Persongalleriet i "Danmark til daglig":

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Persongalleriet i "Danmark til daglig":"

Transkript

1 Lærervejledning Om programmet Danmark til daglig er et internetbaseret e-learning-program om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Programmet er bygget op omkring domænerne: Hverdagsliv og medborgerskab Arbejde Uddannelse. Hvert domæne er inddelt i fem lektioner, og hver lektion er inddelt i scener, jf. oversigten. I "Danmark til daglig" formidles stoffet gennem en fiktiv familie, familien Skov. På en enkel måde og i et forholdsvis enkelt sprog introducerer de fiktive personer brugeren af programmet (i det følgende kursisten) til mangfoldige sider af det danske samfund. Persongalleriet i "Danmark til daglig": Hans og Marianne Skov samt deres to børn, Julie og Morten. Jacob Skov, som er Hans barn af første ægteskab, og hans italienske kæreste, Anna del Piero, samt deres lille søn Fru Skov, som er farmor og pensionist Sarah, som er Julies gymnasie- og barndomsveninde Irene Holm, som er familielæge Baldrian Oxholm, som er skolelærer Nouri Kamali, som er nabo, ven og ingeniør. Målgruppen Danmark til daglig henvender sig først og fremmest til voksne udlændinge, der har været i Danmark i forholdsvis kort tid. Programmet kan imidlertid også med udbytte anvendes af andre, der har lyst til at orientere sig om kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten skal have danskkundskaber svarende til minimum Danskuddannelse 1, modul 6, Danskuddannelse 2, modul 4 og Danskuddannelse 3, modul 3. og metode Danmark til daglig skal bidrage til at give kursisten en forståelse af, hvad det vil sige at være ny medborger i Danmark, og hvordan det danske samfund fungerer. Danmark er som de fleste lande et mangfoldigt samfund, som repræsenterer mange forskellige politiske, sociale, kulturelle og religiøse holdninger og overbevisninger. Samfundet bygger samtidig på nogle grundlæggende værdier som demokrati, velfærd og ligeværd, frihed og ansvar for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning. Det danske velfærdssamfund bygger på, at alle yder til fællesskabet efter bedste evne, bl.a. ved at uddanne sig, arbejde, betale skat og forsørge sig selv og sin familie. Programmet skal være med til at give kursisten en indsigt i sådanne forhold og en oplevelse af, at man som medborger har både pligter og rettigheder, at man har mulighed for at tage aktiv del i de demokratiske processer, og at det forventes, man gør det. side 1 af 18

2 Programmet skal også hjælpe kursisten til at løse nogle af de praktiske udfordringer i hverdagen fx at vælge en uddannelse eller at søge et job. Emnerne i programmet er gennem familien Skovs oplevelser præsenteret på en sådan måde, at der inviteres til eftertanke og refleksion. Det sker bl.a. ved, at kursisten opfordres til at sammenligne forhold i Danmark med tilsvarende forhold i det land, vedkommende kommer fra, og ved at opfordre kursisten til at forholde sig til de forskellige personers synspunkter og holdninger. I præsentationen af de enkelte lektioner nedenfor gives der under punktet inspiration til forberedelse af temaet og opfølgning i undervisningen. Der henvises i øvrigt til dokumentet Undervisning i kultur- og samfundsforhold på hvor der findes en metodebeskrivelse samt konkrete forslag til, hvordan undervisningen i kultur- og samfundsforhold kan tilrettelægges. Anvendelse "Danmark til daglig" kan benyttes når som helst og hvor som helst. Programmet kan benyttes af enkeltpersoner eller som et led i holdundervisning. Det kan benyttes i hjemmet, på virksomheder eller på sprogskoler. Det eneste krav er en computer, som er online. Da der udfolder sig en gennemgående historie omkring familien Skov, anbefales det at begynde med lektion 1, men det er også muligt at udvælge enkelte lektioner efter interesse. Der er ingen regler for, om en lektion skal gennemføres en, to eller flere gange. Det er ganske op til den enkelte kursist og dennes interesser og behov. Det skal understreges, at programmet kun introducerer til emneområderne og derfor ikke på nogen måde giver sig ud for at behandle de mange emner udtømmende. Der er efter de fleste lektioner henvisninger til relevante web-adresser, hvor kursisten kan finde yderligere information om emnet. Der henvises i øvrigt til informationsmaterialet Medborger i Danmark og historiematerialet Historien bag Danmark på En scenes opbygning Programmet består af i alt 15 lektioner, som hver er opdelt i 5 eller 6 scener. Handlingen udspiller sig gennem realistiske animationer. Al indtalt tekst, der bliver speaket af figurerne i programmet, bliver også tekstet på skærmen. Alle scener er bygget op efter samme skabelon, så kursisten lettere kan overskue materialet og efterhånden føle sig hjemme i det. Scenestrukturen ser således ud: Dialog I en indledende dialog slås temaet an, og scenen bliver sat. Dialogen tager altid udgangspunkt i problemstillinger fra hverdagen. Eksempel: På datteren Julies gymnasium er der kommet regler for, hvilken påklædning skolen vil acceptere. Julie er utilfreds med reglerne og diskuterer dem med sine forældre. Overgang I en overgang efter dialogen får kursisten stillet spørgsmål, som ligger i forlængelse af dialogen. et med spørgsmålene er ikke at kontrollere, men at invitere til refleksion ved at knytte an til kursistens egne erfaringer og holdninger. side 2 af 18

3 Eksempel: Hvad er problemerne ved, at eleverne har udfordrende tøj på? Hvor meget kan eller skal skolen blande sig i fx elevernes påklædning? Monolog I den efterfølgende monolog præsenteres indholdet fra dialog-situationen på et mere generelt niveau. I det nævnte eksempel med Julies påklædning er det pointen at vise, at man skal acceptere og overholde de regler, der er vedtaget. Samtidig formidler denne monolog, at man i et demokratisk samfund har mulighed for at forsøge at ændre reglerne, hvis man er uenig. Øvelser Efter monologen kommer der interaktive øvelser. Der findes forskellige øvelsestyper. En øvelse kan fx være, at kursisten skal tage stilling til, hvordan man som borger kan være med til at påvirke demokratiet. Sigtet med øvelserne er ikke at kontrollere, om kursisten har forstået eller kan huske indholdet i monologen. et er derimod at invitere til refleksion og vække til eftertanke. side 3 af 18

4 Lektion 1: Familieformer Det er formålet at give kursisten et indblik i forskellige familie- og samlivsformer i Danmark. Emnet ses desuden i en historisk sammenhæng, så kursisten får en forståelse af, hvorfor familie- og samlivsformerne ser ud, som de gør i dag. Scene 1: Fra land til by Scene 2: Kønsroller Scene 3: Bryllup i Danmark Scene 4: Rettigheder ved ægteskab Scene 5: Ægteskaber i tal Scene 1 skitserer den udvikling, samfundet har gennemgået de sidste 100 år, og scene 5 slutter med en oversigt over indgåede ægteskaber og skilsmisser i dag. I mellemscenerne berøres kønsrolleproblematikken og de rettigheder, man fx har som forældre i dag. Lektionen lægger op til en diskussion, hvor kursisternes erfaringer kan inddrages, fx: Hvilken udvikling har det land, du kommer fra, gennemgået de sidste 100 år? Hvad har udviklingen betydet for familie- og samlivsformerne? I Danmark har kvinder og mænd formelt de samme rettigheder. Hvordan er det dér, hvor du kommer fra? Tror du, at kvinder og mænd generelt laver lige meget i hjemmet, selvom begge fx har arbejde? Hvorfor tror du, at flere og flere bliver skilt i dag - ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande? Flere informationer om emnet kan findes på side 4 af 18

5 Lektion 2: Kønsroller Det er formålet at give kursisten en forståelse af, hvordan ligestilling og demokrati kan fungere i en dansk familie, og at vise, at fx børneopdragelse og forældreansvar er et anliggende for begge forældre. Det er desuden formålet at vise, at forældre ofte søger at behandle og opdrage piger og drenge ligeværdigt. Scene 1: Familietyper Scene 2: Opgaver i hjemmet Scene 3: Regler for påklædning Scene 4: Fritid og lektier Scene 5: Unge og fest Lektionen begynder med at vise forskellige samlivsformer: Nogle er fx gift, andre lever en singletilværelse, og andre igen har børn uden at være gift. Lektionen afsluttes med, at kursisten skal tage stilling til, hvad familien Skovs teenagedatter skal have lov til i forhold til fest og alkohol. Undervejs i lektionen skal kursisten også være med til at fordele opgaverne i hjemmet og diskutere påklædningsfrihed med den 17-årige Julie, samt hvor lang tid Morten skal bruge på at læse lektier hver dag. Lektionen lægger op til en diskussion om holdninger, normer og værdier. I mange familier i Danmark har børnene fx frihed under ansvar. Det kan forholde sig anderledes i andre kulturer. I nogle kulturer er det utænkeligt, at unge bor sammen, inden de bliver gift osv. Det kan være tankevækkende at liste normer i forskellige kulturer op over for hinanden i relation til forskellige problemstillinger, og det kan være tankevækkende at foretage samme oplistning i forbindelse med et før og nu. Har kursisten oplevet kultursammenstød? I hvilke situationer? Hvad undrer eller har undret mest? side 5 af 18

6 Lektion 3: Demokrati Det er formålet med lektionen at give kursisten en forståelse af, hvordan demokratiet fungerer i Danmark. Med udgangspunkt i en konkret sag sættes der fokus på, hvordan demokratiet virker i praksis. Det vises, at man kan benytte sin grundlovssikrede ret til fx at ytre sig frit, til at demonstrere og til i sidste ende at gøre en forskel. Scene 1: Grundloven hvad er det? Scene 2: Hvordan fungerer demokratiet? Scene 3: Skriv et læserbrev Scene 4: Muligheder for indflydelse Scene 5: Politiske prioriteringer Scene 6: De politiske partier I første scene bliver kursisten introduceret til grundloven og dens betydning i hverdagen. I sidste scene beskrives de forskellige partier i folketinget. Udgangspunktet for midterscenerne er en konkret sag, hvor den lokale borgmester vil bygge byens idrætsanlæg om til et plejehjem. Gymnasiepigerne Sarah og Julie er modstandere af denne beslutning og skriver derfor et læserbrev til det lokale blad. Derved lykkes det dem at komme i dialog med borgmesteren. Lektionen inviterer til en diskussion om demokrati på forskellige niveauer: lokalt, nationalt og i europæisk sammenhæng. Med fordel kan diskussionen tage afsæt i en sammenligning mellem styreformer og muligheder for demokratisk deltagelse i forskellige lande. Hvor og hvordan kan man få indflydelse? Yderligere oplysninger kan findes på side 6 af 18

7 Lektion 4: Sundhed Det er formålet dels at give kursisten et indblik i det offentlige sundhedsvæsen og dels at rette søgelyset mod gode spise- og motionsvaner. Scene 1: Sundhedsvæsenet i Danmark Scene 2: At leve sundt Scene 3: Sundhed i skolen Scene 4: Børn og motion Scene 5: Hos lægen Scene 6: Ældrepleje Lektionens første scene indledes med, at farmoderen, fru Skov, bliver indlagt på hospitalet, men lektionen ender lykkeligt, eftersom hun bliver udskrevet igen i scene 6. I de mellemliggende scener sættes der fokus på motion og sund mad. Også konsekvenserne af en usund levevis belyses, hvilket faderen, Hans Skov, stifter bekendtskab med hos lægen i scene 5. Som forberedelse til emnet kan kursisterne fx indledningsvis tage en eller flere sundhedstest på I tilknytning til lektionen kan der fx sættes fokus på de hyppigste livsstilssygdomme, og hvad man kan gøre for at undgå dem. Også sund mad og motion er oplagte emner. Flere informationer findes på eller på side 7 af 18

8 Lektion 5: Fritid, ferie, medier Det er formålet at give kursisterne et overblik over centrale højtider og traditioner samt over fritids- og ferievaner i Danmark. Desuden beskrives bl.a. aviser og tv, og der sættes i sidste scene fokus på godt naboskab. Scene 1: Barnedåb Scene 2: Ferie Scene 3: Aviser og tv Scene 4: Begivenheder og helligdage Scene 5: Naboskab Lektion 5 begynder med en barnedåb og afsluttes med en scene om godt naboskab. I de mellemliggende scener sættes der fokus på forskellige ferieformer og på højtider og helligdage. Mulige diskussionsemner: Højtider og helligdage i Danmark og i andre lande. Erfaringer med godt og dårligt naboskab. Forstår man det samme ved godt naboskab i alle kulturer? Hvad er kursisternes erfaringer med deres naboer? Har de oplevet noget, de syntes var underligt, sjovt, anderledes, godt osv.? Hvordan er eventuelle problemer søgt løst? Medievaner. Yderligere informationer om medierne findes på eller på side 8 af 18

9 Lektion 6: Pligter og rettigheder Det er formålet at give kursisten et indblik i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Samtidig belyses retten til at modtage hjælp gennem det offentlige forsikringssystem og pligten til at opkvalificere sig, finde arbejde og forsørge sig selv. Lektionen fokuserer desuden på forskellige jobfunktioner og dette, at der i stadig stigende grad stilles krav om uddannelse og flere kvalifikationer. Scene 1: Selvforsørgelse at have et job Scene 2: Job og kvalifikationer Scene 3: Pligter og rettigheder på jobbet Scene 4: Sådan fungerer arbejdsmarkedet Scene 5: Pligter og rettigheder som ledig I den første scene beskrives betydningen af at have et job for den enkelte og for samfundet. Sidste scene handler om de pligter og rettigheder, man har som ledig. Undervejs bliver kursisten introduceret til en række forskellige job og jobfunktioner inden for såvel det offentlige som det private område. Kursisterne får også en introduktion til fagforeninger og fagforbund. Mulige diskussionsemner: Havde kursisterne job i deres hjemlande? Har kursisterne job i Danmark? Hvis ja: Hvad arbejder de med? Hvis nej: Hvad kunne de tænke sig at arbejde med? Er der forskel på pligter og rettigheder på arbejdspladser i Danmark og i andre lande? Er der forskel på pligter og rettigheder for ledige i Danmark og i andre lande? På findes der en række informationer om arbejde, arbejdsløshed, arbejdsmiljø, ansættelses- og opsigelsesvilkår m.m. Rettigheder og pligter som beskæftiget og ledig kan der læses mere om på Yderligere informationer om Dansk Arbejdsgiverforening findes på og om de store fagforbund 3F og LO på og side 9 af 18

10 Lektion 7: Skat og velfærd Det er formålet at fokusere på sammenhængen mellem skat og velfærdsydelser. Lektionen belyser Danmarks udvikling fra landbrugs- og industrisamfund til velfærdssamfund. Den private og den offentlige sektor beskrives. Der redegøres for skattesystemet og for, hvad skattekronerne går til. Målet er, at kursisterne skal se sammenhængen i, at Danmark er et skattefinansieret velfærdssamfund, som det kun er muligt at opretholde, hvis alle borgere bidrager til det ved at betale skat. Scene 1: Før og nu Scene 2: Det offentlige Scene 3: Det private Scene 4: At betale skat Scene 5: Velfærdsordninger i Danmark Lektionen indledes med en historisk beskrivelse af samfundsudviklingen de sidste 100 år. Dernæst bliver den offentlige og den private sektor introduceret. De sidste 2 scener sætter fokus på henholdsvis skattesystemet og velfærdsordninger. Som optakt til arbejdet med emnet kan kursisterne drøfte, hvor stor en procentdel af skattekronerne de tror, der går til fx uddannelse, sundhedssystemet, sociale ydelser, militæret mv. Forslag sammenlignes og diskuteres og sættes i relation til den faktiske fordeling. Kursisterne kan lægge et budget for udgifterne i deres egen kommune. Hvad skal pengene gå til? Hvad skal prioriteres, og hvad bliver der så ikke råd til? side 10 af 18

11 Lektion 8: Jobsøgning Det er formålet at vise, hvordan man kan finde ledige job, og hvordan man søger job. Scene 1: Ledige stillinger Scene 2: Skriv en jobansøgning Scene 3: Forbered en jobsamtale Scene 4: Jobsamtalen Scene 5: At blive forfremmet Lektionen beskriver indledningsvis, hvordan man som jobsøgende kan finde frem til ledige job. Scene 2 handler om at skrive en ansøgning og scene 3 og 4 om at gennemføre en jobsamtale. I sidste scene fortæller Marianne Skov, at det er lykkedes for hende at få et lederjob, bl.a. fordi hun sideløbende med sit arbejde har videreuddannet sig. I tilknytning til denne lektion kan den enkelte kursist fx udarbejde et cv og skrive forskellige eksempler på ansøgninger med udgangspunkt i annoncer, kursisten har fundet på jobportalerne. Jobsamtalen kan trænes som rollespil, og videooptagelser heraf kan danne afsæt for diskussioner om, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer en jobsamtale. Er der forskel på, hvordan man skriver ansøgning eller gennemfører en jobsamtale fra et land til et andet? Stillingsopslag kan fx findes på side 11 af 18

12 Lektion 9: Arbejdsformer Det er formålet at sætte fokus på personlige kompetencer og vigtigheden af, at man både er i stand til at arbejde selvstændigt og sammen med andre, fx i team. Det fremgår, at smidighed, fleksibilitet og samarbejdsevne er væsentlige egenskaber - både hos arbejdsgiver og lønmodtager. Scene 1: At være fleksibel Scene 2: At kunne samarbejde Scene 3: At have indflydelse Scene 4: At være leder Scene 5: At være pæn og serviceminded Den første scene handler om at udvise fleksibilitet: Julie Skovs chef ringer for at høre, om ikke Julie kan hjælpe med at tage en ekstravagt. De to efterfølgende scener drejer sig om teamsamarbejde. I de sidste scener skifter fokus en smule: I scene 4 følges Mariannes dag som skoleleder og i scene 5 Sarahs arbejde som tilkaldereceptionist. Mulige diskussionsemner: Hvilke arbejdsformer foretrækker kursisterne hver især? Hvorfor? Er der forskel på arbejdsformerne i Danmark og i andre lande? Er der forskel på, hvilke arbejdsformer man bruger mest i Danmark og i andre lande? Er der arbejdsformer i Danmark, som kursisterne ikke er vant til fra deres hjemlande? Hvilke personlige kvalifikationer synes kursisterne, er vigtigst? (I hvor høj grad) afhænger kravene til de personlige kvalifikationer af det enkelte job? Eksempler på krav til kompetencer kan findes på side 12 af 18

13 Lektion 10: Arbejdspladskultur Det er formålet at gøre opmærksom på flere sider af begrebet arbejdspladskultur. Arbejdspladsens julefrokost gives som et eksempel på en uformel, men vigtig og traditionsrig måde at mødes med kollegaer på. Der sættes fokus på sproget: Man skal spørge, når man er i tvivl, og fænomenet ironi i det danske sprog kan bruges på mange måder. Lektionen har desuden til formål at vise, at det er vigtigt at tage del i de kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, som arbejdspladsen arrangerer. Scene 1: Spørg, hvis du er i tvivl Scene 2: Ironi Scene 3: Kontakt med kollegaer Scene 4: Sociale arrangementer Scene 5: Du skal på personalekursus I scene 1 understreges det, at det er vigtigt at spørge, når man er i tvivl også selv om man måske ikke er så god til dansk. I scene 2 gives der eksempler på, hvad ironi kan bruges til. De sidste tre scener handler om godt kollegaskab. Mulige diskussionsemner: Har kursisterne oplevet situationer, hvor det danske sprog ikke har slået til? Anvendes ironi i kursisternes sprog og i givet fald i hvilke situationer? Hvad synes kursisterne om sociale arrangementer med kollegaer? Er det en god idé? Hvorfor (ikke)? Hvad ville kursisterne gøre for at komme ind på livet af deres kollegaer? Er der forskel på samvær mellem kollegaer i Danmark og i andre lande? side 13 af 18

14 Lektion 11: Uddannelsessystemet Det er formålet at give en introduktion til forskellige pasningsmuligheder til børn samt til skole- og uddannelsessystemet. Det er desuden et formål at vise, at læring gennem hele livet er afgørende for alle. Scene 1: Børneinstitutioner Scene 2: Muligheder efter grundskolen Scene 3: Valg af uddannelse Scene 4: Efteruddannelse Scene 5: Læring gennem hele livet Scene 1 omhandler børneinstitutioner. Scenerne 2 og 3 beskriver forskellige muligheder efter grundskolen og sætter fokus på valg af uddannelse. De to sidste scener handler om efteruddannelse og læring gennem hele livet. Mulige diskussionsemner: Bliver børn i kursisternes hjemlande også passet i børneinstitutioner, eller bliver de fleste passet hjemme? Sammenlign det danske uddannelsessystemet med andre landes. Hvad er fordelene/ulemperne ved de forskellige systemer? Synes kursisterne, at det er vigtigt at lære hele livet? Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om det eller de felter, der har særlig interesse. Det kan fx være i forbindelse med valg af skole til børnene eller egne uddannelseseller efteruddannelsesønsker. Der henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside På og kan kursisten bl.a. finde oplysninger om de tilbud, der er i den kommune, vedkommende bor i. side 14 af 18

15 Lektion 12: Grundskolen Det er formålet at give kursisten et indblik i den danske folkeskole, dens tilbud og de krav, der stilles til eleverne og deres forældre. Der sættes fokus på temaer som fx skole-hjem-samarbejde, medbestemmelse, lektier, kammeratskab og lejrskoleophold. Betydningen af forældrenes deltagelse undervejs i processen understreges. Scene 1: Folkeskolen Scene 2: Tilbud til elever og forældre Scene 3: Skole-hjem-samarbejde Scene 4: Undervisningen Scene 5: Socialt liv i skolen I scene 1 introduceres der til folkeskolen og dens formål. Scene 2 sætter fokus på de første klasser, indskolingen, og skolefritidsordningen, SFO. I tredje scene understreges vigtigheden af skole-hjemsamarbejdet. Fjerde scene handler om undervisningens indhold, og den femte scene beskriver sociale aktiviteter som børnefødselsdage og lejrskoleophold. Den danske folkeskole kan sammenlignes med skoler i andre lande. Hvilke kompetencer skal eleverne have, når de forlader skolen? Hvorfor er disse kompetencer vigtige? Hvilke opgaver har forældrene, og hvilke har skolen? Hvordan sikres det bedst mulige skole-hjemsamarbejde? Der kan læses mere om grundskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside side 15 af 18

16 Lektion 13: Unge og uddannelse Det er formålet at give kursisten en introduktion til uddannelsessystemet. Scene 1: Muligheden for at vælge Scene 2: Social- og sundhedshjælperuddannelsen Scene 3: Erhvervsuddannelser Scene 4: Gymnasiale uddannelser Scene 5: Videregående uddannelser I scene 1 skitseres de mange muligheder, unge har efter grundskolen. I scenerne 2 til 5 uddybes nogle af mulighederne: Sosu-uddannelserne, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Mulige diskussionsemner: Sammenlign de danske uddannelsestilbud til unge med uddannelsestilbud i andre lande. Er der mange, der uddanner sig i kursisternes hjemlande? Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om den eller de uddannelser, der har særlig interesse. Der henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside og uddannelsesguiden: side 16 af 18

17 Lektion 14: Voksen- og efteruddannelse Det er formålet at give kursisten et indblik i den vifte af muligheder, man har for at uddanne sig også som voksen: fra tilbuddet om at forbedre sine læse-/skrivefærdigheder på basalt niveau til at udbygge en akademisk uddannelse. Scene 1: Voksenuddannelsessystemet Scene 2: AMU-uddannelserne Scene 3: FVU og GVU Scene 4: VVU og HF-enkeltfag Scene 5: Diplom- og masteruddannelsen Scene 1 introducerer til voksenuddannelse generelt. I scenerne 2 til 5 bliver nogle af de forskellige uddannelser og kurser inden for voksenuddannelsessystemet introduceret og gennemgået: AMUuddannelserne, FVU og GVU, VVU, HF-enkeltfag og diplom- og masteruddannelser. Mulige diskussionsemner: Sammenlign uddannelsestilbud for voksne i Danmark med uddannelsestilbud for unge i andre lande. Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om den eller de uddannelser, der har særlig interesse. Der kan læses mere om voksenuddannelse på Undervisningsministeriets hjemmeside på uddannelsesguiden: og på som beskriver forskellige jobfunktioner og de uddannelsesmæssige krav hertil. side 17 af 18

18 Lektion 15: Uddannelse, før og nu Det er formålet at give et indtryk af de skiftende krav til arbejdskraftens kvalifikationer gennem en beskrivelse af før og nu. Desuden rettes søgelyset mod kvinder, arbejde og uddannelse. I materialets sidste scene sættes kursisten i gang med informationsøgning på uddannelsesguiden Scene 1: Kompetencer før Scene 2: Kompetencer nu Scene 3: Kvinder og uddannelse Scene 4: Erhvervs- og uddannelsesvejledning Scene 5: Scene 1 viser, hvilke kompetencer der primært var brug for tidligere, og scene 2 viser, hvilke kompetencer der primært er brug for i dag. Den tredje scene handler om kvinder og uddannelse, før og nu. Scene 4 viser bl.a., hvilke muligheder der er for at få vurderet og godkendt en udenlandsk uddannelse i Danmark. I scene 5 sendes kursisten på nettet for at søge informationer om job og uddannelse. Mulige diskussionsemner: Har kravene til kompetencer også ændret sig gennem tiden i kursisternes hjemlande? Sammenlign fordelingen af kvinder og mænd på uddannelser i Danmark med fordelingen i andre lande. Kursisten kan i forlængelse af lektionen søge yderligere oplysninger om den eller de uddannelser, der har særlig interesse. Der henvises til jobportalerne og og som beskriver forskellige jobfunktioner og de uddannelsesmæssige krav hertil, samt uddannelsesguiden side 18 af 18

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 3 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU3.1 Lytte Mål Kan forstå det meste i en nem samtale om hverdagen Kan tale i et nemt sprog om ting

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

DIALOG MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE

DIALOG MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE DIALOG 2016 MED FORÆLDRE SEKSUALUNDERVISNING I DET MULITETNISKE KLASSERUM 8.-9. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Information om seksualundervisning

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd

TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd TNS Gallup - Public Dansk Ungdoms Fællesråd Demokrati og valgret Public Metode Målgruppe: Repræsentativ stikprøve, oversampling af unge i alderen. Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Mercuri Urval A/S. Grundlagt i 1967 DK 1974. Flere end 3.000 kunder I alle sektorer. Kontorer i 23 lande. Små, mellemstore og store organisationer

Mercuri Urval A/S. Grundlagt i 1967 DK 1974. Flere end 3.000 kunder I alle sektorer. Kontorer i 23 lande. Små, mellemstore og store organisationer Velkommen Mercuri Urval A/S Grundlagt i 1967 DK 1974 Kontorer i 23 lande 800 konsulenter Flere end 3.000 kunder I alle sektorer Små, mellemstore og store organisationer Over 10.000 opgaver hvert år Hvem

Læs mere

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed)

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) 1. Har du et eller flere børn i 10. klasse på efterskole i skoleåret 2014/15? Ja Nej - Gå til 25 2. Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dreng 3. Har jeres barn også gået på efterskole i 9. klasse?

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Uddannelsesordningen

Uddannelsesordningen er dine dagpenge snart opbrugt? Denne folder er til dig, hvis dagpenge er opbrugt i perioden mellem den 30. december 2012 og den 30. juni 2013 Uddannelsesordningen styrker dine jobmuligheder Bliv gearet

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Afstemning #DCHår CH smød år e2015

Afstemning #DCHår CH smød år e2015 Afstemning Så længe afstemningen er åben, kan du skifte mening. blinker ved afstemning bruges ikke Hvem er vi? Vælg køn 58,4% 1) Mand 2) Kvinde 41,6% Mand 1 2 Kvinde Hvem er vi? Hvor kommer du fra i landet?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion OK-håndbogen Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion OK-indsatsen Oplysning om overenskomster 2011-2015 Det er os med overenskomster og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere