Oplæg til 'Fremtidig Strategi og udvikling af Danske Risikorådgivere' Strategi- og udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til 'Fremtidig Strategi og udvikling af Danske Risikorådgivere' Strategi- og udviklingsplan"

Transkript

1 Oplæg til 'Fremtidig Strategi og udvikling af Danske Risikorådgivere' Strategi- og udviklingsplan Innovationsudvalget DR20; version 03, 25. marts 2012 Kommissorium: At udarbejde en strategi og udviklingsplan for Danske Risikorådgivere således at foreningen står rustet til fremtidens udfordringer, ambitioner og gennemslagskraft på risikostyringsområdet. Strategien skal omhandle alle Danske Risikorådgiveres interesseområder. Sikring, forsikring, og arbejdsmiljø. Målgruppe er Danske Risikorådgiveres medlemmer og fremtidens samarbejdspartnere og medlemmer. Baggrunden er at det er af essentiel vigtighed for Foreningens overlevelse at strategi udviklingsplaner løbende bliver vurderet, kvalitetssikret og tilpasset den udvikling som sker på foreningens interesseområder. Denne proces er vigtig for at Danske Risikorådgivere ikke mister sin troværdighed eller ligefrem sin berettigelse i fremtiden (uddrag fra projektbeskrivelsen). Risikostyring et sted midt imellem Risikostyring som koncept rammer ned midt imellem det forhold, at noget kan deles mellem rigtigt og forkert, mens det kan være langt sværere at regne på det. Foreningen Danske Risikorådgivere og (mange af dens medlemmer) kan finde sammen om og støtte for at risiko er noget der skal tænkes over. Men sværere er det at finde ud af hvordan, hvornår og hvor meget. Alle kan argumentere for hjertestartere, mens mange nægter at drøfte endsige forholde sig til hvor mange, hvor de skal sidde, og hvordan de skal vedligeholdes. I essensen kan man ikke forebygge for meget, for hvad er værdien af et menneske? Man vil helst ophøje forebyggelse til et moralsk anliggende, især handlende om mennesker, hvor man kan være enten for eller imod (med mindre man slet ikke har forstået det/set lyset). Tallene og beregningerne bag, systematikken og afkast-/effektmålinger er der ingen der kan lide de opleves som urimelige krav, fordi forebyggelse er et objektivt gode. Følgelig er de mennesker som opererer med den slags (risikokoordinatorerne ikke mindst), ikke altid lige velset hjemme på rådhuset. Dette er situationen for mange danske risikorådgivere. 1

2 Foreningens nuværende situation Spændvidden blandt medlemmerne i foreningen Danske Risikorådgivere er naturligt stor: Det der samlet/overordnet betegnes som risikostyring, kommer fra vidt forskellige fagområder. Flere af udvalgets medlemmer fortæller at de oprindelig sad med indkøb, regnskab eller budget for så at overtage andre opgaver. Og at risikostyring flere steder er blevet til et samlet område af nød, praktik eller fordi alle andre gør det Danske Risikorådgivere er gået fra at være den lille medlemsforening til en semiprofessionel forening med udliciteterede driftsopgaver, sekretariat etc. Foreningen er vokset fra en størrelse hvor medlemmerne selv skulle gøre tingene, til en semi-professionel organisation hvor det kan være fristende at tænke 'nu er der jo andre som gør det '. Det er ikke længere alene en fætter-kusine-forsamling. Men der er mere i det end blot vækst: Foreningen opleves som have skiftet fra et netværk af risikokoordinatorer som, generelt set, anvendte nogle få risikotommelfingerregler, inden for en offentlig institution, til nu pludseligt at ville forholde sig til enhver risiko, især uden for den enkelte offentlige institutions rækkevidde, herunder globale risici. Tidligere drejede initiativer i foreningen sig om ideudveksling og praktisk gennemførsel af disse tommelfingerregler, som kunne være fra mere feel good -aktiviteter forstået som behjertede, praktiske aktiviteter, der ikke forsøgtes dokumenteret for effekt, og som sandsynligvis ikke havde en målbar effekt, fx kørekurser og forskellige informationskampagner. Et vigtigt element har været indførsel af systemer til skadesregistrering og på forsikringsområdet mere håndgribelige tekniske tiltag som ABA (anlæg, hvor effekten ville kunne måles, men sjældent bliver det). Endelig er der en meget målbar del, centreret omkring indkøb, med økonomiske initiativer, som udbud af forsikring, rammeaftaler på sikringsløsninger og endelig udbud af mægler, som dog kun et mindre antal kommuner har gennemført. I jagten på nye fokus- og indsatsområder hvad og hvor, synes fokus at være blevet både mere globalt og meget bredt. På nuværende tidspunkt må det anses for uden for det enkelte medlems arbejdsopgaver, tilmed ofte uden for den enkelte (kommunale) institutions opgaver måske ligefrem uden for foreningens Innovationsudvalget DR20 ser derfor en nogle af de udfordringer som foreningen står overfor som forårsaget af dette skift. Selv om mange (ældre) medlemmer der har været med fra starten, har flyttet sig sammen med foreningen, er der fortsat et behov for at hjælpe og støtte de nyere og yngre medlemmer som kommer til. Det bør ske i henhold til foreningens formål. 2

3 Udfordringer 1-5 I det følgende er fem udfordringer defineret, her i ikke-prioriteret rækkefølge. Udfordring 1: Fagligt fællesskab Risikostyrings tilblivelse som fagligt område eller domæne er foregået på vidt forskellige måder; rundt omkring i medlemskommunerne er risikokoordinatorerne placeret i forskellige afdelinger, med forskellig baggrund og med forskellige titler. En konsekvens er, at spændet mellem hvad de enkelte medlemmer søger af viden og støtte, er stort, hvad angår interesser i eller behov for i nyhedsbreve, hjemmeside, sekretariatsbistand etc. Udfordring 2: Organisatoriske uoverensstemmelser Foreningens overordnede programretning og fokus på ikke mindst årsmøder stemmer ikke fuldt ud overens med den hverdag som mange medlemmer befinder sig i. Der er risiko for at afstanden mellem medlemmer og bestyrelsen opleves som lang. Eller rettere: At der mangler fokus på det som befinder sig mellem foreningens overordnede mål og medlemmernes daglige udfordringer. Udfordring 3 - Kommunal organisation Det at definere risiko og risikostyring i forhold til en kommunal virksomhed er vanskeligt. Risikokoordinatoren kan derfor have vanskeligt ved at få taletid eller have gennemslagskraft i sin egen organisation. Risikostyring er for mange (kommunale) medlemmer forankret hos risikokoordinatoren der sidder med (del)ansvar for alt mellem beredskab, sikring, forsikring og indkøb. Organisatorisk sidder risikokoordinatoren derimod ofte alene og uden direkte reference til kommunaldirektøren eller til en på overordnet strategisk plan. Risikostyring handler dog i høj grad om tværfaglighed og at arbejde på tværs af domæner og områder; derfor kommer risikokoordinatoren til kort hvis hun/han ikke formår at fungere som playmaker/spilfordeler. I forhold til fx arbejdsmiljø mangler medlemmerne en egentlig risikostyringsorganisation i kommunen. Arbejdsmiljø har været prioriteret højt, også fra KL s side, igennem mange år, mens risikostyring står svagere. Udfordring 4 Medlemmernes gennemslagskraft Den enkelte risikokoordinator har ofte ikke tilstrækkelig gennemslagskraft (eller overskud i hverdagen) til at brænde igennem hos de øvrige domæner (forvaltninger, afdelinger e.a.). Risikokoordinatoren kan blive mødt uden forståelse for at risikostyring er tværgående og i nogen grad holistisk. Som risikokoordinator kan man sidde med data der kan være centrale for andre forvaltningsområder, eller selv have brug for data fra andre områder, men uden at kunne tilgå dem. Der er i høj grad en barriere i systemarkitekturen som fører til lukkethed mellem data som risikokoordinatoren sidder med (i sine regneark), og andre fagdata. 3

4 Udfordring 5 Foreningens gennemslagskraft Foreningen har ikke i dag den fylde i den offentlige debat som dens virkeområder kunne berettige (eller som foreningen i henhold til vedtægterne ønsker). Udfordringen består i på den ene side at være garant for en faglig debat som rummer og respekterer alle medlemmers respektive holdninger og behov, og på den anden side formå at tale som forening om relevante emner. I forhold til andre foreninger og organisationer (KL, KTC, PRIMO o.a.) fylder Danske Risikorådgivere ikke meget. 4

5 Ønsket situation Danske Risikorådgivere vil gerne i fremtiden udvikle sig til at være en vigtig aktør og høringspartner i den offentlige debat, for meningsdannere og beslutningstagere etc. DR20-gruppen ser det for centralt (afgørende?) at det sker igennem fokus på og medlemmernes kompetenceudvikling og støtte i deres hverdag. En overordnet målsætning bør være at videreudvikle foreningen som et fagligt fællesskab med sans for relationer og operationelt sigte. Ved at højne medlemmernes indflydelse og formåen løftes også foreningen. Foreningen skal fungere som forum for offentlige, kollektive (A-)medlemmer samt private (B-)medlemmer. For sine medlemmer vil foreningen rette (øge) fokus på at erfaringsudvksling og faglige netværk via website, underudvalg og -fora og i sine aktiviteter at støtte det lokalt udførte arbejde, genbruge ideer, praktikker o.a på operationelt plan. Foreningens mål at udbrede kendskabet til risikostyring på det offentlige område, at bidrage til dygtiggørelse, medvirke til faglige og kollegiale fællesskaber, skabe grundlag for erfaringsudveksling og synliggøre foreningens holdninger med henblik på at påvirke beslutningsprocesser er alle både rimelige og relevante. Den interne kommunikation i foreningen skal styrkes. 5

6 Målsætninger Herunder præsenteres DR20-gruppens forslag til målsætninger der alle sigter mod at bringe Danske Risikorådgivere nærmere den ønskede situation. Rækkefølgen er ikke prioriteret efter vigtighed. Målsætning 1 Foreningen skal have øget gennemslagskraft Foreningen bør være garant for at holde faglige og udviklende diskussioner i live om emner som optager medlemmerne, dvs. om risikostyrings forskellige forretningsområder, og ikke mindst med operationelt fokus. Det skal dog alene ske på områder hvor vi har en faglighed (og et operationelt sigte). Foreningen kan ikke formulere én holdning til bestemte løsninger, men sørge for at debatten holdes på en faglig og sober facon og så den kommer ud til offentligheden. Målsætning 2 Medlemmerne skal have øget gennemslagskraft Foreningen skal støtte og bidrage til at dens medlemmer får taletid hos beslutningstagere. Foreningen bør støtte udbredelsen af risikostyring som model og tilgang. Arbejdet for at gøre risikostyring i kommunerne og i det offentlige kendt skal støttes, således at medlemmer får lettere ved at få adgang til data, bragt risikostyring ud som tværgående disciplin/metode etc. Det skal ske ikke mindst igennem uddannelse og kompetenceudvikling. Målsætning 3 Risikostyring skal styrkes som forretnings-/fagområde Det foreslås som målsætning at risikostyring som model og fremgangsmåde udbredes til bredere kredse, dvs. uden for de nuværende risikokoordinatorer. Nøgleord for dette er nytteværdi og business cases. Målsætning 4 Øget fokus på fagligt fællesskab Det foreslås som målsætning at øge og udvide tilbud til medlemmerne af faglige, relevante og operationelle værktøjer og videnservices. Når medlemmer skal begrunde deltagelse på foreningens arrangementer, er det de gode, fagligt relevante programpunkter der sælger billetter, langt mere end overordnede, internationale perspektiver. 6

7 Udviklingsplan DR20-gruppen foreslår herunder en række konkrete handlepunkter; de er oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge, men hænger enkeltvis sammen med og tjener til at nå en målsætning. Handlepunkt: Rul risikostyring ud som disciplin uden for de nuværende rammer. Foreningen kan iværksætte aktiviteter og initiativer som udbreder kendskabet til risikostyringsmodellen og til de besparelser og gevinster som helhjertet risikostyring kan føre med sig. Vejen kan gå via opbygning af biblioteker af best practises og business cases, hvor risikokoordinatorer har haft held til at gøre en positiv forskel. Risikostyring bør, hvor det er muligt tænkes i et bredere perspektiv end det der er gældende i dag: Risikostyring griber ind i alle de offentlige organer og skal indtænkes både i bredden med tværfaglige analyser og løsninger, såvel som i dybden med hands on-løsninger. Alle offentlige organer er pligtige til jf. beredskabsloven at udarbejde beredskabsplaner eller planer for fortsat drift; dette er (også) risikostyring, blot på et mere overordnet plan. Risikostyringens hovedformål må være at sikre medarbejdere og ledere fysisk og psykisk sikkerhed i det daglige arbejde såvel som at sikre en optimal udnyttelse af de afsatte økonomiske ressourcer. Handlepunkt: Operationelt fokus. I alle tilbud til og arrangementer for medlemmerne bør det operationelle udbytte for medlemmerne fremmes. Fokus skal ligge på anvendelser og på at præsentere medlemmet (det være sig på hjemmesiden, i nyhedsbreve eller på arrangementer) for ting, erfaringer, best practises etc. som kan bruges hjemme. Handlepunkt: Tænk dybde og bredde: I forbindelse med årsmøderne, men også generelt må foreningen være opmærksom på nogle grundlæggende konflikter, især dybde kontra bredde. Selv tidligere var en risikokoordinator typisk enten funderet i arbejdsskade eller i tingskade. Sidenhen er kommunerne blevet markant større, og opgaver og lovgivning på de forskellige områder bliver hele tiden mere kompleks. Det er i dette ændrede marked at foreningen ønsker at fokusere langt bredere samtidig med at vi ønsker og har behov for at agere mere professionelt. DR20-gruppen stiller spørgsmålstegn ved om én person overhovedet kan nå rundt om hele risikostyringssfæren om én person er tilstrækkelig til at sætte sig ind i alle områder, til at være det koordinerende eller udførende led på alle risikoområder? Foreningen (bestyrelsen) opfordres til at åbne op for måske ligefrem anbefale at hver medlemsorganisation repræsenteres af (mindst) to personer i stedet for én; foreningen kan udlægge program og fokus med en (vis) opdeling mellem arbejdsskade og tingskade, så man kommer mere i dybden. Det bør være muligt at tage flere personer af sted fra 7

8 samme medlemskommune, som følger hver sin del af programmet, og der bør også være flere parallelle spor. Et årsmøde kunne således dække både fælles oplæg af interesse for alle oplæg indenfor sporene arbejdsskade (hjælpemidler, it-systemer, administrationsaftaler mv.) og tingskade (ITV, AIA, ABA, generelt om rammeaftaler, forsikringsudbud, mæglerudbud, it-systemer, geodata o.a.) I forbindelse hermed foreslår DR20-gruppen at væsentlig, faglig information og adgang til viden på foreningens hjemmeside gøres tilgængelig for mere end blot den ene risikokoordinator: Med fx et kommuneabonnement kunne andre nøglepersoner og samarbejdsparter i en kommune logge ind og selv tilgå relevant indhold. Temadage med konkrete problemstillinger arrangeret af DR for øvrigt personale i organisationen (end risikokoordinatoren) er en anden mulighed. Del med en ven kan bruges også uden for Facebook. Handlepunkt: Revider program for og mening med årsmøderne. Årsmøderne afslører et gab mellem den 'glittede' overflade for foreningen og selve dagligdagen hjemme hos risikokoordinatoren. Er der sammenhæng mellem de overordnede emner og temaer for årsmøderne på den ene side, og foreningens fylde og gennemslagskraft på den anden? Generelt bør årsmøderne udvikles i overensstemmelse med, at foreningen står i et vadested rent strategisk: Man er blevet for stor og vil gerne være mere professionel end til en fætter-kusine-fest. Omvendt er medlemmerne ikke klar til det meget overordnede fokus, som har været planlagt de senere år. I tråd med handlepunktet ovenfor (Tænk dybde og bredde) kunne et årsmøde tilrettelægges med de to (eller flere) hovedspor tænkt hele vejen igennem (tingskade kontra personskade): I randen af en hovedsal kunne messen gives plads det ville sikre at alle deltagere nåede hele vejen omkring; selve salen kunne deles i to (tre) mindre arealer sale til oplæg rettet mod enten ting- eller arbejdsskade tilmed med mulighed for at lukke yderligere af i hjørnerne til mindre oplæg og sparring. Som sådan ville deltagerne få mulighed for at dyrke deres delinteresse (fx forsikring kontra arbejdsskade), eller aktuelle problemstillinger som de er i gang med eller står overfor. Og der ville være tid og plads til at formalisere og facilitere netværksaktiviteter. Derved hører alle, også leverandørerne, nogle enkelte hovedtemaer, hvilket også kunne hjælpe dem (med ideer) til at hjælpe os. Specielt kunne årsmøder og arrangementer vælge/udnævne særlige temaer eller fokusområder som tildeles en særlig plads i programmet, på workshops, i paneldiskussioner o.a. Det ville skabe interesse hos kommunerne (brugerne), forsikringsselskaberne (aftagerne af udbyttet) samt hos de firmaer som udbyder sådan nogle systemer (udviklere/sælgere). 8

9 Handlepunkt: Fra det små og nære kontra det store og svære til fokus på det i midten. DR20-gruppen foreslår at foreningen arbejder med balancen mellem iværksættere og ideudviklere i den ene vægtskål og driftsperspektiver i den anden. Mange af foreningens mere synlige medlemmer er mere igangsættere end vedligeholdere af initiativer. Men hvis risiko skal fylde så meget som vi ønsker og også ser tegn på, skal fagområdet ud af projektskabelonen og sættes (ind) i drift selv om det er meget mere tungt og administrativt. Det er gruppens opfattelse, at foreningens bør opprioritere systematikken (det kedelige og svære), altså hvordan, hvornår og hvor meget. Det vil sige sætte fokus indenfor egen (medlemmernes) organisation og med de traditionelle forsikringsområder og risikotrekanten (firkanten): 1. Organisationens egen butik a. Forsikringsudgifter: Tingskade og arbejdsskade b. Egne udgifter til skader c. Forebyggelse af skader 2. Påvirkning fra egen butik til nærområdet (kunderne): a. Servicetab b. Til dels borgertryghed 3. Samt kun i begrænset omfang de udefrakommende faktorer som påvirker disse, fx globale faktorer, krise, konkurrenceevne, klimaændringer mv. Dog altså alene set som påvirkninger udefra og ikke noget man (foreningens og dens medlemmer) kan påvirke. Handlepunkt: Foreningen bør støtte medlemmernes gennemslagskraft i deres egne organisationer. Foreningen kan og bør arbejde aktivt for at støtte det enkelte A-medlems kommen til orde i den kommunale organisation, dvs. bidrage til at øge medlemmernes indflydelse og taletid. Det kan ske igennem vejledninger, øget erfaringsudveksling (med andre kommuner), bestpractises, men også fikspunkter faste klummer i nyhedsbreve med fagligt stof etc. Som sådan er dette en opgradering af det arbejde som allerede finder sted i de regionale ERFA-grupper, men tænkt helt ind i sekretariat og forening. Handlepunkt: Tænk i risikostyring som et område for playmaking og rollen som boldfordeler. I foreningens udvalg, i sekretariatet og generelt bør rollen som playmaker og boldfordeler tænkes og kommunikeres. Det skal skinne igennem i intern kommunikation, i nyhedsbreve og på debatsider, i den levende kommunikation mellem medlemmer og udvalg etc. 9

10 Handlepunkt: Inddrag mennesker/ressourcer/ikke-mindst-beslutningstagere uden for risikokoordinatorens enhed. Organisationens øvrige forvaltninger og domæner skal tænkes ind og bringes i spil (arbejde) for de overordnede mål som risikostyringsmodellen og risikostyring som fagområde lægger op til. Andre steder i organisationen kan bestemte ambassadører udnævnes, nøglepersoner som forstår vigtigheden af at tænke på tværs i organisationen i forhold til risikostyring. Et netværk af lokale risiko-ambassadører på kommunale institutioner kan vise sig yderst værdifuldt, idet sådanne netværk kan gøres uafhængige af bestemte personer. Som eksempel nævnes netværk af tekniske servicemedarbejdere fra alle fagområder i en kommune: Sådanne faglige specialister besidder en uvurderlig viden som risikokoordinatoren kan bruge. Kunne DR strikke et en dags kursus sammen om basal sikring og risikostyring der kunne afholdes i kommunen, ville netværket givetvis dels deltage, dels bringe videre og medvirke til at forankre risikostyringsprincipperne i organisationen. Handlepunkt: Øg operationel indsigt i nyhedsbreve: I foreningens nyhedsbreve kunne vi rette fokus på fx 10 tjekpunkter (eller løbende målepunkter for en risikokoordinator), gang efter gang, og således løbende opdatere et videnbibliotek eller i klummer. Det påkrævede, faglige niveau kunne opretholdes igennem en redaktørkreds uden for sekretariatet, fx et panel af seniorer, tidligere og nu pensionerede folk fra Seniorklubben. Sådanne fagpersoner kunne bidrage væsentligt til yngre læsere og medmedlemmer. En deltidssekretær/pr-konsulent kunne følge med i kommunale tiltag, afrapportere mere levende (ikke nødvendigvis som artikler i nyhedsbrevsform) og kort, aktuelt og nærværende. Desuden ville en øget kalender- og kalenderkoordination med anbefalede arrangementer (udvalgt af en redaktion?) være nyttig. Handlepunkt: Øg åbenheden i systemarkitektur åbenheden mellem forvaltninger/forretningsområder: Ofte sidder risikokoordinatoren isoleret med sine systemer og sine data, mens kollegaer fra andre områder eller forvaltninger sidder med i nogen grad de samme data, men i andre systemer. Det er (for nu at sige det ligeud) noller. At de nødvendige ikke altid er tilgængelige for risikokoordinatorerne kan skyldes (historiske) barrierer i systemarkitekturen som må og skal nedbrydes. Der skal skabes en fællesforståelse og åbenhed blandt de data, som det tekniske område og forsikringsenheden arbejder med. Dette vil effektivisere arbejdsgangene og vil bevirke et bedre sammenspil og forståelse for hinandens opgaver. I dag findes der ens data bare i forskellige systemer, data der realt kun burde ligge tilgængeligt et sted. Hvis man fjernede skyklapperne og øgede åbenheden i systemarkitekturen ville man stå stærkere og med et langt bedre materiale. 10

11 Sammenspillet og den fælles interesse for data er fin i tråd med den tværfaglighed der burde være på tværs af organisationen omkring risikostyring. Ved at højne systemarkitekturen vil vi kunne bruge hinanden langt bedre end i dag og derved opnås synergieffekt. Den fælles interesse burde afspejles i, at vi sammen deltager til DR konferencen da emnerne har/burde have en tværfaglig berøringsflade. Handlepunkt: Foreningens fylde i den offentlige debat afvejning. I forhold til at opprioritere medlemmernes evne og værktøjer til systematisk arbejde, bør foreningen overveje og evt. justere sit fokus: Er det vigtigst at foreningen fylder meget i den offentlige debat, eller at det enkelte medlem fylder mere i den interne debat og i arbejdsgangene hjemme på arbejdspladsen? Dette kan have meget stor betydning for, hvordan foreningen skal professionaliseres. På den ene side står en stærk organisation omkring formand, bestyrelse og pressechef, som kan fylde i offentlig debat. På den anden side kan foreningen øge betydningen af udvalg for delområder hvor man arbejder med fælles skabeloner, standarder og procedurer til hjælp for medlemmernes operationelle arbejde hjemme i egen organisation. Måske kan begge hensyn opfyldes, men lige nu er det DR20-gruppens indtryk at foreningen står midt imellem. Det medfører et dilemma mellem: Det nære, bløde (mennesker) og ikke-kvantificerbare: Fætter-kusine festen med årlig hyldest af tommelfingerreglerne og os selv som de vise risikofolk, som ingen andre sætter nok pris på. Det globale, hårde (fakta), men ikke påvirkningsmulige: Lidt som at være stole-udfylder til Oscar-uddelingen. Man er med til festen og det er mægtigt spændende, men også udstillende af egne (manglende) evner. De andre er jo både pænere, dygtigere og mere interessante end en selv. Det er derfor afgørende at øge evnerne omkring systematik, for uden stærke medlemmer, som fylder i debatten hjemme, kan foreningen ikke fylde i den offentlige debat. Handlepunkt: Øg foreningens relationer eller bånd til andre fora, ikke mindst KL og KTC, PRIMO. Der er et potentiale i at øge koordination og samarbejde med fx KL, KTC o.a. om strategiske indsatsområder, eksempelvis igennem en underudvalgsstruktur (forsikring, mægler, sikringstiltag, bygningskonstruktion, demografi, klima, andet), men kombineret med, at hver kommune havde flere repræsentanter, op til én for hvert udvalg og med gang i forskellige foreninger. DR20-gruppen mener ikke at det er til foreningens bedste at insistere på at ville stå fuldt på højde med andre (i forvejen) stærkere foreninger og organisationer; hellere indse at vi som forening kan være 'underlagt' andre foreninger. Vi anbefaler at foreningen på kort sigt, og for at finde sig selv 11

12 forholder sig til andre foreninger og fokuserer dels på, hvor der er plads på markedet, samt realistisk at vurdere egne styrker og svagheder, i forhold til de andre. Især i forhold til PRIMO ses der fordel i et mere formelt samarbejde og /eller deling af opgaver, således at der adskilles et mere strategisk eller finansielt niveau fx skatter, demografi, finanskrise (PRIMO), og et mere operationelt niveau (DR). Vi foreslår at foreningerne kommer til at stå for faste indslag på hinandens årsmøder, sådan at et samlet fokus fastholdes til fordel for medlemmerne der kan tale og sparre videre hjemme i kommunen. I forhold til Forsikring & Pension kunne foreningen indlede samarbejde om standarder for forsikringsaftaler, mægleraftaler etc; en offentlig fane i sikringskataloget ville være ideelt. I forhold til beredskabscheferne bør foreningen om ikke andet definere, at nogle risici mere er deres område end vores. Selv på områder der rettelig hører hjemme her i foreningen kan blive 'overtaget' af andre foreninger, hvis platform og ståsted hjemme i organisationerne er bedre defineret. Et samarbejde ville derfor være i vores overlevelsesinteresse. Sikkerhedsbranchen kunne ses som en modpart, hvilket der også er en vis dynamik i, som fx på arbejdsmarkedet. Der kan være en fordel i at have en debat(mod)partner, hvis vi som forening vil frem i medierne. Et samarbejde om sikringsmesser foreslås, da DRs sikringsmesse mere må opfattes som et økonomisk tilskud til foreningen imod en blåstempling af de pågældende firmaer, end en egentlig horisontudvidelse for vores medlemmer. Handlepunkt: Overvej medlemsprofil: Betalende medlemmer er der selvsagt generelt en økonomisk interesse i, men der synes at være god mulighed for at overveje om abonnementer og betalinger fra medlemmerne kunne optimeres. Abonnementet kan hæves ligesom der kan være væsentlige gevinster i at tilbyde medlemskommuner (eller -organisationer) flere deltagere med i pakken. Det behøver ikke at være et mål at få flere medlemmer eller at tjene flere penge; det er snarere et mål at medlemmerne bliver fagligt stærkere og dygtigere. Handlepunkt: Differentier yderligere mellem A- og B-medlemmer. At foreningen har både offentlige og private medlemmer er sikret i vedtægterne; kun offentlige aktører inden for risikostyring kan opnå A-medlemsskab og stemmeret. DR20-gruppen anbefaler at foreningen retter fokus på disse A- medlemmer og tilbyder flere muligheder for bedre forankring ('del med en ven', flere kollegeaer med på samme abonement etc.). B-medlemmerne og ikke mindst leverandørerne bør efter DR20-gruppens mening ikke få direkte bestemmelse på planlægning af årsmøder o.a. De må ikke styre eller påvirke foreningens virke. 12

13 Handlepunkt: Brug data byg business casen. Brug relevante data til at finde et mønster; afdæk sammenhængen også uden for den pågældende afdeling eller forvaltning. Hvis risikostyringen af de fysiske aktiver skal give mening, er det nødvendigt at gennemføre analyser og udregninger på de økonomiske konsekvenser af risikostyringen som udgift. Det er ikke omkostningsfrit at gennemføre bedre risikostyring af de fysiske aktiviteter, men gevinsten kan vise sig at være større end omkostningerne. De politiske beslutningstagere skal have mulighed for at fravælge risikostyringen hvis udgifterne til risikostyringen af de fysiske aktiver ikke står mål med reduktionen i udgifterne til skadedækning og forsikringspolicer. Kort sagt vil det på et tidspunkt blive økonomisk forsvarligt måske formålstjenligt at påregne køb af ny hardware i stedet for at sikre det eksisterende. Handlepunkt: Brug risikostyringsmodeller som løftestang for nytteværdi og business case. De risikomodeller som er udarbejdet, og som udgør skabeloner for risikokoordinatorens fremgangsmåde, skal bringes yderligere i spil: Det er med sådanne at vi kan og vil regne på nytteværdi, risici, økonomiske konsekvenser, fysiske, forsikringsmæssige, menneskelige omkostninger o.a. Ved at bruge en risikostyringsmatrix til at påvise sandsynlighed og effekt af de kendte risici, skabes et visuelt (operationelt) billede af de enkelte risici i forhold til hinanden, ligesom det bliver muligt at arbejde med mange risici i en sammenhæng. Det visuelle billede kan bruges som løftestang til at formidle risikostyringstankegangen til resten af den organisation som man arbejder i, hvor det ellers ofte kan være svært at få fodfæste med tanker og ideer vedrørende risikostyring og sikring. Handlepunkt: Opgrader medlemmers videnudveksling og -deling. Hvis et medlem har overstået, er i gang med eller står over for fx et mæglerudbud, kan andre sidde inde med relevant information, anbefalinger eller andet hvor et forum for dette på foreningens hjemmeside kunne være værdifuldt. (En selvjustits og selvcensur er nødvendig.) En forudsætning for at de nuværende medlemmer af DR og eventuelt ambassadører fra de øvrige lag af organisationen skal søge hjælp hos DR, forudsætter at foreningens hjemmeside giver praktiske eksempler på problemstillinger. Indholdet på hjemmesiden der omhandler projekter og erfaringsudveksling, er meget sparsomt; heri kan en forklaring på at hjemmesiden kun bruges af medlemmerne i begrænset omfang. Der er mange artikler og forklaringer på hvordan det kan gøres, men der mangler videndeling om hvordan teorierne er ført ud i praksis. Det kræver at alle bidrager med projekter. Mellem politikker og rammer for hvad vi kan (må) gøre mangler oplysninger om hvordan foreningens medlemmer kan gøre det i praksis. Visse informationer kan være købt hos en rådgiver af den enkelte kommune hvorfor det at dele dem med andre kan være genstand for interessekonflikt. Pointen er ikke desto mindre at viden om forebyggelse er 13

14 tilgængelig mange andre steder end på DR's hjemmeside; den viden vi som forening skal give vores medlemmer via hjemmesiden, skal være af en karakter vi ikke kan google os til. Hjemmesiden kan desuden bruges bedre som platform for videndeling og løftestang for de værktøjer som findes eller kommer til. Det afgørende er formidling af kontakt mellem og netværk for medlemmerne. Handlepunkt: Øg indsatsen på uddannelsesområdet. I tråd med ønsket om at tilbyde medlemsorganisationerne en bedre forankring igennem at lade flere personer dele medlemsskabet, ønsker DR20-gruppen at sætte fokus på elever. De enkelte medlemmer vil blive støttet af foreningen i deres indsats for bedre uddannelse af egne elever hvis elever kunne deltage i erfamøder. Derudover kunne DR arrangere en temadag for offentlige elever, indeholdende såvel teori (grundlæggende risikostyring) som sociale møder, fx besøg på en offentlig institution for at se risikostyring i praksis (måske et rådhus). Det ville bygge bro mellem den hjemlige arbejdsplads og foreningens videnbase. 14

15 Anbefalinger DR20-gruppen har i løbet af det seneste år mødtes og drøftet forskellige udfordringer oplevet blandt gruppens medlemmer såvel som potentiale for foreningen (som det opleves af gruppen). Nærværende rapport oplæg til strategi- og handlingsplan vidner om både enighed og uenighed, både internt i gruppen og (og vigtigere!) mellem gruppen og det gængse selvbillede af foreningen (fra bestyrelsen ikke mindst). De af DR20-gruppens forslag til strategiudvikling og udviklingsplaner med tilhørende handlepunkter som bestyrelsen bliver enige om og vil videre med, kan planlægges nøjere. DR20-gruppen bidrager gerne til en sådan planlægning og prioritering, ligesom vi gerne hjælper processen et skridt videre. På samme måde ser vi gerne og har store forventninger til at hele foreningen inddrages, fx via spørgeskemaundersøgelse eller fokusgruppeinterview. DR20, april 2012 Christina Ingerslev Stensgaard, Favrskov Kommune Jane Hoffmann, Region Midtjylland Allan Zaar Lassen, Mariagerfjord Kommune Peter Søe, Guldborgsund Kommune Thomas Harbo Sørensen, Viborg Kommune Mads Neubert, Københavns Kommune (sekretær) Hans Ravnkjær Larsen, Geokommunikation 15

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL

Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Status på offentlige myndigheders strategiske brug af geodata En undersøgelse gennemført af CEDI i samarbejde med KMS og KL Ganske kort om CEDI Følger den offentlige digitalisering m.h.p. at rådgive myndigheder

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE SEKTOR, FORBRUGER OG REGULERING 18 JANUARY 2013 SIS INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering (SFR) skal tjene som fagligt og politisk grundlag

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER

DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER Dansk Sygepleje Selskab Vision, mission & værdier Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright DASYS 2013 November 2013 Alle rettigheder

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes.

Politisk mål 1 Politisk mål 2 Politisk mål 3. Målet er, at medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet til stadighed fremmes. DANSKE KREDS STRATEGI 2016-2019 30. SEPTEMBER 2016 Indledning Danske Kreds strategi for 2016-2019 er kredsbestyrelsens vurdering af, hvad der er særligt vigtigt at arbejde med i 2016-2019 for bedst muligt

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur

GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Punkt 6 fra Gudenåkomitéens møde 6. marts 2015: GudenåSamarbejdernes fremtidige indhold og struktur Baggrund Det blev på sidste mødet i Gudenå komiteen den 5. december 2014 konstateret, at der var opbakning

Læs mere

Fokus på Vækst og Resultater

Fokus på Vækst og Resultater Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

www.dsr.dk/hovedstaden 1

www.dsr.dk/hovedstaden 1 DSR Kreds Hovedstadens AMiRstrategi Revideret version vedtaget af kredsbestyrelsen maj 2010 Indledning I kredsens arbejde med at medvirke til at forbedre sygeplejerskernes arbejdsmiljø er et godt og tæt

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale

Læs mere

Referat af ERFA mødet den 8. marts 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune

Referat af ERFA mødet den 8. marts 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune Referat af ERFA mødet den 8. marts 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune Velkomst v/ringkøbing-skjern Kommune Lone Nielsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune bød velkommen med præsentation af kommunen. Trafiksikkerhed

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere