Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri"

Transkript

1 Fiskeri og fangst 2001 :2 Kd!Q{jIIP. N\u'I-tKln1'i N~~mU~tI~{la~{lrJ.t S!<:I~IIR. :'<fr..tit< Gf.~I""<I "''''''''''do Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal 2000 Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetninger fra indhandlingssteder i Grønland. Størstedelen af oplysningerne stammer fra de store virksomheder såsom Royal Greenland A/S (RG), Nuka A/S og Great Greenland A/S (GG). Men også mindre virksomheder som fx Uummannaq Seafood A/S, Neqi A/S og indhandlingsskibe er forpligtet at registrere og videregive oplysninger til Grønlands Statistik. Det tilstræbes at det statistiske grundlag er fuldt ajourført, men det kan forekomme at især mindre virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne til løbende at indberette indhandlingsdata, hvorfor der kan forekomme mangler i de samlede opgørelser. Data er derfor genstand for en løbende revision, hvorfor der af denne grund kan forekomme uoverensstemmelser mellem denne og tidligere fiskeri- og fangstpublikationer. Desuden har der været gennemført en større revision af de historiske data, hvorfor der også kan forekomme mindre afvigelser vedrørende de foregående år. Revisionen er gennemført i samarbejde med lektor Rasmus Ole Rasmussen, Nordatlantiske Regionalstudier, NORS, RUC. Ra<;mus Ole Rasmussen har stået for udarbejdelsen af denne publikation. Publikationen er inddelt i to dele. Den første del behandler indhandlede fisk. Den anden halvdel behandler den indhandlede fangst af hav- og landpattedyr samt fugle. Den nye opdeling i publikationen bevirker, at total summerne ikke kan sammenlignes med publikationer udgivet fra perioden før årspublikationen Fiskeri- og fangst - endelige tal 1997, 1997:14 samt månedsopgørelsenfiskeri-ogfangst - oktober 1999,foreløbige tal, 1999:10. Tallene i denne publikation omhandler 1. kvartal 2000 og sammenlignes med samme periode i (Se side 8). Fiskeri Tabel 1 Indhandling af fisk fordelt på arter, januar-marts 1999 og Ton Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder O O O O O O O O O Håising O O O O O O O O 2 Torsk O O 3 O O 5 O O 11 Fjordtorsk O O 23 O O 102 O O 489 Skolæst O O O O O 2 O O 7 Fjeldørred O O O O O O O O O Laks O O O O O O O O O Lodde O O O O O O O O O Havkat O O O O O O O O O Rødfisk O O 1 O O 4 O O 28 Stenbider O O O O O O O O O

2 Stor mængde indhandlede rejer i årets første måneder Som det fremgår af tabel l har der i årets første måneder været tale om en stigende indhandling, sammenlignet med indhandlingen i For indhandlingen af rejer er der tale om en indhandlingsmængde på mere end 50 pet. i forhold til foregående år, og det er en stigning der har været gennemgående for alle månederne. Til gengæld har krabbeindhandlingen ligget på et betydeligt lavere niveau, medens indhandlingen af hellefisk ligger lidt under indhandlingen i Ud over disse arter har der ikke været foretaget indberetning om indhandlinger for andre arter i første kvartal. Tabel 2 Indhandling af fisk fordelt på arter, januar-marts 1999 og 2000 i kr. Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder O O Håising O O 8 Torsk Fjordtorsk Skolæst O 7 23 Fjeldørred Laks Lodde Havkat O O Rødfisk Stenbider Også stigning i værdien Værdien af indhandlingerne i første kvartal 2000 svarer helt til udviklingen i de indhandlede af indhandlede rejer i mængder, med en markant stigning på over 50 pet. for rejernes vedkommende, og til gen gæld en markant lavere indhandlingsværdi for krabberne, medens der er tale om et beskedent fald i indhandlingsværdien for hellefiskens vedkommende. Tabel 3 Indhandling af rejer fordelt på by/bygd, januar-marts 2000 Ton kr. Januar Februar Marts Januar Februar Marts Akkumuleret året til dato I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Side 2 Fiskeri og fangst l. kvartal 2000

3 Stor spredning af indhandlingerne af rejer, men størst i Nuuk Som det fremgår af tabel 3 foregik langt den største indhandling af rejer i første kvartal til Nuuk. Mere end 1/3 af den samlede indhandling på tons til en samlet værdi af 55 mil!. kr. foregik her, og sammenlagt blev der til Nuuk således i årets første tre måneder indhandlet næsten tons til en værdi over 20 mil!. kr. Næststørst var indhandlingeme til Sisimiut, fulgt af henholdsvis Qaqortoq og Ilulissat. Tabel 4 Indhandling af krabber fordelt på by/bygd, januar-marts 2000 Ton kr. Januar Februar Marts Januar Februar Marts Akkumuleret I alt Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit året til dato ~d O 4 6 Størst indhandling af Af tabel 4 ses det at, den største indhandling af krabber i 1. kvartal 2000 er sket til Paamiut. krabber i Paamiut Ud af en akkumuleret mængde på 377 tons er de 361 tons, svarende til en værdi af lidt over 4 mio. kr., gået til Paamiut, der således modtaget over 90 pet. af de indhandlede krabber. Tabel S Indhandling af hellefisk fordelt på by/bygd, januar-marts 2000 Ton kr. Januar Februar Marts Januar Februar Marts Akkumuleret året til dato I alt Narsaq Paamiut Nuuk O 7 3 Maniitsoq Sisimiut O Aasiaat O O O Qasigiannguit Ilulissat Uummannaq Upernavik O O 3 O Qaanaaq Indhandlin~sskib Skib O O Størst indhandling af hellefisk i liulissat kommune Af tabel 5 fremgår det at den største indhandling af hellefisk i 1. kvartal 2000 er sket til Ilulissat. Ud af en samlet indhandling på 5,5 tusind tons, til en samlede værdi af godt 12,5 mill. kr. er godt halvdelen gået til Ilulissat. Næststørste indhandlingsområde er Uummanaqs Fiskeri og fangst l. kvartal 2000 Side 3

4 bygder hvortil der i årets første tre måneder er indhandlet mere end 1000 tons til en samlet værdi af næsten 6 mill. kr. Ingen registreringer af indhandlet torsk eller fjordtorsk Der har ikke været tale om nogen indberetninger af indhandlinger af torsk eller fjordtorsk i første kvartal, hverken i 2000 eller Fangst Tabel 6 Indhandling af sælskind fordelt på arter, januar-marts 1999 og 2000 i stk. skind Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl BIueback 2) Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Beskeden stigning i indhandling af skind i årets første to måneder Som det fremgår af tabel 6 har der i de første to måneder af 2000 været tale om en beskeden fremgang i antal indhandlede skind. Det drejer sig sammenlagt om 871 skind, eller en stigning på ca. 8 pct. Der er tale om en stigning indenfor næsten alle arter, idet der rent procentvis har været en større stigning i antallet af grønlandssæler sammenlignet med netsider. Men indhandlingeme i marts måned 2000 viste sig markant lavere end i 1999, således at kvartalets nettoresultat viser en samlet lavere indhandling af skind i 2000 på 189 stk. Tabel 7 Indhandling af sælskind fordelt på arter, januar-marts 1999 og 2000 i kr. Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl ) BI ueback Klapmyds Remmesæl Spættet sæl 1 1 O 1 2 O O 2 O Hel sæl Sæl, uspecificeret Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Side 4 Fiskeri og fangst l. kvartal 2000

5 Faldet i antallet af skind modsvares af en beskeden værdistigning På trods af det samledefald i antallet af indhandlede skind i første kvartal viser værdien af indhandlingeme en beskeden stigning på kr., som primært stammer fra en stigningen på godt kr. af værdien af netsideskind. Tabel B Indhandling af sælkød fordelt på arter, januar-marts 1999 og 2000 i Ton Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts /1-31/3 1/1-31/ Sælkød i alt O O O O O 2 Netside Grønlandssæl O O O Buksesæl 1) O O O O O O O Blueback 2) Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret 2 Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Ingen nævneværdig indhandling af sælkød i årets første tre måneder Tabel 9 Som det fremgår af tabel 8 har indhandlingen af sælkød i årets første tre måneder været meget beskeden. Tallet Oi tabellen angiver at indhandlingen har været under 1/2 tons af de respektive arter. Heller ikke i 1999 var der tale om væsentlige indhandlinger af sælkød, men nåede dog op på lidt over 2 tons. Indhandling af sælkød fordelt på arter, januar-marts 1999 og 2000 i kr. Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Sælkød i alt O O Netside Grønlandssæl ) Buksesæl O O ) Blueback 5 27 Klapmyds O O Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret 8 12 Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Ingen nævneværdig indhandling af sælkød i årets første tre måneder Tabel 10 Den ringe indhandlede mængde af sælkød i årets første tre måneder afspejles i en tilsvarende ringe værdi. I alt har der i perioden været tale om en samlet indhandlingsværdi på kr., mod en indhandling i 1999 på kr. Indhandling af skind af land pattedyr fordelt på arter, januar-marts 1999 og 2000 i stk. skind Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Landpattedyr i alt Moskusokse Isbjørn Ræv Hund Fiskeri og fangst l. kvartal 2000 Side 5

6 Samlet stigning i indhandling af skind af land pattedyr Tabel 11 Af tabel 1Oses, at der har været tale om en stigning i 1. kvartal 2000 i indhandling af skind af ræv og isbjørn. Sammenlagt er der tale om en stigning med 3 isbjørneskind og 10 ræveskind i forhold till. kvartal Indhandling af skind af landpattedyr fordelt på arter, januar - marts 1999 og 2000 i kr. Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Landpattedyr i alt O Moskusokse Isbjørn Ræv 1 1 O 2 O Hund O O O Næsten 40% stigning i værdien af indhandlede skind af land pattedyr Ingen indhandling af kød fra land pattedyr Tabel 12 Af tabel 11 fremgår det, at der er sket en samlet stigning med kr. i 1. kvartal 2000 i forhold til samme periode sidste år. Dette er primært en følge af stigningen i antallet af isbjørneskind. Der har ikke været tale om nogen indhandling af kød fra landpattedyr i første kvartal Indhandling af hval og hvalros fordelt på arter, januar - marts 1999 og 2000 i ton Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Hval og hvalros i alt Finhval Sildepisker Hvidhval Narhval Hvidhval og narhval Hval, uspec. Hvalros O O ton kød indgår ligeledes indhandlet mængde af mattak og luffe. Note: 1) Data for 1999 er afleveret i en sådan form, at det ikke er muligt at opsplitte i hvidhval og narhval. Stabil indhandling af hvalkød Tabel 13 Som det fremgår af tabel 12 har der været indhandlet 4 tons hvalkød i første kvartal 2000 hvilket svarer til mængden i Hvor indberetningerne i 1999 var uklare med hensyn til typen af hvalkød, så har det i 2000 udelukkende handlet om narhval. Indhandling af hval og hvalros fordelt på arter, januar - marts 1999 og 2000 i kr. Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Hval og hvalros i alt Finhval Sildepisker Hvidhval Narhval narhval Hval, uspec. Hvalros 1 indhandlet værdi indgår ligeledes indhandlet værdi af mattak og luffe. Note: 1) Data for 1999 er afleveret i en sådan form, at det ikke er muligt at opsplitte i hvidhval og narhval. Side 6 Fiskeri og fangst l. kvartal 2000

7 Stabile mængder, men faldende værdi Tabel 14 Som det fremgår af tabel 13 er værdien af det indhandlede kød faldet med kr., fra sammenlagt kr. i 1999 til kr. i Indhandling af fugle fordelt på arter, januar - marts 1999 og 2000 i stk. fugl Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Fugle i alt Alk Edderfugl Rype Søkonge Ingen indhandling af fugle i første kvartal 2000 Som det fremgår af tabellerne 14 og 15 har der ikke været tale om indberetninger af indhandlede fugle i første kvartal 2000, til forskel fra 1999 hvor der blev indhandlet fugle, først og fremmest alk, til en samlet værdi af kr. Tabel 15 Indhandling af fugle fordelt på arter, januar - marts 1999 og 2000 i kr. Januar 1/1-31/1 1/1-31/1 Februar 1/1-28/2 1/1-28/2 Marts 1/1-31/3 1/1-31/3 Fugle i alt Alk Edderfugl Rype Søkonge Fiskeri og fangst l. kvartal 2000 Side 7

8 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn Tal kan efter sagens natur ikke forekomme O Mindre end halvdelen af den anvendte enhed Nul Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Charlotte Lycke chly@gh.gl Fiskeri og fangst 2001:2 ISSN: , januar 2002 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf,: Fax: stat@gh.gl

9 Fiskeri og fangst 2001:3 K'*'<IIIP Nun<mnl'i Ncd'"",UM<j"""HH\!(.'JIdl!llk. SI<fr.li<> GI""""'& Gf.""I""d Fiskeri og fangststatistik, 2. kvartal 2000 Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetninger fra indhandlingssteder i Grønland. Størstedelen af oplysningerne stammer fra de store virksomheder såsom Royal Greenland A/S (RG), Nuka A/S og Great Greenland A/S (GG). Men også mindre virksomheder som f.eks. Uummannaq Seafood A/S, Neqi A/S og indhandlingsskibe er forpligtet at registrere og videregive oplysninger til Grønlands Statistik. Det tilstræbes at det statistiske grundlag er fuldt ajourført, men det kan forekomme at især mindre virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne til løbende at indberette indhandlingsdata, hvorfor der kan forekomme mangler i de samlede opgørelser. Data er derfor genstand for en løbende revision, hvorfor der af denne grund kan forekomme uoverensstemmelser mellem denne og tidligere fiskeri- og fangstpublikationer. Desuden har der været gennemført en større revision af de historiske data, hvorfor der også kan forekomme mindre afvigelser vedrørende de foregående år. Revisionen er gennemført i samarbejde med lektor Rasmus Ole Rasmussen, Nordatlantiske Regionalstudier, NORS, RUC. Ra<;mus Ole Rasmussen har stået for udarbejdelsen af denne publikation. Publikationen er inddelt i to dele. Den første del behandler indhandlede fisk. Den anden halvdel behandler den indhandlede fangst af hav- og landpattedyr samt fugle. Den nye opdeling i publikationen bevirker, at total summerne ikke kan sammenlignes med publikationer udgivet fra perioden før årspublikationen Fiskeri- og fangst - endelige tal 1997, 1997:14 samt månedsopgørelsen Fiskeri- og fangst - oktober 1999, foreløbige tal, 1999:10. Tallene i denne publikation omhandler 2. kvartal 2000 og sammenlignes med samme periode i Fiskeri Tabel 1 Indhandling af fisk fordelt på arter, april - juni 1999 og Ton April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder Håising Torsk Fjordtorsk Skolæst Fjeldørred 3 3 Laks Lodde Havkat Rødfisk Stenbider

10 Fortsat stor mængde indhandlede rejer i andet kvartal Som det fremgår af tabel l er den høje indhandlingen af rejer i årets første måneder fortsat ind i andet kvartal. Samlet har der været tale om en stigning i indhandlingsmængden på næsten tons hvilket stadig er mere end 40 pct. i forhold til foregående år. Til gengæld fortsætter krabbeindhandlingen med at ligget på et lavere niveau end i Der er dog tale om stabile indhandlingsmængder. For hellefisken er indhandlingen stadig lidt lavere end samme tid Ud over disse arter er der fra og med maj måned begyndt at blive registreret indhandling af andre arter, og hvor specielt indhandlingen af torsk har passeret niveauet fra Tabel 2 Indhandling af fisk fordelt på arter, april -juni 1999 og kr. April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder Håising Torsk Fjordtorsk Skolæst Fjeldørred Laks Lodde Havkat Rødfisk Stenbider Også stigning af indhandlede 2000 i værdien rejer i Værdien af indhandlingerne i andet kvartal 2000 svarer helt til udviklingen i de indhandlede mængder, og efter afslutningen af 2. kvartal er der tale om en samlet indhandlingsværdi for fisk og skaldyr der ligger godt 44 mio. kr. højere end det foregående år. Dette overskud skyldes stort set indhandlingen af rejer, idet værdien i 2000 ligger omkring 57 mio. kr. højere end i 1999, medens indhandlingsværdien af fisk er faldet med godt 12 mio. kr. Tabel 3 Indhandling af rejer fordelt på by/bygd, april -juni 2000 Ton kr. April Maj Juni April Maj Juni Akkumuleret året til dato I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Stor spredning af Som det fremgår af tabel 3 foregik langt den største indhandling af rejer i andet kvartal til indhandlingerne af rejer, Nuuk. Der er stadig tale om at mere end 1/3 af de samlede indhandlinger, både med hensyn men forsat størst i Nuuk til vægt og værdi, foregår til Nuuk. Således er der blevet indhandlet mere end tons til Side 2 Fiskeri og fangst 2. kvartal 2000

11 en værdi over 54 mill. kr. til Nuuk i løbet af årets første seks måneder. Næststørst var indhandlingerne til Sisimiut, fulgt af Ilulissat, Maniitsoq og Qasigiannguit. Indhandlingerne til Qaqortoq er stadig relativt store, men ligger ikke længere inden for de tre største indhandlingssteder. Tabel 4 Indhandling af krabber fordelt på by/bygd, april -juni 2000 Ton kr. April Maj Juni April Maj Juni Akkumuleret året til dato I alt Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissaat Qasigiannguit Indhandlingsskib Skib Størst indhandling af Af tabel 4 ses det at, den største indhandling af krabber i 2. kvartal 2000 er sket til Sisimiut krabber til Sisimiut og hvor godt en tredjedel af indhandlingerne er foregået, men tæt fulgt af indhandlinger til indhandlingsskib indhandlingsskib som har overtaget registrering af indhandlinger fra anlægget i Paamiut. Herudover er der foregået mindre indhandlinger til seks andre byanlæg. Tabel S Indhandling af hellefisk fordelt på by/bygd, april -juni 2000 Ton kr. April Maj Juni April Maj Juni Akkumuleret året til dato I alt Nanortalik 9 Qaqortoq O O Nuuk 3 O Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq 1 7 O O 1 O Aasiaat O O Qasigiannguit Ilulissat Uummannaq Upernavik Qaanaaq O Ammassalik Indhandlingsskib Skib Fiskeri og fangst 2. kvartal 2000 Side 3

12 Fortsat størst indhandling af hellefisk i liulissat kommune Af tabel 5 fremgår det at den største indhandling af hellefisk i 2. kvartal 2000 er sket til Ilulissat, idet indhandlingen her har udgjort mere end halvdelen af årets samlede indhandling på lidt over 10 tusind tons og en samlede værdi af over 53 mio. kr. Næststørste indhandlingsområde er Uummanaqs bygder hvortil der i årets første seks måneder er indhandlet mere end 2000 tons til en samlet værdi af over 11 mio. kr. I løbet af maj og specielt juni måned er der begyndt at foregå indhandling til indhandlingsskib. Tabel 6 Indhandling af torsk fordelt på by/bygd, april -juni 2000 Ton kr. April Maj Juni April Maj Juni Akkumuleret året til dato I alt Qaqortoq O 1 Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut 4 15 Kangaatsiaq O 1 O 1 5 Aasiaat O O Qasigiannguit Ilulissat Qaanaaq O 5 1 TasiiI aq Indhandlingskib Skib Beskedne indhandlinger af torsk i andet kvartal Først fra maj måned begynder der at blive registreret indhandlinger af torsk. De største indhandlinger sker i Nuuk kommune, specielt Nuuks bygder hvor godt en tredjedel af de samlede indhandlinger foregår. Men der har også været tale om en hel del indhandlinger til indhandlingsskib. Samlet har der været indhandlet torsk for 1,2 mio. kr. i årets første seks måneder, og heraf er sket til byer og bygder i Nuuk kommune. Side 4 Fiskeri og fangst 2. kvartal 2000

13 Tabel 7 Indhandling af fjordtorsk fordelt på by/bygd, april -juni 2000 Ton kr. April Maj Juni April Maj Juni Akkumuleret året til dato I alt Nanortalik Qaqortoq Paamiut O 1 Nuuk O 2 O 5 Maniitsoq Sisimiut 1 O 2 1 Kangaatsiaq O Aasiaat O O Qasigiannguit Qeqertarsuaq Ilulissat Tasiilaq Indhandlingskib Skib Indhandling hovedsagelig af fjordtorsk til bygder Også for fjordtorsken er der først registreret indhandlinger fra maj måned. Størst har indhandlingen været i Kangaatsiaqs bygder, hvortil godt en tredjedel af de samlede indhandlinger er foregået. Også i Ilulissats bygder har der været tale om relativt store indhandling er med godt en fjerdedel af de samlede indhandlinger. Fangst Tabel B Indhandling af sælskind fordelt på arter, april -juni 1999 og Stk. skind April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl ) Blueback Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Note: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Markant stigning i indhandling af skind i andet kvartal Som det fremgår af tabel 8 har der i andet kvartal 2000 været tale om en markant stigning i antal indhandlede skind sammenlignet med Efter en beskeden månedlig indhandling i årets første fire måneder er antallet af indhandlinger steget markant fra april måned. Ved udgangen af andet kvartal var der i alt indhandlet4s.913 skind, hvilket er flere end året før. Det er stigningen i indhandling af grønlandssæl som udgør hovedparten af stigningen. Fiskeri og fangst 2. kvartal 2000 Side 5

14 Tabel 9 Indhandling af sælskind fordelt på arter, april - juni 1999 og kr. April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl ) BI ueback Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Note: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Tabel 1O På trods af at der forekommer en pæn stigning i det samlede antallet af indhandlede skind i andet kvartal viser værdien af indhandlingeme kun en beskeden stigning på kr. Stigningen ligger jævnt fordelt på de forskellige arter, men størst for Grønlandssæl. Indhandling af sælkød fordelt på arter, april - juni 1999 og Ton April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Sælkød i alt Netside Grønlandssæl Buksesæl 1) BIueback 2) Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Note: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Fortsat beskeden indhandling af sælkød i andet kvartal Som det fremgår af tabel 10 har indhandlingen af sælkød i årets andet kvartal forsat været meget beskeden. Tallet O i tabellen angiver at indhandlingen har været under 1/2 tons af de respektive arter. Heller ikke i 1999 var der tale om væsentlige indhandlinger af sælkød, men nåede dog sammenlagt op på 7 tons ved udgangen af juni måned. Tabel 1Ob Indhandling af sælkød fordelt på arter, april - juni 1999 og kr. April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Stigningen i antallet af skind modsvares kun af en beskeden værdistigning Sælkød i alt Netside Grønlandssæl Buksesæl 1) BI ueback 2) Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Note: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Side 6 Fiskeri og fangst 2. kvartal 2000

15 Fortsat beskeden indhandling af sæl kød i andet kvartal Tabel 11 Den ringe indhandlede mængde af sælkød i årets første seks måneder afspejles i en tilsvarende ringe værdi. I alt har der i perioden været tale om en samlet indhandlingsværdi på kr., mod en indhandling i 1999 på kr. Indhandling af skind af landpattedyr fordelt på arter, april -juni 1999 og Stk. skind April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Landpattedyr i alt Moskusokse Isbjørn Ræv Hund Fortsat stigning i indhandling af skind af landpattedyr Tabel 12 Af tabel 11 ses, at der også i 2. kvartal 2000 har været tale om en stigning i indhandling af skind af ræv og isbjørn. Sammenlagt er der efter udgangen af juni måned tale om en stigning med 2 isbjørneskind og 11 ræveskind i forhold til Til gengæld har der i 2000 endnu ikke været indhandlet hverken moskus- eller hundeskind. Indhandling af skind af landpattedyr fordelt på arter, april -juni 1999 og kr. April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Landpattedyr i alt Moskusokse Isbjørn Ræv Hund O O O Næsten 40 pct. stigning i værdien af indhandlede skind af land pattedyr Ingen indhandling af kød fra landpattedyr i første kvartal 2000 Tabel 13 Af tabel 12 fremgår det, at værdien af de indhandlede skind i 2000 har været kr. højere end indhandlingerne i Langt størstedelen af indhandlingsværdien stammer fra de indhandlede isbjørneskind, der udgør næsten 99 pet. af den samlede værdi. Der har ikke været tale om nogen indhandling af kød fra landpattedyr hverken i første eller andet kvartal Indhandling af hval og hvalros fordelt på arter, april -juni 1999 og Ton April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Hval og hvalros i alt O Finhval Sildepisker 7 Hvidhval Narhval O narhval Hval, uspec. 1 Hvalros I ton kød indgår ligeledes indhandlet mængde af mattak og luffe. Note: 1) Data er afleveret i en sådan form, at det ikke er muligt at opsplitte i hvidhval og narhval. Kun nævneværdig indhandling i juni måned Som det fremgår af tabel 13 har der i andet kvartal kun været indhandlet 5 tons hvalkød, og hovedparten er indhandlet i juni måned. Det drejer sig fortsat om indhandling af Narhval. Sammenlignet med 1999 har indhandlingerne i 2000 været skuffende, med kun godt 2/3 af det foregående år. Fiskeri og fangst 2. kvartal 2000 Side 7

16 Tabel 14 Indhandling af hval og hvalros fordelt på arter, april - juni 1999 og kr. April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Hval og hvalros i alt Finhval Sildepisker 97 Hvidhval Narhval narhval Hval, uspec. 13 Hvalros I indhandlet værdi indgår ligeledes indhandlet værdi af mattak og luffe. Note: 1) Data er afleveret i en sådan form, at det ikke er muligt at opsplitte i hvidhval og narhval. Faldende mængder, men stigende værdi Tabel 15 Som det fremgår af tabel 14 er værdien af det indhandlede kød med udgangen af andet kvartal steget til kr., hvilket er kr. over indhandlingsværdien i andet kvartal På trods af faldende mængder er der således tale om stigende værdi. Indhandling af fugle fordelt på arter, april - juni 1999 og Stk. fugl April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Fugle i alt Alk Edderfugl Rype Sø konge Ingen indhandling af fugle i første halvår af 2000 Tabel 16 Som det fremgår af tabellerne 15 og 16 har der ikke været tale om indberetninger af indhandlede fugle i hverken første eller andet kvartal 2000, til forskel fra 1999 hvor der blev indhandlet fugle, ligeligt fordelt på alk og søkonge samt enkelte edderfugle, til en samlet værdi af kr. Indhandling af fugle fordelt på arter, april - juni 1999 og kr. April 1/1-31/4 1/1-31/4 Maj 1/1-31/5 1/1-31/5 Juni 1/1-31/6 1/1-31/6 Fugle i alt Alk Edderfugl Rype Søkonge 8 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn Tal kan efter sagens natur ikke forekomme O Mindre end halvdelen af den anvendte enhed Nul Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Charlotte Lycke chly@gh.gl Fiskeri og fangst 2001:3 ISSN: , januar 2002 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf,: Fax: stat@gh.gl

17 Fiskeri og fangst 2001:4 KdIoOllt! Nu..4'J~on~ Nod~cnu~t1~1~a!~rl1( GlWlk1.,d; Sldhlik.. SI~~itj. Gfe~la!ld Fiskeri og fangststatistik, 3. kvartal 2000 Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetninger fra indhandlingssteder i Grønland. Størstedelen af oplysningerne stammer fra de store virksomheder såsom Royal Greenland A/S (RG), Nuka A/S og Great Greenland A/S (GG). Men også mindre virksomheder som f.eks. Uummannaq Seafood A/S, Neqi A/S og indhandlingsskibe er forpligtet at registrere og videregive oplysninger til Grønlands Statistik. Det tilstræbes at det statistiske grundlag er fuldt ajourført, men det kan forekomme at især mindre virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne til løbende at indberette indhandlingsdata, hvorfor der kan forekomme mangler i de samlede opgørelser. Data er derfor genstand for en løbende revision, hvorfor der af denne grund kan forekomme uoverensstemmelser mellem denne og tidligere fiskeri- og fangstpublikationer. Desuden har der været gennemført en større revision af de historiske data, hvorfor der også kan forekomme mindre afvigelser vedrørende de foregående år. Revisionen er gennemført i samarbejde med lektor Rasmus Ole Rasmussen, Nordatlantiske Regionalstudier, NORS, RUC. Ra<;mus Ole Rasmussen har stået for udarbejdelsen af denne publikation. Publikationen er inddelt i to dele. Den første del behandler indhandlede fisk. Den anden halvdel behandler den indhandlede fangst af hav- og landpattedyr samt fugle. Den nye opdeling i publikationen bevirker, at total summerne ikke kan sammenlignes med publikationer udgivet fra perioden før årspublikationen Fiskeri- og fangst - endelige tal 1997, 1997:14 samt månedsopgørelsen Fiskeri- og fangst - oktober 1999, foreløbige tal, 1999:10. Tallene i denne publikation omhandler 3. kvartal 2000 og sammenlignes med samme periode i Fiskeri Tabel 1 Indhandling af fisk fordelt på arter, juli - september 1999 og Ton Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder Håising Torsk Fjordtorsk Skolæst Fjeldørred Laks Lodde Havkat Rødfisk Stenbider

18 Markant stigning i Som det fremgår af tabel l er der frem til udgangen af 3. kvartal 2000 indhandlet godt indhandlingen i 2000 tons fisk og skaldyr mere end på samme tidspunkt det foregående år. Det er imidlertid udelukkende indhandlingen af rejer som viser en markant stigning, fra tons ved udgangen af september i 1999 til tons i For næsten alle andre grupper har der været tale om en nedgang i indhandlingeme. Således er indhandlingen af hellefisk faldet med mere end tons til tons i 2000, og for krabber er der tale om et beskedent fald på 500 tons til et niveau på tons. Tabel 2 Indhandling af fisk fordelt på arter, juli - september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder Håising Torsk Fjordtorsk Skolæst Fjeldørred Laks Lodde Havkat Rødfisk Stenbider Værdien af indhandlingerne næsten 100 millioner over værdien sidste år For værdien af indhandlingerne i tredje kvartal 2000 er mønsteret helt det samme som for de indhandlede mængder. Ved udgangen af 3. kvartal er der tale om en samlet indhandlingsværdi for fisk og skaldyr der ligger 94 mio. kr. højere end det foregående år. Dette overskud skyldes stort set udelukkende indhandlingen af rejer, idet værdien i 2000 ligger omkring 100 mio. kr. højere end i 1999, medens indhandlingsværdien af fisk er faldet med lidt mere end 12 mio. kr. Alene indhandling af hellefisk er faldet med næsten 8 mio. kr., men procentvis er faldet i indhandling af henholdsvis stenbider og fjordtorsk der hver er reduceret med mere end 2 mio. kr., det mest markante fald. Side 2 Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000

19 Tabel 3 Indhandling af rejer fordelt på by/bygd, juli - september 2000 Ton kr. Juli August September Juli August September Akkumuleret året til dato I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Stadig stor spredning af Som det fremgår af tabel 3 er Nuuk stadig det største indhandlingssted for rejer. Næsten 1/3 indhandlingerne af rejer, af de samlede indhandlinger, både med hensyn til vægt og værdi, foregår til Nuuk, fulgt af men Nuuk er forsat størst indhandlingerne til Sisimiut. Også indhandlingerne til Ilulissat, Maniitsoq, Qasigiannguit og Qaqortoq er af betragtelig størrelse, men indhandlingerne til Qasigiannguit er dog faldet støt de sidste tre måneder. Tabel 4 Indhandling af krabber fordelt på by/bygd, juli - september 2000 Ton kr. Juli August September Juli August September Akkumuleret året til dato I alt Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Indhandlingsskib Skib Størst indhandling af Af tabel 4 ses det at ca. halvdelen af indhandlingerne af krabber i 3. kvartal 2000 er sket til krabber til indhandlingsskib. Herefter følger Sisimiut med godt 1/6 af de samlede indhandlinger. I løbet indhandlingsskib af perioden er Nuuk desuden ved at tegne sig som et betydeligt indhandlingssted. Herudover er der foregået mindre indhandlinger til seks andre byanlæg. Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000 Side 3

20 Tabel S Indhandling af hellefisk fordelt på by/bygd, juli - september 2000 Ton kr. Juli Aug ust September Juli August September Akkumuleret året til dato I alt Narsaq Paamiut Nuuk O O Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq O O 11 O O Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Indhandlingsskib Skib Indhandling til Af tabel 5 fremgår det at Uummannaq og Ilulissat kommune i tredje kvartal næsten ligger på Uummannaq og liulissat linie med hensyn til indhandling af hellefisk med henholdsvis og tons. lndhandpå linie lingerne i Ilulissat er domineret af indhandling til byanlæg, medens det i Uummannaq er en klar dominans af indhandlinger til bygdeme. På tredjepladsen står indhandlinger til indhandlingsskib, og herudover er der tale om mindre indhandlinger i syv andre kommuner. Side 4 Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000

21 Tabel 6 Indhandling af torsk fordelt på by/bygd, juli - september 2000 Ton kr. Juli August September Juli August September Akkumuleret året til dato I alt Qaqortoq 5 O O 19 2 O O O 2 1 Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq 1 O Aasiaat Qasigiannguit O Ilulissat Qeqertarsuaq O O Tasiilaq O Indhandlingskib Skib Indhandling af torsk Det hidtidige toppunkt i indhandling af torsk opnås i juli måned, hvor der, som det fremgår af størst i bygderne tabel 6, er foregået en samlet indhandling på 149 tons til en samlet værdi af kr. De største indhandlinger går til bygderne, især i Nuuk, Sisimiut, Kangaatsiaq og og Ilulissat. Men der har også været tale om en hel del indhandling er til indhandlingsskib. Samlet har der været indhandlet torsk for 2,2 mio. kr. i årets første ni måneder. Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000 Side 5

22 Tabel 7 Indhandling af fjordtorsk fordelt på by/bygd, juli - september 2000 Ton kr. Juli Au~ust September Juli Au~ust September Akkumuleret året til dato I alt Nanortalik Qaqortoq Paamiut Nuuk O 33 2 Maniitsoq Sisimiut 2 O O 6 O O Kangaatsiaq Aasiaat 6 O 18 4 Qasigiannguit O Qeqertarsuaq 2 Ilulissat TasiiIaq Indhandlin~skib Skib Kangaatsiaqs bygder Ligesom for torsken er juli også den måned med størst indhandling af fjordtorsk. Som det størst med indhandling af fremgår af tabel 7 er godt halvdelen af månedens samlede indhandling på 262 tons sket i fjordtorsk Kangaatsiaq kommune, og heraf hovedparten tons - i bygdeme. Med udgangen af tredje kvartal har der samlet været indhandlet 707 tons fj ord torsk til ensamlet værdi af 2, l mio. kr. Side 6 Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000

23 Fangst Tabel B Indhandling af sælskind fordelt på arter, juli - september 1999 og Stk. skind Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl ) Blueback Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Fald i skindindhandling i tredje kvartal På trods af et gunstigt resultat efter andet kvartal har der, som det fremgår af tabel 8, været tale om en markant lavere indhandling af skind efter udgangen af tredje kvartal 2000 sammenlignet med Det er specielt indhandlingen af grønlandssæl der har svigtet, idet der efter tredje kvartal kun er indhandlet skind i 2000 mod året før. Ved udgangen af andet kvartal var der i alt indhandlet skind, hvilket er flere end året før. Det var stigningen i indhandling af grønlandssæl som udgjorde hovedparten af stigningen. Tabel 9 Indhandling af sælskind fordelt på arter, juli - september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl ) Blueback Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Også fald i værdien af indhandlede skind Med faldet i de samlede skindindhandlinger ligger værdien efter udgangen af tredje kvartal mere end halvanden million under indhandlingerne på samme tid det foregående år. Hvor værdien, som det fremgår af tabel 9, i 1999 lå på 26 millioner, hvoraf hovedparten nogenlunde ligeligt stammede fra grønlandssæl og netside, så er indhandlingen i 2000 indtil videre kun nået op på 24,5 mio. kr. Det er specielt den svigtende indhandling af grønlandssæl der har givet en betydelig lavere indhandlingsværdi i Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000 Side 7

24 Tabel 10 Indhandling af sælkød fordelt på arter, juli - september 1999 og Ton Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl Buksesæl 1) BIueback 2) Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Fortsat beskeden indhandling af sælkød i tredje kvartal Tabel10b Som det fremgår af tabel 10 har indhandlingen af sælkød i årets tredje kvartal forsat været meget beskeden. Tallet Oi tabellen angiver at indhandlingen har været under 1/2 tons af de respektive arter. Kun i september måned har der været tale om indhandling af beskedne 2 tons kød. Indhandling af sælkød fordelt på arter, juli - september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Sælskind i alt Netside Grønlandssæl ) Buksesæl BIueback 2) Klapmyds Remmesæl Spættet sæl Hel sæl Sæl, uspecificeret Noter: 1) Kønsmoden voksen grønlandssæl. 2) Betegnelse for ung klapmyds. Fortsat beskeden indhandling af sælkød i tredje kvartal Tabel 11 Den ringe indhandlede mængde af sælkød i årets første ni måneder afspejles i en tilsvarende ringe værdi. I alt har der i perioden været tale om en samlet indhandlingsværdi på kr., mod en indhandling i 1999 på kr. Indhandling af skind af land pattedyr fordelt på arter, juli - september 1999 og Stk. skind Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Land pattedyr i alt Moskusokse Isbjørn Ræv Hund Indhandling af isbjørn på linie med tidligere år Af tabel 11 ses at indhandlingen af isbjørn med udgangen af 3. kvartal 2000 på i alt 43 skind ligger på niveau med indhandlingen i Til gengæld har der i 2000 været tale om en markant større indhandling af ræveskind, med 25 skind mod 5 året før. Der er dog under alle omstændigheder tale om en meget beskeden indhandling af ræveskind. Side 8 Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000

25 Tabel 12 Indhandling af skind af land pattedyr fordelt på arter, juli -september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Landpattedyr i alt Moskusokse Isbjørn Ræv Hund Indhandlingen af skind på niveau med tidligere år Tabel 11a Af tabel 12 fremgår det, at værdien af de indhandlede skind i 2000 med kr. ligger på omtrent samme niveau som i 1999 hvor indhandlingen beløb sig til kr. Langt størstedelen af indhandlingsværdien stammer fra de indhandlede isbjørneskind. Indhandling af kød fra land pattedyr fordelt på arter, juli -september 1999 og Tons kød Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Landpattedyr i alt Moskusokse Ren Isbjørn Ræv Hund Får Lam Hest Fra september måned starter indhandlingen af lammekød Tabel12a Som det fremgår af tabellerne lla og 12a starter indhandlingen af lam og får i september måned. Desuden har der været indhandlet små mængder renkød. Til gengæld har der i 2000 endnu ikke været indhandlet kød af moskusokse. På grund af sen registrering af indhandlingerne i 1999 kan man ikke sammenligne tallene før med udgangen af oktober måned. Indhandling af kød fra land pattedyr fordelt på arter, juli - september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Landpattedyr i alt Moskusokse Ren Isbjørn Ræv Hund Får Lam Hest Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000 Side 9

26 Tabel 13 Indhandling af hval og hvalros fordelt på arter, juli - september 1999 og Ton Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Hval og hvalros i alt Finhval Sildepisker Hvidhval Narhval Hvidhval og narh' Hval, uspec Hvalros I ton kød indgår ligeledes indhandlet mængde af mattak og luffe. Note: 1) Data er afleveret i en sådan form, at det ikke er muligt at opsplitte i hvidhval og narhval. Markant lavere indhandling af sildepisker Som det fremgår af tabel 13 har der med udgangen af tredje kvartal kun været indhandlet i alt 25 tons hvalkød mod 61 tons på samme tid året før. Det er især indhandlingen af kød fra sildepisker der har svigtet, idet der i 1999 blev indhandlet godt 37 tons mod 10 tons i indeværende år. Tabel 14 Indhandling af hval og hvalros fordelt på arter, juli - september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 August 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Hval og hvalros i alt Finhval Sildepisker Hvidhval Narhval Hvidhval og narh' Hval, uspec Hvalros I indhandlet værdi indgår ligeledes indhandlet værdi af mattak og luffe. Note: 1) Data er afleveret i en sådan form, at det ikke er muligt at opsplitte i hvidhval og narhval. Faldende værdi af hvalkød Som det fremgår af tabel 14 er værdien af det indhandlede kød med udgangen af tredje kvartal markant lavere end året før. Hvor der i 1999 blev indhandlet hvalkød til en samlet værdi af 1,5 mio. kr. ligger indhandlingen i år indtil videre kun på kr., hvilket kun er godt halvdelen af værdien året før. Side 10 Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000

27 Tabel 15 Indhandling af fugle fordelt på arter, juli - september 1999 og Stk. fug11 Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Fugle i alt Alk Edderfugl Rype Søkonge Endnu ingen indhandling af fugle i 2000 Som det fremgår af tabellerne 15 og 16 har der endnu ikke været tale om indberetninger af indhandlede fugle i 2000, til forskel fra 1999 hvor der blev indhandlet fugle, ligeligt fordelt på alk og søkongesamt enkelte edderfugle,til en samlet værdi af kr. Tabel 16 Indhandling af fugle fordelt på arter, juli - september 1999 og kr. Juli 1/1-31/7 1/1-31/7 Aug ust 1/1-31/8 1/1-31/8 September 1/1-30/9 1/1-30/9 Fugle i alt Alk Edderfugl Rype Søkonge Fiskeri og fangst 3. kvartal 2000 Side 11

28 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn Tal kan efter sagens natur ikke forekomme O Mindre end halvdelen af den anvendte enhed Nul Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Charlotte Lycke chly@gh.gl Fiskeri og fangst 2001:4 ISSN: , januar 2001 Grønlands Statistik Postbox Nuuk Tlf,: Fax: stat@gh.gl

29 Kctraolll! NWlocnri Nad10(J;U~-~oa~orD: Gfoola.,<h Stdkllk.. ildfdia Gn!!~nla!ld Fiskeri og fangst 2001:5 Fiskeri og fangststatistik, 4. kvartal 2000 Metode Den foreliggende publikation er baseret på indberetninger fra indhandlingssteder i Grønland. Det betyder at tallene kan omfatte fangstmængder der er indhandlet ved landanlæg, og ikke fangster der er produceret til havs. Størstedelen af oplysningerne stammer fra de store virksomheder såsom Royal Greenland A/S (RG), Nuka A/S og Great Greenland A/S (GG). Men også mindre virksomheder som f.eks. Uummannaq SeafoodA/S, Neqi A/S og indhandlingsskibe er forpligtet at registrere og videregive oplysninger til Grønlands Statistik. Det tilstræbes at det statistiske grundlag er fuldt ajourført, men det km forekomme at især mindre virksomheder har svært ved at overholde forpligtelserne tilløbende at indberette indhandlingsdata, hvorfor der kan forekomme mangler i de samlede opgørelser. Data er derfor genstand for en løbende revision, hvorfor der af denne grund kan forekomme uoverensstemmelser mellem denne og tidligere fiskeri- og fangstpublikationer. Desuden har der været gennemført en større revision af de historiske data, hvorfor der også kan forekomme mindre afvigelser vedrørende de foregående år. Revisionen er gennemført i samarbejde med lektor Rasmus Ole Rasmussen, Nordatlantiske Regionalstudier, NORS, RUC. Ra<;mus Ole Rasmussen har stået for udarbejdelsen af denne publikation. Publikationen er inddelt i to dele. Den første del behandler indhandlede fisk. Den anden halvdel behandler den indhandlede fangst af hav- og landpattedyr samt fugle. Den nye opdeling i publikationen bevirker, at totalsummerne ikke kan sammenlignes med publikationer udgivet fra perioden før årspublikationen Fiskeri- og fangst - endelige tal 1997, 1997:14 samt månedsopgørelsen Fiskeri- ogfangst- oktober 1999,joreløbige tal, 1999:10. Tallene i denne publikation omhandler 4. kvartal 2000 og sammenlignes med samme periode i Fiskeri Tabel 1 Indhandling af fisk fordelt på arter, oktober - december 1999 og Ton Oktober 1/1-31/10 1/1-31/10 November 1/1-30/11 1/1-30/11 December 1/1-31/12 1/1-31/12 I alt Skaldyr i alt Reje Krabbe Fisk i alt Hellefisk Helleflynder Håising Torsk Fjordtorsk Fjortorsk/torsk 7 Skolæst 7 O 7 7 Fjeldørred Laks Lodde Havkat Rødfisk Stenbider

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000

Læs mere

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2009:2 Fiskeri og Fangst 2008 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Fiskeri... 4 Fangst... 4 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt på arter, 2005-2008... 6 Tabel 2 Indhandling af rejer

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014 Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2010:1 Fiskeri og Fangst 2009 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst Fiskeri og Fangst 2011:1 Fiskeri og Fangst 2010 Indholdsfortegnelse Metode...................................................... 3 Fiskeri........................................................ 4 Fangst.........................................................

Læs mere

Fiskeri og fangst 28. marts 2018

Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...

Læs mere

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 27. maj 2015 Fiskeri og fangst 2014 Indhold Indhold... 1 Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 4 Tabel 1. Indhandling af fisk og

Læs mere

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322

Læs mere

Fiskeri og fangst 30. marts 2016

Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. kvartal :3 Udenrigshandel :3 Grønlands eksport 1. kvartal Den samlede eksportværdi var 373 mio. kr. i mod 427 mio. kr. i 1. kvt., et fald på 53 mio. kr. hvilket svarer til 12,5 pct. Det fremgår af denne publikation

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 4. kvartal :4

Udenrigshandel. Grønlands eksport 4. kvartal :4 Udenrigshandel 2004:4 Grønlands eksport 4. kvartal 2003 Faldende eksport i værdi Den samlede eksportværdi i 2003 faldt til 2.149 mio. kr. fra 2.389 mio. kr. i 2002. Dette svarer til et fald på 10,0 pct.

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006

Udenrigshandel. Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) 2006:5. Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Udenrigshandel 2006:5 Grønlands eksport 1. halvår 2006 (foreløbige tal) Fald i eksporten i 1. halvår 2006 Den samlede eksport var på 1.008 mio. kr. i 1. halvår 2006 mod 1.100 mio. kr. i 1. halvår 2005,

Læs mere

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2

Udenrigshandel. Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) 2003:2 Udenrigshandel 2003:2 Grønlands eksport 2002 (foreløbige tal) Den samlede eksportværdi for 2002 var 2.248 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. mere end i 2001, hvor der blev eksporteret varer til en værdi

Læs mere

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst og Jagt afdeling

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Fangst og Jagt afdeling FANGST RAPPORT Indholdsfortegnelse I. INDLØSNING AF JAGTBEVISER... 3 I.1- Antal betalte jagtbeviser per kategori af jagtbevis fra 2007 til 2011 i hele Grønland... 4 I.2 - Antal betalte jagtbeviser delt

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Grønlands eksportværdi fordelt på måneder, i mio. kr. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Udenrigshandel 2005:3 Grønlands eksport 2004 (foreløbige tal) Sammenfatning Faldende eksport i værdi Størst reduktion Nyt produkt Den samlede eksportværdi i 2004 faldt til 2.146 mio. kr. fra 2.285 mio.

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Turisme 2005:1 Overnatningsstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 1,0 pct. i 2004 Flere overnattende gæster i 2004 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

2010 statistisk årbog

2010 statistisk årbog 2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 BEFOLKNING Befolkningsprognoser 1998. Revideret udgave I denne publikation offentliggøres en række hovedresultater

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

Flypassagerstatistikken 2001

Flypassagerstatistikken 2001 Turisme 22:2 Flypassagerstatistikken 21 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Datagrundlag...1 Definition af turisme...2 Hvor mange turister kom i 21?...2 Turisternes fordeling på regioner...3 Turisternes

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Arbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002

Arbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002 Arbejdsmarked 2004:1 Ledigheden 2003 Flere ledige i 2003 end i 2002 Ledigheden i Grønland har gennem de sidste fire år været stigende. I 2003 er ledigheden foreløbig toppet. Dette kan læses i denne publikation.

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2004

Beskæftigelsen i Grønland 2004 Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Arbejdsmarked 31. januar 2017 Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Fiskeri, fangst og landbrug 1. Forvaltning af fiskeriet Forvaltning af fiskeriet Fiskeriet forvaltes gennem kvoter og licenser på de mængder, der maksimalt må fiskes i grønlandsk

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og Arbejdsmarked 2008:3 Beskæftigelsen 2006 Sammenfatning Flere kom i arbejde i 2006 Beskæftigelsesomfanget steg med 2,6 pct. Lønsummen steg 6,7 pct. Afgrænsning af populationen Oversigt 1. Den samlede beskæftigelse

Læs mere

Arbejdsmarked 1. februar 2016

Arbejdsmarked 1. februar 2016 Arbejdsmarked 1. februar 2016 Ledighed og arbejdsstyrke 2014 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder

Læs mere

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt

Pas på ledningerne og livet. Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Pas på ledningerne og livet Gør arbejdet sikkert Kend respektafstandene Meldepligt Indledning Grønlands Elmyndighed har, jf. Fællesbestemmelser for stærkstrømsanlæg Grønland, indført stærkstrømsbekendtgørelsen

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland i 2000. 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher

Beskæftigelsen i Grønland i 2000. 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher Arbejdsmarked 2003:3 Beskæftigelsen i Grønland i 2000 46,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte Grønlands Statistik har beregnet beskæftigelsen og fordelingen heraf på brancher for indkomståret

Læs mere

Arbejdsmarked 2003:5

Arbejdsmarked 2003:5 Arbejdsmarked 2003:5 Beskæftigelsen i Grønland 2001 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland... 4 Uændret beskæftigelsesandel i den offentlige sektor.... 4 Figur 1 Beskæftigelsen i 2001 fordelt på

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Arbejdsmarked 10. januar 2019

Arbejdsmarked 10. januar 2019 Arbejdsmarked 10. januar 2019 Ledighed og arbejdsstyrke 2017 Den gennemsnitlige månedlige arbejdsstyrke udgjorde 27.271 personer i 2017. Heraf var 25.413 personer i beskæftigelse, mens 858 var ledige.

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere