Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst"

Transkript

1 Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner. Hermed investeres der ca. 3 procent af bruttonationalproduktet i FoU, hvoraf de offentlige udgifter udgør ca. 1 procent. Danmark er således et af de få europæiske lande, som opfylder de fælleseuropæiske mål i Barcelonamålsætningen. Offentlig finansieret forskning indgår som et vigtigt element i at skabe den viden, som giver innovation og vækst i det danske samfund. Der markedsføres hvert år nye produkter fra danske virksomheder, der tages politiske beslutninger om ny lovgivning, der igangsættes nye tiltag i den offentlige sektor for bedre patientbehandling, bedre undervisning i folkeskolen etc., hvor forskningsresultater har ligget til grund. Alle disse påvirkninger fra forskningen til det omgivende samfund er vigtige drivkræfter bag den danske produktivitetsudvikling. Nedenfor ses centrale resultater og problemstillinger fra en analyse af offentlig forsknings effekt på innovation og økonomisk vækst, som har gennemført 1. Det årlige samfundsøkonomiske afkast af offentlig FoU-investeringer ligger typisk på procent Det skønnede årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringer i offentlig FoU ligger typisk på procent, dog findes endnu større afkast i enkelte studier (op til 70 procent). I én af de større analyser konkluderes det, at en forøgelse af offentlige investeringer i forskning på én procent medfører en forøgelse af totalfaktorproduktiviteten på 0,17 procent (målt ud fra gennemsnittet for 16 OECD-lande). 26. september 2012 Bredgade København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Allerup Telefon E-post Sagsnr Dok nr Side 1/5 Studierne bruger forskellige typer af data, tidsperioder og metoder, og belyser forskellige lande og fagområder, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte én samlet værdi ud fra kilderne. For eksempel konkluderer en analyse af lægemiddelsindustrien, at industriens FoU-investeringer reagerer forskelligt på offentlig grundforskning og offentlig klinisk forskning. Over otte år giver en dollar investeret i offentlig grundforskning 8,3 dollars øgede FoU-investeringer i industrien, mens en dollar investeret i offentlig klinisk forskning medfører 2,35 dollars øgede FoU-investeringer i industrien på 3 år. EU s 7. rammeprogram på over 50 milliarder euro fordelt på en syvårig periode ( ) er verdens største forskningsprogram. Forud for vedtagelsen af programmet udarbejdede Europakommissionen i 2005 en Impact Assessment and Ex Ante Evaluation. Her vurderedes det, at rammeprogrammet i forhold til et alt andet lige -scenarium frem 1 Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst,, Kilder til resultaterne i nedenstående fremgår af denne rapport.

2 til 2030 ville generere ekstra vækst i BNP på op mod 1,66 pct. af BNP og skabe ekstra europæiske arbejdspladser, hvoraf op til ville være inden for forskning. Effekterne af forskning er mangeartede, og afkastet er derfor afhængig af, hvad man undersøger De ovenstående værdier af afkast skal tolkes ud fra en forståelse af, at effekterne er forskning er meget forskelligartede. Oversigten i tabel 1 sammenstiller forskellige typer af mulige effekter, som både varierer over tid og over typen af effekt, der både kan være direkte/indirekte effekt og fungere via et videnskabeligt, et samfundsmæssigt og et pol i- tisk domæne, hvilke alle kan have effekter på produktiviteten i det omgivende samfund. Tabel 1 Mulige effektdimensioner af offentlige investeringer i FoU Direkte effekter af offentlige investeringer i forskning Indirekte effekter af offentlige investeringer i forskning På kort Sigte På langt sigte På kort Sigte På langt sigte Videnskabelige domæner Økonomiske og samfundsmæssige domæner Politiske domæner I Konkrete forskningsresultater V Forbedrede teknologier IX Forbedret Forståelse II Opbygning af viden VI Forbedret teknologisk viden X Løsning af konkrete problemer III Bedre Undervisning VII Øget Produktivitet XI Øget bevidsthed om samfundsmæssige problemstillinger og udfordringer Kilde: Konferenceslides, S. Kuhlmann, STRePs Twente, EUFORDIA 2009 Note: Teksten i cellerne kun er at betragte som eksempler på mulig impact IV Erhvervsmæssig spilover VII Øget konkurrenceevne XII Generel øget tilfredshed i samfundet Side 2/5 Tidsperioden fra, at akademisk forskning kanaliseres til industriel kommercialisering, er estimeret til at variere fra 6-20 år, afhængig af forskningsfelt. Perioden ser ud til at være blevet kortere over tid, således at der for hvert tiår sker en acceleration på 4,3 år. Denne acceleration ses også før den digitale tidsalder gik i gang efter Således gik der fx ca. 120 år, før dampskibe slog igennem, ca. 60 år for elektricitet og kun ca. 15 år for mobiltelefoner og PC er. Det er således afgørende, hvilket tidsperspektiv man inddrager i sin analyse af forskningsresultaters effekt på produktivitet. Det er desuden vigtigt at forholde sig til den globale videndeling. Når nye forskningsresultater, som er frembragt af forskere i ét land, publiceres i form af artikler og bøger, vil læsere rundt omkring i verdenen inden for kort tid kunne drage nytte af den frembragte nye viden. Andelen af videnskabelige artikler, der publiceres i samarbejde med forskere fra andre lande, er øget markant til omkring en fjerdedel af de videnskabelige artikler, der havde danske (med)forfattere i 1980erne og videre til over halvdelen af alle artikler med danske (med)forfattere, der blev udgivet i begyndelsen af det nye årtusinde, jf. tabel 2.

3 Tabel 2 Andel af videnskabelige tidsskriftsudgivelser med internationalt samarbejde fordelt på lande, top-10 lande i og Land/region Land/region Island 48% 1 Luxembourg 80% 2 Luxembourg 38% 2 Island 68% 3 Portugal 35% 3 Schweiz 60% 4 Schweiz 30% 4 Belgien 55% 5 Sydkorea 27% 5 Danmark 55% 6 Mexico 26% 6 Østrig 55% 7 Belgien 25% 7 Norge 52% 8 Israel 25% 8 Portugal 52% 9 Grækenland 24% 9 Sverige 51% 10 Danmark 23% 10 Irland 50% Kilde: International Research Cooperation in the NordForskic Countries, NordForsk 2010 De samfundsøkonomiske effekter af forskning kan opgøres ud fra spredningsveje Noget tyder således på, at der kan fastslås forskellige effekter af forskning på samfundsøkonomi og produktivitet alt efter tilgang, og at tilgangene indebærer forskellige usikke r- hedsmomenter. vurderer, at den samfundsøkonomiske værdi af offentlig FoU bedst opgøres ud fra flere analysetilgange, herunder at overordnede makroøkonomiske analyser suppleres med analyser af de forskelligartede spredningsveje, der er fra forskning til samfundsøkonomien. Spredningsvejene fra offentlig forskning til samfundsøkonomien er især - ny forskningsbaseret viden (artikler etc.) - uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft - øget evne til problemløsning i samfundet (myndighedsbeslutninger etc.) - opbyggelsen af faglige forskningsnetværk - udviklingen af videnskabelige instrumenter og metoder - etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder Side 3/5 Mellem fagområderne er der forskelle på, hvilke spredningsveje, der er mest tydelige. Uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft, såvel på ph.d.- som kandidatniveau, ser for alle fagområder ud til at være en vigtig spredningsvej, og for det samfundsvidenskabelige og humanistiske område måske den vigtigste. De tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag har mest tydelige spredningsveje i øvrigt, fx når det gælder d annelsen nye forskningsbaserede virksomheder, dannelsen af netværk mellem virksomheder samt udviklingen af nye metoder og teknologier. I det følgende vil spredningen via uddannelse af kvalificeret arbejdskraft og faglige forskningsnetværk blive uddybet. Når det gælder uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft er produktiviteten for den enkelte medarbejder højere, jo længere uddannelse vedkommende har uanset uddannelsesretning. Samlet set er effekten af en lang videregående uddannelse, at en uddannet medarbejder bidrager med, hvad der svarer til ca. 2 medarbejdere uden uddannelse 2. har gennemført en analyse af produktivitet i da n- ske virksomheder sammenholdt med beskæftigelsen af uddannede på ph.d.-niveau 3. Pri- 2 Produktivitet og videregående uddannelse, Junge, Skaksen, DEA Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge,, 2012

4 vate virksomheder, der ansætter ph.d.er, er kendetegnet ved højere arbejdsproduktivitet (målt som værdiskabelse per medarbejder) end andre virksomheder. Således har virksomheder med (mindst) en ph.d. blandt de ansatte i gennemsnit ca. tredive procent højere arbejdsproduktivitet, når branche og størrelse holdes lige. Det findes videre, at produktivitetsdifferencen er lavere for virksomheder med under 25 ansatte. For disse mindre virksomheder gælder det, at når man har én eller flere ph.d.-uddannede blandt de ansatte, har man ca. 11 procents højere arbejdsproduktivitet end andre virksomheder. Konklusionen varierer på tværs af fagretninger. Virksomheder med samfundsfaglige ph.d.er ansat udviser den største potentielle produktivitetseffekt af ph.d.-ansatte med ca. 30 procent højere arbejdsproduktivitet, når der kontrolleres for en række af virksomhedens baggrundskarakteristika, jf. figur 1. Figur 1. Procentvis forskel i virksomhedernes arbejdsproduktivitet mellem virksomheder med mindst én ph.d. ansat og virksomheder uden ph.d er ansat, privat sektor Side 4/5 Kilde: Ansættelse af ph.d.er og produktivitet, Kuhn, Junge, 2011 En anden vigtig spredningsvej fra forskning til den omgivende samfundsøkonomi er netværksdannelser og faglige forskningsnetværk. Netværksdannelser mellem universiteter og virksomheder er blevet undersøgt systematisk i den forskningsbaserede analyse The impact of Cluster Policy in Denmark 4, der sammenligner virksomheder, der deltager i et innovationsnetværk (et virkemiddel i regi af Rådet for Teknologi ) med offentlige vidensinstitutioner, med en lignende gruppe virksomheder, som står uden for. Rapporten konkluderer ud fra en analyse af 1225 virksomheder, at sandsynligheden for at udvikle nye produkter eller serviceydelser er fire gange højere for virksomheder i innovationsnetværk end for andre virksomheder. Det er desuden blevet vist, at disse netværk og samspil med de danske vidensinstitutioner generelt betyder højere produktivitet i virksomhederne, jf. figur 2. Her ses det, at produktiviteten per medarbejder er signifikant højere for virksomheder, som samarbejder med universiteter og højere uddannelsesinstitutioner, (i figurerne betegnes de som Treatment ) især de første fem år i forhold til statistisk sammenlignelige virksomheder, der ikke har samarbejdet i den samme periode (i figurerne betegnes disse virksomheder Kontrol ). 4 Udarbejdet af Damvad for Forsknings- sstyrelsen, med henblik på en konference om innovationsnetværk den 26. og 27. maj 2011 i København.

5 Procent Figur 2 Sammenhæng mellem vidensamspil og vækst i produktivitet per medarbejder Samspil med videninstitution (universitet eller GTS) 5,18 0 9, ,18 2,51 9,97 3,68 12,92 8,29 10,38 9,79 16,65 11,13 17,77 17,65 13,36 Sign. 10% Sign. 5% Treatment Kontrol År efter samspil Kilde: DAMVAD særkørsel på data fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsstatistik , Erhvervslivets innovationsstatistik 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne fra Danmarks Statistik. N(målgruppe): 545 og N(kontrolgruppe): ,65 Side 5/5 Afsluttende bemærkninger Den valgte analyseramme med brug af statistikker er i sin form bagudskuende. Billedet ser muligvis anderledes ud, hvis man udfører lignende analyser om en årrække. Fx kan man forestille sig, at fag med tilknytning til humaniora, såsom dem, der bidrager til inte r- kulturel forståelse, vil kunne spille en større rolle som baggrund for den danske velstand, som led i den øgede globalisering. Yderligere analyser af spredningsveje kan være relevante på et mere deltaljeret fagniveau, hvor spredningsvejene analyseres med henblik på at øge den samlede forståelse af effekterne af offentlig forskning, og hermed muligheden for at understøtte spredningseffekterne og dermed produktivitetseffekterne i det omgivende samfund. Christian Lundager

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst

Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Offentlig forskning - effekter på innovation og økonomisk vækst Koncern Statistik og Analyse Ministeriet for Forskning, Innovation

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Forskningsmål og resultater

Forskningsmål og resultater Fra viden til vækst 2 Indhold Forord 3 Forskningsmål og resultater 4 Ingen lineær sammenhæng mellem investeringer og afkast 6 Forskning skaber værdi 8 Kommercialisering af viden 13 Netværk 15 Uddannelse

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 2 Indhold Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 3 4 9 19 22 26 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K www.dkuni.dk

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport

Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport Universitets- forskningens bidrag til innovation og vækst Hovedpointer fra forskningsrapport 2 3 Forord Regeringen har det mål, at Danmark skal investere mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972 62 Med en yderligere forenkling kan det formentlig siges, at økonomisk demokrati tilsigter at gå nye veje i fordelingspolitikken veje, der i højere grad end de traditionelle skulle gøre det muligt at forene

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation

Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Innovation: Analyse og evaluering 1/2010 < Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation Udarbejdet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Notat Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd Det Europæiske Teknologiske Institut: nogle skridt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere