Sammenhængende kommunal ungeindsats

Transkript

1 Sammenhængende kommunal ungeindsats Kommunen får det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Målet er, at den unge gennemfører en ungdomsuddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette betyder, at kommunen skal have ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som en samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Ansvaret for den unge skal være præcist og effektivt forankret i den kommunale ungeindsats. De er vigtigt at påpege, at alle områder eksempelvis skole, familie handicap, misbrugscenteret, jobcenteret fortsat skal arbejde indenfor deres lovbestemte område. Med afsæt i lovforslagene lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mm. er nedstående opgaver udpeget til varetagelse i ungeindsatsen. Nogle opgaver varetages allerede af forskellige kommunale forvaltninger og andre er nye opgaver. Lovforslagene forventes vedtaget 29. maj Der er i forbindelse med høringen omkring lovforslaget indsendt en del høringssvar, som skal behandles i udvalget. Det betyde, at der kan ske ændringer i forhold til det fremsatte forslag. I Rebild kommune er der nedsat en styregruppe, der skal komme med forslag til den endelige organisering. Styregruppen har i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet på at kvalificere og tydeliggøre opgaverne i den nye ungeindsats. I den forbindelse har arbejdsgruppen foreslået nedstående pejlemærker som værende styrende for indsatsen. Værdier/pejlemærker Den unge skal være i centrum Ingen ung må falde mellem to stole Hurtig og tidlig indsats Stærkt tværfagligt afsæt skal sikre at alle den unges muligheder sættes i spil Fælles mål hvor den unge er tydelig medspiller Indsatser og tilbud skal sikre progression for den unge og der skal være opfølgning Vi etablerer træningsbaner i virkeligheden for de unge Samlet overblik over opgaver i den sammenhængende ungeindsats Nedenstående overblikstabel er udarbejdet med baggrund i aftalen bedre veje til uddannelse og job og det deraf følgende lovforslag. Efterfølgende uddybes indholdet i den enkelte aftaledele. 1

2 Opgaver i aftalen Organisering i dag Nyt i aftalen Følge og opsøgende overfor unge, som ikke Dele af opgaven varetages af UU. Der er tale om en Opsøgende og opfølgende indsats udvides til 25 år. Markering af, at det er et er i gang med eller ikke udvidelse af lov om kommunalt ansvar har en vejledning om uddannelse og ungdomsuddannelse erhverv samt pligt til uddannelse UU s opgaveportefølje* Uddannelsesplan Uddannelsespålæg Målgruppevurdering til Forberedende Grunduddannelse (FGU) Kontaktperson Virksomhedspraktikker Koordinering af støtteog vejledningsfunktioner: SPS PPR Misbrugsindsats Data UU (+Jobcenter) UU Jobcenter Målgruppevurderingen til TAMU, STU, KUU, EGU og produktionsskole ligger i dag i regi af UU. I forhold til selve vejledningsområderne har UU i dag STU-vejledere og EGUvejledere som følger de unge fra grundskolen og til deres uddannelse er færdig Unge med behov kan i dag have en støtte kontaktperson og/eller en bostøtte. Unge over 18 år kan ligeledes have en mentor gennem jobcenteret. Derudover findes der mentorer i uddannelses- og vejledningssystemet. Grundskole: forældre +skole finder UU etablerer) Ungevejledning (15-25 år): UU Offentlig ydelse: Jobcenter EGU: produktionsskole/jobcentret FGU CBU (grundskolen)/uu** (ansøgning til ungdomsudd.) CBU CSU Den enkelte kommune beslutter organiseringen af uddannelses og erhvervsvejledningen Bliver styrende på tværs uanset indsats. Der skal arbejdes med samme målsætninger på både kort og lang sigt på tværs af alle kommunale enheder Målgruppevurderingen, skal foretages af den kommunale ungeindsats. Vurderingen skal ske på baggrund af en helhedsvurdering, hvori både objektive faglige og sociale udfordringer skal indgå. Målgruppe vurderingen skal dermed ske på baggrund af en samlet viden på tværs af alle kommunale enheder. Vurderingen skal ske i samarbejde med den unge Den kommunale ungeindsats skal koordinere tildeling af en kontaktperson. Sammentænkning i forhold til støttekontaktpersoner, sagsbehandlere ect. Den kommunale ungeindsats skal koordinere en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe alle former for virksomhedspraktik. Koordineringen skal samles på få hænder med brede kontakter. Funktionen skal koordineres med andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser (Jobcenteret) Alle indsatser skal koordineres, således at behov for støtte aktivt kan indgå i den unges uddannelsesplan Den kommunale Ungeindsats skal vedligeholde og ajourfører Ungedatabasen. Ungedatabase skal sikre et aktuelt grundlag for den kommunale ungeindsats. 2

3 *Herunder: vejledningsinitiativer i grundskolen, monitorering, vejledning af åriges pligt til at være i udd., beskæftigelse osv. **statslig udgift. Udover ovenstående er der følgende opgaver omkring de unge: Center Børn og Unge - Undervisning efter folkeskoleloven Center Familie og Handicap - Myndighed efter serviceloven (unge på efterskole, anbragte unge, unge med funktionsnedsættelse og efterværn) Center Kultur og Sundhed - Ungdomsskolen (valgfag, fritidsaktiviteter og læringslokomotivet puljeforsøg) Center Arbejdsmarked og Borgerservice: Jobcenteret eksisterende funktioner og opgaver skal forsætte i en sammenhængende kommunal ungeindsats. Herunder: o Unge på STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) o Unge i alderen 18-29, som ikke har en ungdomsuddannelse og som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, revalidering eller ressourceforløb o Udbetaling af ydelser til de unge o Sagsbehandling ift. finansiering og tilskud vedr. FGU og integrationstilskud Ad. 1. Udvidelse af målgruppen i forhold til vejledning om uddannelse og erhverv: Opsøgende og opfølgende indsats skal tilbydes unge under 25 år som ikke er i gang med eller ikke har en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Kommunen får dermed et særligt ansvar for de unge i overgangen mellem tilbud, så det sikres, at der hele tiden følges op på, at den unge er på vej mod uddannelse eller job. Uddannelsesvejledning- og erhvervsvejledning tager afsæt i den opgave der er kendt i UUs opgaveportefølje. Opgaven skal fortsat varetages af medarbejdere, som har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelses kravet gælder, uanset om der vælges af bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-Center. Kommunerne har fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, som er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Med forslaget får kommunalbestyrelsen frihed til at tilrettelægge vejledningsindsatsen på baggrund af lokale ønsker, prioriteringer og behov i en anden organisatorisk ramme. Ad. 2 Uddannelsesplan og - pålæg: Formålet med udarbejdelsen af uddannelsesplanen er at støtte den unge i at tilrettelægge et realistisk forløb, der forankrer den unge i uddannelse og beskæftigelse. Kommunerne får ansvaret for den unges uddannelsesplan. Kommunens arbejde med den unge skal understøttes af uddannelsesplanen, som anvendes som fagligt værktøj. Uddannelsesplanen skal være omdrejningspunktet for den unges forløb og der skal arbejdes med samme målsætninger på både kort og langt sigt på tværs af kommunale enheder, 3

4 sådan at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal fortælles forfra i forbindelse med iværksættelse af nye aktiviteter og tilbud efter forskellige lovgivninger. Alle unge, som har opfyldt undervisningspligten ved udgangen af 9. klasse, skal have en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen vil som hidtil være forskellig afhængig af den unges situation, fx om den unge går på en ungdomsuddannelse, skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller job eller om den unge får et pålæg til at gå i gang med en uddannelse. Anvendelsen af uddannelsesplanen som et fagligt værktøj til understøttelse af en sammenhængende indsats over for den unge er på linje med det igangværende arbejde med en helhedsorienteret plan i regi af Sammenhængsreformen. Hensigten er at kommunerne gives muligheds for, med en helhedsorienteret plan er, at borgere med komplekse og sammensatte problemer kan have én samlet handlingsplan på tværs af kommunale forvaltninger. Uddannelsesplanen kan udgøre den helhedsorienterede plan for unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor såvel sociale indsatser på socialområdet og indsatser på beskæftigelsesområdet indgår. Uddannelsesplanen skal fungere som omdrejningspunkt for den unges forløb og kan revideres løbende i mødet med den unge. Kommunen har ansvar for, at planen lever op til de sektorspecifikke krav, som følger af forskellige lovgivninger, herunder kravene til uddannelsesplaner. Kommunen skal derfor bruge uddannelsesplanerne som fagligt værktøj, som skal understøtte en tværgående og sammenhængende indsats med udgangspunkt i den unges behov. Ved målgruppevurdering til FGU skal uddannelsesplanen fx indeholde aftale om afsøgningsforløb og efterfølgende opstart på et af de tre uddannelsesspor på FGU. Derudover skal den indeholde et evt. kendt behov for SPS, samarbejde mellem skolerne, SSP, læsevejledning, turboforløb, PPR, misbrugsindsats, kontaktpersoner. Uddannelsesplanen- og pålægget er grundlaget for tilrettelæggelsen af indholdet i den unges forløb i FGU. Ad.3 Målgruppevurdering FGU Optagelse til FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering, som fortages af ungeindsatsen. Målgruppevurderingen skal være en helhedsvurdering, der er baseret på et konkret skøn, og den skal inddrage objektive forhold i forhold til: Om den unge opfylder adgangskrav til ungdomsuddannelserne Om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter Den unges karakterer fra folkeskolen Erfaringer fra brobygning på uddannelsesinstitutioner Praktik i virksomheder Afsøgningsforløb på FGU eller lignende I forhold til vurderingen af om den unge har udfordringer af social eller personlig karakter, ungeindsatsen bl.a. tage afsæt i en række temaer, som kendes fra grundskolens uddannelsesparathedsvurdering. Det dækker over: Motivation for uddannelse og lyst til læring Generel viden om forventninger og krav til at gennemføre en ungdomsuddannelse Selvstændighed og ansvarlighed herunder om den unge kan tage initiativ til opgaveløsning Mødestabilitet herunder rettidighed og fravær Samarbejdsevner Respekt herunder at udvise forståelse for andre mennesker 4

5 Målgruppevurderingen skal ske i samarbejde med den unge. Formålet er at hjælpe den unge med at finde den mest realistiske vej til at påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse eller opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kommunale ungeindsats er derfor forpligtet til at have kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Alt uddannelsesvejledning skal varetages af ansatte med en diplom i uddannelses- og erhvervsvejledning, dermed er disse uddannelseskrav også gældende ved målgruppevurdering til FGU. Da FGU i Rebild forventes udbudt under en Himmerlandsmodel, vil der i forhold til målgruppevurderingen skulle samarbejdes med de to øvrige kommuner og den nye FGU institution og skolerne. Ad. 4 Kontaktperson Unge, der af personlige eller sociale årsager, har behov for støtte fra flere områder, skal have tilknyttet en gennemgående kontaktperson. Den gennemgående kontaktperson skal: Støtte den unge i at realisere sin uddannelsesplan og dermed komme godt videre i livet (hovedopgaven) Følge den unge i overgangene Støtte den unge frem mod og fastholdelse i en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse Den unge skal opleve at have EN kontaktperson. Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kontaktpersonordningen etableres med bagvedliggende funktioner og opgaver. Det er op til den kommunale ungeindsats at beslutte, hvem der skal have tilknyttet en kontaktperson. Det er muligt at få tilknyttet en kontaktperson fra 8. klasse. Kontaktpersonerne skal være myndige og godkendt af kommunen herunder indhentning af børneattest, straffeattest, vurdering af demokratiforståelse etc. Kontaktpersonen handler på kommunens vegne i relation til den unge, og kommunen skal derfor have instruktionsbeføjelser overfor kontaktpersonen. Kommunerne skal involvere den unge i valget af kontaktperson og tilstræbe den unges accept af valg af kontaktperson. Der skal lægges vægt på, at der er kontinuitet i kontaktpersonordningen. Funktionerne for kontaktpersonen er afhængig af den unges behov. Det kan for nogle unge være: At være bindeleddet mellem/koordinere andre kommunale instanser og give den unge oplevelsen af at have én kontakt til kommunen At støtte unge med et særligt behov med at få struktur på deres liv og mestre hverdagen bedre. Her vil opgaven bestå i at få den unges hverdag til at fungere, herunder at møde til tiden på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen Kontaktpersonen skal følge den unge i det samlede forløb og bistå den unge og evt. forældrene i forhold til den unges behov ved løbende kontakt med offentlige myndigheder og sagsbehandling. Kontaktpersonen skal være forankret i den kommunal ungeindsats og skal kunne trække på alle støttemulighederne der f.eks. omkring uddannelsesmuligheder. Den kommunale ungeindsats beslutter, hvilken indsats der i øvrigt skal være forbundet med kontaktpersonen, herunder kontaktpersonens tilgængelighed. Kontaktpersonfunktionen ophører, når den unge er forankret i uddannelse eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kan genetableres, hvis den unge falder fra uddannelse eller mister tilknytning til arbejdsmarkedet inden det fyldte 25. år. 5

6 Ad. 5 Virksomhedspraktikker Allerede i dag har kommunerne en række forskellige opgaver i forhold til praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser. Indsatserne afhænger af, om praktikken vedrører elever i grundskolen, forpligtelse til at fremskaffe praktikpladser til erhvervsgrunduddannelsen eller etablering af praktikmuligheder for ledige i beskæftigelsesindsatsen. Den kommunale ungeindsats skal koordinere en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktik i forbindelse med FGU. Praktikkerne skal koordineres med jobcenterets arbejde. Den kommunale ungeindsats skal understøtte virksomhedernes kontakt med kommunen, når der samarbejdes om unges praktik, elevforløb, erhvervstræning, beskæftigelse mv. Funktionen koordineres med andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser Med forslaget er det hensigten at sikre, at kommunen koordinerer og sammentænker de opsøgende funktioner i forhold til virksomhedspraktik, og at virksomhederne derved oplever en mere koordineret indsats og en lettere indgang til kommunen. Ad. 6 Koordinering Der skal sker en koordinering af den samlede ungeindsats i kommunen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Kommunerne får en række redskaber til at løfte ansvaret, herunder kompetence til at målgruppevurdere til en ny forberedende grunduddannelse. Forslaget træder ikke i stedet for de tilbud og indsatser, som den unge har ret til efter anden lovgivning. Kommunens vurdering af hvorvidt der er koordineringsbehov på tværs af sektorområder samt vurdering af hvilke indsatser, der kan tilbydes den unge, skal derfor ske inden for rammerne af de relevante sektorlovgivninger. Det indebærer, at kommunens ansvar på uddannelsesområdet efter dette forslag kan ses i sammenhæng med andre områder og de herunder hørende sektorlove, som er relevante i relation til at give alle unge under 25 år det mest hensigtsmæssige tilbud. Målet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver. Kommunen skal således sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret. Ad 7. Data Der skal i unge indsatsen arbejdes med én samlet kommunal uddannelsesplan for den enkelte unge. Uddannelsesplanen er omdrejningspunktet for den unges forløb frem mod uddannelse og beskæftigelse på både kort og langt sigt og på tværs af kommunale enheder, så den unge ikke oplever at skulle gentage informationer, hvis den unge skifter mellem forskellige tilbud. Det foreslås på den baggrund, at det fælles datagrundlag, der er etableret til sammenholdelse af oplysninger fra forskellige offentlige registre om de åriges uddannelses- og beskæftigelsesstatus, udbygges, så den kommunale ungeindsats fremadrettet får adgang til flere oplysninger om den enkelte unge, herunder bl.a. i forhold til uddannelsesparathed, uddannelsespålæg og planer og mål for indsatser, uddannelse og job. Udvidelsen af omfanget af oplysninger i det fælles datagrundlag skal understøtte, at den kommunale ungeindsats har det bedst mulige grundlag for at kunne tilbyde de unge en målrettet vejledning og en effektiv opfølgning på indsatsen. 6

7 Det foreslås samtidig af dataetiske hensyn, at videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag til den uddannelsesinstitution, hvor den unge er elev eller kursist, begrænses til oplysninger om uddannelsespålæg, risiko for frafald eller afbrud og en eventuel kontaktperson i regi af kommunen, medmindre den unge giver samtykke til kommunalbestyrelsen til anden videregivelse af oplysninger fra det fælles datagrundlag. 7