ikke første gang danskerne omtales på skrift. Det germanske digt Beowulf, der formodes nedskrevet første gang ca. 700, taler om danskere og anbringer dem på bl.a. Sjælland. Man formoder at de germanske stammer der invaderede England i det 5 århundrede, jyder, saksere, anglere og frisere, bragte digtet med sig fra deres oprindelige hjemlande. Så betegnelsen går måske endnu længere tilbage. Daner betyder formodentlig 'fladlandsbeboer'. Sproget i Beowulf kaldes oldengelsk og ses altså som stamfaderen til engelsk. Både sproget og de tanker der gives udtryk for i digtet, er fællesgermansk gods, og sproget har ikke været væsensforskelligt fra 'dansk' fra samme periode. Her er de tre første linier af digtet med en ordret oversættelse Hwæt. We Gardena in gear-dagum, þeodcyninga, þrym gefrunon, hu ða æþelingas ellen fremedon. Hvad! Vi om spyddanskeres i gamle dage, om folkekongernes, magt hørte. Hvordan de ædle prinser modet fremmede. Det er jo ikke meget man umiddelbart forstår, men enkelte ord er dog genkendelige: Bemærk at nogle ord stadig eksisterer på dansk, men er gledet ud og erstattet af andre på engelsk. Oldengelsk Engelsk Dansk we we vi Gar(dene) gar-lic= egt. spyd-løg dene= daner gear year år dagum day dag cyning king konge æþelingas ædel-ling fremedon fremmede De tanker og det værdisæt der gives udtryk for i Beowulf, er også fællesgermansk gods. Den verden der beskrives, er i høj grad vikingernes verden og udtryk for deres livsforståelse. Sagnet om Kong Skjold danner

10 10 indledningen til Beowulf. 1 Jellingestenen, Danmarks dåbsattest På dansk grund nævnes Danmark for første gang på Jellingestenene. Stenen bærer følgende indskrift, her transskriberet fra runer. Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna I dansk oversættelse Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm, fader sin og Thyra, moder sin. Den Harald som vandt Danmark al og Norge, og Danerne gjorde Kristne" Hvis du vil se dit navn skrevet med runer, som Harald herover, så kan du gå til: Islandsk Beowulf indgår, som nævnt, ikke i dansk litterær tradition, selv om Grundtvig oversatte digtet i det 19. årh. Derimod er der tradition for at de islandske håndskrifter, som er nedskrevet i det århundrede, men ofte bygger på ældre mundtlige tekster, indgår som en del af dansk/nordisk kulturarv. Sproget i de islandske sagaer er imidlertid ligeså fremmed for os som sproget i Beowulf, og det danske sprog har på dette tidspunkt ikke været identisk med islandsk/norsk. Her er en lille stump af Egil Skallegrimssons saga forfattet af Snurri Sturluson ( ) 1 Der findes utallige links til Beowulf på nettet, hvis du vil vide mere.

11 11 Þórólfur Kveld-Úlfsson og Eyvindur lambi komu um haustið heim úr víking. Fór Þórólfur til föður síns. Taka þeir feðgar þá tal sín í milli; spyr Þórólfur eftir, hvað verið hefir í erindum þeirra manna, er Haraldur sendi þangað. Kveld-Úlfur sagði, að konungur hafði til þess orð sent, að Kveld-Úlfur skyldi gerast maður hans eða sonur hans annar hvor. "Hvernig svaraðir þú?" kvað Þórólfur. Thorolf Kveldulfsen og Eyvind kom om høsten hjem fra deres vikingetog. Thorolf tog til sin fader. De gav sig i samtale med hinanden. Thorolf spurgte da hvad ærinde de mænd havde haft, som Harald havde sendt derhen. Kveldulf sagde at kongen havde sendt bud at Kveldulf eller en af hans sønner skulle blive kongens mand "Hvad svarede du?", sagde Thorolf. Dette er prosa, og man kan jo godt genkende et ord hist og her. Du kan formodentligt også se at det faktisk ligner oldengelsk en del.( þ = ð = th) Grammatik Oldnordisk var, som de øvrige indoeuropæiske sprog (sml. latin), et syntetisk sprog. Det betyder at ordenes syntaktiske sammenhæng fremgår af endelser/bøjningsformer snarere end ordenes position i sætningen. Herunder er det et par eksempler på substantivernes bøjning på oldnordisk. Hest Ven Høj Nom sing. hestr vinr ass Akk. - hest vin as Dat - hesti vin æsi Gen - hests vinar asar Nom plur hestar vinir æsir Akk. - hesta vini asu Dat - hestum vinum asum Gen - hesta vina asa En årrække var oldnordisk et obligatorisk fag i det sproglige gymnasium (indtil 1940'erne). Så dengang havde man både latin, tysk, fransk og oldnordisk grammatik. Gammelt dansk 1 Vikingerne i norden talte nogenlunde samme sprog. Faktisk kunne de også kommunikere nogenlunde med de angelsaksere som de plyndrede i England. Anglerne var jo faktisk udvandret fra det nuværende Sønderjylland og øerne blot nogle få århundreder tidligere.

12 12 Vikingerne og angelsakserne Den lighed med vikingerne og angelsaksernes sprog er en af årsagerne til at vikingerne fik så forholdsvis stor indflydelse på engelsk. Mange af ordene var stort set de samme, og man mener at forskellene på to sprogs grammatik var en af årsagerne til at engelsk mistede en række af dets bøjningsformer så at engelsk blev et grammatisk/morfologisk simplere sprog. Der er mange stednavne i England med dansk/norsk oprindelse, fx alle steder der ender på -by som fx Grimsby, Rugby, Derby, men også engelske stednavne der ender på -thorpe, -sted,, -ham. Også en lang række helt almindelige ord i det centrale ordforråd er af dansk/norsk oprindelse (ca. 900 ord): Fx: get, hit, leg, low, skin, same, want, wrong, die ( angelsakserne sagde steorfan, der så har udviklet sig til starve, sml. tysk sterben). Selv ordene they og them er danske/norske Den danske indflydelse slutter definitivt da England erobres af normannerne i Danmark er blevet kristent, og det kan ikke længere lade sig gøre at samle større vikingehære, også fordi danskerne plages af indre stridigheder, Gammelt dansk 2 Men dansk er allerede godt i gang med at ændre sig og skille sig ud fra oldnordisk. Her er et lille stykke af Jyske Lov (1241) Mæth logh skal land bygiæs. æn wildæ hwær man oruæs at sit eghæt. oc latæ mæn nytæ iafnæth tha thurftæ man ække logh with. æn ængi logh ær æmgoth at fylghæ sum sannænd. thær skal logh letæ hwilkt rætær wæri æi logh a landæ tha hafuæ hin mest thær mest mattæ gripæ Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden. Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest.

13 13 Manuskriptet til Jyske Lov 1500 Og så tager vi lige et spring på 300 år frem til ca Nu er det næsten helt forståeligt. når man lige ser bort fra stavemåden. Teksten er det første vers af de 10 bud på vers skrevet af bispen og forfatteren Poul Helgesen ( Paulus Helie, ca ?) Dhet første. Haff ey Gud meer en én Om thu wilt wære wdhen meen Ælsk saa hanum aff hjerthens grund Oc holt hans bud ij alle stund Ij huad thu elskir lige met ham Dhet bliffuer dhijn Gud deg til skam Fra det her tidspunkt er det rimeligt at tale om dansk. Reformationen har fundet sted (1536), og der bliver nu prædiket og sunget på dansk i kirkerne, hvor tidligere de kirkelige handlinger foregik på latin. I årene frem til reformationen blev der ikke skrevet meget på dansk. En række af de tekster man læser som traditionen i dansk litteratur, er faktisk skrevet på latin, først og fremmest Saxo Grammaticus (c c. 1220). Saxo Grammaticus

14 14 Også efter reformationen skrives der stadig ikke meget på dansk. Enhver intellektuel der ønsker at henvende sig til sine ligemænd eller til en større europæisk kreds, skriver stadig på latin. Holberg ( ), der er noget af det mest danske vi har (på trods af at han var nordmand), skrev lige så gerne på latin som på dansk. Holberg anses for grundlæggeren af dansk litteratur, og hans sprog er 'moderne' i den forstand at hans ordforråd og hans syntaks ikke volder problemer for en moderne læser. Her er et eksempel fra et parodisk epos, Peder Paars, Holberg skrev ca Ach, slip en kraftig Vind, og Havet for mig rør! Han svarede der paa: Det jeg ey vove tør; Jeg veed nok, hvor det gik mig i Æneæ tider. Neptunus er en Mand, der aldrig saadant lider; Til Uven ham at faa, jeg veed er ingen Skiemt. Det som jeg gjorde da, han endu ey har glemt, De skidne Ord, jeg fik, mig ligger nok paa Hjerte, Jeg mod hans Villie nu har neppe Lov at --, End sige give Vind, som Havet røre kand Som du kan se, er emnet, bortset fra det klassiske islæt, også temmelig dansk. Bemærk i øvrigt at Holberg, der talte flydende latin, fransk, tysk, engelsk og italiensk og læste oldgræsk, på nogle ganske få ord nær bruger gode solide danske el. fællesgermanske ord. (Vove og lide er nedertyske låneord) Låneord og nye ord Fra vikingetiden er dansk godt i gang med at udvide ordforrådet ved at optage nye ord fra andre sprog. Først langsomt og tøvende, men efterhånden med stigende fart. Den første større påvirkning er da danskerne kristnes i 900-tallet Latin var kirkens sprog, og udtryk fra de kirkelige handlinger gled ind i sproget. Men også engelsk (en kort overgang, fx præst, kirke oldengelsk preost, cirice) og tysk øvede indflydelse indtil midten af det 11. årh. Med kristendommens indførelse går vi også fra runer til det romerske alfabet. Fra det 11 årh. frem til reformationen kommer de fleste nye ord stadig fra latin og tysk, eller fra latin gennem tysk, måske ca nye låneord og oversættelseslån. Med renæssancen og oplysningstiden begynder det at gå

15 15 rigtigt stærkt. For det første bliver indflydelsen udefra betydeligt øget, og her er det stadig tysk der dominerer, selv om også fransk indflydelse bliver mere almindelig (fx affære, elegant, jaloux, nervøs). For det andet er der en kraftig indflydelse fra latin og græsk da en stadig større del af borgernes børn kommer i latinskole. I oplysningstiden sker der en lang række videnskabelige landvindinger, og ordforrådet til at beskrive disse tages for det meste fra latin og græsk. I flere tilfælde dannes der nye ord på grundlag af græske eller latinske rødder, en tradition der er fortsat til vore dage (fx alle de ord der ender på -logi, -nomi (græsk) og de fleste af dem der ender på -ion (latin) ).. Låneord optages hvor der er brug for dem. Da fx bankvæsnet indføres i midten af 1700-tallet låner dansk en lang række ord fra italiensk (fordi italienerne havde opfundet bankvæsnet nogle århundreder tidlige) fx bank, konto, kredit. Tysk vedbliver at være den største indflydelse på dansk frem til 1945, men allerede fra 20erne importerer vi en del ord fra USA og England. Efter 1945 går tysk indflydelse næsten helt i stå, men til gengæld sker der en voldsom stigning i antallet af nye ord fra USA og England. Med medieeksplosionen fra 70'erne og frem til i dag bliver indflydelsen fra USA næsten totalt dominerende. Engelsk sniger sig ind i det danske sprog de Efter 1945 har dansk kun optaget 3-4 ord fra tysk besynderligste steder. Man undrer sig måske lidt over at det danske sprog har stået og manglet ord som "Fuck dig!" og "den fucking idiot", men behovet må jo have været der. I en almindelig dansk tekst i dag er langt de fleste ord danske. I det lille stykke tekst herover har jeg kursiveret alle de ord der er lånt udefra. Fra tysk kommer ordene: besynderlig og behov. Fra latin (via fransk el. engelsk): importere, medie, eksplosion, totalt, dominerende. Fra græsk: idiot. Fra engelsk fuck (som har det fra hollandsk). USA er et akronym, dvs, et ord der er dannet af de første bogstaver i de ord som ordet er dannet af. (United States of America) United og States er fra latin, via fransk. America kommer af propriet Amerigo, som hævdede at have opdaget Amerika) Nogle akronymer bliver til selvstændige ord, andre, som USA, bliver udtalt som enkeltbogstaver. Eksempler på akronymer der opfattes som helt almindelige ord er LASER (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation) og Aids (Aquired Immune Deficiency Syndrome) Ordet 'indflydelse' udgør en særlig gruppe låneord som man kalder oversættelseslån. Det er dannet ud fra latin in + fluo, som er blevet oversat. Bemærk at vi også anvender den uoversatte form influere. Et andet eksempel på oversættelseslån er fjernsyn ( fra græsk tele (=fjern)+ latin videre (=se)) Hvor kommer ordene fra? Herunder kan du se en række danske ord, og hvor de kommer fra anorak demokrati divan grønlandsk græsk Tyrkisk (via persisk)

16 16 elev engel energi guitar hegemoni fascist hensigt kænguru kaffe kebab kerub konto kosmonaut laser moral officiel okapi orangutang progressiv quiche safari sauna sikkert te tiltag tomahawk zombie fransk græsk græsk spansk græsk italiensk (fra latin) tysk engelsk fra indfødt australsk arabisk tyrkisk hebraisk italiensk græsk via russisk engelsk (akronym) fransk fransk afrikansk sprog malajisk latin fransk fra tysk swahili finsk nedertysk kinesisk svensk indiansk kikongo via engelsk Domæner Når man i en diskussion om sprog bruger betegnelsen domæne, taler man om de områder indenfor videnskabelig og kulturel produktion som et givet sprog behersker. Kan man fx tale om computerteknologi eller rapmusik på dansk? I de seneste år har der været en del tale om at dansk er ved at lide domænetab, altså at dansk ikke længere er anvendeligt når man skal tale om et givet emne. Som vi har set, tilføres dansk til stadighed nye ord, vendinger og oversættelseslån. Alle disse ord er med til at gøre at dansk stadig kan bruges til at tale om stort set hvad som helst. Det er ikke domænetab, men snarere en slags fremtidssikring af dansk. Domænetab er hvis dansk helt opgives som kommunikationssprog i visse givne sammenhænge. Visse purister, altså folk der ønsker oprindeligt danske ord i dansk, beklager de mange låneord. Det er et temperamentsspørgsmål. Når Københavns Handelshøjskole i dag hedder Copenhagen Business School (og ikke andet!), ser flere det som i hvert tilfælde begyndelsen til et domænetab.

17 17 Også den omstændighed at en række firmaer har valgt at det daglige arbejdssprog skal være engelsk, ses som en udvikling der i den sidste ende kan føre til egentligt domænetab. Er dansk i fare som sprog? Hvor mange engelske ord kan vi optage i dansk? Bør vi, som islændinge og nordmænd, forøge at danne nye danskklingende ord i stedet for ord som harddisk, joystick, , playstation og driver? Foretrækker du at synge på engelsk frem for dansk? Tror du dine børnebørn kommer til at tale dansk? Er dansk overhovedet værd at forsvare?

18 18 Hvad er sprog? Der er ikke almindelig enighed om hvad sprog er. Nogle vil hævde at kun mennesket har sprog, og at det man i daglig tale kalder dyrenes sprog, ikke er sprog, men signaler. En masse forskellige dyr kommunikerer ganske hensigtsmæssigt på en række forskellige måder, med lugte, lyde, bevægelser. Hjortens brøl, fuglenes sang, hundens logren med halen, løven der pisser sit territorium af, er alle eksempler på effektiv kommunikation, især over for artsfæller, men selv om der udsendes klare og tydelige signaler, er der vel næppe tale om sprog. Mere kompliceret bliver det når vi taler om biernes dans, som faktisk kommunikerer ganske effektivt til artsfæller både sted, afstand og mængde af honningkilder, men bien har ikke noget valg og dens 'sprog' er instinktivt. Delfiners og hvalers sang udgør utvivlsomt kommunikation, men det er ikke påvist at der er tale om sprog i vores forstand. Endnu mere kompliceret bliver det når vi taler om de store aber. Det er muligt at lære chimpanser temmelig komplicerede systemer som involverer både symboler og en enkel grammatik, især som tegnsprog og billedsprog. Og der er tilsyneladende også eksempler på at sådan tillært 'sprog' er lært videre fra chimpanse til chimpanse. Om så chimpanserne er i besiddelse af sprog eller ej, er i og for sig heller ikke så afgørende, og i den sidste ende handler det jo for de fleste ikke om at vi mennesker ikke godt vil dele sprogevnen med vores medprimater. Det sikreste er vel at forsøge at sætte kriterier op for hvad sprog er uden skelnen til om vi mennesker alene er i besiddelse af sprogevnen. Et væsentligt kriterium er om det sproglige udtryk er symbol, og som sådan indholdsuafhængigt, eller signal. Charles Hockett har opstillet en række kriterier i et forsøg på at skelne menneskesprog fra dyrenes kommunikation: En kombination af et fonologisk (lydmæssigt) og grammatisk system Produktivitet: Evnen til at skabe og forstå nye udsagn Symbol: Ingen (nødvendig) sammenhæng mellem symboler/tegn/lyde og det de betyder Vekselvirkning: Man kan skifte roller, hhv, modtager og sender i kommunikationen Specialisering: Kommunikation uden modsvarende handling. Abstraktion: Evne til at referere til fortid, fremtid og ikke tilstedeværende objekter. Kulturel overførsel: Evne til at undervise andre/lære af andre ved imitation Alle de sprog der tales af mennesker, opfylder disse kriterier. En række af kriterierne, hvis ikke alle, er også opfyldt af de sprog man har lært visse højerestående primater. Men det er jo også en kendt sag at vi har op mod 98 procent af vores gener til fælles med chimpanser

19 19 Er sprog medfødt? Er sproget så et resultat af den menneskelige intelligens? Ja, men måske kun delvist. Dybt åndssvage, hvis intelligens måles til ringere end de store abers, er ofte i besiddelse af en del sprog. Derfor er der en del lingvister, først og fremmest Noam Chomsky, der mener at sprogevnen til dels er medfødt, at en eller anden form for grammatisk struktur er 'hard-wired' i hjernen ved fødslen. Argumenterne for en sådan antagelse er mange: For det første kan alle lære sprog, for det andet kan man påvise at går man tilstrækkeligt dybt ned i den grammatiske struktur, så ligner alle sprog hinanden. Med andre ord, sprog synes at være organiseret på en måde som ikke nødvendigvis er stringent og logisk, men bygget over en fælles givet struktur. Mennesket er sandsynligvis født med en matrix for sprog, og sprogindlæring efter fødslen består i at udfylde denne matrix. Faktisk har man i 2001 isoleret det første gen (FOXP2) direkte associeret med sprog. (Hvis du er interesseret i de genetiske forudsætninger for sprog, så lav en søgning på foxp2) Babelstårnet De findes tusindvis af sprog i verden. Langt de fleste tales kun af ganske få, mange har ingen skrifttegn endsige nogen litteratur, enkelte sprog tales måske kun af 2-3 personer og vil være uddøde om få år. Dansk er faktisk et af de større sprog, selv om det kun tales af lidt mere end 5 millioner, og dansk er også et sprog med en forholdsvis lang litterær tradition og et forholdsvist stort ordforråd. Alle sprog lige Principielt kan alle sprog udtrykke det de har brug for. Det ligger i sagens natur, for i samme øjeblik der introduceres et nyt koncept eller et nyt objekt i et givet sprogområde, vil sproget hurtigt dække konceptet ind, enten ved at låne et ord fra et andet sprog, sætte kendte ord sammen, eller ved at danne et helt nyt ord. På den måde er alle sprog ligeværdige: De kan alle sammen det de skal, nemlig kommunikere de koncepter, ting og begreber som et givet sprogområde har brug for og anvender. Betydning og mening Vi så ovenfor at sprog udtrykker sig gennem symboler. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem et ords eller morfems lydlige fremtrædelsesform og det pågældende ords betydning. Eller sagt på en anden måde: Der er ingen anden sammenhæng mellem den konkrete fysiske hest og ordet hest end den vi tillægger begrebet/ordet. Vi kunne lige så godt sige ferasi (swahili), cheval (fransk) eller equus (latin) for at benævne en hest. Eller for den sags skyld kunne vi sige sko eller havelåge, bare vi var enige om at den pågældende kombination af fonemer eller skrifttegn betød hest. Der er masser af ord der betyder én ting på et sprog, men noget helt andet på et andet sprog. 'Top' betyder fx kanon på tyrkisk 'Juu' (udtalt /dju/) betyder op på swahili, men samme ord 'giu' (udtalt /dju/) betyder ned på italiensk. På

20 20 sporcle.com kan du finde en liste med 30 ord som er ens på swahili og japansk, men med forskellig betydning på de to sprog. Det betyder imidlertid ikke at ordenes lydlige kvaliteter ikke i visse tilfælde kan have en vis sammenhæng med ordets betydning. Det gælder lydmalende ord (onomatopoietika) 2 som bang, kykliky, gurgle o. lign. Men dette er undtagelsen snarere end reglen. Semantik Semantik er den del af lingvistikken der beskæftiger sig med ords og udsagns betydning. Indtil ca antog man betydningen af ord for givet og beskæftigede sig derfor kun i ringe grad med analyse af mening af enkeltord. Men siden begyndelsen af det 20. årh. har der været forsket meget i ordenes betydning og meningsdannelse. De sidste mange år har man forsøgt at indkredse enkeltords betydning ved at gruppere dem omkring overordnede begreber eller i grupper af lignende ord. Det er også forsøgt at definere ords betydning ud fra de sammenhænge ordene indgår i, m.a.o. ved at beskrive ord ud fra de ord ordet omgiver sig med. Hvordan man end griber det an, er en sådan indkredsning af ordenes betydning selvfølgelig interessant i sig selv pga. de erkendelser om menneskets forhold til dets omverden som opnås gennem en sådan analyse. Men en sådan beskrivelse af mening/betydning er jo også helt central hvis målet er at mennesket skal kommunikere i naturligt sprog med computere, og hvis man ønsker at lave rimelige oversættelsesprogrammer. En computerprogrammør havde lavet et oversættelsesprogram der oversatte mellem engelsk og kinesisk. En kollega bad ham oversætte udtrykket Out of sight, out of mind, hvorefter computeren straks producerede nogle overbevisende kinesiske tegn. Kollega bad så programmet oversætte tegnene tilbage til engelsk og fik resultatet: Invisible idiot. Prøv selv at oversætte en tekst vha Google-translate gennem en række sprog for til sidst at vende tilbage til dansk. Talehandlinger 3 Den omstændighed at sproget kan anvendes til en symbolsk fremstilling af verden, betød at sprogforskningen i mange år først og fremmest beskæftigede sig udsagns sandhedsværdi. Der var også en forestilling om at sprog handlede om udveksling af informationer. Imidlertid er det jo i virkeligheden ikke ret tit information med større eller mindre sandhedsværdi vi går rundt og meddeler hinanden. På samme måde som vores fysiske handlinger, fx at grave i jorden, eller at sparke en bold i et fodboldmål, har til hensigt at forandre eller manipulere med vores omverden, har også vores ytringer ofte til formål at ændre på virkeligheden. Når vi ytrer os om vores hensigter, er det jo ikke virkeligheden vi beskriver, men 2 Onomatopoietika (lydord) hedder i singularis onomatopoietikon 3 I moderne lingvistik er talehandlinger et centralt begreb. Begrebet (act of speeech) blev introduceret i 1960 af filosofferne J.L. Austin og J.R. Searle. Hvis du vil vide mere, så søg på act of speech, Austin og Searle

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse 1 Almen sprogforståelse ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium 2008 2 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Sproghistorie...4 Sprogenes slægtskab opdages...4 Den indoeuropæiske familie...6 Dansk...8 Islandsk...9

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Anja Qvist GANG I. grammatik. med CL. Cooperative Learning. Dansk 5. klasse Elevhæfte

Anja Qvist GANG I. grammatik. med CL. Cooperative Learning. Dansk 5. klasse Elevhæfte Anja Qvist GANG I grammatik med CL 5 Cooperative Learning Dansk 5. klasse Elevhæfte Indhold Komma, basisregler...side 3 Udsagnsords bøjning 2... side 12 fat om fejlen R-problemer, nutids-r... side 20 Navneords

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp

andens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp ENKELT el. DOBBELT KONSONANT: Mange ord staves med dobbeltkonsonant f.eks. lægge, skulle, fødder, lomme. Vokalen foran dobbeltkonsonanten er kort. Nogle af ordene findes også, hvor vokalen er lang, men

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Studie. Kirken & dens mission

Studie. Kirken & dens mission Studie 21 Kirken & dens mission 116 Åbningshistorie Seks personer stod tavse og kiggede på, da han i fuld fart kørte fra gerningsstedet. To kvinder var på vej ud af et stormagasin med tunge indkøbsposer

Læs mere

DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes skelneevne mellem ord, som har enslydende endelser som -er/- re/-rer/-ere. Her skal de både finde den rette ordklasse og bøjning,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Arabisk A Hakam

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere