Bilag 2: Justerede og nye effektmål Målsætning 1: Levende by i vækst Effektmål 2015 Resultat Begrundelse for ændring

Transkript

1 Bilag 2: Justerede og nye effektmål 2016 Justeringer, nye effektmål samt indikatorer for årene er angivet med fed. Målsætning 1: Levende by i vækst Flere virksomheder Antallet af virksomheder i Gladsaxe med over en ansat skal stige. I 2012 var der virksomheder Flere arbejdspladser Antallet af arbejdspladser i Gladsaxe skal stige. I 2013 var der arbejdspladser. Flere nye boliger Antallet af nye boliger i Gladsaxe skal stige. I 2013 var der boliger Målsætning 2: Alle børn skal lære mere Andelen af elever med gode resultater skal stige Andelen af karakterer på 10 og 12 ved 9. klasses afgangsprøve skal stige. I 2013 var den gennemsnitlige andel på 34%. 38% 38% 39% 40% 41% Andelen af elever med dårlige resultater skal falde Andelen af karakterer, der ligger mellem -03 og 2 ved 9. klasses afgangsprøve skal falde. I 2013 var den gennemsnitlige andel 13%. Øget trivsel i folkeskolen Trivslen i folkeskolen skal stige. I skoleåret 2014/2015 havde Gladsaxe Kommune følgende gennemsnit i fire indikatorer, hvor der scores mellem 0 og 5.:3,7 i Faglig trivsel, 3,7 i Ro og orden, 4,0 i Social trivsel og 3,2 i Støtte og inspiration i undervisningen. Et gennemsnit af de fire indikatorer giver 3,65 (landsgennemsnittet er 3,7), som vil udgøre baseline for kommunens overordnede effektmål for trivsel i folkeskolen. 12% 12% 3,65 3,65 11,5% 11% 10,5% 3,75 3,75 3,85 Effektmål og indikatorer er opstillet på baggrund af bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet. De 0-6 åriges sproglige kompetencer skal styrkes Andelen af børn i kategorierne 'sikker' og 'på vej' skal stige. I skoleåret 2013/2014 var andelen 88,5%. 89% 89% 89,5% 90% 90,5%

2 Målsætning 3: Unge i uddannelse og job Flere unge skal være uddannelsesparate efter grundskolen Andelen af unge, der afslutter grundskolen med en gennemsnitlig karakter på minimum 4 i dansk og matematik skal stige. I 2013 var andelen 83%. 85% 86% 86% 87% 88% Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge (18-24 årige) der gennemfører en ungdomsuddannelse skal stige. I 2013 var niveauet 52,7% Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse skal stige. For afgangsårgang 2008 var andelen 78,3%. 53,5% 78,0% 58,5% 78,3% 54% 54,5% 79,0% 55% De hidtil anvendte træk fra UU-nord er ikke retvissende, da UU-nord ikke har data for hele populationen - eksempelvis tilflyttere og fraflyttere. Den angivne andel bliver dermed markant for lav. I stedet anvendes Undervisningsministeriets database, da opgørelsen er udtryk for det samme som den oprindelige opgørelse, mens datavalideten er højere. Målopfølgningen sker forskudt, så der i 2015 følges op på, hvor mange unge fra afslutningsårgang 2008, der ultimo 2014 havde gennemført en ungdomsuddannelse. Den forskudte opfølgning skyldes, at der går ca. 3. kvartaler fra et år er afsluttet, til opgørelsen foreligger. I målopfølgningen for 2016 vil der således blive fulgt op på afslutningsårgang 2009 og så fremdeles. Flere unge skal være selvforsørgede Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal falde. I 2013 var andelen 10,9%. 10% 10% 9% 8% 7% Målsætning 4: Bydele i social balance Den sociale balance skal styrkes. Målt på en enhedsscore baseret på 5 specifikke identifikatorer udarbejdet af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter ses der en stor spredning i den sociale balance i kommunens 10 byområder. En enhedsscore på 100 og derover indikerer, at et byområde kan karakteriseres som et ghettoområde. Der skal ske en forbedring af scoren for de socialt set mest udsatte byområder. I 2012 var enhedsscoren 68 i Høje Gladsaxe og 83 i Værebro Park Ledighedsniveauet skal nærme sig niveauet for kommunen Forskellen mellem bruttoledighedsprocenten i Værebro Park og Høje Gladsaxe og den gennemsnitlige bruttoledighedsprocent i hele Gladsaxe Kommune skal falde. I perioden fra august til december 2014 var forskellen i gennemsnit 9,9 procentpoint. 9,5% 9% 9,0% 8,5% 8,0%

3 Effektmål % Begrundelse for ændring Flere elever skal opnå gode resultater Andelen af unge fra Grønnemose Skole, Skovbrynet Skole og Enghavegård Skole, der afslutter grundskolen med mindst karakteren 4 i dansk og matematik skal stige. Andelen i 2014 var gennemsnitligt for de sidste fire år på hhv. 83%, 77% og 82%. 84% 78% 83% % 84% 86% 80% 85% 87% 81% 86% Effektmålet er ikke opfyldt for Grønnemose Skole, men er det for Enghavegård og Skovbrynet Skole. Udgangspunktet i 2015 dækker over et gennemsnit over de seneste fire år, hvorfor der kan komme udsving. Samtidig er der tale om forholdsvis få elever, der er med i opgørelsen, hvilket betyder, at en ændring for få elever betyder en stor procentvis ændring. På de tre skoler indgår i 2015 hhv. 109, 23 og 68 elever, og der er opgjort hhv. 20, 5 og 10 elever med karakterer under 4. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Andelen af unge fra Skovbrynet Skole, Grønnemose Skole og Enghavegård Skole, der har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse skal stige. For afgangsårgang 2009 var andelen hhv. 72,2%, 78,3% og 77,6 % 72,5% 78% 82,0% 83,5% 68,5% 73% 73,5% 74% 80% Formuleringen af de nye effektmål er baseret på data for afgangsårgang Bemærk, at opfølgningen på og målformuleringen af dette mål er baseret på data fra UU-nord. UU-nord har i modsætning til ministeriet (se det beslægtede mål under "Unge i uddannelse og job"), ikke adgang til fuldstændige uddannelsesdata. Således mangler der data for ungdomsuddannelsesstatus for ca. 10 % af den samlede population for Unge, for hvilke der ikke er ungdomsuddannelsesdata, er fratrukket populationen (nævneren) i opgørelsen. Da der er tale om en relativt lille population, 33 unge på Skovbrynet Skole og 43 unge på Enghavegård, er det forventeligt, at der vil være store udsving i procentsatsen fra år til år. Det bemærkes, at afgangsårgang 2010 er anvendt ifm. opfølgningen på resultatmålet for Målsætning 5: Flere borgere skal leve sundere Effektmål 2015 Resultat Begrundelse for forslag til ændring Bedre mental sundhed Andelen af borgere (fra 16+ årige) med et dårligt mentalt helbred skal falde. I 2013 var andelen 13%. (Opgøres kun hvert 4. år) % Alkoholdebuten skal udskydes blandt unge Andelen af 9. klasseselever, der har været fulde før de fylder 15 år, skal reduceres. I 2013/2014 var andelen 38 %. 37% 33% 36% 30% 34% 29% 33% 27% Det er en tendens på landsplan, at de unge drikker mindre og begynder at drikke senere. Effektmålet er derfor opjusteret. Dog kan der ikke forventes et kontinuerligt fald i samme størrelsesorden fremadrettet. Forbuddet mod salg af alkohol til unge under 16 år og af stærk alkohol til unge under 18 år kan være en stor del af årsagen til faldet. Den effekt vil vi kun få én gang resten er hårdt forebyggelsesarbejde. Der er en forstærket debat i medierne om alkohol og unge, som forventeligt vil kunne bidrage til et fortsat fald. Der er ligeledes en opgradering af fokus på alkohol på vej i SSP-regi i Gladsaxe i 2016, som vi også kan forvente vil slå igennem om et par år i 9. klasse. Færre daglige rygere Andelen af daglig rygere (fra 16+ årige) skal falde. I 2013 var andelen 16%. (Opgøres kun hvert 4. år) % Flere skal leve sundere Andelen af børn og unge med normalvægt skal stige. I 2013 var andelen ved 9. klasseundersøgelse 75%. Opgørelsen af målet baserer sig på BMI. I byrådsperioden vil kommunen desuden undersøge og afprøve, hvilke andre typer af anbefalede og valide målemetoder, som kan supplere det samlede sundhedsbillede hos børn og unge mht. vægt. 76% 72% 77% 73% 78% 74% 75% De årgange, som forlader udskolingen disse år som overvægtige, havde også høje andele af overvægtige, da de gik i indskoling og på mellemtrinnet. Når børn og unge er blevet overvægtige er det langt sværere at gøre noget ved det, end hvis de kan hjælpes til at forblive normalvægtige. Andelen af børn med overvægt i indskolingen (0. kl.) har de seneste år haft en klar faldende tendens, og fokus er skærpet på at opretholde høje andele med normalvægt op gennem skoleårene. De sidste fem-seks år er fokus på indsatser målrettet børn med overvægt også skærpet markant. Der ses et stigende frafald på de sundhedsfremmende tilbud til børn med overvægt op gennem skoleårene, og dette har sammenfald med, at unge fra års alderen også begynder at forlade foreningsidrætten. Effektmålet skal revideres.

4 Målsætning 6: Alder ingen hindring Færre forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser skal falde for borgere over 65 år. I 2013 var andelen 7,2%. 7,2% 7,3% 7,1% 7,1% 7,0% Færre indlæggelser med knoglebrud Andelen af borgere over 65 år, der bliver indlagt med knoglebrud skal falde, som følge af forbedret funktionsniveau ved faldscreening. 1,7% 1,1% 1,7% 1,6% 1,6% Effektmålet udgår, da indlæggelser som følge af knoglebrud indgår som en del af datagrundlaget for effektmålet om færre forebyggelige indlæggelser, og opgørelsen af effektmålet er følsom for selv mindre ændringer, idet antallet af er forholdsvist begrænset. Færre borgere har behov for hjemmehjælp varig hjælp Andelen af borgere over 65 år, der modtager varig hjemmehjælp i henhold til serviceloven og ikke kompleks sygeplejeydelser i henhold til sundhedsloven skal falde hvert år, selvom antallet af ældre stiger. Primo 2014 Ultimo 2015 var andelen 11,3 % 13,1% 11,2% 13,1% 10,9% 13,1% 11,0% 13,0% 10,9% 12,9% 10,7% 12,8% Det er ikke længere muligt at opgøre omfanget af varige hjemmehjælpsmodtagere, da der i lovgivningen ikke længere sondres mellem varig og midlertidig hjemmehjælp. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere opgøres derfor fremadrettet som de borgere, der modtager hjemmehjælp i henhold til serviceloven og ikke-kompleks sygepleje i henhold til sundhedsloven. Idet den nye opgørelsesmetode er bredere end den forhenværende er indikatorerne hævet. 17,0% Flere borgere har et socialt netværk Andelen af borgere over 65 år som er uønsket alene må ikke stige. I 2013 var andelen 17 % (Opgøres kun hvert 4. år) Målsætning 7: Klimabevidste valg Lavere energiforbrug i de kommunale ejendomme Energiforbruget i de kommunale ejendomme skal reduceres med 11,2 % i 2020 svarende til MWh jf. Energihandlingsplan I 2012 var forbruget MWh. 4,3% 4,9% 5,7% 7,1% 8,5% Nedbringe CO 2 udledning Niveauet skal nedsættes med 40% i 2020 set i forhold til niveauet i Målet gælder for Gladsaxe Kommunes fysiske areal som helhed % - 35% Nedbringe CO 2 udledning Andelen af cykelture, som Gladsaxes borgere foretager sig skal øges med 15% over en femårig periode. 1% 1% 3,75% 7,50% 11,25% Andelen af cykelture i forhold til alle ture er ifølge Transportvaneundersøgelsen (DTU) 22% for Gladsaxe i seneste officielle opgørelse på landsplan (efteråret 2013) og er baseret på TU data for perioden På en linær tendenslinje svarer 22% til nivauet i De 22% er således baseline. En stigning på 1% er dermed en stigning til et niveau med en cykelandel på 22,22 % Usikkerheden på TU data giver ikke grundlag for at øge ambibitionsniveauet. Nedbringe CO 2 udledning Passagerantallet i den samlede kollektive trafik skal stige med 25% over en tiårige periode i forhold til niveauet i ,5% 2% 10% 3,5% 12,5% 5% 15% 6,5% Målet om en stigning på 25% over en tiårig periode i forhold til niveauet 2012 har oprindelse i Movias Trafikplan Det samlede mål er fastholdt, men på baggrund af 2015 resultatet og et arbejde Movia har sat gang i år i forbindelse med trafikplan 2017, er periodiseringen frem mod 2022 ændret. Movia var for ambitiøse i Trafikplan 2013 omkring stigningsprofilen fra 2012 til Den tunge del af stigningen i passagertallet i den samlede kollektive trafik kommer efter 2018 i forbindelse med metrocityring, letbanen samt signalinvesteringsarbejde.

5 Effektmål ,1% Begrundelse for ændring Mindre belastning på kloaksystemet, så der opleves færre oversvømmelser Antal husstande som helt eller delvist er koblet af det fælleskloakerede system i forhold til regnvandsbehandling skal stige. I 2013 var antallet 750 husstande Husholdningsaffald skal genanvendes 50% af husholdningsaffaldet i 2022 skal genanvendes. I 2012 var andelen 22% 28% 34% 30% 36% 35% 38% 40% På baggrund af 2015 resultatet er målsætningen i 2016 og 2017 justeret mod de 40% i Målsætning 8: Økonomisk råderum Solid likviditet Den gennemsnitlige likviditet skal årligt i 2015, 2016,2017 og 2018 være mindst kroner pr. indbygger, svarende til ca 160 millioner kroner. Den gennemsnitlige likviditet i 2013 var 253 mio. kr. 250 mio. kr. 764 mio. kr. 250 mio. kr. 250 mio. kr. 250 mio. kr. Den gennensnitlige likviditet er ekstraordinær høj i 2015, da der er opsparet midler til at opnåkommunestrategiens målsætninger i budget Den gennemsnitlige likviditet forventes derfor at falde de næste par år i henhold til budget Overskud på den strukturelle balance Det strukturelle overskud skal være mindst 200 mio. kr. for at kommunens infrastruktur kan opretholdes og kommunens gæld kan afdrages. Den strukturelle balance var 300 mio. kr. i mio. kr. 396 mio. kr. 220 mio. kr. 220 mio. kr. 220 mio. kr. Den strukturelle balance forventes i henhold til budget at ligge omkring de 220 mio. kr i den kommende periode. Faldende sygefravær blandt kommunens ansatte Gladsaxe Kommune skal ved periodens udløb have et sygefravær, der ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner. I 2013 var det gennemsnitlige sygefravær i hovedstadsregionen på 5,6% og i Gladsaxe 5,8%. Effektiv opgaveløsning Medarbejdernes trivsel skal fastholdes på et højt niveau i perioden. Ved kommunens interne trivselsmåling i 2012 var 87,6% af medarbejderne tilfredse Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner 85% - 85% - - Direktørkredsen har besluttet, at der foretages medarbejderundersøgelser hvert tredje år. Første gang i 2016.