Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark"

Transkript

1 134 ORIGINALARTIKEL Infertilitet og assisteret befrugtning i Danmark Epidemiologiske og psykosociale aspekter* LONE SCHMIDT REPRODUKTIV SUNDHED Begrebet reproduktiv sundhed er defineret af FN:»Reproductive health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity, in all matters relating to the reproductive system and to its function and processes. Reproductive health therefore implies that people are able to have a satisfying and safe sex life and that they have the capability to reproduce and the freedom to decide if, when and how often to do so«[1 s. 40]. INFERTILITET Denne artikel handler om en gruppe af mennesker, der ikke oplever reproduktiv sundhed. Nemlig de mennesker, der har nedsat frugtbarhed, og derfor ikke er i stand til at få børn, når de ønsker det. Nedsat frugtbarhed defineres her som infertilitet: at en kvinde ikke har opnået graviditet efter mindst 12 måneder med ubeskyttet seksuelt samliv [2]. Forekomsten af infertilitet i en befolkning kan måles på flere måder. Et mål er livstidsprævalensen, der angiver prævalensen af alle, der er infertile på tidspunktet for undersøgelsen og/eller har været infertile i *) Artiklen er baseret på min disputats: Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark. Epidemiology and psychosocial consequences. København: Lægeforeningens forlag, 2006.

2 en eller flere perioder i deres liv. Livstidsprævalensen måles således med spørgsmål af typen:»har du nogensinde forsøgt at blive gravid i mere end 12 måneder, uden at du er blevet det?«. En befolkningsundersøgelse fra Danmark viste, at livstidsprævalensen af infertilitet var 19% blandt undersøgelsens årige kvinder [3]. I en anden dansk undersøgelse var livstidsprævalensen af infertilitet 26% blandt de årige kvinder, der havde forsøgt at få mindst et barn [4]. Befolkningsundersøgelser fra andre europæiske lande har vist tilsvarende livstidsprævalenser af infertilitet varierende fra 17% til 26% (Finland [5], Sverige [6], Storbritannien [7, 8]). Derimod rapporterede en befolkningsundersøgelse fra Norge en lavere livstidsprævalens: 10% [9]. Forekomsten af ufrivillig barnløshed at en kvinde aldrig har opnået en første fødsel, selvom hun har forsøgt at få barn var i en dansk befolkningsundersøgelse 6% blandt årige kvinder [4], hvilket var højere end i andre lande, hvor mellem 2% og 4% af undersøgelsespopulationerne var ufrivilligt barnløse [7 9]. Infertilitet berører således mange mennesker, men for hovedparten af de infertile lykkes det at få et eller flere børn. Enten børnene nu er et resultat af assisteret befrugtning eller er født efter en spontan graviditet. 135 ASSISTERET BEFRUGTNING Der har altid været mennesker, som har haft nedsat frugtbarhed og ikke været i stand til at få børn. Historikere har skriftlige kilder fra de sidste 300 år fra infertile kvinder og fra professionelle, der viser, hvordan infertile kvinder har søgt hjælp for at opnå graviditet, og hvilke metoder de professionelle har anvendt [10]. Hverken infertilitet eller infertile menneskers søgning af behandlingstilbud er således nye fænomener. Det nye er, at behandlingsmetoderne i dag er succesfulde, forstået som at en høj andel af de behandlede opnår fødsel af mindst et levendefødt barn, og at patienterne rapporterer om en høj grad af tilfredshed med behandlingsforløbet. I 1920 erne fik lægevidenskaben kendskab til de hormoner, der styrer menstruationscyklus, og i 1944 lykkedes det for første gang at befrugte et æg fra en kvinde uden for kvindens krop [10]. Det første

3 136 barn efter in vitro-fertilisation (IVF) blev født i 1978 [11]. I begyndelsen blev denne behandlingsmetode primært anvendt, når kvinden havde lukkede æggeledere. Var der tale om forringet sædkvalitet, var behandling med donorsæd igennem mange år den eneste mulige behandling. Men i 1992 blev det første barn født, efter at graviditeten var opnået med injektion af en sædcelle i et æg (ICSI: Intracytoplasmic Sperm Injection) [12], og mænd med forringet sædkvalitet fik nu mulighed for at blive genetisk fædre til deres børn. ASSISTERET BEFRUGTNING I DANMARK I Danmark blev der op igennem 1990 erne etableret specialiserede fertilitetsklinikker både i det offentlige og i det private sundhedsvæsen, og der er i dag (2007) mere end 25 fertilitetsklinikker. Hertil kommer mindre specialiseret fertilitetsbehandling ved gynækologiske hospitalsafdelinger og hos praktiserende speciallæger. Siden 1994 er alle behandlinger med assisteret befrugtning med in vitro-teknikker (IVF, ICSI, FER: frozen embryo replacement, ED: egg donation) indrapporteret til Sundhedsstyrelsens IVF-register. I 1996 modtog ca nye kvinder behandling det vil sige, at de ikke havde modtaget behandling i tidligere år og dette var i 2004 steget til ca kvinder [13]. Siden 1996 er disse in vitro-behandlinger samtidig indrapporteret til Dansk Fertilitetsselskab, og siden 2001 omfatter de indrapporterede behandlinger også inseminationer med enten partners sæd (IUI- H) eller donorsæd (IUI-D) [14]. I 2006 blev indberettet godt påbegyndte behandlinger med IVF, ICSI, FER og ED og godt IUI-H- og IUI-D-behandlinger [15]. I alt var 6,2% af alle børn født i 2002 et resultat af en eller anden form for assisteret befrugtning, hvilket svarer til knap børn [14]. Danmark er det eneste land med en national registrering af inseminationsbehandlinger, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med andre lande. Derimod har 12 europæiske lande komplette tal for alle in vitro-behandlinger. Andelen af børn født efter in vitro-behandling varierede fra 0,2% til 3,9% af en fødselsårgang. De nordiske lande lå alle højt, varierende fra 2,2% (Norge) til 3,9% (Danmark) [14]. Da vi fra befolkningsundersøgelser som nævnt ved, at prævalensen af infertilitet er af nogenlunde samme

4 omfang i flere europæiske lande, er det sandsynligt, at den høje andel af børn født efter assisteret befrugtning i de nordiske lande skyldes, at der i disse lande er høj tilgængelighed til behandling i et offentligt sundhedsvæsen med kun en ringe grad af brugerbetaling. I de europæiske lande føder kvinderne gennemsnitligt færre børn end de 2,1 barn per kvinde, der skal til for at opretholde befolkningens antal. I Danmark føder hver kvinde i gennemsnit 1,8 børn. Den omfattende fertilitetsbehandling med gode behandlingsresultater er her i landet medvirkende til, at dette tal ikke er lavere. 137 FORSKNINGSPROGRAM OM INFERTILITET OG ASSISTERET BEFRUGTNING På trods af den udbredte brug af assisteret befrugtning var der kun sparsom videnskabelig viden omfattende langtidsresultater blandt større grupper af par, der påbegynder forskellige former for assisteret befrugtning [16]. Endvidere eksisterede udelukkende ganske få mindre forløbsundersøgelser blandt par i fertilitetsbehandling vedrørende de psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling. Derfor initierede forfatteren i 2000 The Copenhagen Multi-Centre Psychosocial Infertility (COMPI) Research Programme [17, 18]. Forskningsprogrammet omfatter blandt andet en femårig forløbsundersøgelse baseret på spørgeskema blandt par, der i perioden januar 2000-august 2001 påbegyndte fertilitetsbehandling (Infertilitetskohorten). Kvinder og mænd i Infertilitetskohorten modtog spørgeskema ved påbegyndelse af behandling samt et år og fem år senere. I alt deltog 80% (n=2.250) af de inviterede i baseline-dataindsamlingen (ved indledning af behandling); 88% (n=1.934) besvarede etårsopfølgningen, og omkring 70% besvarede femårsopfølgningen. Deltagerne havde i gennemsnit været infertile igennem fire år, omkring halvdelen havde tidligere været i fertilitetsbehandling, og godt 5% havde barn sammen i forvejen. Den gennemsnitlige alder for kvinder var 31,8 år og for mænd 35,3 år. Spørgeskemaerne fokuserede på reproduktionshistorien, infertilitetsdiagnoser, behandlinger og resultat heraf; forventninger til og evaluering af behandling; psykosociale faktorer bl.a. infertilitetsrelateret stress, styrkelse af parforholdet, kommunikation om infertilitet med partner og med øvrige sociale relationer, coping-strate-

5 138 gier (mestring), sociale relationer, helbred, og sociodemografiske data. Forskningsprogrammet omfatter også evaluering af et interventionsprojekt med et kursus om kommunikation og stresshåndtering for par i fertilitetsbehandling. Forskningsprogrammet gennemføres i samarbejde mellem en international tværdisciplinær forskningsgruppe og fire offentlige fertilitetsklinikker i Danmark. Det følgende baseres på de nogle af de hidtidige resultater fra dette forskningsprogram. Først omtales resultater baseret på data fra Infertilitetskohorten: graviditeter, fødsler og adoption efter hhv. et og fem år, deltagernes forventninger og ønsker til behandling ved indledning af behandlingen samt deres evaluering af behandlingen et år senere. Dernæst omtales psykosociale konsekvenser af infertilitet og assisteret befrugtning med særlig fokus på infertilitetsrelateret kommunikation og coping. I disse afsnit inddrages både resultater fra Infertilitetskohorten og fra interventionsprojektet. GRAVIDITETER, FØDSLER OG ADOPTIONER Deltagerne havde i løbet af den etårige opfølgningsperiode i gennemsnit gennemgået to behandlingsforsøg. Hovedparten (66%) havde været i IVF-behandling, 25% i ICSI-behandling og 18% i inseminationsbehandling (mere end en behandlingstype var mulig). I alt havde 63% (642/1.025) af kvinderne inden for det seneste år opnået en graviditet efter assisteret befrugtning. I alt 248 angav, at de var gravide på tidspunktet for besvarelse af etårsopfølgningsspørgeskemaet. Heraf angav 239, hvordan graviditeten var opnået: 97% var gravide efter fertilitetsbehandling og 3% efter en spontan befrugtning. I alt 32% (332/1.025) af kvinderne havde ved etårsopfølgningen opnået at føde mindst et barn i løbet af det seneste år. Blandt disse 332 kvinder oplyste de 317, hvordan graviditeten, der førte til en fødsel, var etableret. Samtlige af disse 317 fødsler var opnået efter assisteret befrugtning. Endvidere havde 1% adopteret et barn i løbet af det seneste år [18]. Den gruppe kvinder, der blev inviteret til at deltage i Infertilitetskohorten, er senere blevet koblet til IVF-registret, Fødselsregistret og Landspatientregistret. Vi er således i stand til i registrene at følge reproduktive udfald 5 6 år efter invitation til deltagelse i COMPI-programmet, uanset om kvinderne har besvaret spørgeskemaerne eller ej.

6 De indledende analyser viste, at 69% af kvinderne havde født mindst en gang inden for fem år efter invitation til deltagelse i COMPI. De 818 kvinder, der besvarede femårsopfølgningsspørgeskemaet, rapporterede tilsammen 651 fødsler efter fertilitetsbehandling og 156 fødsler efter spontan graviditet. I alt havde 6% af kvinderne adopteret mindst et barn [19]. 139 FERTILITETSPATIENTERS FORVENTNINGER OG ØNSKER TIL BEHANDLING De fleste deltagere i Infertilitetskohorten søgte behandling, fordi de ønskede at opnå en graviditet (97%). Overraskende angav færre (77%) som begrundelse det at få et barn. Det kan tænkes, at fertilitetspatienter ved indledning af behandling beskytter sig selv ved ikke at turde forestille sig en succesfuld graviditet og fødsel. Kvinder søgte behandling både for deres egen og deres partners skyld, mens mænd i signifikant lavere grad søgte behandling for deres egen skyld men i højere grad for partnerens skyld [20]. Næsten alle fandt det vigtigt, at den medicinske behandling omfattede forklaring af de gennemførte undersøgelser, og signifikant flere kvinder (82%) end mænd (76%) fandt det vigtigt at modtage skriftlig information om behandlingen. Patientcentreret behandling er den psykosociale behandling, som hele personalet rutinemæssigt yder. Inden for den patientcentrerede behandling fandt ligeledes signifikant flere kvinder end mænd det vigtigt, at personalet ved fertilitetsklinikken spurgte til, hvordan parret havde det, og at personalet viste forståelse for parrets situation. I alt 56% af kvinderne og 45% af mændene ønskede skriftlig information vedrørende de psykosociale aspekter af infertilitet og behandling. Blandt kvinder var det, ikke i forvejen at have barn med partneren, signifikant associeret med at finde det vigtigt at modtage skriftlig information om behandling. Blandt mænd var det, ikke at have barn i forvejen med partneren, signifikant associeret med at vurdere information om adoption ved indledning af behandling som vigtigt. Både blandt kvinder og mænd var et højt niveau af infertilitetsrelateret stress i det personlige domæne og/eller i parforholdet signifikant associeret med at vurdere den patientcentrerede behandling som vigtig.

7 140 I Danmark er der i modsætning til flere andre lande i Europa almindeligvis ikke tilknyttet psykologer, rådgivere eller andre professionelle inden for terapi/psykisk sundhed til fertilitetsklinikkerne. Infertilitetskohorten blev udspurgt, om de, såfremt det havde været muligt, ville have deltaget i en eller flere af fire forskellige specificerede former for professionelle psykosociale tilbud (deltagelse i et kursus om barnløshed, en støttegruppe, samtale med psykolog, samtale med sexolog). Mellem 9% og 19% af kvinderne og mellem 4% og 9% af mændene ville have deltaget i mindst et af disse tilbud, hvis de havde eksisteret. Mænd ønskede i højere grad at deltage i et kursus om barnløshed, mens kvinder i højere grad ønskede samtaler med en psykolog. Det er sandsynligt, at den forholdsvis lille andel af patienterne, der ønsker at tage imod et professionelt psykosocialt tilbud, skyldes, at deltagerne er blevet udspurgt, inden de påbegyndte deres første behandlingsforsøg. Det kan tænkes, at behovet for professionelle psykosociale tilbud er stigende blandt den gruppe af patienter, der gennemgår flere behandlingsforsøg uden opnåelse af en vellykket graviditet. Både blandt mænd og kvinder var et højt niveau af infertilitetsrelateret stress signifikant associeret med et ønske om deltagelse i professionelle psykosociale tilbud. Dette fund tyder således på, at de fertilitetspatienter, der selv vurderer, at de er belastet af deres infertilitet, i højere grad ønsker professionel hjælp til at håndtere belastningen. FERTILITETSPATIENTERS VURDERING AF BEHANDLINGSFORLØBET Et år efter baseline-dataindsamlingen blev Infertilitetskohorten udspurgt om deres evaluering af både den medicinske og den patientcentrerede del af behandlingen [21]. Spørgsmålene vedrørende evaluering var videreudviklet fra et europæisk spørgeskema til måling af patienters prioriteringer og evaluering af praktiserende lægers ydelser [22, 23]. I alt seks spørgsmål vedrørte den medicinske del af behandlingen (fx i hvilken grad fertilitetsklinikkens personale var grundige og omhyggelige, forklarede formålet med undersøgelser og behandlinger, forberedte patienten på, hvad han/hun kunne forvente af fertilitetskli-

8 nikken, udformede et behandlingsforløb som passede til parrets situation). I alt syv spørgsmål vedrørte den patientcentrerede del (fx i hvilken grad fertilitetsklinikkens personale fik patienten til at føle, at han/hun havde tid nok i konsultationen, interesserede sig for patienten som person, inddrog patienten i beslutninger, lyttede til patienten). Svarkategorierne gik fra dårlig: 1 til fremragende: 5. For alle 13 spørgsmål var middelværdien i alle tilfælde >3,4 og med relativ lille standarddeviation, hvilket indikerede, at hovedparten af deltagerne havde svaret 4 eller 5 til alle evalueringsspørgsmålene. Der var ingen signifikante forskelle på svarene fra kvinder og mænd bortset fra spørgsmålet om evalueringen vedrørende fertilitetsklinikkens undersøgelse af patienten. Her var middelværdien for kvinder på 4,3 og for mænd signifikant lavere på 3,9. Sammenfattende viste disse analyser, at deltagerne i Infertilitetskohorten evaluerede både den medicinske og den patientcentrerede behandling som værende god til fremragende. Med brug af multivariat logistisk regressionsanalyse studerede vi, hvilke variable ved baseline der var prædiktorer for evaluering af behandling et år senere. Blandt både kvinder og mænd var både det, at have opnået en graviditet efter behandling, og/eller opnået en fødsel efter assisteret befrugtning, signifikant associeret med mere positiv evaluering af den medicinske del af behandlingen. Med hensyn til evaluering af den patientcentrede behandling var blandt kvinder opnået fødsel efter assisteret befrugtning og blandt mænd opnået partner graviditet efter behandling signifikant associeret med mere positiv evaluering. Infertilitetsrelateret stress ved start af behandling var blandt kvinder en signifikant prædiktor for lavere grad af tilfredshed med både den medicinske og den patientcentrerede del af behandlingen. Blandt både kvinder og mænd var det, at infertiliteten havde styrket parforholdet, en signifikant prædiktor for en større grad af tilfredshed med både den medicinske og den patientcentrerede behandling. Blandt kvinder men ikke blandt mænd var mandlig infertilitet en signifikant prædiktor for lavere grad af tilfredshed med den medicinske behandling. Endelig var lavere socioøkonomisk position en signifikant prædiktor, således at tilfredsheden med behandling steg med faldende socioøkonomisk position. 141

9 142 PSYKOSOCIALE KONSEKVENSER AF INFERTILITET Infertilitet og fertilitetsbehandling er for mange mennesker en alvorlig psykosocial belastning. Kernen i infertilitet er en oplevelse af tab af muligheder og forestillinger. Man mister fx forestillingen om at have en rask og sund krop, der er i stand til at få børn, forestillingen om at man skal blive forældre sammen med sin partner, muligheden for at skifte generation og selv blive forældre og gøre sine egne forældre til bedsteforældre. Man mister forestillingen om, hvordan meget grundlæggende ting i livet som dannelse af familie vil forme sig. For mange fører dette til en eksistentiel krise, et forringet selvværd, belastninger i parforholdet og øvrige sociale relationer (familie, svigerfamilie, venner og kolleger). Det opleves af mange som en udfordring at lære at håndtere infertilitet. Denne udfordring forudsætter både håndtering i forhold til en selv, til partner og til øvrige sociale relationer. Blandt infertile vurderes det, at lære kommunikativt at håndtere infertilitet i forhold til partner og andre mennesker, ofte som en stor udfordring. Infertilitet er en kronisk stressor, det vil sige en stressor, der udvikler sig langsomt som en kontinuerlig, problematisk betingelse i vores sociale betingelser eller sociale roller [24]. Almindeligvis konkluderer forskning vedrørende menneskers coping af belastende situationer, at problemfokuserede strategier, hvor man søger at løse problemet, er mest hensigtsmæssige, mens emotionsfokuserede strategier, hvor man søger at håndtere sine følelser, betragtes som uhensigtsmæssige [25]. Imidlertid er infertilitet en stressor, hvor den infertile har en lav grad af kontrol. Det er derfor sandsynligt, at emotionsfokuserede strategier her kan være hensigtsmæssige [26]. Med udgangspunkt i tidligere forskning [27] har vi i Infertilitetskohorten undersøgt, hvor belastede deltagerne er af deres infertilitet inden for tre domæner: det personlige domæne, parforholdet og det sociale domæne (familie, svigerfamilie, venner, kolleger). Endvidere har vi undersøgt deltagernes kommunikation om infertilitet i forhold til deres partner og i forhold til andre mennesker. Vi har spurgt, hvilke andre mennesker de taler med om deres infertilitet og behandling, og hvad de taler om/ikke taler med andre om. Endvidere har vi med teoretisk udgangspunkt i den transaktionelle opfattelse af coping-begrebet [28, 29] undersøgt, i hvilken grad deltagerne anvender fire forskellige

10 coping-strategier [30]: i) aktivt-undgående coping, hvor man fx går, når andre taler om graviditeter og børn, arbejder eller laver andre aktiviteter for at undgå at tænke på infertiliteten, ii) aktiv-konfronterende coping, hvor man fx viser sine følelser, søger råd hos andre, tager imod sympati og forståelse, iii) passiv-undgående coping, hvor man fx håber på et mirakel, føler, at det eneste, man kan gøre, er at vente og iv) meningsskabende coping, hvor man fx betragter barnløsheden i et positivt lys, finder sit parforhold endnu mere værdifuldt end tidligere. Endelig har vi undersøgt, i hvilken grad deltagerne finder, at barnløsheden har styrket deres parforhold og bragt parret nærmere sammen [31]. 143 INFERTILITETSRELATERET KOMMUNIKATION Vi har gennemført forløbsanalyser vedrørende infertilitetsrelateret kommunikation og infertilitetsrelateret stress blandt de kvinder (n=441) og mænd (n=375) i Infertilitetskohorten, der ikke havde opnået (partners) graviditet eller fødsel ved etårsopfølgningen [32]. De deltagere, der ved indledning af behandling rapporterede, at de havde svært ved at tale med deres partner om barnløsheden, havde en signifikant forøget risiko for et år senere at have højt niveau af infertilitetsrelateret stress inden for alle de tre undersøgte domæner (det personlige domæne, parforholdet og det sociale domæne). Infertilitetsrelateret kommunikation med andre blev undersøgt med fire spørgsmål vedrørende kommunikation om faktuelle forhold (barnløsheden, årsagen hertil, undersøgelser, type af behandling) og to spørgsmål om kommunikation i forbindelse med emotioner (følelser som barnløs, hvordan behandling påvirker deltageren følelsesmæssigt). Svarkategorierne var: 1) taler ikke med andre, 2) taler kun med nærtstående og 3) taler med næsten alle. Der blev identificeret tre forskellige kommunikationsstrategier: i) hemmeligholdelse, mindst tre ud af fire faktuelle og mindst en ud af to emotionelle temaer blev ikke diskuteret med andre, ii) orienterende, mindst tre ud af fire faktuelle og maksimalt en ud af to emotionelle temaer blev diskuteret med andre nære personer og iii) åben, mindst tre ud af fire faktuelle og begge emotionelle temaer blev diskuteret med andre enten nære eller ikke nære personer.

11 144 Forløbsundersøgelser med logistiske regressionsanalyser viste, at anvendelse af den orienterende strategi på tidspunktet for påbegyndelse af behandling var sammenhængende med forøget risiko for højt infertilitetsrelateret stress inden for alle tre domæner, når den orienterende strategi blev sammenholdt med den åbne strategi. Den orienterende kommunikationsstrategi var ikke en signifikant prædiktor, men for både kvinder og mænd var odds ratio >1 i hvert af de tre domæner. Der var således et sammenhængende mønster. Der var ingen sammenhæng mellem hemmeligholdelse og infertilitetsrelateret stress et år senere. I årene gennemførte vi et interventionsprojekt med et kursus om kommunikaton, stresshåndtering m.m. for par i fertilitetsbehandling ved Rigshospitalets fertilitetsklinik [33]. Deltagerne blev fulgt med identiske spørgeskemaer som Infertilitetskohorten ved påbegyndelse af kurset, ved afslutningen og et år efter påbegyndelse af interventionen. Spørgeskemaerne var tilføjet spørgsmål vedrørende begrundelse for at søge intervention samt evaluering af interventionen og dennes betydning for deltageren. I alt 37 par (n=74) påbegyndte interventionen, og alle gennemførte. De tre spørgeskemarunder blev besvaret af hhv. 93%, 85% og 74% af kursusdeltagerne. Analyserne vedrørende kommunikation viste mange ændringer. Blandt kvinder var der flere, der begyndte at tale ofte med deres partner om barnløsheden og behandlingen efter intervention, end deltagere, der holdt op med at tale. Blandt mænd begyndte flere at tale oftere med deres partner om behandlingen, om fremtidsplaner i forhold til at få barn, og om hvordan behandlingen påvirkede dem. I forbindelse med kommunikation med andre mennesker var der blandt kvinder flere, der begyndte at tale med nær familie og venner om behandlingen og følelser i forbindelse hermed, mens flere holdt op med at tale med kolleger. Blandt mænd var der flere, der begyndte at tale med nær familie om deres følelser i forbindelse med barnløsheden. Det centrale fund var, at kommunikation om infertilitet såvel som mangel på kommunikation om infertilitet var blevet et bevidst valg. Deltagerne var blevet i stand til selv at håndtere, hvem de ville tale med, hvornår de ville tale, og hvad de ville tale om. Ligesom de var blevet i stand til at beslutte, hvem de ikke ønskede at tale med, hvornår de ikke ønskede at tale, og hvad de ikke ønskede at tale om.

12 Infertilitetsrelateret kommunikation var således forandret fra»noget, der skete«, til et aktivt og bevidst valg, hvilket gav en følelse af at have fået kontrol. 145 COPING OG INFERTILITETSRELATERET STRESS I lighed med forløbsanalyserne vedrørende kommunikation undersøgte vi med forløbsanalyser betydningen af brug af de forskellige coping-strategier ved påbegyndelse af behandling [32]. For både kvinder og mænd var en høj grad af anvendelse af den aktive-undgående coping-strategi en signifikant prædiktor for øget risiko for højt infertilitetsrelateret stress særligt i det personlige og i det sociale domæne. Derimod viste anvendelse af den passive-undgående coping-strategi ingen sammenhæng med infertilitetsrelateret stress. Blandt mænd var en høj grad af anvendelse af den aktive-konfronterende coping (fx at vise sine følelser, søge råd hos andre) en prædiktor for lav grad af infertilitetsrelateret stress inden for parforholdet. Tilsvarende var meningsskabende coping blandt kvinder en prædiktor for lavere grad af infertilitetsrelateret stress særligt i det personlige domæne og i parforholdet. STYRKELSE AF PARFORHOLDET Fra tidligere kvalitative interviewundersøgelser vidste vi, at infertilitet på en og samme gang kan være både belastende for parforholdet og samtidig styrke parforholdet og bringe parret nærmere til hinanden [34, 35]. I Infertilitetskohorten angav 26% af kvinderne og 21% af mændene en høj grad af styrkelse af parforholdet vurderet ud fra, at deltageren havde svaret»helt enig«til begge udsagn: Barnløsheden har bragt os nærmere sammen; Barnløsheden har styrket vores forhold [31]. Forløbsanalyser identificerede blandt mænd flere signifikante prædiktorer for både høj og lav grad af styrkelse af parforholdet. Blandt kvinder fandt vi ingen signifikante sammenhænge eller mønstre. Blandt mænd var anvendelse af meningsskabende coping og/eller aktiv-konfronterende coping ved baseline signifikante prædiktorer for høj grad af styrkelse af parforholdet. Den samme coping-strategi (aktiv-

13 146 konfronterende coping) var således blandt mænd både en prædiktor for lav grad af infertilitetsrelateret stress og høj grad af styrkelse af parforholdet. Modsvarende var hemmeligholdelse af barnløsheden, aktivundgående coping og svært ved at tale med partner signifikante prædiktorer for lav grad af styrkelse af parforholdet. Det bemærkes, at blandt mænd var anvendelse af den aktive-undgående coping-strategi således en prædiktor for både høj grad af infertilitetsrelateret stress og for lav grad af styrkelse af parforholdet. KLINISKE IMPLIKATIONER Analyserne viste, at fertilitetspatienter gennemgående er meget tilfredse med både den medicinske og den patientcentrerede del af behandlingen. Et mindretal af patienterne var ved indledningen af behandlingen belastet af infertiliteten. Et højt belastningsniveau var sammenhængende med et ønske om at deltage i professionelle psykosociale tilbud. Det er ikke vanligt, at der i Danmark er tilknyttet professionelle psykoterapeuter, rådgivere eller lignende til fertilitetsklinikkerne. Det anbefales, at der fremover i forbindelse med fertilitetsbehandlinger etableres tilbud om professionelle psykosociale tilbud til det mindretal af patienter, der har brug for dette. I forskningsprojektet blev det påvist, at problemer med at tale med sin partner om infertilitet og/eller anvendelse af aktive-undgående coping-strategier var signifikante prædiktorer både blandt kvinder og mænd for et højt niveau af infertilitetsrelateret stress. Det anbefales derfor, at personalet ved fertilitetsklinikkerne er opmærksomme på, om parret har svært ved at tale med hinanden og/eller i udstrakt grad anvender undgående coping-strategier, da disse patienter kan have et særligt behov for psykosocial støtte. Endvidere blev det blandt mænd påvist, at anvendelse af akti vekonfronterende coping-strategier, hvor man taler med andre om infertilitet, viser sine følelser og søger råd, var sammenhængende med lav grad af infertilitetsrelateret stress. Endelig var det, at bevare infertilitet og behandling som en hemmelighed blandt mænd, sammenhængende med en lav grad af styrkelse af parforholdet. Det anbefales på denne baggrund at informere parrene om, at det kan være hensigtsmæssigt for mænd at tale med andre om parrets infertilitet

14 og behandlingsforløb i stedet for at bevare dette som en hemmelighed. 147 Lektor, ph.d. og dr.med. Lone Schmidt Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Øster Farimagsgade 5 Postboks København K summary Lone Schmidt: Infertility and assisted reproduction in Denmark. Epidemiological and psychosocial aspects. Bibl Læger 2007;199: This paper is based on my thesis for the degree of Doctor of Medical Sciences: Infertility and assisted reproduction in Denmark. Our research programme The Copenhagen Multi-centre Psychosocial Infertility (COMPI) includes a longitudinal cohort of 2250 fertility patients and an evaluation of an intervention study with a communication and stress management training programme among couples in fertility treatment. The lifetime prevalence of infertility was 26% among those year old women who had tried to become mothers. In % of all children were born after some kind of assisted reproduction. Fertility treatment in Denmark has good results, i.e. high success rates in terms of pregnancies and deliveries and high patient satisfaction with both medical and patient-centered care. Infertility and its treatment caused for many couples a severe psychosocial strain. At the same time some couples experienced marital benefit; i.e. that the infertility has brought the partners closer together. Among women and men the coping strategies, the infertility-related communication with partner and with other people were significant predictors of the level of infertility-related stress. Active-avoidance coping and having difficult partner communication when starting fertility treatment were significant predictors of high infertility-related stress one year later. Further, among men they were predictors of low marital benefit. A high level of infertility-related stress at start of treatment was associated with

15 148 intention to use professional psychosocial services if these services had existed at the fertility clinics. Among women, high level of infertility-related stress and having a male infertility diagnosis were predictors of lower satisfaction with the fertility treatment. High marital benefit was a predictor of higher satisfaction ratings with treatment among both women and men. litteratur 1. Report of the International Conference on Population and Development. New York: United Nations, 1995: Rowe PJ, Comhaire FH, Hargreave TB et al. WHO manual for the standardized investigation and diagnosis of the infertile couple. New York: Cambridge University Press, Olsen J, Küppers-Chinnow M, Spinelli A. Seeking medical help for subfecundity: a study based upon surveys in five European countries. Fertil Steril 1996;66: Schmidt L, Münster K, Helm P. Infertility and the seeking of infertility treatment in a representative study population. Br J Obstet Gynaecol 1995;102: Malin M, Hemminki E, Räikkönen O et al. What do women want? Women s experiences of infertility treatment. Soc Sci Med 2001;53: Wulff M, Högberg U, Stenlund H. Infertility in an industrial setting a population-based study from Nothern Sweden. Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76: Buckett W, Bentick B. The epidemiology of infertility in a rural population. Acta Obstet Gynecol Scand 1997;76: Gunnell DJ, Ewings P. Infertility prevalence, needs assessment and purchasing. J Publ Health Med 1994;16: Sundby J. Schei B. Infertility and subfertility in Norwegian women aged Acta Obstet Gynecol Scand 1996;75: Marsh M, Ronner W. The empty cradle. Infertility in America from colonial times to the present. Baltimore: The Johns Hopkins University Press, Steptoe PC, Edwards RG. Birth after the reimplantation of a human embryo. Lancet 1978;2: Palermo G, Joris H, Devroey P et al. Pregnancies after intracytoplasmic injection of single spermatozoon into an oocyte. Lancet 1992;340: IVF-behandlinger I Danmark i perioden Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:4. København: Sundhedsstyrelsen, Nyboe Andersen A, Erb K. Register data on assisted reproductive technology (ART) in Europe including a detailed description of ART in Denmark. Int J Androl 2006;29: apr Collins JA, Van Steirteghem A. Overall prognosis with current treatment of infertility. Hum Reprod Update 2004;10: Schmidt L. Infertility and assisted reproduction in Denmark. Epidemiology and psychosocial consequences [disp]. København: Lægeforeningens forlag, Pinborg A, Schmidt L, Nyboe Andersen A. Crude 5-year follow-up on delivery and adoption rates among 1338 new couples treated with ART. European Society of Human Reproduction and Embryology Annual Meeting, Lyon 2007, abstract accepted for oral presentation. 20. Schmidt L, Holstein BE, Boivin J et al. Patients attitudes to medical and psychosocial aspects of care in fertility clinics: findings from the Copenhagen Multi-centre Psychosocial Infertility (COMPI) Research Programme. Hum Reprod 2003;18:

16 21. Schmidt L, Holstein BE, Boivin J et al. High ratings of satisfaction with fertility treatment are common: findings from the Copenhagen Multi-centre Psychosocial (COMPI) Research Programme. Hum Reprod 2003;18: Grol R, Wensing M, Mainz J et al. Patients priorities with respect to general practice care: an international comparison. Fam Pract 1999;16: Mainz J, Vedsted P, Olesen F. Hvordan vurderer patienterne de praktiserende læger? Ugeskr Læger 2000;162: Wheaton B. Social stress. In Aneshensel CS, Phelan JC, eds. Handbook of the sociology of mental health. New York: Kluwer Academic/Plenum Publishers, 1999: Austenfeld JL, Stanton AL. Coping through emotional approach: a new look at emotion, coping, and health-related outcomes. J Pers 2004;72: Terry DJ, Hynes GJ. Adjustment to a low-control situation: reexamining the role of coping reponses. J Pers Soc Psychol 1998;74: Abbey A, Andrews FM, Halman LJ. Gender s role in responses to infertility. Psychol Women Q 1991;15: Folkman S. Positive psychological states and coping with severe stress. Soc Sci Med 1997;45: Folkman S, Lazarus RS. Manual for the Ways of Coping Questionnaire. Palo Alto: Consulting Psychologists Press, Schmidt L, Christensen U, Holstein BE. The social epidemiology of coping with infertility. Hum Reprod 2005;20: Schmidt L, Holstein BE, Christensen U et al. Does infertility cause marital benefit? An epidemiological study of 2250 women and men in fertility treatment. Patient Educ Couns 2005;59: Schmidt L, Holstein BE, Christensen U et al. Communication and coping as predictors of fertility problem stress: cohort study of 816 participants who did not achieve a delivery after 12 months of fertility treatment. Hum Reprod 2005;20: Schmidt L, Tjørnhøj-Thomsen T, Boivin J et al. Evaluation of a communication and stress management training programme for infertile couples. Patient Educ Couns 2005;59: Schmidt L. Psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling [ph.d.-afh]. København: FADL s Forlag, Tjørnhøj-Thomsen T. Tilblivelseshistorier. Barnløshed, slægtskab og forplantningsteknologi i Danmark [ph.d.-afh]. København: Københavns Universitet,

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007

Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark. Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 Reproduktiv sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Anne Rygaard Bennedsen Axelborg 9. november 2007 WHO s definition reproduktiv sundhed Reproductive health is a state of complete physical, mental

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Bilag 9: Litteraturstudie

Bilag 9: Litteraturstudie Bilag 9: Litteraturstudie I forbindelse med specialet er der udarbejdet et systematisk litteraturstudie, som har haft til formål at finde relevant tidligere forskning og litteratur, der belyser specialets

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

(In)fertilitet en udfordring i det forebyggende arbejde

(In)fertilitet en udfordring i det forebyggende arbejde SUND (In)fertilitet en udfordring i det forebyggende arbejde Lone Schmidt Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Søren Ziebe Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet National Konference om Seksuel

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket)

Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket) Kai Nielsen: Vandmoderen (Glyptoteket) Forelæsninger om infertilitet Infertilitet epidemiologi Infertilitet - Tubafaktor Mandlig faktor Endokrinologi IVF behandling Abortus habitualis Udvikling i fertilitetsbehandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN IVF-BEHANDLINGER I DANMARK I PERIODEN 1996 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par

Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Leder af forskningsgruppen om Reproduktiv sundhed

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video

Min krop VIDENSARK: Alderens store betydning for fertilitet. > Se video VIDENSARK: Min krop At få børn er for mange et helt naturligt skridt på et tidspunkt i deres liv. Nogle mener endda, at det er meningen med livet. Men der er forskellige faktorer, der afgør, om et par

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

Kaiser Permanente Population Care Registry

Kaiser Permanente Population Care Registry Kaiser Permanente Population Care Registry Claus Ehlers Vigeo Healthcare Division www.vigeo.dk Vigeo 29. november 2001 Sundhedsportaler, Population Care Registry 1 PCR: Oversigt Hvad er en Population Care

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster.

Blastocystdyrkning viste fine fremskridt og ikke mindst forbedrede resultater efter brug af nedfrosne embryoner/blastocyster. ÅRSRAPPORT 2015 Forord Hermed foreligger den 11. årsrapport fra Fertilitetsklinikken Dronninglund, Klinik Kvinde-Barn- Urinvejskirurgi. Aalborg Universitetshospital. Klinikken blev oprettet 2004 og påbegyndte

Læs mere

DDA-20699 --------- Datamateriale -------------

DDA-20699 --------- Datamateriale ------------- DDA-20699 --------- Datamateriale ------------- Infertilitetskohorte (forskningsprojekt COMPI), -------------------- ------------------ ------- baseline, 2000-2001. --------- ---------- Undersøgelsen blev

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Nylige overskrifter fra

Nylige overskrifter fra Hvordan ser det ud med fertiliteten demografisk set? Oplæg på Miljøstyrelsens workshop om: Undervisningsmateriale om fertilitet 4. marts 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for

Læs mere

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet INDHOLD Kort om assisteret befrugtning Hvor stort er problemet? Hvor meget betyder BMI for succes

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive. Organisation, produktion og resultater 2014

Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive. Organisation, produktion og resultater 2014 Fertilitetsklinikken Regionshospitalet Skive. Organisation, produktion og resultater 2014 Formål Formålet med denne rapport er, at give borgere, relevante myndigheder, instanser og kolleger et indblik

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 2: Resultatet af IVF-behandlingen 2003:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881

Læs mere

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H

UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION

Læs mere

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Side 2 af 8 INDLEDNING Formålet med denne årsrapport er at give udenforstående en fyldig redegørelse for Fertilitetsklinikkens

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark

FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL. Region Syddanmark FERTILITETSKLINIKKEN ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Side 2 af 11 INDLEDNING Formålet med denne årsrapport er at give udenforstående en fyldig redegørelse for Fertilitetsklinikkens

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Anvendelse af data - hvad kan vi lære?

Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Vi i Børn og Unge- ledelse og effekt 19. Marts 2015, Vingsted Centret Anvendelse af data - hvad kan vi lære? Carsten Obel Mindhood- Program for mental børnesundhed (www.mindhood.au.dk) Institut for folkesundhed,

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere