Demokrati. [Foto udeladt]

Transkript

1 Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige emner for nylig. De fleste af os har en mening om de ting, der påvirker os i hverdagen. At formidle og diskutere samfundsforhold og samfundsmæssige problemstillinger lyder måske lidt tørt, men i virkeligheden er det noget, de fleste af os gør ofte, og det er dét, dette tema handler om. Uanset hvad du brænder for, er det vigtigt, at du ved, hvordan du kan få indflydelse og derved måske kan ændre på de ting, som du synes, der bør gøres noget ved. Derfor skal du lære om demokrati. I dette tema om demokrati får du kendskab til, hvad demokrati er, og du får viden om, hvad demokratiet betyder for dig og din mulighed for at få indflydelse på samfundet. Forfatter: Carsten Hansen Kom godt i gang For at få det fulde udbytte af dit arbejde med dette tema er det nødvendigt, at du forbereder dig. Det kan du gøre på mange måder, men her får du nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. Læs målene for temaet Målet med dette tema er, at du får forudsætninger for at gøre din indflydelse gældende ved at bruge dine demokratiske rettigheder.

2 Målet med temaet er: At du kender begrebet demokrati og kan forklare, hvordan et demokrati fungerer i det daglige. At du kan reflektere over din egen rolle og indflydelsesmuligheder i samfundet. Brainstorming Hvad synes du er de største udfordringer i samfundet? Gyldendals Mediearkiv Se på billedet igen, og vælg én af disse opgaver: Hvad tænker du på, når du hører ordet demokrati? Tænker du på at stemme, eller tænker du på demokrati på andre måder? Er demokrati kun enstyreform, eller er det også noget, du ser i hverdagen? Kender du til andre styreformer end demokrati? Skriv de 10 ord, som du først kommer i tanke om, når du ser billedet. Hvorfor lige netop de ord? Drøft evt. ordene med en klassekammerat.

3 Demokrati Demokrati er et af de begreber, man ofte hører om i medierne. Det er noget, som vedrører alle mennesker uanset uddannelse og nationalitet. Demokratiet er grundstenen i vores samfund og i mange andre lande, men hvad betyder det egentlig? Hvorfor har alle lande ikke demokrati? Og hvad er forudsætningerne for, at demokrati kan fungere i et samfund? Formålet med at læse denne tekst er, at du lærer om demokrati, og hvilken indflydelse demokrati har på din og andres hverdag. Læsemål At du kender forskellen på demokrati og andre styreformer. At du kender forskellen på repræsentativt og direkte demokrati og kender konkrete eksempler på, hvordan demokratiet påvirker vores dagligdag. At du kender til Grundloven og ved, hvilke muligheder demokratiet og Grundloven giver dig for medindflydelse. Demokrati styreform eller holdning? Ordet demokrati kommer af det græske ord demós, der betyder folk, og kratia, der betyder styre. Demokrati betyder altså folkestyre og er en styreform, hvor folket bestemmer.

4 Hotspot. Eva Wulff Åbn billedet Styreformer (hotspot) for mere information Demokrati er en styreform, hvor folket bestemmer, men det er langtfra den eneste styreform i verden. Ordet demokrati kan i vores tid både betyde styreform og en holdning. Et land kan således være demokratisk styret, men som enkeltpersoner eller som gruppe kan man også have en demokratisk holdning. Demokratiske holdninger handler bl.a. om: At se andre som ligeværdige At give plads til uenighed At forsøge at løse uenighed ved at tale sammen frem for at bruge f.eks. vold.

5 En demokratisk holdning er f.eks., når du diskuterer med to venner, om I skal se den ene eller den anden film i biografen, og I efter lidt diskussion bliver enige. Det kan også være, at I ender med at stemme om, hvilken film I skal se. Uanset hvad, så handler I demokratisk, fordi I indgår i en ligeværdig dialog i et forsøg på at blive enige. Demokrati og medindflydelse Demokratiet er din mulighed for at være med til at bestemme. Det kan ske på mange forskellige måder, fx når du stemmer ved folketings- eller kommunalvalg. Men at stemme er langtfra den eneste måde, du kan få indflydelse på. Eksempler på, hvor du kan få indflydelse: Elevrådet Lokale ungdomsråd Organisationer, fx miljø- og nødhjælpsorganisationer Foreninger, fx idrætsforeninger Politiske partier. Som du kan se, er det muligt at få demokratisk indflydelse på mange måder i Danmark. Man taler nogle gange om, at Danmark er foreningernes land. I en forening er det medlemmerne, der bestemmer, og som medlem kan du have stor indflydelse på, hvilke beslutningerne der træffes, fordi foreningen som repræsentant for mange stemmer kan være med til at påvirke større politiske beslutninger. Det samme gælder for en organisation, råd og partier. I Danmark har vi demokrati, men det betyder ikke, at alle, der bor i Danmark, har ret til at stemme. For at kunne stemme, skal man være dansk statsborger og være fyldt 18 år. En undtagelse er dog ved kommunal- og regionsvalg, for her kan alle EU-borgere og nordiske statsborgere stemme. Udlændinge fra lande, der ikke er medlem af EU, kan stemme ved disse valg, når de har boet i

6 Danmark i tre år. I andre lande er det anderledes. Der findes f.eks. lande, hvor kvinder ikke må stemme. Der er også lande, hvor man først må stemme, når man er 21. Der findes endda også lande, hvor det ikke er frivilligt at stemme, men hvor alle skal stemme. I Danmark diskuteres det af og til, om man skal sætte stemmealderen ned. Det diskuteres dog aldrig, om man fortsat skal lade kvinder stemme! Repræsentativt demokrati Når man taler om demokrati som styreform, kan der være tale om repræsentativt eller direkte demokrati. Direkte demokrati betyder, at man stemmer om alt, mensrepræsentativt demokrati betyder, at man vælger nogle til at repræsentere én i den forsamling, hvor beslutningerne træffes, f.eks. Folketinget. Direkte demokrati bruges f.eks. i foreninger, hvor medlemmerne ofte stemmer om de fleste beslutninger. Her skal alle give deres besyv med, når beslutningerne træffes. I Danmark er styreformen repræsentativ, fordi vi stemmer på nogle politikere, som skal repræsentere os i Folketinget. Hvert år stemmes der i Folketinget om mange hundrede love, som ingen af os ville have tid til at stemme om i det daglige. Derfor er det mest praktisk at vælge nogle repræsentanter til at varetage vores stemme i Folketinget. Der udarbejdes omkring lovforslag hvert år. At en lov bliver foreslået, betyder ikke nødvendigvis, at den vedtages. Men chancen er god, da de fleste af de love, der når frem til afstemning, vedtages.

7 Det er politikerne, der kommer med forslag til lovene, men ideen til en ny lov kan også komme fra helt almindelige mennesker eller en organisation. Så hvis du nu er Facebookvenner med en politiker og poster dit geniale lovforslag på vedkommendes Facebook væg, er det ikke umuligt, at det bliver taget op. De fleste ideer til lovforslag kommer dog fra politikerne selv. Grundloven Mange danskere tager i dag demokratiet for givet, men sådan har det ikke altid været. Indtil 1849 blev Danmark regeret af en enevældig konge, hvilket betød, at kongen alene bestemte. Dette ændrede sig i 1849, da den daværende konge, Frederik d. 7, skrev under på den første grundlov, der betød indførelse af demokratiet i Danmark. Siden er den kun blevet ændret fire gange, senest i Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Grundloven bestemmer de grundlæggende regler for samfundet. Alle andre love skal overholde grundloven, og hvis en del af grundloven skal ændres, kræver det folkeafstemning. [Foto udeladt] Dine rettigheder Grundloven beskriver ikke kun, hvordan vi har delt magten. Den indeholder også en lang række rettigheder og pligter, som alle borgere i samfundet har. Grundloven sikrer, at du har nogle rettigheder, som ikke er en selvfølge i alle andre lande. Nogle af de rettigheder er f.eks.

8 retten til at ytre sig. Man har ret til at sige sin mening og demonstrere for sin holdning. Man kan dog blive straffet, hvis man udtrykker sig racistisk, bifalder terrorhandlinger eller opfordrer til vold. retten til en fair retssag. Det betyder, at man ikke må anholdes uden retslig grund. Man kan altså kun blive sendt i fængsel, hvis man har overtrådt en lov. Hvis man bliver anholdt, skal man desuden stilles for en dommer inden for 24 timer i et såkaldt grundlovsforhør. retten til at dyrke sin religion. Alle har ret til at dyrke den religion, de vil, så længe de andre love i samfundet overholdes. [Foto udeladt] Dine pligter Grundloven er Danmarks vigtigste lov, fordi alle andre love bygger på denne lov. Den er vigtig, fordi den sikrer borgerne i samfundet en række rettigheder og samtidig beskriver de pligter, som vi alle skal overholde. Nogle af dem er f.eks. pligten til at overholde de love, der findes i Danmark pligten til at betale skat pligten til at modtage undervisning. Alle børn og unge har ret til gratis undervisning, og det er forældrenes pligt at sørge for, at barnet bliver undervist. Det betyder ikke, at forældrene skal undervise børnene. De fleste forældre sender som bekendt deres børn i skole. Opsummering Demokrati er en styreform blandt mange andre og betyder folkestyre. Demokrati handler om medbestemmelse. I et repræsentativt demokrati vælger befolkningen politikere til at repræsentere dem i Folketinget. Folketinget behandler og vedtager de love, som samfundet indrettes efter.

9 I et direkte demokrati sættes alle vigtige beslutninger til afstemning i befolkningen. Grundloven er den vigtigste lov i Danmark, fordi den nævner de rettigheder og pligter, borgerne i samfundet har. VØL-skema Læs målene for temaet igen. Anvend VØL-skemaet Demokrati. Udfyld kun første og anden kolonne i VØL-skemaet. Vent med at udfylde resten af skemaet, til du skal evaluere forløbet. Fagudtryk Lær temaets vigtigste fagudtryk at kende. Brug et ordkendskabskort, eller forklar ordene i din egen ordbank. Temaets vigtigste begreber Demokrati Repræsentativt demokrati Direkte demokrati Grundloven

10 Case [Foto udeladt] Jonas er 17 år og er netop startet på grundforløbet på Omsorg, sundhed og pædagogik. Når han er færdig, vil han gerne arbejde på et opholdssted eller i en klub for unge. Om ganske få dage fylder Jonas 18 år, og det betyder, at han kan stemme, næste gang der er kommunalvalg eller valg til Folketinget. Jonas ved endnu ikke, hvem han skal stemme på, men det skal i hvert fald være nogle, der vil forbedre forholdene for hunde i Danmark. Jonas holder meget af hunde og har selv en labrador. Selvom han ikke selv har en muskelhund, meldte han sig ind i Facebook-gruppen Hundeloven en ommer, da politikerne besluttede sig for at forbyde muskelhunde i Danmark. Jonas syntes, det var en latterlig lov, og han håber nu, at han sammen med de andre i gruppen kan være med til at få politikerne til at ændre den. Han har endda været med til en demonstration sammen med flere andre fra gruppen. Jonas er også medlem af en forening, der arbejder for at forbedre forholdene for hunde i Danmark. Her deltager han aktivt ved f.eks. at hjælpe herreløse hunde med at få et nyt hjem, ligesom han deltager i foreningens møder og er med til at stemme om, hvilke problemer foreningen skal tage op. Stemmeret I dag skal man være fyldt 18 år for at stemme. Derfor varer det ikke længe, før Jonas i casen kan stemme. Men sådan behøver det ikke være. I Østrig kan man stemme, allerede når man er 16 år.

11 I Danmark diskuteres det nogle gange, om stemmealderen skal sættes ned. [Foto udeladt] Opgave Gå sammen i grupper á tre til fire, som alle har noget at skrive med og på. I gruppen skal i nu se videoen 'Preben: Disrespekt og dumhed' herunder Skriv hver især tre grunde til, at unge på 16 år skal have lov til at stemme. Skriv derefter tre grunde til, at de ikke skal have lov. I skal skrive tre grunde til hver, uanset om i er for eller imod. o Læs nu jeres argumenter højt for hinanden og diskutér derefter, om I synes, det er en god eller dårlig idé at lade 16-årige stemme. Det mener partierne Hvad mener de forskellige partier om emnet? Læs mere her. Lav et lovforslag I Danmark laves der lovforslag om året. At en lov bliver foreslået, betyder ikke, at den vedtages, men chancen er god, da de fleste af de love, der når frem til afstemning, vedtages. [Foto udeladt]

12 Opgave I denne opgave skal du forestille dig, at du sidder i Folketinget og skal komme med et forslag til en ny lov. Start med at se videoen 'Dit demokrati: Fra idé til lov' Lav en brainstorm, hvor du skriver alle de problemer ned, du mener, er i samfundet, og som kan løses med en ny lov. Husk, at hvis loven skal have en chance for at blive vedtaget, skal den være et problem for en større gruppe mennesker. Det er altså ikke nok at foreslå noget, som kun er et problem for dig. Udvælg nu det største problem, og beskriv det ud fra følgende spørgsmål o o o Hvad er problemet? Hvorfor er det et problem? Hvem er det et problem for? Giv din lov et navn. Loven, der forbød kamphunde, hed f.eks. Hundeloven. Beskriv nu, hvorfor du mener, at lige præcis din lov er vigtig at få indført. Skriv, om det skal medføre straf at overtræde loven. Skriv gerne hvilken straf. Når alle har udfærdiget deres lovforslag, skal I gå sammen i grupper. Læs jeres lovforslag op for hinanden. Når du har læst dit forslag højt, må de andre gerne stille uddybende spørgsmål til forslaget. Nu skal I stemme om, hvilket lovforslag I vil vedtage. I må kun stemme på ét af forslagene. Alle grupper præsenterer for resten af klassen, hvilket lovforslag de har valgt. Diskutér fordele og ulemper ved forslaget.

13 Det store demokratiløb Hvad ved du om Grundloven, og har du styr på, hvem der kan stille lovforslag i Folketinget? Formålet med denne opgave er at teste jeres paratviden om demokrati. [Foto udeladt] Opgave Gå sammen i grupper på fire elever, og sørg for, at mindst én af jer har en telefon med en app, der kan læse QR-koder. Af jeres lærer får I udleveret skemaet Det store demokratiløb med plads til svar. Sørg for at have noget at skrive med. Rundt omkring på skolen, finder I 10 forskellige QR-koder. Når I ser en kode, skal I skanne den med jeres smartphone, og et spørgsmål dukker op. Skriv svaret på jeres spørgsmål, og skynd jer videre. Når I har fundet og svaret på alle spørgsmål, skynder I jer tilbage og afleverer svarskemaet til jeres underviser. Den gruppe, der har svaret rigtigt på flest spørgsmål, vinder løbet. Hvis der er to grupper, der har svaret rigtigt på lige mange spørgsmål, vinder den gruppe, der kom først tilbage. Grundloven klar besked Grundloven sikrer bl.a. vores ret til ytringsfrihed, hvilket vil sige, at vi har ret til at sige vores mening. Grundloven består af en masse paragraffer eller kapitler om alt lige fra trafik til fængselsstraf. Dette lille tegn betyder paragraf.

14 [Foto udeladt] Opgave Læs casen om Jonas, som meldte sig ind i en gruppe på Facebook, der var imod hundeloven. Præsentér og genfortæl Grundloven i et sprog, så dine venner kan forstå, hvad den går ud på. Brug PowerPoint, Prezi eller et lignende program til din præsentation. Du må gerne bruge billeder, video, tekst, osv. I præsentationen skal du med dine egne ord forklare, hvad Grundloven er, og hvorfor den er Danmarks vigtigste lov oversætte en af paragrafferne fra Grundloven til et sprog, som din ven eller veninde ville forstå vælge en af paragraffer i ovenstående billede og med dine egne ord eller i billeder vise, hvad den lov betyder. Du kan evt. finde flere informationer om Grundloven under Læs mere. Opsamling Opgave Gå sammen i grupper på fire elever. Alle i gruppen skriver en eller flere sedler med emner eller spørgsmål baseret på den viden, I har fået i temaet. Det kan f.eks. være ord som grundlov og demokrati, men det må også gerne være spørgsmål baseret på disse nøgleord, f.eks.: Hvorfor er grundloven Danmarks vigtigste lov?.

15 Sedlerne placeres synligt på bordet, og alle i gruppen skriver deres initialer på de emner eller spørgsmål, som de mener, de kan svare på. Nu vælger en i gruppen en seddel med et emne på, som han eller hun ikke kan forklare. Et af medlemmerne fra gruppen, der har skrevet sine initialer på sedlen, forklarer nu, hvad han eller hun ved om emnet. Når alle i gruppen har forstået svaret, skriver de deres initialer på sedlen, og den lægges nu i en Det kan vi-bunke. Efter en runde i urets retning trækker den næste i gruppen nu en seddel, og der fortsættes, til alle sedler er gennemgået. Evaluering I en evaluering ser du tilbage på et forløb, du har gennemgået og overvejer hvordan det gik. I evalueringen kan indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. VØL-skema Når du evaluerer, er det også en god idé at sammenholde målene for temaet med det, du har lært. Har du nået målene? Fik du det ud af det, som du gerne ville? Kig på målene for temaet igen, og udfyld tredje kolonne af VØL-skemaet. Anvend VØL-skemaet Demokrati.

16 Quiz I evalueringen kan også indgå forskellige opgaver og tests, som kan vise dig, hvad du har lært. I den første nedenstående opgave skal du teste din viden om demokratiet og Grundloven. I den anden nedenstående opgave skal du test din viden om de forskellige styreformer, et samfund kan have. Læs mere Her kan du finde forslag til videre læsning, dvs. henvisninger og links til mere materiale om emnet. Demokrati I temaet Det politiske system kan du læse mere om Folketinget og de forskellige partier. Se i videoen en række kendte danskere give deres bud på, hvorfor demokrati er godt. Grundloven DR Tema om grundloven DR Tema om skolevalg 2017 Grundloven på let dansk Danmarks vigtigste lov: Min grundlov - Grundloven med forklaring.