Sodavand, slik, chokolade og fastfood
|
|
- Hanna Kjærgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017
2 Kolofon Sodavand, slik, chokolade og fastfood. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Copyright 2018 Statens Institut for Folkesundhed, SDU Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Elektronisk udgave: Statens Institut for Folkesundhed Studiestræde København K Rapporten kan downloades fra 1
3 Sodavand, slik, chokolade og fastfood Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, og sunde kost- og måltidsvaner kan være med til at fremme og bevare et godt helbred samt forebygge kostrelaterede sygdomme og tilstande (1). Modsat kan et usundt kostmønster være en medvirkende årsag til udvikling af en række store folkesygdomme som eksempelvis hjertekarsygdom, type 2-diabetes, flere former for kræft, muskelskeletsygdomme samt overvægt og svær overvægt (2, 3). Sunde kostvaner spiller desuden en vigtig rolle i forhold til tandsundheden (4). At mad og måltider er et prioriteret indsatsområde i Danmark ses blandt andet ved, at emnet udgør et selvstændigt tema i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, hvis formål er at understøtte kommunerne i deres indsatser for at fremme sund mad og gode måltidsvaner i befolkningen (5). De officielle kostråd i Danmark, som er udarbejdet af Fødevarestyrelsen (6), er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger (7). Ved at følge disse kostråd vil kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer blive dækket, ligesom det vil gøre det nemmere at bevare en vægt inden for normalområdet. De officielle kostråd omfatter følgende 10 anbefalinger (6): Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand I de officielle kostråd indgår dermed ikke konkrete anbefalinger om indtag af samtlige fødevaregrupper, herunder eksempelvis om indtag af sodavand, kager, slik og fastfood, selvom disse fødevarer indirekte er omfattet af flere af kostrådene. Gældende for disse fødevaregrupper er, at de generelt set ikke bidrager til at dække kroppens behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer såsom kostfibre (8). I stedet er indholdet af fedt og tilsat sukker typisk højt, mens indholdet af kostfibre oftest er lavt (8, 9). Hvis der indtages sodavand, kager, slik og fastfood ofte og i store mængder, vil der dermed være risiko for, at disse fødevarer optager plads i kosten fra andre fødevarer med et højt indtag af vitaminer, mineraler og kostfibre. Desuden er energitætheden i sodavand, kager, slik og fastfood typisk høj grundet det høje indhold af fedt og sukker. Samlet set vil 2
4 et stort indtag af sådanne fødevarer således med tiden kunne resultere i både fejlernæring og overvægt og dermed samlet set påvirke sundhedstilstanden negativt. En opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet over udviklingen i de årige danskeres kostvaner mellem og viser, at kosten stadig indeholder for meget mættet fedt og sukker og samtidig er for fattig på kostfibre (8). Det er derfor fortsat vigtigt at fokusere på danskernes indtag af fødevarer som sodavand, kager, slik og fastfood. I denne rapport belyses befolkningens indtag af sodavand, cola, saft og lignende henholdsvis med og uden sukker, slik/chokolade samt mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. ved at spørge et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 16 år eller derover om deres typiske indtag af disse fødevarer. Spørgsmålet var også med i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2013, men spørgsmålsformuleringen i 2013 og 2017 er ikke fuldstændigt identisk, hvorfor udviklingen i denne periode skal fortolkes med en vis forsigtighed. Særligt for spørgsmålet om indtag af slik/chokolade vurderes ændringen i spørgsmålsformulering at have betydning for fortolkning af udviklingen i perioden, og af denne grund er der i rapporten ikke inkluderet data for denne udvikling. I 2013 blev der således, ud over slik og chokolade, også spurgt til indtag af kager og is. For en uddybende beskrivelse af materiale og metode for SUSY-2017, se (10). Af tabel 1 fremgår svarfordelingen for spørgsmålet i 2017 om indtag af de nævnte fødevaregrupper. Det ses, at knap én ud af 10 voksne danskere (9,3 %) drikker sodavand, cola, saft og lignende med sukker mindst fem gange om ugen. I alt 57,3 % drikker det sjældent eller aldrig. Endvidere ses det, at 10,9 % spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, mens 22,9 % sjældent eller aldrig spiser det. I alt angiver 0,5 %, at de mindst fem gange om ugen spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. Otte ud af ti danskere (80,5 %) angiver, at de sjældent eller aldrig spiser det. Tabel 1. Indtag af sodavand, kager, slik og fastfood. Procent Mere end 1 gang om dagen 5-7 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældnere/ aldrig I alt Antal svarpersoner Sodavand, cola, saft og lignende med sukker Sodavand, cola, saft og lignende uden sukker 3,6 5,7 8,9 24,6 57,3 100, ,7 5,5 7,2 16,9 65,8 100, Slik/chokolade 2,3 8,6 19,1 47,1 22,9 100, Mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen ,3 0,2 1,1 17,8 80,5 100, Sammenhængen mellem svarpersonernes indtag af sodavand, kager, slik og fastfood og deres generelle kostmønster fremgår af tabel 2. Kostmønstret skal her ses som et samlet mål for kostens kvalitet og er beregnet på baggrund af en kostscore, som tager udgangspunkt i svarpersonernes selvrapporterede indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Der kunne opnås en samlet score i intervallet 0-8, og svarpersonerne blev placeret i én af tre rangordnede kostmønstergrupper: Sundt kostmønster (6-8 point): Generelt sunde kostvaner, typisk med et moderat til højt indtag af frugt, grønt og fisk samt et lavt til moderat indtag af fedt især mættet fedt. Gruppen er 3
5 kendetegnet ved, at de følger flere af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er derfor ikke i et forebyggende perspektiv behov for forbedring af kostvanerne. Kostmønster med sunde og usunde elementer (3-5 point): Generelt både sunde og usunde kostvaner, typisk med et lavt til moderat indtag af frugt, grønt og fisk samt et moderat til højt indtag af fedt - især mættet fedt. Der er stor variation i gruppens kostvaner, hvor kosten består af både sunde og usunde elementer. Gruppen er kendetegnet ved, at de følger nogle af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er plads til forbedringer af kostvanerne. Usundt kostmønster (0-2 point): Generelt meget usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt - især mættet fedt. Gruppen er kendetegnet ved, at de følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er et stort behov for forbedringer af kostvanerne. Den overordnede udvælgelse af de enkelte kostfaktorer samt konstruktionen af pointsystemet er udviklet af forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden og er foretaget ud fra ernærings- og sundhedsmæssige overvejelser i relation til udviklingen af hjertekarsygdomme (11). Det ses af tabellen, at der blandt begge køn er en tydelig sammenhæng, hvor andelen, der henholdsvis drikker sodavand, cola, saft og lignende både med og uden sukker mindst fem gange om ugen, spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen samt mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen, er markant større blandt personer, der har et usundt kostmønster, end blandt personer, der ikke har et usundt kostmønster. Eneste undtagelse fra dette mønster ses for indtag af slik eller chokolade blandt mænd, hvor andelen, der indtager dette mindst fem gange om ugen, er lidt større blandt dem, der ikke har et usundt kostmønster (9,4 %), end blandt dem, der har et usundt kostmønster (8,8 %). Tabel 2. Usundt kostmønster blandt mænd og kvinder med indtag af henholdsvis sodavand, cola, saft og lignende (både med/uden sukker) mindst fem gange om ugen, slik/chokolade mindst fem gange om ugen og mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen. Procent Usundt kostmønster Mænd Ja Nej Sodavand, cola, saft og lignende med sukker mindst fem gange om ugen 19,5 8,9 Sodavand, cola, saft og lignende uden sukker mindst fem gange om ugen 12,3 8,7 Slik/chokolade mindst fem gange om ugen 8,8 9,4 Mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen 1,4 0,5 Kvinder Sodavand, cola, saft og lignende med sukker mindst fem gange om ugen 15,2 6,1 Sodavand, cola, saft og lignende uden sukker mindst fem gange om ugen 14,7 10,1 Slik/chokolade mindst fem gange om ugen 15,6 12 Mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen 0,1 0,4 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen
6 I de følgende opslagstabeller- og figurer gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der mindst: fem gange om ugen drikker sodavand, cola, saft og lignende med sukker én gang om ugen spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. fem gange om ugen spiser slik/chokolade 5
7 Referencer 1. World Health Organization. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Report of a joint WHO/FAO expert consultation. Genève: World Health Organization, Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH, Hermansen K, Jakobsen MU, Knudsen VK, Mejborn H, Schwarz P, Tjønneland A, Trolle E. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Forebyggelsespakke Mad & måltider. København: Sundhedsstyrelsen, Touger-Decker R, Mobley C, Academy of Nutrition and Dietetics. Position of the Academy of Nutrition and Dietetics: oral health and nutrition. J Acad Nutr Diet. 2013; 113: Sundhedsstyrelsen & Fødevarestyrelsen. Forebyggelsespakke - Mad og måltider. København: Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De officielle Kostråd. Glostrup: Fødevarestyrelsen, Nordic Nutrition Recommendations Integrating nutrition and physical activity (5. udgave). København: Nordisk Ministerråd, Pedersen AN, Christensen T, Matthiessen J, Knudsen VK, Rosenlund-Sørensen M, Biltoft-Jensen A, Hinsch H-J, Ygil KH, Kørup K, Saxholt E, Trolle E, Søndergaard AB, Fagt S. Danskernes kostvaner Søborg: DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, Hansen KS, Saxholt E, Knuthsen P. Næringsstofindhold i fastfood. Søborg: DTU Fødevareinstituttet, Christensen AI, Jensen HAR, Ekholm, Davidsen M. Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Toft U, Kristoffersen L, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur Journal Clin Nutr. 2007; 61:
8 Tabel 3. Drikker sodavand, cola, saft og lignende med sukker mindst fem gange om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,3 1,36 (1,24;1,49) ,3 1, Mænd år 20,1 2,11 (1,56;2,87) år 13,9 1,36 (0,99;1,88) år 12,4 1,19 (0,88;1,61) år 10,6 1, år 7,4 0,67 (0,49;0,93) år 6,0 0,54 (0,38;0,76) år 8,6 0,79 (0,54;1,14) 612 Alle mænd 11, Kvinder år 12,8 2,32 (1,64;3,28) år 10,5 1,84 (1,29;2,64) år 8,3 1,43 (1,00;2,05) år 6,0 1, år 2,6 0,43 (0,26;0,69) år 4,0 0,66 (0,44;0,98) år 9,0 1,56 (1,06;2,31) 679 Alle kvinder 7, Uddannelse Under uddannelse 14,3 941 Grundskole 12,4 2,90 (2,12;3,98) 945 Kort uddannelse 10,5 1,94 (1,55;2,43) Kort videregående uddannelse 7,4 1,30 (0,93;1,82) Mellemlang videregående uddannelse 5,8 1, Lang videregående uddannelse 4,3 0,60 (0,42;0,85) Anden uddannelse 10,1 2,06 (1,44;2,96) 653 Erhvervsmæssig stilling Samlivsstatus Etnisk baggrund Beskæftiget 8,8 1, Arbejdsløs 14,0 1,60 (1,00;2,56) 224 Førtidspensionist 11,5 2,11 (1,44;3,08) 375 Andre uden for arbejdsmarkedet 14,6 1,72 (1,21;2,44) 530 Efterlønsmodtager 5,1 311 Alderspensionist 6, Gift 6,4 1, Samlevende 12,6 1,59 (1,30;1,96) Enlig (separeret, skilt) 7,2 1,31 (0,98;1,76) 972 Enlig (enkestand) 9,4 1,82 (1,34;2,48) 717 Enlig (ugift) 13,8 1,54 (1,23;1,93) Dansk 9,4 1, Anden vestlig 5,8 0,54 (0,33;0,87) 426 Ikke-vestlig 9,5 0,84 (0,60;1,19) 522 Region Hovedstaden 8,7 0,87 (0,77;0,99) Sjælland 12,6 1,47 (1,27;1,70) Syddanmark 8,6 0,91 (0,79;1,04) Midtjylland 8,3 0,84 (0,73;0,97) Nordjylland 9,9 1,02 (0,86;1,22) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 7
9 Køn og alder: I alt angiver 9,3 % af den voksne befolkning i 2017, at de drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker mindst fem gange om ugen. Andelen er større blandt mænd (11,2 %) end blandt kvinder (7,4 %) og falder med stigende alder indtil 65-årsalderen for mænd og 55-årsalderen for kvinder. Herefter ses en mindre stigning blandt begge køn. Den største andel ses blandt de årige mænd (20,1 %). Uddannelse: Der ses en tydelig sammenhæng mellem højest fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende mindst fem gange om ugen. Således falder andelen fra 14,3 % blandt borgere med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau til 4,3 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker mindst fem gange om ugen, er markant højere blandt førtidspensionister (11,5 %), arbejdsløse (14,0 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (14,6 %) end blandt beskæftigede (8,8 %). Samlivsstatus: Der ses en højere forekomst af personer, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker mindst fem gange om ugen, blandt samlevende (12,6 %) og ugifte (13,8 %) end blandt gifte (6,4 %). Etnisk baggrund: Andelen, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker, er større blandt personer med dansk baggrund (9,4 %) end blandt personer med anden vestlig baggrund (5,8 %). Blandt personer med en ikke-vestlig baggrund er andelen (9,5 %). Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker mindst fem gange om ugen, større i Region Sjælland (12,6 %), mens andelen er mindre i Region Hovedstaden (8,7 %) og Region Midtjylland (8,3 %). Udvikling: I perioden 2013 til 2017 er der overordnet set sket et fald i andelen, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker på 3 procentpoint. Faldet er tydeligst blandt mænd, hvor der er sket et fald i alle aldersgrupper (figur 1). Blandt kvinder på 75 år eller derover er der ligeledes sket et fald i perioden, mens andelen stort set er uændret blandt kvinder i de øvrige aldersgrupper. Der skal gøres opmærksom på, at spørgsmålsformuleringerne i 2013 og 2017 ikke er fuldt identiske, hvorfor fortolkningen af udviklingen over tid skal foretages med en vis forsigtighed. Figur 1. Andel, der drikker sodavand, cola, saft eller lignende med sukker mindst fem gange om ugen Procent år år år år 75 år Mænd % år år år år 75 år Kvinder Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 8
10 Tabel 4. Spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,3 0,56 (0,51;0,60) ,5 1, Mænd år 48,6 2,84 (2,26;3,57) år 43,7 2,33 (1,86;2,92) år 33,9 1,54 (1,25;1,91) år 25,0 1, år 14,3 0,50 (0,40;0,63) år 4,9 0,15 (0,11;0,22) år 3,2 0,10 (0,06;0,16) 611 Alle mænd 25, Kvinder år 30,9 2,91 (2,29;3,69) år 26,8 2,38 (1,87;3,04) år 16,6 1,30 (1,01;1,67) år 13,3 1, år 4,9 0,34 (0,24;0,47) år 2,2 0,15 (0,09;0,23) år 0,7 0,05 (0,02;0,12) 679 Alle kvinder 13, Uddannelse Under uddannelse 38,5 943 Grundskole 10,8 1,36 (1,01;1,85) 943 Kort uddannelse 18,4 1,35 (1,15;1,60) Kort videregående uddannelse 17,9 1,34 (1,06;1,69) Mellemlang videregående Uddannelse 15,1 1, Lang videregående uddannelse 23,7 1,32 (1,08;1,61) Anden uddannelse 15,2 1,55 (1,12;2,15) 655 Erhvervsmæssig stilling Samlivsstatus Etnisk baggrund Beskæftiget 23,1 1, Arbejdsløs 24,5 1,01 (0,68;1,50) 223 Førtidspensionist 16,1 1,05 (0,75;1,46) 377 Andre uden for arbejdsmarkedet 24,5 1,16 (0,87;1,54) 533 Efterlønsmodtager 7,5 312 Alderspensionist 2, Gift 12,7 1, Samlevende 28,0 1,40 (1,20;1,64) Enlig (separeret, skilt) 13,8 1,52 (1,20;1,91) 972 Enlig (enkestand) 2,7 1,14 (0,67;1,94) 717 Enlig (ugift) 34,6 1,65 (1,40;1,94) Dansk 17,8 1, Anden vestlig 23,6 1,21 (0,91;1,60) 426 Ikke-vestlig 37,0 2,00 (1,62;2,48) 523 Region Hovedstaden 25,2 1,41 (1,29;1,55) Sjælland 15,4 0,89 (0,78;1,02) Syddanmark 15,6 0,82 (0,74;0,92) Midtjylland 16,9 0,85 (0,76;0,95) Nordjylland 21,2 1,14 (0,99;1,30) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 9
11 Køn og alder: Der er i alt 19,5 % blandt voksne i Danmark, der angiver, at de spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen. Andelen er markant større blandt mænd (25,6 %) end blandt kvinder (13,7 %), og en tilsvarende forskel mellem mænd og kvinder ses i alle aldersgrupper. Blandt begge køn falder andelen markant med stigende alder, og den største andel ses blandt de årige mænd (48,6 %). Uddannelse: Der er procentvis færrest, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen, blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (10,8 %). Når der tages højde for forskelle i køns- og alderssammensætningen mellem uddannelsesgrupperne, er forekomsten dog lavest blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen, mellem de forskellige grupper af erhvervsmæssig stilling. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen, er højere blandt samlevende og enlige (separeret, skilt, ugift) end blandt gifte. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (37,0 %) er andelen, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen, større end blandt personer med dansk baggrund (17,8 %). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 23,6 %. Region: Der ses en højere forekomst af personer, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen, i Region Hovedstaden (25,5 %) i forhold til landsgennemsnittet. I Region Syddanmark (15,6 %) og Region Midtjylland (16,9 %) ses en lavere forekomst. Udvikling: I perioden 2013 (13,3 %) til 2017 (19,5 %) er der sket en stigning i andelen, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen. Stigningen ses både blandt mænd og kvinder, men kun indtil 65-årsalderen. Efter denne alder er andelen overordnet set uændret. Der skal gøres opmærksom på, at spørgsmålsformuleringerne i 2013 og 2017 ikke er fuldt identiske, hvorfor fortolkningen af udviklingen over tid skal foretages med en vis forsigtighed. Figur 2. Andel, der spiser mad fra pizzeria, burgerbar, shawarmabar m.m. mindst én gang om ugen Procent år år år år 75 år Mænd Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne % år år år år 75 år Kvinder 10
12 Tabel 5. Spiser slik/chokolade mindst fem gange om ugen Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,8, Mænd år 8,3 0,73 (0,50;1,08) år 10,2 0,92 (0,65;1,31) år 11,3 1,03 (0,76;1,40) år 11,0 1, år 8,1 0,72 (0,53;0,97) år 6,3 0,54 (0,39;0,75) år 8,5 0,75 (0,53;1,07) 612 Alle mænd 9, Kvinder år 11,4 0,77 (0,57;1,04) år 15,5 1,10 (0,85;1,42) år 16,4 1,17 (0,91;1,49) år 14,3 1, år 9,8 0,65 (0,50;0,84) år 6,7 0,43 (0,33;0,57) år 11,8 0,80 (0,59;1,08) 674 Alle kvinder 12, Uddannelse Under uddannelse 9,0 943 Grundskole 7,0 0,60 (0,44;0,82) 943 Kort uddannelse 10,0 0,79 (0,67;0,93) Kort videregående uddannelse 12,1 0,97 (0,77;1,23) Mellemlang videregående Uddannelse 12,8 1, Lang videregående uddannelse 15,2 1,23 (1,00;1,50) Anden uddannelse 9,8 0,79 (0,57;1,08) 651 Erhvervsmæssig Stilling Samlivs- Status Etnisk baggrund Beskæftiget 12,0 1, Arbejdsløs 14,6 1,21 (0,77;1,89) 223 Førtidspensionist 9,9 0,90 (0,63;1,29) 375 Andre uden for arbejdsmarkedet 13,5 1,29 (0,94;1,77) 532 Efterlønsmodtager 9,6 313 Alderspensionist 8, Gift 10,2 1, Samlevende 12,5 1,15 (0,96;1,39) Enlig (separeret, skilt) 10,6 1,06 (0,84;1,34) 968 Enlig (enkestand) 11,6 1,40 (1,07;1,83) 717 Enlig (ugift) 11,0 1,07 (0,87;1,33) Dansk 10,8 1, Anden vestlig 14,5 1,32 (0,96;1,81) 425 Ikke-vestlig 8,4 0,67 (0,47;0,95) 524 Region Hovedstaden 12,8 1,27 (1,14;1,41) Sjælland 10,4 1,03 (0,89;1,19) Syddanmark 10,1 1,00 (0,88;1,13) Midtjylland 10,4 1,02 (0,90;1,15) Nordjylland 7,8 0,75 (0,63;0,90) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 11
13 Køn og alder: Godt hver tiende (10,8 %) voksen i Danmark svarer, at de mindst fem gange om ugen spiser slik eller chokolade. Andelen er større blandt kvinder (12,4 %) end blandt mænd (9,2 %), og et lignende mønster ses i alle aldersgrupper. Blandt begge køn ses den største andel i aldersgruppen år. Uddannelse: Andelen, der spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, stiger med stigende uddannelsesniveau og er således mindst blandt personer med grundskole (7,0 %) som højest gennemførte uddannelsesniveau og størst blandt personer med en lang videregående uddannelse (15,2 %). Erhvervsmæssig stilling: Der er procentvis flest, der spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, blandt arbejdsløse (14,6 %). Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem de forskellige grupper af erhvervsmæssig stilling, ses der dog ingen nævneværdig forskel. Samlivsstatus: Der er procentvis flest, der spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, blandt samlevende (12,5 %). Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne, er der en højere forekomst af personer, der spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, blandt enlige (enkestand) end blandt gifte. Etnisk baggrund: Der er procentvis flest, der spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, blandt personer med anden vestlig baggrund (14,5 %). Når der tages højde for køns- og aldersforskelle mellem grupperne, ses den højeste forekomst dog blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der spiser slik eller chokolade mindst fem gange om ugen, større i Region Hovedstaden (12,8 %) og mindre i Region Nordjylland (7,8 %). Udvikling: Da spørgsmålsformuleringen i 2013 og 2017 ikke er identisk, er det ikke muligt at belyse udviklingen over tid for denne indikator
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereOla Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereBoligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereHelbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mereDANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereBrug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereWebtabel SR 5.1 Sundt kostmønster
Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Personer 13 10 Region Hovedstaden 2.0 Køn Mand Kvinde 1.500 3. Alder år 34 år 34 år år 5564 år 69 år 80+ år.700.100 50.100.500.0.000 10.700 Uddannelse Under uddannelse
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereModelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereBeskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja
Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge
Læs mere8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen
8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereKostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Af Jeppe Matthiessen og Sisse Fagt, Afdeling for Risikovurdering og Ernæring DTU Fødevareinstituttet
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereSaltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mere