Oplæg til 'Fremtidig Strategi og udvikling af Danske Risikorådgivere' Strategi- og udviklingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til 'Fremtidig Strategi og udvikling af Danske Risikorådgivere' Strategi- og udviklingsplan"

Transkript

1 Oplæg til 'Fremtidig Strategi og udvikling af Danske Risikorådgivere' Strategi- og udviklingsplan Innovationsudvalget DR20; version 03, 25. marts 2012 Kommissorium: At udarbejde en strategi og udviklingsplan for Danske Risikorådgivere således at foreningen står rustet til fremtidens udfordringer, ambitioner og gennemslagskraft på risikostyringsområdet. Strategien skal omhandle alle Danske Risikorådgiveres interesseområder. Sikring, forsikring, og arbejdsmiljø. Målgruppe er Danske Risikorådgiveres medlemmer og fremtidens samarbejdspartnere og medlemmer. Baggrunden er at det er af essentiel vigtighed for Foreningens overlevelse at strategi udviklingsplaner løbende bliver vurderet, kvalitetssikret og tilpasset den udvikling som sker på foreningens interesseområder. Denne proces er vigtig for at Danske Risikorådgivere ikke mister sin troværdighed eller ligefrem sin berettigelse i fremtiden (uddrag fra projektbeskrivelsen). Risikostyring et sted midt imellem Risikostyring som koncept rammer ned midt imellem det forhold, at noget kan deles mellem rigtigt og forkert, mens det kan være langt sværere at regne på det. Foreningen Danske Risikorådgivere og (mange af dens medlemmer) kan finde sammen om og støtte for at risiko er noget der skal tænkes over. Men sværere er det at finde ud af hvordan, hvornår og hvor meget. Alle kan argumentere for hjertestartere, mens mange nægter at drøfte endsige forholde sig til hvor mange, hvor de skal sidde, og hvordan de skal vedligeholdes. I essensen kan man ikke forebygge for meget, for hvad er værdien af et menneske? Man vil helst ophøje forebyggelse til et moralsk anliggende, især handlende om mennesker, hvor man kan være enten for eller imod (med mindre man slet ikke har forstået det/set lyset). Tallene og beregningerne bag, systematikken og afkast-/effektmålinger er der ingen der kan lide de opleves som urimelige krav, fordi forebyggelse er et objektivt gode. Følgelig er de mennesker som opererer med den slags (risikokoordinatorerne ikke mindst), ikke altid lige velset hjemme på rådhuset. Dette er situationen for mange danske risikorådgivere. 1

2 Foreningens nuværende situation Spændvidden blandt medlemmerne i foreningen Danske Risikorådgivere er naturligt stor: Det der samlet/overordnet betegnes som risikostyring, kommer fra vidt forskellige fagområder. Flere af udvalgets medlemmer fortæller at de oprindelig sad med indkøb, regnskab eller budget for så at overtage andre opgaver. Og at risikostyring flere steder er blevet til et samlet område af nød, praktik eller fordi alle andre gør det Danske Risikorådgivere er gået fra at være den lille medlemsforening til en semiprofessionel forening med udliciteterede driftsopgaver, sekretariat etc. Foreningen er vokset fra en størrelse hvor medlemmerne selv skulle gøre tingene, til en semi-professionel organisation hvor det kan være fristende at tænke 'nu er der jo andre som gør det '. Det er ikke længere alene en fætter-kusine-forsamling. Men der er mere i det end blot vækst: Foreningen opleves som have skiftet fra et netværk af risikokoordinatorer som, generelt set, anvendte nogle få risikotommelfingerregler, inden for en offentlig institution, til nu pludseligt at ville forholde sig til enhver risiko, især uden for den enkelte offentlige institutions rækkevidde, herunder globale risici. Tidligere drejede initiativer i foreningen sig om ideudveksling og praktisk gennemførsel af disse tommelfingerregler, som kunne være fra mere feel good -aktiviteter forstået som behjertede, praktiske aktiviteter, der ikke forsøgtes dokumenteret for effekt, og som sandsynligvis ikke havde en målbar effekt, fx kørekurser og forskellige informationskampagner. Et vigtigt element har været indførsel af systemer til skadesregistrering og på forsikringsområdet mere håndgribelige tekniske tiltag som ABA (anlæg, hvor effekten ville kunne måles, men sjældent bliver det). Endelig er der en meget målbar del, centreret omkring indkøb, med økonomiske initiativer, som udbud af forsikring, rammeaftaler på sikringsløsninger og endelig udbud af mægler, som dog kun et mindre antal kommuner har gennemført. I jagten på nye fokus- og indsatsområder hvad og hvor, synes fokus at være blevet både mere globalt og meget bredt. På nuværende tidspunkt må det anses for uden for det enkelte medlems arbejdsopgaver, tilmed ofte uden for den enkelte (kommunale) institutions opgaver måske ligefrem uden for foreningens Innovationsudvalget DR20 ser derfor en nogle af de udfordringer som foreningen står overfor som forårsaget af dette skift. Selv om mange (ældre) medlemmer der har været med fra starten, har flyttet sig sammen med foreningen, er der fortsat et behov for at hjælpe og støtte de nyere og yngre medlemmer som kommer til. Det bør ske i henhold til foreningens formål. 2

3 Udfordringer 1-5 I det følgende er fem udfordringer defineret, her i ikke-prioriteret rækkefølge. Udfordring 1: Fagligt fællesskab Risikostyrings tilblivelse som fagligt område eller domæne er foregået på vidt forskellige måder; rundt omkring i medlemskommunerne er risikokoordinatorerne placeret i forskellige afdelinger, med forskellig baggrund og med forskellige titler. En konsekvens er, at spændet mellem hvad de enkelte medlemmer søger af viden og støtte, er stort, hvad angår interesser i eller behov for i nyhedsbreve, hjemmeside, sekretariatsbistand etc. Udfordring 2: Organisatoriske uoverensstemmelser Foreningens overordnede programretning og fokus på ikke mindst årsmøder stemmer ikke fuldt ud overens med den hverdag som mange medlemmer befinder sig i. Der er risiko for at afstanden mellem medlemmer og bestyrelsen opleves som lang. Eller rettere: At der mangler fokus på det som befinder sig mellem foreningens overordnede mål og medlemmernes daglige udfordringer. Udfordring 3 - Kommunal organisation Det at definere risiko og risikostyring i forhold til en kommunal virksomhed er vanskeligt. Risikokoordinatoren kan derfor have vanskeligt ved at få taletid eller have gennemslagskraft i sin egen organisation. Risikostyring er for mange (kommunale) medlemmer forankret hos risikokoordinatoren der sidder med (del)ansvar for alt mellem beredskab, sikring, forsikring og indkøb. Organisatorisk sidder risikokoordinatoren derimod ofte alene og uden direkte reference til kommunaldirektøren eller til en på overordnet strategisk plan. Risikostyring handler dog i høj grad om tværfaglighed og at arbejde på tværs af domæner og områder; derfor kommer risikokoordinatoren til kort hvis hun/han ikke formår at fungere som playmaker/spilfordeler. I forhold til fx arbejdsmiljø mangler medlemmerne en egentlig risikostyringsorganisation i kommunen. Arbejdsmiljø har været prioriteret højt, også fra KL s side, igennem mange år, mens risikostyring står svagere. Udfordring 4 Medlemmernes gennemslagskraft Den enkelte risikokoordinator har ofte ikke tilstrækkelig gennemslagskraft (eller overskud i hverdagen) til at brænde igennem hos de øvrige domæner (forvaltninger, afdelinger e.a.). Risikokoordinatoren kan blive mødt uden forståelse for at risikostyring er tværgående og i nogen grad holistisk. Som risikokoordinator kan man sidde med data der kan være centrale for andre forvaltningsområder, eller selv have brug for data fra andre områder, men uden at kunne tilgå dem. Der er i høj grad en barriere i systemarkitekturen som fører til lukkethed mellem data som risikokoordinatoren sidder med (i sine regneark), og andre fagdata. 3

4 Udfordring 5 Foreningens gennemslagskraft Foreningen har ikke i dag den fylde i den offentlige debat som dens virkeområder kunne berettige (eller som foreningen i henhold til vedtægterne ønsker). Udfordringen består i på den ene side at være garant for en faglig debat som rummer og respekterer alle medlemmers respektive holdninger og behov, og på den anden side formå at tale som forening om relevante emner. I forhold til andre foreninger og organisationer (KL, KTC, PRIMO o.a.) fylder Danske Risikorådgivere ikke meget. 4

5 Ønsket situation Danske Risikorådgivere vil gerne i fremtiden udvikle sig til at være en vigtig aktør og høringspartner i den offentlige debat, for meningsdannere og beslutningstagere etc. DR20-gruppen ser det for centralt (afgørende?) at det sker igennem fokus på og medlemmernes kompetenceudvikling og støtte i deres hverdag. En overordnet målsætning bør være at videreudvikle foreningen som et fagligt fællesskab med sans for relationer og operationelt sigte. Ved at højne medlemmernes indflydelse og formåen løftes også foreningen. Foreningen skal fungere som forum for offentlige, kollektive (A-)medlemmer samt private (B-)medlemmer. For sine medlemmer vil foreningen rette (øge) fokus på at erfaringsudvksling og faglige netværk via website, underudvalg og -fora og i sine aktiviteter at støtte det lokalt udførte arbejde, genbruge ideer, praktikker o.a på operationelt plan. Foreningens mål at udbrede kendskabet til risikostyring på det offentlige område, at bidrage til dygtiggørelse, medvirke til faglige og kollegiale fællesskaber, skabe grundlag for erfaringsudveksling og synliggøre foreningens holdninger med henblik på at påvirke beslutningsprocesser er alle både rimelige og relevante. Den interne kommunikation i foreningen skal styrkes. 5

6 Målsætninger Herunder præsenteres DR20-gruppens forslag til målsætninger der alle sigter mod at bringe Danske Risikorådgivere nærmere den ønskede situation. Rækkefølgen er ikke prioriteret efter vigtighed. Målsætning 1 Foreningen skal have øget gennemslagskraft Foreningen bør være garant for at holde faglige og udviklende diskussioner i live om emner som optager medlemmerne, dvs. om risikostyrings forskellige forretningsområder, og ikke mindst med operationelt fokus. Det skal dog alene ske på områder hvor vi har en faglighed (og et operationelt sigte). Foreningen kan ikke formulere én holdning til bestemte løsninger, men sørge for at debatten holdes på en faglig og sober facon og så den kommer ud til offentligheden. Målsætning 2 Medlemmerne skal have øget gennemslagskraft Foreningen skal støtte og bidrage til at dens medlemmer får taletid hos beslutningstagere. Foreningen bør støtte udbredelsen af risikostyring som model og tilgang. Arbejdet for at gøre risikostyring i kommunerne og i det offentlige kendt skal støttes, således at medlemmer får lettere ved at få adgang til data, bragt risikostyring ud som tværgående disciplin/metode etc. Det skal ske ikke mindst igennem uddannelse og kompetenceudvikling. Målsætning 3 Risikostyring skal styrkes som forretnings-/fagområde Det foreslås som målsætning at risikostyring som model og fremgangsmåde udbredes til bredere kredse, dvs. uden for de nuværende risikokoordinatorer. Nøgleord for dette er nytteværdi og business cases. Målsætning 4 Øget fokus på fagligt fællesskab Det foreslås som målsætning at øge og udvide tilbud til medlemmerne af faglige, relevante og operationelle værktøjer og videnservices. Når medlemmer skal begrunde deltagelse på foreningens arrangementer, er det de gode, fagligt relevante programpunkter der sælger billetter, langt mere end overordnede, internationale perspektiver. 6

7 Udviklingsplan DR20-gruppen foreslår herunder en række konkrete handlepunkter; de er oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge, men hænger enkeltvis sammen med og tjener til at nå en målsætning. Handlepunkt: Rul risikostyring ud som disciplin uden for de nuværende rammer. Foreningen kan iværksætte aktiviteter og initiativer som udbreder kendskabet til risikostyringsmodellen og til de besparelser og gevinster som helhjertet risikostyring kan føre med sig. Vejen kan gå via opbygning af biblioteker af best practises og business cases, hvor risikokoordinatorer har haft held til at gøre en positiv forskel. Risikostyring bør, hvor det er muligt tænkes i et bredere perspektiv end det der er gældende i dag: Risikostyring griber ind i alle de offentlige organer og skal indtænkes både i bredden med tværfaglige analyser og løsninger, såvel som i dybden med hands on-løsninger. Alle offentlige organer er pligtige til jf. beredskabsloven at udarbejde beredskabsplaner eller planer for fortsat drift; dette er (også) risikostyring, blot på et mere overordnet plan. Risikostyringens hovedformål må være at sikre medarbejdere og ledere fysisk og psykisk sikkerhed i det daglige arbejde såvel som at sikre en optimal udnyttelse af de afsatte økonomiske ressourcer. Handlepunkt: Operationelt fokus. I alle tilbud til og arrangementer for medlemmerne bør det operationelle udbytte for medlemmerne fremmes. Fokus skal ligge på anvendelser og på at præsentere medlemmet (det være sig på hjemmesiden, i nyhedsbreve eller på arrangementer) for ting, erfaringer, best practises etc. som kan bruges hjemme. Handlepunkt: Tænk dybde og bredde: I forbindelse med årsmøderne, men også generelt må foreningen være opmærksom på nogle grundlæggende konflikter, især dybde kontra bredde. Selv tidligere var en risikokoordinator typisk enten funderet i arbejdsskade eller i tingskade. Sidenhen er kommunerne blevet markant større, og opgaver og lovgivning på de forskellige områder bliver hele tiden mere kompleks. Det er i dette ændrede marked at foreningen ønsker at fokusere langt bredere samtidig med at vi ønsker og har behov for at agere mere professionelt. DR20-gruppen stiller spørgsmålstegn ved om én person overhovedet kan nå rundt om hele risikostyringssfæren om én person er tilstrækkelig til at sætte sig ind i alle områder, til at være det koordinerende eller udførende led på alle risikoområder? Foreningen (bestyrelsen) opfordres til at åbne op for måske ligefrem anbefale at hver medlemsorganisation repræsenteres af (mindst) to personer i stedet for én; foreningen kan udlægge program og fokus med en (vis) opdeling mellem arbejdsskade og tingskade, så man kommer mere i dybden. Det bør være muligt at tage flere personer af sted fra 7

8 samme medlemskommune, som følger hver sin del af programmet, og der bør også være flere parallelle spor. Et årsmøde kunne således dække både fælles oplæg af interesse for alle oplæg indenfor sporene arbejdsskade (hjælpemidler, it-systemer, administrationsaftaler mv.) og tingskade (ITV, AIA, ABA, generelt om rammeaftaler, forsikringsudbud, mæglerudbud, it-systemer, geodata o.a.) I forbindelse hermed foreslår DR20-gruppen at væsentlig, faglig information og adgang til viden på foreningens hjemmeside gøres tilgængelig for mere end blot den ene risikokoordinator: Med fx et kommuneabonnement kunne andre nøglepersoner og samarbejdsparter i en kommune logge ind og selv tilgå relevant indhold. Temadage med konkrete problemstillinger arrangeret af DR for øvrigt personale i organisationen (end risikokoordinatoren) er en anden mulighed. Del med en ven kan bruges også uden for Facebook. Handlepunkt: Revider program for og mening med årsmøderne. Årsmøderne afslører et gab mellem den 'glittede' overflade for foreningen og selve dagligdagen hjemme hos risikokoordinatoren. Er der sammenhæng mellem de overordnede emner og temaer for årsmøderne på den ene side, og foreningens fylde og gennemslagskraft på den anden? Generelt bør årsmøderne udvikles i overensstemmelse med, at foreningen står i et vadested rent strategisk: Man er blevet for stor og vil gerne være mere professionel end til en fætter-kusine-fest. Omvendt er medlemmerne ikke klar til det meget overordnede fokus, som har været planlagt de senere år. I tråd med handlepunktet ovenfor (Tænk dybde og bredde) kunne et årsmøde tilrettelægges med de to (eller flere) hovedspor tænkt hele vejen igennem (tingskade kontra personskade): I randen af en hovedsal kunne messen gives plads det ville sikre at alle deltagere nåede hele vejen omkring; selve salen kunne deles i to (tre) mindre arealer sale til oplæg rettet mod enten ting- eller arbejdsskade tilmed med mulighed for at lukke yderligere af i hjørnerne til mindre oplæg og sparring. Som sådan ville deltagerne få mulighed for at dyrke deres delinteresse (fx forsikring kontra arbejdsskade), eller aktuelle problemstillinger som de er i gang med eller står overfor. Og der ville være tid og plads til at formalisere og facilitere netværksaktiviteter. Derved hører alle, også leverandørerne, nogle enkelte hovedtemaer, hvilket også kunne hjælpe dem (med ideer) til at hjælpe os. Specielt kunne årsmøder og arrangementer vælge/udnævne særlige temaer eller fokusområder som tildeles en særlig plads i programmet, på workshops, i paneldiskussioner o.a. Det ville skabe interesse hos kommunerne (brugerne), forsikringsselskaberne (aftagerne af udbyttet) samt hos de firmaer som udbyder sådan nogle systemer (udviklere/sælgere). 8

9 Handlepunkt: Fra det små og nære kontra det store og svære til fokus på det i midten. DR20-gruppen foreslår at foreningen arbejder med balancen mellem iværksættere og ideudviklere i den ene vægtskål og driftsperspektiver i den anden. Mange af foreningens mere synlige medlemmer er mere igangsættere end vedligeholdere af initiativer. Men hvis risiko skal fylde så meget som vi ønsker og også ser tegn på, skal fagområdet ud af projektskabelonen og sættes (ind) i drift selv om det er meget mere tungt og administrativt. Det er gruppens opfattelse, at foreningens bør opprioritere systematikken (det kedelige og svære), altså hvordan, hvornår og hvor meget. Det vil sige sætte fokus indenfor egen (medlemmernes) organisation og med de traditionelle forsikringsområder og risikotrekanten (firkanten): 1. Organisationens egen butik a. Forsikringsudgifter: Tingskade og arbejdsskade b. Egne udgifter til skader c. Forebyggelse af skader 2. Påvirkning fra egen butik til nærområdet (kunderne): a. Servicetab b. Til dels borgertryghed 3. Samt kun i begrænset omfang de udefrakommende faktorer som påvirker disse, fx globale faktorer, krise, konkurrenceevne, klimaændringer mv. Dog altså alene set som påvirkninger udefra og ikke noget man (foreningens og dens medlemmer) kan påvirke. Handlepunkt: Foreningen bør støtte medlemmernes gennemslagskraft i deres egne organisationer. Foreningen kan og bør arbejde aktivt for at støtte det enkelte A-medlems kommen til orde i den kommunale organisation, dvs. bidrage til at øge medlemmernes indflydelse og taletid. Det kan ske igennem vejledninger, øget erfaringsudveksling (med andre kommuner), bestpractises, men også fikspunkter faste klummer i nyhedsbreve med fagligt stof etc. Som sådan er dette en opgradering af det arbejde som allerede finder sted i de regionale ERFA-grupper, men tænkt helt ind i sekretariat og forening. Handlepunkt: Tænk i risikostyring som et område for playmaking og rollen som boldfordeler. I foreningens udvalg, i sekretariatet og generelt bør rollen som playmaker og boldfordeler tænkes og kommunikeres. Det skal skinne igennem i intern kommunikation, i nyhedsbreve og på debatsider, i den levende kommunikation mellem medlemmer og udvalg etc. 9

10 Handlepunkt: Inddrag mennesker/ressourcer/ikke-mindst-beslutningstagere uden for risikokoordinatorens enhed. Organisationens øvrige forvaltninger og domæner skal tænkes ind og bringes i spil (arbejde) for de overordnede mål som risikostyringsmodellen og risikostyring som fagområde lægger op til. Andre steder i organisationen kan bestemte ambassadører udnævnes, nøglepersoner som forstår vigtigheden af at tænke på tværs i organisationen i forhold til risikostyring. Et netværk af lokale risiko-ambassadører på kommunale institutioner kan vise sig yderst værdifuldt, idet sådanne netværk kan gøres uafhængige af bestemte personer. Som eksempel nævnes netværk af tekniske servicemedarbejdere fra alle fagområder i en kommune: Sådanne faglige specialister besidder en uvurderlig viden som risikokoordinatoren kan bruge. Kunne DR strikke et en dags kursus sammen om basal sikring og risikostyring der kunne afholdes i kommunen, ville netværket givetvis dels deltage, dels bringe videre og medvirke til at forankre risikostyringsprincipperne i organisationen. Handlepunkt: Øg operationel indsigt i nyhedsbreve: I foreningens nyhedsbreve kunne vi rette fokus på fx 10 tjekpunkter (eller løbende målepunkter for en risikokoordinator), gang efter gang, og således løbende opdatere et videnbibliotek eller i klummer. Det påkrævede, faglige niveau kunne opretholdes igennem en redaktørkreds uden for sekretariatet, fx et panel af seniorer, tidligere og nu pensionerede folk fra Seniorklubben. Sådanne fagpersoner kunne bidrage væsentligt til yngre læsere og medmedlemmer. En deltidssekretær/pr-konsulent kunne følge med i kommunale tiltag, afrapportere mere levende (ikke nødvendigvis som artikler i nyhedsbrevsform) og kort, aktuelt og nærværende. Desuden ville en øget kalender- og kalenderkoordination med anbefalede arrangementer (udvalgt af en redaktion?) være nyttig. Handlepunkt: Øg åbenheden i systemarkitektur åbenheden mellem forvaltninger/forretningsområder: Ofte sidder risikokoordinatoren isoleret med sine systemer og sine data, mens kollegaer fra andre områder eller forvaltninger sidder med i nogen grad de samme data, men i andre systemer. Det er (for nu at sige det ligeud) noller. At de nødvendige ikke altid er tilgængelige for risikokoordinatorerne kan skyldes (historiske) barrierer i systemarkitekturen som må og skal nedbrydes. Der skal skabes en fællesforståelse og åbenhed blandt de data, som det tekniske område og forsikringsenheden arbejder med. Dette vil effektivisere arbejdsgangene og vil bevirke et bedre sammenspil og forståelse for hinandens opgaver. I dag findes der ens data bare i forskellige systemer, data der realt kun burde ligge tilgængeligt et sted. Hvis man fjernede skyklapperne og øgede åbenheden i systemarkitekturen ville man stå stærkere og med et langt bedre materiale. 10

11 Sammenspillet og den fælles interesse for data er fin i tråd med den tværfaglighed der burde være på tværs af organisationen omkring risikostyring. Ved at højne systemarkitekturen vil vi kunne bruge hinanden langt bedre end i dag og derved opnås synergieffekt. Den fælles interesse burde afspejles i, at vi sammen deltager til DR konferencen da emnerne har/burde have en tværfaglig berøringsflade. Handlepunkt: Foreningens fylde i den offentlige debat afvejning. I forhold til at opprioritere medlemmernes evne og værktøjer til systematisk arbejde, bør foreningen overveje og evt. justere sit fokus: Er det vigtigst at foreningen fylder meget i den offentlige debat, eller at det enkelte medlem fylder mere i den interne debat og i arbejdsgangene hjemme på arbejdspladsen? Dette kan have meget stor betydning for, hvordan foreningen skal professionaliseres. På den ene side står en stærk organisation omkring formand, bestyrelse og pressechef, som kan fylde i offentlig debat. På den anden side kan foreningen øge betydningen af udvalg for delområder hvor man arbejder med fælles skabeloner, standarder og procedurer til hjælp for medlemmernes operationelle arbejde hjemme i egen organisation. Måske kan begge hensyn opfyldes, men lige nu er det DR20-gruppens indtryk at foreningen står midt imellem. Det medfører et dilemma mellem: Det nære, bløde (mennesker) og ikke-kvantificerbare: Fætter-kusine festen med årlig hyldest af tommelfingerreglerne og os selv som de vise risikofolk, som ingen andre sætter nok pris på. Det globale, hårde (fakta), men ikke påvirkningsmulige: Lidt som at være stole-udfylder til Oscar-uddelingen. Man er med til festen og det er mægtigt spændende, men også udstillende af egne (manglende) evner. De andre er jo både pænere, dygtigere og mere interessante end en selv. Det er derfor afgørende at øge evnerne omkring systematik, for uden stærke medlemmer, som fylder i debatten hjemme, kan foreningen ikke fylde i den offentlige debat. Handlepunkt: Øg foreningens relationer eller bånd til andre fora, ikke mindst KL og KTC, PRIMO. Der er et potentiale i at øge koordination og samarbejde med fx KL, KTC o.a. om strategiske indsatsområder, eksempelvis igennem en underudvalgsstruktur (forsikring, mægler, sikringstiltag, bygningskonstruktion, demografi, klima, andet), men kombineret med, at hver kommune havde flere repræsentanter, op til én for hvert udvalg og med gang i forskellige foreninger. DR20-gruppen mener ikke at det er til foreningens bedste at insistere på at ville stå fuldt på højde med andre (i forvejen) stærkere foreninger og organisationer; hellere indse at vi som forening kan være 'underlagt' andre foreninger. Vi anbefaler at foreningen på kort sigt, og for at finde sig selv 11

12 forholder sig til andre foreninger og fokuserer dels på, hvor der er plads på markedet, samt realistisk at vurdere egne styrker og svagheder, i forhold til de andre. Især i forhold til PRIMO ses der fordel i et mere formelt samarbejde og /eller deling af opgaver, således at der adskilles et mere strategisk eller finansielt niveau fx skatter, demografi, finanskrise (PRIMO), og et mere operationelt niveau (DR). Vi foreslår at foreningerne kommer til at stå for faste indslag på hinandens årsmøder, sådan at et samlet fokus fastholdes til fordel for medlemmerne der kan tale og sparre videre hjemme i kommunen. I forhold til Forsikring & Pension kunne foreningen indlede samarbejde om standarder for forsikringsaftaler, mægleraftaler etc; en offentlig fane i sikringskataloget ville være ideelt. I forhold til beredskabscheferne bør foreningen om ikke andet definere, at nogle risici mere er deres område end vores. Selv på områder der rettelig hører hjemme her i foreningen kan blive 'overtaget' af andre foreninger, hvis platform og ståsted hjemme i organisationerne er bedre defineret. Et samarbejde ville derfor være i vores overlevelsesinteresse. Sikkerhedsbranchen kunne ses som en modpart, hvilket der også er en vis dynamik i, som fx på arbejdsmarkedet. Der kan være en fordel i at have en debat(mod)partner, hvis vi som forening vil frem i medierne. Et samarbejde om sikringsmesser foreslås, da DRs sikringsmesse mere må opfattes som et økonomisk tilskud til foreningen imod en blåstempling af de pågældende firmaer, end en egentlig horisontudvidelse for vores medlemmer. Handlepunkt: Overvej medlemsprofil: Betalende medlemmer er der selvsagt generelt en økonomisk interesse i, men der synes at være god mulighed for at overveje om abonnementer og betalinger fra medlemmerne kunne optimeres. Abonnementet kan hæves ligesom der kan være væsentlige gevinster i at tilbyde medlemskommuner (eller -organisationer) flere deltagere med i pakken. Det behøver ikke at være et mål at få flere medlemmer eller at tjene flere penge; det er snarere et mål at medlemmerne bliver fagligt stærkere og dygtigere. Handlepunkt: Differentier yderligere mellem A- og B-medlemmer. At foreningen har både offentlige og private medlemmer er sikret i vedtægterne; kun offentlige aktører inden for risikostyring kan opnå A-medlemsskab og stemmeret. DR20-gruppen anbefaler at foreningen retter fokus på disse A- medlemmer og tilbyder flere muligheder for bedre forankring ('del med en ven', flere kollegeaer med på samme abonement etc.). B-medlemmerne og ikke mindst leverandørerne bør efter DR20-gruppens mening ikke få direkte bestemmelse på planlægning af årsmøder o.a. De må ikke styre eller påvirke foreningens virke. 12

13 Handlepunkt: Brug data byg business casen. Brug relevante data til at finde et mønster; afdæk sammenhængen også uden for den pågældende afdeling eller forvaltning. Hvis risikostyringen af de fysiske aktiver skal give mening, er det nødvendigt at gennemføre analyser og udregninger på de økonomiske konsekvenser af risikostyringen som udgift. Det er ikke omkostningsfrit at gennemføre bedre risikostyring af de fysiske aktiviteter, men gevinsten kan vise sig at være større end omkostningerne. De politiske beslutningstagere skal have mulighed for at fravælge risikostyringen hvis udgifterne til risikostyringen af de fysiske aktiver ikke står mål med reduktionen i udgifterne til skadedækning og forsikringspolicer. Kort sagt vil det på et tidspunkt blive økonomisk forsvarligt måske formålstjenligt at påregne køb af ny hardware i stedet for at sikre det eksisterende. Handlepunkt: Brug risikostyringsmodeller som løftestang for nytteværdi og business case. De risikomodeller som er udarbejdet, og som udgør skabeloner for risikokoordinatorens fremgangsmåde, skal bringes yderligere i spil: Det er med sådanne at vi kan og vil regne på nytteværdi, risici, økonomiske konsekvenser, fysiske, forsikringsmæssige, menneskelige omkostninger o.a. Ved at bruge en risikostyringsmatrix til at påvise sandsynlighed og effekt af de kendte risici, skabes et visuelt (operationelt) billede af de enkelte risici i forhold til hinanden, ligesom det bliver muligt at arbejde med mange risici i en sammenhæng. Det visuelle billede kan bruges som løftestang til at formidle risikostyringstankegangen til resten af den organisation som man arbejder i, hvor det ellers ofte kan være svært at få fodfæste med tanker og ideer vedrørende risikostyring og sikring. Handlepunkt: Opgrader medlemmers videnudveksling og -deling. Hvis et medlem har overstået, er i gang med eller står over for fx et mæglerudbud, kan andre sidde inde med relevant information, anbefalinger eller andet hvor et forum for dette på foreningens hjemmeside kunne være værdifuldt. (En selvjustits og selvcensur er nødvendig.) En forudsætning for at de nuværende medlemmer af DR og eventuelt ambassadører fra de øvrige lag af organisationen skal søge hjælp hos DR, forudsætter at foreningens hjemmeside giver praktiske eksempler på problemstillinger. Indholdet på hjemmesiden der omhandler projekter og erfaringsudveksling, er meget sparsomt; heri kan en forklaring på at hjemmesiden kun bruges af medlemmerne i begrænset omfang. Der er mange artikler og forklaringer på hvordan det kan gøres, men der mangler videndeling om hvordan teorierne er ført ud i praksis. Det kræver at alle bidrager med projekter. Mellem politikker og rammer for hvad vi kan (må) gøre mangler oplysninger om hvordan foreningens medlemmer kan gøre det i praksis. Visse informationer kan være købt hos en rådgiver af den enkelte kommune hvorfor det at dele dem med andre kan være genstand for interessekonflikt. Pointen er ikke desto mindre at viden om forebyggelse er 13

14 tilgængelig mange andre steder end på DR's hjemmeside; den viden vi som forening skal give vores medlemmer via hjemmesiden, skal være af en karakter vi ikke kan google os til. Hjemmesiden kan desuden bruges bedre som platform for videndeling og løftestang for de værktøjer som findes eller kommer til. Det afgørende er formidling af kontakt mellem og netværk for medlemmerne. Handlepunkt: Øg indsatsen på uddannelsesområdet. I tråd med ønsket om at tilbyde medlemsorganisationerne en bedre forankring igennem at lade flere personer dele medlemsskabet, ønsker DR20-gruppen at sætte fokus på elever. De enkelte medlemmer vil blive støttet af foreningen i deres indsats for bedre uddannelse af egne elever hvis elever kunne deltage i erfamøder. Derudover kunne DR arrangere en temadag for offentlige elever, indeholdende såvel teori (grundlæggende risikostyring) som sociale møder, fx besøg på en offentlig institution for at se risikostyring i praksis (måske et rådhus). Det ville bygge bro mellem den hjemlige arbejdsplads og foreningens videnbase. 14

15 Anbefalinger DR20-gruppen har i løbet af det seneste år mødtes og drøftet forskellige udfordringer oplevet blandt gruppens medlemmer såvel som potentiale for foreningen (som det opleves af gruppen). Nærværende rapport oplæg til strategi- og handlingsplan vidner om både enighed og uenighed, både internt i gruppen og (og vigtigere!) mellem gruppen og det gængse selvbillede af foreningen (fra bestyrelsen ikke mindst). De af DR20-gruppens forslag til strategiudvikling og udviklingsplaner med tilhørende handlepunkter som bestyrelsen bliver enige om og vil videre med, kan planlægges nøjere. DR20-gruppen bidrager gerne til en sådan planlægning og prioritering, ligesom vi gerne hjælper processen et skridt videre. På samme måde ser vi gerne og har store forventninger til at hele foreningen inddrages, fx via spørgeskemaundersøgelse eller fokusgruppeinterview. DR20, april 2012 Christina Ingerslev Stensgaard, Favrskov Kommune Jane Hoffmann, Region Midtjylland Allan Zaar Lassen, Mariagerfjord Kommune Peter Søe, Guldborgsund Kommune Thomas Harbo Sørensen, Viborg Kommune Mads Neubert, Københavns Kommune (sekretær) Hans Ravnkjær Larsen, Geokommunikation 15

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde

Danske Risikorådgivere. Bestyrelsesmøde Referat Danske Risikorådgivere Bestyrelsesmøde Dato: Torsdag den 27. august 2015 Sted: Bygningsstyrelsen, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg Tidspunkt: Kl. 10.30 Bestyrelsen Suppleant Øvrig deltagere: Torben

Læs mere

Referat af ERFA mødet den 8. marts 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune

Referat af ERFA mødet den 8. marts 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune Referat af ERFA mødet den 8. marts 2012 i Ringkøbing-Skjern Kommune Velkomst v/ringkøbing-skjern Kommune Lone Nielsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune bød velkommen med præsentation af kommunen. Trafiksikkerhed

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler

Stillings- og personprofil. Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Stillings- og personprofil Sekretariatschef Danske SOSU-skoler Marts 2015 Opdragsgiver Danske SOSU-skoler Adresse Danske SOSU-skoler Ny Vestergade 17, 2. sal 1471 København K Telefon: 42 41 35 01 Email:

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Få indflydelse på din fremtid. - gennem Dansk Behandlerforbund

Få indflydelse på din fremtid. - gennem Dansk Behandlerforbund Få indflydelse på din fremtid - gennem Dansk Behandlerforbund 2 3 indhold Side 6: Side 8: Side 12: Side 14: Side 16: Side 18: om os fordelene til dig fra os optagelse ildsjælene kontakt 4 5 DANSK BEHANDLERFORBUND

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Coaching. Kinesisk ordsprog

Coaching. Kinesisk ordsprog Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Dine tanker bliver til dine ord, Dine ord

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Baggrund for Vækst via Ledelse Vækst via Ledelse Et nationalt

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere