Appendiks B Hoveduddannelsen. Anvendelse af ultralyd i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendiks B Hoveduddannelsen. Anvendelse af ultralyd i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord."

Transkript

1 Appendiks B Hoveduddannelsen Anvendelse af ultralyd i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3. Kompetencevurdering Side 5 Perifere nerveblok Side 6 Interscalener blok Side 7 infraclaviculært blok Side 9 Femoralis blok Side 11 Poplitealt ischiadicus blok Side 13 TAP blok Side 15 Referencer Side 16 Introduktion til Advanced FATE Side 17 Lommekort Side 21 Læringsmål Side 22 Skanningsplaner Side 23 M-Mode Side 27 Doppler Side 29 Referencer Side 33 Introduktion til efast Side 34 Uddannelsesprogram Side 35 Undersøgelsesteknik, Skanningsplaner Side 37 2

3 Indledning Appendiks B. Hoveduddannelsen. Implementering af ultralyd i den anæstesiologiske speciallægeuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. 1. januar 2012 indføres læring i ultralydsmodaliteterne: 1. Ultralyds vejledt anlæggelse af perifere nerveblok. 2. Focus Assessed Transthoracic Echocardiography (FATE) 3. Extended Focus Assessment with Sonography in Trauma (efast) i den anæstesiologiske speciallægeuddannelse I videreuddannelsesregion Nord. Anvendelsen af ultralyd finder stigende anvendelse i den kliniske hverdag i specialet anæstesiologi til såvel anæstesiologiske, intensive og traumatologiske procedurer. Med det formål at sikre struktureret og systematisk indlæring i de respektive ultralydsmodaliteter har Uddannelsesrådet for Specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord (URSARN) fundet det hensigtsmæssigt at beskrive den læring der forventes gennemført i henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsen i Anæstesiologi. Denne beskrivelse er foretaget i samarbejde med faglige eksperter (se side 2) indenfor de respektive områder og er udmøntet i en beskrivelse af 1. Hvordan procedurerne udføres og 2. Kompetencekort der skal/kan anvendes til at dokumentere, at den uddannelsessøgende behersker den nødvendige viden og færdighed indenfor de respektive ultralydsmodaliteter og de i dette appendiks angivne kompetencer for henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsen. Ad 1. Hvordan procedurerne udføres Denne beskrivelse har nærmest kompendieform og er en grundig introduktion i de respektive ultralydsmodaliteter. Indholdet er i nogle tilfælde væsentligt mere end det der forventes indlært. Formen er valgt med det formål at tilbyde en bred forståelse af modaliteterne. Det intenderede tillærte findes i: Ad 2. Kompetencekort Heri beskrives de dele af modaliteterne der forventes indlært i henholdsvis introduktions- og hoveduddannelsen. De uddannelsessøgende og vejlederne forventes at sætte sig grundigt ind I både beskrivelserne og kompetencekortene med det formål at sikre sig den korrekte indlæring. Det er vigtigt at understrege, at implementeringen af ultralyd som beskrevet kun gælder for Videreuddannelsesregion Nord og ikke er indeholdt i de aktuelt gældende 3

4 målbeskrivelser for specialet Anæstesiologi. Kompetencerne er således ikke beskrevet i målbeskrivelsernes matrix og/eller checliste (= logbog). Godkendelse af kompetencekortene er derfor ikke et krav for at få speciallægeanerkendelse igennem Sundhedsstyrelsen. De i dette appendiks beskrevne læringsmål for ultralydsmodaliteterne skal derfor principielt betragtes som et tilbud til de uddannelsessøgende læger om struktureret og systematisk læring i de anførte læringsmål. Læringsmålene er imidlertid godkendt af Det Regionale Videreuddannelsesråd og vedhæftet uddannelsesprogrammerne, hvorfor læringsmålene formelt er indført i Videreuddannelsesregion Nord. De uddannelsessøgende læger kan derfor forvente (læs: forlange), at de anæstesiologiske afdelinger i videreuddannelsesregionen kan tilbyde denne læring. De enkelte anæstesiologiske afdelinger i videreuddannelsesregionen er således forpligtet til at kunne tilbyde denne læring. Implementeringen af ultralyd i specialet i Videreuddannelsesregion Nord forudsætter derfor, at læringsmålene rent faktisk anerkendes og at oplæring reelt tilbydes de uddannelsessøgende på alle videreuddannelsesgivende afdelinger. December 2011 På URSARNS vegne Hans Ole Holdgaard Overlæge, PKL og koordinator for færdighedstræning i specialet Anæstesiologi I Videreuddannelsesregion Nord. Arbejdsgrupperne ansvarlige for de respektive UL-modaliteter. Arbejdsgruppen: Perifere blok Overlæge, lektor, ph.d. Thomas Fichtner Bendtsen, overlæge Ruben O. Frederiksen, overlæge Claus Bredahl, overlæge Lars Bech, hoveduddannelsessøgende læge Carsten S. Poulsen, Arbejdsgruppen: FATE Overlæge Angela Mahdi, overlæge, professor, ph.d. Erik Sloth, overlæge Sven- Olav Weber. Arbejdsgruppen efast Overlæge, ph.d. Lars Knudsen, overlæge Claus Valter Rohde, overlæge ph.d. Marianne Toftegaard, afdelingslæge Lars Peter Lawrence. 4

5 Kompetencevurdering Perifere nerveblok Kompetencevurderingen for perifere nerveblok foretages med de heri beskrevne fremgangsmåder ved 1. Færdighedstræning Vejleder vurderer den uddannelsessøgendes kompetence til a. At identificere de anatomiske strukturer uden indstik på patienter eller kolleger. b. At håndtere indstiksprocedurerne på enten de blå fantomer eller de hjemmelavede gelatine-blokke ( > færdighedstræning > gelatineblokke) Når vejleder/supervisor finder dette tilfredsstillende udført påbegyndes klinisk oplæring og når de kliniske kompetencer vurderes godkendt dokumenteres dette ved: 2. Underskrift for de respektive perifere nerveblok i dokumentet: Dokumentation for UL-modaliteter Focus Assessed Transthoracic Echocardiography (FATE). FATE er en noninvasiv procedure og kan derfor trænes på patienter og kolleger uden væsentligt ubehag. Den uddannelsessøgende træner derfor svarende til det heri beskrevne og når vejleder/supervisor vurderer at kompetencerne svarer til det i dokumentation for UL-modaliteter beskrevne dokumenteres dette ved underskrift. Extended Focus Assessment with Sonography in Trauma (efast) efast er en noninvasiv procedure som anvendes i akutte situationer hos patienter udsat for betydende traumer. efast er ikke egnet til træning i sådanne situationer, men kan trænes hos ikke-traumatiserede patienter såsom patienter indlagt på intensive afdelinger. Herudover kan efast trænes på frivillige, raske forsøgspersoner. Vejleder/supervisor attesterer med underskrift i dokumentation for UL-modaliteter, at de beskrevne kompetencer vurderes tilstede hos den uddannelsessøgende. 5

6 Perifere nerveblok Interskalener blok (ISB) Infraclavikulært blok (ICB) Femoralis blok (FEB) Poplitealt ischiadicus blok (PIB) Transversus Abdominis Plane (TAP) blok I Videreuddannelsesregion Nord er indlæringen af ultralydsvejledt anlæggelse af perifere nerveblok påbegyndt under introduktionsuddannelsen hvor det forventes at den uddannelsessøgende yngre læge er introduceret i basal ultralydsteknik samt har stiftet bekendtskab med anlæggelse af 1-3 blok. Under hoveduddannelsen må det forventes, at den uddannelsessøgende læge vil have behov for genopfriskning af det under introduktionsuddannelsen indlærte. Herudover forventes den uddannelsessøgende at indlære de resterende perifere nerveblok og d.v.s. de blok der ikke blev indlært under introduktionsuddannelsen. Læring ved færdighedstræning. Forud for træning i den kliniske anvendelse af de perifere nerveblok trænes som følger: 1. Den uddannelsessøgende ultralydsskanner patienter eller kolleger m.h.p. at lære de særlige anatomiske forhold for de enkelte blok og at opnå rutinemæssig systematik af skanningsprocedure ved de enkelte perifere nerveblok. 2. Den uddannelsessøgende lærer indstiksteknikken på de blå fantomer fra Blue Phantom eller på de hjemmelavede gelatine-blokke og følger den systematiske beskrivelsen af skannings-/anlæggelsesprocedure ved de enkelte perifere nerveblok. 3. Når den uddannelsessøgende læge af vejleder vurderes kompetent til at udføre denne færdighedstræning opstartes klinisk superviseret oplæring. 6

7 Interskalener blok (ISB) Indikation: Per- og postoperativ analgesi til skulderprocedurer Skanningsprocedure: 1. Klargøring: Tænd ultralydsapparatet og vælg nerveprogram. Tjek batteri eller netspænding. Vælg lineær, højfrekvent probe op til 18 MHz, initial billeddybde 2-3 cm. Indstil forventet gain, dybde og fokus. 2. Position: Placér ultralydsskærm og den anatomiske målregion ergonomisk hensigtsmæssigt i det naturlige synsfelt foran dig og i forhold til din dominante hånd. 3. Placér proben korrekt på patienten. Husk rigelig gel (akustisk kobling). Startposition af proben: Posteriort for claviklen og proben roteret 45 fra coronalplanet. Husk at probens orienteringsmarkør skal vende til samme side som orienteringssymbolet på ultralydsskærmen. Tjek orientering af proben ved at sætte en finger på probens fodplade. 4. Lokalisér arteria subclavia, hvor den passerer henover første costa, og centrér arteria subclavia i midten af ultralydsbilledet ved at finjustere probens placering på patienten (xaksen) og billeddybden (y-aksen). 5. Find forgreningerne af plexus brachialis, der ses som en klynge af sorte, runde profiler lateralt og superficielt for arteria subclavia. Proben skal være vinkelret på nerveforgreningerne. Så husk at bundtet af plexus brachialis forgreninger forløber inferolateralt i coronalplanet med en flad hældning henover første costa. 6. Fang det skarpest mulige tværsnitsbillede af forgreningerne ved at rotere og tilte proben korrekt og finjustere dybde, gain og fokus. 7. Følg nervebundtet proksimalt indtil C5 og C6 ligger som perler på en snor i skalenerporten mellem musculus scalenus anterior og musculus scalenus medius. C6 danner ofte to sorte perler i skalenerporten. Slutposition af proben er på niveau med cartilago cricoidea. Hér tiltes proben 45 kranielt fra transversalplanet for at opnå ret vinkel mellem ultralydsplan og nerver. Topografi: Hældningen af plexus brachialis nerverne er stejl i skalenerporten. 8. Fremfør nålen enten i ultralydsstrålens billedplan (in-plane, IP) eller vinkelret på billedplanet (out-of-plane, OOP) indtil nålespidsen er placeret mellem C5 og C6. Undgå at spidde de sorte, runde nervefascikler. Nervefasciklerne omgives af hvidt bindevæv (perineum og epineurium). Tøm nål og slange for luft med lokalanalgetikum før indstik. Injicer ½ ml lokalanalgetikum subkutant for at tømme nål og slange helt for luft. 9. Endepunktet for injektion af lokalanalgetikum er dækning af lateralsiden af C5 og C6. Relokalisér om nødvendigt nålespidsen for at opnå endepunktet for injektion. Lokalanalgetikum ses som en sort bræmme på lateralsiden af C5 og C6. Hvis målnerverne svulmer op under injektion skal den straks afbrydes. Brug eventuelt isoton NaCl i 5 ml sprøjte og injicér 1 ml ad gangen indtil der ses effektiv perineural spredning. Anbefalet volumen lokalanalgetikum er 3-10 ml. Forventet virkningsvarighed er 2-3 timer for Lidokain 1-2 % med eller uden adrenalin, og timer for Ropivacain 2-7,5 % og Bupivacain 2,5-5 %. 7

8 Fig. 1 (A): Probens startposition for ISB. Proben placeres over claviklen roteret 45 fra coronalplanet og referencearterien lokaliseres (B): Ultralydsbilledet i startposition for ISB med den pulserende referencearterie (subclavia = rødt A) anteriort og bundtet af plexus brachialis nerveforgreninger (PB) posteriort. Arterien og PB passerer over CI (costa I). C: Probens slutposition for ISB D: Ultralydsbilledet i slutposition for ISB med spinalnerverne C5 og C6 liggende som "perler på en snor" i skalenerporten mellem musculi scalenus anterior (SA) og medius (SM). 8

9 Infraclavikulært blok (ICB) Indikation: Per- og postoperativ smertebehandling af overekstremiteten distalt for skulderen Skanningsprocedure: 1. Klargøring: Tænd ultralydsapparatet og vælg nerveprogram. Tjek batteri eller netspænding. Vælg lineær, højfrekvent probe op til 18 MHz, initial billeddybde 3-4 cm. Indstil forventet gain, dybde og fokus. 2. Position: Placér ultralydsskærm og den anatomiske målregion ergonomisk hensigtsmæssigt i det naturlige synsfelt foran dig og i forhold til din dominante hånd. 3. Placér proben korrekt på patienten. Husk rigelig gel (akustisk kobling). Startposition af proben: Inferiort for claviklen og medialt for processus coracoideus. Proben orienteres i sagittalplanet og vinkelret på arteria axillaris. Tjek orienteringen af proben ved at sætte en finger på probens fodplade. 4. Find den pulserende, sorte arteria axillaris kaudalt for claviklen og lateralt for processus coracoideus. Centrér arterien i midten af ultralydsbilledet ved at finjustere probens placering på patienten (x-aksen) og billeddybden (y-aksen). 5. Find målnerverne vejledt af arteria axillaris. Infraclavikulært er plexus brachialis blevet til tre fascikler (mediale, posteriore og laterale) placeret cirka kl. 3, 6 og 9 omkring referencearterien (arteria axillaris). Oftest er fasciklerne ikke sonografisk synlige før injektion af lokalanalgetikum, som skaber en sort baggrund, der synliggør fasciklerne. Fasciklerne og referencearterien forløber infero-lateralt i coronalplanet. 6. Fang det skarpest mulige tværsnitsbillede af arteria axillaris og om muligt målnerverne ved at rotere og tilte proben korrekt og finjustere dybde, gain og fokus. Ofte kan fasciklerne ikke visualiseres før injektion af lokalanalgetikum. 7. Fremfør nålen enten i ultralydsstrålens billedplan (in-plane, IP) og placér nålespidsen kl. 7 i forhold til a. axillaris. Undgå at spidde fasciklerne. Tøm nål og slange for luft med lokalanalgetikum før indstik. Injicér ½ ml lokalanalgetikum subcutant for at tømme nål og slange helt for luft. 8. Endepunktet for injektion af lokalanalgetikum er komplet spredning af lokalanalgetikum omkring arteria axillaris fra kl. 2 bagom arterien til kl. 10. Relokalisér om nødvendigt nålespidsen for at opnå endepunktet for injektion. Lokalanalgetikum ses som en sort periarteriel halo, der danner kontrast til fasciklerne og dermed øger deres synlighed. Hvis fasciklerne svulmer op under injektion, skal injektionen straks afbrydes. Brug eventuelt isotont saltvand i 5 ml sprøjte og injicér ½ ml ad gangen indtil der ses effektiv periarteriel spredning. 9. Anbefalet volumen lokalanalgetikum er ml. Forventet virkningsvarighed er 5-12 timer for Ropivacain 0,5%, 8-24 timer for Ropivacain 7,5% og Bupivacain 0,5%, 2-8 timer for Lidocain 1-2% og Mepivacain 1,5%. 9

10 Infraclaviculært blok. Ultralydshovedet placeres Inferiort for claviklen og medialt for processus coracoideus. Billedet fremstiller a. axillaris (rødt A) i tværsnit og heromkring ses plexus brachialisforgreningerne (gult M, P og L). Er ofte ikke synlige før injektion af lokalanalgetikum eller isoton saltvand. 10

11 Femoralis blok (FEB) Indikationer: Per- og postoperativ smertebehandling af hofte og knæled og forsiden af låret og femur. N. Femoralis afgiver n. saphenus som innerverer medialsiden af crus inklusive mediale malleol, ankelled og subtalare led Skanningsprocedure: 1. Klargøring: Tænd ultralydsapparatet og vælg nerveprogram. Tjek batteri eller netspænding. Vælg lineær, højfrekvent probe op til 18 MHz, initial billeddybde 2-4 cm. Indstil forventet gain, dybde og fokus. 2. Position: Placér ultralydsskærm og den anatomiske målregion ergonomisk hensigtsmæssigt i det naturlige synsfelt foran dig og i forhold til din dominante hånd. 3. Placér proben korrekt på patienten. Husk korrekt orientering af proben i forhold til ultralydsskærmbilledet probens orienteringsmarkør skal vende til samme side som orienteringssymbolet på ultralydsskærmen. Husk rigelig gel (akustisk kobling). Placér proben i den inguinale bøjefure. Tilt proben kranielt fra transversalplanet. 4. Find den pulserende, sorte arteria femoralis og centrér den i midten af ultralydsbilledet ved at finjustere probens placering på patienten (x-aksen) og billeddybden (y-aksen). 5. Find nervus femoralis lateralt for arteria femoralis i den inguinale bøjefure. Tilt proben kranielt fra transversalplanet, så den står vinkelret på målnerven. Nervus femoralis er lokaliseret under iliaca-fascien, så man skal penetrere både fascia lata og fascia iliaca for at føre nålen frem til nerven. 6. Find det skarpest mulige tværsnitsbillede af nervus femoralis ved at rotere og tilte proben korrekt og finjustere dybde, gain og fokus. 7. Fremfør nålen i ultralydsstrålens billedplan (in-plane, IP) fra den laterale ende af proben. Placér først nålespidsen under og dernæst over nerven. Undgå at spidde nervus femoralis. Tøm nål og slange for luft med lokalanalgetikum før indstik. Injicér ½ ml lokalanalgetikum subkutant for at tømme nål og slange helt for luft. 8. Endepunktet for injektion af lokalanalgetikum er principielt komplet perineural spredning. Relokalisér om nødvendigt nålespidsen for at opnå endepunktet for injektion. Lokalanalgetikum ses som en sort perineural halo, der forstærker synligheden af nerven. Hvis nervus femoralis svulmer op under injektion, skal den straks afbrydes. Brug eventuelt isotont saltvand i 5 ml sprøjte og injicér ½ ml ad gangen indtil der ses effektiv perineural spredning. 9. Anbefalet volumen lokalanalgetikum er 5-10 ml. Forventet virkningsvarighed er 5-12 timer for Ropivacain 0,5%, 8-24 timer for Ropivacain 7,5% og Bupivacain 0,5%, 2-8 timer for Lidocain 1-2% og Mepivacain 1,5%. 11

12 Femoralis blok. C: Det grønne afdækninsstykke er placeret over symfysen. Indstikket er placeret lateralt fra og inplane. D: Venen (ikke illustreret) er placeret medialt for arteria femoralis (rødt A) og nervus femoralis (centrum for de gule pile) ses lateralt for denne. 12

13 Poplitealt ischiadicus blok (PIB) Indikationer: Per- og postoperativ smertebehandling af hele crus inklusive ankelled og fod undtagen medialsiden (se FEB) Skanningsprocedure: 1. Klargøring: Tænd ultralydsapparatet og vælg nerveprogram. Tjek batteri eller netspænding. Vælg lineær, højfrekvent probe op til 18 MHz, initial billeddybde 2-4 cm. Indstil forventet gain, dybde og fokus. 2. Position: Placér ultralydsskærm og den anatomiske målregion ergonomisk hensigtsmæssigt i dit naturlige synsfelt foran dig og i forhold til din dominante hånd. 3. Placér proben korrekt på patienten med startposition i den popliteale bøjefure og med slutposition mere proksimalt i fossa poplitea. Husk korrekt orientering af proben i forhold til ultralydsskærmbilledet probens orienteringsmarkør skal vende til samme side som orienteringssymbolet på ultralydsskærmen. Husk rigelig gel (akustisk kobling). 4. Find den pulserende, sorte referencearterie (arteria poplitea) og centrér den i midten af ultralydsbilledet ved at finjustere probens placering på patienten (x-aksen) og billeddybden (y-aksen). 5. Find målnerverne vejledt af referencearterien i den popliteale bøjefure. Tilt proben kranielt fra transversalplanet så den står vinkelret på målnerverne. Nervus ischiadicus deler sig i sine to endegrene nervus tibialis og nervus peroneus i fossa poplitea. Målnerverne er de to endegrene, som er lettere at blokere med høj succesrate end nervus ischiadicus før delingsstedet. Nervus tibialis findes superficielt og posteriort for arteria poplitea i den popliteale bøjefure. Følg nervus tibialis proksimalt indtil den forenes med nervus peroneus og bliver til nervus ischiadicus. Nervus peroneus og nervus tibialis ligger superficielt ved den popliteale bøjefure, men stadig dybere jo højere oppe i fossa poplitea indtil de forenes i nervus ischiadicus typisk 7-10 cm proksimalt for den popliteale bøjefure. Jo mere proksimalt, jo dybere forløber nervus ischiadicus. 6. Find det skarpest mulige tværsnitsbillede af målnerverne ved at rotere og tilte proben korrekt og finjustere dybde, gain og fokus. 7. Fremfør nålen i ultralydsstrålens billedplan (in-plane, IP) fra den laterale ende af proben. Placér først nålespidsen under og dernæst over nerven. Undgå at spidde målnerven. Tøm nål og slange for luft med lokalanalgetikum før indstik. Injicér ½ ml lokalanalgetikum subkutant for at tømme nål og slange helt for luft. 8. Endepunktet for injektion af lokalanalgetikum er principielt komplet perineural spredning. Relokalisér om nødvendigt nålespidsen for at opnå endepunktet for injektion. Lokalanalgetikum ses som en sort perineural halo. Hvis målnerverne svulmer op under injektion, skal injektionen straks afbrydes. Undgå at spidde nerverne. Vær især opmærksom på n. peroneus under fremføring af nålen til n. tibialis Brug eventuelt isotont saltvand i 5 ml sprøjte og injicér ½ ml ad gangen indtil der ses effektiv perineural spredning. 13

14 9. Anbefalet samlet volumen lokalanalgetikum er ml. Forventet virkningsvarighed er 5-12 timer for Ropivacain 0,5%, 8-24 timer for Ropivacain 7,5% og Bupivacain 0,5%, 2-8 timer for Lidocain 1-2% og Mepivacain 1,5%. Poplitealt ischiadicus blok. Ultralydshovedet placeret proksimalt for bøjefuren således at nervus tibialis (gult T) og nervus peroneus (gult P) fremstilles i tværsnit. A. Poplitea (rødt A) ses under og medialt for nerverne. Nålen indføres in-plane således, at nålens fremføring visualiseres med ultralyd. 14

15 Transversus Abdominis Plane blok (TAP) Indikation: Per- og postoperativ analgesi til abdominalkirurgi Skanningsprocedure: 1. Klargøring: Tænd ultralydsapparatet og vælg nerveprogram. Tjek batteri eller netspænding. Vælg lineær, højfrekvent probe op til 15 MHz, initial billeddybde 4 cm. Indstil forventet gain, dybde og fokus. 2. Position: Placér ultralydsskærm og den anatomiske målregion ergonomisk hensigtsmæssigt i det naturlige synsfelt foran dig og i forhold til din dominante hånd. 3. Placér proben korrekt på patienten. Husk rigelig gel (akustisk kobling). Husk at probens orienteringsmarkør skal vende til samme side som orienteringssymbolet på ultralydsskærmen. Tjek orientering af proben ved at sætte en finger på probens fodplade. 4. Øvre abdomen (Th6-9) interkostalt TAP blok: Placér proben så højt og så medialt som muligt. Identificér linea alba, rectus abdominis musklen og den underliggende transversus abdominis muskel så kranielt og medialt som muligt. Indfør nålen i ultralydsbilledplanet (in-plane, IP) fra probens mediale ende. Endepunktet er bag den posteriore rectusskede og anteriort for transversus abdominis musklen. 5. Nedre abdomen (Th 10 L1) klassisk TAP blok: Placér proben over crista iliaca og under ribbenskurvaturen. Identificér musculus obliquus externus og internus og den underliggende transversus abdominis muskel. Indfør nålen i den anteriore aksillinie og inplane fra probens mediale ende. Endepunktet er i det neurovasculære fascieplan mellem musculus obliquus externus og internus. 6. Hvis man ønsker at dække hele abdomen (Th7 L1) kræves et Bilateralt Dual TAP (BD- TAP) blok, d.v.s. bilateralt intercostalt og klassisk TAP blok med i alt fire indstik. Injicér 15 ml ropivacain 0,375% eller 20 ml bupivacain 0,25%i hvert af de fire punkter. Intercostalt TAP blok Klassisk TAP blok Fig: Muskulus rectus abdominis (RA), Musculus Transversus abdominis (TA). Se i øvrigt tekst, pkt 4 og 5 for forklaring. 15

16 Referencer til perifere blok: 1. Bendtsen, T.F. et al. Manifest: anæstesiologisk ultralyd. Ugeskr Læger 173(10): 723 (2011) 2. Bendtsen T.F. et al. Ultralydsvejledt perifer nerveblokade. Ugeskr Læger 169(12): 1148 (2007) 3. Marhofer, P. et al. Fifteen years of ultrasound guidance in regional anaesthesia: part 1. Br J Anaesth 104:: (2010) 4. Marhofer, P. et al. Fifteen years of ultrasound guidance in regional anaesthesia: Part 2 recent developments in block techniques. Br J Anaesth 104: (2010) 5. Børglum, J. et al. Ultrasound-guided bilateral dual transversus abdominis plane block: a new four point approach. Acta Anaesthesiol Scand: (2011)

17 Introduktion til Advanced Focus Assessed Transthoracic Echocardiography (FATE) FATE: - Et koncept som tilstræber en simpel, hurtig og målrettet ultralyds-undersøgelse af den cirkulatorisk ustabile patient. Protokollen: Algoritme til fortolkning af de ekkokardiografiske fund fra fire akustiske vinduer: subkostalt, parasternal, apikalt og pleuralt. Anvendelsesområde: - Intensiv terapi - Præ-anestesiologisk vurdering. - På operationsstuen inden akut kirurgi - Akut og præhospital medicin - I traumestuen, alene eller i kombination med efast (Extended Focus Assessed Sonography in Traumacare) Oplysninger om: - Den systoliske funktion (sammenspillet mellem): - Preload (Frank-Starling s lov) - Afterload (LaPlace s lov) - Kontraktilitet (intrinsic myokardieegenskab) - Ejektion Fraktion (EF): Vurderet visuelt eller beregnet v.hj.a. M-mode - Evaluering af hæmodynamiske parametre (beregning af cardiac output (CO) v.hj.a. Pulsed Wave Dopler (PWD) - Den diastoliske funktion: - Vurdering af komplians og relaksation af venstre ventrikel v.hj.a. transmitral flowkurve visualiseret med PWD - Virkningen af den inotropiske behandling og/eller volumenterapi - Tilstedeværelsen af perikardie- og/eller pleuraefusion

18 - Alvorlige patologiske tilstande: Lungeemboli, AKS, papillær muskelruptur - Detektering af stenoserede klapper via beregninger af trykgradienter v.hj.a. Continuous Wave Doppler (CWD). - Visualisering af insufficiens-jet ved klapinsufficiens samt detektering af ASD og VSD ved Colour Flow Doppler (CFD). FATE versus TTE (transthorakal ekkokardiografi) en FATE undersøgelse bør ikke beskrives som normal. I stedet beskrives den med positive og negative fund, eller den betragtes som inkonklusiv. En FATE undersøgelse bør have en konsekvens. 18

19 Focus Assessed Transthoracic Echo (FATE) Scanning through position 1-4 in the most favourable sequence Basic FATE views 0 RA RV LV Point right (patient s left) Point right (patient s left back) RV LV LA RA LA Pos 1: Subcostal 4-chamber Pos 2: Apical 4-chamber LV RV LA AO Point left (patient s right shoulder) Point right (patient s left shoulder) RV LV Pos 3: Parasternal long axis Pos 3: Parasternal LV short axis Point cranial Right Left Liver/spleen Diaphragm Lung Pos 4: Pleural scanning Lommekort for Basic og extended FATE (forsiden) 19

20 Lommekort for Basic og extended FATE, bagsiden 20

21 Læringsmål svarende til kompetencekortet: 1. At have et basalt kundskab til ultralyds-fysik og ekko-apparat 2. At kunne fremstille alle scanningsplaner omfattet i FATE-protokollen (Basic og Extended) og identificering af de fremstillede strukturer. 3. At kunne vurdere kamres dimensioner og ve. ventrikels vægdiameter (anvendelse af M-mode). 4. At kunne vurdere kontraktiliteten (den systoliske funktion) af venstre ventrikel: - Visuelt - Anvendelse af M-Mode til beregning af FS (Fractional Shortening) og Ejection Fraction (EF). - Anvendelse af M-Mode til måling af MAPSE (Mitral annular plane systolic excursion) 5. At kunne vurdere kontraktiliteten af hø. ventrikel visuelt og vha. TAPSE (Tricuspid annular plane systolic excursion) 6. At kunne identificere oplagt/vigtig patologi, f.eks.: LV-dilatation, LV-hypertrofi, hypovolæmi, LA-dilatation, RV-dilatation, pericardial- og/eller pleural ansamling samt anatomiske defekter. 7. At kunne korrelere de påviste fund med den kliniske kontekst. Supplerende læringsmål: (ej krav) - At kunne anvende CWD til beregning af CO (cardiac output) - At kunne måle MSS (mitral septal separation) - At kunne fremstille Transmitral flow ved PWD - At kunne detektere klapstenose og/eller klapinsufficiens v.h.a. CWD og CFD Beskrivelse af undersøgelsesteknik, scanningsplaner, klinisk anvendelse Patienten informeres om undersøgelsen. Registrering af patienten (Navn og fødselsdato); Der opsættes Ekg-elektroder på patienten, således at R og T takkerne er synlige. Undersøgelsen dokumenteres med et kort notat i patientens journal. De relevante billeder / loop gemmes m.h.p dokumentation. 21

22 Scannings plan Optimal patient lejring Transducer position og scanningsdybde Visualiserede strukturer Klinisk anvendelse Rygleje med bøjede knæ. Partiel inspiration bedrer ofte billedkvaliteten. Horisontal, under højre kurvatur/subxiphoidt. Markøren peger mod patientens venstre skulder. Scanningsdybde ca cm. Højre atrium Højre ventrikel Interatrial septum Venstre atrium Venstre ventrikel Interventrikulær septum Detektering af: perikardievæske; ASD; Vurdering af hø. og ve. ventrikels kontraktilitet og volumenstatus; Samme lejring Samme position, men kippet mod patientens højre side. Højre atrium Vena cava inferior Leveren Vurdering af volumenstatus ved observation af respirationssynkrone ændringer i VCI diameter. Måling af VCIdiameter. 22

23 Bedst i ca. 45 ve. sideleje. Kan nogle gange udføres med patienten i rygleje. Billedkvaliteten bedres ofte i ekspiration. Ved ictus cordis. ULplanen (transducerens sigtelinje) rettes parallelt med hjertets lange akse. Markøren rettet mod patientens ve. side. Scanningsdybde : ca cm. Ve. atrie og ve. ventrikel (i hø. side af skærmen); Hø. atrie og hø. ventrikel (i ve. side af skærmen); Apex cordis i toppen af skærmen Mitralklappen Tricuspidalklappen Vurdering af: Geometri og dimensioner af alle 4 kamre; Kontraktilitet af ve. ventrikels inferolaterale og infero septale væg; Mitral og tricuspidalklappens morfologi og funktion; Transmitral flow med PWD Hø. ventrikels kontraktilitet Detektering af: Intrakavitære processer: tromber, tumorer; Pericardie ansamling; Mitral og tricuspidal insufficiens v.hj.a. CFD Mitral stenose v.hj.a. CWD Lejring uændret Transduceren i samme position, men roteret ca. 60 mod uret. Ve. ventrikels anteriore væg i hø. side af skærmen og den inferiore væg i ve. side. Vurdering af kontraktiliteten af den anteriore og inferiore væg af ve. ventrikel. 23

24 Uændret lejring Transduceren i samme position, men roteres yderligere mod uret Ve. ventrikel i toppen af skærmen. Ve. ventrikels udløbsdel, aortaklappen og aortaroden i hø. side af skærmen. Mitralklappen og ve. atrium til venstre. Detektering og vurdering af patologi i aorta og mitralklap. Vurdering af ve. atrium og aortarod Uændret lejring Som ved Apical 4 kammer men vippet lidt anteriort Aortaklap og aortarod i centrum. Hø. sidige kamre til ve. Ve. sidige kamre til hø. Detektering og vurdering af patologi i aortaklappen og aortarod: Visualisering af insufficiens jets ved aortainsufficiens (CFD). Beregning af trykgradient over aortaklappen ved aortastenose (CWD). Beregning af Stroke Volume (SV) og Cardiac Output (CO) v.hj.a. kombineret 2D og CWD. 24

25 70 90 ve. sideleje På en linje mellem ictus cordis og midten af hø. klavikel, i 3. eller 4. intercostal rum adjacent til ve. sternalkant. Linjen svarer til hjertets lange akse. Markøren rettet mod patientens hø. skulder. Scanningsdybde: ca cm. Hø. ventrikel (RV) ses i toppen af skærmen; Interventrikulær septum imellem RV og LV; Ve. ventrikel (LV) ses i bunden af skærmen og til ve; Aortaklappen og mitralklappen i midten; Aortaroden og ve. atrium ses til højre. Vurdering af: Kontraktiliteten af den anteroseptale og inferolaterale væg af ve. ventrikel; Morfologien og funktionen af aorta og mitralklappen; Perikardie ansamling Kvantificering af: Ve. ventrikels myokardium og kavitet i kort akse; Patologi i aorta og mitralklap Ve. atrium og aortarod; Ve. ventrikels systoliske funktion v.h.a. Fractional Shortening (FS), Ejection Fraction (EF), Mitral Septal Separation (MSS) ved M mode; ve. sideleje Samme position. Transduceren roteres ca. 90 med uret. Ve. ventrikel (LV) i kort akse på midtpapillært niveau ses i hø. side af skærmen med anteriore væg proksimalt for transducer, inferiore væg distalt, lateral væg til hø. og interventrikulær septum til ve. anterolateral PM til hø, og posteromedial PM distalt for transducer. Hø. ventrikel (RV) til ve. Vurdering af: Ve. ventrikels kontraktilitet på midtpapillært niveau; Volumenstatus 25

26 Pos 3: Parasternal short axis ve. sideleje Samme position. Fra Parasternal LV short axis vippes transduceren mod basis cordis, med fremstilling af mitralklappen. Transduceren holdes med ve. hånd og vippes med hø). LV i kort akse på mitralklapniveau til hø. på skærmen. den anteriore mitralflig ses superiort og den posteriore flig ses inferiort. den antero laterale commissur ses til hø. og den posteromediale til venstre. Vurdering af: LV kontraktilitet på basalt niveau Mitralklappens morfologi og patologi mitral plane Uændret lejring Samme position. Fra Parasternal LV short axis mitral plane vippes transduceren yderligere mod basis cordis. Aortaklap i kort akse i midten af skærmen. Hø. ventrikel i toppen. hø. atrium til ve. A. pulmonalis til hø. Ve. atrium ved basis af skærmen. Undersøge aorta og pulmonalklapmorfologi og patologi. Måle LA diameter. Vurdere tricuspidal insufficiens. Pos 3: Parasternal aorta short axis 26

27 Rygleje Lateral på thoraxvæggen, sv.t midt eller posteriore aksilærlinje, over et intercostalt rum. Markøren rettet kranielt på begge sider. Scanningsdybde: Ca cm De kaudale strukturer (diaphragma og lever/diaphragma og milt) ses i ve. side af skærmen, og de proksimale (pleura, lunge) i hø. side. Diaphragma er en referencestruktur og bør altid visualiseres. Diagnosticering af: Pleurale ansamlinger Atelektaser Lungeødem Pneumothorax Pleuracentese M-Mode (Monodimensionel Mode): bruger en pencil point ultralyd stråle, med opnåelse af unidimensionel (aksialt) billede af hjertet. Har den højeste temporale resolution (præcision), og er derfor optimal til målinger af hjertebevægelser. Optimale målinger kræver, at UL-strålen er vinkelret på den anatomiske struktur der bliver målt. For optimal placering af kurseren, anvendes M-mode i kombination med 2D. Parametre der måles med M-mode: FS (Fractional shortning ): Måles i Parasternal long axis (Pos.3) på midtpapillært niveau. MSS ( Mitral septal separation): Måles i Parasternal long axis, på mitralklap niveau. MAPSE: Mitral annular plane systolic excursion måles i Apical 4-kammer. TAPSE: tricuspid annular plane systolic excursion, måles i Apical 4-kammer. 27

28 M mode i Parasternal long axis, på midtpapillært, mitralklap og aortaklapniveau REFERENCEVÆRDIER FOR LV- parametre målt med M-mode 28

29 2D Imaging (2-dimensional ekkokardiografi): UL-strålen fejer et anatomisk plan, med visualisering af en tomografisk sektion af hjertet (aksial og lateral plan). Både anatomiske strukturer og bevægelser er registreret. Doppler ekkokardiografi vurderer blood-flow hastigheden. Doppler systemer registrerer ændringer i frekvensen af det returnerede signal. Teknikken er baseret på Doppler-princippet: Objekter i bevægelse (erytrocytter) ændrer frekvensen af det reflekterede UL-signal. Ændringer i frekvensen kaldes doppler-shift. Doppler-udligningen beskriver forholdet mellem frekvens-ændringer af det reflekterede signal og erytrocythastigheden (transformerer frekvensændringer i hastighed): Δf = v cos θ x 2Ft/c v=( Δf x c)/(cos θ x 2Ft) v = blood-flow hastighed; Δf = Doppler frekvens-ændring; θ = vinklingen mellem Doppler-transduceren og retningen af blood-flow. θ skal altid være < 20 ; c = hastigheden af UL i blødt væv (1540 m/s); Ft = frekvensen af det transmitterede UL-signal. Pulsed-wave Doppler(PWD): Kvantificerer flow-hastighed ved en bestemt location, sample volume (range gating). Har høj spatial resolution (præcision), men den højeste frekvensændring der kan måles er begrænset (Nyquist limit). Over denne grænse opstår aliasering (det returnerede signal bliver forvrænget). Transmitral flow: - Måles med PWD i Apical 4-chamber view. Markøren placeres ved spidsen af mitralfligene i åben position i diastole. 29

30 A: normalt transmitralt flow. B, C, D: abnormt Flow-retningen kan visualiseres vha. CFD. Normal transmitral flow indeholder E -kurven svt. hurtig fyldning af LV i tidlig diastole, og A -kurven der afspejler den sene diastoliske LV-fyldning pga. atrial kontraktion. Normal E > A; E/ A ratio ca. 1,1 1,5. Continuous-wave Doppler (CWD): Kan måle høje værdier for frekvensændringer (høje hastigheder) langs blod-flowet, uden en præcis lokalisering (range ambiguity). Er ikke begrænset af Nyquist limit. Beregning af trykgradienter over hjerteklapperne (aortaklap) anvender CWD og simplificeret Bernoulli -ligning: ΔP = 4 V² Til beregning af: - Max. trykgradient anvendes den maksimale flow- hastighed på CWD-kurven: Max. PG = 4v² (v - den højeste flowhastighed). - mean PG anvendes TVI (time velocity interval) opnået ved tracering af hele flow-kurven. Flow-hastigheden måles i Apical 5-Chamber view (Doppler-strålen parallel med blodflowet). Blodflowet kan visualiseres vha. CFD: LV systole sv.t. T-takken, og diastolen sv.t. R-takken. 30

31 Beregning af max. trykgradient (PG) over aortaklappen.(den maksimale flowhastighed markeres på CWD-kurven, og apparatet beregner trykgradienten automatisk efter Bernoulli-udligningen). Til beregning af mean PG, traceres hele flow-anvelopen og apparatet måler TVI automatisk, og beregner mean PG). Beregning af CO (cardiac output) v.h.a. Doppler kombineret med 2D: Anvender en volumetrisk flow profil (TVI) og arealet af en oriffice (LVOT) SV = CSA x TVI SV: stroke volume; CSA (cross sectional area) af ve. ventrikels outflow tract (LVOT) CSALVOT = π x (LVOT diameter² / 4) LVOT-diameter måles med 2D i Parasternal long axis view TVI (time velocity intergral): beregnes automatisk ved tracering af LVOT flow-kurve (PWD) i Apical 5-chamber CO = SV x hjertefrekvensen 31

32 Med baggrund i Continuity Equation og masse-konservering, kan CO principielt måles ved alle intakte hjerteklapper. Color flow Doppler: fungerer efter PWD-princippet, dog Doppler-signalene er udtaget fra multiple steder langs hver scannings-linje ( multiple gating ), hvilket kræver meget omfattende data processing. Det resulterer i en lav temporal resolution (forsinkelse af det returnerede signal). De registrerede frekvenser er kodet med farver. Som standard: flow der bevæger sig væk fra transducer er kodet blåt, og flow der bevæger sig mod transduceren er kodet rødt. Er begrænset af Nyqvist limit. Aliasering forekommer ved ukorrekt indstilling af: Colour-scale, frekvens, colour-boks. Vinklingen mellem ULstrålen og blod flow <

33 Referencer til Introduktion til Advanced FATE 1. M. B. Jensen, E. Sloth, K.M. Larsen, M. B. Schmidt: Transthoracic echocardiography for cardiopulmonary monitoring in intensive care, European Journal of Anaesthesiology, Maiken Brit Jensen, Erik Sloth: Transtorakal ultralyd: en nødvendig standard inden for intensive, akut og præhospital medicin, Videnskab og praksis, Yanick Beaulieu: Bedside echocardiography in the assessment of the critically ill, Critical Care Medicine 2007, Vol. 35, No 5 4. S. Price, E. Nicol, D. G. Gibson, T. W. Evans: Echocardiography in the critically ill: current and potential roles, Intensive Care Medicine 2006, 32, Harvey Feigenbaum, William F. Armstrong, Thomas Ryan: Feigenbaum`s Echocardiography, Sixth Edition 6. Dansk Cardiologisk Selskab, Holdningspapir: Anbefalinger for standardiseret minimums-krav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne. 33

34 Introduktion til Extended Focused Assessment with Sonography in Trauma (efast) efast: simpel, hurtig, non-invasiv ultralyd undersøgelsesteknik som supplement til den kliniske undersøgelse af traumepatienten. Formål: Billedediagnostisk dokumentation af indre fri væske / blødning hos traumepatienten. efast benyttes hos traumepatienten til at verificere eller udelukke tilstedeværelsen af fri intraperitoneal eller perikardie væske (FAST), samt fri væske i pleura og diagnostik af pneumothorax (efast) efast benytter i alt 6 sonografiske vinduer undersøger for tilstedeværelsen af pneumothorax, fri væske i pleura, perikardie og intraperitonealt. Målbeskrivelse for oplæring: 1. Basalt kendskab til ultralyd-fysik (frekvens, bølgelængde, amplitude). 2. Korrekt udvælgelse af UL-transducer(e) (frekvens). 3. Basalt kendskab til ekkoapparat og apparatindstillinger (2D billede, dybde, gain, sektor bredde, Fokus/TGC, M-mode). 4. Korrekt positionering af UL-transduceren. 5. Vurdering af billeder i 2D, og i M-mode. 6. Fremstilling af de 6 sonografiske vinduer. 7. Identificering af anatomiske strukturer: ve/hø intercostalrum og pleura, ve/hø pleura, pericardie, lever og højre nyre, milt og ve nyre, blære. 34

35 Uddannelsesprogram efast Emne/modul Indhold hvor Mål Basal Ultralyd, ultralydsapparatet, tranducer. Basal ultralyds teori Individuel e lærings program/kursus på internet portal Test: Bestået hvis korrekt svar på ca. 80 % af ca test spm Nødvendig anatomi, og sonoanatomi Kort gennemgang af anatomi vedrørende lever/nyre/diaphagma på hø side, milt/nyte/diaphragme på ve side. Blære/uterus/rectum. Normal sonoanatomi i sammen regioner. Individuel e lærings program/kursus på internet portal Test: Bestået hvis korrekt svar på ca. 80 % af ca test spm Patologi Fund ved pneumopthorax pleuraexudat pericardie eksudat i subcostal projektion Fri væske i abdomen set i højre side og ve side samt omkring/bagved blæren. Individuel e lærings program/kursus på internet portal Test: Bestået hvis korrekt svar på ca. 80 % af ca test spm 35

36 efast undersøgelse på raske. UL us gennemgang efter checkliste. Lokal uddannelsessted Bedømmelse af lokal supervisor. efast undersøgelse på patienter UL us gennemgang efter checkliste Lokal uddannelsessted Bedømmelse af lokal supervisor. Tele superviserede undersøgelser, Fuld efast UL us (clip, video) gemmes på ULapp, tages ud på USBstick og uploades til Tele supervisionsserver. Flg. clips skal optimalt lagres, og uploades: PTX diagn sin/dxt pleura sin/dxt subcostalt perihepatiske reg perispleniske blære Us udføres på Anæ.afd. på lokal udd.sted US vurderes af telesupervisor efter standard skema/chekliste. Superviserede undersøgelser, 5 10 Fuld efast UL us. gennemføres Anæ.afd. på lokal udd.sted Undersøgelser vurderes af lokal supervisor efter standard skema/chekliste. 36

37 Beskrivelse af undersøgelsesteknik, scanningsplaner samt klinisk anvendelse af efast Sonografiske vinduer Optimal patientlejring Transducerposition og scannings dybde Visualiserede strukturer Klinisk anvendelse Anteriore thorax hø + venstre Rygleje Abdominal/lineær transducer. Høj frekvens. Transducer i sagitalplan, og rotererende til horisontalplan. Scanningsdybde ca cm. Intercostalrum (BAT sign) pleura lung sliding lung pulse B lines Sea shore /stratossphere sign Lung point Detektering af: pnenumothorax Subcostalt Rygleje med let bøjede knæ Horisontal, under højre kurvatur. Markøren peger mod patientens venstre skulder. Scanningsdybde ca cm. Billedkvaliteten bedres ofte i partiel inspiration. lever perikardie Hjertekamre Detektering af: perikardievæske; 37

38 Beskrivelse fortsat: Perihepatiske Rygleje, evt rotation mod ve. Abdominal transducer. Lav frekvens med god penetration. Scanningsdybde cm. Lever Hø nyre hepatorenale spalte (Morrison) Hø diaphragma Hø pleura Detektering af: Fri væske intraperitonealt; Perispleniske Rygleje, evt let rotation mod højre Abdominal transducer. Lav frekvens med god penetration. Scanningsdybde cm. Milt Ve nyre hepatorenale spalte (Morrison) Hø diaphragma Hø pleura Detektering af: Fri væske intraperitonealt Blære Rygleje Abdominal transducer. Lav frekvens med god penetration. Scanningsdybde cm. Blære Detektering af: Fri væske intraperitonealt 38

Appendiks B Introduktionsuddannelsen. Anvendelse af ultralyd i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.

Appendiks B Introduktionsuddannelsen. Anvendelse af ultralyd i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. Appendiks B Introduktionsuddannelsen Anvendelse af ultralyd i den anæstesiologiske introduktionsuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord. 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3. Kompetencevurdering

Læs mere

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller

Læs mere

KLINISK EKKOKARDIOGRAFI

KLINISK EKKOKARDIOGRAFI KLINISK EKKOKARDIOGRAFI vurdering af diastolisk funktion Frank Steensgaard-Hansen KPLL DIASTOLISK FUNKTION Definition: Ventriklens evne til at akkommodere et adækvat fyldningsvolumen ved et passende lavt

Læs mere

Rapport: Implementering af ultralyd i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord.

Rapport: Implementering af ultralyd i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord. Rapport: Implementering af ultralyd i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Uddannelsesrådet for Specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion

Læs mere

Selvtrænings-baseret oplæring i efast ultralydsskanning

Selvtrænings-baseret oplæring i efast ultralydsskanning Selvtrænings-baseret oplæring i efast ultralydsskanning Forår 2014 Center for Klinisk Uddannelse Side 1 af 18 Introduktion Tak for at du vil deltage i forskningsprojekt om måder selvstændigt at træne ultralydsfærdigheder.

Læs mere

SDU / FAM / DASEM. Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning. Portefølje

SDU / FAM / DASEM. Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning. Portefølje SDU / FAM / DASEM Uddannelsesforløb i akut medicinsk ultralydskanning Portefølje 1 Forord Syddansk Universitet (SDU), Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitets hospital og Dansk Akut Medicinsk

Læs mere

Udkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008

Udkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.

Læs mere

Rapport: Implementering af ultralyd i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord.

Rapport: Implementering af ultralyd i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord. Rapport: Implementering af ultralyd i specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion Nord. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Uddannelsesrådet for Specialet Anæstesiologi i Videreuddannelsesregion

Læs mere

ULTRALYD. akutmedicinsk. et basiskursus. 22. oktober 2012, Center for Akutforskning, Aarhus Sygehus, NBG. www.dasem.dk

ULTRALYD. akutmedicinsk. et basiskursus. 22. oktober 2012, Center for Akutforskning, Aarhus Sygehus, NBG. www.dasem.dk akutmedicinsk ULTRALYD et basiskursus ved Dansk Selskab for Akutmedicin 22. oktober 2012, Center for Akutforskning, Aarhus Sygehus, NBG Indhold: side: 3: Velkommen 4: Dagens program 5: UL terminologi,

Læs mere

Secma Blærescanner betjeningsvejledning

Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner måler urinblærens volume ved hjælp af ultralyd. Secma Blærescanner kan måle volumen ved hjælp af 4 metoder benævnt tool4vol. Anvendelsen af en

Læs mere

Anbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne. Dansk Cardiologisk Selskab

Anbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne. Dansk Cardiologisk Selskab H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller (formand), Region

Læs mere

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.

Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

SDU / FAM. Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning. Portefølje

SDU / FAM. Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning. Portefølje SDU / FAM Uddannelsesforløb i akut kirurgisk ultralydskanning Portefølje 1 Forord Syddansk Universitet (SDU) og Fælles Akut Modtagelsen (FAM) på Odense Universitets Hospital har i samarbejde udarbejdet

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

Quick guide til Vinnos ultralyds apparater:

Quick guide til Vinnos ultralyds apparater: Quick guide til Vinnos ultralyds apparater: Skannings typer og deres brug B Mode: Det almindelige todimensionelle billede i gråtoneskala. Vinno har udviklet en forfinet udgave af B- mode kaldet Harmonic

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

Anbefalinger til udmåling og rapportering af transthorakal ekkokardiografi. Dansk Cardiologisk Selskab

Anbefalinger til udmåling og rapportering af transthorakal ekkokardiografi. Dansk Cardiologisk Selskab H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger til udmåling og rapportering af transthorakal ekkokardiografi Dansk Cardiologisk Selskab Skrivegruppe Jacob Eifer Møller, Rigshospitalet Henrik Egeblad, Århus Universitetshospital

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj?

Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Ultralydskanning i lægepraksis; 2013 Gadget eller Værktøj? Bjørn Skjoldbye, Overlæge, Herlev Hospital/Privathospitalet Aleris- Hamlet. Kortfattet teknisk baggrund for ultralydskanning. En ultralydskanner

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold

Læs mere

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning

Journal beskrivelse. Basis uddannelse i ultralydsscanning Journal beskrivelse Basis uddannelse i ultralydsscanning Hvorfor? Dokumentation Ydelse Samarbejdspartnere Faglighed Diagnosticere, gøre status, se ændringer Systematik nedsætter fejl og måleusikkerheder

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene

Thorakale og abdominale myogene Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Urologiske Interventioner

Urologiske Interventioner DFIR årsmøde 2019 Urologiske Interventioner Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Århus Universitetshospital Dagsorden Suprapubisk kateter Nefrostomi Antegrad JJ-kateter Diskussion Baggrund 180 suprapubisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter

Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange

specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange Jørgen Baas MD PhD baas@ki.au.dk fodens anatomi ankel subtalar led 30 knogler >20 mulige accessoriske knogler 37 ledfacetter

Læs mere

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur

11/03/14. Patologi Generelt. Sene Fibrilstruktur. Sene Fibrilstruktur Patologi Generelt Aalborg 11/3-2014 Jens L. Olesen Sene Fibrilstruktur Sene Fibrilstruktur 1 Tendinose - forkalkning Enthesit Seneplacering 2 Seneplacering Sene - tendovaginit Seneruptur Skygge ved enderne

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Kommissorium Forfattere:

Kommissorium Forfattere: Akut fokuseret ultralydsundersøgelse af hjertet versus ekkokardiografi Et holdningspapir fra Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin og Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet

Læs mere

Artefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden.

Artefakter. Artefakter. Artefakter: Akustisk skygge 13-09-2015. Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Artefakter Artefakter Artefakter forekommer, når UL-billedet ikke afspejler virkeligheden. Slagskygge, kantskygge, enhancement, anisotropi, spejling. Omgås artefakter ved at skanne i flere planer. Artefakter:

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Organ relaterede muskler

Organ relaterede muskler Organ relaterede muskler for DDZ elever INDHOLDSFORTEGNELSE side Indholdsfortegnelse... 1 Pensumbeskrivelse... 2 Muskeloversigter... 3 Lunge meridian oversigt... 5 Musculus serratus anterior... 6 Musculus

Læs mere

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen : Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb

Læs mere

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

12.30 12.45 Velkomst v. ovl., kontorchef Jan Greve, Den lægelige videreuddannelse og ovl., PKL Hans Ole Holdgaard.

12.30 12.45 Velkomst v. ovl., kontorchef Jan Greve, Den lægelige videreuddannelse og ovl., PKL Hans Ole Holdgaard. Regionshospitalet Randers Anæstesiologisk afd. Referat fra: Informations- og debatmøde med deltagelse af de ledende overlæger fra videreuddannelsesregionens uddannelsesgivende afdelinger, specialets professorer,

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Isotopkardiografi med volumenbestemmelse - Mediso

Isotopkardiografi med volumenbestemmelse - Mediso Instruks Side 1 af 6 Formål At beskrive den korrekte procedure for vurdering af hjertets pumpefunktion og volumen-forhold for højre og venstre ventrikel, samt bestemmelse af minutvolumen. Målgruppe og

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Doppler manual. 1.2 Komposition / opbygning 3. Sektion 2 (Hvordan din Doppler bruges) 4. 2.1 Operationelle forudsætninger 4

Doppler manual. 1.2 Komposition / opbygning 3. Sektion 2 (Hvordan din Doppler bruges) 4. 2.1 Operationelle forudsætninger 4 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1 (Hi-Dop Doppler) 3 1.1 Hi-Dop Doppler 3 1.2 Komposition / opbygning 3 Sektion 2 (Hvordan din Doppler bruges) 4 2.1 Operationelle forudsætninger 4 2.2 Hvordan Doppler bruges

Læs mere

Metoder til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer

Metoder til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer Kvæginfo Dato: 25-11-2005 Forfatter: Jens Bech Andersen Af: Jens Bech Andersen, Danmarks JordbrugsForskning E-mail: Jens.BechAndersen@agrsci.dk Steen Arnfred Nielsen, FORCE Technology E-mail: srn@force.dk

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Forskning i Koncern HR, MidtSim

Forskning i Koncern HR, MidtSim Forskning i Koncern HR, MidtSim 27. november 2017 Palle Juul-Jensens Boulevard 82 8200-Aarhus N Baggrund MidtSim har forskningsforpligtigelsen i forhold til at understøtte og bedrive forskning indenfor

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Knæsmerter Indledning Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper. Hos de helt unge drejer det sig om Mb Osgood-Schlatters syndrom. For de lidt ædre og unge er

Læs mere

LEDELSE AF UDDANNELSE I EN KLINISK VIRKSOMHED

LEDELSE AF UDDANNELSE I EN KLINISK VIRKSOMHED LEDELSE AF UDDANNELSE I EN KLINISK VIRKSOMHED PRÆSENTATION Speciallæge i anæstesiologi Master i sundhedsvidenskabelige uddannelser (MHPE) Phd om ledelse af uddannelse i kliniske afdelinger Leder af Pædagogisk

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura? Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis

Læs mere

Vejledning til brug af Skanderborg Kommunes 3D-model

Vejledning til brug af Skanderborg Kommunes 3D-model Vejledning til brug af Skanderborg Kommunes 3D-model I Skanderborg Kommune har vi vores egen 3D bymodel. Modellen er ikke et nøjagtigt billede af virkeligheden. Den er en tilnærmelse, baseret på en række

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Damage control. Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D

Damage control. Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D Damage control Henrik Eckardt Overlæge, Ph.D Rigshospitalet, it t København Multitraume Stilladsarbejder, 45 år, 8 m fald, bevidstløs, ikke set bevæge sig Hæmodynamisk stabil Hjerneødem Bilateral pneumothorax

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Spørgsmål til onsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Ul-fysik Hvilket frekvensområde anvendes i medicinsk ultralyd? 2-15 MHz Øges eller mindskes ul-skannerens opløsning

Læs mere

Centralvenøst kateter på hund og kat

Centralvenøst kateter på hund og kat INSTITUT FOR MINDRE HUSDYRS SYGDOMME, DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET Centralvenøst kateter på hund og kat Adjunkt Bo Wiinberg, Dyrlæge, PhD & Gitte Wagner Hansen, Veterinærsygeplejerske

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

DASAIMS UDDANNELSES UDVALG. MØDE VEJLE SYGEHUS 12. Januar 2011 REFERAT

DASAIMS UDDANNELSES UDVALG. MØDE VEJLE SYGEHUS 12. Januar 2011 REFERAT DASAIMS UDDANNELSES UDVALG MØDE VEJLE SYGEHUS 12. Januar 2011 REFERAT Tilstede: Helle Thy Østergaard, Dorte Keld, Karen Skjelsager(formand), Hanne Tanghus Olsen, Kirsten Bested, Nicola G. Clausen (Referent),

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

Ultralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende

Ultralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Ultralydskanning i kiropraktorpraksis Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at introducere og diskutere anvendelsen af muskuloskeletal ultralydskanning i kiropraktorpraksis,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Anlæggelse af fascia iliaca kompartmentblok

Anlæggelse af fascia iliaca kompartmentblok Ugeskr Læger 2010;172(11):887 Anlæggelse af fascia iliaca kompartmentblok KLINISK PROCEDURE Reservelæge Mohammed Jafar, reservelæge Jakob Møller Hansen & overlæge Kim Alex Vinterberg Nissen Ortopædkirurgisk

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler

Nøgleord til beskrivelse af fund. Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Nøgleord til beskrivelse af fund Journalskrivning Typiske nøgleord - oversigt Homogen/Uhomogen. bruges ofte om sene- og muskelvæv Uregelmæssig struktur: bruges om knogle, ligamenter, sener og muskler Ensartet

Læs mere

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere