Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF"

Transkript

1 Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med det formål at støtte unge i at opnå en selvstændig voksentilværelse på egne præmisser.

2 Indhold INDHOLD Målgruppe og baggrund 3 Formål med ideskitsen 3 Projekt ForSpring 3 ICF 3 ICF i Projekt ForSpring 5 Hvordan kommer man i gang med ICF? 5 Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at anvende ICF i forhold til den aktuelle målgruppe? 6 Forslag til en køreplan i praksis 6 Vigtigt at vide om ICF 7 Yderligere oplysninger 7 Litteraturreferencer 7 Bilag 1 Eksempler på udvalgte kategorier, som kan anvendes både til kortlægning og til evaluering af indsats 8 Bilag 2 Et eksempel på hvordan ICF kan anvendes til systematisk kortlægning 10 Bilag 3 Eksempler på hvordan man kan anvende ICF til vurdering af individuelle forløb 12 Udarbejdelsen af manualen: Kirsten Piltoft Ann-Lisbeth Højberg Redigering og layout: Søren Sander Rasmussen MarselisborgCentret, august 2005 Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 2

3 Målgruppe og baggrund Målgruppe og baggrund Denne ideskitse til brug af ICF henvender sig til fagpersoner, der arbejder med unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse med behov for personlig assistance. Den henvender sig også til den enkelte borger, som ønsker at få kendskab til ICF. Ideskitsen er relevant i forhold til andre målgrupper, f.eks. unge med syns eller hørenedsættelse, unge der i lettere grad har psykisk funktionsnedsættelse, unge med hjerneskade, unge med sindslidelse samt unge misbrugere, der er afvænnet. For dem alle gælder det, at de har særlige behov, som skal være tilgodeset, for at kunne leve et selvstændigt liv. Med selvstændigt liv menes her, at man selv har indflydelse på, hvordan man ønsker at leve sit liv at man har stor medbestemmelse og mange muligheder for at føre sine ønsker ud i livet; med andre ord drejer det sig om egen indflydelse. Ideskitsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra praksis (1), og følger vejledningens anbefalinger, hvor det er muligt i forhold til det aktuelle projekts mål og målgruppe. Ideskitsen skal betragtes som en uddybning i forhold hertil. Det forudsættes derfor, at man gør sig bekendt med vejledningen og med ICF s teoretiske referenceramme (2). Formål med ideskitsen Det er MarselisborgCentrets ønske at uddybe de erfaringer, der er gjort med ICF i Projekt ForSpring. Disse er kort beskrevet i ForSprings afsluttende rapport (3). Målet er at give konkrete anvisninger i og bud på, hvordan ICF kan anvendes. Projekt ForSpring Formålet med projektet har været at udvikle en rehabiliteringsmodel for socialt svage unge med nedsat fysisk funktionsevne for at støtte dem i at opnå en selvstændig voksentilværelse på egne præmisser (6). Projektet er et praktisk og teoretisk projekt, hvor der igennem en længere periode er udviklet og afprøvet metoder til at støtte unge med funktionsnedsættelse i at få et mere selvstændigt liv. I projektet blev der fokuseret på følgende områder: At erkende vigtigheden af at kunne være initiativtager i et fællesskab At få erfaring omkring bomuligheder og viden om, hvad det indebærer at flytte hjemmefra og få en dagligdag til at fungere At få viden om beskæftigelsesmuligheder At få viden om muligheder for praktisk hjælp, erkendelse af behovet for praktisk hjælp og erfaring i varetagelse af hjælpeordning At få viden om forsørgelsesmuligheder og erfaring i styring af egen økonomi At være aktivt deltagende i eksisterende sociale og kulturelle tilbud ICF ICF er forkortelsen for International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, som er udarbejdet af World Health Organisation (WHO). ICF tager udgangspunkt i FN`s Standardregler for Handicappede (1993). Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 3

4 ICF Klassifikation er inddeling efter bestemte kriterier. En klassifikation afgrænser og forenkler virkeligheden og medvirker dermed til at skabe overblik og systematik. En klassifikation består af et standardiseret sprog, der bevirker, at ord og begreber dækker det samme for alle, der anvender klassifikationen. Begrebsdefinitionen præciserer, hvad ord og begreber betyder (4). ICF er vedtaget af FN i maj 2001 og er udkommet på dansk i I maj 2005 udkom en dansk vejledning i anvendelse af ICF. Det overordnede formål med ICF er at tilbyde et fælles, tværfagligt og standardiseret sprog og en tilsvarende referenceramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande - funktionsevne. Gennem anvendelse af referenceramme kan der skabes et billede af, hvad der her og nu har indflydelse på en borgers funktionsevne. I ICF beskrives begrebet funktionsevne ud fra en dynamisk bio-psyko-social referenceramme, som kan forstås som en sammenkobling af: 1. Den traditionelle bio-medicinske opfattelse, hvor funktionsnedsættelse betragtes som et problem, der er knyttet til borgeren og direkte forårsaget af sygdom, skade eller andre helbredsforhold. Behandlingen af funktionsnedsættelse opfattes her som rettet mod helbredelse eller borgerens tilpasning og ændring af adfærd 2. Den sociale opfattelse, hvor den nedsatte funktionsevne betragtes i samfundsmæssig kontekst, det vil sige et spørgsmål om alles ret til fuld deltagelse i samfundet Funktionsevne er altså ikke udelukkende egenskaber hos den enkelte, men snarere en kompleks samling af betingelser, som ud over de medicinske betingelser (sygdom, skade og andre helbredsforhold) også påvirkes af mange vilkår, der er socialt skabte. ICF beskriver, hvordan forskellige forhold, relateret til en persons helbredstilstand i kroppen, udførelse af aktivitet, social deltagelse, personlige forudsætninger og omgivelser, påvirker hinanden gensidigt. ICF kan beskrive aspekter af den enkelte borgers funktionsevne her og nu det gælder såvel faktorer, der kan virke positivt som negativt på borgerens funktionsevne. Med ICF skabes der mulighed for at beskrive konsekvenserne af den enkeltes funktionsevnenedsættelse Funktionsevnenedsættelsen analyseres i en sammenhængende ramme, som kan øge såvel fagpersoners som borgerens forståelse for, at funktionsevnen også påvirkes af personlige faktorer omgivelsesmæssige faktorer Dynamikken mellem de forskellige faktorer skaber forståelse for, at en nedsættelse af funktionsevne ikke udelukkende bestemmes af sygdom og funktionsforstyrrelser, men i lige så høj grad af samfundsbestemte og psykosociale muligheder, begrænsninger og holdninger (8). Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 4

5 ICF i Projekt ForSpring og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (5). ICF i Projekt ForSpring I projekt ForSpring er ICF anvendt på følgende måder: Som referenceramme i forhold til projektets formål. Her indtager begreber som aktivitet og deltagelse en central placering, og i projektets værdigrundlag er deltagelsesbegrebet indbygget i mange af nøglebegreberne Som redskab til afdækning af specifikke problemområder. Ønsket om at bruge ICF var blandt andet begrundet i at forsøge at lave så præcis en beskrivelse af deltagernes funktionsniveau og kompetencer som muligt. Der blev udvalgt kategorier, hvis definitioner kunne bidrage til at skabe overblik over og præcisere de udvalgte fokusområder i projektet Som forløbsregistrering klassifikation af funktionsevne. De udvalgte kategorier blev anvendt til kodning af funktionsevne. Der er kodet i alt tre gange af fagpersonerne i projektet. Deltagerne har kodet sig selv to gange Klassifikationen består af forskellige elementer. Kort beskrevet er den opbygget i forskellige domæner, som hver især beskriver forskellige kategorier. F.eks. indeholder domænet Kommunikation bl.a. følgende kategorier: tale, skrive beskeder, samtale, diskussion, anvendelse af kommunikationsudstyr og teknikker (7). Erfaringerne herfra er kort beskrevet i Projekt ForSprings afsluttende rapport. Her skal blot fremhæves projektets erfaringer med at inddrage deltagerne i at kode egen funktionsevne. Deltagerne har efter kodningen givet udtryk for, at de fandt det spændende, og flere sagde, at de havde fået mere viden om sig selv (8). Hvordan kommer man i gang med ICF? Inden man begynder at anvende ICF bør man overveje følgende: Hvad er formålet med at anvende ICF? Ønsker man at foretage en afklaring af, om man vil tilslutte sig tankesættet bag referencerammen, eller er ønsket primært at registrere og kode. Uanset hvad der vælges, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man anvender hele referencerammen, idet man kun derigennem kan beskrive funktionsevne som en foranderlig, dynamisk størrelse Hvordan beskrives og vurderes funktionsevne? Anvendes ICF i rehabiliteringssammenhænge skal der foretages valg, som kan få indflydelse på den eksisterende praksis. Her er inddragelse af borgeren nødvendig, idet omdrejningspunktet for en rehabiliteringsindsats er borgerens deltagelse i et almindeligt hverdagsliv, i fællesskab med andre og i samfundet. Begrebet deltagelse er her det centrale fokus. Hvad den enkelte borger ønsker med sit liv kan kun afgøres af den, det drejer sig om. Funktionsevne kan også beskrives uden at den enkelte borger medinddrages. Vurderingen af funktionsevnen bliver derved udelukkende et anliggende for fagpersoner Sundhedsstyrelsen anbefaler, at beskrivelse af funktionsevne altid foregår i samarbejde med den borger, hvis funktionsevne beskrives og vurderes Hvad er der behov for at beskrive? ICF åbner mulighed for at beskrive utallige områder indenfor funktionsevne. Det er vigtigt at overveje, hvad der er relevant i Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 5

6 Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at anvende ICF i forhold til den aktuelle målgruppe? forhold til formålet med beskrivelsen. Her bør man som fagperson løbende forholde sig til relevansen i samarbejde med borgeren Hvordan inddrager man borgere, hvis funktionsevne skal beskrives? ICF er et anderledes og vanskeligt sprog, og derfor bør man gøre sig overvejelser om, hvordan det formidles i praksis Hvordan oplever den enkelte borger at blive beskrevet på denne måde? Der kan være stor forskel på, hvordan man som borger oplever at blive beskrevet og vurderet, lige som det kan være svært for den enkelte at overskue, hvorfor det er nødvendigt, og i hvilken sammenhæng beskrivelsen og vurderingen indgår Erfaringen viser, at det tager tid at indarbejde ICF i det praktiske arbejde. Imidlertid viser de første erfaringer, at diskussioner om evt. anvendelse af ICF igangsætter en proces, hvor bl.a. begrebet funktionsevne stimulerer til overvejelser om, hvad de specifikke fagområder kan bidrage med, når det er borgerens samlede funktionsevne, der er i centrum Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at anvende ICF i forhold til den aktuelle målgruppe? Som referenceramme når værdigrundlaget diskuteres f.eks. i forbindelse med start på nye former for rehabiliteringsforløb, hvor forskellige faggrupper bidrager med specifikke fagområder. ICF anbefaler, at klassifikationen altid bør anvendes med respekt for den enkeltes værdighed og selvbestemmelse (9) Som kommunikationsredskab ved overgange mellem forskellige sektorer f.eks. fra barn til ung (under / over 18 år). Det er vigtigt, at redskabet udvikles i fællesskab mellem sektorerne, så der er enighed om, hvad der skal kommunikeres Bilag 1 er en maxiudgave af kategorier, som beskriver målgruppen. De udvalgte kategorier er tænkt som inspiration, men ikke som et endeligt valg. Formålet afgør, hvilke kategorier, der er relevante. Hvis formålet er at gøre unge borgere med nedsat funktionsevne i stand til at leve selvstændigt, f.eks. med personlig assistance, så vælges de kategorier, der er relevante i forhold hertil. Projekt ForSprings valg af kategorier kan læses i den afsluttende rapport (10) Som systematisk kortlægning til at skabe overblik ved start på forløb. Strukturen i klassifikationen kan anvendes som inspiration til hvilke områder, det er relevant at beskæftige sig med. ICF definerer områder i præcise ord og begreber, og kan derfor anvendes til at sikre fælles forståelse af indholdet indenfor de udvalgte områder. Som eksempler på anvendelse kan nævnes indledende interview til optagelse i bofællesskab, på efterskole eller højskole Bilag 2 er et eksempel på hvordan ICF kan anvendes som struktureringsredskab ved en indledende samtale til f.eks. start på forløb, optagelse i bofællesskab, på efterskole eller højskole. Strukturen følger her overskrifterne i ICF`s domæner Til monitorering - evaluering af individuelle vurderinger i et forløb Bilag 3 giver eksempler på, hvordan ICF og et undersøgelsesredskab (her COPM) kan anvendes til individuel vurdering. Der kunne være valgt andre undersøgelsesredskaber. Vurderingerne er ikke eksempler på kodning af kategorierne. Projekt ForSprings erfaring med kodning var, at der skal udvikles mere præcise retningslinier for kodning, hvis dette skal ske fremover Forslag til en køreplan i praksis Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke områder vil man arbejde med? Drejer det sig f. eks. om at leve et mere selvstændigt liv, må man gøre sig klart, hvad der menes med selvstændig Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 6

7 Vigtigt at vide om ICF Hvad skal man kunne for at leve et selvstændigt liv (i forhold til andre unge) Udvælgelse af kategorier Tilrettelæggelse af individuelle planer med specificerede indsatsområder Opstilling af succeskriterier for de forskellige indsatsområder, som kan måles ved start, midtvejs og ved afslutning Vigtigt at vide om ICF ICF er en klassifikation - ikke et undersøgelsesredskab. Klassifikationen indfanger oplysninger, der er kendte. Den beskriver en borgers funktionsevne på udvalgte områder. ICF giver overblik over, hvilke områder indsatsen skal tilrettelægges ud fra, men der er brug for mere specifikke undersøgelsesredskaber, hvis man skal vurdere behov og præcisere indsats Vælges der områder ud fra hele klassifikationens referenceramme kan borgerens funktionsevne beskrives som en helhed. Derigennem øges mulighederne for at kunne fokusere på, hvor og hvordan indsatsen skal centreres ICF er et fælles standardiseret sprog med præcise definitioner. Det er nødvendigt at anvende ICF s termer som erstatning for det specifikke faglige eller almindelige hverdagssprog ICF er værdineutral. ICF beskriver ikke, hvad nedsættelsen af funktionsevnen betyder for den enkelte. Dette kan være forskelligt fra borger til borger afhængig af kultur, livsopfattelse og hvad der er meningsfyldt for den enkelte. Anvendt indenfor rehabilitering vil udgangspunktet derfor være den enkeltes deltagelse, idet betydning og relevans derved indgår naturligt ICF er baseret på normer, idet kroppens funktion, aktivitet og deltagelse er beskrevet i relation til en bestemt standard for det normale, set fra fagpersoners synsvinkel. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om projekt ForSpring kan fås ved henvendelse til projektleder Ann-Lisbeth Højberg: Yderligere oplysninger om ICF kan fås ved henvendelse til konsulent Tove Kilde: eller konsulent Mette Svarre: Litteraturreferencer 1. ICF Den danske vejledning og eksempler fra praksis. Sundhedsstyrelsen og MarselisborgCentret Kan downloades fra 2. ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse, og Helbredstilstande, Sundhedsstyrelsen, Munksgaard Afsluttende rapport for Projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysiske funktionsnedsættelser, MarselisborgCentret, januar ICF (2005): s Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004: s ForSpring (2005): s ICF (2005): s ForSpring (2005): s ICF (2005): s ForSpring (2005): s ForSpring (2005): s Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 7

8 Bilag 1 Bilag 1 Eksempler på udvalgte kategorier, som kan anvendes både til kortlægning og til evaluering af indsats Deltagelse: Kommunikation: p330 - tale, p345 - skrive beskeder, p350 samtale, p355 diskussion, p360 anvende kommunikationsudstyr og teknikker. Interpersonelt samspil og kontakt: a710 basalt interpersonelt samspil, p730 kontakte fremmede, p740 - skabe formelle relationer, p750 - skabe uformelle sociale relationer, p770 - skabe intime relationer. Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab: p910 deltage i fællesskaber, p920 deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter. Aktiviteter: Læring og anvendelse af viden: a160 - fokusere opmærksomhed, a163 - tænke, a166 - læse, a172 - regne, a 175 problemløsning, a177 - beslutning. Almindelige opgaver og krav: a210 påtage sig en enkelt opgave, a220 - påtage sig flere opgaver. Bevægelse og færden: a445 bruge hånd og arm, a450 gå, a455 bevæge sig omkring, a470 bruge transportmiddel, a475 køre. Omsorg for sig selv: a510 - vaske sig, a520 kropspleje, a530 gå på toilet, a540 af og påklædning, a550 spise, a560 drikke. Husførelse: a610 skaffe sig bolig, a620 skaffe sig varer og tjenesteydelser, a630 lave mad, a640 lave husligt arbejde, a660 hjælpe andre. Vigtige livsområder: a820 - skolegang, a839 enten være i gang med uddannelse eller være afklaret hermed, a845 finde, have og fratræde et job, a860 varetage basale økonomiske transaktioner. Kroppens Funktioner: Mentale funktioner: b117 intellektuelle funktioner, b122 generelle psykosociale funktioner, b126 - temperament og personlighed, b130 - energi og handlekraft, b134 søvn, b140 opmærksomhed, b164 overordnede kognitive funktioner. Sanser og smerter: b syn, b230 - hørelse, b280 opfattelse af smerte. Stemme og tale: b310 stemme, b32o udtale. Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner: b440 - respiration, b455 udholdenhed. Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 8

9 Bilag 1 - fortsat Fordøjelse, stofskifte og hormonsystemer: b520 afføring. Urinveje og kønsorganer: b620 vandladningsfunktioner, b640 seksualfunktioner. Bevægeapparatet: b730 muskelstyrke, b735 muskeltonus. Omgivelser: Støtte og kontakt: e310 opvækstfamilie, e320 - venner, e325 - bekendte, ligesindede, kolleger, naboer og medlemmer af lokalsamfundet, e399 andre. Holdninger: e410 individuelle holdninger i familien, e420 individuelle holdninger blandt venner, e440 individuelle holdninger blandt personer, omsorgsgivere og personlige hjælpere. Tjenester, systemer og politikker: e540 tjenester, systemer og politikker vedrørende transport, e570 tjenester, systemer eller politikker vedrørende social sikring. Personlige faktorer: Personlige faktorer, som vurderes at have betydning for funktionsevnen beskrives kvalitativt. Kan være køn, alder, mestringsevne, livsverden og livserfaring. Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 9

10 Bilag 2 Bilag 2 - Et eksempel på hvordan ICF kan anvendes til systematisk kortlægning Navn: Cpr.nummer: Udfyldt dato: Af: Deltagelse (ʺledeordʺ, der kan anvendes ved udfyldelse af ressourcer og begrænsninger : varetager/deltager i, ja,nej) Ressourcer Begrænsninger Tjekliste Kommunikation Interpersonel samspil Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab Aktiviteter (ʺledeordʺ: udfører, ja/nej) Ressourcer Begrænsninger Tjekliste Læring og anvendelse af viden Almindelige opgaver og krav bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 10

11 Bilag 2 - fortsat Omgivelsesfaktorer (ʺledeordʺ = tilgængeligt og til rådighed) Ressourcer Begrænser Tjekliste Støtte og kontakt Holdninger Tjenester, systemer og politikker Personlige faktorer er ikke klassificeret og beskrives derfor kvalitativt Køn Alder Mestringsevne Kompetencer Livshistorie Konklusion - Fokus på udvalgte områder Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 11

12 Bilag 3 Bilag 3 - Eksempler på hvordan man kan anvende ICF til vurdering af individuelle forløb. ICF beskriver som nævnt funktionsevne ud fra en bestemt standard for ʺdet normaleʺ. Ud fra valget af kategorier besluttes det sammen med borgeren, hvad der er brug for at arbejde videre med, og hvordan det skal tilrettelægges. Som undersøgelsesredskab har Projekt ForSpring bl.a. anvendt COPM til at identificere individuelle aktivitets - og udviklingsønsker for borgeren mhp.at tilrettelægge indsatsen (11). Redskabet er baseret på borgerens egen vurdering af betydningen af en konkret daglig aktivitet, af undførelsesniveau, af tilfredshed med udførelse af aktiviteten og af ændringer. Navn og Cpr.nr. Udfyldt af og dato (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 12

13 Bilag 3 - fortsat COPM/aktivitetsproblem Vil blive bedre til at være arbejdsgiver Kategori Kode Opmærksomhed b140 Definition som den er beskrevet i ICF Specifikke mentale funktioner bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt Præcisering af indsatsområde - individuelt Koncentrere sig om at blive færdig med udfyldelse af hjælperskema til kommunen Hvordan tilrettelægges indsatsen? Tilrettelæggelsen foregår ved brug af planlægningsskema, hvor bl.a. metode til løsning af opgaven, relevante ressourcer for opgaveløsning, tidsforbrug og succeskriterium bliver beskrevet. Medarbejder og den unge udarbejder hver et planlægningsskema. Disse bliver drøftet, hvorefter deltagerne udarbejder det endelige planlægningssekma med det indhold, som den unge finder rigtigt. Beskrivelse af kriterier, som er målbare ved projektes afslutning evt. midtvejs -såvel selvvurdering som medarbejders vurdering - laves i fællesskab a) lader forældrene tage sig af det, b) beder hjælperen om at gøre det, c)beder hjælperen om at det bliver gjort i fælleskab på en bestemt dag, d) gør det selv på en bestemt dag Ja/Nej COPM evaluering (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 13

14 Bilag 3 - fortsat COPM/aktivitetsproblem Kategori Kode Vil blive bedre til at være arbejdsgiver Gennemføre daglige rutiner a230 Definition som den er beskrevet i ICF Udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter som f.eks at holde tider og lægge planer for særlige aktiviteter i løbet af dagen Præcisering af indsatsområde - individuelt Komme op om morgenen og møde til tiden Hvordan tilrettelægges indsatsen? Se tekst under b140 opmærksomhed Beskrivelse af kriterier, som er målbare ved projektes afslutning evt. midtvejs -såvel selvvurdering som medarbejders vurdering - laves i fællesskab a) beder hjælperen om at blive vækket hver morgen b) beder hjælperen om at stille vækkeur c) beder hjælperen om at chekke, at han er vågen d) kalder selv på hjælperen, når han skal op Ja/Nej COPM evaluering (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 14

15 Bilag 3 - fortsat COPM/aktivitetsproblem Kategori Kode Definition som den er beskrevet i ICF Præcisering af indsatsområde - individuelt Hvordan tilrettelægges indsatsen? Beskrivelse af kriterier, som er målbare ved projektes afslutning evt. midtvejs -såvel selvvurdering som medarbejders vurdering - laves i fællesskab Ja/Nej COPM evaluering Ønsker at få mere styr på sin økonomi Skabe formelle kontakter p740 Skabe og opretholde særlige kontakter i formaliserede sammenhænge som med arbejdsgiver, professionelle eller tjensteydere Låne penge til at komme ud at rejse for og skal lave aftale med banken Se tekst under b140 opmærksomhed a) beder forældrene om at tage sig af det b) beder hjælperen om at kontakte banken c) fortæller hjælperen, hvad der skal siges til banken d) tager selv kontakt til banken og vender tilbage, hvis der er problemer Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 15

ICF-baseret afklaring

ICF-baseret afklaring ICF-baseret afklaring På Instituttet for Blinde og Svagsynede arbejder vi ud fra ICF (International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). I denne rapport er de

Læs mere

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren

ICF funktionsevneudredning 3Kløveren ICF funktionsevneudredning 3Kløveren CPR: ICF Udfyldt af : Navn: Dato: Adresse: Afsluttet: By: Behandlende læge: Telefon: Andre sundhedspersoner: ICD 10: Sundhedsoplysninger: Kroppens funktioner Kapitel

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF

ICF som referenceramme. AU-centrets erfaringer med brug af ICF ICF som referenceramme AU-centrets erfaringer med brug af ICF Formål med ophold på AU- centret Revalidering Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32. Målgruppe: Yngre med erhvervet hjerneskade. Ydelse:

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer.

ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. ICF-kernesæt August 2009 Til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse samt kontekstuelle faktorer. AKTIVITETER OG DELTAGELSE Kap. 1. Læring og anvendelse af viden Formålsbestemte sanseoplevelser

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d. Evaluering af rehabilitering metoder og erfaringer Gå hjem møde Dansk Evalueringsselskab 20. April 2016 Jesper Buchholdt Gjørup Thomas Maribo Merete Tonnesen Hanne Søndergaard www.defactum.dk Følg os på

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Hvordan udvælger vi målgruppen?

Hvordan udvælger vi målgruppen? Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse

Læs mere

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Et pilot og udviklingsprojekt

Et pilot og udviklingsprojekt Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version

ICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Rehabiliteringsplan. Sekretær. Personlige faktorer. Terapeuter henter historik ind. Der kan filtreres på. personlige faktorer

Rehabiliteringsplan. Sekretær. Personlige faktorer. Terapeuter henter historik ind. Der kan filtreres på. personlige faktorer Bilag 6. Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Indledning Resume af forløbet Diagnose og procedurer Funktionsevne før sygdom

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.

At støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning. Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII

N OTA T. NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII N OTA T NOTAT vedr. rehabilitering i FSIII Under udviklingen af Fælles Sprog III (FSIII), blev Servicelovens 83a vedrørende rehabiliteringsforløb vedtaget i Folketinget. 1 Forud for loven fik FSIII projektet

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) NOTAT

Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) NOTAT Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) NOTAT Titel Spørgeskema til afdækning af rehabiliteringsbehov linket til ICF Brief Code Set (2013) CFK Folkesundhed

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Om handicapforståelser og rehabilitering

Om handicapforståelser og rehabilitering Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov Bilag 3 Rehabiliteringsplan Rehabiliteringsplan senhjerneskadede Ansvar for andre faggrupper - resume Nøgleord (term) navn Nøgleord anvendt i skabeloner Indledning Primærjournal n dikterer, at der skal

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP

BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger Amtskommunerne kan overlade til kommuner, selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Page 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser

Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser version 1.0 (15.01.2016) Flere indsatser knytter sig til en funktionsevnetilstrand Funktionsevnetilstande-områder Funktionsevnetilstande Indsats Egen

Læs mere

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health

Kort introduktion til ICF - International Classification of Functioning, Disability and Health ICF i praksis Udarbejdet af arbejdsgruppe i Forskning og Udvikling, DEFACTUM 1, maj 2016 Her sætter vi fokus på den konkrete brug af ICF i en dansk praksis. ICF blev i 2001 godkendt i WHO, som en international

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget 1. status fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: 1. status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften

Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Ydelsesbeskrivelse Bofællesskabet 6. sal, Bytoften Lovgrundlag 105, stk. 2 i Lov om almene boliger 85 i Lov om Social Service 83 i Lov om Social Service Bemærk, at ydelserne leveres på baggrund af døgntakst,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Fælles Sprog III (FSIII) Årskursus Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter Svendborg, 12. november 2012 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk At borgeren oplever Målet med FSIII At der er sammenhæng, helhed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere