Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME (2563 & 2558)...5 OPGØR MED NATURALISMEN (2563)...5 POSITIVISMENS MISVISENDE KAUSALITET (2558)...7 EN FAST VIRKELIGHED OG EN FORANDERLIG VIDEN (2563)...8 NATUR- VS. SAMFUNDSVIDENSKABEN (2558)...9 OPSUMMERING (2563 & 2558)...10 KRITISK REALISME OG FOUCAULTS SOCIALKONSTRUKTIVISME (2563 & 2558) DEN SOCIALKONSTRUKTIVISTISKE VIRKELIGHEDSOPFATTELSE (2563)...11 EN FAST ELLER FORMBAR VIRKELIGHED? (2558)...11 VIDENSKABENS ROLLE (2563)...12 OPSUMMERING (2563 & 2558)...13 DISKUSSION: HVOR REALISTISK ER VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN I KRITISK REALISME? (2563 & 2558) TANKESPIND OM DEN DYBE VIRKELIGHED (2558)...14 EN BLIND TRO PÅ VIDENSKABEN (2563)...15 MEN VI LEVER DA I DEN SAMME VIRKELIGHED? (2558)...16 TØR VI STOLE PÅ RATIONALITETEN? (2563)...16 KRITISKE REALISME SET GENNEM KRITISK REALISTISKE BRILLER (2558)...17 KONKLUSION (2563 & 2558) LITTERATURLISTE (2563 & 2558) TEKSTER / BØGER (2563 & 2558)...19 INTERNET (2563 & 2558)

2 Indledning Hvad er virkeligt? Kan virkeligheden studeres som en realitet i sig selv? Og kan vi stole på, at det, vi betragter som virkeligt, i virkeligheden også er det? Disse spørgsmål lyder umiddelbart som taget ud af en abstrakt, eksistentiel filosofibog. Imidlertid har virkelighedens beskaffenhed og den måde, vi erkender den på, længe været et centralt tema inden for den samfundsvidenskabelige teorier (Andersen 2002:66f., 79f.). En grundlæggende stridighed i studiet af den sociale virkelighed går på, om det sociale 1 liv kan siges at have en stabil natur i sig selv, og dermed kan undersøges udefra som et objektivt og uafhængigt fænomen. Eller om det sociale snarere må tænkes som kulturelle processer, og således må studeres indefra som et stadigt foranderligt og individafhængigt fænomen (Lippert-Rasmussen 2010:320ff.). Dette skel markerer forskellen på de videnskabsteoretiske positioner, der er hhv. realistiske og antirealistiske 2. Den videnskabsteoretiske retning kritisk realisme (KR), kan betragtes som en teori, der forsøger at lægge sig mellem de to yderpositioner i spørgsmålet om, hvorvidt sociale fænomener eksisterer som objektive, reelle størrelser. Kritisk realisme tog sine første spæde skridt i 1970 erne, i en tid hvor en ny, fleksibel økonomi og et rigt kulturliv vandt frem. Fokusset på kultur og menneske smittede af på den videnskabsteoretiske scene, og kritisk realisme repræsenterer på mange måder et opgør med den natur- og lovmæssighedsorienterede positivisme (Buch-Hansen og Nielsen 2005:7). Imidlertid kan man ikke sige, at kritisk realisme fuldstændigt løsrev sig fra den positivistiske tradition. Holder man kritisk realisme op mod den konstruktivistiske tankegang, der vandt frem i slutningen af det 20. årh., skinner den positivistiske arv tydeligt igennem. Den kritisk realistiske teori kan i stor udstrækning betragtes som en midterposition, der indeholder konstruktivistiske elementer, men samtidig er præget af en grundlæggende realisme fra den positivistiske tradition. Kritisk realisme søger desuden at udgøre et reelt videnskabsteoretisk alternativ til de to positioner, idet den anklager begge for at have et for overfladisk virkelighedsbegreb. Groft sagt mener kritisk realisme, at positivismen reducerer virkeligheden til et spørgsmål om natur, hvor det videnskabeligt virkelige kun er det, som vi empirisk kan erfare. Omvendt beskyldes socialkonstruktivismen for at 1 Samfundet og det sociale vil i denne opgave blive betragtet som synonymer. 2 Anti-realistisk betyder ikke, at teorierne har mindre sandsynlighed for at være sande end de realistiske teorier. Realisme skal alene forstås i den videnskabsteoretiske betydning: At samfundsmæssig kendsgerninger foreligger uafhængigt af de teorier, vi bruger til at forklare dem (Lippert-Rasmussen 2010:324). 2

3 overse naturen og reducere virkeligheden til kun at være kultur, hvor videnskabelig viden blot er et resultat af en socialt konstrueret virkelighed (Buch-Hansen og Nielsen 2005:103). I denne opgave vil vi gå dybere ned i de virkelighedsbetragtningen, der kommer til udtryk i kritisk realisme. Vi vil holde fokus på den sociale virkelighed og se på, hvordan kritisk realisme gennem ontologiske og epistemologiske overvejelser kan betragtes som den gyldne middelvej mellem de to poler positivisme og socialkonstruktivisme. Problemformulering Hvad kendetegner kritisk realismes sociale virkelighedsbegreb, og hvordan adskiller det sig fra den positivistiske og socialkonstruktivistiske opfattelse af social virkelighed? Ved på en gang at abonnere på realistiske og anti-realistiske elementer, lykkes det da kritisk realisme at opstille et reelt videnskabsteoretisk alternativ til de to poler og komme uden om den kritik, som den selv retter mod hhv. positivismen og socialkonstruktivismen? Valg af teoretikere Da den britiske filosof Roy Bhaskar (1944-) regnes for kritisk realismes grundlægger, vil vi i det følgende betragte kritisk realisme og Bhaskar som synonymer. Bhaskar definerer i høj grad sin kritiske realisme i forhold til positivismen (der i denne opgave bruges synonymt med empirismen) i bred forstand, dvs. både radikale og mindre radikale udgaver, og som både orienterer sig mod det naturvidenskabelige, og mod det samfundsmæssige (Ibid.:15f.). Med mindre andet er anført, vil vi ligeledes behandle positivismen bredt. Mht. den konstruktivistiske retning, som Bhaskar også forholder sig til, har vi valgt at tage udgangspunkt i den franske filosof Michel Foucault ( ), der indskriver sig i en socialkonstruktivistisk tradition 3, hvor ting og fænomener skabes gennem social praksis (Collin 2010:230). Jf. Finn Collins skema må Foucault betegnes som både epistemologisk og socialontologisk konstruktivist, idet han (særligt mod slutningen af forfatterskabet) betragter alt inden for den sociale eller samfundsmæssige virkelighed som et resultat diskursiv praksis og italesættelse, men med sit begreb om det ekstra-diskursive anerkender eksistensen af fx en fysisk verden uden for 3 Det skal her indvendes, at Foucault selv ville protestere mod at blive placeret i en teoretisk boks som socialkonstruktivisme. Foucault hævder selv, at han bedriver anti-science, og derfor ikke kan placeres i en bestemt teoretisk kategori (Heede 2002:9f.,15f.). 3

4 diskurserne (Buch-Hansen og Nielsen 2005:72ff.,104). Foucault deler altså positivismens og kritisk realismes materielle realisme, men afviser, at det sociale liv har reel substans. Foucault bliver derfor en udmærket repræsentant for konstruktivismen i vores opgave, som netop er fokuseret på den sociale virkelighed. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Ontologisk konstruktivisme Fysisk virkelighed Vores (videnskabelige og dagligdags) erkendelse af den fysiske virkelighed er et produkt af samfundsmæssige omstændigheder. Den fysiske virkelighed er et produkt af vores (videnskabelige) erkendelse af den. Tabel 1: Collins skema over former for konstruktivisme (Collin 2010:232). Samfundsmæssig virkelighed Vores (videnskabelige og dagligdags) erkendelse af den samfundsmæssige virkelighed er et produkt af samfundsmæssige omstændigheder. Den samfundsmæssige virkelighed er et produkt af vores (videnskabelige eller dagligdags) erkendelse af den. Læsevejledning Den første del af opgaven er en sammenlignende redegørelse for den kritisk realistiske teori, hvor der drages paralleller til positivismen. Bhaskar definerer i høj grad selv sin teori ved at påpege forskelle fra og ligheder med positivismen, og på den måde bliver det tydeligere, hvordan de to teorier adskiller sig fra hinanden. I anden del sætter vi kritisk realisme op mod socialkonstruktivismen. Da vi i første del har redegjort for begreber i kritisk realisme, er anden del primært fokuseret på socialkonstruktivismen. I tredje del diskuterer vi det kritisk realistiske virkelighedsbegreb som den gyldne mellemvej mellem positivismen og socialkonstruktivismen og ser på styrker og svagheder ved denne både realistiske og anti-realistiske midterløsning. 4

5 Virkelighedsopfattelsen hos kritisk realisme Da kritisk realisme i høj grad definerer sig i forhold til både de samfunds- og naturvidenskabelige grene af positivismen, holder vi os i dette afsnit ikke kun til Bhaskars perspektiver på den sociale virkelighed. Vi søger i stedet at sammenholde den bredere virkelighedsopfattelse i kritisk realisme med den tilsvarende inden for positivismen. Det skal siges, at de principper, der gælder for Bhaskars ontologi og socialontologi ikke befinder sig milevidt fra hinanden faktisk er de langt hen ad vejen ens. Mod slutningen af afsnittet vil vi tydeliggøre, hvori forskellene mellem Bhaskars bredere virkelighedsbegreb og hans opfattelse af den sociale virkelighed består. Opgør med naturalismen I hvor høj grad virkeligheden også inden for samfundsvidenskaberne umiddelbart kan oversættes til det, vi empirisk kan erfare, har længe været et tema for videnskaben. Siden Auguste Comte ( ), der normalt regnes for grundlægger af sociologien, har positivistiske teoretikere videreført den metodisk naturalistiske grundtanke om en enhedsvidenskab, hvor samfunds- og naturvidenskaben skal studeres efter samme målbare metoder (Watt Boolsen og Hviid Jacobsen 2010:59, 62). Bhaskar blander sig med kritisk realisme 4 i naturalismedebatten og indtager et standpunkt mellem positivistisk naturalisme og hermeneutisk metode 5, idet han mener, at natur- og samfundsvidenskaberne bør studeres ud fra samme principper blot ikke de positivistiske (Bhaskar 1989:67ff.). Ifølge Bhaskar begår positivismen nemlig afgørende erkendelsesmæssige fejl som følge af deres overfladiske virkelighedsbetragtning og misforståede kausalopfattelse. Bhaskar foretager et afgørende brud med positivismen ved at indføre et dybt og stratificeret virkelighedsbegreb, hvilket vi nu vil se nærmere på. 4 Som betegnelsen kritisk realisme indikerer, opfattes virkeligheden som reelt eksisterende, dvs. teorien står i modsætning til idealisme, der generelt opfatter virkeligheden som afhængig af mennesket. Denne realistiske grundtanke deles af positivisterne, men Bhaskar forsøger at distancere sig fra denne teoris empiriske realisme ved at lægge vægt på, at vi skal forholde os kritisk til den virkelighed, vi har analyseret os frem til (Buch-Hansen og Nielsen 2005:12f.). 5 Hermeneutikken er anti-naturalistisk, dvs. den mener, at naturvidenskabernes metoder overhovedet ikke kan benyttes til at studere samfundet (Bhaskar 1989:66). 5

6 Virkeligheden rager dybere, end vi kan se som et isbjerg Positivismens virkelighedsområde er, som navnet positivisme fortæller, det positive, hvilket vil sige det givne eller iagttagelige (Den Store Danske 2010). Ifølge den logiske positivist 6 Rudolf Carnap ( ) er al meta-fysik, dvs. de påstande, som hævder at repræsentere viden om noget, som ligger ud over eller hinsides al erfaring, f.eks. om tingenes virkelige væsen, om tingene i sig selv, det absolutte, rent tankespind (Carnap 1991:112). Kun med empiriske og logiske metoder kan vi videnskabeligt afdække, hvad der er virkeligt (Ibid.:122). For Bhaskar er det et grundlæggende problem i positivismen, at videnskabelig viden begrænses til det, der kan måles og studeres. Bhaskar udbygger positivismens virkelighedsbegreb ved at indføre, at virkeligheden er dyb og opdelt i domæner. Man kan sammenligne Bhaskars virkelighedsforståelse med et isbjerg. Som man kun kan se toppen af et isbjerg, kan man hos Bhaskar kun empirisk iagttage toppen af virkeligheden (Bhaskar 1989:20f.). Resten af isbjerget, det faktiske og det virkelige domæne, kan vi ikke observere, jf. figur 1. I Bhaskars virkelighedsforståelse findes der generative mekanismer på det virkelige domæne, som påvirker generelle hændelser på det faktiske domæne. Disse hændelser kan vi måske/måske ikke iagttage på det empiriske domæne. Modsat positivisterne tager KR højde for, at vores erfarede viden aldrig er sikker og ufejlbarlig, og at der kan findes underliggende og empirisk usynlige mekanismer, som indvirker på vores observerbare verden (Ibid.:20f.; Buch-Hansen og Nielsen 2005:24f.). Figur 1: De tre domæner i kritisk realisme 6 Den logiske positivisme er en gren af positivismen, der i særlig grad beskæftiger sig med udsagns sandhedsværdi (Watt Boolsen og Hviid Rasmussen 2010:65f.). Bhaskars kritik af positivismen gælder også denne retning (Buch- Hansen og Nielsen 2005:15f.). 6

7 Isbjergsmetaforen illustrerer, at der er en ontologisk kløft mellem det, vi kan observere, og det, som virkelig er (Bhaskar 1989:68). Positivisterne tror, at toppen af isbjerget sikkert kan fortælle, hvordan virkeligheden ser ud. De har ikke opdaget, at virkeligheden rager dybere, end vi kan se eller observere empirisk (Ibid.:17). Her begår positivismen ifølge Bhaskar en epistemologiske fejlslutning, idet de reducerer virkeligheden til det, vi empirisk kan observere (Ibid.:13). Ifølge Bhaskar når positivisterne aldrig ned på det virkelige domæne. Gennem empiriske undersøgelser nøjes de med at identificere hændelser på det faktisk domæne men de finder aldrig ud af, hvilke virkelige mekanismer der forårsager disse hændelser. Her øjnes en grundlæggende forskel på de to teoriers kausalitetsopfattelse, hvilket vi nu vil uddybe. Positivismens misvisende kausalitet Positivisternes kausalitetsbegreb bygger på den opfattelse, at hvis vi gentagne gange kan observere hændelse A efterfulgt af hændelse B, kan det være en generel hændelse, at hændelse A altid ledsages af hændelse B (Buch-Hansen og Nielsen 2005:13). 7 Ifølge Bhaskar kan denne slutning kun lade sig gøre inden for naturvidenskaben, hvor det ofte er muligt at studere verden gennem lukkede systemer, dvs. videnskabeligt opstillede forsøg, hvor eksterne mekanismer kan udelukkes. Det samme lader sig imidlertid ikke gøre i studier af samfundet, der altid vil være et åbent system. Her er påvirkninger fra andre mekanismer så store, at man aldrig kan være sikker på, hvad sammenhængen mellem to hændelser reelt skyldes (Bhaskar 1989:68, 82f.). Dermed har positivismens kausalmodel her et forklaringsproblem, som ifølge Bhaskar bunder i, at positivismen har et fladt og overfladisk verdensbillede inden for både natur- og samfundsvidenskab (Ibid.:21). For Bhaskar er sammenhængen mellem generelle hændelser ikke et udtryk for kausalitet. Kausaliteten findes derimod i sammenhænge mellem de generative mekanismer (Z) på det virkelige domæne og de hændelser (A) og (B), der finder sted på det faktiske domæne, jf. figur 2. 7 Ikke alle positivister mener dog, at et sådant kausalforhold aldrig helt kan verificeres, altså anses for sandt, da det altid vil være muligt at observere sammenhængen igen, og dermed opnå endnu større sikkerhed (Carnap 1991:111). 7

8 (A) (B) (Z) (Z) (Z) Figur 2: Kausalitetsopfattelsen i kritisk realisme (illustreret med de grønne pile). Generative mekanismer på det virkelige domæne påvirker en forbindelsen mellem hændelserne A og B på det faktiske domæne, som måske/måske ikke erfares empirisk. Man kan således sige, at Bhaskar har en vertikal kausalitetsforståelse (grønne pile), der står i modsætning til empiristernes horisontale (rød pil). Da vi ikke umiddelbart kan identificere de underliggende mekanismer, mener KR ikke, at vi kan være sikre på, om det reelt er den ene eller den anden mekanisme, der udløser den givne hændelse. Inden for samfundsvidenskaben vil denne hændelse oftest være et resultat af adskillelige mekanismer, der også indvirker på hinanden. 8 Kritisk realisme opererer således med en multikausal virkelighedsforståelse (Buch-Hansen og Nielsen 2005:25f.). KR medgiver, at kausale sammenhænge i fx fysikkens verden er mere simple, og derfor lettere lader sig iagttage, end kausale sammenhænge inden for samfundsvidenskaben. Det skyldes, at det virkelige domæne er opdelt i en række kompleksitetsniveauer, hvor de lavere niveauer betinger de højere. 9 Det sociale niveau er det mest komplekse, hvorfor kausale sammenhænge bliver så godt som umulige at afdække empirisk (Ibid.:28ff.). En fast virkelighed og en foranderlig viden I positivismens ontologiske realisme findes en objektiv virkelighed af både naturlige og sociale fænomener, der eksisterer uafhængigt af mennesket. Positivismen hævder, at det er videnskabens opgave at afdække disse mønstre, og at den menneskelige rationalitet gør det muligt for os at nå 8 Hos Bhaskar har mekanismerne kausale potentialer, som måske/måske-ikke udløses, alt efter om mekanismerne understøtter, modificerer eller blokerer hinandens kausalitetspotentialer (Buch-Hansen og Nielsen 2005:25f.). 9 Verdens niveaudeling er uendelig, men forenklet kan det virkelige domæne opdeles i 4 niveauer, det fysiske, det kemiske, det biologiske og det sociale, hvor de højere niveauer ikke kan reduceres til de lavere. Det vil ikke være muligt at forklare social praksis ud fra biologi alene (Buch-Hansen og Nielsen 2005:28ff.). 8

9 frem til objektiv viden om den foreliggende verden. De må derfor siges også at være epistemologiske realister (Buch-Hansen og Nielsen 2005:16). Kritisk realisme lægger sig op ad positivisternes ontologiske realisme i hvert fald hvad naturen angår (Bhaskar 1989:78). Derimod har KR et andet og mere kritisk blik på frembringelsen af viden. Hvad der betragtes som sandt, ændrer sig meget over tid, så vidensfrembringelse kan ikke siges at være en objektiv størrelse, men er derimod en social proces. KR skelner altså skarpt mellem en intransitiv, uforanderlig, virkelighed og en transitiv, foranderlig, virkelighedserkendelse (Ibid.:23). I den forstand kan kritiske realister siges at være både epistemologiske konstruktivister og relativister, fordi al viden er socialt produceret, og fordi kritiske realister aldrig vil kunne finde en endegyldig sandhed om virkeligheden. Dog kan de ikke siges at forfalde til total relativisme, idet ikke alle videnskabsforklaringer er lige gyldige. KR tror på, at mennesket besidder en rationel dømmekraft og refleksivt kan afgøre, hvilken videnskabelig forklaring der virker mest plausibel i forhold til den intransitive virkelighed (Ibid.:19). Kritisk realisme forholder sig imidlertid ikke til, hvilke kriterier der skulle gælde for en sådan virkelighedstro videnskab. Det er ifølge Bhaskar ikke videnskabsteoriens opgave at forklare, hvilke metoder og teknikker der må betragtes som rationelt foretrukne til at opnå viden om virkeligheden, surely, this task is best left to the scientists themselves 10, skriver Bhaskar (Ibid.:4). Kritisk realisme er ikke en anvisning på videnskabelig praksis. Det er en videnskabsteori, og den skal derfor skabe viden om mulighedsbetingelserne for frembringelse af videnskabelig viden 11 (Buch- Hansen og Nielsen:56). Natur- vs. samfundsvidenskaben For positivismen gælder der ikke nogen særlige forbehold i studiet af sociale sammenhænge, jf. deres naturalistiske indstilling. I kritisk realisme kan naturfænomener som fx tyngdekraften også siges at være uforbeholdent intransitive, mens det forholder sig anderledes inden for den sociale virkelighed (Ibid.:16, 42). Sociale strukturer kan ikke eksistere uafhængigt af menneskelig aktivitet og er kun relativt vedvarende i tid og rum (Bhaskar 1989:78f.). Dog er individers indflydelse på den sociale 10 Denne opgave kan videnskabsmændene selv bedst tage sig af (egen oversættelse). 11 Videnskabelig viden er for KR forbundet en bevægelse fra det empiriske eller faktiske domæne til det virkelige domæne (Buch-Hansen og Nielsen 2005:60). 9

10 virkelighed yderst begrænset. Individer fødes ind i et samfund, der er skabt på forhånd. Dermed er det no longer true to say that human agents create it. Rather we must say: they reproduce or transform it. 12 (Bhaskar 1989:76). Mennesker kan altså reproducere eller transformere sociale processer, men har stadig kun meget lille indflydelse på samfundsstrukturerne som helhed (Ibid.:76, 79). 13 Selv om sociale strukturer er formet af mennesker over tid, konfronterer de individerne som et objektivt og uafhængigt fænomen, og skal altid studeres som intransitive størrelser (Buch-Hansen og Nielsen 2005:41). 14 Dermed kan man hævde, at kritiske realister er naturontologiske realister og socialontologiske transformister. Der er altså centrale forskelle på, hvor fast og stabil den sociale - og naturmæssige virkelighed er i kritisk realisme. Dermed står Bhaskar for en modificeret udgave af positivisternes ontologiske realisme, mens han med sin relativistiske epistemologi afviger grundlæggende fra den positivistiske tankegang. Opsummering Opsamlende kan man sige, at kritisk realisme lægger sig i forlængelse af den positivistiske naturalisme i deres bestræbelse på at identificere nogle fælles principper for natur- og samfundsvidenskaberne. Samtidig er teorien anti-naturalistisk og kritisk, idet det understreges, at den ontologiske realisme ikke er fuldt ud gældende inden for den sociale virkelighed, og idet der klart skelnes mellem en intransitiv virkelighed og en transitiv virkelighedserkendelse. Ved at indføre et dybt og niveaudelt verdensbillede og bryde med den positivistiske opfattelse af kausalitet, understreger KR, at vi ikke uden videre kan afdække virkeligheden empirisk. Hvilken videnskabelig forklaring, der kommer tættest på den (forholdsvis) intransitive virkelighed, er op til den menneskelige rationalitet. Med sin dybe virkelighed og gennem en kritisk stillingtagen til det reelle mener kritisk realisme at undgå positivisternes epistemologiske fejlslutning, hvor det virkelige i høj grad reduceres til empirisk erfaret viden. 12 ikke længere sandt at sige, at menneskelige agenter skaber det. Vi må i stedet sige: de reproducerer eller transformerer det (egen oversættelse). 13 Ændringer kan ofte være ikke-intenderede konsekvenser, og dermed uden for individers bevidste påvirkning. Selv hvis de er intenderede kan det betyde, at de bunder i sociale sammenhænge, der dermed er den egentlige årsag til forandring (Bhaskar 1989:79). 14 Samfundsvidenskabelige teorier kan påvirke den sociale virkelighed, men først efter at studierne er udført. Dermed kan vi altså stadig se det sociale som intransitivt i studieøjeblikket (Buch-Hansen og Nielsen 2005:40f.) 10

11 Kritisk Realisme og Foucaults socialkonstruktivisme Som beskrevet står virkelighedsopfattelsen i kritisk realisme på mange måder i modsætning til positivismen, idet vores empirisk erfarede viden ikke kan ses som en ren afspejling af den sande virkelighed. På den anden side tager KR imidlertid også afstand fra den postmodernistiske socialkonstruktivisme, her repræsenteret ved Michel Foucault, hvor det, vi opfatter som sandt eller falsk, er socialt konstrueret. Selv om Foucault har blik for, at der eksisterer noget ud over diskurserne og på sin vis kan siges at være en slags realist, har dette ekstra-diskursive niveau ikke umiddelbart nogen betydning for den sociale virkelighed (Buch-Hansen og Nielsen 2005:74). I vores sammenligning af socialkonstruktivismes og kritisk realismes virkelighedsbegrebet har vi indkredset fokus til kun at omhandle om den sociale virkelighed. Dermed kan vi behandle Foucault som både ontologisk og epistemologisk (social)konstruktivist. Den socialkonstruktivistiske virkelighedsopfattelse Foucaults opfattelse af den sociale virkelighed står i høj grad i modsætning til Bhaskars og positivismens realisme, der understreger eksistensen af en ydre, objektiv virkelighed, der på et givent tidspunkt eksisterer uafhængigt af menneskelig aktivitet. Foucault læner sig op ad en antirealistisk tilgang og problematiserer forestillingen om, at forskere uden videre kan gå ud og grave sandheder frem om virkeligheden. Mens Bhaskar holder en klar adskillelse mellem en (mere eller mindre) objektiv virkelig og en konstrueret videnserkendelse, er viden og virkelighed i høj grad flettet sammen hos Foucault (Foucault 1980:81ff.). Vores videnserkendelse er nemlig underlagt de herskende diskurser, dvs. de sæt af ideer og praksisser, der på det gældende tidspunkt opfattes som sande. De herskende diskurser indlejrer sig qua deres immanente magtstruktur i hele samfundssystemet herunder de måder vi frembringer viden på. De gældende magtvidensteknikker bestemmer således, hvordan vi italesætter den sociale virkelighed og er dermed konstituerende for, hvad der betragtes som sandt om fx social adfærd (Foucault 1994b:103f.). En fast eller formbar virkelighed? Selv om Foucault ikke fuldstændigt afviser, at der eksisterer en form for virkelighed uden for diskurserne, er det gennem italesættelse og diskursiv praksis, at den sociale virkelighed tager form og tillægges en mening (Lippert-Rasmussen 2010:323). Den socialkonstruktivistiske 11

12 virkelighedsforståelse, hvor den sociale virkelighed i høj grad afhænger af, hvordan vi beskriver den, kan illustreres med the cookie-cutter argument. Her eksisterer den sociale virkelighed som en rå og ubestemmelig form ligesom en kagedej. Som vi kan forme dejen og fremstille kagemænd og kagekoner, former vi sociale fænomener og begreber af den rå virkelighed. Først idet virkeligheden tager form med skillelinjer af fornuft/ufornuft, sandt/falsk osv., får den en praktisk betydning for det sociale (Ibid.:326). Man kan altså sige, at hvor Bhaskar ser et underliggende isbjerg af virkelighed, der påvirker vores tanker og adfærd, har den rå virkelighed hos Foucault ikke betydning for det sociale liv. Foucault interesserer sig således ikke for selve kagedejen, men for den måde vi former den på, altså den måde, vi diskursivt konstruerer virkeligheden på. Foucault understreger selv, at sociale fænomener og normer for sandt og falskt ikke er mindre virkelige, bare fordi de er socialt konstrueret: Når jeg siger, at jeg studerer problematiseringen af galskab, kriminalitet eller seksualitet, er det ikke, fordi jeg benægter disse fænomeners virkelighed. Jeg har netop forsøgt at vise, at der var noget virkeligt eksisterende i verden, som var mål for social regulering på et givent tidspunkt. 15 (Wæver 2010:209) Videnskabens rolle Mens viden i kritisk realisme er et redskab til komme tættere på sandheden om virkeligheden, kan viden ikke bruges til at komme tættere på virkelighedens sandheder hos Foucault. Det interessante ved den viden, vi tager for gode varer, er ikke, hvad den siger, men derimod, hvad den ikke siger (Foucault 1980:87). Foucault søger med sit genealogibegreb at illustrere, hvordan viden undertrykkes af de herskende diskurser. Genealogiprojektet handler om at belyse diskvalificeret og undertrykt viden uden dog at lade den generere en ny magtvidensdiskurs. Genealogien er ifølge Foucault anti-science, dvs. den bidrager ikke til at skabe en mere eksakt videnskab, snarere til at synliggøre vidensdiskursernes magt og til at forbedre mulighederne for at fremsætte kritik mod de dominerende normalitetsopfattelser (Ibid.:82f.). Her ses en afgørende forskel på de to teorier. 15 Ole Wævers oversættelse af Foucaultcitat fra Order of things. An archaeology of the human sciences (1991[1966]) (Wæver 2010:209). 12

13 Mens viden hos Bhaskar dels kan adskilles fra virkelighed, og dels kan bidrage til at give en bedre forståelse af virkeligheden, er viden hos Foucault uløseligt forbundet med magt og diskursivt konstruerede normalitetsopfattelser. Kritisk realisme lægger sig op ad den mere klassiske model for vidensproduktion, hvor et menneskeligt subjekt søger sikker viden om et udenforstående objekt (Andersen 2002:72). Hos Foucault kan forskeren ikke stille sig i denne udenforstående iagttagerposition og afgøre, om noget viden er mere sand end andet. Her er forskeren a priori indlejret i en framework of thoughts, en teoretisk forståelsesramme, som er givet af de gældende diskurser (Foucault 1994a:158). Videnskaben må ses som en del af en magt-videns-proces, der bidrager til at skabe både forskerens (og det øvrige samfunds) opfattelse af virkeligheden og ikke mindst hans/hendes selvopfattelse. Forskeren kan altså ikke sætte sig fri af diskursen, fordi han selv er et subjekt for den viden, der genereres (Wæver 2010:211). Konstruktivismen begår ifølge Bhaskar en ontologisk fejlslutning, idet viden reduceres til væren, dvs. vores viden om verden bliver gjort til selve virkeligheden (Bhaskar 1989:157). Det kan dog diskuteres, om Foucault begår en sådan fejlslutning. Fx viser han med genealogien, at der eksisterer noget uden for diskurserne: Den undertrykte viden. Denne viden er imidlertid ikke en del af individernes sociale virkelighed, og man kan derfor diskutere, om den skal tillægges en betydning i Foucaults virkelighedsoptik. Opsummering Opsummerende, kan man sige, at mens virkeligheden er en stabil størrelse, og kun videnserkendelsen er varierende hos Bhaskar, er både social virkelighed og viden diskursivt formede størrelser hos Foucault. Kritisk realisme mener derfor, at socialkonstruktivismen, ligesom positivismen, har en flad virkelighedsopfattelse, som glemmer at tage højde for, at der kan eksistere sociale mekanismer uden for menneskelig praksis i en dybereliggende virkelighed. 13

14 Diskussion: Hvor realistisk er virkelighedsopfattelsen i kritisk realisme? Kan vi stole på, at det, vi betragter som virkeligt, i virkeligheden også er det?, startede vi i indledningen med at spørge. Vi vil nu gå dybere ind i en diskussion af styrker og svagheder ved Bhaskars realistiske virkelighedsbegreb. Ifølge Bhaskar har positivismen og socialkonstruktivismen ikke blik for, at der eksisterer en reel virkelighed ud over det, vi empirisk erfarer eller opfatter som virkeligt. Mens socialkonstruktivismen falder i den ontologiske fejlslutning og reducerer alt til diskurser, begår positivismen den epistemologiske fejlslutning, hvorved virkeligheden reduceres til vores viden om den. Kritisk realisme betragter sig selv som en teori, der med sin dybe virkelighed og rationelle dømmekraft holder balancen mellem realisme og anti-realisme, natur og kultur og mellem de to fejlslutninger. Vi vil imidlertid problematisere den dybe virkelighedsopfattelse ud fra en positivistisk og socialkonstruktivistisk tankegang og diskutere, hvorvidt det lykkes kritik realisme at finde den gyldne middelvej uden at støde ind i nye problemer. Tankespind om den dybe virkelighed Positivismen kan ses som opponent til Bhaskars dybe virkelighedsbegreb. Der er for positivister ingen grund til at tro, at der skulle eksistere en dybere virkelighed, da KR aldrig med positivistisk sikkerhed vil kunne påvise, at mekanismen (Z) i virkeligheden har en kausal indvirkning på hændelserne (A) og (B). Det er derfor svært at se, hvorfor kritisk realismes kausalforklaringer skulle blive bedre, blot fordi en kausalitet navngives som en dyb mekanisme. KR kunne her indvende, at de med deres multikausale og dybe virkelighedsbillede tilføjer verden større kompleksitet. Vores viden har de facto ændret radikalt sig gennem historien, hvilket kunne tyde på, at kausale sammenhænge ikke kan reduceres til hvis (A), så (B). Positivisterne vil imidlertid være uenige i, at de forsimpler kausalitetsbegrebet. Virkeligheden er ikke blot er hændelse (A) og (B), men derimod en lang række sammenfiltrede (A) er og (B) er, hvoraf vi endnu ikke kender alle, og nogle vil være svære at identificere (Watt Boolsen og Hviid Jacobsen 2010:85). Vores viden ændrer sig, fordi vi bliver bedre til at observere virkeligheden, ikke fordi kausalitetsrelationer er potentielle og modificerede størrelser i en dybere liggende virkelighed. For positivisterne er det snarere kritisk realisme, der ved at bruge kausalitet om abstrakte, teoretiske og endda skjulte fænomener, reducerer kausalitetsbegrebet til en vag og uvidenskabelig størrelse. 14

15 Fra et positivistisk standpunkt kan det være svært at se, hvad kritisk realismes dybe virkelighedsopfattelse kan forklare, som positivismens mere umiddelbare verdensbillede ikke kan. Hvis den dybe virkelighed alligevel aldrig vil kunne påvises, kan den ikke have reel indflydelse på det, vi observerer. Hvorfor blive ved med insistere på, at der lever rumvæsener i en anden galakse, når vi ikke kan afdække det? Med afsæt i positivismen kan man altså anklage den dybe virkelighed for at være rent tankespind. En blind tro på videnskaben Socialkonstruktivismen afviger markant fra positivismen, men kan alligevel også rette en kritik mod kritisk realismes begreb om den dybe virkelighed og særligt det forhold, at videnskab handler om at udforske virkelighedens dybder, og dermed involverer forsøg på at komme bag om diskurserne og fremtrædelsesformerne (Buch-Hansen og Nielsen 2005:80). Set fra socialkonstruktivismen er denne opfattelse en fundamental misforståelse af det sociale. Uden for diskurserne, i det ekstra-diskursive, finder vi ikke grundlæggende forklaringer på sociale hændelser. KR har ikke forstået, at den sociale virkelighed skabes inden for diskurserne og ikke i en underliggende virkelighed. Der er ikke nogen dybere, essentiel mening i den rå kagedej, jf. the cookie cutter argument. Set med kritisk realistiske briller er det både overfladisk og reduktionistisk, når Foucault hævder, at den sociale virkelighed kun består af social konstruktioner, der ikke har substantielt indhold. Da Foucaults realisme ikke vedkommer den sociale verden, forfalder han ifølge Bhaskar til en tom og meningsløs realisme. Hvad er pointen i at medgive, at der eksisterer noget uden for diskurserne, hvis dette noget ikke kan have nogen betydning for vores sociale virkelighed? Det er ifølge KR en illusion at tro, at virkeligheden er ren overflade og kan aflæses som en åben bog den er mere kompleks end som så. Foucault ville sandsynligvis stejle ved anklagen om, at hans virkelighedsopfattelse skulle være overfladisk og ukompleks. Den social virkelighed er bestemt ikke en simpel størrelse, den er tværtimod et resultat af indviklede magt-, videns- og subjektiveringsprocesser, der ikke just er enkle at gennemskue. Kritisk realisme har derimod ikke indset, at alt, hvad de opfatter som virkeligt i videnskabelig forstand, fx kausalitet, domæner og rationelle dømmekraft, i virkeligheden bare er en blind tro på nogle socialt konstruerede fænomener. Socialkonstruktivismen kan anklage kritisk realisme for at have en al for tillidsfuld indstilling til videnskaben. Gennem viden kommer vi ikke 15

16 bag om diskurserne til en sand og essentiel virkelighed. Viden kan ikke bruges til at definere virkeligheden, det er snarere virkeligheden, altså de gældende diskurser, der definerer vores viden. Men vi lever da i den samme virkelighed? Det ser ud til, at positivismen og socialkonstruktivismen på den ene side og kritisk realisme på den anden er lodret uenige om, hvorvidt virkeligheden skal betragtes som dyb eller ej. Men er teorierne også så uenige, når det kommer til individernes praktiske oplevelser af virkeligheden? - Vi lever da trods alt i den samme virkelighed. Selv om de generative mekanismer på det virkelige domæne er en central del af virkelighedsforståelse i kritisk realisme, understreger Bhaskar, at individerne ikke nødvendigvis kan erfare de mekaniser, som muligvis indvirker på deres adfærd (Buch-Hansen og Nielsen 2005:28). I praksis må det betyde, at de ikke erkendte virkelighedsmekanismer nok kan eksistere, men de er ikke en del af individernes virkelighedsopfattelse. Dermed kommer individernes sociale virkelighed i kritisk realisme i høj grad til at svare til deres viden om virkeligheden. At videnskabelig viden og social virkelighed er to sider af samme sag, lyder som noget socialkonstruktivismen og positivismen kunne tilslutte sig 16. Selv om der ser ud til at være en betydelig lighed i de tre teoriers praksisniveau, hersker der stadig ontologiske forskelle på det videnskabsteoretiske plan. Disse forskelle afspejler sig især i uenigheder mht. vurderingen af den menneskelige rationalitet, hvilket vi nu vil se nærmere på. Tør vi stole på rationaliteten? Menneskets rationelle dømmekraft er netop den instans, der binder den ontologiske realisme sammen med den konstruktivistiske epistemologi i kritisk realisme; gennem rationaliteten godtager vi den transitive videnskabsforklaring, der kommer tættest på den intransitive virkelighed. Men kan vi stole på rationaliteten som en neutral dommer, der kan bringe os tættere på virkeligheden? Spørger vi socialkonstruktivisterne, er svaret et entydigt NEJ. Den menneskelige rationalitet er lige så indlejret i diskurserne som den virkelighed, vi teoretiserer over. Rationelle valg vil blot afspejle de virkelighedsopfattelser, der er sat af diskurserne. 16 Det skal dog siges, at individernes sociale virkelighed og viden næppe vil være ens i de tre teorier. Positivismen har fx klare grænser for, hvad der kan betragtes som viden. Argumentationen går snarere på, at virkelighed og viden i praksis er uadskillelige i alle tre teorier. 16

17 Positivisterne derimod vil i høj grad tilslutte sig, at rationel videnskab fører os tættere på virkelighedens sande opbygning. Men selve begrebet rationalitet er noget, der angår logisk deduktion og empirisk metode ikke abstrakte socialontologiske teorier om virkelighedens underliggende mekanismer! Rationalitet er altså langt fra et entydigt begreb. Men kritisk realisme vil mene, at deres rationalitetsbegreb, der kan betragtes som den gyldne middelvej, er den eneste måde at undgå at havne i hverken den ontologiske eller den epistemologiske fejlslutning på. Det tager nemlig højde for, at der findes en sand virkelighed, men at den ikke er så ligetil at erkende. Med troen på den rationelle dømmekraft undgår KR således at reducere viden til virkelighed (den ontologiske fejlslutning) og virkelighed til viden (den epistemologiske fejlslutning). Men løber kritisk realisme med sit forsøg på at undgå disse fejlslutninger ikke selv ind i et paradoks? For hvordan kan vi på én gang antage, at vi ikke med sikkerhed ved noget om virkeligheden, og samtidig mene, at der findes en dybere virkelighed? Dette spørgsmål vi vil nu forsøge at besvare ud fra KR s egne præmisser. Kritiske realisme set gennem kritisk realistiske briller Ifølge KR beskriver vores videnskabelige viden ikke virkeligheden til fulde. Med kritisk realismes egen logik kan vi ikke vide, om det virkelige domæne faktisk forholder sig, som kritisk realisme beskriver. Men da vi som sagt ikke kan frembringe sikker viden om virkeligheden, kan vi heller ikke afvise, at det gør. Kritisk realisme påpeger netop, at det, vi pt. anser for virkeligt, kun er den rationelt bedste teori. Men er kritisk realismes virkelighedsbeskrivelse den rationelt bedste beskrivelse? Det vil positivister og socialkonstruktivister nok næppe tilslutte sig. Her skal det siges, at KR selv understreger, at teorien netop ikke skal betragtes som en konkret videnskab men som en videnskabsteori, der er åben over for forskellige videnskabelige teorier og praksisformer på det videnskabelige plan. Kritisk realismes svar på kritikken af det dybe virkelighedsbegreb er altså, at det ikke er en videnskabsteoretisk opgave at definere det essentielle indhold i det underliggende isbjerg eller i den rå kagedej men derfor må det stadig medregnes som en betydelig del af virkeligheden. Det er videnskabens ikke videnskabsteoriens opgave at afdække, hvordan virkelige mekanismer på de dybere virkelighedsdomæner og niveauer indvirker på vores sociale praksis. Kritisk realisme er pluralister ift. videnskabelige metoder og teorier, hvilket må siges at være et godt udgangspunkt for videnskaben. 17

18 Konklusion Virkelighedsbegrebet i kritisk realisme bygger ikke på en hvilken som helst form for realisme. Den er ikke fast og uafhængig som hos positivismen, men heller ikke åben og formbar som hos socialkonstruktivismen. KR forsøger med sin opfattelse af den sociale virkelighed at placere sig mellem de to poler, empirisk realisme og anti-realisme, og hævder således, at vores videnskabelige viden er konstrueret, mens selve det virkelige til enhver tid eksisterer som en objektiv størrelse. På den måde kan man sige, at kritiske realister er ontologiske realister og epistemologiske konstruktivister. Kritisk realisme samtænker elementer fra positivismen og socialkonstruktivismen, men tager samtidig afstand fra de to teorier, da de ifølge KR begge har en overfladisk virkelighedsopfattelse. Mens positivisterne beskyldes for at reducere virkeligheden til det, vi empirisk kan hente viden om, anklages socialkonstruktivisterne for at reducere videnskaben til blot at understøtte en given opfattelse af virkeligheden. KR søger selv at undgå hhv. den epistemologiske og ontologiske fejlslutning ved på én gang at erklære, at der findes en dybere virkelighed, og samtidig fastslå, at vi ikke med sikkerhed kan vide noget om denne dybe virkelighed, om end vi rationelt kan nærme os den. Både positivismen og socialkonstruktivismen er uenige i denne opfattelse, der alt i alt kan virke paradoksal. Hvis vi går ind på kritisk realismes præmisser, hindrer det imidlertid ikke virkelighedens eksistens, at vi ikke med sikkerhed kan udtale os om den. Den kritisk realistiske virkelighedsforståelse kan anses for at være det rationelt bedste bud på en plausibel beskrivelse af virkelighedens sande opbygning. Men tør vi stole på menneskets rationelle dømmekraft? Og ville vi overhovedet rationelt vælge kritisk realisme som den pt. bedste teori? Ikke desto mindre må KR ses som et ambitiøst forsøg på at samtænke foranderlige og stabile aspekter i en helhedsorienteret virkelighedsbeskrivelse. Kritisk realisme har en styrke i at hævde, at de ikke har fundet den sande forklaring på virkeligheden. De er derimod åbne overfor nye videnskabelige forklaringer, hvilket må siges at være et udmærket fundament for videnskaben. 18

19 Litteraturliste Tekster / bøger Andersen, Heine 2002: Samfundsvidenskaber i kontekst. København: Roskilde Universitetsforlag. Bhaskar, Roy 1998: The possibility of naturalism. London: Routledge. Bhaskar, Roy 1989: Reclaiming reality. London: Verso. Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen 2005: Kritisk realisme. København: Roskilde Universitetsforlag. Carnap, Rudolf 1991: Forkastelse af metafysikken i Schmidt, Lars-Henrik (red.): Det videnskabelige perspektiv. København: Akademisk Forlag: Collin, Finn 2010: Socialkonstruktivisme i Hviid Jacobsen, Michael, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (red.): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag: Foucault, Michel 1980: Two lectures i Foucault, Michel: Power/knowledge. New York: Pantheon Books: Foucault, Michel 1994a: The order of things. New York: Vintage Books. Foucault, Michel 1994b: Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. København: Det Lille Forlag. Heede, Dag 2002: Det tomme menneske. Introduktion til Foucault. Gylling: Narayana Press. Lippert-Rasmussen; Kasper 2010: Sandhed og relativisme i Hviid Jacobsen, Michael, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (red.): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag: Watt Boolsen, Merete og Michael Hviid Jacobsen 2010: Positivisme i Hviid Jacobsen, Michael, Kasper Lippert-Rasmussen og Peter Nedergaard (red.): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag: Wæver 2010: Strukturalisme og poststrukturalisme i Hviid Jacobsen, Michael, Kasper Lippert- Rasmussen og Peter Nedergaard (red.): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag: Internet Den Store Danske 2010: t./positivisme 08/ kl

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

sandhed? videnskabsteori

sandhed? videnskabsteori sandhed? videnskabsteori videnskabsteorieksamen vinter 2011 eksamensnumre: 603 & 651 anslag i brødtekst: 35.522 anslag fodnoter: 3.354 sociologisk institut københavns universitet INDHOLD INDLEDNING: (603

Læs mere

Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)...

Når epistemologi og ontologi skal på vægten. Indledning (342;343)...2. Problemformulering (342;343)...2. Valg af teoretikere (342;343)... Indholdsfortegnelse Indledning (342;343)....2 Problemformulering (342;343)...2 Valg af teoretikere (342;343)......3 Læsevejledning (342;343).....3 Socialkonstruktivismen og Luhmann (342)..4 En virkelighed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet?

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? En undersøgelse af den socialkonstruktivistiske socialontologi i forhold til den kritiske realismes socialontologi Afleveret d. 20/12 2004 Indhold Indledning

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt

Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde en introduktion og forskningsoversigt arbejdsnotat Svend Aage Andersen lektor, mag. art., lic. phil. DSH 2007 Indhold Introduktion 7 Kritisk realisme og

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Katrina Gillies Rasmussen, Millie Weng, Sif Petersen & Stine Andersen Vejleder: Peter Skriver 20-12-2012

Katrina Gillies Rasmussen, Millie Weng, Sif Petersen & Stine Andersen Vejleder: Peter Skriver 20-12-2012 ROSKILDE UNIVERSITET Hvor skal jeg bo? Etniske minoriteters samling i bestemte boligområder Gruppe 16 Katrina Gillies Rasmussen, Millie Weng, Sif Petersen & Stine Andersen Vejleder: Peter Skriver 20-12-2012

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Palæstinensisk statslegitimitet

Palæstinensisk statslegitimitet Amalie Holst Nielsen, Christoffer Jensen, Niklas Lynge Gruppe 17 3. semester 2012 Palæstinensisk statslegitimitet Vejleder: Sofie Urik Neergaard Projekttitel: Palæstinensisk Statslegitimitet Projektbeskrivelse:

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere