Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt"

Transkript

1 Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde - en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. 2007

2 Svend Aage Andersen Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Copyright: Svend Aage Andersen og Den Sociale Højskole i Aarhus Skriftserien redigeres af udviklingskonsulent Pernille Halling-Overgaard og sekretær Kirsten Sundberg. Social skriftserie Den Sociale Højskole i Aarhus, nr. 8, 2007 ISBN Omslagsillustration: Udsnit af Hippolytos en skæbnefortælling, udsmykning i Nobelparken, Århus af Evan Rasmussen. Tryk: Den Sociale Højskole i Aarhus Udgivet af: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skous Vej Århus C Århus, 2007 Kan bestilles pr. telefon eller Kan også downloades fra Den Sociale Højskoles hjemmeside. Pris 30 kr. + evt. forsendelse.

3 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og det konfliktteoretiske perspektiv 7 Arbejdspapirets opbygning 9 1. Kritisk realisme som videnskabsteoretisk position Den kritiske realisme som videnskabsteori Ontologi og epistemologi Hvilke træk er kendetegnende for kritisk realisme? Realistisk ontologi: Virkelighedens objektive eksistens Realistisk epistemologi: Fallibilistsisk realisme Videnskabens intransitive og transitive dimension Samfundsvidenskabens hermeneutiske vilkår Kausalitet og mekanismer Virkelighedens differentiering og stratificering Emergens Åbne respektive lukkede systemer Kritik af positivismens kausalitetsforståelse Mekanismer og kontekst Forklaring = identificering af kausalmekanismer og hvordan de virker Tendenser og tilbøjeligheder frem for lovmæssigheder Samspillet mellem aktører og strukturer Sociale strukturer som virkeligt eksisterende ting med årsagskræfter Samfundsvidenskaben må være kritisk Kritisk realisme som en tredje vej Varianter af realisme Kritisk realisme og de andre versioner af realisme Kritisk realisme som bevægelse 51

4 1.23. Kritik af socialkonstruktivismen og diskursanalysen Dialog mellem realisme og diskursteori Forsoning mellem realisme og konstruktivisme? Kritisk realisme som samfundsteori Social realisme Mediering mellem det subjektive og det objektive Margaret S. Archers morfogenetiske tilgang Derek Layders domæneteori og adaptive theory Rob Stones: Metateori, teori, spørgsmål og spørger Pawson & Tilleys realistiske evaluering Sociologer, der kan betegnes som kritiske realister Kan social realisme kobles med andre teorier? Hvorfor har perspektiverne betydning for forståelse og indsats? Hvor skilles vandene mellem objektivister og subjektivister? Et kritisk realistisk perspektiv på sociale problemer Kritisk realisme og sociale problemer Objektivistiske og subjektivistiske syn på sociale problemer Objektivisme kan være noget andet end positivisme Sociale problemer som objektivt eksisterende skadelige tilstande Objektivistiske (eller realistiske ) definitioner af sociale problemer En kritik af den socialkonstruktivistiske tilgang til sociale problemer Forståelsen af sociale problemer i kritisk teori Individualistiske og strukturelle forklaringer på sociale problemer Defekte individer eller strukturelle uligheder? Individualisering af sociale problemer 100

5 4. Kritisk realisme og undersøgelsesmetode/ design Udgangspunkt i ontologien og de generative mekanismer Sammenhængen mellem videnskabsteori, teori og metodevalg/design Teoriernes og begrebsliggørelsens rolle i forskningspraksis Forskellige typer af teori Teori og empiri: Hvordan kan teorier integreres i forskningsprocessen? Deduktion, induktion, abduktion og retroduktion Abduktion Retroduktion Kritisk metodepluralisme Intensivt og ekstensivt forskningsdesign Debatten inden for kritisk realisme om undersøgelsesmetoder Teoretisering implicerer social ontologi Realistisk forklaring: Mekanisme, kontekst, outcome Strukturelle forklaringer Opskrift på forskning i socialt arbejde ud fra kritisk realisme Socialt arbejdes genstandsfelt Analysen af samspillet mellem struktur og handling over tid Kritisk realisme og viden i socialt arbejde Hvad er socialt arbejdes vidensgrundlag? Debatten om epistemologi og nyttig viden Kritisk realisme som et grundlag for viden i socialt arbejde Viden i kritisk realisme Positivisme og kravet om evidensbasering: Realistisk kritik Blom & Moréns forsøg på at åbne positivismens

6 black box En realistisk kritik af empirismens krav om evidens-baseret praksis Vidensgenerering i socialt arbejde Den amerikanske debat om det heuristiske paradigme Postpositivisme, det heuristiske paradigme og fallibilistisk realisme Forskning i socialt arbejde ud fra en realistisk position Kritisk realisme og socialt arbejdes praksis Henimod kritisk realistisk socialarbejde Tilbagevenden til dybde i praksis Vi har bevæget os væk fra dybden til overfladen Brug af dybdeteori Bekæmpelse af mekanismer, som fører til menneskelig undertrykkelse Styrkelse af de mulighedsskabende mekanismer Bevidstgørelse som redskab Empowerment Selvstyret gruppearbejde som arbejdsmetode Udvidelse af socialt medborgerskab Har kritisk realisme en praksisvaliditet? Emancipatorisk praksis Hvad kan kritisk realisme bidrage med? Litteratur 170

7 Introduktion Baggrunden for dette papir om kritisk realisme som teoretisk perspektiv i socialt arbejde er en FOU-bevilling på 175 timer i foråret 2005 og en efterfølgende bevilling på 80 timer i efteråret 2006 til færdiggørelse af papiret til publicering. Som begrundelse for arbejdets relevans kan det fremføres, at det kritisk realistiske perspektiv i dag rejses såvel i samfundsvidenskabelig forskning som i forskning i socialt arbejde i mange lande, ikke mindst i en engelsk sammenhæng (jfr. Sayer 1992, 2000, Archer 1995, 1998, m.fl.). Perspektivet synes i disse tider særligt relevant, da det fastholder en realistisk videnskabelig position i en tid, hvor konstruktivisme og relativisme dominerer videnskaben og perspektiverne for socialt arbejde (jfr. fx Payne 2006). Endvidere er der forholdsvis få danske introduktioner og diskussioner af kritisk realisme (se dog Buch-Hansen & Nielsen 2005; Nygaard 2002 og 2005; Jespersen 2004; Juul 2003; Ougaard 2000; Thomsen 1997, 2000, 2005; Wad 2000, 2000a, 2000b; GRUS nr. 60, 2000) og ingen udgivelser, der sætter perspektivet i forhold til det sociale arbejde. Inden jeg går over til at karakterisere den kritiske realisme som perspektiv, vil jeg dog først placere den i en kendt teoretisk sammenhæng, nemlig i forhold til eksisterende modeller i socialt arbejde. Kritisk realisme og det konfliktteoretiske perspektiv I bogen Modeller i socialt arbejde (Hutchinson/Oltedal 1998, dansk udgave 2006) redegør forfatterne for en række handlings- og forståelsesmodeller i socialt arbejde samt de dertil knyttede teoritraditioner og teoretiske perspektiver. De fem modeller, der præsenteres, er de psyko-dynamiske modeller, de interaktionistiske modeller, læringsteoretiske modeller, systemteoretiske modeller og konfliktteoretiske modeller. Til den sidstnævnte hører først og fremmest marxisme i diverse udgaver og kritisk teori (Frankfurterskolen). Til det konfliktteoretiske perspektiv hører endvidere efter min opfattelse som en nyere variant kritisk realisme. 7

8 Modeller i socialt arbejde handler om de teoretiske rødder, der ligger bag ved forskellige metoder og former for indsats i socialt arbejde. Desuden handler Modeller om, hvilke divergerende syn og problemforståelser, der ligger indbygget i de forskellige modeller, og hvilken betydning disse får for måden at løse problemet på og dermed for metode og fremgangsmåde i socialt arbejdes praksis. Med perspektiver hentydes der til forskellige teoretiske tilgange: dels videnskabsteoretiske tilgange (positivisme, fænomenologi/hermeneutik, kritisk teori, osv.), dels forskellige sociologiske perspektiver, som kan være fælles for en række ret divergerende teorier (eller forklaringsformer): det funktionalistiske perspektiv, konfliktperspektivet, handlingsperspektivet, symbolsk interaktionisme og etnometodologi samt en række nyere perspektiver så som post-strukturalisme, postmodernisme og feministisk teori. Et perspektiv er således en måde at forstå den sociale verden på. Hertil hører perspektivets grundlæggende antagelser; hvilken slags spørgsmål, der stilles; hvilken slags begreber, der bruges til at stille spørgsmålene med; hvilken slags metoder, der bruges; samt de svar eller forklaringer, man giver på de stillede spørgsmål (Cuff/Payne 1989:2-6). På et mere konkret niveau finder vi så mere specifikke sociologiske teorier (fx Habermas teori om system og livsverden; Goffmans teori om stigmatisering; Bourdieus feltanalytiske tilgang; Giddens strukturationsteori eller Margaret Archers morfogenetiske tilgang). Man må her sondre mellem forskellige abstraktionsniveauer: Øverst finder vi de forskellige videnskabsteoretiske retninger, dvs. det metateoretiske niveau. Et trin mere konkret niveau er de overordnede samfundsteoretiske perspektiver, og længere nede kommer de mere konkrete teorier om (forskellige områder i) samfundet, herunder teorier om sociale problemer. Et givet socialt problem, som fx fattigdom, kan således forklares og forstås ud fra en mangfoldighed af forskellige og konkurrerende sociologiske perspektiver og tilgange (Se hertil Clarke 2001: 4 og Etzioni 1976: 27ff). 8

9 Dette leder frem til bl.a. følgende spørgsmål: Hvilke konsekvenser har det for problemformulering, design og undersøgelsesresultater, at man tager udgangspunkt i et bestemt perspektiv eller en bestemt teori? Hvad betyder det teoretiske udgangspunkt fx for, hvilke aspekter, der belyses henholdsvis ikke belyses i en given problematik? Eller sagt på en anden måde: Hvordan kommer ens videnskabsteoretiske udgangspunkt (epistemologi og ontologi) til at præge problemforståelse og metode? I forlængelse heraf: Hvilken rolle spiller disse teorier og perspektiver for den viden, der danner grundlag for indsats og handlinger i det sociale arbejde? Arbejdspapirets opbygning Intentionen er, at papiret kan indgå i den sammenhæng om videnskabsteoretiske perspektiver og debatter i socialt arbejde, som andre kolleger på skolen også arbejder med. Papiret er opbygget i fem kapitler, hvor jeg først vil gøre rede for, hvad kritisk realisme er forstået som videnskabsteoretisk position (metateori, paradigme eller teoretisk perspektiv). Jeg opfatter her kritisk realisme som nyudviklet variant inden for perspektivet konfliktteori/kritisk teori. Derefter vil jeg i kapitel 2 se nærmere på, hvordan det realistiske perspektiv er blevet omsat til social teori, og i kapitel 3 på konsekvenserne af en realistisk position for opfattelsen af sociale problemer. I kapitel 4 drejer det sig om sammenhængen mellem kritisk realisme og undersøgelsesmetode: Hvilke konsekvenser har en kritisk realistisk ontologi og epistemologi for valg af undersøgelsesmetoder og design? I kapitel 5 vil jeg komme ind på forholdet mellem videnskabelig realisme og viden i socialt arbejde: Hvilke konsekvenser har den kritiske realisme for opfattelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag? Endelig vil jeg i kapitel 6 pege på, hvilke konsekvenser et kritisk realistisk perspektiv har for metoder og praksis i socialt arbejde. Tankegangen bag denne opbygning er, at det er det videnskabsteoretiske niveau, der er det mest abstrakte, men også mest afgørende niveau, og at det videnskabsteoretiske syn får en række konsekvenser 9

10 på de mere konkrete områder: det samfundsteoretiske niveau, det metodiske niveau, opfattelsen af sociale problemer, viden i socialt arbejde og endelig praktisk socialt arbejde. Hensigten er, kan man sige, at følge et bestemt perspektiv hele vejen igennem. Papiret kan læses forfra og i sin helhed, men man kan også springe frem til de delområder, der har ens særlige interesse. Det skal nævnes, at fremstillingen tilstræber en brugbar formidling til studerende på studiets sidste semestre, hvor de har nogle forudsætninger i kraft af forudgående beskæftigelse med de problematikker, der her behandles. For at fastholde papirets introducerende karakter har jeg dog oversat alle fremmedsproglige citater til dansk. Jeg har derfor selvsagt det fulde ansvar for, at det er en dækkende oversættelse, der gengives. Min interesse for kritisk realisme har været et langstrakt projekt, som tog sin start, da jeg i London i 1998 fik fat i et par af Margaret Archers bøger. Jeg opfatter ikke nærværende papir som noget endeligt resultat, men snarere som en foreløbig fremlæggelse af nogle hovedlinier. Der er meget mere at udforske og føje til. Min tanke og mit håb er, at papiret kan fungere som inspiration for de studerende og andre, der måtte finde interesse i det realistiske perspektiv. Tak til alle kolleger og studerende, der har hjulpet med til at holde mig på sporet. Svend Aage Andersen, den Den Sociale Højskole i Aarhus 10

11 1. Kritisk realisme som videnskabsteoretisk position I dette kapitel vil jeg først forsøge at karakterisere kritisk realisme som teoretisk perspektiv og videnskabsteoretisk retning og herunder sondre mellem forskellige versioner af realisme. Efter beskrivelsen af, hvad der kendetegner realismen som position, og hvilke andre positioner, den primært formulerer sig op imod, vil jeg karakterisere den som en mulig tredje vej mellem positivisme og relativisme hhv. postmodernisme. Herefter vil jeg se på dens forhold til socialkonstruktivismen og kort behandle den debat, der foregår dels inden for den kritiske realisme og dels med socialkonstruktivister og diskursanalytikere Den kritiske realisme som videnskabsteori Kritisk realisme kan forstås som et metateoretisk perspektiv (eller en videnskabsteoretisk position), som er i opposition til såvel empiristiske og positivistiske positioner på den ene side som forskellige idealistiske og relativistiske positioner på den anden side. Den udgør således et alternativ til positivismen og hermeneutikken, som længe har udgjort de to dominerende udgangspunkter for samfundsvidenskaben (jfr. Sayer 2000:2f, jfr. også Næss 2004:154f; Steinmetz & Chae 2002). Gennem de senere år er samfundsvidenskabens muligheder for at producere tilforladelig viden og forklare samfundsfænomener i stigende grad blevet problematiseret (Danermark et al.1997:6). Denne skepsis er kommet til udtryk i postmodernismen og konstruktivismen, og denne udvikling har i forlængelse af postmodernismen ført til en vidtrækkende relativisme. I forhold til polariseringen i diskussionen mellem positivismen og hermeneutikken, eller mellem enten en teoretisk tilgang eller en empirisk tilgang, så plæderer den kritiske realisme for et både-og-perspektiv (Danermark et al.1997:6). Påstanden er, at den opløser disse modsætninger. En stor del af diskussionen kredser omkring begreberne subjektivistisk versus objektivistisk. Fortalere for et subjektivistisk perspektiv kritiserer det objekti- 11

12 vistiske for en mangel på indsigt i, at den sociale verden er konstitueret af handlende individer og kun kan gøres begribelig, hvis man blotlægger handlingernes mening og aktørernes hensigter. Fra objektivistisk side hævdes det modsat, at den subjektivistiske holdning ser bort fra objektive samfundsmæssige strukturers indflydelse (Danermark et al. 1997:13). Flere af nutidens store sociologer så som Habermas, Giddens og Bourdieu har, hver på deres måde, forsøgt at overskride denne modsætning mellem subjektivisme og objektivisme, mikro og makro, individ og samfund, aktør og struktur. Bl.a. Anthony Giddens strukturationsteori er udtryk for et forsøg på at overskride denne modsætning. Den kritiske realisme leverer her sit eget bud på en løsning af disse klassiske dualismer, men herom senere. De svenske sociologer Danermark et al. betegner kritisk realisme som en tredje vej i den videnskabsteoretiske debat mellem på den ene side empirismen/objektivismen og på den anden side relativismen/idealismen. Her tilslutter kritisk realisme sig kritikken af det empiristiske/ objektivistiske videnskabsideal om neutrale empiriske observationer: al viden er begrebsligt formidlet og dermed begrebsafhængig. Men da der findes en virkelighed uafhængig af vor viden om den, må man samtidig hævde, at nok er fakta teoriafhængige, men de er ikke teorideterminerede (Danermark et al. 1997:286f). Colin Robson, forfatter til metodebogen Real World Research (2. udg., 2002) skriver: Realisme tillader en ny integration af, hvad der almindeligvis refereres til som subjektivistiske og objektivistiske tilgange i social teori. De førstnævnte tilgange (fx handlingsteori, fænomenologi, etnometodologi, fortolkende sociologier) understreger, at handling er meningsfuld og intentionel, at det er social adfærd, at meninger er sociale meninger, og at intentionalitet indebærer refleksiv monitorering af adfærd i et socialt miljø. De har imidlertid tendens til at benægte, at samfundet har en objektiv karakter. Objektivistiske tilgange (fx Durkheims og Parssons strukturfunktionalisme) har på den anden side, når de understreger samfundets realitet, 12

13 en tendens til at benægte menneskelige handlingers kausale rolle. (Robson 2002:35). Robson siger videre: Den ny integration hævder, at social struktur på samme tid er det relativt varige produkt, og også mediet for motiveret menneskelig handling. Dette tillader både subjektivistiske og objektivistiske tilgange at sameksistere. Sociale strukturer så som sprog er både reproduceret og transformeret af handling, men de eksisterer også forud for enkeltindivider. De tillader personer at handle meningsfuldt og intentionelt, mens de på samme tid begrænser de måder, hvorpå de kan handle. Mennesker kan godt gifte sig af personlige, psykologiske grunde, men en uintenderet konsekvens af deres handlinger er at reproducere familiestrukturen. (Robson 2002:35) Ontologi og epistemologi Metateorier handler om ontologiske og epistemologiske spørgsmål, og Danermark et al. undersøger forholdet mellem ontologi (teori om den sociale verdens beskaffenhed) og epistemologi (teori om, hvordan kan vi få viden om den). Hvordan er virkeligheden beskaffen, og hvordan er vore muligheder for at nå frem til viden om den? Spørgsmålet om, hvorvidt ontologi eller epistemologi skal gives prioritet, har inden for filosofien været et diskussionsspørgsmål i flere århundreder. I den nyere videnskabsteori, præget af konstruktivisme og diskursteori, har det været epistemologien, der har været udgangspunktet. Den kritiske realisme indebærer imidlertid ifølge dens grundlægger, den engelske filosof Roy Bhaskar et skifte fra epistemologi til ontologi og inden for ontologien et skifte fra hændelser til mekanismer (Danermark et al. 1997:14). Hvad Bhaskar i sit første hovedværk A Realist Theory of Science (1975) ønsker pointere, er, at det grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål er: Hvordan må virkeligheden være beskaffen, for at videnskab skal kunne findes? (Bhaskar, i Archer et al. 1998a:18). Det er altså ifølge Bhaskar dette ontologiske spørgsmål, som skal være udgangspunktet og ikke - som i den idealistiske, konstruktivistiske tradition - det epistemologiske spørgsmål: Hvordan er viden mulig? 13

14 Skiftet fra hændelser til mekanismer indebærer, at opmærksomheden rettes mod det, som producerer hændelserne og ikke bare hændelserne i sig selv. Virkeligheden antages dermed at bestå af flere domæner. Et udgøres af mekanismer, virkelighedens domæne. Disse mekanismer genererer undertiden en hændelse, hændelsernes domæne. Når de erfares, bliver de et empirisk faktum og udgør det empiriske domæne. Skal vi nå frem til viden om de bagvedliggende kausale mekanismer, må vi rette vores fokus mod disse, og ikke mod de empirisk observerbare hændelser. Herigennem adskiller den kritiske realisme sig fra den såkaldte naive realisme, som mener, at vore sanseindtryk (det empiriske domæne) giver os et pålideligt billede af virkeligheden. (Danermark et al. (1997:14f). Udgangspunktet for kritisk realisme er, at der findes en virkelighed uafhængig af vor viden om den, men også at denne virkelighed ikke er umiddelbart givet og empirisk tilgængelig. Dels omfatter virkeligheden en ikke direkte iagttagelig dimension, hvor de mekanismer, som producerer de hændelser, vi empirisk kan iagttage, findes, dels er vor viden om virkeligheden altid er begrebsligt formidlet, og dermed mere eller mindre sandsynlig. Begrebsdannelse fremstår derfor som en central videnskabelig virksomhed (Danermark et al. (1997:15). Kernen i videnskabelig begrebsdannelse kan ses som abstraktion gennem strukturel analyse (Danermark et al. 1997:15) Hvilke træk er kendetegnende for den kritiske realisme? Den kritiske realisme er en relativt ny videnskabsteoretisk retning, som først er udviklet i 1970 erne og fremefter. Den er primært udviklet i England, og dens grundlæggende fader er som nævnt frem for alt den engelske filosof Roy Bhaskar, men også hans kollega Rom Harré og folk som Mary Hesse, Ted Benton, Russell Keat og John Urry, og senere sociologer som William Outhwaite, Margaret Archer, Derek Layder og Andrew Sayer har bidraget stærkt til positionens udvikling (se fx Baert 2005:87ff). Jeg vil i det følgende forsøge at give en kort karakteristik af den kritiske realismes grundlæggende træk. Jeg bygger her især på Sayer 1992 og 2000, Danermark et al. 14

15 1997, Benton & Craib 2001 og Robson 2002 og vil fremhæve følgende otte grundlæggende karakteristika: Verden eksisterer uafhængigt af vores viden om den (ontologi). Vores viden om verden er teori-ladet og fejlbarlig (epistemologi) Videnskabens transitive og intransitive dimension Samfundsvidenskabens hermeneutiske vilkår Synet på kausalitet og mekanismer Antagelsen om, at virkeligheden er stratificeret Emergens Spørgsmålet om lukkede henholdsvis åbne vilkår Samspillet mellem strukturer og aktører Samfundsvidenskaben må være kritisk 1.4. Realistisk ontologi: Virkelighedens objektive eksistens Medens positivismen primært er optaget af epistemologien, vidensteorien, så er realismen primært optaget af ontologien, teorien om, hvad der eksisterer i verden. (Ted Benton & Ian Craib, 2001: Philosophy of Social Science, s. 10). Realismens filosofiske udgangspunkt er, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af vor viden om den (Sayer 1992:5). Antagelsen af, at der eksisterer en sådan objektiv social verden, er så at sige realismens varemærke. Opfattelsen af, at virkeligheden har en objektiv eksistens - at der findes en virkelighed, som virker uafhængigt af de begreber, forskeren har om den er den kritiske realismes ontologiske og epistemologiske udgangspunkt. Samtidig anerkender kritiske realister, at erkendelsen af denne objektivt eksisterende virkelighed er altid begrebsligt formidlet. Begreber medierer vort forhold til verden. 15

16 Kritiske realister tager således på den ene side afstand fra en naiv objektivisme/realisme (positivisme), som hævder, at alt, hvad der er virkeligt, er empirisk iagttageligt, og de tager på den anden side også afstand fra radikale postmoderne og diskursteoretiske strømninger, som betvivler, at der overhovedet findes en virkelighed uden for sproget og begreberne (Juul 2002:111). Den kritisk realistiske opfattelse står i klar modsætning til postmodernismen og beslægtede positioner, som går ud fra en ontologi, der hævder, at den sociale verden helt og holdent er konstrueret, eller determineret af de begreber, som mennesker bruger om den, altså at verden er begrebsdetermineret, at den sociale verden er konstrueret helt og holdent af os; at den er en ren social konstruktion; at der ikke er noget ekstra-diskursivt område, som ikke kommer til udtryk i diskurs; at den sociale verden er genereret i diskurs (Ackroyd/Fleetwood 2000:8). Kritisk realisme kan ses som et svar på relativismen og det postmodernistiske syn, at en hvilken som helst anskuelse kan være valid, afhængigt af ens perspektiv. Relativismen er problematisk af flere grunde, ikke mindst pga. dens politiske implikationer. Samtidig må det antages, at relativisme vil modvirke kritisk analyse, for som Ruth Groff siger hvorfor skal man prøve at overtale nogen gennem argumentation, hvis alle påstande om verden per definition er lige valide? (Groff 2004:3). Den engelske sociolog William Outhwaite fremhæver, hvad der er det mest afgørende for den videnskabelige realisme: Den realistiske position fastslår, at videnskaben sigter mod at beskrive og forklare virkelige objekter og processer i verden, som eksisterer uafhængigt af vore beskrivelser af dem, men som det måske lykkes os at beskrive rimeligt adækvat. (Outhwaite 1996:18). Outhwaite citerer Bhaskar for formuleringen: Videnskab er det systematiske forsøg på i tanken at udtrykke strukturen og adfærden i de ting, der eksisterer og fungerer uafhængigt af tanken. (Bhaskar citeret efter Outhwaite 1996:18). 16

17 Som Outhwaite er inde på andetsteds, må princippet om, at tingene eksisterer og virker uafhængigt af vore beskrivelser modificeres, når det drejer sig om menneskelige handlinger og sociale strukturer. Her er aktørernes opfattelser ikke eksterne ift. de beskrevne fakta, men udgør i det mindste en del af disse faktas realitet. Fx kan et skænderi mellem to personer ikke beskrives adækvat uden reference til deltagernes opfattelse af situationen. At skændes er med andre ord begrebs-afhængigt. De sociale fænomeners begrebs-afhængighed udelukker imidlertid ikke deres intransitivitet. Den Første Verdenskrig var således, som den var, uafhængigt af, hvad jeg måtte skrive om den i dag (Outhwaite 1987:46). Ifølge Outhwaite har vi brug for en realistisk videnskabsteori, en realistisk filosofi om videnskaberne (inklusive samfundsvidenskaberne) som støtte for observationer af en social verden, der eksisterer relativt uafhængigt af de specifikke beskrivelser, vi giver af den. (Outhwaite 1996:22). Samtidig har vi dog brug for en kritisk hermeneutik, fordi meninger og forståelsen af meninger ikke kan adskilles fra magt- og dominansrelationer og forsøget på at trænge igennem disse. Outhwaite slår derfor til lyd for en sådan model, der trækker på og kombinerer styrken i positioner, som ofte har været betragtet som uforsonlige modsætninger (Outhwaite 1996:22). Han fremfører også nogle argumenter for, at en sådan kombination må opfattes som nødvendig: Nogle sociale strukturer, fx den kapitalistiske verdensøkonomi eller det globale statssystem, vil således til trods for at de er begrebsmæssigt medierede, være relativt immune over for individuelle aktørers redefinitioner, mens andre i vidt omfang synes at bestå af aktørernes individuelle eller kollektive fortolkninger. (Outhwaite 1996:22). Ifølge de danske videnskabsteoretikere Jacobsen, Schnack, Wahlgren og Bo Madsen blev det konstruktivistiske perspektiv første gang tænkt og fremstillet systematisk af den tyske filosof Immanuel Kant: Hos Kant er det almene træk ved den menneskelige bevidsthed, som bærer de strukturer, der konstruerer den virkelighed, vi erfarer (Ja- 17

18 cobsen et al. 1999:154). Som filosoffen Poul Lübcke konstaterer: Hvordan tingen i sig selv er beskaffen, kan vi ( ) ifølge Kant ikke sige noget om. Filosoffen må holde sig til erfaringen, dvs. til tingen, sådan som vi erfarer den. Det, filosoffen skal starte med at undersøge, er mulighedsbetingelserne for overhovedet at erkende noget. (Lübcke 2002:18f). Så restriktiv er det imidlertid ikke nødvendigt at være, dersom man følger den kritiske realismes founding father, Roy Bhaskar. Han skitserer i sin realistiske videnskabsteori tre positioner i videnskabsfilosofien. Den første er den klassiske empirisme, repræsenteret ved Hume og dennes arvtagere. Her har vidensobjektet i sidste instans karakter af atomistiske begivenheder. Den anden position fik sin klassiske formulering i Kants transcendentale idealisme, der, som Bhaskar siger, imidlertid har været modtagelig for opdaterede og dynamiserede variationer. Ifølge denne position er objekterne for den videnskabelige viden modeller, idealer af naturordenen etc. Den naturlige verden bliver en konstruktion af den menneskelige bevidsthed, eller, i dens moderne versioner, af det videnskabelige fællesskab (Bhaskar, i Archer et al.1998a:19). Den tredje position er den, Bhaskar plæderer for, nemlig transcendental realisme. Den betragter vidensobjekterne som de strukturer og mekanismer, der genererer fænomenerne, og viden som produceret i videnskabens sociale aktivitet (Bhaskar 1998:19). Ifølge Bhaskar begår Kant det, Bhaskar kalder den epistemiske fejlslutning, nemlig at reducere væren til vor viden om væren (Bhaskar, i Archer et al. 1998a:28). Bhaskar sætter et afgørende skel mellem ontologi og epistemologi. Når han blandt forskellige typer af realisme plæderer for en transcendental realisme, opponerer han mod andre typer af realisme. Den transcendentale realisme definerer Bhaskar som modsætning til empirisk realisme, idet den defineres som den tese, at de objekter og relationer, som der opnås viden om i videnskabens sociale aktivite- 18

19 ter, både eksisterer og virker uafhængigt af mennesker (og derfor af menneskers sanseerfaringer) (Bhaskar 1989:197). Bhaskar argumenterer for en metafysisk realisme, som består i en udarbejdelse af, hvordan verden må være beskaffen forud for enhver videnskabelig undersøgelse af den (Bhaskar 1989:12). Inden for filosofien beror en sådan realisme på muligheden af en ontologi som noget, der er forskelligt fra epistemologi: For realisme er ikke en teori om viden eller om sandhed, men om væren (selv om den som sådan selvfølgelig har epistemologiske implikationer). I overensstemmelse dermed vil en realistisk position i videnskabsfilosofien være en teori om det værendes natur, ikke viden, om de objekter, der undersøges af videnskaben ( ) (Bhaskar 1989:13). Bhaskar præciserer yderligere relationen mellem epistemologi og ontologi: Nu er det klart, at enhver teori om viden om objekter rummer en eller anden teori om vidensobjekterne; at enhver teori om videnskabelig viden logisk må forudsætte en teori om, hvordan verden er beskaffen, for at viden kan være mulig, under de beskrivelser, der bliver givet af den i teorien. (Bhaskar 1989:13). Dette skel mellem væren og viden om væren, mellem ontologi og epistemologi, går igen i Bhaskars sondring mellem videnskabens intransitive og videnskabens transitive dimension Realistisk epistemologi: Fallibilistisk realisme Et andet centralt træk ved realismen er ifølge den engelske sociolog Andrew Sayer opfattelsen af videns fejlbarlighed: Vores viden om denne verden er fallibel (fejlbarlig) og teori-ladet. Begreber som sandt og falsk er ikke i stand til at give et sammenhængende syn på relationen mellem kundskaben og dens objekt. Ikke desto mindre er viden ikke immun over for empirisk check, og dens effektivitet i at oplyse og succesrigt forklare materiel praksis er ikke rent tilfældig (Sayer 1992:5, jfr. også Sayer 2000:2). Om vidensproduktionen fremhæver Sayer endvidere, at Viden udvikler sig hverken helt kontinuerligt, ligesom den stadige akkumulation af kendsgerninger inden 19

20 for en stabil begrebsramme, eller helt diskontinuerligt, gennem simultane og universelle forandringer i begreber. (Sayer 1992:5). Men selv om viden er fejlbarlig, er det ikke desto mindre muligt at udvikle pålidelig viden og opnår fremskridt i viden (Sayer 2000:30). Der er ifølge Robson intet grundlag for videnskab, som ikke kan problematiseres, ingen facts som står hinsides disputs. Viden er et socialt og historisk produkt. Fakta er teori-ladede (Robson 2002). Som frem for alt Thomas Kuhn har påpeget, findes der ikke nogen teori-fri observation. Alle observationer er ifølge Kuhn teori-ladede på adskillige måder. Frem for alt er det teori eller det anlagte perspektiv -, der determinerer, hvad v kommer til at observere. Teori påvirker også observationer ved at diktere, hvordan observerede fænomener bliver defineret og dermed målt. Endvidere er teorier teori-ladede på den måde, at det observatører iagttager, er påvirket af, hvad de forventer at se (Anastas 1999:15f). Kuhn drager den drastiske konsekvens heraf, at videnskab ikke længere kan betragtes som et organiseret sæt af sandheder, der beskriver og forklarer virkeligheden. I modsætning hertil søger realismen at inkorporere kritikken af den logiske positivisme uden at opgive begrebet om en virkelighed, vi kan opnå viden om (Anastas 1999:16f, Ackroyd 2004:160f). Sayer betoner fortolkningens begrebsafhængighed: Sociale fænomener så som handlinger, tekster og institutioner er begrebsafhængige. Vi skal derfor ikke blot forklare deres produktion og materielle effekter, men forstå, læse og fortolke, hvad de betyder. Selv om de må fortolkes ved at starte fra en forskers egen meningsramme, eksisterer de i det hele taget uanset forskerens fortolkninger af dem. (Sayer 1992:6). En kvalificeret version af opfattelsen af en objektivt eksisterende virkelighed passer derfor ifølge Sayer stadig på den sociale verden. I de syn, som Sayer giver udtryk for, har metoderne i samfundsvidenskab og naturvidenskab både forskelle og ligheder. Det forhold, at sociale fænomener i høj grad er begrebsafhængige betyder imidlertid ikke, at de også er begrebsdeterminerede (Sayer 2000:32-35; jfr. også Wad 2000b:59). 20

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet

Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Evaluering af projekt i forhold til psykisk syges tilbagevenden til arbejdsmarkedet Vejen ud af cirklen Udarbejdet af: Lea Dyrby, Camilla Jakobsen og Louise Lundberg 23. maj 2012 Den sociale højskole i

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)...

Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)... Indholdsfortegnelse Indledning (342;343)....2 Problemformulering (342;343)...2 Valg af teoretikere (342;343)......3 Læsevejledning (342;343).....3 Socialkonstruktivismen og Luhmann (342)..4 En virkelighed

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Gældstiftelse i form af SU-lån

Gældstiftelse i form af SU-lån Gældstiftelse i form af SU-lån - blandt studerende i Region Hovedstaden Gruppe 12 Arnstein Niclasen Kathrine Friis-Holm Egfjord Martin Grønbæk Mathias Kappel Vejleder: Peter Skriver Roskilde Universitet

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

- New Public Management i Kvalitetsreformen

- New Public Management i Kvalitetsreformen Fra ydelse til service Gruppe 17 Kasper Viktor von Würden Lund Kathrine Louise Lyneborg Nielsen Helene Lind Kryger Nielsen Jesper Thunberg Svendsen Vejleder: Peter Ussing Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen

Georg Herbert Mead om Selvet. Erik Laursen Georg Herbert Mead om Selvet Erik Laursen Indhold G.H.Meads indsats kort fortal 1. Meads nye socialpsykologi 2. Selvet skabes gennem interaktion med andre 3. Jeg og mig, selv & Mind 4. Selvets udvikling,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde

Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Danske virksomheders socialt ansvarlige arbejde Udarbejdet af: Anders Kejser Afleveret den: 20. dec. 2012, 3. semesterprojekt Vejleder: Annika Agger Fag: Sociologi og Erhvervsøkonomi Sted: Samfundsvidenskabelig

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Er virkeligheden opdaget eller opfundet?

Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Er virkeligheden opdaget eller opfundet? Af Carsten Hjorth Pedersen, pædagogisk konsulent i Kristent Pædagogisk Institut. Mange pædagogiske strømninger påvirker undervisningen i grundskolen. Lærebøgerne

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere