THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Transkript

1 THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning Sprogforståelse I hele indskolingen har vi særligt fokus på at lære at læse det, der står. (afkode) Samtidig arbejder vi op gennem skoleforløbet med at styrke forståelsen af det læste. Det er ikke nok, at eleverne knækker læsekoden. De skal blive sikre læsere i alle fag for at lære fagets sprog at kende, så de kan tilegne sig viden i fagene. (Faglig læsning) Derfor har vi fokus på faglig læsning op gennem hele skoleforløbet i de forskellige fag, samtidig med, at eleverne hver dag hjemme læser spændende bøger, så deres afkodning automatiseres, og de får gode oplevelser ved at læse. Elevens læseudvikling sker i et samarbejde mellem skole og hjem. På skolen har faglærerne ansvar for at undervise i læsning i pågældende fag. Hjemme har forældrene ansvar for, at den daglige læsning i min. gennemføres. Skolebiblioteket Skolebibliotekarerne arbejder sammen med dansklærerne om at støtte elevernes læseudvikling. Dette bl.a. ved ugentlige udlånstimer, hvor eleverne på biblioteket kan få hjælp af bibliotekar og dansklærer til at finde relevante bøger. For de yngste elever handler skolebibliotekets vejledning primært om at finde bøger på den enkelte elevs niveau og samtidig ramme elevens interesser i forhold til handling og indhold. For de ældre elever forsøger bibliotekarerne at fastholde elevernes læseglæde ved at introducere dem for bøger, der er relevante for dem, ligesom der hver år sørges for indkøb af ny, tidssvarende litteratur. Forventninger til forældrene Det er i skolen, barnet får sin læseundervisning, men vi forventer, at forældrene aktivt arbejder med på skolens læsepolitik. Det vil konkret sige, at forældrene tager ansvar for, at der bliver læst dagligt i hele skoleforløbet, enten i et selvvalgt materiale eller et af læreren anvist materiale, og hjælper barnet med at få skrevet på læsekontrakten på elevintra (gældende for de klassetrin, der har læsekontrakt). I indskolingen er forældrene på en særlig måde inddraget i deres barns læsning: -Læs med dit barn -Læs for dit barn -Tal om det, I læser

2 -Hjælp med til, at barnet hele tiden har bøger på det af læreren anviste niveau. (Hjælp også med til, at bøgerne kommer retur til skolebiblioteket). På mellemtrinnet er barnet selv i stand til at læse, samt låne bøger. Her er forældrenes rolle at vise interesse for barnet læsning og motivere barnet. Dette gøres bl.a. ved at spørge ind til de bøger, barnet læser og samtale om handlingen. I udskolingen må det forventes, at eleven selvstændigt kan klare opgaven. Forældrenes interesse er stadig vigtig. Forventninger til elever Det forventes at alle elever læser hjemme hver dag, 6 dage om ugen. 0. klasse: 15 minutter dagligt (oplæsning af forældre, og af barnet, når det kan) klasse: 20 minutter dagligt klasse: 30 minutter dagligt klasse: 6-8 bøger årligt (inklusiv fælles værker) Dansklæreren opretter læsekontrakter på Elevintra i klasse og følger op på dem sammen med eleven. Faste tiltag, der medvirker til, at eleverne tilegner sig gode læsekompetencer: Læsebånd Alle elever på alle klassetrin deltager hvert skoleår i læsebånd i to perioder á seks uger, en periode i første halvår og en periode i andet halvår. Formålet er at styrke elevernes læsekompetence i alle fag. Læsebåndet ligger i de første 20 minutter hver morgen i perioden. I klasseteamet aftales, til hvilket fag læsningen knyttes i de forskellige uger. Det tilstræbes, at der fra 4.-9.klasse læses faglig læsning i mindst 3 af de 12 læsebåndsuger. Faglæreren har ansvar for materialer til faglig læsning i eget fag. Dansklæreren har ansvar for materialer til læsning knyttet til dansk. Materialer til den enkelte elev er forberedt og sikret i klassens øvrige timer. Den ansvarlige lærer sørger for, at der er ekstra bøger til rådighed i klasselokalet. Læsningen foregår hovedsageligt i bøger, men det kan i hver enkelt klasseteam aftales, om eleverne også må læse på pc, ipad eller andre tablets (ikke på smartphone). I læsebåndstid læses der, så tiden udnyttes maksimalt. Læsningen kan være individuelt eller i makkerpar. Læsningen foregår i klassen. Forebyggende indsats Skolens læsevejleder vejleder og rådgiver lærerne om læsning og læseforståelse i alle fag, samt hvordan testresultater kan omsættes til konkrete undervisningsaktiviteter, som bringer den enkelte elev videre i sin læseudvikling. Læsevejlederen deltager i klasseforældremødet i 0. klasse og på andre klassetrin, hvor der er læsning på dagsordenen, og vejleder her forældrene i, hvordan de bedst bakker op om deres barns læsning. Forældrene informeres om skolens læsepolitik og forventningerne til hjemmets indsats. Dansklæreren i 0., 1. og 2.klasse mødes med læsevejlederen en gang om måneden og drøfter læseundervisningen i den pågældende klasse. Der afholdes klasselæsekonferencer hvert skoleår i 0.-4.klasse. I konferencen deltager klassens dansk- og matematiklærer/0.klasses lærere, læsevejleder og skolens ledelse. På

3 konferencerne drøftes og aftales, hvilke indsatser, der kan støtte elevernes udbytte af undervisningen, samt hvilke elever, der har behov for særlige indsatser. I 0.klasses konference deltager der også en konsulent fra CBUR (PPR, Ballerup). Særlig indsats for elever i læsevanskeligheder Indsatser for elever i vanskeligheder drøftes løbende i klasseteams, som kan henvende sig til skolens støtteteam. Skolens støtteteam, der består af lærere med særlige funktioner i forhold til inklusion, drøfter på sine møder, hvilke indsatser, der er behov for i forhold til elever i vanskeligheder, herunder også elever i læsevanskeligheder. Umiddelbart efter de forskellige læsetests (se oversigten vedr. anvendelse af test på Thomasskolen) drøftes behovet for særlig indsats vedr. læsning i de forskellige klasser, og i samarbejde med dansklærer og forældre besluttes der særlige indsatser for enkeltelever i læsevanskeligheder. Indsatserne kan foregå som kursusforløb i støttecentret, længerevarende forløb i støttecentret eller støtte i klassen. Elever i læsevanskeligheder eller med risiko for læsevanskeligheder retestes i foråret for at følge op på, om den valgte indsats har gavnet, og for at vurdere, om der skal iværksættes andre tiltag. Formålet med læse/skrivearbejdet på 0. klassetrin At kunne læse og skrive små og store bogstaver (navn, lyd og form.) At kunne anvende bogstaverne i praksis til at afkode lydrette og lydnære ord. At kunne læse lydrette tekster med ord på to- tre bogstaver. At kunne skrive lydrette og lydnære ord på 2-3 bogstaver. At kunne se formålet med at lære at læse og bevare lysten til at læse og skrive. At udvikle ordforråd, begreber og forståelse. At kunne lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Fokus for undervisningen: Bogstavgennemgang Her lægges der vægt på navn, lyd og form. Der fokuseres på skrivegreb og skriveretning. Vokalerne indlæres først. Børnene gennemgår mange lytteøvelser, hvor de skal vurdere lydens placering i ordet. Ved konsonanterne startes med tydelige lyde, der placeres foran og efter vokalerne. Konsonanter har håndtegn. Der arbejdes primært med bogstavernes standardlyd.

4 Skrivning Under hele forløbet arbejdes der med legeskrivning, hvor børnene opfordres til at skrive de lyde, de kan høre, og hvor de kan fabulere frit. Læsning Så snart et barn skønnes parat til at læse, introduceres lette lydrette tekster, som læses højt i gruppe og for voksne. Børn, der knækker koden, vejledes i velegnede tekster, der understøtter deres fortsatte læseudvikling. Ordforråd, forståelse og selvstændig fortælling Under hele forløbet arbejdes der med ovenstående fx gennem oplevelser, dialogisk oplæsning, genfortælling, skuespil, sange og samtaler. Børn i risiko for dysleksi Børn, der efter dette forløb stadig har svært ved at høre rim. Børn, der har svært ved at huske bogstaverne og svært ved at danne synteser og analyser. Børn, der kun har få af ordets lyde med, når de skriver. Forældre, til elever i risiko for dysleksi, vejledes i at støtte barnet ligesom skolen tilbyder støtteundervisning med henblik på det enkelte barns behov. Testning: Se bilag Formålet med læse/skrivearbejdet på 1. klassetrin At kunne afkode og forstå letlæsningsbøger (lix 10-12) At kunne skrive selvstændige fortællinger med begyndelse, indhold og afslutning. Stavefejl er primært lydbevarende. At få kendskab til de mest almindelige danske konventioner (lydrækkefølger og stumme bogstaver) og at anvende disse i afkodning og stavning. At få kendskab til genrer: Eventyr og fagtekster der højtlæses eller læses selvstændigt. At få kendskab til brug af computer: Der arbejdes med de systemer, skolen abonnerer på. At udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. At kunne læse enkle tekster op med god artikulation. At kunne lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet.

5 Fokus for undervisningen: Læsning For tiden (2017) arbejdes der i 1.klasse med Den første Læsning: Bogstavbog, læsebog og arbejdsbog. Samtidig låner eleverne bøger efter lix, eller før lix- niveau (lydrette og lydnære bøger.) til læsetræning hjemme. Gennem året vurderes børnene i selvstændig læsning af lærer og støtteundervisningslærer. Forældrene informeres, når et barn rykker til højere lix. Bøgerne skal læses højt, og læsningen skal være flydende. Der arbejdes med makkerlæsning. Læsemakkerne kan skifte, da de skal være på samme niveau. Børnene deltager et lydkursus i grupper på 4-6 i løbet af 1. klasse. Her gennemgås de mest almindelige danske lydrækkefølger, stumme bogstaver, afvigelser af standardlyd og vokalforskydninger. Skrivning Bogstavernes form, skrivevej og placering automatiseres. Der arbejdes med børnestavning i frie skriftlige opgaver. Her skrives de lyde, børnene kan høre. Der lægges vægt på sætnings- og tekstopbygning. (Begyndelse, indhold og afslutning.) Ordforråd, forståelse, genrekendskab og selvstændig fortælling Under hele forløbet arbejdes der med ovenstående fx gennem oplevelser, oplæsning, skuespil, sange og samtaler. Børn i risiko for dysleksi Børn, der stadig har svært ved at anvende bogstaverne funktionelt, og hvor alderssvarende læsning ikke er flydende. Børn, hvor stavefejlene typisk er manglende bogstaver, eller at bogstaverne kommer i forkert rækkefølge. Der prioriteres forebyggende støtteundervisning for grupper af elever, der har brug for støtte til at øge sikkerheden i afkodningen. Forældre vejledes i at støtte børnenes læseskriveudvikling. Test: Se bilag

6 Formålet med læse/skrivearbejdet på 2. klassetrin At kunne afkode og forstå letlæsningsbøger (lix 12-20) At kunne skrive selvstændige fortællinger med begyndelse, indhold og afslutning. Stavefejl er primært lydbevarende. At anvende viden om til de mest almindelige danske konventioner (lydrækkefølger og stumme bogstaver) i afkodning og stavning. At få kendskab til genrer: F.eks. fabler, opskrifter og fortællinger, der højtlæses eller læses selvstændigt. At få kendskab til brug af computer: Der arbejdes med de systemer skolen abonnerer på. At udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. At kunne læse enkle tekster op med god artikulation. At kunne lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet. Fokus for undervisningen: I anden klasse arbejdes der i høj grad med en konsolidering og selvstændig brug af de læse- skriveteknikker, der blev introduceret i første klasse. Læsning Børnene følges ad i gennemgangen læsebog og arbejdsbog, p.t. (2017) Den første Læsning. Der arbejdes med præcisionslæsning, flydende læsning, forståelse, læseteknikker og genfortælling. Gennem hele året låner eleverne bøger med hjem efter lix niveau. Disse bøger er beregnet til højtlæsning for en voksen eller som selvstændig læsning. Der besvares spørgsmål gennem bogkassen på elevintra, og der er læsekontrakt, hvor man forpligter sig til at læse 20 min. om dagen. Eleverne arbejder stadig med læsemakker. Læsemakkere læser højt for hinanden og retter hinandens fejl. Der tages hensyn til niveau og arbejdstilgang i valg af læsemakker. Der læses typisk i biblioteksbøger efter lix-tal, samt de 21 frilæsningsbøger, der hører til læsebogen. Skrivning: Der arbejdes med den frie fortællings opbygning. Begyndelse, handling og afslutning. Ordklasser introduceres og der arbejdes funktionelt med endelser og sætningers opbygning. Ordforråd, forståelse, genrekendskab og selvstændig fortælling Under hele forløbet arbejdes der med ovenstående fx gennem oplevelser, oplæsning, selvstændig læsning, skuespil, sange og samtaler.

7 Børn i risiko for dysleksi Børnene udvikler ikke læsehastighed på alderssvarende niveau. Børnene læser flere fejl end andre. Typiske fejl er: Forkerte endelser, forkert bogstavrækkefølge, småord forveksles. Klassens læsebog kræver megen øvelse eller er for svær Stavning: Typiske fejl er: Forkerte endelser, forkert bogstavrækkefølge, småord forveksles. Der prioriteres forebyggende støtteundervisning for grupper af elever, der har brug for støtte til at øge sikkerheden i afkodningen. Forældre vejledes i at støtte børnenes læseskriveudvikling. Test: Se bilag Formålet med læsearbejdet på klassetrin at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster at skabe læsere med en aktiv læseindstilling at skabe læsere med stor læselyst Fokus for undervisningen i læsning i dansk Målet er, at eleverne skal kunne: Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier Ved afslutningen af 3. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 15-20) være mindst ord i minuttet. Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være mindst ord i minuttet. Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være mindst ord i minuttet. Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være mindst ord i minuttet. Fokus for undervisningen i læsning i matematik Målet er, at eleverne skal kunne Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer

8 Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Fokus for undervisningen i læsning i de øvrige fag: Målet er, at eleverne skal kunne Forstå og genkende den berettende teksttype Skelne mellem fakta, faktion og fiktion Være bevidste om deres udbytte af læsningen Have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje m.m. Formålet med læsearbejdet på klassetrin at konsolidere læseudviklingen ved at eleverne læser meget og varierede tekster at skabe læsere med en aktiv læseindstilling at de som læsere bevarer og udvider deres læselyst til forskellige genrer Fokus for undervisningen i læsning i dansk Målet er, at eleverne skal kunne: Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Anvende og beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier Kende og anvende forskellige læseteknikker Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Læse sig til danskfaglig viden Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

9 Udvikle og fastholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Læse (lette norske og svenske) tekster Ved afslutningen af 7. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst være mindst ord i minuttet. Ved afslutningen af 8. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst være mindst ord i minuttet. Ved afslutningen af 9. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst være mindst ord i minuttet. Fokus for undervisningen i læsning i matematik Målet er, at eleverne skal kunne: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater Skelne mellem definitioner og sætninger Fokus for undervisningen i læsning i de øvrige fag Målet er, at eleverne skal kunne: Skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper Anvende relevante notatteknikker i forhold til teksttyperne. 1. udgave, august 2017