Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa"

Transkript

1 Om sprogpolitik i Danmark, Norden og Europa Dansk Sprognævn har for første gang i sin mere end 50-årige historie deltaget direkte i den sprogpolitiske dagsorden på Christiansborg. Således er både Dansk Sprognævns forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik fra 2003 og Notat om dansk politik (begge dokumenter kan ses på blevet inddraget i regeringens sprogpolitiske debatter. Denne oversigtsartikel omhandler hvilke sprogpolitiske tiltag der i de senere år er gjort først og fremmest i Danmark, men også i det øvrige Norden. I artiklen fremhæves især et centralt punkt i Sprognævnets notat, nemlig forholdet mellem det nationale sprog og engelsk i undervisnings- og forskningsverdenen. Artiklen er en opdatering af Pia Jarvads Forholdet mellem de nordiske sprog og engelsk ved nordiske universiteter, højskoler og andre højere læreanstalter, dvs. at de sprogpolitiske oplæg og love der behandles her, ikke bliver kommenteret. Artiklen her indledes med en opsummering af nogle begreber der er vigtige når man diskuterer sprogpolitik, nemlig sprogpolitik, sprogplanlægning og de tiltag der gøres inden for sprogplanlægning. Derefter omtaler jeg sprogplanlægning i Danmark og i det øvrige Norden hvorefter jeg kommer ind på diskussionen om et nationalt og et internationalt fagsprog i Norden og Europa. Sprogpolitik og sprogplanlægning Begreberne sprogpolitik og sprogplanlægning betegner to processer der begge tager deres udgangspunkt i et ønske om at bevare eller ændre et sprogligt forhold. Det kan fx være et ønske om at sikre at dansk vedbliver med at være undervisningssprog på universiteterne. Forskellen mellem de to begreber er at sprogpolitik er den officielle (politiske) beslutning om at ændre et sprogligt forhold, mens sprogplanlægning er de måder hvorpå denne beslutning føres ud i livet. Sprogplanlægning er altså det der følger efter den sprogpolitiske beslutning. Sprogpolitik er med sprogforskeren Dennis Agers ord the official planning, carried out by those in political authority, mens sprogplanlægning er the ways in which organised communities, united by religious, ethnic or political ties, consciously attempt to influence the language(s) their members use, the languages used in education, or the ways in which Academies, publishers or journalists make the language change (Ager 2005:5).

2 Sprogplanlægning udgøres af tre forskellige processer, nemlig statusplanlægning (status planning), korpusplanlægning (corpus planning) og tilegnelsesplanlægning (acquisition planning). Statusplanlægning handler om sprogets status, dvs. hvordan og i hvilke sammenhænge et sprog anvendes. Et sprog som dansk kan anvendes i alle sammenhænge, men hvis engelsk bliver officielt undervisningssprog på alle landets universiteter, har dansk mistet et statusområde eller et domæne om man vil. Korpusplanlægning handler om ændringer i sprogets form (korpus), dvs. hvordan sprogets ordforråd, bøjningssystem, syntaks osv. ændrer sig. Tilegnelsesplanlægning har med sprogbrugernes tilegnelse af sproget at gøre, fx indvandreres og flygtninges tilegnelse af dansk. Pia Jarvad skriver i den førnævnte artikel om forholdet mellem de nordiske sprog og engelsk ved nordiske universiteter at man i hvert fald i det meste af Norden er mest bekymret for domænetabene, altså at de nordiske sprog mister status i forhold til engelsk, mens den engelske påvirkning på ordforrådet vækker mindre bekymring. Det er dog tvivlsomt, skriver Jarvad, om der er belæg for en sådan sondring, altså om man kan tillade sig at fokusere på statusplanlægning og negligere korpusplanlægning. Det har således længe været kendt at status- og korpusplanlægning ikke kan skilles ad, eller som Leigh Oakes skriver: corpus and status planning cannot be separated from each other: language planning policies are thus never exclusively corpusorientated or statusorientated (Oakes 1984:51). Robert B. Kaplan og Richard B. Baldauf peger tilsvarende på at ændringer i et sprogs status medfører ændringer i dets struktur: it is, in fact, virtually impossible to separate the two activities. The fact is that any change in the character of a language is likely to result in a change in the use environment, and any change in the use environment is likely to induce a change in the character of the language (Kaplan og Baldauf 1997:28). Et eksempel på at de to former for sprogplanlægning følges ad, er at danske sprogforskere både taler om det uhensigtsmæssige i at fagtermer kun eksisterer i engelsk form og ikke oversættes til dansk (korpusplanlægning), dels frygter at engelsk bliver undervisningssprog i stedet for dansk (statusplanlægning). Sprogplanlægning i Danmark Slutningen af 2006 og starten på 2007 har i Danmark været præget af flere sprogpolitiske diskussioner der handler om både de nordiske sprogs forhold til hinanden og til engelsk og om det danske sprogs forhold til engelsk. I efteråret 2006 vedtog de nordiske regeringer Nordisk Ministerråds Nordiske sprogdeklaration

3 (http://www.norden.org/uddannelse/ministerraad/sprogdeklarationen%20med%20underskrift%20- %20afl.%20NR% pdf) der skal sikre en demokratisk sprogpolitik for det mangesprogede Norden. Baggrunden for deklarationen er bl.a. en bekymring for at det nordiske sprogfællesskab er ved at smuldre fordi vi nordboere ikke længere er så gode til at forstå de skandinaviske sprog som vi tidligere har været. Undersøgelse viser således at danske unge er så dårlige til at forstå svensk og norsk, at de ofte enten opgiver at føre en samtale med nordmænd eller svenskere eller slår over i engelsk (http://dialekt.dk/upload/application/pdf/f51d6748/kronik.pdf). Deklarationen, der ikke er juridisk bindende, skal sikre at de nordiske sprog vedbliver med at være stærke og levende sprog der er komplette og samfundsbærende, og den skal sikre at samarbejde inden for Norden fortsat fortrinsvis finder sted på et af de skandinaviske sprog, dvs. dansk, svensk eller norsk. I december 2006 fremsatte Dansk Folkeparti et forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov (http://www.ft.dk/?._.s/samling/19971/menu/ htm) der pålægger regeringen at forberede et udkast til en sproglov der skal sikre det danske sprog en stærkere placering og forhindre domænetab til især engelsk. Udgangspunktet er bl.a. Dansk Sprognævns 4- punkts-plan fra 2003 (www.dsn.dk). I slutningen af januar 2007 publicerede Dansk Sprognævn et notat om Dansk Sprogpolitik (www.dsn.dk). Notatet er en opfølgning af Sprognævnets forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik fra 2003 og af regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2004 (www.dsn.dk). I notatet skriver Sprognævnet at det engelske sprogs dominans på de videregående uddannelser er stadigt stigende, og at der er risiko for at dansk i løbet af få år ikke længere vil være et komplet og samfundsbærende sprog. Få dage senere debatterer Folketinget Dansk Folkepartis udspil om en sproglov. Resultatet af debatten bliver at Kulturministeren nedsætter et udvalg der skal følge op på den udvikling der er sket i det danske sprog siden regeringens sprogpolitiske redegørelse fra 2003/2004 blev offentliggjort (www.folketinget.dk). Der skal endvidere følges op på den nordiske sprogdeklaration og andre konkrete initiativer som fx Rektorkollegiets anbefalinger til universiteterne om en sprogpolitik (Sprogpolitik på danske universiteter. Rapport med anbefalinger. København I maj 2006 offentliggør Handelshøjskolen i Århus en sprogpolitik hvis udgangspunkt er et grundlæggende princip om at Handelshøjskolens førstesprog er dansk, mens andetsproget er engelsk (http://www.asb.dk/upload/asb/inline/services/docs/sprogpolitikda.pdf). Det betyder bl.a. at

4 Handelshøjskolen ledes og administreres på dansk, men at man samtidig er forpligtet til at kommunikere på dansk og engelsk med ansatte såvel som studerende. Den århusianske handelshøjskole taler altså om førstesprog og andetsprog, ikke om parallelsprog som ellers er et grundlæggende begreb i den sprogpolitiske diskussion i Norden. Parallelsproglighed er en dobbeltsproget strategi hvis formål det er at sikre at nationalsproget bevares som videnskabs- og forskningssprog uden at engelsk eller andre fremmedsprog nedpriorites (Sprog på spil udspil til en dansk sprogpolitik, Parallelsproglighed er et begreb der går igen i flere af de nordiske sprogpolitikker, men det kan diskuteres om det overhovedet er rimeligt at tale om at de nordiske sprog og engelsk er parallelsprog. Jarvad skriver således at Hele diskussionen om engelsk i forhold til nationalsproget udspringer af at der ikke er parallelitet i brugen af de to sprog i videnskabens sprog eller i en hvilken som helst anden sfære eller situation, og at der heller ikke kan opnås en parallelitet (www.dsn.dk). Et andet udgangspunkt for en sprogpolitisk diskussion kunne være at erkende at nationalsprogene og engelsk ikke er parallelsprog inden for videnskaben. I det norske Framlegg til ein språkpolitikk for universitet og højskolar i Noreg fremhæves det fx at lærebøger eller fagtekster rettet mod et nationalt publikum bør være på natonalsproget, mens publicering rettet mod et internationalt publikum bør være på et internationalt sprog, det vil som oftest sige engelsk. Det er vel netop en erkendelse af at de to sprog ikke er parallelle og nok heller aldrig bliver det. I forslaget står der videre: Det er først dersom ein publiserer på engelsk i ein norsk kontekst at engelsk bliver eit reelt trugsmål for norsk språk generelt, og for norsk fagspråk spesielt. Ønskt publikum og føremålet med publiseringa må såleis vere det styrande prinsippet, ikkje språket i seg sjølv (s. 16). Det vil sige at først i det øjeblik vi publicerer danske lærebøger til et dansk publikum på engelsk, er fagsproget og videnskabssproget for alvor truet. Sprogplanlægning i det øvrige Norden Norge: I foråret 2006 fremlagde Universitetet i Oslo sin sprogpolitiske udredning (http://www.uio.no/om_uio/innstillinger/06/sprakpolitikk/), og i sommeren 2006 fremlagde en komite, nedsat af Universitets- og højskolerådet (UHR), et forslag til en national sprogpolitik for universiteter og højskoler i Norge (Framlegg til ein språkpolitikk for universitet og høgskolar i Noreg, Udgangspunktet for forslaget er den sprogpolitiske situation i de norske uddannelses- og forskningsinstitutioner hvor man på den ene side skal videreudvikle det norske sprog der betragtes som en vigtig identifikationsramme for samfundet og som et centralt punkt for den demokratiske

5 udvikling, og på den anden side skal forbedre de engelskkundskaber der kræves for at man kan begå sig internationalt. I vinteren 2007 offentliggjorde Universitetet i Bergen i februar 2007 rapporten Både i pose og sekk. Framlegg til språkpolitikk for Universitetet i Bergen (www.uib.no/info/aktuelt/uib_spraak_2007.pdf). Færøerne: På Færøerne har kulturministeren nedsat en sprogpolitisk kommission der skal klarlægge det færøske sprogs status og skrive et oplæg til en offentlig sprogpolitik med forslag til konkrete foranstaltninger og økonomiske konsekvenser (oplyst pr. mail af projektleder John Dalsgarð). Den samlede rapport er planlagt til at udkomme Finland: I Finland finansierer Undervisningsministeriet det sprogpolitiske projekt Kiepo som utreder grunderna och målen för Finlands språkutbildningspolitik. Speciell hänsyn tas till förändringar som skett i samhället samt utvecklingen av målen för språkutbildningspolitiken så väl internationellt som inom Europeiska unionen (http://www.jyu.fi/hum/laitokset/solki/tutkimus/projektit/kiepo/pa_svenska. Projektet forventes afsluttet i april Et nationalt og et internationalt fagsprog i Norden I Europa er der en tæt forbindelse mellem ideen om et nationalsprog og en national identitet. At være dansk er at tale dansk, eller som Sue Wright skriver: to know and to use the national language is part of the definition of belonging to the nation; to speak the language is a badge of inclusion; to refuse to know the language is to refuse the community and is seen as schismatic and unpatriotic (Wright 2004:42). Derfor er det også endnu naturligt at man på danske universiteter som udgangspunkt bliver undervist på dansk. Det har vi været vant til siden det latinske sprog blev udkonkurreret som videnskabssprog på universiteterne i 1800-tallet. Faktisk var forudsætningen for denne udkonkurrering netop nationalstaten og enheden mellem sprog og nation (Jarvad med henvisning til Readings 1996). Når undervisningssproget af såvel politikere som sprogforskere bliver betragtet som et af de områder hvor det er særligt vigtigt at bevare nationalsproget, hænger det altså sammen med den nationale symbolværdi der ligger i at have et dansk undervisningssprog. Er undervisningssproget ikke lig med nationalsproget, er der ikke længere enhed mellem sprog og nation. Ulrich Ammon således at: The choice of a language of teaching for the institute of higher education carries symbolic national value. This is probably more true for teaching, because of its

6 greater accessibility to the public, than for the other scientific activities (Ammon 2002:25). Desuden bliver undervisning ofte formidlet gennem det talte sprog og rammer dermed lige i hjertet af hvad der betragtes som et levende sprog: Teaching is probably the domain of scientific communication which is most closely linked to the surrounding society. It is also probably related to the fact that teaching is largely thought of as an oral mode, which strikes at the very heart of what is considered to be a living language (Ammon 2002: 24). Det bliver ofte understreget at det bedste sproglige udgangspunkt for indlæring er modersmålet. En norsk undersøgelse af 111 svenske, danske og norske lægers tekstforståelse har fx vist at lægerne fik 25 % mindre information ud af en tekst hvis den var skrevet på engelsk i stedet for på deres modersmål (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/laegerdk/ugeskrift_for_laeger/tidlig ERE_NUMRE/2002/UFL_2002_27/UFL 2002_27_40027). Det er et resultat som professor Kaj Sand Jensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet kan bekræfte. Det er hans erfaring at de biologistuderende på de yngste årgange i gennemsnit får 50 % større udbytte af at blive undervist efter danske lærebøger end efter engelsksprogede lærebøger (http://www.sfuforlag.dk/index.php?id=742). Der kan altså være god grund til at sikre at dansk bevares som undervisningssprog på de højere læreanstalter, i hvert fald på grunduddannelsen. Man kan så diskutere om også overbygningen skal være helt dansksproget. I Fremlegg til ein språlpolitikk for universitet og høgskolar i Noreg tilråder man fx at undervisningssproget bør være norsk de to første studieår, men fra og med tredje studieår bør der være mulighed for at man kan anvende engelsk som undervisningssprog. Her læner man sig op ad det norske sprogråds rapport Norsk i hundre! hvor der står at begynnerundervisning skal skje på norsk. Engelsk innføres gradvis når den norske terminologien er etablert. Muligheden for at indføre engelsk som undervisningssprog efter de første studieår er et udtryk for at man ønsker at tiltrække udenlandske studerende og dermed markere sig internationalt. Det er klart at det er en fordel at være god til engelsk når man skal formidle forskningsresultater internationalt. Problemet er at mange forskere faktisk har problemer med at begå sig på engelsk. Ifølge oplægget til en sprogpolitik for Universitetet i Bergen bliver den fagprosa der produceres på engelsk i Norge, således karakteriseret som blodfattig og kvalitativt ringere end sagprosa produceret på modersmålet (s. 14). I Tyskland viser en undersøgelse at professorerne på landets universiteter har problemer med at undervise på tysk (Ammon 2002:75), og i Sverige kaldes den

7 form for engelsk som svensktalende forskere taler og skriver for babyspråk (Mickwitz 2007). Samtidig med at det nationale fagsprog skal styrkes, er der altså også behov for at nordiske forskere blive bedre til at tale og skrive engelsk. Det er bl.a. her at ønsket om parallelsproglighed kommer til udtryk, altså at vores kompetencer inden for såvel modersmålet som engelsk skal styrkes. I det danske udspil til en sprogpolitik understreges det dog at der også er ulemper ved at formulere sig på engelsk. Ulemperne er dels den allerede nævnte, altså at kvaliteten af forskernes arbejde forringes fordi de simpelthen ikke er gode nok til engelsk, dels at den formidling af forskningsresultater til samfundet som forskerne har en demokratisk forpligtelse til at påtage sig, vanskeliggøres hvis formidlingen sker på engelsk. Forskning på dansk er derfor ikke blot til gavn for det danske sprog, men også for videnskaben selv, står der i udspillet (s. 23). Selvom man accepterer at der er indlysende fordele ved at bruge engelsk i videnskabsverdenen, er der altså også en ret klar fremhævelse af de fordele der er ved at forskere og publicere på dansk. Engelsk som internationalt fagsprog i det øvrige Europa Det er velkendt at det engelske sprog har en fremtrædende rolle i Europa. Ammon skriver således: English as a foreign language and major European lingua franca has now widely spread into most European countries as a language of university teaching, alongside the national official languages (Ammon 2002: 171). Noget kunne dog tyde på at den sprogpolitiske situation er ved at ændre sig. Således er man både på hollandske og tyske universiteter begyndt at diskutere det engelske sprogs status i forhold til nationalsprogene (Fremlegg til en språkpolitikk for Universitet i Bergen s. 11), og i Japan, hvor også nationale forskningsmøder holdes på engelsk, diskuterer man fordelingen mellem engelsk som nationalt og internationalt fagsprog (La Madeleine 2007). Den sprogpolitiske debat vi iagttager herhjemme, har med andre ord paralleller i Norden, Europa og den omgivende verden. Litteraturliste: Ager, Dennis (2001): Motivation in Language Planning and Language Policy. Multilingual Matters LTD. Clevedon, Buffalo, Toronto, Sydney. Ammon, Ulrich (2002): English as an Academic Language in Europe. Peter Lang. Jarvad, Pia: Forholdet mellem de nordiske sprog og engelsk ved nordiske universiteter, højskoler og andre højere læreanstalter.

8 Kaplan, Robert B. og Richard B. Baldauf (2005): Language Planning and Policy in Europe, Vol. 1. Multilingual Matters LTD. Clevedon. Buffalo. Toronto. La Madeleine, Bonnie Lee (2007): Lost in Translation. Nature, vol 445/25, January. Mickwitz, Åsa (2006): Svengelska hot eller möjlighet? I: Universitats Helsingiensis, Vol. 25, s Oakes, Leigh (1984): Language and National Identity. Comparing France and Sweden. John Benjamins Publishing Company. Readings, Bill: The University in Ruins. Cambridge, London. Wright, Sue (2004): Language Policy and Language Planning. From Nationalism to Globalisation. Palgrave.

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.

Sprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Sprog i Norden. Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske! Om virkeliggørelsen af den nordiske sprogdeklaration

Sprog i Norden. Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske! Om virkeliggørelsen af den nordiske sprogdeklaration Sprog i Norden Titel: Forfatter: Hver gang du lærer et nyt sprog, bliver du et nyt menneske! Om virkeliggørelsen af den nordiske sprogdeklaration Karen M. Lauridsen Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 23-35

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Dansk sprogs status 2012

Dansk sprogs status 2012 Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu

Læs mere

1. Introduktion. 1.1. Indledning

1. Introduktion. 1.1. Indledning 1. Introduktion 1.1. Indledning I de sidste ti år er det blevet moderne at tale om sprog, sprogbrug og sprogpolitik. Det skyldes en sproglig og samfundsmæssig udvikling, som ikke kun har gjort sig gældende

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012 Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske

Læs mere

Hvorfor fastholde og udvikle et forråd af matematiske fagord på dansk... og hvordan!

Hvorfor fastholde og udvikle et forråd af matematiske fagord på dansk... og hvordan! Hvorfor fastholde og udvikle et forråd af matematiske fagord på dansk... og hvordan! Søren Eilers eilers@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet 20.11.08 Oversigt 1 Matematik på

Læs mere

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015 Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper

Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Dansk Standard DS/EN 13290-1 1. udgave Godkendt:2000-04-13 Styring af rumfartsprojekter. Generelle krav. Del 1: Politik og principper Space project management - General requirements - Part 1: Policy and

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003

SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003 SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER Rapport med anbefalinger Marts 2003 Rektorkollegiet nedsatte medio 2002 en arbejdsgruppe med repræsentanter for en række danske universiteter med det formål at diskutere,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse

Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Dansk Standard DS/EN 12752-2 2. udgave 2001-11-09 Gasfyrede tørretumblere af type B med en nominel belastning, der ikke overstiger 20 kw Del 2: Rationel energiudnyttelse Gas-fired tumble dryers of type

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer

Danskernes reaktion påde norske retningslinjer Danskernes reaktion påde norske retningslinjer Lars Merinder: psykiater, ph.d. og daglig leder i videnscenter for rusmiddelpsykiatri Lotte Sønderby: psykolog og mpa. Konstituteret formand i Dansk Fagligt

Læs mere

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.

Sprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF ==> Download: MADKUNDSKAB PDF MADKUNDSKAB PDF - Are you searching for Madkundskab Books? Now, you will be happy that at this time Madkundskab PDF is available at our online library. With

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Kristeligt Dagblad bragte d. 26. januar 2009 en artikel, hvor i der blev efterspurgt en national indsats mod skoleskyderier. Uddannelsesudvalget har i den forbindelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren

Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport Anna Kristina Hultgren Parallelsproglighed på danske universiteter: en statusrapport 2013 Anna Kristina Hultgren Københavnerstudier i Tosprogethed Studier i Parallelsproglighed, bind C5 Københavns Universitet Humanistisk Fakultet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0623 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 22. november 2004 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008. Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 8. April 2008 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

København bedst til business

København bedst til business Page 1 København bedst til business Anne Kjærholm Investor Development Director, Copenhagen Capacity Page 2 Copenhagen Capacity Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation med et budget

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

F 10 Om hævdelse og udvikling af det danske sprog.

F 10 Om hævdelse og udvikling af det danske sprog. Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk F 10 Om hævdelse og udvikling af det danske sprog. http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?=%2fsamling%2f20091%2fforespoergsel%2ff10%2fbeh1%2fforha

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Vision Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne skal være et samlende nationalt kraftcenter, der bygger

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere