SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND
|
|
- Aage Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47 % i forhold til traditionel gyllekumme og betonspaltegulv. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN PETER KAI UDGIVET: 10. DECEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Stalde og Miljø Sammendrag I klimakamre på Aarhus Universitets forsøgsstation Rugballegaard blev følgende to forskellige gødningssystemer afprøvet: Gruppe 1: Kontrol: Delvist fast gulv i lejearealet (67 % fast gulv), betonspaltegulv, gyllehåndtering med rørudslusningsanlæg Gruppe 2: Forsøg: Delvist fast gulv i lejearealet (67 % fast gulv), støbejernsspaltegulv, separation af ajle og fæces med skråtstillet transportbånd med indbygget ajle rende. Afprøvningen viste, at et gødningsbånd i kombination med støbejernsspaltegulv var i stand til at reducere koncentrationen og emissionen af både ammoniak og lugt. Emissionen af ammoniak blev reduceret med 31 % (p<0,001), mens lugtemissionen blev reduceret med 47 % (p<0,001) fra forsøgssektionen i forhold til kontrolsektionen. Afprøvningen giver imidlertid ikke noget svar på, om effekten skyldtes separation med gødningsbånd eller anvendelse af støbejernsspaltegulv i stedet for betonspaltegulv. 1
2 Gødningsbåndet var i stand til at separere fæces, urin, halmstrøelse og vandspild effektivt i to fraktioner, hhv. en fast, tørstofrig fiberfraktion og en tynd tørstoffattig ajlefraktion. Den faste fraktion udgjorde i gennemsnit 36 % af den samlede gødningsmængde og indeholdt hhv. 90 % af den samlede mængde tørstof og 88 % af den udskilte mængde fosfor. Den opnåede masseseparering var imidlertid væsentlig ringere end konventionelle separeringsmetoder, hvor gyllen separeres uden for stalden. En høj separeringseffektivitet på gødningsmængden er en afgørende faktor for en rentabel udnyttelse af husdyrgødningen til biogasproduktion, de dette påvirker såvel transportomkostninger som biogasudbyttet. TILSKUD Projekt har fået tilskud fra Fødevareministeriets Vandmiljøplan III midler. Projektet har Projekt ID: DSP09/10/61 samt journalnr.: 3304-VMP Baggrund Baggrunden for at udvikle et system med separation af fæces og urin inde i stalden var, at der samtidig med en separering af gødningen også kunne opnås en ammoniak- og lugtreduktion. Ved separationssystemet blev ajlen i løbet af relativ kort tid frasepareret til en lukket beholder. Der var således en forventning om, at ammoniakfordampningen kunne reduceres som følge af, at mængden af ammonium i gødningskanalen blev reduceret: Dels ville mængden af urin i gødningskanalen være reduceret som følge af en hurtig fraseparering af urin, dels ville urinen have forladt gødningskanalen, før en nævneværdig omdannelse af urinstof til ammonium havde fundet sted. Videncenter for Svineproduktion har tidligere vist, at det er gylle og ikke grisene, der er den primære kilde til lugt fra svinestalde [1]. Der var derfor en forventning om, at separationssystemet kunne give en lugtreduktion, når gødningen blev fjernet fire gange dagligt, hvorved den anaerobe lagring med dannelse af mange nye ildelugtende lugtstoffer kunne undgås. I 2007 blev der i en slagtesvinestald afprøvet et separationssystem baseret på en specialudformet bund i gødningskanalen og tilhørende linespilsanlæg med specialudformet skraber. Afprøvningen viste imidlertid, at separeringen af fæces og urin ikke var tilfredsstillende ligesom der heller ikke blev opnået en reduktion af hverken ammoniak- eller lugtemissionen i forhold til en traditionel gyllehåndtering [2]. Systemer til separering af fæces og urin inde i stalden har været under udvikling i udlandet [7], [8], [9], [10]. Undersøgelser har vist, at der kunne opnås en forbedret effekt ved at montere et skråtstillet transportbånd under spaltegulvet i forhold til systemer baseret på en fast betonbund, som med 2
3 mellemrum skrabes ren ved hjælp af en skraber. Transportbåndet i denne undersøgelse blev fremstillet af et glat, vandskyende materiale, som mere effektivt end beton tillader væske at løbe væk. Båndets glatte overflade medførte endvidere, at det kan renses effektivt ved hjælp af en skraber, evt. i kombination med en børste. Skrabning af gødningskanaler med betonbund efterlader en hinde af fæces og ajle, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til fordampningen af ammoniak og lugt. Formålet med afprøvningen var at afklare, hvor effektivt et nyudviklet system med et gødningsbånd i en slagtesvinestald kunne separere fæces og urin i en fast og flydende fraktion samt i hvor høj grad dette system kunne reducere lugt- og ammoniakemissionen i forhold til en sektion med en traditionel håndtering af gyllen via et rørudslusningsanlæg. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to klimakamre på Rugballegård ved Forskningscenter Bygholm. Klimakamre De to klimakamre var identiske bortset fra, at der i det ene klimakammer var der monteret et gødningsbånd til separation af fæces og urin under et støbejernsspaltegulv med 30 mm bjælkebredde og 15 mm spaltebredde (Egebjerg International A/S). Spalterne i spaltegulvet var orienteret i stiens længderetning for at sikre en effektiv separation på gødningsbåndet, således at fæces ikke spærrede for at urinen kunne løbe frit til urinrenden. I det andet klimakammer var der en 90 cm dyb gyllekumme under et betonspaltegulv. Hvert klimakammer var indrettet med to stier med plads til 16 grise pr. sti. Stierne målte 4,8 m gange 2,4 m. I stiadskillelsen mellem de to stier i hver sektion var der monteret en foderautomat af typen Tube-O-Mat Top (Egebjerg A/S). På væggen modsat foderautomaten var der monteret en drikkekop af typen Drik-O-Mat (Egebjerg A/S). Overbrusningsanlægget fra Unni A/S var monteret med én dyse pr. sti over gødearealet og en elektronisk styring, som tillod fastsættelse af tidspunkt for start og afslutning af overbrusning, varighed af hver overbrusning samt temperatur afhængig tid mellem overbrusninger. Grisene havde fri adgang til snittet halm fra en halmhæk (Domino A/S) monteret på væggen bagerst i hver sti. Forbruget af halm blev registreret på sektionsniveau. Der var følgende to grupper: Gruppe 1: Gruppe 2: Kontrol: Delvist fast gulv i lejeareal (67 % fast gulv), betonspaltegulv og gyllehåndtering med rørudslusningsanlæg Forsøg: Delvist fast gulv i lejeareal (67 % fast gulv), støbejernsspaltegulv samt separation af ajle og fæces med gødningsbånd 3
4 Ventilation Staldene var etableret med undertryksventilation med diffust luftindtag, som havde en kapacitet på ca. 100 m 3 /time pr. gris. Der var etableret en Ø40 cm loftsudsugningsenhed med et AT(M)40 spjældmodul med indbygget målevinge fra Fancom BV i hvert kammer. Produktion og fodring Der indgik et hold grise, hvor indgangs- og afgangsvægt blev registreret. Grisene blev ved indsættelse kønssorteret således, at der i hvert klimakammer var en sti med hhv. 16 sogrise og en sti med 16 galtgrise. Grisene blev vejet ved indsættelse og ved levering. Ved indsættelse af grisene vejede grisene i gennemsnit ca. 30 kg. Når en gris blev udtaget af klimakammeret, blev dato, vægt og årsag noteret således, at antallet af grise var kendt gennem hele forsøget. Grisene blev fodret ad libitum med pelleteret tørfoder. Båndsepareringssystem Med baggrund i de udenlandske erfaringer med gødningsbånd blev der i klimakamre på forsøgsstationen Rugballegaard opbygget et nyt system med staldseparation af fæces og urin ved hjælp af et transportbånd af PVC monteret under spaltegulvet. Båndet havde en hældning på 7 % med drænretning væk fra inspektionsgangen og ind mod stien. Underkanten af transportbåndets ene vange var bukket således, at der fremkom en U-profil, som fungerede som ajlerende. På figur 1-3 i appendiks A er der vist billeder af separationssystemet. Registreringer De primære registreringsparametre var ammoniak- og lugtkoncentration, ammoniak- og lugtemission samt mængde og indhold af næringsstoffer i hhv. den faste og flydende fraktion fra båndseparationen. Sekundære registreringsparametre var stifunktion, se appendiks C. Lugt og ammoniak På seks måledage blev der foretaget dobbeltbestemmelse af lugtkoncentration i loftudsugning i kontrol- og staldseparationsstaldene. Luftprøven blev opsamlet via en Teflon TM slange, der var monteret til en 30 liter Nalophan pose. Den enkelte pose lå i en tæt lukket kasse. Der blev i kassen dannet et vakuum ved hjælp af en pumpe, hvorved posen blev fyldt med luft. Prøverne blev udtaget i henhold til Dansk Standard [3]. Heri angives ikke, hvor hurtigt luftprøverne skal opsamles, men det blev valgt at fylde poserne med 1,0 liter pr. minut, hvorved poserne blev fyldt over ca. 30 min. På hver måledag blev der opsamlet to luftprøver pr. målepunkt i perioden kl til Prøverne blev efterfølgende sendt til Teknologisk Instituts Lugtlaboratorium i Roskilde, som dagen efter udtagningen foretog en olfaktometrisk bestemmelse af lugtkoncentrationerne med olfaktometeret Ecoma T08, se figur 5 i appendiks A. 4
5 I forbindelse med hver udtagning af en lugtprøve blev følgende supplerende registreringer foretaget: Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve Luftydelse målt med en målevinge af typen Fancom AT(M) unit 40 Antal og vægt af grisene i hver sektion Kuldioxidkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF, se figur 4 i appendiks A Ammoniakkoncentration med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa type 105SD, se figur 4 i appendiks A Temperatur og luftfugtighed ude og inde, hhv. start og slut for udtagning af prøve Beregning af emission Lugtemissionen pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer var logaritmisk fordelt, og lugtdata blev derfor logaritmetransformerede, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTx1.000xN) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g/mol V: Koncentration, ppm = ml/m 3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 /time P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm/(mol K) T: Temperaturen i Kelvin N: Antal dyr 5
6 Separeringseffektivitet Transportbåndet var monteret på en ramme med vejeceller for kontinuerlig registrering af den producerede staldgødningsmængde. Ajlen drænede væk fra båndet og blev opsamlet i en palletank, som blev vejet dagligt. I løbet af afprøvningen blev der udtaget seks repræsentative prøver af hhv. staldgødning og ajle efter tømning af transportbåndet. Prøverne blev frosset ned umiddelbart efter prøveudtagningen. Efter endt afprøvning blev prøverne analyseret for: tørstof, organisk tørstof, kvælstof (total-n), ammoniumkvælstof (TAN), total-fosfor (total-p) og kalium (K). Baseret på de fundne gødningsmængder og koncentrationer blev fordelingen af de enkelte parametre beregnet. S1 = (K1xMsx100) / (K1xMs+K1xMa) Hvor: S1: Mængde af parameter 1 fundet i staldgødningen i % af total mængde gødning (staldgødning + ajle) K1: Koncentrationen af parameter 1, g/kg Ms: Mængde af staldgødning, kg Ma: Mængde af ajle, kg Registrering af svineri På hver dag med udtagning af lugtprøve blev der foretaget registrering af hygiejne i alle stierne i både kontrol- og forsøgsgruppen. Ved registreringerne blev stien opdelt i 9 felter. Tre felter på tværs af lejeområdet indgik som den primære parameter, som skulle udtrykke graden af svineri, se appendiks C. Statistik Ammoniakkoncentrationer og emission blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Lugtkoncentration- og emission blev ligeledes analyseret i variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Graden af svineri i forsøgs- og kontrolstierne blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS med vægten af grisene som kovariat. Antallet af behandlingskrævende stier, samt grisenes renhed i hhv. forsøgs- og kontrolsektionerne blev analyseret i en logistisk regressionsanalyse med proceduren GENMOD i SAS med vægten af grisene som kovariat. 6
7 Resultater og diskussion De foretagne registreringer af staldklima samt koncentration og emission af ammoniak og lugt er dels grafisk afbildet i appendiks B, dels gengivet i tabel 1. Lugt Lugtkoncentrationen var i gennemsnit 39 % lavere i staldsektionen med gødningsbånd sammenliget med traditionel gyllehåndtering med rørudslusningsanlæg (P<0,001). En tidligere gennemført afprøvning af en kildeseparationsstald viste modsat, at koncentrationen af den lugt der kom fra gødningskummen var højere ved kildeseparationssystemet end ved traditionel gyllehåndtering [2]. Det kan således konkluderes, at nærværende staldseparationssystem i kombination med støbejernsspaltegulv fungerer bedre med hensyn til lugt end det tidligere afprøvede kildeseparationssystem. Lugtemissionen var ligeledes lavere ved staldseparation med gødningsbånd sammenlignet med traditionel gyllehåndtering med rørudslusningsanlæg (P<0,001). Lugtemissionen var således 47 % lavere ved gødningsbånd med udmugning fire gange dagligt end traditionel gyllehåndtering. Lugtemissionen var lavere end de danske standardtal for lugtemission i både kontrol- og forsøgsstald med hhv. en lugtemission på 230 og 120 OUE/s pr kg dyr mod standardtallet på 300 OUE/s pr kg dyr for delvist fast gulv [4]. Ammoniak Koncentrationen af ammoniak var 25 % lavere ved staldseparation med gødningsbånd sammenlignet med traditionel gyllehåndtering med rørudslusningsanlæg (P<0,05). En tidligere gennemført afprøvning af en kildeseparationsstald viste, at der ingen forskel var i koncentrationen af den ammoniak der kom fra gødningskummen ved et kildeseparationssystem sammenlignet med en traditionel gyllehåndtering [2]. Dette indikerer, at nærværende staldseparationssystem i kombination med støbejernsspaltegulv fungerer bedre med hensyn til ammoniak end det tidligere afprøvede kildeseparationssystem. Ammoniakemissionen var ligeledes lavere ved staldseparation med gødningsbånd sammenlignet med traditionel gyllehåndtering med rørudslusningsanlæg (P<0,001). Ammoniakemissionen var således 31 % lavere fra sektionen med gødningsbånd end fra sektionen med traditionel gyllehåndtering. Den målte ammoniakemission på hhv. 0,20 og 0,14 g NH3-N/t pr. gris i kontrol- og forsøgssektionen lå hhv. lidt over og under det forventede niveau ifølge danske normtal for husdyrgødning [5]. Her angives ammoniakemission som TAN-koefficienter, der angiver den procentdel af ammonium, der fordamper. For stalde med delvist fast gulv, hvor det faste gulv udgør % af stien, er koefficienten 13 %. Ud 7
8 fra normtal kan det beregnes, at der ved delvist fast gulv (50-75 % fast gulv) gennemsnitligt forventes en fordampning på 0,15 g NH3-N/t pr. gris ved en daglig tilvækst på g. Det skal dog bemærkes, at de beregnede ammoniakemissioner var baseret på punktmålinger af ammoniakkoncentration og de kunne således ikke bruges til at beregne en præcis emission for hele perioden, men de kunne give en indikation af niveauet for ammoniakemission. Tabel 1. Den målte ammoniakkoncentration og -emission samt lugtkoncentration og emission. Produktion Kontrol Forsøg Signifikans Gyllekumme Betonspaltegulv Gødningsbånd Støbejernsspaltegulv Antal hold Antal måledage Antal grise Gennemsnitsvægt, kg , ,3 Staldklima Udetemperatur, C Luftfugtighed ude, % rf Staldtemperatur, C Luftfugtighed stald, % rf Ventilation, m 3 /time pr. gris Kuldioxidkoncentration stald, ppm 19, , , , Ammoniak Antal målinger Koncentration, ppm - 95 % konfidensinterval Ammoniakemission g NH3-N/t pr. gris 12 3,5 (3,0 4,0) 0, ,7 (2,1 3,2) 0,14 P<0,05 P<0, % Konfidensinterval (0,17 0,23) (0,11 0,17) Lugt Antal målinger Koncentration, OUE/m 3-95 % konfidensinterval Lugtemission total, OUE/s pr kg -95 % Konfidensinterval ( ) 230 ( ) ( ) 120 (80 190) P<0,001 P<0,001 Vurdering af stifunktion Den samlede vurdering af stifunktionen fremgår af tabel 2. Generelt var der i klimakamrene en god stifunktion og lav grad af svineri, hvis niveauet sammenlignes med det tilsvarende niveau registreret i 9 andre besætninger [6]. Den statistiske analyse viste, at der ikke var forskel i stifunktion mellem kontrol- og forsøgssektioner, dog var der en tendens til mere svineri på det faste gulv i forsøgssektionen (P=0,08) 8
9 Tabel 2. Svineri på det faste gulv, behov for manuel rengøring samt søle i lejeareal Gruppe Kontrol Forsøg Signifikans Gyllekumme Betonspaltegulv Gødningsbånd Støbejernsspaltegulv Svineri på det faste gulv, gns., % 0,0 5,9 P=0,08 Stier med behov for rengøring, % 0,0 0,0 NS Observationer med søle i et felt i lejet, % 0,0 0,0 NS Observationer med søle i to felter i lejet, % 0,0 0,0 NS Observationer med søle i alle tre felter i lejet, % 0,0 0,0 NS Separeringseffektivitet Analyserne foretaget på de udtagne gødningsprøver viste, at separering ved hjælp af gødningsbåndet resulterede i to karakteristiske fraktioner, hhv. en fast, tørstofrig fiberfraktion og en flydende, tørstoffattig ajlefraktion, se tabel 3. Ved at sammenholde de målte koncentrationer med målte gødningsmængder kan separeringseffektiviteten beregnes. Denne værdi beskriver, hvordan de samlede udskilte mængder af næringsstoffer fordeler sig i hhv. den faste og den flydende fraktion. I tabel 4 er der udarbejdet er oversigt over separationsseffektiviteter for relevante næringsstoffer. Ved afprøvningen blev det fundet, at den faste fraktion udgjorde ca. 1/3 af den samlede gødningsmængde. Dette er en klar forbedring i forhold et tidligere afprøvede staldsepareringssystem [2], hvor den faste fraktion udgjorde ca. halvdelen af den samlede gødningsmængde. Tørstofindholdet i den faste fraktion blev fastlagt til 211 g/kg i gennemsnit, mens den flydende fraktion kun indeholdt 12 g/kg. Tørstoffets sammensætning afveg ligeledes mellem fraktionerne. Organisk tørstof udgjorde med 87 % langt den største del af tørstoffet i den faste fraktion, mens organisk stof kun udgjorde halvdelen af tørstoffet i den flydende fraktion. Fordelingsmæssigt blev i gennemsnit 90 % af tørstoffet og 94 % af det organiske tørstof fundet i den faste fraktion. Dette er interessant i forhold til en mulig anvendelse af den faste fraktion til produktion af biogas, idet det er den organiske del af tørstoffet, som nedbrydes og omdannes til biogas. Et forsøg har vist, at gasudbyttet steg fra ca. 14 m 3 /ton i rågylle til ca. 54 m 3 /ton i den faste fraktion fra kildeseparering [11]. I forhold til en økonomisk rentabel udnyttelse af den faste fraktion til produktion af biogas, er det vigtigt at reducere transportomkostningerne mest muligt. Dette gøres fx ved at øge den faste fraktions tørstofindhold. Med en separeringseffektivitet på 36 % betyder det, at en relativt stor andel af den producerede husdyrgødning skal transporteres. Dog kunne det konstateres, at den faste fraktion var relativt vanskelig at håndtere. Den kunne ikke pumpes med konventionelle pumper, ligesom den ikke var tilstrækkelig fast til at kunne stakkes i en møddingsplads. Det vurderes således, at systemet stadig kræver udvikling. 9
10 Den faste fraktion indeholdt ca. dobbelt så meget kvælstof som den flydende, hhv. 7,1 mod 3,1 g/kg. Imidlertid betyder mængderne af hhv. fast og flydende fraktion, at den flydende fraktion kun indeholdt 45 % af den samlede mængde kvælstof ab dyr, hvilket umiddelbart er en dårlig separering. Imidlertid kunne det konstateres, at ammoniumkvælstof udgjorde ca. 74 % af kvælstoffet i den flydende fraktion, mens kun ca. 15 % af kvælstoffet i den faste fraktion bestod af ammoniumkvælstof. Sammenholdt med fordelingen mellem fast og flydende fraktion kunne det beregnes, at den flydende fraktion indeholdt ca. 80 % af den udskilte mængde ammoniumkvælstof. De fundne separationseffektiviteter indikerer således, at op til 20 % af den udskilte urin blev tilbageholdt i fiberfraktionen. Den tynde fraktions høje indhold af ammoniumkvælstof kan ligeledes forklare, hvorfor ph-værdien var så høj som 8,8 i gennemsnit. Den faste fraktions ph-værdi var i gennemsnit 7,7, hvilket var væsentligt højere end rapporteret i en tidligere undersøgelse [2]. Forskellen kan ikke umiddelbart forklares ud fra de målte gødningsparametre. Fosfor (P) blev stort set kun fundet i den faste fraktion. Indholdet lå på 3,0 g/kg i gennemsnit, mens det gennemsnitlige indhold i den flydende fraktion var så lavt som ca. 0,2 g/kg. Langt hovedparten af fosforudskillelsen sker via fæces, og dette indikerer, at separeringen af urin og fæces på gødningsbåndet har været effektiv. Dette understreges af en beregnet separeringseffektivitet, som viser, at 88 % af den udskilte mængde fosfor blev fundet i den faste fraktion. Tabel 3. Resultat af gødningsanalyser på hhv. fast staldgødning og ajle efter anvendelse af gødningsbånd under spaltegulvet. Prøvernes spredning er angivet i parentes. (n=4) Fast staldgødning Ajle Signifikans ph-værdi 7,7 8,8 Tørstof, g/kg 211 (7) 12 (0,8) P<0,001 Organisk tørstof, g/kg TS 875 (1) 471 (3) P<0,001 Total-N, g/kg 7,1 (0,9) 3,1 (0,2) P<0,001 Ammonium-N, g/kg 1,1 (0,4) 2,3 (0,2) P<0,001 Fosfor, g/kg 3,0 (0,3) 0,22 (0,06) P<0,001 Kalium, g/kg 2,7 (0,3) 2,3 (0,1) P<0,001 Tabel 4. Separationseffektivitet ved anvendelse af gødningsbånd under spaltegulvet. (n=4) Staldgødning Ajle Signifikans Masse 36 % 66 % P<0,001 Tørstof 90 % 10 % P<0,001 Organisk tørstof 94 % 6 % P<0,001 Total-N 55 % 45 % P<0,001 Ammonium-N 20 % 80 % P<0,001 Fosfor (total-p) 88 % 12 % P<0,001 Kalium 38 % 62 % P<0,001 10
11 Konklusion Afprøvningen viste, at et nyudviklet gødningsbånd i kombination med støbejernsspaltegulv var i stand til at reducere koncentrationen og emissionen af både ammoniak og lugt. Afprøvningen giver imidlertid ikke noget svar på, om hovedparten af effekten skyldes separation med gødningsbånd eller anvendelse af støbejernsspaltegulv i stedet for betonspaltegulv. Separeringsmæssigt viste det udviklede gødningsbånd sig mere effektivt end en tidligere afprøvet kildesepareringsstald. Andelen af den faste fraktion udgjorde således kun ca. 1/3 ved separering med gødningsbånd mod ca. halvdelen i kildeseparationsstalden. Den opnåede masseseparering var imidlertid væsentlig ringere end konventionelle separeringsmetoder, hvor gyllen separeres uden for stalden. En høj separeringseffektivitet på gødningsmængden er en afgørende faktor for en rentabel udnyttelse af husdyrgødningen til biogasproduktion, de dette påvirker såvel transportomkostninger som biogasudbyttet. 11
12 Referencer Referenceliste [1] Lyngbye, M. & Riis A.L., 2005: Grisenes indflydelse på lugtemissionen. Erfaring Dansk Svineproduktion. [2] Pedersen, P. & Kai, P., 2008: Kildeseparationsstald med gulvudsugning. Meddelelse 824. Videncenter for Svineproduktion. [3] Dansk Standard: (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725:2003. [4] Riis, A.L., 2006: Standardtal for lugtemission fra danske svinestalde om sommeren. Meddelelse nr. 742, Landsudvalget for Svin. [5] Normtal for husdyrgødning [6] Pedersen, P., 2010: Fast gulv er ikke driftsikkert for alle svineproducenter. Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [7] Godbout, S., J. Lavoie, S.P. Lemay, I. Lachance, F. Pouliot & M. Belzile Impact of In-Barn Manure Separation on the Biological Air Quality of Swine Buildings. Paper Number: ASAE Annual International Meeting, Tampa Convention Center Tampa, Florida, July [8] Predicala, B.Z., S.P. Lemay, C. Laguë, R. Bergeron, S. Godbout & M. Belzile Development of an innovative in-barn manure handling system for grower-finisher pigs to separate feces from urine: assessment of impact on odor and gaseous emissions. Proceedings from the International Symposium on Air Quality and Waste Management for Agriculture, September 2007 in Broomfield, Colorado, ASABE Publication Number 701P0907cd [9] Aarnink, A.J.A. & N.W.M. Ogink Environmental Impact of Daily Removal of Pig Manure with a Conveyer Belt System. Proceedings from the International Symposium on Air Quality and Waste Management for Agriculture, September 2007 in Broomfield, Colorado, ASABE Publication Number 701P0907cd [10] Aarnink, A.J.A., J. Huis in 't Veld, A. Hol & I. Vermeij Kempfarm vleesvarkensstal: milieu_emissies en investeringskosten (Kempfarm slagtesvinestald: miljø emissioner og investeringsomkostninger). Rapport 67. Animal Sciences Group van Wageningen UR. ISSN pp. 32. [11] Møller, H.B. & P. Kai Højere gasudbytte i husdyrgødning ved kildeseparering. CBMI Topic nr. 1, Januar Deltagere Tekniker: Thomas Lund Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1052 Staldseparation 12
13 Appendiks A Figur 1. Skitse af klimakamre på Rugballegård, Forskningscenter Bygholm. I afprøvningen indgik sektiion 3 som kontrol og sektion 2 som forsøgssektion indrettet med båndseparation. Figur 2. Gødningsbånd til separation af fæces og urin inde i stalden. 13
14 Figur 3. Gødningsbånd under spaltegulvet var skråtstillet, så urinen kunne afdrænes til en ajlerende. Figur 4. Den fraseparerede fæcesfraktion blev opsamlet i en beholder. 14
15 Figur 5. Efter udtagning af lugtprøve blev en 30 liters pose sendt til analyse på lugtlaboratorium, hvor luftprøven blev analyseret ved hjælp olfaktometeret Ecoma T0 8. Figur 6. Måling af ammoniak- og kuldioxidkoncentration blev foretaget med sporgasrør af fabrikatet Kitagawa. Ammoniakmåling ved sporgasrør sker ved en kemisk reaktion. I det viste ammoniakrør Kitagawa 105SD var det en reaktion af ammoniak med fosforsyre. Detektionsgrænsen var på 0,2 ppm for ammoniakrøret. (Billedbase: 0181) 15
16 Appendiks B Figur 1. Slagtesvinenes gennemsnitsvægt på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver 30,0 25,0 Temperatur, C 20,0 15,0 10,0 Kontrol Båndsep Ude 5,0 0, Måling nr. Figur 2. Stald- og udetemperatur på de 6 måledage medd udtagning af lugtprøver 16
17 Luftydelse, m 3 /t pr. gris Kontrol Båndsep Måling nr. Figur 3. Ventilationsydelse på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver Lugt, OUE/m Kontrol Båndsep Måling nr. Figur 4. Lugtkoncentration på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver 17
18 Lugtemission, OUE/s pr kg gris Kontrol Båndsep Måling nr. Figur 5. Lugtemission på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver 7,0 6,0 5,0 Ammoniak, ppm 4,0 3,0 2,0 Kontrol Båndsep 1,0 0, Måling nr. Figur 6. Ammoniakkoncentration på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver 18
19 0,35 Ammoniakemission, g NH3-N/t pr. gris 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 Kontrol Båndsep 0, Måling nr. Figur 7. Ammoniakemission på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver Kuldioxid, ppm Kontrol Båndsep Måling nr. Figur 8. Kuldioxidkoncentration på de 6 måledage med udtagning af lugtprøver 19
20 Appendiks C Vurderingen af stifunktion er fokus rettet på den tredjedel af stien, hvor lejearealet er placeret. Svineri er blevet registreret ud fra følgende skema, se figur 1: Figur 1. Registrering og opgørelse af svineri i grisenes lejeareal. Graden af svineri i hvert felt blev vurderet på en skala 1 6. Denne skalaopdeling blev af hensyn til dataopgørelsen ændret til 0 til 100 % svineri, så et tørt felt med kode 1 var 0 % svineri og et felt med gødning og søle i hele feltet var 100 % svineri. Den øvrige sammenhæng mellem graden af svineri og procentværdien fremgår at tabel 1. Tabel 1. Procentuel opgørelse af svineri Kode Svineri i % Feltet tørt 1 0 Feltet fugtigt 2 12,5 Svineri i op til ¼ af feltet 3 12,5 Svineri i op til ½ af feltet 4 37,5 Svineri i op til ¾ af feltet 5 62,5 Søle
21 Behov for manuel rengøring Behovet for manuel rengøring af det faste gulv blev vurderet med baggrund i modellen vist i figur 2. Var der i to af de tre felter i lejet svineri i mere end hhv. ½ delen og ¼ del af et felt, så blev omfanget af svineri betragtet som handlingskrævende, hvor manuel rengøring var nødvendig. Søle Omfanget af søle blev opgjort i procent af de samlede observationer fra de tre felter på det faste gulv Handlingskrævende Ikke handlingskrævende Figur 2: Vurdering af behovet for manuel rengøring (handlingskrævende) 21
Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereHYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereEFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN
EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereEFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE
EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.
Læs mereAFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER
AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM
LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1000 Punktudsugning med en luftydelse på 10 m 3 /t/gris medførte, at 58 % af ammoniakemissionen
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereLUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs merePUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Staldseparering af husdyrgødning i so- og smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af teknikken er ikke undersøgt i so- og smågrisestalde.
Læs merePUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV
Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereEFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV
EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %
Læs merePUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG
Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereKlimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen
Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring
Læs mereLUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE
Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR. 1080 Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereINFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs merej.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg
Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs merePUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV
PUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV MEDDELELSE NR. 1129 Punktudsugning med en kapacitet på 38 m 3 /time/so medførte, at henholdsvis 32 pct. og 23 pct. af ammoniak- og lugtemissionen blev opsamlet
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereFORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT
FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes
Læs mereDyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereMELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15
Læs mereAFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereFCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS
FCSI ApS To svinestalde i Hammerum Måling af emissioner til luften Måling af effektivitet af Active NS Målinger udført i juni 216 Projektleder: Arne Oxbøl Kvalitetssikring Prøvningsrapporten er kun gyldig
Læs mereAmmoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i slagtesvinestalde
Ammoniak- og lugtreduktion ved gyllekøling i slagtesvinestalde MEDDELELSE NR. 1105 Ved gyllekøling i to slagtesvinestalde med i gennemsnit 27 Watt pr. m 2 gyllekumme blev emissionen af ammoniak reduceret
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereJH SMELLFIGHTERS EFFEKT PÅ LUGT I TO SLAGTESVINESTALDE
JH SMELLFIGHTERS EFFEKT PÅ LUGT I TO SLAGTESVINESTALDE MEDDELELSE NR. 1132 I to slagtesvinestalde blev lugtemissionen reduceret med henholdsvis 53 pct. og 49 pct. målt over hele året ved at forsure og
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereTEST AF FORSURINGSHYPPIGHED I SVINESTALDE
TEST AF FORSURINGSHYPPIGHED I SVINESTALDE MEDDELELSE NR. 1130 Ved at reducere behandlingshyppigheden ved gylleforsuring i en slagtesvinestald fra dagligt til to gange om ugen steg ph i gyllen fra 5,6 til
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereDriftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis
Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereDOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG
Støttet af: DOSERINGSNØJAGTIGHED VED BRUG AF FORSKELLIGE HALMTYPER I ET AUTOMATISK HALMANLÆG ERFARING NR. Spot-Strø anlæg fra Bopil A/S kan tildele strøelse med en snitlængde på ca. cm med en doseringsnøjagtighed
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereAFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S
AFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S ERFARING NR. 1709 Ved anvendelse af Dynamic Multistep med 3 stk. jævnstrømsmotorer fra SKOV A/S var elforbruget til ventilation
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereAFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.
AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereGrøn Viden. Lugt fra husdyrbrug. Anya B. Vinstrup og Peter Kai. Husdyrbrug nr. 42 Maj 2005
Grøn Viden Lugt fra husdyrbrug Anya B. Vinstrup og Peter Kai 2 Husdyrbruget er i dag så koncentreret en del steder i landet, at det medfører lugtgener for det omgivende samfund. Strukturudviklingen i retning
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereSvinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mere