TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS"

Transkript

1 overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN

2 OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Udvinding af græsprotein generelt Multiplant projektet pilot anlæg i Foulum Hvad er udfordringerne?

3 PROTEINUDVINDING FRA GRN BIOMASSE Gødning Biogasanlæg Gylle Kraft/ Varme Restsaft Græsbioraffinaderi Protein- Koncentrat Fibre En-mavede dyr Drøvtyggere Fødevare 3

4 PROTEINUDVINDING FRA GRN BIOMASSE Gødning Biogasanlæg Gylle Kraft/ Varme Neddeling Restsaft Proteinfældning Protein- Koncentrat En-mavede dyr Fødevare Presning Fraktionering Fibre Drøvtyggere 4

5 TRSTOF OG PROTEIN UDBYTTER Hel plante DM =100% Protein = 100% Rest juice. DM = 10-20% Protein = 0-10% Fraktionering Juice Protein udfældning & separation Fiber DM = 50-70% Protein = 40-60% Protein koncentrat DM = 10-20% Protein = 30-60% Vigtige faktorer Plantens modenhed Tørstof i planten Protein indhold Fraktionerings metode Udfældnings metode Hvor frisk planten er ved processering 5

6 INDLEDENDE STUDIER u Screening af forskellige grønne biomasser Hvidkløver, Rødkløver, Lucerne & Rajgræs u Næringsstof evaluering af protein koncentrat Rotte eksperiment -> model for en-mavede dyr Amino acid (% of total AA) Human requirements Soy bean White clover Red clover Lucerne Ryegrass Cysteine Lysine Methionine Results from Damborg (2014). 6

7 FLERE KVALITETER AF FODER PROTEIN Juice Proteinudfældning og separa;on Rest juice Våd protein pasta Opgradering af protein koncentra;on Inddampning Forsuring Tørring Tørring Tørt juicekoncentrat Konserveret våd proteinkoncentrat Tørt proteinkoncentrat Opgraderet tørt proteinkoncentrat S;gende procesomkostninger

8 overskriften ssata Light MULTIPLANT FLERÅRIGE HJVÆRDIAFGRDER I KOLOGISK PLANTEPRODUKTION nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Udfordringer i økologisk planteavl: Lav frugtbarhed og ukrudt Udfasning af konventionel gylle Lav biodiversitet Potential løsning: Flerårige kvælstoffikserende mangeartsblandinger med højværdi i form af proteinudvinding, energi og kvalitetsgrovfoder Projektleder: Jørgen Eriksen, Foulum Mail: Jorgen.Eriksen@agrsci.dk

9 ORGANISERING AF MULTIPLANT Agroøkologi, Husdyrvidenskab, Bioscience, Ingeniørvidenskab KU Inst. for Fødevare- og Ressourceøkonomi Bestøvere Systemanalyse Protein Seges, kologisk Landsforening, Agro Business Park DLF-Trifolium, PlanEnergi, Vestjyllands Andel Frugtbarhed Marken Demo/formidling Biogas

10 MARKFORSG I MULTIPLANT Blandinger Hl protein udvinding, energi og bestøverer 5 forsøg 4 lokaliteter 10 blandinger 3 høststrategier (1, 2 og 4 slæt/år) Arts grupper Arter Græs Alm. rajgræs Stærke bælgplanter Hvidkløver, rødkløver og lucerne Stærke urter Cikorie, kommen og lancet vejbred Svage urter Kællingetand, bibernelle, blåhat, alm. brunelle, vild kørvel

11 MARKFORSG I MULTIPLANT Arts grupper Græs Stærke bælgplanter Stærke urter Svage urter Arter Alm. rajgræs Hvidkløver, rødkløver og lucerne Cikorie, kommen og lancet vejbred Kællingetand, bibernelle, blåhat, alm. brunelle, vild kørvel Nr Græs Bælgplanter Stærke urter Protein 1 0 Hvidkløver Rødkløver Lucerne Hvidkl. +Rødkl. + Lucerne ( ) Hvidkl. +Rødkl. + Lucerne ( ) 0 0 Svage urter

12

13 OGSÅ IKKE-KOLOGISKE FORSKNINGSPROJEKTER PÅ PROTEINUDVINDING FRA GRN BIOMASSE

14 overskriften ssata Light GRASS REFINERY PILOT PLANT Foulum Aarhus

15 PILOT ANLÆG FLOW DIAGRAM 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Væske/protein separation Centrifuge Protein udfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 15

16 INDFDNING OG NEDDELING 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Liquid/solid separation Centrifuge Protein udfælgning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 16

17 Overskrift KS. én linje nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau BIOMASSE INDFDNING u Cormall multi feed mixer u 15m3, snegle, vægt sensor u Shredder u Mere tværkræft end snitning u Transportbælte 17

18 FRAKTIONERING 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Liquid/solid separation Centrifuge Protein udfælgning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 18

19 SKRUEPRESSE- PROTOTYPE u Biomassen snegles ind u μm filter u Ekstra tyndt mellemrum til filter-kage u Separate juice udtag 19

20 SKRUEPRESSE- PROTOTYPE 20

21 FRAKTIONERING 15-25% TS Grøn Biomasse Biomasse input og blander Neddeling Shredder 0-70% recirkulering Fraktionerin g Skruepresse Juice 6-12% TS Fiber 25-35% TS Ensilering Kvæg foder Residue juice 3-8% TS Tank Protein koncentrat 20-40% TS Væske/protein separation Centrifuge Protein udfældning Varmeveksler Biogas Kraft/ Varme 21

22 PROTEIN UDFÆLDNING OG SEPARATION u Varmeveksler u Spiral konfiguration for at forbygge tilstopning u Opvarmning: 10 à 80 C u Mulighed for nedkøling: 80 à 20 C u Dekantercentrifuge u Centrifuge capacity 0,5-3 m 3 /timen u Pumper væsken ud for at undgå skum 22

23 PROTEIN UDFÆLDNING OG SEPARATION 23

24 STATUS Der er kørt to tests af hver 4 tons frisk biomasse hhv. rødkløver og rajgræs Der er produceret i alt 150 kg våd protein koncentrat (ca. 30% TS) Nu skal der optimeres! 24

25 UDFORDRINGER FOR IMPLEMENTERING Logistik Proteinet skal udvindes mens biomassen er frisk Produktion kun mulig i vækstperioden meget vand (> 80% af biomassen er vand) Fordøjelighed (ANF-antinutritional factors) Hvor stort et problem er det? Kan vi fjerne dem? Logistik modellering Praktisk erfaring Fokus på foder forsøg og analyser Optimering af processen Evt. yderligere opgradering konomisk holdbarhed Optimering på hele systemet Bedst mulig udnyttelse af fiber og restjuice

26 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Morten Ambye-Jensen

27 FRSTE MODELLERING DECENTRAL ANLÆG

28 DECENTRAL ANLÆG Biomasse Grøn biomasse dyrket 30% Grøn biomasse udbytte 15 t TS/ha Dyrket område ha Gennemsnit radius (½ areal) 3.0 km 20,000 t TS/år - 10 t TS/time på anlæg I kombination med biogasanlæg Ingen tørring af proteinkoncentrat Anvendes til vådfoder Længste radius 4.2 km Græsmark Græsmark Placeret tæt på malkekøer og svineproduktion Traktor transport BioBase 28

29 KONOMI - DECENTRAL ANLÆG Bioraffinering t.kr. Proteinkoncentrat Græsfibre Indtjening Biomasse DB I Energi Aflønning 745 Vedligehold 745 Omkostning II DB II Rente og afskrivning Resultat Raffineringsomkostning pr. ton TS 236 Forudsætninger: Decentral anlæg Produktion maj sept./okt driftstimer Restbiomasse i saft anvendes til biogas omkostningsneutrol Næringsstoffer, P og K, tilbage med afgasset gylle Protein-koncentat: 3,0 kr./kg Græsfibre: 1,3 kr./kg Biomasse: 0,7 kr./kg

30 SENSITIVITY ANALYSIS Central scenario ± 20% of costs and selling prices Decentral scenario ± 20% of costs and selling prices 50% 50% Return on investment 40% 30% 20% 10% 0% -10% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% CAPEX Grass Protein Grass fibre -20% CAPEX Grass Protein Grass fibre BioBase 30

31 overskriften ssata Light PROTEIN MANGEL ER IKKE KUN ET PROBLEM I KOLOGISK REGI HELE EU MANGLER ALTERNATIVER TIL SOJAPROTEIN nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Kødproduktionen i EU er 75% afhængig af sojaprotein import fra sydamerika Det svare til et areal på størrelse med England EU food industry is vulnerable to world market changes Soy protein production adds to soil depletion due to unsustainable carbon and nutrient flux out of South America! Soy protein qualities for feed: High protein content / Essential amino acids / Stable quality BioBase 31

32 GLOBAL TRENDS Increasing population Increasing prosperity More people will demand more meat in their diet Increasing meat production of especially monogastric animals (pigs and poultry) BioBase 32

33 ARGUMENTS FOR USING GREEN BIOMASS PROTEIN u u Green leafs are the origin of protein synthesis -> No translocation losses Active growth during the entire growth season -> Several harvest High yields [Protein ha -1 yr -1 ] u u Perennial growth -> Soil carbon generation and Less nitrate leaching Integrated in crop rotation management -> Increasing biodiversity Environmental benefits BioBase 33

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad

Læs mere

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork

Læs mere

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

For og imod GMO i foder og mælk

For og imod GMO i foder og mælk For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres

Læs mere

Ny viden fra Bio-Value

Ny viden fra Bio-Value Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået

Læs mere

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION DME, Vejle 13. okt. 2016 Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION GRUNDMODELLEN Græssaft Udfældning Pastakoncentrat Tørt koncentrat Frisk græs Skruepresse Kvægfoder Presserest Biogas

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi Acetate 70% Methanogens (aceticlastic) Complex Organic Materials/ Polymers Hydrolysis Fermentation acid synthesizing bacteria Monomers Intermediates: VFA Alcohols Acetogenesis CH4 Hydrolytic Bacteria Fermentative

Læs mere

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. Perspektiver, udfordringer og muligheder i grøn bioraffinering Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18. september 2018 Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger Proteiner

Læs mere

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September

Læs mere

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Biogas2020 Skandinaviens Biogaskonference, 8/11-2017, Skive Indlæg ved Thorkild Qvist Frandsen, Teknologisk Institut Disposition Hvorfor raffinering

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug? Uffe Jørgensen Vil øget dyrkning af biomasseafgrøder

Læs mere

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver Rasmus Dahl-Lassen Københavns Universitet, PLEN INBIOM Seminar 17-09-18

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER

IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER (IBJ@ENG.AU.DK, TLF +4521356050) CENTER FOR BIOREFINERY TECHNOLOGIES, 0 2-0 1. Bioraffinering hvorfor og hvorhen Cirkulær bioøkonomi

Læs mere

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest Aps Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest s speciale er udviklingsarbejde i laboratorie- og pilotskala samt rådgivning

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene

Læs mere

BioConcens: Biogas Socio-economy

BioConcens: Biogas Socio-economy NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv. Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Incitament konference DI: 15. nov. 2013 Den rådne banan med Bornholm som rosinen i pølseenden Den grønne banan Nordic BioEnergy BIOGAS RETROGAS RETROMAX RETROWASTE HYDROGEN Hybrid Biogas-H2 Vestjyde Einstein

Læs mere

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Optimalt valg af kløvergræsblanding Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften

Læs mere

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

FODRING OG FODERPRODUKTION

FODRING OG FODERPRODUKTION FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)

010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) 010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY

Læs mere

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere