5. semester Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster

Transkript

1 5. semester OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 5. semester Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster Ergoterapeutuddannelsen i Odense ERO-E16 Efterår

2 Indhold Indhold Temabeskrivelse Mål for læringsudbyttet Struktur og fagligt indhold Omfang i og fordeling af ECTS Centrale fag og indholdskomponenter Ergoterapi Sociologi Videnskabsteori Pædagogik Studieaktivitetsmodel Studieaktiviteter Teoretisk del Case opgave 1 Undersøgelse i relation til aktivitetsudførelse, sundhedsfremme og forebyggelse Trin 1. Introduktion Læringsmål og samarbejdsaftale Trin 2. Arbejde med case opgave Forberedelse til 1. besøg hos borger Trin 3: Formidling, feedback og refleksion Forberedelse af formidling og feedback Formidling og feedback Efterrefleksion Case opgave 2 Bolig og lokalmiljø Trin 1. Introduktion Læringsmål og samarbejdsaftale i studiegruppe og med borger - opfølgning fra case arbejde Trin 2. Arbejde med opgave Forberedelse til 2. besøg hos borger Afvikling af besøg databearbejdning og skriftlig opgave Problembaggrund Bilag 16 Aflevering af opgaven... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.3 Trin 3 Formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Efterrefleksion... 16

3 9. Case opgave 3 Hjælpemidler, Metoder og redskaber i hjælpemiddelformidling Trin 1. Introduktion Læringsmål og samarbejdsaftale i studiegruppe og med borger - opfølgning fra case arbejde Trin 2. Arbejde med opgave Arbejde med data og litteratursøgning Litteratursøgning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Formulering af den skriftlige opgave Problembaggrund Bilag 19 Aflevering af opgaven... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 9.3 Formidling, feedback og refleksion Del 1: Formidling til borger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Del 2: Formidling og feedback case opgaven Efterrefleksion Klinisk undervisning Indholdskomponenter Sundhedsvidenskabelige fag Naturvidenskabelige fag 3ECTS heraf 1 ECTS tværprofessionelle elementer Samfundsvidenskabelige fag 1 ECTS heraf 1 ECTS tværprofessionelle elementer Humanistiske fag 2 ECTS Studieaktiviteter Studieopgave a Studieopgave b Pædagogisk tilrettelæggelse De studerendes viden, færdigheder og kompetencer Forventningssamtale Midtvejsstatus Feedback skema Status og justering af personlige læringsmål Afsluttende evaluering Praktisk tilrettelæggelse Feedback redskab evaluering i den kliniske undervisningsperiode Godkendelse Retningslinjer for ekstern prøve 5. semester Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster Forudsætninger for prøven Tilmelding til prøven Prøvens udstrækning og form Praktisk situation i semesterprøve Disponering af tiden: Bedømmelse af læringsudbyttet... 27

4 11.5 Indhold og fremgangsmåde ved prøven Formelle krav Reeksamination... 28

5 1. Temabeskrivelse Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster. Temaet orienteres mod evidensbaseret ergoterapeutisk praksis i en social-, samfunds- og sundhedsfaglig helhedsforståelse. Fokus er på sundhedsfremme og forebyggelse som led i en rehabiliteringsproces med henblik på at fremme menneskers mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med fysisk, psykisk og social tilgængelighed for individer og grupper på samfundsniveau og i lokalmiljøer. Det kan være gennem kompenserende foranstaltninger som hjælpemidler, velfærdsteknologi og boligindretning samt tilpasning af omgivelser. Der arbejdes med udvikling af faglige, personlige og tværprofessionelle kompetencer i relation til kreativitet, kommunikation, innovation, og med fokus på vejleder-, konsulent- og leder rollen. 2. Mål for læringsudbyttet Målene for læringsudbyttet på semestret er hentet fra studieordningen. Viden V2. Kan forstå og reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom. V3. Har viden om og kan reflektere over teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper. V4. har viden om og kan reflektere over ergoterapeutiske undersøgelses- analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. V5. Har viden om sundhedssystemer og kan reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb. V6. Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning. V7. Har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom. V9. Kan reflektere over kreativitet og forklare innovation som metode til forandring af praksis, og beskrive implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper. V11. Kan beskrive metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan beskrive deres anvendelse. V12. Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen. V13. Kan forklare prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet. 5

6 Færdigheder F2. Vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale. F3. Udføre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan vurdere betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg. F6. Kan vurdere og begrunde ergoterapeutisk undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. F7. Anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis. F8. Mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge. F9. Anvende professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang ind tænke borgerens egne ressourcer. F11. Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations- og udviklingsarbejde. Kompetencer K1. Selvstændigt indgå i samarbejde og kan påtage sig ansvar for vurdering og prioritering af ergoterapeutiske indsatser. K3. Kan strukturere og diskutere ergoterapeutiske undersøgelse-, analyse, intervention og evalueringsmetoder indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation. K4. Kan håndtere udøvelsen af evidensbaseret praksis. K7. Kan identificere egne læringsbehov og udvikle, strukturere og diskutere egen viden og færdigheder. K8. Kan omsætte behov for at indgå i faglig udvikling gennem planlægning af projektarbejde af relevans for ergoterapi. K9. Kan diskutere og indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab. K11. Håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere. K12. Håndtere selvstændigt at indgå i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb. K13. Kan planlægge og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. 6

7 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang i og fordeling af ECTS 5. semester har 30 ECTS, 15 teoretiske ECTS og 15 kliniske ECTS, heraf indgår 5 ECTS inden for tværprofessionelle elementer (se studieordningen). Undervisningen er fordelt så de første 10 uger er teoretiske og de sidste 10 uger i semesteret er klinisk undervisning, hvorefter der afholdes eksamen. ersion.pdf Fag ECTS Workload Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapi 10 Klinisk undervisning Herunder tværprofessionelle elementer 3 ECTS Videnskabsteori 2 9 Naturvidenskabelige fag 3 84 Klinisk undervisning Herunder tværprofessionelt element 1 ECTS 3 Samfundsvidenskabelige fag 3 84 Klinisk undervisning Herunder tværprofessionelle elementer 1 ECTS sociologi 2 1 Humanistiske fag 3 84 Klinisk undervisning 2 pædagogik 1 I alt 30 ECTS Centrale fag og indholdskomponenter Ergoterapi Personlige læringsmål refleksioner og egne læringsbehov Rolle som vejleder, konsulent og ledelse af grupper Kulturens betydning i meningsfulde aktiviteter Vurdering af motoriske og processuelle færdigheder Case arbejde Sundhedspolitiske rammer for det Ergoterapeutiske arbejde 7

8 Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Bolig, lokalmiljø og tilgængelighed Kvalitetssikring af de ergoterapeutiske indsatser Opmåling og tegning af bolig Kompensatoriske foranstaltninger Velfærds- og kommunikationsteknologi Hjælpemidler, hjælpemiddelsystemer og hjælpemiddelformidling Myndighedsfunktion Innovation i relation til omgivelserne (hjælpemidler) Sociologi Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedssystemer og organisering af de sundhedsfaglige områder Borgerorganisationernes rolle Bolig og lokalmiljø Boformer leve-bo miljøer Handicap og samfund Kompensatoriske foranstaltninger Videnskabsteori Evidens i sundhedsfremme og forebyggelse Journal Club Videnskabsteoretisk metodik i skriftlige opgaver Litteratursøgning Pædagogik Projektarbejde i grupper Gruppedannelse Sundhedspædagogik Pædagogisk forberedelse til borgerbesøg og borgerorganisationer. 8

9 4. Studieaktivitetsmodel I studieplan for 5. semester beskrives de obligatoriske delaktiviteter. generel introduktion til semesteret undervisning laboratorium formidling klinisk undervisning eksamen feedback tværprofessionelt samarbejde Kategori 1 Kategori 2 læringssamarbejde mellem studerende øvelse i laboratorium casearbejde efterbearbejdning af klinisk undervisning feedback borgerbesøg formidling præsentation vejledning Deltagelse af underviser og studerende Initieret af underviser 379 timer Deltagelse af studerende Initieret af underviser 246 timer feedback studiebesøg åben rådgivning Kategori 4 Deltagelse af studerende og underviser Initieret af studerende 40 timer Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 175 timer videndeling formidling studentermiljø-aktiviteter studiegrupper egen forberedelse til eksamen forberedelse og efterbehandling af undervisning portfolio arbejde 9

10 5. Studieaktiviteter 5. semester er organiseret i en teoretisk del de første 10 uger og derefter 10 ugers kliniske undervisning, semesteret afsluttes med en prøve for hele semesteret. teoretisk undervisning og casearbejde klinisk undervisning eksamen Case opgave 1 Case opgave 2 Case opgave 3 Klinisk undervisning Undersøgelse i relation til aktivitetsudførelse, sundhedsfremme og forebyggelse Ca. 3 uger Bolig og lokalmiljø Ca. 3 uger Hjælpemidler, metoder og redskaber i hjælpemiddelformidling Ca. 4 uger 10 uger Rammer for sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag - Lifestyle Redesign - Forebyggende hjemmebesøg Ergoterapeutiske roller OTIPM Vurdering af motoriske og processuelle færdigheder Borgerorganisationer Bolig og lokalmiljø Tilgængelighed, boligtilpasning og myndighedsfunktion Housing Enabler Opmåling og tegning Rammer for kompenserende foranstaltninger. Udarbejde ansøgning på boligtilpasning Hjælpemiddelformidling og myndighedsfunktion Hjælpemidler og hjælpemiddelsystemer Teknologi Metoder og redskaber til hjælpemiddelformidling Udarbejde ansøgning på hjælpemiddel Innovation videreudvikling af hjælpemidler Forberedelse til klinisk undervisning Forberedelse af klinisk undervisning Arbejde med egne læringsmål Studieopgave a og b 10

11 6. Teoretisk del 10 første uger med teoretisk del er opbygget i 3 case opgaver med emnerne sundhedsfremme og forebyggelse, bolig og lokalmiljø og metoder og redskaber i hjælpemiddelformidling. 7. Case opgave 1 Undersøgelse i relation til aktivitetsudførelse, sundhedsfremme og forebyggelse Arbejdet med case opgave 1 retter sig mod temaet sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at fremme menneskers mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 7.1 Trin 1. Introduktion Introduktion til og gennemgang af emneområdet i case tema 1. Dannelse af studiegrupper på 3-4 studerende. De samme studiegrupper vil arbejde sammen i alle tre case opgaver igennem 5. semester. Som udgangspunkt indgår den samme borger i alle de 3 case opgaver Læringsmål og samarbejdsaftale Udarbejdelse af personlige læringsmål: Hver studerende udarbejder personlige læringsmål for case arbejde 1 Læringsmålene skal fremlægges for gruppen Læringsmål og samarbejdsaftale i studiegruppen Udarbejdelse af samarbejdsaftale i de enkelte grupper: Der formuleres fælles faglige mål, som er retningsvisende for gruppens arbejde. Gruppen tilrettelægger og understøtter case arbejdet, så den enkelte studerende arbejder med både personlige og fælles læringsmål. Gruppen udarbejder Aktivitets- og milepælsplan for Case-arbejdet Samarbejdsaftalen i studiegrupperne udarbejdes med udgangspunkt i en udleveret skabelon. 7.2 Trin 2. Arbejde med case opgave Forberedelse til 1. besøg hos borger. Grupperne planlægger en undersøgelse af borgeren i borgerens omgivelser med afklaring af ressourcer og begrænsninger i den klientcentrerede udførelsessammenhæng. I undersøgelsen skal grupperne gøre brug af relevant teoretisk viden og omsætte denne i forberedelsen af undersøgelsessituationen. Grupperne skal gøre brug af video og/eller foto ved besøget, til det videre arbejde. Der er vejledning forud for besøg hos borger, hvor forberedelsen til besøget drøftes, samt læringsmål og samarbejdsaftale for projektgruppens arbejde præsenteres (se 7.1.1) 11

12 Inden mødet med borgeren forberedes: anvende tilgængelige oplysninger om borger til planlægning af besøget overvejelser og konkret planlægning af kontakterne, undersøgelsen af og tilgangen til borger samt rollefordeling i gruppen inden besøg hos borger. ringe til borger for konkret aftale om besøg hos borger og om muligt yderligere informationer Interview om borgers hverdagsliv og borgers sundhed, helbred og mestringsevne observation af aktivitetsudførelse og vurdering af motoriske og processuelle færdigheder samarbejdsaftaler med borgeren, samtykkeerklæring og etiske overvejelser omkring video/foto afvikling af besøg De studerende indsamler data ved brug af planlagte undersøgelsesmetode(r), undersøgelsesredskab(er) og der kan suppleres i situationen, hvis det findes relevant databearbejdning og udarbejdelse af skriftlig opgave Efter 1.besøg hos borger dokumenteres data fra vurderings og målsætningsfasen (OTIPM), så de kan anvendes i det videre case arbejde i semesteret. Der er åben rådgivning i case arbejdets trin 2. Skriftlig opgave: Den skriftlige opgave sendes til underviser og skal indeholde: Præsentation af personen f.eks. ved brug af de 10 dimensioner (OTIPM) og inddrag begreber fra sundhedsfremme og forebyggelse Beskriv kort aktiviteterne i borgerens hverdagsliv og begrund valg af observeret opgave (r) ud fra borgerens rapporterede og prioriterede styrker og problemer ved aktivitetsudførelse Beskriv kort borgerens sociale og fysiske omgivelser og relater det til de omgivelser opgaven udføres i Definere og beskrive handlinger i opgaven/-erne som borgeren udfører effektivt og ikke effektivt, ved at beskrive aktuelt observeret udførelsesniveau, overordnet udgangspunkt for udførelsen og specifikt udgangspunkt for udførelsen Afklare og fortolke årsager med udgangspunkt i Anne Fishers begrebsmodel Bilag: Beskrive og begrunde ønsker om feedback Den skriftlige opgave må maksimalt have 9600 anslag incl. mellemrum og skal følge Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt. 5.pdf Den skriftlige opgave afleveres efter aftale med underviser, med efterfølgende upload til gruppens mappe i its-learning. 12

13 7.3 Trin 3: Formidling, feedback og refleksion Forberedelse af formidling og feedback Formidlingen er af min. varighed. Grupperne læser en tildelt skriftlig opgave og forbereder feedback, som formidles mundtligt. Gruppen forbereder til formidlingen: en kort præsentation af borgeren, med præcision af nødvendige og meningsfulde aktiviteter En uddybning og illustration med udvalgte videoklip eller foto af handlinger i opgaven/-erne, som borgeren udførte effektivt og ikke effektivt. En fremlæggelse af den konkrete beskrivelse af observeret udførelsesniveau, overordnet udgangspunkt for udførelsen og specifikt udgangspunkt for udførelsen. Årsag/-er til at borgeren udførte opgaven/-erne ikke effektivt Formidling og feedback Formidlingen afvikles på ½ hold med deltagelse af underviser. Indhold 10 min: Gruppens præsentation 7 min: Mundtlig feedback fra en anden gruppe på gruppens præsentation og skriftlige opgave 10 min: Mundtlig feedback fra underviser på præsentation og ud fra Bilaget Efterrefleksion De enkelte grupper efterbearbejder deres skriftlige opgave med udgangspunkt i den givne mundtlige feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades til egen port folio mappe og individuelt i Case-opgave 1 s opgavemappe. Den enkelte studerende foretager i gruppen en systematisk gennemgang inden for emneområdet: Hvilken viden har jeg tilegnet mig inden for casens tema: sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at fremme menneskers mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Hvilke færdigheder har jeg afprøvet? Hvilke kompetencer har jeg tilegnet mig? Hvad kom jeg videre med? Hvor har jeg opmærksomhedspunkter i forhold til min ergoterapeutiske praksis, professionelle relationer og -opgaver? Andre refleksioner relateret til dette emneområde og casearbejde. Gruppen tilrettelægger arbejdet, så det samlet bidrager til opnåelse af mål for læringsudbytte på 5. semester. 13

14 8. Case opgave 2 Bolig og lokalmiljø Arbejdet med case opgave 2 retter sig mod temaet Bolig og lokalmiljø med henblik på at fremme menneskers mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 8.1 Trin 1. Introduktion Introduktion til og gennemgang af emneområdet i case arbejde 2. Arbejdet med case 2 foregår i samme gruppe som case arbejde Læringsmål og samarbejdsaftale i studiegruppe og med borger - opfølgning fra case arbejde 1. Samarbejdsaftalen og personlige læringsmål for den enkelte studerende og for studiegruppen diskuteres og justeres, ud fra efterrefleksion over case 1 arbejdet og ift. case opgave 2. Samarbejdsaftale med borger gennemgås i gruppen ud fra studiegruppens erfaringer fra case 1 arbejdet. Gruppen inddrager erfaringerne fremadrettet i samarbejdet med borgeren. Gruppen tilpasser Aktivitets- og milepælsplan for case arbejdet i case opgave Trin 2. Arbejde med opgave Forberedelse til 2. besøg hos borger. Grupperne planlægger en undersøgelse af tilgængelighed i borgerens nærmiljø og tilgængelighed i boligen i relation til borgerens aktiviteter i hverdagen, samt borgerens brug af hjælpemelder i relation til borgerens aktiviteter i hverdagen (til case opgave 3). Grupperne overvejer og planlægger kontakterne med borgeren. I overvejelser og konkret planlægning af telefonkontakt, besøget inkl. undersøgelser skal grupperne gøre brug af relevant teoretisk viden og omsætte denne dette i afviklingen af kontakterne med borgeren. I planlægningen og gennemførelsen af besøget og undersøgelser ift. temaet Bolig og lokalmiljø tages udgangspunkt i en foreløbig problemformulering. Grupperne udarbejder en foreløbig problemformulering rettet mod bolig og lokalmiljø på baggrund af nuværende kendskab til borgeren. Grupperne søger relevant litteratur med udgangspunkt i emne og problemformulering. De enkelte studerende i gruppen foretager litteratursøgning og præsenterer fund for resten af gruppen. Der er åben rådgivning i case arbejdets trin 2. Før besøget ringes til borgeren for konkret aftale og evt. yderligere informationer, til planlægning af besøget hos borgeren. De studerende skal aftale tid, sted og omfang ift. Bolig og nærmiljø, suppleret med informationer borgerens brug af hjælpemidler. Inden besøget hos borgeren forberedes: Valg af undersøgelsesmetode(r) og redskab(er) relateret til bolig og lokalmiljø, samt brug af hjælpemidler. Samtykkeerklæring ved video/foto opfølgning fra case opgave 1 og evt. uddybning ift. case opgave 2. 14

15 8.2.2 Afvikling af besøg De studerende indsamler data ved brug af planlagte undersøgelsesmetode(r), undersøgelsesredskab(er) og der kan suppleres i situationen, hvis det findes relevant Databearbejdning og skriftlig opgave Den skriftlige case opgave skal udarbejdes efter IMRAD opbygning og udvalgte metodiske krav. Der er åben rådgivning i og vejledning i arbejdet med den skriftlige opgave casearbejdets trin 2. Case opgaven skal indeholde: Problembaggrund Problembaggrund, herunder en kort præsentation af borgeren, der skal indgå litteratur og forskningslitteratur i problembaggrunden. Problemformulering (i relation til casens tema) Metode En kort beskrivelse af hvordan der er indhentet empirisk data. De valgte metoder fremgangsmåder begrundes kort og med angivelse af anvendte referencer. Analyse af empiri, herunder bearbejdning og systematisering af data. Der søges, udvælges, anvendes litteratur inden for gruppens emne. Søgestrategi og søgeprofil vedlægges som bilag. Teori En angivelse af hvilke teorier, modeller, faglig viden, forskningsviden (viden generel lovgivning og forskningsbaseret viden) der anvendes til at forstå problemet. Det skal fremgå og være begrundet kort, hvilke elementer af teorierne, modeller mm., der anvendes til at belyse problemet eller elementer af problemet. Resultater præsentation af de væsentligste resultater, som bidrager til belysning af problemformuleringen Diskussion Diskussion af de væsentligste resultater Medinddragelse og argumentation ud fra de teorier/modeller gruppen har angivet i metode afsnittet Konklusion Svar på problemformuleringen. Den skriftlige opgave må max. fylde anslag. 15

16 Opgaven skal følge Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt pdf Bilag 1. Søge- og udvælgelsesstrategi samt søgeprofil for litteratursøgning. 2. Tegning af opmålt bolig/boligområder, hvor der enten allerede er foretaget eller, hvor boligtilpasning er relevant, inkl. adgangsforhold. Forhold i det opmålte område og målangivelser, der har betydning for borgerens tilgængelighed og anvendelse, skal fremgå. 3. Ansøgning om boligtilpasning. Opgaven afleveres efter aftale med underviser. 8.3 Trin 3 Formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Formidlingen er af min varighed. Grupperne læser en tildelt skriftlig opgave og forbereder gruppens feedback, som formidles mundtligt. Første del - forberedelse: Grupperne læser underviserens feedback på opgaven og bilag 3 (ansøgning). Grupperne udarbejder derefter spørgsmål til underviserens feedback. Grupperne tilrettelægger en kort præsentation af borgeren, samt de vigtigste forhold i relation til Bolig og lokalmiljø. Alle grupper fra samme halve hold skal skimme de øvrige gruppers opgaver samt feedback fra underviser. Grupperne giver skriftlig feedback på Bilag 1 og 2 som afleveres til gruppen, samt forbereder afklarende spørgsmål til en gruppes opgave. Anden del - afvikling: Formidlingen afvikles på ½ hold med deltagelse af underviser. Indhold 5 min: Gruppens præsentation 7 min: Feedback på den mundtlige præsentation fra 2 andre grupper (indhold og formidling), samt afklarende spørgsmål til opgaven. 10 min: Underviser giver feedback på det metodiske i gruppens opgave Efterrefleksion De enkelte grupper efterbearbejder opgaven med udgangspunkt i den givne feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades i egen port folie mappe og individuelt i Case-opgave 2 s opgavemappe. Den enkelte studerende foretager i gruppen en systematisk gennemgang inden for emneområdet: Hvilken viden har jeg tilegnet mig inden for casens tema: Bolig og lokalmiljø? Hvilke færdigheder har jeg afprøvet? Hvilke kompetencer har jeg tilegnet mig? Hvad kom jeg videre med? 16

17 Hvor har jeg opmærksomhedspunkter i forhold til min ergoterapeutiske praksis og professionelle relationer og -opgaver? Andre refleksioner relateret til dette emneområde og casearbejde Gruppen tilrettelægger arbejdet, så det samlet bidrager til opnåelse af mål for læringsudbytte på 5. semester. 9. Case opgave 3 Hjælpemidler, Metoder og redskaber i hjælpemiddelformidling Arbejdet med case opgave 3 retter sig mod temaet Hjælpemidler, Metoder og redskaber i hjælpemiddelformidling med henblik på at fremme menneskers mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 9.1 Trin 1. Introduktion Introduktion til og gennemgang af emneområdet i case arbejde 3. Arbejde med Case 3 foregår i samme gruppe som case arbejde Udvikling af hjælpemiddel til borger. I case 3 forløbet indgår et afgrænset udviklingsprojekt. Grupperne arbejder med forbedring af et af borgerens hjælpemidler eller er en udvikling af et nyt hjælpemiddel til borgeren. Udviklingsprojektet tager afsæt i de studerendes kendskab til borgeren, borgerens hjælpemidler og borgerens udfordringer med deltagelse aktivitet og i hverdagslivet, samt evt. ønsker om forandring. Der er sparring og feedback i udviklingsforløbet. Formidling til borger Det forbedrede eller udviklede hjælpemiddel formidles ved et afsluttende besøg hos borgeren, hvor resultatet formidles og de studerende har en dialog med borgeren om løsningens potentiale og relevans for borgeren. Udviklingsprojektet og formidlingen indgår som et selvstændigt Bilag i case opgaven, men er i øvrigt ikke en del af opgaven. Der skal ikke være sammenhæng mellem problemformulering og dette bilag Læringsmål og samarbejdsaftale i studiegruppe og med borger - opfølgning fra case arbejde 2. Samarbejdsaftalen og læringsmål for studiegruppen diskuteres og justeres ved behov, ud fra efterrefleksion af arbejdet med case 1 og 2, samt ift. case opgave 3. Samarbejdsaftale med borger gennemgås i gruppen ud fra studiegruppens erfaringer fra case 1 og 2 arbejdet. Gruppen inddrager erfaringerne fremadrettet i samarbejdet med borgeren Gruppen tilpasser Aktivitets- og milepælsplan for case arbejdet i opgave 3. 17

18 9.2 Trin 2. Arbejde med opgave Arbejde med data og litteratursøgning Ud fra de to tidligere besøg, samt video/foto, identificerer de studerende problemstillinger ift. Hjælpemidler, metoder og redskaber til hjælpemiddelformidling. Gruppen udarbejder en foreløbig problemformulering rettet mod temaet Hjælpemidler, metoder og redskaber til hjælpemiddelformidling på baggrund af nuværende kendskab til borgeren. Gruppen søger relevant litteratur med udgangspunkt i emne og problemformulering. De enkelte studerende i gruppen foretager litteratursøgning og præsenterer fund for resten af gruppen. Gruppen identificerer de undersøgelsesmetoder, der er anvendt til at indhente data fra tidligere kontakter med borgeren, der kan indgå i opgavens bidrage til belysning af den valgte problemformulering. Ligeledes identificerer gruppen data som kan indgå i problembaggrund. Gruppen gør brug af relevant teoretisk viden og omsætter denne i overvejelser vedr. undersøgelse og i relation til arbejdet med case opgaven i øvrigt Databearbejdning og skriftlig opgave Den skriftlige case opgave skal udarbejdes efter IMRAD opbygning og udvalgte metodiske krav. Der er åben rådgivning i og vejledning i arbejdet med den skriftlige opgave case arbejdets trin 2. Case opgaven skal indeholde: Problembaggrund Problembaggrund, herunder en kort præsentation af borgeren,der skal indgå litteratur og forskningslitteratur i problembaggrunden. Problemformulering (i relation til casens tema) Metode En kort beskrivelse af hvordan der er indhentet empirisk data. De valgte metoder fremgangsmåder begrundes kort og med angivelse af anvendte referencer. Analyse af emperi, herunder bearbejdning og systematisering af data. Der søges, udvælges, anvendes litteratur inden for gruppens emne. Søgestrategi og søgeprofil vedlægges som bilag. Teori En angivelse af hvilke teorier, modeller, faglig viden, forskningsviden (viden generel lovgivning og forskningsbaseret viden) der anvendes til at forstå problemet. Det skal fremgå og være begrundet kort, hvilke elementer af teorierne, modeller mm., der anvendes til at belyse problemet eller elementer af problemet. Resultater 18

19 Præsentation af de væsentligste resultater, som bidrager til belysning af problemformuleringen Diskussion Diskussion af de væsentligste resultater Medinddragelse og argumentation ud fra de teorier/modeller gruppen har angivet i metode afsnittet Konklusion Svar på problemformuleringen. Den skriftlige opgave må max. fylde anslag. Opgaven skal følge Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt pdf Bilag 1. Søge- og udvælgelsesstrategi samt søgeprofil for litteratursøgning 2. Ansøgning om hjælpemidler. 3. Der skal i opgaven vedlægges et bilag, hvor der beskrives hvilke elementer/dele af opgaven, der ønskes særligt fokus på i feedbacken. 4. Produktillustration af udviklet hjælpemiddel. Centrale faglige overvejelser bag valg af problem, der skal løses samt løsning. Opgaven afleveres efter aftale med underviser. 9.3 Trin 3. Formidling, feedback og refleksion Formidling og feedback Forberedelse: Hver gruppe giver skriftlig feedback en anden gruppes opgave, ud fra udleveret feedbackskema. Bilag 3 inddrages i feedback arbejdet. Derudover gives feedback på Bilag 1. Grupperne læser den skriftlige peer-feedback og undervisers feedback på Bilag 2 (ansøgning). Gruppen udarbejder spørgsmål til den givne feedback. Alle grupper fra samme halve hold skal skimme de øvrige gruppers opgaver og den givne feedback. Grupperne forbereder afklarende spørgsmål til en gruppes opgave. Grupperne tilrettelægger en kort præsentation borgerens hjælpemidler og udfordringer med deltagelse og hverdagsliv med relevans for den udviklede løsning samt løsningen. (max. 5 min.) Afvikling: Formidlingen afvikles på ½ hold med deltagelse af underviser (facilitator). Indhold: 5 min: Gruppens præsentation 19

20 2 min: Feedback på indholdet i den mundtlige præsentation fra en anden gruppe. 15 min: Feedback gruppen giver peer-feedback på det metodiske i gruppens opgave. Gruppens spørgsmål til peer-feedback, samt andre gruppers afklarende spørgsmål til opgaven. Underviser giver feedback på peer-feedback Efterrefleksion De enkelte grupper efterbearbejder opgaven med udgangspunkt i den givne feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades i egen port folie mappe De enkelte grupper efterbearbejder opgaven med udgangspunkt i den givne feedback og dialog fra formidlingen. Den endelige opgave uploades i egen port folie mappe og individuelt i Caseopgave 3 s opgavemappe. Den enkelte studerende foretager i gruppen en systematisk gennemgang inden for emneområdet: Hvilken viden har jeg tilegnet mig inden for casens tema: Hjælpemidler, Metoder og redskaber i hjælpemiddelformidling? Hvilke færdigheder har jeg afprøvet? Hvilke kompetencer har jeg tilegnet mig? Hvad kan jeg videre med? Hvor har jeg opmærksomhedspunkter i forhold til min ergoterapeutiske praksis og professionelle relationer og -opgaver? Andre refleksioner relateret til dette emneområde og case arbejde? 10. Klinisk undervisning 5. semester har 30 ECTS, 15 teoretiske ECTS og 15 kliniske ECTS, heraf indgår 5 ECTS inden for tværprofessionelle elementer. Den kliniske undervisning dækker 10 uger svarende til 15 ECTS: Sundhedsvidenskabelige fag 9 ECTS heraf 3 ECTS tværprofessionelle elementer. Naturvidenskabelige fag 3 ECTS heraf 1 ECTS tværprofessionelle elementer. Samfundsvidenskabelige fag 1 ECTS heraf 1 ECTS tværprofessionelle elementer. Humanistiske fag 2 ECTS. Undervisningen er fordelt så de første 10 uger er teoretiske og de sidste 10 uger i semesteret er klinisk undervisning, hvorefter der afholdes eksamen. Der arbejdes i kliniskundervisning hen mod semestrets samlede læringsudbytter, og der gives feedback i relation til læringsudbytterne til den studerende Indholdskomponenter Sundhedsvidenskabelige fag Ergoterapiteori 9 ECTS heraf 3 ECTS tværprofessionelle elementer indgå i et praksisfællesskab, agere i, reflektere over og respektere stedets ansvarsområde, arbejdsprocedure og kunne forklare prioriteringer i givne rammebetingelser. 20

21 strukturere og diskutere ergoterapeutens ansvarsområde og arbejde med patient/borger i en systematisk ergoterapeutisk arbejdsproces både i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv strukturere, diskutere, udføre, dokumentere og reflektere over ergoterapeutiske undersøgelser forstå og reflektere over borgerens mål og indgå i tværprofessionel og tværsektoriel dialog herom vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutisk intervention og samarbejde på individ og gruppeniveau i relevante kontekster evaluere, justere og dokumentere intervention og håndtere udøvelse af evidensbaseret praksis samarbejde med borger, anvende og mestre situationsbestemt kommunikation, vejledning, rådgivning og samarbejde om at skabe sammenhængende forløb mestre at samarbejde med andre professioner og sektorer og selvstændigt håndtere dialog med udgangspunkt i aktiviteters betydning og påtage sig ansvar for vurderinger og prioriteringer i det individuelle forløb anvende og reflektere over Informations- og kommunikationsteknologi og professionsrelevant teknologi i intervention og dokumentation forstå kreativitet og innovation som metode til forandring i praksis og kendskab til implementering af innovative løsninger på aktivitetsproblemer beskrive metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i innovations og udviklingsarbejde Naturvidenskabelige fag 3ECTS heraf 1 ECTS tværprofessionelle elementer Anatomi og fysiologi som begrundelse for ergoterapeutisk intervention relateret til udvalgte patienter/borgeres sundheds- og sygdomstilstand på det kliniske undervisningssted opbygning af bevægeapparatet (led, muskler, nerver, kar) opbygning af nervesystemet (centrale og perifere nervesystem) og dets funktion herunder også det autonome nervesystem bevægeapparatets funktion og den fysiologiske baggrund for opvarmning, led bevægelighed og musklernes arbejds- og træningsformer nervesystemets funktion og forståelsen af sanser og smerters påvirkning på kognitive, affektive og fysiske funktioner Samfundsvidenskabelige fag 1 ECTS heraf 1 ECTS tværprofessionelle elementer Samfundsvidenskabelige fag som begrundelse for ergoterapi relateret til udvalgte patienter/borgeres sundheds- og sygdomstilstand på det kliniske undervisningssted. anvendelse af nationale, regionale og lokale kliniske retningslinjer og instrukser lovgivning indenfor arbejdsområdet kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd, aktivitet, deltagelse, sundhed og sygdom samarbejde med individer og grupper vurdere betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg 21

22 Humanistiske fag 2 ECTS. Psykologi 1 ECTS og Pædagogik 1 ECTS. kommunikation med borgere og samarbejdspartnere personlige kompetencer og personlige læringsmål 10.2 Studieaktiviteter Studieaktiviteterne er tilrettelagt ud fra læringsudbytte og indholdselementerne i den kliniske undervisning. I den kliniske undervisningsperiode udføres studieopgave a og b, den første opgave afvikles i uge 3-4 og den anden opgave i uge 6-7. Den studerende udarbejder en skriftlig rapport på anslag og reflekterer over sin læring ved at overveje, hvilke mål der er arbejdet med i opgaven. Den studerende kan formulere et nyt mål eller operationalisere og præcisere et allerede formuleret læringsmål i forhold til den konkrete praksis, max.1000 anslag incl. mellemrum. Den kliniske underviser giver skriftlig feedback på den skriftlige rapport og mundtlig feedback på læringsmål. Vejledningen til opgaverne indgår i den øvrige vejledning, den studerende modtager. Den studerende afleverer den skriftlige rapport i Praktikportalen, den studerende og den kliniske underviser drøfter den kliniske undervisers feedback på den skriftlige rapport, den kliniske underviser uploader rapporten med skriftlig feedback i Praktikportalen, til den studerendes videre refleksion Studieopgave a Udøvelse af ergoterapeutisk intervention. vælge, begrunde og i opbygning af opgaven følge en valgt arbejdsprocesmodel registrere, beskrive og gengive den ergoterapeutiske intervention vurdere sygdommes konsekvenser for en persons funktionsevne i den aktuelle livssituation reflektere over egen terapeutisk rolle og faglige formåen referere til hvilken teoribaggrund, der er anvendt, samt hvilket lovgrundlag der arbejdes under Klinisk underviser eller følge-ergoterapeut overværer mindst et møde. Der gives vejledning på forløbet med pt./borger Studieopgave b Udøvelse af ergoterapeutisk og tværfaglig intervention. beskrive og begrunde egen rolle i det tværfaglige arbejde udlede personens ressourcer, aktivitetsproblemer og aktivitetsbehov formulere, prioritere og forhandle mål og udarbejde handleplan for egen og tværfaglig indsats argumentere for omfanget af patient/borgers medvirken ved udarbejdelse af målsætning og handleplan benævne eller beskrive den anvendte dokumentationsmetode og redegøre for, hvorfor dokumentation i forhold til den valgte pt./borger er vigtig 22

23 beskrive det tværfaglige arbejde, reflektere over hvilken form for tværfagligt arbejde der er udøvet, og underbygge det ved at anvende praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden reflektere over samarbejde og håndtering af etiske problemstillinger, som har været i forløbet, eller som kunne opstå Klinisk underviser eller følge-ergoterapeut overværer mindst en intervention eller et møde, hvor der er fokus på tværfagligt arbejde. Der gives vejledning på forløbet med pt./borger Pædagogisk tilrettelæggelse De studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Undervisningen på Ergoterapeutuddannelsen i 1., 2., 3. og 4. semester og kliniske undervisning i 1., 2. og 4. semester danner grundlag for de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. De studerende har inden klinisk undervisning forholdt sig til egen læringsstil og reflekteret over egen personlighed i rollen som ergoterapeut. Individuel studieplan, personlige læringsmål og feedback skema er pædagogiske redskaber, som den studerende og kliniske underviser anvender i deres samarbejde Forventningssamtale I en forventningssamtale afstemmes gensidige forventninger og den studerende præsenterer og justere sine personlige læringsmål for den kliniske undervisningsperiode. De studerende arbejder løbende med læringsudbyttet for den kliniske undervisning og deres personlige læringsmål, hvor de løbende kan formulere nye mål og mål som opstår ved de studieaktiviteter de arbejder med Midtvejsstatus Midtvejsstatus ud fra feedback skema og personlige læringsmål (5. uge i den kliniske undervisning) Feedback skema Feedback skema er et redskab, hvor den kliniske underviser giver den studerende sin vurdering af deres evne til at udøve ergoterapi i den givne kontekst. Den kliniske underviser og den studerende forbereder sig i forhold til kategorierne i feedback skemaet og drøfter deres opfattelse. Den kliniske underviser uploader sin vurdering i Praktikportalen, så den studerende kan anvende feedbacken i sit videre forløb Status og justering af personlige læringsmål. Den kliniske underviser hjælper den studerende til at se, at de rykker sig. De personlige læringsmål støtter de studerende i selv at arbejde med målene, der er et redskab til den studerendes egen refleksion og overvejelser, hvad de har nået og hvad de skal arbejde videre med Afsluttende evaluering Ud fra feedback skema og status på personlige læringsmål og en beskrivelse af hvordan og hvor den studerende kan arbejde videre med nuværende eller nye mål. Den kliniske underviser og den studerende forbereder sig i forhold til kategorierne i feedback skemaet og drøfter deres opfattelse. Den kliniske underviser uploader sin vurdering i Praktikportalen, så den studerende kan anvende feedbacken i sin videre udvikling mod professionsbachelor i ergoterapi. 23

24 Efter den kliniske undervisningsperiode arbejder de studerende med udgangspunkt i deres læring og erfaringer videre med den viden, de færdigheder og kompetencer den studerende har tilegnet sig i klinisk undervisning. Undervisningen på Ergoterapeutuddannelsen er i 6.semester tilrettelagt med refleksion over oplevet praksis og relateret til kommende klinisk undervisningsperiode Praktisk tilrettelæggelse Tilrettelæggelsen for det konkrete kliniske undervisningssted er beskrevet i generel klinisk studieplan. Den studerende er i klinisk undervisning svarende til et fuldtidsstudie på 42 timer, og de studerende følger arbejdsstedets arbejdstider. De har deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder i et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen og med minimum 90 % fremmøde. Opfyldelsen af deltagelsespligten relateres til læringsudbytte, indhold og fremmøde i den kliniske undervisningsperiode. Godkendelse af deltagelsen er en forudsætning for at få tildelt ECTS fra det kliniske undervisningsforløb på semesteret. Deltagelsespligten dokumenteres i Praktikportalen Feedback redskab evaluering i den kliniske undervisningsperiode. Benyttes midtvejs i og som afslutning på forløbet. Den kliniske underviser og den studerende forbereder sig i forhold til nedenstående kategorier og drøfter deres opfattelse. Den kliniske underviser uploader sin vurdering i Praktikportalen, så den studerende kan anvende feedbacken i sin videre udvikling mod professionsbachelor i ergoterapi. Emne A B C D E Begrundelse Har teoretisk viden og ekspertise til at samarbejde med patienter/borgere Kender rammerne for professionen og sin rolle på arbejdspladsen Forstår kerne værdier og visioner for professionen Demonstrere klinisk ræsonnering og analytisk tænkning Demonstrere strategier til problemløsning Demonstrere ræsonnering baseret på evidens Demonstrere dømmekraft og kan tage beslutninger Integrere ny viden og læring i sin praksis Kan selv starte og lede proces/forløb Demonstrere opmærksomhed på organisationens arbejdsprocedure Organisering af tid og prioritering af opgaver 24

25 A= meget godt, B=God/godt, C= jævn/jævnt, D=tilstrækkeligt, E=Ikke tilstrækkeligt 10.5 Godkendelse Ved godkendelse af den kliniske undervisningsperiode skal den studerende: have opfyldt deltagelse i den kliniske undervisning arbejdet med læringsudbyttet for semesteret og indholdet i den kliniske undervisning afleveret og modtaget skriftlig feedback opgave a og b deltaget i drøftelse af feedback skema ved midtvejsstatus og ved afsluttende evaluering arbejdet med personlige læringsmål som minimum ved udførelse af opgave a og b i samråd med klinisk underviser have valgt et interventionsforløb, som kan danne udgangspunkt for den praktiske del i den eksterne semesterprøve Ovenstående elementer skal være udført for at den studerende kan indstilles til eksamen. 11. Retningslinjer for ekstern prøve 5. semester Ergoterapeuten i en sundhedsfaglig helhedsforståelse herunder tværprofessionelle kontekster Forudsætninger for prøven Deltagelse i case arbejde 1, 2 og 3. Indarbejdet efterbearbejdning af case opgave 1, 2 og 3, og refleksioner over case arbejde og personlige læringsmål skal være afleveret i opgavemappe i its-learning/ indarbejdet i individuel port folio Opfyldelse af godkendelses krav beskrevet under klinisk undervisning Tilmelding til prøven Begyndelse på et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang, jf. 6, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Prøvereglementet er et supplement til prøvebekendtgørelsen1, og fastlægger en række af de generelle regler der gælder for prøver ved de 5 sundhedsuddannelser i UCL. I de respektive studieordninger er formålet med prøverne beskrevet, og der er en oversigt over hvilke prøver der er internt bedømt og eksternt bedømt med en censor, samt om prøverne er teoretiske, kliniske eller teoretisk/kliniske. % pdf 25

26 11.3 Prøvens udstrækning og form Den eksterne prøve er en individuel praktisk og mundtlig prøve, som er placeret i den sidste uge af 5. semester og afholdes i Ergoterapeutuddannelsens lokaler. Prøven tager udgangspunkt i den studerendes praktiske udførelse og formidling af en ergoterapeutisk interventionssituation, som tager afsæt i en patient fra klinisk undervisning og som er forberedt i den sidste del af den kliniske undervisning (se beskrivelse af Praktisk situation i semesterprøve ). Den mundtlig eksamination tager udgangspunkt i semesterets mål for læringsudbytter med fokus på den ergoterapeutiske intervention i praktisk situationen og den teoretisk baggrund for denne praksissituation. I den mundtlige eksamination tages ligeledes afsæt i et af de 3 temaer, som den studerende har arbejdet med i semesterets case arbejde. Emnet udtrækkes to uger før eksamensugen. Prøven dækker læringsudbyttet og de fag og det pensum som er angivet i semesterbeskrivelse og studieplanen for 5. semester såvel den teoretisk som den kliniske undervisning. Prøven dækker 30 ECTS for 5. semester og bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den samlede præsentation ved prøven. Tilstede ved prøven er underviser fra ergoterapeutuddannelsens 5. semester, klinisk underviser fra den studerendes kliniske undervisningssted og ekstern censor. Prøven finder sted på Niels Bohrs Alle 1, Prøvens varighed for den enkelte studerende er 55 min. inkl. votering og feedback til den studerende. Før prøven skal den studerende have afleveret et skriftligt oplæg med beskrivelse og begrundelse for praksissituationen. Umiddelbart før eksamen skal den studerende tilrettelægge lokalerne, hvor prøven skal afvikles og selv stå for afvikling af den praktiske situation jævnfør beskrivelse af Praktisk situation i semesterprøve Praktisk situation i semesterprøve Den studerende vælger i samråd med den kliniske underviser i 8. studieuge et interventionsforløb, som kan afvikles så virkelighedsnært som muligt. Den kliniske underviser og den studerende drøfter hvad der skal være fokus på og afklarer rammerne. Den studerende skal vise interaktion med patient/borger og handlinger foretaget med patient/borger f.eks. aftale om observation, tilbagemelding på observation, dialog om emne, instruktion. Det kan udføres med deltagelse af patient/borger, ved figurenter/skuespillere, video, lydoptagelser, hvad der er muligt i den praktiske del af prøven. Den studerende udarbejder uden vejledning et skriftligt oplæg på anslag incl mellemrum, som indeholder: Kort præsentation af den patient/borger, som interventionen retter sig imod, samt kort beskrivelse af interventionsforløbet med periode, kontakt daglig, antal gange i ugen samt den type af vejledning, der er givet på forløbet, og hvorfor denne vejledning er givet Beskrivelse og begrundelse for den ergoterapeutiske intervention, du planlægger, der skal indgå ved den eksterne prøve. Herunder hvordan interventionen er relateret til personens hverdagsliv. Gør rede for planlægning af interventionen og begrund valg Gør rede for og begrund terapeutrollen, som du vil indtage i interventionen, samt overvejelser over kontakten til patient/borger 26

27 Refleksion over samarbejdet med borgeren og andre samarbejdspartnere i forhold til den valgte patient/borger Dokumentation for at interventionen er baseret på anvendelse af national og international praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden samt metoder Dokumentation for at interventionen med patienten/borgeren er i forhold til nationale og internationale love, regler og bestemmelser Den praktiske del har en varighed af minutter og afvikles i Living Lab B.105 i Ergoterapeutuddannelsens lokaler UCL Campus Odense Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Det er den studerendes ansvar at tilrettelægge, klargøre og afvikle den praktiske demonstration af den beskrevne ergoterapeutiske intervention Disponering af tiden: Tidsplan Hvem og hvad 10 min. før eksaminationen Den studerende forbereder og klargør lokalet til afvikling af den praktiske situation min. Eksaminationen starter (se beskrivelse af Praktisk situation i semesterprøve ) Den studerende afvikler den planlagte praktiske situation. Der skal være mulighed for nogle afklarende spørgsmål, i relation til konkrete forhold, hvor setting og praksis udføres. (Forhold der bedst formidles igennem demonstration. F.eks. håndtering, udførelse) 30 min Den mundtlige eksamination fortsætter i eksaminationslokalet 10 min. Votering Inkl. individuel mundtlig feedback til den studerende Den mundtlige eksamination i eksamenslokale: 10 minutter, hvor eksaminatorer fra klinisk undervisning stiller uddybende spørgsmål til den afviklede situation. 5 minutter, hvor de to eksaminatorer (klinisk underviser og underviser fra uddannelsen) med udgangspunkt i feedback skema fra klinisk undervisning stiller spørgsmål til den studerendes identifikation af egne læringsbehov og hvilke handlinger den studerende kan foretage for at udvikle egen viden og færdigheder. 15 minutter, hvor eksaminator fra uddannelsen med udgangspunkt i det udtrukne emneområde stiller spørgsmål relateret til mål for læringsudbytte, emner, klinisk undervisning og litteratur i semesterbeskrivelsen for 5. semester. Herefter er der 10 minutters votering og feedback (individuel mundtlig feedback) 11.4 Bedømmelse af læringsudbyttet Se punkt 2. Mål for læringsudbyttet Overordnet gælder, at for at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af mål for læringsudbyttet med ingen eller få uvæsentlige mangler. For at opnå karakteren 02, skal den studerende i netop acceptabel grad demonstrere opfyldelse af mål for læringsudbyttet. 27