Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF"

Transkript

1 Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med det formål at støtte unge i at opnå en selvstændig voksentilværelse på egne præmisser.

2 Indhold INDHOLD Målgruppe og baggrund 3 Formål med ideskitsen 3 Projekt ForSpring 3 ICF 3 ICF i Projekt ForSpring 5 Hvordan kommer man i gang med ICF? 5 Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at anvende ICF i forhold til den aktuelle målgruppe? 6 Forslag til en køreplan i praksis 6 Vigtigt at vide om ICF 7 Yderligere oplysninger 7 Litteraturreferencer 7 Bilag 1 Eksempler på udvalgte kategorier, som kan anvendes både til kortlægning og til evaluering af indsats 8 Bilag 2 Et eksempel på hvordan ICF kan anvendes til systematisk kortlægning 10 Bilag 3 Eksempler på hvordan man kan anvende ICF til vurdering af individuelle forløb 12 Udarbejdelsen af manualen: Kirsten Piltoft Ann-Lisbeth Højberg Redigering og layout: Søren Sander Rasmussen MarselisborgCentret, august 2005 Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 2

3 Målgruppe og baggrund Målgruppe og baggrund Denne ideskitse til brug af ICF henvender sig til fagpersoner, der arbejder med unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse med behov for personlig assistance. Den henvender sig også til den enkelte borger, som ønsker at få kendskab til ICF. Ideskitsen er relevant i forhold til andre målgrupper, f.eks. unge med syns eller hørenedsættelse, unge der i lettere grad har psykisk funktionsnedsættelse, unge med hjerneskade, unge med sindslidelse samt unge misbrugere, der er afvænnet. For dem alle gælder det, at de har særlige behov, som skal være tilgodeset, for at kunne leve et selvstændigt liv. Med selvstændigt liv menes her, at man selv har indflydelse på, hvordan man ønsker at leve sit liv at man har stor medbestemmelse og mange muligheder for at føre sine ønsker ud i livet; med andre ord drejer det sig om egen indflydelse. Ideskitsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra praksis (1), og følger vejledningens anbefalinger, hvor det er muligt i forhold til det aktuelle projekts mål og målgruppe. Ideskitsen skal betragtes som en uddybning i forhold hertil. Det forudsættes derfor, at man gør sig bekendt med vejledningen og med ICF s teoretiske referenceramme (2). Formål med ideskitsen Det er MarselisborgCentrets ønske at uddybe de erfaringer, der er gjort med ICF i Projekt ForSpring. Disse er kort beskrevet i ForSprings afsluttende rapport (3). Målet er at give konkrete anvisninger i og bud på, hvordan ICF kan anvendes. Projekt ForSpring Formålet med projektet har været at udvikle en rehabiliteringsmodel for socialt svage unge med nedsat fysisk funktionsevne for at støtte dem i at opnå en selvstændig voksentilværelse på egne præmisser (6). Projektet er et praktisk og teoretisk projekt, hvor der igennem en længere periode er udviklet og afprøvet metoder til at støtte unge med funktionsnedsættelse i at få et mere selvstændigt liv. I projektet blev der fokuseret på følgende områder: At erkende vigtigheden af at kunne være initiativtager i et fællesskab At få erfaring omkring bomuligheder og viden om, hvad det indebærer at flytte hjemmefra og få en dagligdag til at fungere At få viden om beskæftigelsesmuligheder At få viden om muligheder for praktisk hjælp, erkendelse af behovet for praktisk hjælp og erfaring i varetagelse af hjælpeordning At få viden om forsørgelsesmuligheder og erfaring i styring af egen økonomi At være aktivt deltagende i eksisterende sociale og kulturelle tilbud ICF ICF er forkortelsen for International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand, som er udarbejdet af World Health Organisation (WHO). ICF tager udgangspunkt i FN`s Standardregler for Handicappede (1993). Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 3

4 ICF Klassifikation er inddeling efter bestemte kriterier. En klassifikation afgrænser og forenkler virkeligheden og medvirker dermed til at skabe overblik og systematik. En klassifikation består af et standardiseret sprog, der bevirker, at ord og begreber dækker det samme for alle, der anvender klassifikationen. Begrebsdefinitionen præciserer, hvad ord og begreber betyder (4). ICF er vedtaget af FN i maj 2001 og er udkommet på dansk i I maj 2005 udkom en dansk vejledning i anvendelse af ICF. Det overordnede formål med ICF er at tilbyde et fælles, tværfagligt og standardiseret sprog og en tilsvarende referenceramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande - funktionsevne. Gennem anvendelse af referenceramme kan der skabes et billede af, hvad der her og nu har indflydelse på en borgers funktionsevne. I ICF beskrives begrebet funktionsevne ud fra en dynamisk bio-psyko-social referenceramme, som kan forstås som en sammenkobling af: 1. Den traditionelle bio-medicinske opfattelse, hvor funktionsnedsættelse betragtes som et problem, der er knyttet til borgeren og direkte forårsaget af sygdom, skade eller andre helbredsforhold. Behandlingen af funktionsnedsættelse opfattes her som rettet mod helbredelse eller borgerens tilpasning og ændring af adfærd 2. Den sociale opfattelse, hvor den nedsatte funktionsevne betragtes i samfundsmæssig kontekst, det vil sige et spørgsmål om alles ret til fuld deltagelse i samfundet Funktionsevne er altså ikke udelukkende egenskaber hos den enkelte, men snarere en kompleks samling af betingelser, som ud over de medicinske betingelser (sygdom, skade og andre helbredsforhold) også påvirkes af mange vilkår, der er socialt skabte. ICF beskriver, hvordan forskellige forhold, relateret til en persons helbredstilstand i kroppen, udførelse af aktivitet, social deltagelse, personlige forudsætninger og omgivelser, påvirker hinanden gensidigt. ICF kan beskrive aspekter af den enkelte borgers funktionsevne her og nu det gælder såvel faktorer, der kan virke positivt som negativt på borgerens funktionsevne. Med ICF skabes der mulighed for at beskrive konsekvenserne af den enkeltes funktionsevnenedsættelse Funktionsevnenedsættelsen analyseres i en sammenhængende ramme, som kan øge såvel fagpersoners som borgerens forståelse for, at funktionsevnen også påvirkes af personlige faktorer omgivelsesmæssige faktorer Dynamikken mellem de forskellige faktorer skaber forståelse for, at en nedsættelse af funktionsevne ikke udelukkende bestemmes af sygdom og funktionsforstyrrelser, men i lige så høj grad af samfundsbestemte og psykosociale muligheder, begrænsninger og holdninger (8). Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 4

5 ICF i Projekt ForSpring og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (5). ICF i Projekt ForSpring I projekt ForSpring er ICF anvendt på følgende måder: Som referenceramme i forhold til projektets formål. Her indtager begreber som aktivitet og deltagelse en central placering, og i projektets værdigrundlag er deltagelsesbegrebet indbygget i mange af nøglebegreberne Som redskab til afdækning af specifikke problemområder. Ønsket om at bruge ICF var blandt andet begrundet i at forsøge at lave så præcis en beskrivelse af deltagernes funktionsniveau og kompetencer som muligt. Der blev udvalgt kategorier, hvis definitioner kunne bidrage til at skabe overblik over og præcisere de udvalgte fokusområder i projektet Som forløbsregistrering klassifikation af funktionsevne. De udvalgte kategorier blev anvendt til kodning af funktionsevne. Der er kodet i alt tre gange af fagpersonerne i projektet. Deltagerne har kodet sig selv to gange Klassifikationen består af forskellige elementer. Kort beskrevet er den opbygget i forskellige domæner, som hver især beskriver forskellige kategorier. F.eks. indeholder domænet Kommunikation bl.a. følgende kategorier: tale, skrive beskeder, samtale, diskussion, anvendelse af kommunikationsudstyr og teknikker (7). Erfaringerne herfra er kort beskrevet i Projekt ForSprings afsluttende rapport. Her skal blot fremhæves projektets erfaringer med at inddrage deltagerne i at kode egen funktionsevne. Deltagerne har efter kodningen givet udtryk for, at de fandt det spændende, og flere sagde, at de havde fået mere viden om sig selv (8). Hvordan kommer man i gang med ICF? Inden man begynder at anvende ICF bør man overveje følgende: Hvad er formålet med at anvende ICF? Ønsker man at foretage en afklaring af, om man vil tilslutte sig tankesættet bag referencerammen, eller er ønsket primært at registrere og kode. Uanset hvad der vælges, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man anvender hele referencerammen, idet man kun derigennem kan beskrive funktionsevne som en foranderlig, dynamisk størrelse Hvordan beskrives og vurderes funktionsevne? Anvendes ICF i rehabiliteringssammenhænge skal der foretages valg, som kan få indflydelse på den eksisterende praksis. Her er inddragelse af borgeren nødvendig, idet omdrejningspunktet for en rehabiliteringsindsats er borgerens deltagelse i et almindeligt hverdagsliv, i fællesskab med andre og i samfundet. Begrebet deltagelse er her det centrale fokus. Hvad den enkelte borger ønsker med sit liv kan kun afgøres af den, det drejer sig om. Funktionsevne kan også beskrives uden at den enkelte borger medinddrages. Vurderingen af funktionsevnen bliver derved udelukkende et anliggende for fagpersoner Sundhedsstyrelsen anbefaler, at beskrivelse af funktionsevne altid foregår i samarbejde med den borger, hvis funktionsevne beskrives og vurderes Hvad er der behov for at beskrive? ICF åbner mulighed for at beskrive utallige områder indenfor funktionsevne. Det er vigtigt at overveje, hvad der er relevant i Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 5

6 Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at anvende ICF i forhold til den aktuelle målgruppe? forhold til formålet med beskrivelsen. Her bør man som fagperson løbende forholde sig til relevansen i samarbejde med borgeren Hvordan inddrager man borgere, hvis funktionsevne skal beskrives? ICF er et anderledes og vanskeligt sprog, og derfor bør man gøre sig overvejelser om, hvordan det formidles i praksis Hvordan oplever den enkelte borger at blive beskrevet på denne måde? Der kan være stor forskel på, hvordan man som borger oplever at blive beskrevet og vurderet, lige som det kan være svært for den enkelte at overskue, hvorfor det er nødvendigt, og i hvilken sammenhæng beskrivelsen og vurderingen indgår Erfaringen viser, at det tager tid at indarbejde ICF i det praktiske arbejde. Imidlertid viser de første erfaringer, at diskussioner om evt. anvendelse af ICF igangsætter en proces, hvor bl.a. begrebet funktionsevne stimulerer til overvejelser om, hvad de specifikke fagområder kan bidrage med, når det er borgerens samlede funktionsevne, der er i centrum Hvornår kan det være hensigtsmæssigt at anvende ICF i forhold til den aktuelle målgruppe? Som referenceramme når værdigrundlaget diskuteres f.eks. i forbindelse med start på nye former for rehabiliteringsforløb, hvor forskellige faggrupper bidrager med specifikke fagområder. ICF anbefaler, at klassifikationen altid bør anvendes med respekt for den enkeltes værdighed og selvbestemmelse (9) Som kommunikationsredskab ved overgange mellem forskellige sektorer f.eks. fra barn til ung (under / over 18 år). Det er vigtigt, at redskabet udvikles i fællesskab mellem sektorerne, så der er enighed om, hvad der skal kommunikeres Bilag 1 er en maxiudgave af kategorier, som beskriver målgruppen. De udvalgte kategorier er tænkt som inspiration, men ikke som et endeligt valg. Formålet afgør, hvilke kategorier, der er relevante. Hvis formålet er at gøre unge borgere med nedsat funktionsevne i stand til at leve selvstændigt, f.eks. med personlig assistance, så vælges de kategorier, der er relevante i forhold hertil. Projekt ForSprings valg af kategorier kan læses i den afsluttende rapport (10) Som systematisk kortlægning til at skabe overblik ved start på forløb. Strukturen i klassifikationen kan anvendes som inspiration til hvilke områder, det er relevant at beskæftige sig med. ICF definerer områder i præcise ord og begreber, og kan derfor anvendes til at sikre fælles forståelse af indholdet indenfor de udvalgte områder. Som eksempler på anvendelse kan nævnes indledende interview til optagelse i bofællesskab, på efterskole eller højskole Bilag 2 er et eksempel på hvordan ICF kan anvendes som struktureringsredskab ved en indledende samtale til f.eks. start på forløb, optagelse i bofællesskab, på efterskole eller højskole. Strukturen følger her overskrifterne i ICF`s domæner Til monitorering - evaluering af individuelle vurderinger i et forløb Bilag 3 giver eksempler på, hvordan ICF og et undersøgelsesredskab (her COPM) kan anvendes til individuel vurdering. Der kunne være valgt andre undersøgelsesredskaber. Vurderingerne er ikke eksempler på kodning af kategorierne. Projekt ForSprings erfaring med kodning var, at der skal udvikles mere præcise retningslinier for kodning, hvis dette skal ske fremover Forslag til en køreplan i praksis Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke områder vil man arbejde med? Drejer det sig f. eks. om at leve et mere selvstændigt liv, må man gøre sig klart, hvad der menes med selvstændig Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 6

7 Vigtigt at vide om ICF Hvad skal man kunne for at leve et selvstændigt liv (i forhold til andre unge) Udvælgelse af kategorier Tilrettelæggelse af individuelle planer med specificerede indsatsområder Opstilling af succeskriterier for de forskellige indsatsområder, som kan måles ved start, midtvejs og ved afslutning Vigtigt at vide om ICF ICF er en klassifikation - ikke et undersøgelsesredskab. Klassifikationen indfanger oplysninger, der er kendte. Den beskriver en borgers funktionsevne på udvalgte områder. ICF giver overblik over, hvilke områder indsatsen skal tilrettelægges ud fra, men der er brug for mere specifikke undersøgelsesredskaber, hvis man skal vurdere behov og præcisere indsats Vælges der områder ud fra hele klassifikationens referenceramme kan borgerens funktionsevne beskrives som en helhed. Derigennem øges mulighederne for at kunne fokusere på, hvor og hvordan indsatsen skal centreres ICF er et fælles standardiseret sprog med præcise definitioner. Det er nødvendigt at anvende ICF s termer som erstatning for det specifikke faglige eller almindelige hverdagssprog ICF er værdineutral. ICF beskriver ikke, hvad nedsættelsen af funktionsevnen betyder for den enkelte. Dette kan være forskelligt fra borger til borger afhængig af kultur, livsopfattelse og hvad der er meningsfyldt for den enkelte. Anvendt indenfor rehabilitering vil udgangspunktet derfor være den enkeltes deltagelse, idet betydning og relevans derved indgår naturligt ICF er baseret på normer, idet kroppens funktion, aktivitet og deltagelse er beskrevet i relation til en bestemt standard for det normale, set fra fagpersoners synsvinkel. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om projekt ForSpring kan fås ved henvendelse til projektleder Ann-Lisbeth Højberg: Yderligere oplysninger om ICF kan fås ved henvendelse til konsulent Tove Kilde: eller konsulent Mette Svarre: Litteraturreferencer 1. ICF Den danske vejledning og eksempler fra praksis. Sundhedsstyrelsen og MarselisborgCentret Kan downloades fra 2. ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse, og Helbredstilstande, Sundhedsstyrelsen, Munksgaard Afsluttende rapport for Projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysiske funktionsnedsættelser, MarselisborgCentret, januar ICF (2005): s Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret 2004: s ForSpring (2005): s ICF (2005): s ForSpring (2005): s ICF (2005): s ForSpring (2005): s ForSpring (2005): s Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 7

8 Bilag 1 Bilag 1 Eksempler på udvalgte kategorier, som kan anvendes både til kortlægning og til evaluering af indsats Deltagelse: Kommunikation: p330 - tale, p345 - skrive beskeder, p350 samtale, p355 diskussion, p360 anvende kommunikationsudstyr og teknikker. Interpersonelt samspil og kontakt: a710 basalt interpersonelt samspil, p730 kontakte fremmede, p740 - skabe formelle relationer, p750 - skabe uformelle sociale relationer, p770 - skabe intime relationer. Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab: p910 deltage i fællesskaber, p920 deltage i rekreative aktiviteter og fritidsaktiviteter. Aktiviteter: Læring og anvendelse af viden: a160 - fokusere opmærksomhed, a163 - tænke, a166 - læse, a172 - regne, a 175 problemløsning, a177 - beslutning. Almindelige opgaver og krav: a210 påtage sig en enkelt opgave, a220 - påtage sig flere opgaver. Bevægelse og færden: a445 bruge hånd og arm, a450 gå, a455 bevæge sig omkring, a470 bruge transportmiddel, a475 køre. Omsorg for sig selv: a510 - vaske sig, a520 kropspleje, a530 gå på toilet, a540 af og påklædning, a550 spise, a560 drikke. Husførelse: a610 skaffe sig bolig, a620 skaffe sig varer og tjenesteydelser, a630 lave mad, a640 lave husligt arbejde, a660 hjælpe andre. Vigtige livsområder: a820 - skolegang, a839 enten være i gang med uddannelse eller være afklaret hermed, a845 finde, have og fratræde et job, a860 varetage basale økonomiske transaktioner. Kroppens Funktioner: Mentale funktioner: b117 intellektuelle funktioner, b122 generelle psykosociale funktioner, b126 - temperament og personlighed, b130 - energi og handlekraft, b134 søvn, b140 opmærksomhed, b164 overordnede kognitive funktioner. Sanser og smerter: b syn, b230 - hørelse, b280 opfattelse af smerte. Stemme og tale: b310 stemme, b32o udtale. Kardiovaskulære, hæmatologiske, immunologiske og respiratoriske funktioner: b440 - respiration, b455 udholdenhed. Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 8

9 Bilag 1 - fortsat Fordøjelse, stofskifte og hormonsystemer: b520 afføring. Urinveje og kønsorganer: b620 vandladningsfunktioner, b640 seksualfunktioner. Bevægeapparatet: b730 muskelstyrke, b735 muskeltonus. Omgivelser: Støtte og kontakt: e310 opvækstfamilie, e320 - venner, e325 - bekendte, ligesindede, kolleger, naboer og medlemmer af lokalsamfundet, e399 andre. Holdninger: e410 individuelle holdninger i familien, e420 individuelle holdninger blandt venner, e440 individuelle holdninger blandt personer, omsorgsgivere og personlige hjælpere. Tjenester, systemer og politikker: e540 tjenester, systemer og politikker vedrørende transport, e570 tjenester, systemer eller politikker vedrørende social sikring. Personlige faktorer: Personlige faktorer, som vurderes at have betydning for funktionsevnen beskrives kvalitativt. Kan være køn, alder, mestringsevne, livsverden og livserfaring. Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 9

10 Bilag 2 Bilag 2 - Et eksempel på hvordan ICF kan anvendes til systematisk kortlægning Navn: Cpr.nummer: Udfyldt dato: Af: Deltagelse (ʺledeordʺ, der kan anvendes ved udfyldelse af ressourcer og begrænsninger : varetager/deltager i, ja,nej) Ressourcer Begrænsninger Tjekliste Kommunikation Interpersonel samspil Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab Aktiviteter (ʺledeordʺ: udfører, ja/nej) Ressourcer Begrænsninger Tjekliste Læring og anvendelse af viden Almindelige opgaver og krav bevægelse og færden Omsorg for sig selv Husførelse Vigtige livsområder (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 10

11 Bilag 2 - fortsat Omgivelsesfaktorer (ʺledeordʺ = tilgængeligt og til rådighed) Ressourcer Begrænser Tjekliste Støtte og kontakt Holdninger Tjenester, systemer og politikker Personlige faktorer er ikke klassificeret og beskrives derfor kvalitativt Køn Alder Mestringsevne Kompetencer Livshistorie Konklusion - Fokus på udvalgte områder Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 11

12 Bilag 3 Bilag 3 - Eksempler på hvordan man kan anvende ICF til vurdering af individuelle forløb. ICF beskriver som nævnt funktionsevne ud fra en bestemt standard for ʺdet normaleʺ. Ud fra valget af kategorier besluttes det sammen med borgeren, hvad der er brug for at arbejde videre med, og hvordan det skal tilrettelægges. Som undersøgelsesredskab har Projekt ForSpring bl.a. anvendt COPM til at identificere individuelle aktivitets - og udviklingsønsker for borgeren mhp.at tilrettelægge indsatsen (11). Redskabet er baseret på borgerens egen vurdering af betydningen af en konkret daglig aktivitet, af undførelsesniveau, af tilfredshed med udførelse af aktiviteten og af ændringer. Navn og Cpr.nr. Udfyldt af og dato (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 12

13 Bilag 3 - fortsat COPM/aktivitetsproblem Vil blive bedre til at være arbejdsgiver Kategori Kode Opmærksomhed b140 Definition som den er beskrevet i ICF Specifikke mentale funktioner bestemmende for fokusering på eksterne stimuli eller indre oplevelser så længe som nødvendigt Præcisering af indsatsområde - individuelt Koncentrere sig om at blive færdig med udfyldelse af hjælperskema til kommunen Hvordan tilrettelægges indsatsen? Tilrettelæggelsen foregår ved brug af planlægningsskema, hvor bl.a. metode til løsning af opgaven, relevante ressourcer for opgaveløsning, tidsforbrug og succeskriterium bliver beskrevet. Medarbejder og den unge udarbejder hver et planlægningsskema. Disse bliver drøftet, hvorefter deltagerne udarbejder det endelige planlægningssekma med det indhold, som den unge finder rigtigt. Beskrivelse af kriterier, som er målbare ved projektes afslutning evt. midtvejs -såvel selvvurdering som medarbejders vurdering - laves i fællesskab a) lader forældrene tage sig af det, b) beder hjælperen om at gøre det, c)beder hjælperen om at det bliver gjort i fælleskab på en bestemt dag, d) gør det selv på en bestemt dag Ja/Nej COPM evaluering (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 13

14 Bilag 3 - fortsat COPM/aktivitetsproblem Kategori Kode Vil blive bedre til at være arbejdsgiver Gennemføre daglige rutiner a230 Definition som den er beskrevet i ICF Udføre simple, komplekse og sammensatte handlinger til planlægning, styring og gennemførelse af dagligt tilbagevendende rutiner eller pligter som f.eks at holde tider og lægge planer for særlige aktiviteter i løbet af dagen Præcisering af indsatsområde - individuelt Komme op om morgenen og møde til tiden Hvordan tilrettelægges indsatsen? Se tekst under b140 opmærksomhed Beskrivelse af kriterier, som er målbare ved projektes afslutning evt. midtvejs -såvel selvvurdering som medarbejders vurdering - laves i fællesskab a) beder hjælperen om at blive vækket hver morgen b) beder hjælperen om at stille vækkeur c) beder hjælperen om at chekke, at han er vågen d) kalder selv på hjælperen, når han skal op Ja/Nej COPM evaluering (fortsættes) Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 14

15 Bilag 3 - fortsat COPM/aktivitetsproblem Kategori Kode Definition som den er beskrevet i ICF Præcisering af indsatsområde - individuelt Hvordan tilrettelægges indsatsen? Beskrivelse af kriterier, som er målbare ved projektes afslutning evt. midtvejs -såvel selvvurdering som medarbejders vurdering - laves i fællesskab Ja/Nej COPM evaluering Ønsker at få mere styr på sin økonomi Skabe formelle kontakter p740 Skabe og opretholde særlige kontakter i formaliserede sammenhænge som med arbejdsgiver, professionelle eller tjensteydere Låne penge til at komme ud at rejse for og skal lave aftale med banken Se tekst under b140 opmærksomhed a) beder forældrene om at tage sig af det b) beder hjælperen om at kontakte banken c) fortæller hjælperen, hvad der skal siges til banken d) tager selv kontakt til banken og vender tilbage, hvis der er problemer Anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring 15

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag A. Temaerne i udredningsmetoden Bilag A Temaerne i udredningsmetoden 1 1.1 Temaerne i udredningen... 3 1.1.1 Baggrund for valg af temaerne...3 1.1.2 Fysisk funktionsnedsættelse...5 1.1.3 Psykisk funktionsnedsættelse...7 1.1.4 Socialt

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den 8. april 2005 ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den danske version af WHO s International Classification of Functioning, Disabiliy, and Health ICF er udgivet af WHO

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv Projektrapport Udarbejdet for Gigtforeningen af Helle Damgaard Møller, fysioterapeut, Master i Rehabilitering, med støtte fra Gigtforeningens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse

Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse Afsluttende rapport for projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse 2 Rapport for projekt ForSpring FORORD Gennem de sidste mange år er personer med funktionsnedsættelse

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET

YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET YDELSESBESKRIVELSE LINDEHUSET Beskrivelse af tilbud Lindehuset er et botilbud i henhold til Servicelovens 108 og støtten ydes efter Servicelovens 83 og 85. Borgerne på tilbuddet modtager rengøring efter

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Private leverandører af socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 til voksne i eget hjem Godkendt af Byrådet den 27. april 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Funktionsscore i udredningen Formål At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren. At give gode råd til, hvordan

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau

ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau Overordnet plan for udviklingsforløbet I det indledende arbejde inden kursisterne begynder, foretages nødvendig afklaring af rammer,

Læs mere