LEKSIKOGRAFISK TRADITION OG FORNYELSE: Digital revolution eller organisk reformisme? Lars Trap-Jensen NFL, Oslo 2013

Transkript

1 LEKSIKOGRAFISK TRADITION OG FORNYELSE: Digital revolution eller organisk reformisme? Lars Trap-Jensen NFL, Oslo 2013

2 1900 LEKSIKOGRAFISK REVOLUTION?

3 AKADEMIPRINCIPPET: Normerende, opdragende Alle grove, plumpe og liderlige Oord og Talemaader, som stride imod Ærbarheden thi de behøves ikke at vides for dem, der ikke skiøtte derom, og de som have lyst til at vide dem, lære dem nok foruden des VSO, J. Langebek

4 AKADEMIPRINCIPPET: Normerende, opdragende Selv den hyppigste Brug af et nydannet Ord, især i Talesproget, giver det ingen Auctorietet, og beviser intet for dets Brugbarhed i den rene tale og gode Stiil, eller for dets Optagelighed i en Ordbog, saalænge det støder et for Sprogbrugen dannet Øre og den finere Sprogsands Chr. Molbech, 2. udgave

5 AKADEMIPRINCIPPET: Normerende, opdragende Dette vulgære sprog truer i den sidste tid med at trænge ind i familierne... Ved her at have samlet noget af hvad der hører herhen, har jeg, næst efter at have haft et rent sprogligt formål, tillige i vort land villet henlede opmærksomheden på faren og søge at vække modstanden mod samme, og jeg antager, at når folk en gang have fået öjet åbnet for den utilbørlige overskridelse af grændsen, ville alle dannede mennesker være enige om at bandlyse gadesproget fra ethvert godt selskab og overlade det til gadedrenge og de Grundtvigianere, i hvis smag det falder V. Kristiansen: Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale,

6

7 DEN DESKRIPTIVE REVOLUTION jeg kan ikke først og fremmest spørge: bör det og det ord bruges?, men: bruges det, eller har det været brugt? ; hvis dette er tilfældet, optager jeg ordet, for så vidt hensynet til bogens omfang tillader det V. Dahlerup,

8 DEN DESKRIPTIVE REVOLUTION Die Bedeutung eines Wortes ist sein Gebrauch in der Sprache Wittgenstein 1953, Philosophische Untersuchungen 8

9 KORPUSREVOLUTIONEN The proper way to describe a word is to identify the grammatical constructions in which it participates and to characterize all of the obligatory and optional types of companions (complemements, modifiers, adjuncts, etc.) which the word can have in such constructions, in so far as the occurrence of such accompanying elements is dependent in some way on the meaning of the word being described Charles Fillmore,

10 KORPUSREVOLUTIONEN: DATA Brown (1960 erne): 1 mio. Press65 (1960 erne): 1 mio. Lancaster/Bergen/Oslo (1970 erne): 1 mio COBUILD (1985): 18 mio. DDO (1990 erne): 40 mio. BNC (1990 erne): 100 mio. COSMAS (2013): 8,7 mia. Google N-Grams Corpus (2013): 155 mia. 10

11 KORPUSREVOLUTIONEN: METODER 1960/1970 erne: konkordanser MI, Church & Hanks, 1989 ca. 1990: annoterede korpora (lemmatiserede, ordklassetaggede) skrå1 sb. skrå2 vb. skrå3 adj. ca. 2000: syntaktisk opmærkning (leksikalske profiler) præprocessering: overblik 11

12 KORPUSREVOLUTIONEN: LEKSIKOGRAFI betydningsopdeling lemmaselektion flerordsudtryk: idiomer, kollokationer valens, morfologisk/syntaktisk begrænsning nye ord, udtryk og betydninger domæner, sprogbrug velegnede citater 12

13 KORPUSREVOLUTIONEN: SAMMENFATNING videreudvikling af det deskriptive paradigme gradvis udvikling fra ca og frem bedre beskrivelser bedre ordbøger demokratisering eller slaphed? teknologien ændrer sig fra støttefunktion til præprocesserede mønstre leksikografens rolle ændrer sig fra omnipotent til kontrollør 13

14 DIGITAL REVOLUTION 1983: digitalisering af SAOB 1990 erne: CD-rom, PDA 2000-tallet meget hurtig udvikling onlineordbøger smartphones (iphone: 2007), tabletcomputere (ipad: 2010) 14

15 DIGITAL REVOLUTION påvirker alle leksikografisk virkelighed: indhold og præsentation adskilles 15

16 DIGITAL PUBLICERING E ks e m p el p å te ks ti ta le b o bl e 16

17 DIGITAL REVOLUTION påvirker alle leksikografisk virkelighed: indhold og præsentation adskilles nye oplysningstyper: udtale, reallyd, video og billeder hyperlink: henvisninger, fold ud/sammen, indhold pladsøkonomi: forkortelser, tilder, komprimeret stil 17

18 18

19 DIGITAL REVOLUTION: LEMMASELEKTION uendeligt antal opslagsord skal ordet med? nisseghetto, glokø, mimrepenge, kampsvede, twitterflirte, pizzahak, kvalmsk er der argumenter for at ordet ikke skal med? hvordan udvælges det næste ord i ordbogen? korpusfrekvens nomatchsøgninger sammenhæng? 19

20 DIGITAL REVOLUTION: BRUGERTILPASNING kort el. lang version produktion, reception, kognition m.m. selvstændige versioner: produktion, reception, til ekspert/lægperson, akademisk brug, særlige domæner osv. forudsætning: aktiv brugerindsats 20

21

22 DIGITAL REVOLUTION: ORDBOGENS FORM forsvinder ordbøger? integration med søgemaskiner, styresystemer, firmaers intranet, e-bogs-læsere, aviser, magasiner osv. osv. sprogteknologisk komponent: maskinoversættelse, tekstbehandlingsprogrammer, korrekturlæsning, tekstforbedring, browsere, osv. osv. 22

23 DIGITAL REVOLUTION: INTERAKTIVITET branding, trafik former: ordbog til bruger: forslag til nye artikler, svar på sproglige spørgsmål, spil, blog/nyhedssektion 23

24 24

25 DIGITAL REVOLUTION: INTERAKTIVITET branding, trafik former: redaktion til bruger: forslag til nye artikler, svar på sproglige spørgsmål, spil, blog/nyhedssektion bruger til redaktion: optage udtale (forvo.com, wordnik.com), uploade billedmateriale og lydfiler, redigere artikler helt eller delvis (wiktionary, urbandictionary), angive oversættelsesækvivalenter (Google translate, ABBYY Lingvo) kvalitet? 25

26 DIGITAL REVOLUTION: ØKONOMI kommerciel leksikografi brugerbetaling eller reklamefinansering? andre forretningsmodeller? apps offentlig leksikografi generel økonomisk afmatning i samfundet ny mode: fra projekt til drift 26

27 KONKLUSIONER fremtidens ordbøger vil ændre sig, måske forsvinde indhold og visning vil være endnu mere adskilt 27

28 DIGITAL PUBLICERING E ks e m p el p å te ks ti ta le b o bl e 28

29 KONKLUSIONER fremtidens ordbøger vil ændre sig, måske forsvinde indhold og visning vil være endnu mere adskilt fremtidens leksikografer vil stadig være ansvarlig for indhold sørger for adgang for eksterne udviklere (API, webservices) leverer dataindhold til sprogteknologer 29

30 KONKLUSIONER fremtidens ordbøger vil ændre sig, måske forsvinde indhold og visning vil være endnu mere adskilt fremtidens leksikografer vil stadig være ansvarlig for indhold sørger for adgang for eksterne udviklere (API, webservices) leverer dataindhold til sprogteknologer lever og har det godt! 30