Reformering af netværk 1

Transkript

1 Reformerng af netværk 1 Ph.d. tuderende, Nnette Plegaard Økonomk Inttut, København Unvertet Nnette.Plegaard@econ.ku.dk Indlednng I det enete årt er der Danmark, om det mete af Veteuropa, ket en reformerng af de tdlgere tatlge monopoler. De blver nu omtruktureret, lberaleret og/eller prvateret. Dette gælder ekempelv ndenfor telekommunkaton og elektrctet amt ndenfor tranportområdet. Indenfor tranportområdet har reformerne vt g bl.a. udlcterngen af buruterne lokaltrafk, prvaterngen af København Lufthavn Katrup og omtrukturerngen af DSB. For de tdlgere tatmonopoler gælder det typk, at de kan eller kunne bekrve om netværk: For at kunne levere det endelge produkt, er det eentelt at have adgang tl et net. Dermed har de ogå været naturlge monopoler. I forbndele med omtrukturerngen af tatmonopolerne, har man kke altd valgt den amme model. Indenfor telekommunkaton har man ekempelv valgt at lade elkabet bevare n ntegrerede form men kræver tl gengæld, at konkurrerende ervceudbydere kal have adgang tl nettet på rmelge vlkår. Omvendt har man ndenfor jernbanerne valgt at udklle nettet, Banetyrelen, fra ervceydelerne, det reterende DSB. Tlvarende er der forkel på graden af prvaterng de forkellge elkaber. Dette papr er på, hvordan reformerngen af de netværk har fundet ted. Det underøger, hvad der er kendetegnene for netværk tranportektoren, ærlgt jernbanen, og hvad der kan begrunde de forkellge valg af reform. Dette papr holde om en teoretk gennemgang. Det bygge op omkrng en mpel model, om kan belye de konkrete problemtllnger. Dette kal llutrere, hvorlede man kan bruge en økonomk model tl at bekrve netværkproblemer. Modellen bruge ført tl en overordnet præentaton af forkellge netværkkaraktertka, og ændre derefter tl at e på ærlge kendetegn for jernbanen. 1 Arbejdet er en del af et ph.d. projekt under TEAM-amarbejdet. Projektet er fnaneret af Tranportrådet. Tak tl Brgtte Sloth for værdfulde kommentarer og dkuon. Trafkdage på Aalborg Unvertet

2 Baggrund Papret anvender den økonomke ltteratur om regulerng og netværk, der tager udgangpunkt plteoretke modeller. Problemtllngen modellere abtrakt, men det er med henblk på at belye del relevante mekanmer forbndele med netværk og del faktke forhold omkrng jernbanen. Dette er dog et teoretk bdrag, om øger at påpege forkellge relevante kvaltatve mekanmer forbndele med netværk, kke at kvantfcere dem. Fælle for netværkmodellerne er, at produktonen af den endelge vare, kræver nput, der levere af én producent. Dette er flakehalen. For at kunne ælge togrejer er det ekempelv eentelt at have mulghed for at kunne benytte knnerne og tatonerne; det er nytteløt alene at have tog og peronale. Denne flakehalproducent er monopolt på t område, og det vl være meget omkotnngfyldt eller drekte umulgt at omgå denne. Ekempelv er det kke realtk, at et konkurrerende jernbaneelkab vl bygge et nyt knne net Danmark. Dette gør ogå en eventuel konkurrencetuaton pecel. Selvom man laver prncpel fr adgang tl at ælge rejer, å kan ejeren af flakehalen allgevel tyre markedet gennem alget af adgang tl knner og tatoner. I mange tlfælde er der derfor behov for en regulerng af denne flakehal. Problemtllngen Problemtllngen omkrng netværk og regulerng af de kan kort ktere her. Forbrugerne efterpørger en eller flere endelge ervceydeler. De ervceydeler producere ved hjælp af et nput, om er adgangen tl netværket. Offentlg ektor Skatter/ubder Skatter regulerng Betalng Netværk Netværk output / Servce nput Servceudbyder Servce output Før reformerne var tuaton typk om llutreret fguren her. Både netværk- og ervceydelerne blver produceret af en og amme vrkomhed. Den offentlge ektor afkræver katter eller betaler ubder tl producenten. Dette fnanere va katteopkrævnng fra forbrugerne. Prerne og/eller produktonen blver reguleret af den offentlge ektor, og før reformerne var monopolet ofte drekte ejet af taten. Forbrugere Problemet denne tuaton er, at det er vært for regulatoren at gennemkue, hvad der er de egentlge omkotnnger for producenten, og hvad der dermed bør være de reelle prer. Med en monopoltatu har vrkomheden kke haft nogen nctamenter tl at ætte prerne nær de amfundmægt optmale. Det er denne tuaton, man har ønket at ændre med reformerne. Formålet har været at kabe lavere forbrugerprer gennem konkurrence, hvlket kulle kabe en mere effektv produkton. 516 Trafkdage på Aalborg Unvertet 2000

3 Reformerne har om agt drejet g om, hvorlede denne truktur kal ændre. I dette papr fokuere der netop på dette valg. Det er kke målet at underøge, hvorvdt reformer er ønkelge eller ej. I forbndele med reformerne er det væentlge træk, at ervceydelerne potentelt kan producere af flere forkellge producenter, men nputtet af netværk alene kan producere ét ted. Dette netværk blver derfor et monopol. Forbrugerne af de endelge ervceydeler køber de drekte ho dere producenter. Forbrugerne kommer dermed kke tl drekte at blande g belutnngerne om netværket. Ved reformerne har man typk arbejdet med to forkellge trukturer : ntegraton af netværket eller eparaton af netværket. Offentlg ektor Skatter/ubder regulerng regulerng Skatter Skatter/ ubder Betalng Betalng Netværk Servceudbydere Forbrugere Netværk output / Servce nput n Servce output Ved eparaton adkller man netværket fuldtændgt fra produktonen af ervceydeler. Netværkproducenten kal nu kun bekæftge g med produkton og alg af netværkoutputtet. Servceydelerne kal producere af flere andre vrkomheder. De vrkomheder køber netværkoutputtet, om de jo kal bruge tl nput. Afregnng herfor foregår drekte mellem producenterne af netværkydelerne og producenterne af ervceydelerne. Den offentlge ektor tår tadg for evt. bekatnng eller ubderng af de forkellge producenter amt for mulg regulerng af prer og produkton. Det er denne model man arbejder med for jernbanen. Nettet er nu udklt Banetyrelen, om ælger adgangen tl knnerne tl de forkellge operatører. Offentlg ektor Skatter/ubder regulerng Skatter Betalng Netværk Servceudbyder Servce output Betalng regulerng Forbrugere Netværk output / Servce nput Servceudbydere n Betalng Servce output Integraton er tuatonen, hvor producenten af netværkydelerne ogå deltager produktonen af ervceydelerne. Dette ændrer elvfølgelg blledet. Netværkmonopolten kal nu del bruge t output tl egen produkton af ervceydeler, og del ælge det tl andre konkurrerende vrkomheder produkton af ervceydeler. Trafkdage på Aalborg Unvertet

4 Dette kal ke på far vlkår, hvlket man øger at kre gennem regulerng. Sådan en model har man ekempelv valgt ndenfor telekommunkaton. Oventående bekrvele har gået på trukturen af reformen mht. lberalerngen og regulerngen af markedet. Det er netop dette, om papret her vl fokuere på; kke på hvorvdt der bør reformere det hele taget. Et andet ntereant emne, om kke behandle nærmere her, er pørgmålet om ejerkab af de forkellge vrkomheder. Forkellge tanker Forkellen reformerne af ekempelv jernbanen og telekommunkaton ver det baale trade-off man tår med, når det drejer g om netværk og valget mellem ntegraton eller eparaton. Nå man vælger eparaton, ker det ud fra et henyn tl at konkurrencen derved kre bedt, med deraf følgende lave prer. Vælger man ntegraton ker det ud fra et henyn tl, at der dermed kre effcen produktonen. Ved at adklle et netværk, er der nemlg en fare for, at den amlede produkton blver dyrere end nødvendgt, ekempelv om følge af dårlgere koordnerng mellem de forkellge parter, manglende nveternger eller unødvendg duplkerng af omkotnnger. I forbndele med reformer af netværk er der dog ogå en række andre valg, der kal træffe. Et centralt valg er, hvorvdt man kal bruge regulerng det hele taget eller overlade arbejdet tl markedkræfterne. Kan man regulere få, eller én, aktører på markedet ålede at det amfundmægt optmale opnå, eller er det bedre at lade konkurrence kre lave prer; - hv konkurrence overhovedet er mulgt. Det er elvfølgelg en mulghed at have et netværk, hvor både elve netektoren og ervceektoren er monopoler på hvert t område, evt. at have dem ntegreret, og at regulere prerne og produktonen. Men det er efterhånden en udbredt opfattele, at regulerng alene kke er tltrækkelgt. Det er elvfølgelg ogå det, der er baggrunden for de enere årter reformer. Der kal deuden tage tllng tl hvlken form af ejerkab, der er met hengtmæg: offentlg eller prvat, amt organerngen af et evt. offentlgt elkab. Valget af ejerkab kal afpejle henynet tl effcen amt henynet tl fordelngeffekter amfundet. Det er nemlg efter mange opfattele vært at kre de rette nctamenter tradtonelle offentlgt ejede elkaber for at opnå effcen produktonen. Tl gengæld gver det offentlge ejerkab bedre mulghed for at tyre fordelngen af amfundet reourcer. Spørgmålet om prvaterng er behandlet flere teder, bl.a. er der en gennemgang Hanen (1997). Opfattelen af, at regulerng af tatejede, ntegrerede monopoler er neffcent, og at regulerng alene kke er tltrækkelgt tl at kre en effcent produkton, bevrker, at ændrede ejerkabforhold og/eller lberalerng af markederne blver aktuelt. Ændrng af ejerkabforhold forbndele med reformerng af netværk e derfor ofte. Typk ampl med en lberalerng. Ofte er lberalerngen 518 Trafkdage på Aalborg Unvertet 2000

5 faktk det væentlgte apekt, men prvaterngen er en naturlg eller nødvendg følge eller forudætnng. De forhold dkutere bl.a. Newbery (1997). Derudover kal det vurdere, hvordan den ndre udformnng af et netværk kal være. Er det met hengtmægt at have alle aktvteter amlet et elkab, eller er det met hengtmægt at adklle vertkalt. Det er altå her pørgmålet om ntegraton eller eparaton af et netværk, om bekrevet det foregående afnt, blver aktuelt. Der er efterhånden voket en del ltteratur op omhandlende netværk og de problemtllnger, der rejer g forbndele hermed. Det drejer g bl.a. om emner om konkurrence poltk overfor regulerng, valg af ejerkab, generel regulerng amt fatættele af kontrakter. En tor del af den ltteratur, der pecfkt bekæftger g med regulerng af netværk, handler om, hvorlede man bør fatætte den adgangpr, om producenter af ervceydelerne kal betale for at få adgang tl netværket; ærlgt tlfældet med ntegraton. I Laffont & Trole (1994) er der en grundg teoretk gennemgang af dette pørgmål ndenfor varerende rammer. Bl.a. analyere ogå Baumol' Effcent Component Prcng Rule, der er blandt de met kendte forlag tl konkret prætnng af netværkadgang. Denne ltteratur behandler dog typk kke de pecfkke kendetegn for jernbanen. Et væentlgt pørgmål er, om jernbanerne oplever kalafordele, åvel gennem tordrft om gennem amdrftfordele 2. Dette har bl.a. været argumentet for at holde jernbanen om et ntegreret netværk og om et offentlgt ejet monopol? Flere tuder fnder, at jernbanen kke oplever tordrftfordele tradtonel fortand, dv. at en tørre produkton er relatvt bllgere end en mndre. Det er altå kke bllgere at drve en jernbane med mange og lange lnjer relatvt tl en mndre. Dermod er tætheden produktonen mere ntereant. Kan man øge antallet af rejende den amme tørrele netværk, er der forventelgt bepareler at hente. Derudover er det et væentlgt kendetegn, at produktonen af forkellge ervceydeler et ted kan have en drekte effekt på produktonen af ervceydeler et andet ted. Bl.a. kan en fornkele på en afgang nemt gve fornkeler for de følgende afgange og vdere ud ytemet. Smpel model I dette afnt bekrve en mpel økonomk model, der enkelt kan behandle forkellge netværktrukturer. Det er en model fra Vcker (1995). Modellen bygger på den banebrydende model af Baron & Myeron fra 1982 om regulerng af en monopolt, hvor der er aymmetrk nformaton. Der er ærlge kendetegn ho monopolten, om betemmer de ande omkotnnger ved produktonen, men det er kun monopolten elv, om kender de kendetegn. Det 2 Med amdrftfordele tænke her på egenkaben, at amtdg produkton af flere forkellge produkter er bllgere end ummen af produktonerne hver for g. Det er det, om den økonomke ltteratur kalde econome of cope. Trafkdage på Aalborg Unvertet

6 er dog mulgt at regulere ålede, at monopolten fnder det optmalt at afløre ne ande produktonomkotnnger. I modellen er der en monopolt, om producerer en ydele med tykomkotnngerne θ. Ydelen er her netværket, og kunne ekempelv Monopolt M vare tl adgangen tl jernbanen knnenet. Der er aymmetrk nformaton om Offentlg ektor T T a X Servceudbydere omkotnnger: n P X omkotnnger: θ Forbrugere Nytte: U(X) X X omkotnngerne θ, dv. det er kun monopolten elv, om kender dem. Regulatoren, den offentlge ektor, om kal regulere monopolten, betaler denne en tranfererng T. Som følge af den aymmetrke nformaton om omkotnngerne kan regulerngen kun blve mperfekt; mere herom enere. Forbrugerne efterpørger én ervceydele, ekempelv en betemt togreje, mængden X, hvlket gver dem nytten U(X). Servceydelen blver produceret en dereguleret ektor, hvor der er n udbydere. Tl produktonen anvende én enhed af netværkydelen tl produkton af én enhed ervceydele. Producenterne den deregulerede ektor kal betale tykpren a tl monopolten for at anvende netværkydelen. I den deregulerede ektor er der fr adgang og mperfekt konkurrence mellem de n vrkomheder. Det vl ge, at alle producenter om ønker det, kan deltage produktonen denne ektor. Der vl dog altd være et begrænet antal producenter, og prerne vl derfor blve tørre end de margnale omkotnnger. Det antage, at alle producenter den deregulerede ektor har amme omkotnnger, og at de er kendt af alle. Her er de formplende at tl 0. Hver vrkomhed, der producerer den deregulerede ektor, har de fate omkotnnger K forbundet med produktonen. Der underøge nu to forkellge trukturer for produktonen, ntegraton og eparaton, dv. med eller uden monopolten deltagele den deregulerede ektor. I alle tlfælde er det antaget, at der kke fnde amdrftfordele mellem produktonen af netværket og produktonen af ervceydelen. Dette er elvfølgelg en meget væentlg antagele. Senere kommentere ldt om betydnngen af denne. Regulatoren opgave er at makmere den forventede værd af velfærden W. W (( P ) X + T n ) = ( U( X ) P X T ) + α θ K Velfærden betår af to dele, forbrugerne overkud og vrkomhederne proft. Her er førte parente lg forbrugeren overkud, hvlket er nytten af forbruget, U(X), fratrukket pren på forbruget amt tranfererngen, T, om regulatoren gver tl monopolten for at producere netværkydelerne. Anden parente ndeholder værden af vrkomhederne amlede proft. 520 Trafkdage på Aalborg Unvertet 2000

7 Denne proft ndgår med vægten [ 0,1] α velfærdfunktonen. Når α<1 vægter regulatoren forbrugerne nytte højere end proftten tl vrkomhederne. Det betyder amtdg, at en overførel af én krone fra forbrugerne tl vrkomheden amlet har en amfundmæg omkotnng på (1-α) krone. Tranferernger tl monopolten blver derfor kotbare, og de kal forøge begrænet. Den amlede proft er lg ndtægterne ved alg af netværkgodet plu tranfererngen fra regulatoren fratrukket de fate udgfter forbndele med produkton den deregulerede ektor for hver af de n vrkomheder. Idet der antage fr adgang på det deregulerede marked, blver proftten for de vrkomheder dog lg 0, da der vl ndtræde nye producenter på markedet å længe proftten er potv. Den reterende proft varer derfor udelukkende tl proftten for monopolten. Velfærdfunktonen kan omkrve tl W ( X ) θ X n K ( α) π = U 1 hvor π er monopolten proft om netop bekrevet. Det e, at problemet for monopolten er, at øge forbrugerne nytte amtdg med, at netværket omkotnnger og de fate omkotnnger ved ervceydelerne holde nede, og proftten, der overlade tl monopolten, mnmere. Regulatoren vl nu regulere den adgangpr, a, om monopolten opkræver for anvendele af netværkoutputtet, dv. for adgangen tl nettet. Regulatoren tlbyder monopolten en kontrakt, hvor tranfererngen tl monopolten blver betemt af adgangpren, T(a). Adgangpren vl nemlg være oberverbar for alle, modat omkotnngerne θ. Kontrakten kal udforme ålede, at monopolten fnder den attraktv, amt at monopolten altd vl foretrække at afløre ne ande omkotnnger ved produktonen. Det må altå kke kunne betale g at foregve at have høje omkotnnger, hv de rent faktk er lave og vce vera. Det er dette, om gør regulerngen mperfekt. Hv regulatoren kendte de faktke omkotnnger, vlle det nemlg være mulgt at gøre kontrakten drekte afhængg af denne, og dermed vlle monopolten proft kunne holde på 0. Ved aymmetrk nformaton blver regulatoren dermod nødt tl at belønne en monopolt med lave omkotnnger ved at lade denne beholde en potv proft. Under henholdv ntegraton og eparaton kan man nu fnde den optmale regulerng. Antag at omkotnngerne for monopolten kan have to nveauer: lave omkotnnger θ med andynlgheden ρ og høje omkotnnger θ med andynlgheden (1-ρ). Funktonen P(X) er forbrugerne nvere efterpørgelfunkton, og P' er derfor den afledte af pren mht. mængden. E( θ ) er elatcteten af hældnngen på den nvere efterpørgelkurve. I tlfældet med eparaton blver de endelge forbrugerprer, p og under henholdv det lave og det høje omkotnngnveau dermed : p, om realere med optmal regulerng Trafkdage på Aalborg Unvertet

8 p p = θ + K ρ = θ + 1 ρ ( 1 ½ E () θ ) P' ( X () θ ) ( 1 α ) ( θ θ ) + K ( 1 ½ E () θ ) P' ( X () θ ) Det e, at prerne begge tlfælde overtger de margnale omkotnnger. Ved et højt omkotnngnveau addere et led på ρ 1 ( α) ( θ θ ) ρ 1. For at kre, at monopolten andt fortæller om t omkotnngnveau, er det om nævnt nødvendgt at belønne denne med en potv proft, når de lave omkotnnger ndtræffer. Det afpejler g prerne forvrdnng bort fra margnalomkotnngerne ved dette led. Sdte led addere tl prerne begge tlfælde, ford der er en fat omkotnng forbundet med hver ektra vrkomhed den deregulerede ektor. For at forhndre for mange vrkomheder at ndtræde på markedet, blver pren reguleret opad, og dermed blver efterpørglen reguleret nedad. Under ntegraton vl optmal regulerng føre tl prerne : p = θ + p = θ K ρ ρ K ( 2 ½ ( 1+ () θ ) E () θ ) P' ( X ( θ ) ( ) ( 1 α) ( θ θ ) 1+ ½ K E () θ X P' ( X () θ ) ( 2 ½ ( 1+ () θ ) E () θ ) P' ( X () θ ) Her er () θ den andel af den amlede produkton, om varetage af monopolten. Som ved eparaton overtger prerne nu de margnale omkotnnger med to led, der afpejler henholdv omkotnngerne ved den aymmetrke nformaton om omkotnngerne og de fate omkotnnger forbundet med produktonen den deregulerede ektor. De to led, om addere prerne, afpejler det trade-off, om en regulator tår med tuatonen, hvor der kal vælge eparaton eller ntegraton. Ved eparaton blver konkurrencen den deregulerede ektor kærpet, og prerne dermed lavere, end tlfældet med ntegraton, hvor monopolten ogå har mulghed for at deltage. Tl gengæld blver der en øget omkotnng forbundet med de mange vrkomheder form af fate udgfter. Dermed blver gennemntomkotnngerne ved produktonen lavere ved ntegraton, hvor monopolten får en væentlg del af markedet, end ved eparaton. Velfærdovervejeler kommer dermed tl at dreje g om, hvlken af de effekter, der er met væentlg. Er der et tort problem forbundet med den aymmetrke nformaton om monopolten omkotnnger og dermed tor potv proft, er det dyrt at vælge ntegraton. Er problemet dermod mndre, men der er tore fate omkotnnger produktonen af ervceydelerne, er det bllgere at lade monopolten producere den deregulerede ektor lgeå. Hvlken reform, der er at foretrække, kommer dermed tl at afhænge af den nærmere pecfkaton af funktonerne. De forkellge parameterværder er afgørende, og bl.a. kommer elatcteten af efterpørglen tl at plle en væentlg rolle Trafkdage på Aalborg Unvertet 2000

9 Vcker model er elvfølgelg en meget formplet bekrvele af et netværk. Men den kan bruge tl at llutrere, hvlke fordele og ulemper der er ved at vælge ntegraton eller eparaton. Den ver hvlket trade-off man kal betragte, og hvordan en optmal regulerng gvet fald vl vrke. I den meget generelle bekrvele af netværket, er der elvfølgelg flere punkter, om bør ændre, hv man vrkelg ønker at bekrve problemtllngen for jernbanen. Væentlge punkter er her, at der alene er modelleret en homogen vare, amt at der kke er modelleret nogen ammenhæng mellem produktonen de forkellge vrkomheder. Allgevel er det mulgt at gve forkellge bud på effekterne for jernbanen, ud fra reultaterne denne model. Hv det er en vgtg poltk målætnng at opnå lave forbrugerprer, vl eparaton typk være den bedte lønng. Med henblk på tuatonen for jernbanen, er det netop et væentlgt poltk pørgmål hvordan man kal vægte lave forbrugerprer, og dermed let adgang tl jernbanen for alle, mod de amlet et lavete produktonomkotnnger. Derudover gælder kke overrakende, at en redukton af de fate omkotnnger for vrkomhederne den deregulerede ektor, alle tlfælde vl gve lavere forbrugerprer. Dette betyder, at tabet ved at vælge eparaton fremfor ntegraton blver af mndre betydnng, hv de fate omkotnnger kan gøre mndre. Som tdlgere nævnt, er det modellen antaget, at der kke er nogen amdrftfordele produktonen af netværkydelen og produktonen af ervceydelerne. Dette er elvfølgelg en væentlg antagele, om der ofte er megen dkuon om 3. Ønkede man at ændre på denne antagele kunne det ekempelv gøre ved at lade netværkproducenten margnale omkotnnger ved at producere ervceydeler være mndre end de øvrge producenter. I Lee & Hamlton (1999) analyere netop tuatonen, hvor de margnalomkotnnger er forkellge mellem netværkproducenten og de øvrge producenter. De fnder bl.a., kke overrakende, at ntegraton er optmalt, hv netværkproducenten er mere effcent produktonen af ervceydeler end konkurrenterne er. Der optår dog tadg det amme trade-off mellem ønket om lavere prer på den ene de og ønket om redukton af de amlede udgfter på den anden de. Modeltlpannger I det følgende gennemgå, hvordan modelbekrvelen kan forbedre tl at behandle jernbanen mere pecfkt. Ført og fremmet kal der tlføje en mulghed for at kelne output fra de forkellge producenter den deregulerede ektor. Dette kylde, at reultatet af et produkt - en reje - kke alene afhænger af producenten elv, men ogå af produktonen af andre varer. Hv én operatør ekempelv ramme af fornkele, kan det gve fornkele tl alle andre operatører afgange reten af dagen. Sålede blver kvalteten af et produkt påvrket af kvalte- 3 Ve emprke tuder peger faktk på, at de amdrftfordele kke fnde. Det er dog vært at komme med entydge konkluoner. Trafkdage på Aalborg Unvertet

10 ten af andre producenter produkton. Tlvarende gver teknke problemer på nettet problemer for alle operatører. Dette er et ærlgt kendetegn for jernbanen Det kan modellere ved følgende ændrnger modellen. Ført antage det, at der er forkel på ervceoutputtet fra vrkomhederne den deregulerede ektor. De output har deuden hver en kvaltet. Høj kvaltet er bedre for forbrugerne, men dyrere for producenterne. Høj kvaltet kal her tolke om ekempelv præcon og kkerhed. Som nævnt blver kvalteten af et output fra en producent den deregulerede ektor påvrket af kvalteten af outputtet fra de øvrge producenter ektoren. Dermed kan man opkrve omkotnngerne for vrkomhed ved at producere x enheder output med kvaltet q gvet kvalteten af de øvrge output om C ( x q, q ),. Her gælder det naturlgv, at C er vokende egen mængde og kvaltet, j men aftagende øvrge kvalteter. Mængderne og kvalteterne af output åvel om prerne kan obervere for forbrugerne og regulatoren, og det er derfor mulgt at opkræve højere pr for en højere kvaltet. Forbrugerne nytte kommer tl at afhænge af tørrelen af forbruget amt af det kvaltet. Modellerngerne her er en del af et gangværende teoretk projekt om reformerng af netværk. Nærmere bekrvele kan fnde Plegaard (2000). Med denne ndførele, blver det kke alene nveauet for prer og amlede omkotnnger, der er relevant, men ogå nveauet for kvalteten af ydelerne. Dette gver en mere dækkende bekrvele af den tuaton, om en regulator af jernbanen kal vurdere. q j Aflutnng Dette papr har bekrevet baggrunden og deerne et gangværende forknngprojekt, om reformerng af netværk, med ærlg foku på jernbanen. Det er et teoretk projekt, og formålet er at belye årager tl og konekvener af forkellge valg af reformer. Der bekrve en mpel økonomk model, om kan belye centrale pørgmål forbndele med valg af netværktruktur. De to trukturer: ntegraton og eparaton betragte. Ved valget mellem eparaton og ntegraton et netværk kommer det væentlge trade-off tl at tå mellem ønket om lave forbrugerprer, høj fordelngmæg effcen og lave amlede omkotnnger. Den gennemgåede model gver et meget generelt bllede af et netværk, der kke pecfkt tager højde for de ærlge karaktertka for jernbanen, eller tranportnetværk det hele taget. Det bekrve derfor, hvorlede modellen kan udvde tl at nddrage de henyn. Her er det ærlgt nddragelen af et oberverbart kvaltetoutput, om er væentlgt. 524 Trafkdage på Aalborg Unvertet 2000

11 Med en bedre bekrvele af jernbanen om et netværk opnå en bedre baggrund at vurdere effekter af forkellge trukturreformer på. Deuden gver det bedre mulgheder for at lave ammenlgnnger af forkellge netværk på tvær af ektorer. Ltteratur Baron, D. P. & R. B. Myeron (1982) : "Regulatng a monopolt wth unknown cot", Econometrca, vol. 50, 4, p Hanen, N. Plegaard (1997) : "Prvaterng - en analye af offentlgt og prvat ejerkab", pecale, København Unvertet Laffont, J.-J. & J. Trole (1994) : "Acce prcng and competton", European Economc Revew, 38, p Lee, S. H. & J. H. Hamlton (1999) : "Ung Market Structure to Regulate a Vertcally Integrated Monopolt", Journal of Regulatory Economc, 15, p Newbery, D. M. (1997) : "Prvataton and lberalaton of network utlte", European Economc Revew, 41 (3-5), p Plegaard, N. (2000) : "Reformaton of network", arbejdpapr Vcker, J. (1995) : "Competton and Regulaton n Vertcally Related Market", Revew of Economc Stude, 62, p Trafkdage på Aalborg Unvertet