Pendling på cykel i Københavnsområdet

Transkript

1 Cykelpendlerruter over længere aftande - I København Området København Kommune - creening Pendling på cykel i Københavnområdet - creening af 13 trækninger til og fra København Centrum Via Trafik December

2 Udarbejdet for København Kommune december 2008 af : 2

3 Indholdfortegnele 1 Indledning 2 Udpegning af cykelpendlerruter 3 Kvalitetmål 4 Principper for forbedringer 5 Inveteringbehov trandvej ruten Dtu ruten Virum ruten Gladaxe ruten Farum ruten Herlev ruten Ballerup ruten Albertlund ruten Rokildevej ruten Brøndby ruten Køge Bugt ruten Avedøre Holme ruten Dragør ruten 6 Metode 7 Bilag - grønne cykelruter

4 1. Indledning Cyklen er et miljøvenligt og undt alternativ til bilen. København Kommune ønker derfor, at byen pendlere i tørre grad benytter cyklen til og fra arbejde. Kommunen målætning er, at 50% af pendlingen til arbejdplader og uddanneleintitutioner i København foregår på cykel i Derfor har kommunen bedt Via Trafik gennemføre en creening af ekiterende trækninger, der anvende til pendling på cykel mellem det centrale København og op til 15 kilometer ud i omegnen. De valgte trækninger kalde cykelpendlerruter. I alt er 13 ruter underøgt, og de omfatter 165 km. creeningen giver en række forlag til forbedringer af pendlerruterne. I forlagene er der taget udgangpunkt i cykelpendlerne behov, men ekempelvi henyn til parkering eller biler fremkommelighed ikke er inddraget. Forlagene til forbedringer er udarbejdet af Via Trafik og kan e om ekempler, der tilammen illutrerer viionen om et højklaet ammenhængende cykelpendlernet. Forlagene er ålede ikke nødvendigvi ammenfaldende med de planer eller viioner, der er i de enkelte kommuner. Ligelede er der ikke taget højde for, om pengene til de forelåede tiltag kunne give tørre effekt andre teder i kommunerne. Det har ikke været inden for rammerne af denne rapport at indarbejde planer fra kommunerne herunder planer fra København Kommune. Der er udelukkende fokueret på de udvalgte pendlerruter, og der er ålede ikke prioriteret i forhold til andre mulige forbedringer i de berørte kommuner. Et naturligt næte kridt kunne være et amarbejde mellem de berørte kommuner om en konkret plan for udviklingen af en ammenhængende net, med henyntagen til ønkerne i de enkelte kommuner. creeningen udgør ålede et førte køn over inveteringbehovet hvi de udvalgte ruter kal forbedre. For hver rute er anlægomkotningerne anlået. Overlagene er baeret på generelle erfaringprier, idet detaljerede forhold for hver rute ikke er underøgt. I alt omfatter creeningen forlag til forbedringer i tørreleordenen mio. kr. Hertil kommer omkotninger til en generel opgradering af belægningen amt tilretning af rite ov. Endvidere kan det lang nogle ruter overveje at ændre hele vejen tværprofil i forbindele med forbedringer på cykeltierne. ådanne omkotninger er ikke indregnet i creeningen. I København Kommune er der åkaldte grønne cykelruter, hvilket er cykelruter, der i tor udtrækning løber i grønne omgiveler væk fra veje. I nogle tilfælde er der ammenfald mellem cykelpendlerruterne, om er gennemgået her i rapporten, og trækninger, om er grønne cykelruter. De flete af de 13 cykelpendler ruter forløber dog på cykeltier lang de tørre veje. I det videre forløb kan det overveje at creene helt nye ruter, der ikke forløber lang vejene, amt tværforbindeler. Endvidere kan ruter længere væk end 15 km fra København centrum blive inddraget. På grund af creeningen overordnede karakter bør de konkrete problemteder analyere nærmere med henblik på at præciere problemer og forbedringtiltag. 4

5 2. Udpegning af ruter De cykelpendlerruter, om er underøgt i denne rapport, er alle udpeget i forbindele med creeningen. om grundlag for udpegning af ruterne er der taget udgangpunkt i: Farum ruten Virum ruten 15 km - 50 min trandvej ruten Ekiterende tier og veje med cykeltier Fingrene i Fingerplan 2007 Det tidligere København Amt hovedtinet Grønne cykelruter Ruterne kal betjene alle tørre oplande inden for 15 km Gladaxe ruten DTU ruten 7 km - 30 min Alle cykelpendlerruter begynder omkring ø- og havnenittet i København. Herlev ruten Antallet af ruter amt ruterne forløb er tilpaet i dialog med nabokommunerne og Dank Cyklit Forbund. Ballerup ruten Albertlund ruten Rokildevej ruten Brøndby ruten Dragør ruten Køge Bugt ruten Avedøre Holme ruten 5

6 3. Kvalitetmål Cykelpendlerruterne til og fra København er af forkellig tandard. Det kylde både dere udformning og omgiveler. For at have nogle fælle retninglinjer for den gode cykelpendlerrute er der optillet en række kvalitetmål. Målene er blandt andet baeret på ønker fra Dank Cyklit Forbund. Pendlere har andre behov end ekempelvi motioncykliter eller cykliter på rekreative ruter. Det er vurderet, at pendlerne højete prioriteter er: Fremkommelighed: Hurtig rute med vejvining forbeholdt cykliter med overhalingmulighed og uden omvej. Komfort: Jævn, fat belægning, hyppig renholdele og belyning ikkerhed: Lav uheldriiko Tryghed: Få krydninger i niveau med veje og ingen vigepligt i forhold til biltrafik En række kvalitetmål er optillet med udgangpunkt i oventående prioriteter. ammen danner kvalitetmålene retninglinjerne for den gode cykelpendlerrute. En god luftkvalitet er ogå et gode for cykliter, men de ruter, om er underøgt, ligger iær ved de tørre veje, hvorfor mulighederne for at forbedre luftkvaliteten kræver alternative placeringer af ruterne. Fremkommelighed Cykelpendlerruten foregår ad cykelti. Bredden er mindt 2,8 m, hvor der færde mange cykliter. ignaler er udformet, å de tilgodeer cykliterne fremkommelighed. Det vil ige, at der er etableret grøn bølge i tætliggende ignaler, ligeom krydet udformning ikrer, at cykliterne kommer gennem krydet i førte omløb. Ved tørre butoppeteder amt teder med mange parkerede biler er der etableret udtigningperron. Endvidere er der tydelig afmærkning af cykeltien. Fodgængere og cykliter færde ikke på amme areal. Der er vejvining på og til ruterne i form af kilte. Komfort Belægningen er jævn i form af beton eller afalt. Ruterne bliver hyppigt vedligeholdt, og der forekommer ikke niveaupring i belægningen, fx ved afløbrite, kantten, brønddækler mm. Ved ideveje er cykeltien gennemført der forekommer ikke chaueten eller lignende. Mindre veje kan kryde i niveau, åfremt der er forantaltninger på vejen, om forbedrer cykliterne krydningmulighed. Renholdele prioritere højt, å der ikke forekommer måten, glakår, blade og å videre på tien. nerydning prioritere lige å højt om på trafikvejene. Glatførebekæmpele foretage ved hjælp af altning eller altlage ikke gruning. ikkerhed Der er ingen teder med høj ulykkeforekomt (orte pletter), og antallet af cyklitulykker bliver løbende nedbragt. ving og forætninger er udformet, å de ikke er problematike ved høj fart. Ved ideveje med vigepligt er overkørlen tydeligt hævet op over idevejen niveau. Den er udført i en belægning, der afviger tydeligt fra overkørlen/ idevejen belægning, og eventuelt ved en indnævring af idevejen tværprofil. Dog ændre belægningen på cykeltien ikke. Tryghed Krydninger med tørre veje er niveaufrie eller eventuelt ignalregulerede. Vejen med cykelruten har generelt ikke vigepligt. I ignaler er der tilbagetrukket toptreg for biliter. Der er god belyning. Ruten forløb er overkueligt og er ikke begrænet af beplantning og nærliggende bygninger. 6

7 4. Principper for forbedringer Cykelpendlerruterne er underøgt med udgangpunkt i de fire temaer for kvalitetmål, om er bekrevet i afnit 3. Regitreringen på dette tade giver ikke mulighed for at fatlægge det nøjagtige behov i detaljen for forbedringer i hvert kryd og på trækningerne. Derfor er der anvendt nogle generelle gennemnitbetragtninger for tiltag til forbedringer. En efterfølgende vurdering vil kunne konkretiere og kvalificere hvert enkelt tiltag. Tiltagene er inddelt i fem hovedkategorier: Nye cykeltier, tiudvidele eller afaltering Der er om udgangpunkt forelået cykeltier på alle de dele af ruterne, hvor der i dag ikke er cykelti. I nogle tilfælde er det tiltrækkeligt at udvide en ekiterende ti, å der bliver mulighed for at overhale andre cykliter amt adkille cykliter og andre trafikanter. Nogle teder er det muligt at afaltere en gruti. Forbedring af vigepligtkryd I vigepligtregulerede kryd, hvor idevejtrafikken har vigepligt, er der om udgangpunkt behov for forbedret afmærkning. Det kan fx være et cykelfelt, hajtænder eller kiltning. I enkelte kryd er der deuden behov for yderligere forbedringer. Det gælder fx i kryd, hvor en overkørel i chaueten kal ertatte med afalt. Det kan ogå gælde kryd med niveaupring på cykeltien. Andet På de ruter, hvor der ikke er belyning, eller hvor belyningen fra en nærliggende vej ikke er tiltrækkelig, er der forelået ny belyning. På trækninger med meget parkering er der forelået kønnede enhedprier en killerabat eller et fortovareal. Det vil adkille udtigende parkanter fra cykliterne og forhindre, at cykliter bliver ramt af åbnede bildøre. Ved alle tørre ideveje og tier er der forelået kiltning af cykelpendlerruterne. I kønnet over inveteringbehovet er der anvendt en række erfaringtal for anlægomkotningerne. Anlægoverlagene, om er meget generelle og ikke rettet mod pecifikke lokaliteter, er vit i tabellen. De alternative ruteforløb, om nogle teder er forelået, er endnu værere at priætte. Anlægoverlagene for alternativerne er kønnet ud fra en generel enhedpri på 8 mio. pr. km. Niveaufri krydninger Ved krydninger med tørre veje uden ignalregulering, hvor cykliterne har vigepligt, er der forelået niveaufri krydninger. ignalforbedringer Det er antaget, at der er behov for forbedret afmærkning i de flete ignaler. Det kan fx være tilbagetrukket toptreg for biler, cykelfelt eller eventuelt cyklitlommer foran bilerne. Endvidere vil der i tætliggende kryd kunne etablere en grøn bølge for cykliterne. amtidig kal der være information om den korrekte hatighed for at opnå grønne bølger. Det kan fx være lytandere lang tien. I enkelte ignaler er der behov for yderligere forbedringer. Det kan være et eparat cyklitignal, en højrevinghunt for cykliter, optagning af kantten på tvær af cykeltien eller andre forbedringer, der kræver fyike ombygninger. Tiltag Enhedpri [1.000 kr] Nye cykeltier, tiudvidele eller afaltering Nye tier (pr km) Afaltering af ekiterende ti (pr km) 500 Breddeudvidele af afalteret ekiterende ti med 1 m (pr km) Niveaufri krydning Tunnel eller bro ignalforbedringer Forbedret afmærkning i ignaler (fx tilbagetrukket toptreg) 50 Fyik forbedring af ignal (fyike ombygninger) 500 Forbedring af vigepligtkryd Forbedret afmærkning i øvrige vigepligtkryd (fx blåt cykelfelt) 25 Fyik forbedring af øvrige vigepligtkryd (fyike ombygninger) 100 Andet Ny belyning (pr km) killerabat på 1 m mellem parkering og cykelti (pr km) 500 Vejvining på ruten (pr km) 50 7

8 5. Inveteringbehov For de 13 creenede cykelpendlerruter er det amlede inveteringbehov kønnet til ca mio. kr. Hertil kommer øgede driftomkotninger om følge af en generel opgradering af blandt andet belægning, afmærkning, renholdele og vintervedligehold. Hvi der i tedet bliver forelået et højklaet cykelrutenet helt eller delvit væk fra de tore veje og med amme længde om de her gennemgåede ruter er det amlede inveteringbehov kønnet til i tørreleordenen ca. 1,3 mia. kr. Det er baeret på en meget generel enhedpri på 8 mio. kr. pr km. Næte kridt Idet denne creening er gennemført på et overordnet niveau, er der behov for en yderligere underøgele af ruterne for at præciere de enkelte tiltag. Endvidere kan der være behov for at underøge flere cykelpendlerruter til og fra København. Ekempelvi kan inveteringbehovet i forbindele med de nævnte alternativer vurdere. En række tværforbindeler er ogå relevante, blandt andet de grønne cykelruter. Cykelpendlere til og fra København har et tørre opland end 15 km, om har været afgrænningen i denne creening. Derfor er det relevant at underøge ruterne længere væk end ca. 15 km fra ø- og havnenittet i København. Cykelpendlerrute Længde [km] kønnede anlægomkotninger [millioner kr.] kønnede anlægomkotninger [millioner kr. pr. km] trandvej ruten ,4 DTU ruten 8 5 0,6 Virum ruten ,4 Gladaxe ruten ,0 Farumruten ,3 Herlev ruten 8 9 1,1 Ballerup ruten ,7 Albertlund ruten ,7 Rokildevej ruten ,6 Brøndby ruten ,0 Køge Bugt ruten ,5 Avedøre Holme ruten ,2 Dragør ruten ,5 Overlag i alt ,4 Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget Omprofilering af vejen er ikke inkluderet i overlaget 8

9 9

10 trandvej ruten Forlag til forbedringer Trianglen: buudtigningperron og ombygning af ignaler Fremkommeligheden på Trianglen kan blive bedre, hvi der etablere udtigningperron ved butoppetederne. Deuden kan det øge trygheden at gøre ignalerne mere overkuelige for cykliter. Øterbrogade: grøn cykelbølge På Øterbrogade kan fremkommeligheden blive bedre ved at etablere en grøn bølge for cykliter. Øterbrogade: killerabat Ved at anlægge fortovareal eller killerabat mellem de parkerede biler og cykeltien, vil der være mindre riiko for, at cykliter bliver ramt af åbne bildøre. Forbedringen kræver formentligt, at trækningen vejprofil lægge om. trandvejen nord for Tuborgvej: udvidet cykelti På trækningen nord for Tuborgvej, hvor der er butikker, vil en udvidele af cykeltien gøre det nemmere for cykliterne at komme frem. ignaler Det er nødvendigt at ombygge to ignaler for at gøre det tryggere og nemmere for cykliterne at færde på ruten. Deuden er der behov for at forbedrede afmærkningen i enkelte ignaler. Vigepligtkryd Trygheden kan blive forbedret ved at omlægge 10 vigepligtkryd. For at gøre opmærkom på cykeltrafikken, er der deuden behov for at ændre afmærkningen. Ulykketæthed På Øterbrogade er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. En ombygning af dele af trækningen kan øge trafikikkerheden for de cyklende. Alternativ til ruten Den ydlige del af trandvejen løber parallelt med en del af DTU ruten. DTU ruten kan være et alternativ for pendlere, der vil undgå den inderte del af trandvejen. I relation til de grønne cykelruter kan trækningen fra vanemøllen tation og helt ind til Øterport tation ertatte af den planlagte grønne rute vanemølleruten. Dette vil dog være en mindre omvej. e eventuelt kortet i bilaget. 10

11 trandvej ruten trandvejen - Øterbrogade Øterbrogade: grøn cykelbølge Hvidørevej Øterbrogade: killerabat Charlottenlund Fort Teglgårdvej Charlottenlund lotpark Gentofte Kommune København Kommune Trianglen: buudtigningperron og ombygning af ignaler vanemølleanlægget Jægerborg Dyrehave Gentofte Kommune Lyngby Taarbæk Kommune trandvejen nord for Tuborgvej: udvidet cykelti Maglemoevej Tranegårdvej Ryvang Allé Tuborgvej Ryvangen Naturpark Jagtvej Fælledparken Ombygning af uheldbelatet trækning lang Øterbrogade FORLAG TIL ÆNDRINGER FAKTA Længde 10 km Antal ignaler 20 Antal ignaler pr. km 2 Antal ideveje 80 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Øterbrogade Antal cykliter på trandvejen Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering ignalforbedringer Forbedringer af vigepligtkryd Afmærkning af rute Andet 18 mio. kr. 3 mio. kr. TOTAL: 24 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget Omprofilering af vejen er ikke inkluderet i overlaget 11

12 Dtu ruten Forlag til forbedringer Ryvang Alle ved Hellerup tation: tydeliggørele af cykliter På trækningen forbi Hellerup tation kan forholdene for både cyklende og fodgængere gøre bedre ved at tydeliggøre cykliterne i forhold til fodgængere, der kryder cykeltien. Krydet Jægerborgvej-Motorring 3: cykelprioritering Bliver der indført cykelprioritering i ignalet ved ruten udmunding ved Motorring 3, kommer cyklerne nemmere frem. Lundtoftegårdvej-Lyngbygårdvej: udretning af karpt ving Ved ruten udmunding ved Lundtoftegårdvej kan fremkommeligheden blive forbedret ved at rette det karpe ving ud. Derved kan cykliter, der kører mod nord, opretholde dere hatighed og køre uden om ignalet på Lundtoftegårdvej ved Lyngbygårdvej. ignaler Der er behov for at ombygge to ignaler for at forbedre fremkommeligheden og trygheden. Deuden er der i nogle ignaler behov for forbedret afmærkning. Vigepligtkryd For at kabe tryggere forhold for cykliterne, er der behov for at ombygge fem vigepligtkryd. For at gøre biliterne opmærkomme på de cyklende, er det deuden nødvendigt at forbedre afmærkningen i en række vigepligtkryd, bl.a. ved motorvejene. Ulykketæthed Der er ikke kontateret trækninger, hvor ulykketætheden er tørre end 3 ulykker pr. km. Alternativ til ruten Den ydligte del af DTU-ruten løber parallelt med trandvej-ruten. trandvej-ruten kan derfor være et alternativ. tation ertatte af den planlagte grønne rute vanemølleruten. Dette vil dog være en mindre omvej. e eventuelt kortet i bilaget. I relation til de grønne cykelruter kan trækningen fra vanemøllen tation og helt ind til Øterport 12

13 Dtu ruten ti til DTU - makkegårdvej - Høeghmindevej - Tranegårdvej - Geronvej - Ryvang Allé Klampenborgvej Lyngby-Taarbæk Kommune Gentofte Kommune Berntorff Park Lundtoftegårdvej-Lyngbygårdvej: udretning af karpt ving Berntorffvej Tranegårdvej Ryvang Allé ved Hellerup tation: tydeliggørele af cykliter Gentofte Kommune København Kommune Gentoftegade Hellerupvej trandvejen Jægerborgvej Krydet Jægerborgvej-Motorring 3: cykelprioritering Gentofte ø Tuborgvej Ryvangen Naturpark Mariebjerg Kirkegård FAKTA Længde 8 km Antal ignaler 14 Antal ignaler pr. km 1,7 Antal ideveje 50 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Ryvang Allé FORLAG TIL ÆNDRINGER ignalforbedringer Forbedringer af vigepligtkryd Afmærkning af ruten 2 mio. kr. 2 mio. kr. TOTAL: 5 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 13

14 Virum ruten Forlag til forbedringer Nørre Allé og Lyngbyvej inderte del: grøn cykelbølge På Nørre Allé og den inderte del af Lyngbyvejen kan fremkommeligheden blive bedre ved at etablere en grøn bølge for cykliter. Lyngbyvej ved Føtex: eparat cykelti lang Lyngbyvej Mellem Jagtvej og Haraldgade kan fremkommeligheden og trygheden blive forbedret ved at etablere en eparat cykelti lang Lyngbyvej. Lyngbyvej udvalgte kryd: cykelprioritering Der kan med fordel indføre cykelprioritering i ignalerne ved Haraldgade og Tuborgvej, amt ved krydningen af Motorring 3. Lyngbyvej ved Ikea: ny belyning På Lyngbyvej kan komforten flere teder blive forbedret ved at optage en tværgående kantten. På trækningen forbi IKEA er der deuden behov for øget belyning. Lyngby Hovedgade: cykelbane med cyklitvenlig belægning Komforten på Lyngby Hovedgade kan blive bedre, hvi der i tedet for broten etablere en cykelbane med en jævn cyklitvenlig belægning. Ogå forbud mod parkering lang vejen kan forbedre cykliterne forhold. Da arealet, der er til rådighed for cykliterne, er meget begrænet, kan en eparat cykelti forbedre fremkommeligheden og trygheden. Kongevejen-Virumvej: niveaufri krydning Cykelpendlere, der kører mod yd, kal kryde Virumvej, hvor der ikke er forantaltninger for cykliterne. Her vil en niveaufri krydning både give god fremkommelighed, ikkerhed og tryghed. ignaler Der er behov for at ombygge 5 ignaler for at forbedre fremkommeligheden og trygheden. Deuden er der i nogle ignaler behov for forbedret afmærkning Vigepligtkryd Trygheden og komforten kan blive forbedret ved at ombygge 20 vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed Der er ikke kontateret trækninger, hvor ulykketætheden er tørre end 3 ulykker pr. km. Alternativ vil ruten For at undgå den ringe komfort på Lyngby Hovedgade kan Virum ruten i tedet føre via Jernbanegade og Jernbanepladen. På Jernbanepladen er der imidlertid ingen cykelti. Endvidere er der på Jernbanepladen mange krydende fodgængere. Omkotningerne er kønnet til ca mio. Et andet alternativ er at lade ruten løbe parallelt med jernbanen på trækningen fra Lyngby Hovedgade yd for Jægerborgvej og frem til Virum tation. Der er i dag tier lang en tor del af trækningen, men tierne bør udvide og belye. En del af trækningen løber ad lokale veje, hvor fremkommeligheden og trygheden kan blive forbedret ved at etablere eparate cyklitarealer. Nord for Baune Allé er det nødvendigt at etablere en ny ti. Det vil give bedre fremkommelighed og komfort. amtidig vil de cyklende undgå den tætte biltrafik på Kongevejen, hvor der er problemer med tøj og luftkvalitet. 14

15 Virum ruten Kongevejen - Lyngby Hovedgade - Lyngbyvej - Nørre Allé Ruderdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune orgenfri lot kovbrynet Kongevejen-Virumvej: Lyngby ø niveaufri krydning Lyngby-Taarbæk Kommune Gentofte Kommune Lyngby Hovedgade: cykelbane med cyklitvenlig belægning Jægerborgvej Motorring 3 Mariebjerg Kirkegård Lyngbyvej ved Ikea: ny belyning Gentofte ø Lyngbyvej udvalgte kryd: cykelprioritering Kildegårdvej Tuborgvej Gentofte Kommune Nørre Allé og Lyngbyvej inderte del: grøn cykelbølge Ryvangen Naturpark Jagtvej Fælledparken København Kommune Lyngbyvej ved Føtex: eparat cykelti lang Lyngbyvej FAKTA Længde 13 km Antal ignaler 25 Antal ignaler pr. km 1,5 Antal ideveje 110 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Nørre Allé Antal cykliter på Lyngbyvej FORLAG TIL ÆN DRINGER Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering 5 mio. kr. Niveaufri krydning 10 mio. kr. ignalforbedringer 3 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd 4 mio. kr. Afmærkning af rute TOTAL: 23 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 15

16 Gladaxe ruten Forlag til forbedringer Tagenvej: grøn cykelbølge Lang Tagenvej kan cykliterne forhold forbedre ved at etablere grøn bølge. ignaler Tre ignaler kræver ombygning af henyn til cykliterne fremkommelighed og tryghed. Deuden er der behov for at forbedre afmærkningen i nogle af ignalerne på ruten. øborg Hovedgade: killerabat På øborg Hovedgade met befærdede butiktrøg er der mange parkerede biler og krydende fodgængere. Det nedætter cykliterne fremkommelighed, ikkerhed og tryghed. En killerabat eller et fortovareal mellem cykelti og parkeringareal vil nedætte riikoen for, at cykliter kolliderer med åbnede bildøre. Ændringen kræver formentlig, at vejen omprofilere. øborg Hovedgade-Buddingevej: niveaufri krydning Rundkørlen ved Buddingevej i Gladaxe omfatter flere ignaler, hvilket forringer cykliterne fremkommelighed og måke ogå dere tryghed. Forholdene kan forbedre ved at etablere niveaufri krydning. Vigepligtkryd Trygheden kan blive forbedret ved at ombygge 20 vigepligtkryd, fx i forbindele med adgange til dagligvarebutikker og tanktationer. Herudover er der i en række af vigepligtkrydene behov for forbedret afmærkning, om gør opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed Der er ikke kontateret trækninger, hvor ulykketætheden er tørre end 3 ulykker pr. km. 16

17 Gladaxe ruten Buddinge Hovedgade - øborg Hovedgade - Frederikborgvej - Tagenvej Gentofte Kommune Motorring 3 Buddingevej Gladaxe Kommune øborg Hovedgade: killerabat Dyegårdvej Gentofte Kommune København Kommune Ryvangen Naturpark Tagenvej: grøn cykelbølge Emdrupvej Gladaxevej Fælledparken øborg Hovedgade-Buddingevej: Utterlev Moe Lerøparken Gladaxe Ringvej niveaufri krydning Bipebjerg Kirkegård Gladaxe Kommune København Kommune Tuborgvej Lygten Jagtvej Nørre Allé FAKTA Længde 9 km Antal ignaler 23 Antal ignaler pr. km 2,5 Antal ideveje 120 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Tagenvej Antal cykliter på Frederikborgvej FORLAG TIL ÆNDRINGER Niveaufri krydning 10 mio. kr. ignalforbedringer 2 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd 4 mio. kr. Afmærkning af rute Andet TOTAL: 18 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 17

18 Farum ruten Forlag til forbedringer Åboulevarden fra Kapelvej til Brohugade: cykelti En cykelti mellem Kapelvej og Brohugade vil give bedre fremkommelighed. Borup Alle mod Ågade: grøn cykelbølge På trækningen yd for Frederikundvej ligger ignalerne relativt tæt. Fremkommeligheden kan derfor gøre bedre ved at etablere en grøn cykelbølge på trækningen. Krydet Harekovvej-Frederikundvej: ikring af cyklitarealet ikkerheden og trygheden bliver bedre ved at ikre cyklitarealet hele vejen gennem krydet med Frederikundvej. Krydene Hillerødmotorvejen-Høje Gladaxevej: tydeligere vigepligt Fremkommeligheden og trygheden kan blive bedre ved at tydeliggøre vigepligten mellem cykelpendlerruten og de tiltødende tier ved Høje Gladaxevej. Vigepligten kan fx markere med tibump og med en forætning af de tiltødende tier. Krydet Hillerødmotorvejen-Klaudalbrovej: niveaufri krydning Ved Klaudalbrovej vil etablering af en niveaufri krydning vet for motorvejen forbedre fremkommeligheden, ikkerheden og trygheden. I dag kryder cykelpendlerruten Klaudalbrovej i niveau via en midterhelle. Frederikborgvej fra Helmvej til Farum Hovedgade: forbedret belyning På trækningen nord for Helmvej, hvor ruten er drejet væk fra motorvejen, er der behov for mere belyning. Det vil både forbedre komforten og trygheden. ignaler Tre ignaler kræver ombygning for at gøre fremkommeligheden bedre og øge trygheden. Deuden er der behov for at forbedre afmærkningen i nogle af ignalerne. Vigepligtkryd Trygheden kan blive forbedret ved at ombygge 10 vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed På Åboulevarden og Ågade er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. En ombygning af dele af trækningerne kan øge trafikikkerheden for de cyklende. Alternativ til ruten Nørrebrogade udgør et alternativ på den inderte del af ruten. I relation til de grønne cykelruter kan den planlagte grønne rute Harekovruten være et alternativ til trækningen mellem øerne og Utterlev Moe. 18

19 Farum ruten Frederikborgvej - Lang Hillerødmotorvejen - Harekovvej - Borup Allé - Ågade - Åboulevarden Hillerødmotorvejen Nørre kov Fureø Kollekollevej torkov Frederikborgvej fra Helmvej til Farum Hovedgade: forbedret belyning Gladaxe Kommune Fureø Kommune tor Harekov Ring 4 mørmoen Bagværd ø Klaudalbrovej Krydet Hillerødmotorvejen-Klaudalbrovej: niveaufri krydning Krydene Hillerødmotorvejen-Høje Gladaxevej: tydeligere vigepligt Gladaxe Ringvej Motorring 3 Høje Gladaxevej Utterlev Moe Gladaxe Kommune København Kommune Frederikundvej Krydet Harekovvej-Frederikundvej: ikring af cyklitarealet Borup Allé mod Ågade: grøn cykelbølge København Kommune Frederikberg Kommune Fælledparken Åboulevarden fra Kapelvej til Brohugade: cykelti Hulgårdvej Jagtvej Aiten Kirkegård Ombygning af uheldbelatet trækning lang Åboulevarden og Ågade FORLAG TIL ÆNDRINGER FAKTA Længde 19 km Antal ignaler 24 Antal ignaler pr. km 1,2 Antal ideveje 110 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Åboulevard Antal cykliter på Harekovvej Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering Niveaufri krydning 10 mio. kr. ignalforbedringer 2 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd 3 mio. kr. Afmærkning af rute Andet 7 mio. kr. TOTAL: 24 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 19

20 Herlev ruten Forlag til forbedringer Frederikundvej inderte del amt Herlev Hovedgade: grøn cykelbølge Man kan opnå bedre fremkommelighed ved at etablere en grøn bølge på den inderte del af Frederikundvej (mellem Lygten og Brønhøj Torv) amt på Herlev Hovedgade vet for Ring 3. Frederikundvej ved Brønhøj Torv: killerabat Fremkommeligheden omkring Brønhøj Torv kan gøre bedre med en killerabat eller et fortov mellem cykelti og parkeringareal. Det ikrer, at åbne bildøre ikke rammer cykliterne og kræver formentlig en omprofilering af vejen. ignaler Der er behov for ombygning af to ignaler for at forbedre fremkommeligheden og trygheden. Deuden er der behov for at forbedrede afmærkningen i nogle ignaler. Vigepligtkryd Trygheden kan blive bedre ved at ombygge 20 vigepligtkryd, blandt andet fjernele af tværgående kantten. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed På Nørrebrogade og Frederikundvej er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. I 2008 er iværkat et trafikforøg på Nørrebrogade, hvor biltrafikken forvente mindket. Det kan nedbringe antallet af uheld. Alternativ til ruten Lang med jernbanen er der i dag nogle tier, om kan indgå i en fremtidig cykelpendlerrute. Det kræver dog, at de ekiterende tier forbedre blandt andet må der nogle teder etablere eparat areal for cykliter. Med udgangpunkt i en generel enhedpri på 8 mio. pr. km - og uden at medregne eventuelle niveaufrie krydninger - kønne anlægomkotningerne at være ca mio. kr. Den grønne rute Harekovruten kan være et alternativ til trækningen mellem øerne og Nørrebro tation, når ruten bliver etableret. Er udgangpunkt eller målet ved Forum i tedet for Nørrebrogade kan den planlagte grønne rute Frederikberg ruten mellem øerne og ydpiden af Utterlev Moe blive et alternativ til den inderte del af ruten. 20

21 Herlev ruten Ballerup Byvej - kovlunde Byvej - Herlev Hovedgade - Frederikundvej - Nørrebrogade Frederikundvej inderte del amt Herlev Hovedgade: grøn cykelbølge Lautrupparken ømoen Herlev Kommune København Kommune Ilevvej Herlev Ringvej Ring 4 Malmparken Torvevej Vetvolden Ballerup Kommune Herlev Kommune Ombygning af uheldbelatet Fælledparken trækning på Frederikundvej Motorring 3 Hulgårdvej Jagtvej Utterlev Moe Nordre Faanvej Aiten Kirkegård Brønhøjvej Ombygning af uheldbelatet trækning på Nørrebrogade Frederikundvej ved Brønhøj Torv: killerabat Frederikberg Have FAKTA Længde 13 km Antal ignaler 44 Antal ignaler pr. km 3,4 Antal ideveje 150 Antal ulykker pr. km pr. år 3 Antal cykliter på Frederikundvej FORLAG TIL ÆNDRINGER ignalforbedringer Forbedringer af vigepligtkryd Afmærkning af rute 3 mio. kr. 5 mio. kr. TOTAL: 9 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget Omprofilering af vejen er ikke inkluderet i overlaget 21

22 Ballerup ruten Forlag til forbedringer trækningen Godthåbvej-Rolighedvej-Roenørn Alle: grøn cykelbølge Mellem Godthåbvej og øerne kan fremkommeligheden blive forbedret ved at etablere grøn bølge for cykliter. Ballerup Boulevard vet for Malmparken: eparat cykelti Fremkommeligheden kan blive bedre ved at etablere en eparat cykelti lang Ballerup Boulevard vet for Malmparken. Her er der en lomme i vejen nordide, hvor cykliter i dag kal færde blandt bilerne. ignaler elv om ikkerheden på ruten generelt er god, er der dog en række kombinerede højreving- og cykelbaner, om kan gøre cykliterne utrygge. Det vil mindke utrygheden at markere cyklitymboler i de kombinerede højreving- og cykelbaner. Der er deuden behov for at forbedre afmærkningen i flere ignaler. Vigepligtkryd Trygheden kan blive forbedret ved at ombygge 25 vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed På Rolighedvej er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. En ombygning af dele af trækningen kan øge trafikikkerheden for de cyklende. Alternativ til ruten Vet for Ring 3 er der mulighed for at cykle ad en ti lang Harretrup Å. Ruten er mindre direkte, men til gengæld vil cykliterne ikke blive generet af biltrafik. 22

23 Ballerup ruten Ballerup Boulevard - lotherrenvej - allingvej - Godthåbvej - Rolighedvej - Roenørn Allé Malmparken Ballerup Boulevard vet for Malmparken: eparat cykelti Motorring 3 København Kommune Ombygning af ulykkebelatet trækning på Rolighedvej Bellahøj Aiten Kirkegård Nordre Faanvej Grøndalparken Falkoner Allé Ring 4 Harretrupvej Ballerup Kommune Glotrup Kommune Ejby Moe Rødovre Kommune Glotrup Kommune øndre Ringvej Vetvolden København Kommune Rødovre Kommune Jyllingevej trækningen Godthåbvej-Rolighedvej- Roenørn Allé: grøn cykelbølge Damhuengen Damhu øen øndermarken København Kommune Frederikberg Kommune FAKTA Længde 13 km Antal ignaler 28 Antal ignaler pr. km 2,1 Antal ideveje 200 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Godthåbvej FORLAG TIL ÆNDRINGER Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering ignalforbedringer Forbedringer af vigepligtkryd 6 mio. kr. Afmærkning af rute TOTAL: 9 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 23

24 Albertlund ruten Forlag til forbedringer Gammel Kongevej: mere plad til cykliter På Gammel Kongevej, hvor der er mange butikker og en del parkerede biler, kan fremkommeligheden og trygheden forbedre. Der kan fx etablere en killerabat mellem parkering og cykelti, eller cykeltien kan udvide. Det kræver formentlig en ændring af vejen profil. Gammel Kongevej øt for Værnedamvej: bredere cykelti Udvide cykeltien øt for Værnedamvej, vil det forbedre fremkommeligheden markant. Gammel Kongevej mellem Vodroffvej og Falkoner Alle: grøn bølge På Frederikberg vil en grøn bølge for cykliter give bedre fremkommelighed. Hyltebjerg Alle-Damhudæmningen-Elvergårdvej: eparat cykelti og udretning af knæk Der er behov for at forbedre fremkommelighed og tryghed ved at etablere eparat cykelti lang Hyltebjerg Alle, Damhudæmningen og Elvergårdvej og udrette de to karpe knæk mellem Hyltebjerg Alle og Damhudæmningen. Bytien: adkillele mellem cykliter og fodgængere På Bytien er der i perioder en del fodgængere. Øt for Fugletien er der ingen adkillele mellem fodgængere og cykliter. Her vil det forbedre fremkommeligheden at adkille cykliter og fodgængere. En fyik adkillele fx i form af kantten og niveaupring vil være met effektiv. ydiden af Fabrikparken: cykelti På Fabrikparken kan fremkommeligheden forbedre ved at etablere cykelti lang vejen ydide. ignaler Der er behov for forbedret afmærkning i vie ignaler. Vigepligtkryd Trygheden kan forbedre ved at ombygge 20 vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. ULYKKETÆTHED På Nordre Faanvej, mallegade og Gammel Kongevej er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. Trafikikkerheden kan øge ved at ombygge dele af trækningen. ALTERNATIVER TIL RUTEN I Grøndalparken kan pendlerruten forkorte ved at etablere en dobbeltrettet cykelti gennem parken direkte mod Linde Allé. Det vil amtidig forbedre fremkommeligheden, idet et ignal undgå. Det vil være nødvendigt at etablere gode krydningmuligheder på både Finenvej og Grøndal Parkvej ved Linde Allé for at gøre krydningen ikker. tien gennem parken kønne at kote ca. I relation til de grønne cykelruter er trækningen mellem Damhuøen og Grøndalparken ammenfaldende med Grøndalruten. 24

25 Albertlund ruten Fabrikparken - Bytien - Rødovre Parkvej - Elvergårdvej - Damhudæmningen - Hyltebjerg Allé - Finenvej - Nordre Faanvej - mallegade - Gl. Kongevej Rødovre Kommune Glotrup Kommune Glotrup Kommune Albertlund Kommune Nordre Ringvej ydiden af Fabrikparken: cykelti Hertedøtervej Vetkoven Motorring 3 Tårnvej Ombygning af ulykkebelatet Ombygning af ulykkebelatet trækning på Nordre Faanvej trækning på mallegade Aiten Kirkegård Grøndalparken Nordre Faanvej Damhuengen Gammel Kongevej: mere plad til cykliter Bytien: adkillele mellem cykliter og fodgængere Dalga Boulevard Damhuøen Vetvolden Rødovrevej Ring 2 øndermarken Gammel Kongevej øt for Hyltebjerg Allé-Damhudæmningen- Værnedamvej: bredere cykelti Ombygning af ulykkebelatet Elvergårdvej: eparat cykelti, trækning på Gl. Kongevej belyning og udretning af knæk Rødovre Kommune København Kommune Gammel Kongevej mellem Vodroffvej og Falkoner Allé: grøn bølge Frederikberg Kommune København Kommune FAKTA Længde 12 km Antal ignaler 22 Antal ignaler pr. km 1,8 Antal ideveje 180 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Gl. Kongevej Antal cykliter på Finenvej FORLAG TIL FORBEDRINGER Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering 24 mio. kr. ignalforbedringer Forbedringer af vigepligtkryd 5 mio. kr. Afmærkning af rute Andet TOTAL: 32 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 25

26 Rokildevej ruten Forlag til forbedringer Veterbrogade: killerabat Lang Veterbrogade er der mange butikker og derfor ogå en del parkerede biler og mange krydende fodgængere. Det nedætter cykliterne fremkommelighed, ikkerhed og tryghed. De cyklende riiko for at kollidere med en åbnet bildør kan mindke ved at etablere en killerabat mellem cykelti og de parkerede biler. Det kræver formentlig, at vejen omprofilere. ignaler Der er behov for at ombygge tre ignaler for at forbedre fremkommeligheden og trygheden. Deuden må afmærkningen i nogle ignaler forbedre. Vigepligtkryd Trygheden kan øge ved at ombygge fem vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. nye tiforbindeler kan pendlerne opnå en god cykelpendlerrute med færre ignaler, mindre tøj og luftforurening amt lavere riiko for uheld. Med udgangpunkt i en generel enhedpri på 8 mio. kr. pr. km kønne anlægomkotningerne at være ca mio. kr. I dette køn er behovet for niveaufrie krydninger ikke vurderet. I relation til de grønne cykelruter kan den planlagte Carlbergrute lang jernbanen være et alternativ til den inderte del af Rokildevej. trækningerne Veterbrogade og Hovedvejen: grøn cykelbølge På Veterbrogade og Hovedvejen (gennem Glotrup) kan fremkommeligheden forbedre med grøn bølge for cykliter. Rokildevej vet for Pile Allé: cykelti Fremkommeligheden og trygheden på ruten kan forbedre med en cykelti vet for Pile Allé på en trækning på ca. 200 m forbi Zoologik Have. På en del af denne trækning er der i dag en mal cykelbane. Ulykketæthed På Veterbrogade er ulykketætheden tørre end 3. Trafikikkerheden kan øge ved at ombygge dele af trækningen. Alternativ til ruten Lang jernbanen er der flere teder tier, om kan indgå i en fremtidig cykelpendlerrute. Der mangler imidlertid tiforbindeler flere teder. Deuden løber nogle af tiruterne ad mindre lokalveje, hvor cykliterne ikke har dere eget areal. Ved at opgradere de ekiterende tier og etablere 26

27 Rokildevej ruten Rokildevej - Hovedvejen - Rokildevej - Veterbrogade Rødovre Kommune Glotrup Kommune Rødovre Kommune København Kommune Glotrup Kommune Vetkoven Egelund Parken Vallenbæk Torvevej Holbækmotorvejen Brøndby Kommune Glotrup Kommune Albertlund Kommune øndre Ringvej Brøndby Kommune Veterbrogade: killerabat København Kommune Frederikberg Kommune Aiten Kirkegård Vetvolden Damhuengen Pile Allé Grøndalparken Rokildevej vet for Pile Allé: cykelti Dalga Boulevard Frederikberg Have Damhuøen øndermarken Ring 2 Ombygning af ulykkebelatet trækning på Veterbrogade Motorring 3 trækningerne Veterbrogade og Hovedvejen: grøn bølge Bakkekoven FORLAG TIL ÆNDRINGER FAKTA Længde 15 km Antal ignaler 36 Antal ignaler pr. km 2,4 Antal ideveje 50 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Veterbrogade Antal cykliter på Rokildevej Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering ignalforbedringer Forbedringer af vigepligtkryd Afmærkning af rute Andet 3 mio. kr. 3 mio. kr. TOTAL: 9 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget Omprofilering af vejen er ikke inkluderet i overlaget 27

28 Brøndby ruten Forlag til forbedringer Vigerlev Allé: grøn cykelbølge På Vigerlev Allé kan fremkommeligheden gøre bedre ved at etablere grøn bølge for cykliter. Landlytvej: cykelti Fremkommeligheden og trygheden kan blive forbedret ved at etablere cykelti på Landlytvej. Park Allé: udvidele af ti Mellem Avedøre Havnevej og Brøndbyøtervej kan fremkommeligheden blive bedre ved at udvide den ekiterende fælleti. Dermed kan cykliterne få dere eget areal. Park Allé: grøn cykelbølge På en del af Park Allé kan fremkommeligheden øge ved at etablere grøn bølge for cykliter. ignaler Der er behov for at ombygge fem ignaler for at øge fremkommeligheden og trygheden. Deuden er der i nogle ignaler brug for forbedret afmærkning. Vigepligtkryd Trygheden kan forbedre ved at ombygge 10 vigepligtkryd, blandt andet ved dagligvarebutikker og tanktationer. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed På Femagervej er ulykketætheden tørre end 3. Trafikikkerheden kan øge ved at ombygge dele af trækningen. Alternativ til ruten Lang jernbanen nord for ruten er der flere tier, om kan indgå i en fremtidig cykelpendlerrute (e Rokildevej ruten). På trækningen mellem Hovedbanegården og Enghave tation er den grønne rute ad øndre Boulevard et alternativ. Mellem Enghave tation og Valby tation kan den planlagte grønne rute Carlbergruten være et alternativ. 28

29 Brøndby ruten Park Allé - Kløverprivej - Landlytvej - Vigerlevvej - Lykkebovej - Vigerlev Allé - Enghavevej - Ingerlevgade Park Allé: grøn bølge øndre Ringvej Vallenbæk Torvevej Damhuengen Vetvolden Landlytvej: cykelti Park Allé: udvidele af ti Motorring 3 Avedøre Havnevej Ombygning af ulykkebelatet trækning på Femagervej Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune København Kommune Vigerlevvej Frederikberg Have øndermarken Frederikberg Kommune København Kommune Vetre Kirkegård Enghavevej Gl. Køge Landevej Vigerlevparken Bakkenkoven Valbyparken Vigerlev Allé: grøn cykelbølge Tietgengade FAKTA Længde 13 km Antal ignaler 29 Antal ignaler pr. km 2,2 Antal ideveje 100 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Ingerlevgade Antal cykliter på Landlytvej FORLAG TIL ÆNDRINGER Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering 8 mio. kr. ignalforbedringer 3 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd 3 mio. kr. Afmærkning af rute TOTAL: 15 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 29

30 Køge Bugt ruten Forlag til forbedringer Vabygade ved Havneholmen: udretning af cykelti Fremkommeligheden og ikkerheden for cykliter, der kører mod yd, kan ved Havneholmen blive forbedret ved at rette tien ud. Det gør cykliterne mere ynlige for højrevingende biler, og amtidig bliver kurven lidt blødere. ydhavn Plad til P. Knudengade: grøn cykelbølge Mellem Vabygade og jælør Boulevard kan en grøn bølge formentligt forbedre cykliterne fremkommelighed. Händelvej, pontinivej, Hammeltrupvej og Parktien: eparat cykelti På Händelvej, pontinivej, Hammeltrupvej og Parktien kan fremkommeligheden og komforten blive forbedret ved at etablere eparate, afaltbelagte cykeltier. om en del af forbedringerne kan overgangene mellem de enkelte tier ændre, å man undgår karpe kurver. Gammel Køge Landevej: grøn cykelbølge Grøn bølge kan overveje på dele af Gammel Køge Landevej. ignaler Der er behov for at ombygge tre ignaler for at forbedre fremkommeligheden og trygheden Der er i nogle ignaler deuden brug for at forbedre afmærkningen. Vigepligtkryd Trygheden kan blive bedre ved at ombygge 20 vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed På ydhavn Plad er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. En ombygning kan øge trafikikkerheden for de cyklende. Alternativ til ruten I tedet for Gammel Køge Landevej kan pendlerruten vet for tamholmen følge ivtien, om løber lang med vandet ved Brøndby trand. Det er en rute med mindre trafik, men til gengæld er der en del krydende fodgængere om ommeren. Det vil være nødvendigt at udvide og afaltere tien amt etablere belyning. Anlægomkotningerne er kønnet til ca. 25 mio. kr. Der er planlagt en grøn cykelrute på nordvetiden af Vabygade omkring banetracéet. Den kan i fremtiden bruge om alternativ til at cykle ad Vabygade. Mellem Dybbølbro tation og jælør tation kan den planlagte grønne rute Valbyruten være et alternativ til den vite cykelpendlerrute. 30

31 Køge Bugt ruten Gl. Køge Landevej - Parktien - Hammeltrupvej - pontinivej - Händelvej - P. Knuden Gade - ydhavn Plad - Vabygade - Kalvebod Brygge Ihøj Kommune Vallenbæk Kommune Vallenbæk golf Vallenbæk Kommune Brøndby Kommune Vetvolden Brøndby koven Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Vallenbæk Torvevej øndre Ringvej Gammel Køge Landevej: grøn cykelbølge Brøndby Veter Boulevard Avedøre Havnevej Ihøj tationvej ydhavn Plad til P. Knudengade: grøn cykelbølge Vigerlevparken Vigerlevvej Valby Idrætpark Frederikberg Have Vetre Kirkegård jælør Boulevard Enghavevej Ombygning af ulykkebelatet trækning på ydhavn Plad Dybbølbro Vabygade ved Havneholmen: udretning af cykelti Amagermotorvejen Händelvej, pontinivej, Hammeltrupvej og Parktien: eparat cykelti FAKTA Længde 15 km Antal ignaler 24 Antal ignaler pr. km 1,6 Antal ideveje 150 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 Antal cykliter på Kalvebod Brygge FORLAG TIL ÆNDRINGER Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering 14 mio. kr. ignalforbedringer 2 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd 5 mio. kr. Afmærkning af rute TOTAL: 22 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 31

32 Avedøre Holme ruten Forlag til forbedringer Nokken trandvej: belyning Nokken trandvej er uafalteret og har i perioder en del fodgængere. Derfor vil belyning forbedre cykliterne forhold betydeligt. trækningen lang ydhavnen: cykelti Øt for jællandbroen vil en cykelti lang vandet forbedre fremkommelighed og komfort. vejen uden en niveaufri krydning. ignaler Ingen ændringer. Vigepligtkryd I en række vigepligtkryd primært ved krydende tier - kan trygheden øge ved at forbedre afmærkningen, å den gør tydeligt opmærkom på cykeltrafikken. I relation til de grønne cykelruter er cykelpendlerruten mellem Iland Brygge og Kalvebodbroen i tore træk ammenfaldende med den grønne rute Kalvebodruten Dæmningvej amt tien lang Amagermotorvejen gennem Mågeparken: belyning og vintervedligehold På Dæmningvej og tien lang Amagermotorvejen kan komforten forbedre ved at etablere belyning. Det er deuden nødvendigt at alte og nerydde tien for at kunne benytte ruten hele året. tikrydning ved Amagermotorvejen-Gammel Køge Landevej: niveaufri krydning Ved tien udmunding i Gammel Køge Landevej vil en niveaufri krydning give bedre fremkommelighed, ikkerhed og tryghed. Da Gammel Køge Landevej er meget trafikeret, vil det være vankeligt at kryde Ulykketæthed Der er ikke kontateret trækninger, hvor ulykketætheden er tørre end 3 ulykker pr. km. Alternativ til ruten tien udmunding i Gammel Køge Landevej kan undgå ved at benytte tien under motorvejen til tamholmen i tedet. Herfra kan cykliter komme videre til Gammel Køge Landevej via et ignal eller til ivtien, om løber lang med vandet. 32

33 Avedøre Holme ruten ti lang Amagermotorvejen - Dæmningvej - Nokken trandvej - Iland Brygge Hvidovre Kommune tikrydning ved Amagermotorvejen og Gammel Køge Landevej: niveaufri krydning Vetre Kirkegård Gl. Køge Landevej Hvidovre Kommune København Kommune Valbyparken Nokken trandvej: belyning Dæmningvej amt tien lang Amagermotorvejen gennem Mågeparken: Amager Fælled belyning og vintervedligehold jællandbroen Copenhagen golf København Kommune Tårnby Kommune trækningen lang ydhavnen: cykelti Amagermotorvejen FAKTA Længde 13 km Antal ignaler 1 Antal ignaler pr. km 0,07 Antal ideveje 40 Antal ulykker pr. km pr. år < 3 FORLAG TIL ÆNDRINGER Ny cykelti, tiudvidele eller afaltering 18 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd Afmærkning af rute Andet 8 mio. kr. TOTAL: 28 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 33

34 Dragør ruten Forlag til forbedringer Amagerbrogade: killerabat På Amagerbrogade nordligte del er der butikker og parkering lang vejen. En killerabat mellem parkering og cykelti vil øge fremkommeligheden og trygheden. Det kræver formentlig, at vejen omprofilere. Krydet Amagerbrogade-Englandvej: cykelprioritering Fremkommeligheden kan blandt andet forbedre ved at opprioritere cykliterne i krydet Amagerbrogade- Englandvej. Krydet Englandvej-Tårnbyvej: niveaufri krydning I krydet Englandvej-Tårnbyvej kan fremkommeligheden og trygheden forbedre ved at etablere en niveaufri krydning. Englandvej ved Tårnby tation: forbedret afmærkning og fodgængerfelt Ved Tårnby tation er der mange fodgængere, om kryder mellem tationen og buerne lang Englandvej. Her kan en tydeligere afmærkning af cykliterne areal amt eventuelt et fodgængerfelt forbedre fremkommelighed og tryghed. ignaler Der er behov for at ombygge to ignaler for at forbedre fremkommeligheden og trygheden. I nogle ignaler der deuden brug for at forbedre afmærkningen. Vigepligtkryd Trygheden kan fremme ved at ombygge ca. 10 vigepligtkryd. Herudover er der i en række vigepligtkryd behov for afmærkning, om gør bedre opmærkom på cykeltrafikken. Ulykketæthed På Amagerbrogade er ulykketætheden tørre end 3 ulykker pr. km. Trafikikkerheden kan formentlig forbedre ved at ombygge dele af trækningen. Alternativ til ruten om alternativ kan Amagerbrogade benytte på en længere trækning mod yd. Ogå Amager trandvej og Kytvejen er et alternativ. I relation til de grønne ruter er der i Øretaden etableret den grønne rute Øretadruten. Den har både tart og lut et tykke vet for den vite cykelpendlerrute. Ligelede løber den grønne cykelrute Amagerruten et tykke øt for cykelpendlerruten. Begge die kan være alternative for cykliter, der har mål et tykke øt eller vet for den valgte cykelpendlerrute. Fra Amagerruten kan cykliter køre øt om lufthaven til Dragør. 34

35 Dragør ruten Kirkevej - Englandvej - Amagerbrogade Englandvej ved Tårnby tation: forbedret afmærkning og fodgængerfelt Ugandakoven Re Vejland Allé undby Idrætpark København Kommune Tårnby Kommune Tømmerupvej Amagermotorvejen Amagerbrogade Møllegade Krydet Englandvej-Tårnbyvej: niveaufri krydning Krydet Amagerbrogade-Englandvej: cykelprioritering Ombygning af ulykkebelatet trækning på Amagerbrogade Amagerbrogade: killerabat Tårnby Kommune Dragør Kommune Re Hartkornvej FAKTA Længde 11 km Antal ignaler 24 Antal ignaler pr. km 0,07 Antal ideveje 100 Antal ulykker pr. kmpr. år < 3 FORLAG TIL ÆNDRINGER Niveaufri krydning 10 mio. kr. ignalforbedringer 2 mio. kr. Forbedringer af vigepligtkryd 3 mio. kr. Afmærkning af rute TOTAL: 16 millioner kr. Opretning af belægning, tilretning af rite ov. er ikke inkluderet i overlaget 35

36 6. Metode creeningen betår af en overordnet gennemgang af en række ekiterende cykelruter. Der er ikke gennemført en detaljeret feltregitrering af fyike forhold. creeningen er gennemført med input fra en række omkringliggende kommuner. De er inddraget på et indledende møde med København Kommune. Her har kommunerne haft lejlighed til at give input til udpegningen af cykelpendlerruter amt metoden til creeningen. Efterfølgende er der tillet uddybende pørgmål om cyklitforhold til nogle af kommunerne. pr år. På de deltrækninger, hvor ulykketætheden er tørre end 3 ulykker pr km pr år, er der forelået forbedringer. De præcie forbedringer af ulykkebelatede teder afhænger af en efterfølgende konkret ulykkeanalye. I inveteringbehovet for hver rute er der i nogen grad taget højde for ombygninger af ulykkebelatede teder, idet der er regnet med tore ombygninger af ignaler og vigepligtkryd, der ligger på den ulykkebelatede trækning. Dank Cyklit Forbund er inddraget på et møde, hvor forbundet har kommenteret de udpegede ruter amt konkrete fyike forhold på ruterne. Forbundet har endvidere forelået alternativer til nogle af ruterne. Deuden har forbundet givet input til kvalitetmålene for ruterne. Efterfølgende har forbundet endt yderligere kommentarer til konkrete teder, ligeom de har leveret notater om pendlerruter generelt. creeningen er gennemført på et overordnet niveau med foku på udvalgte parametre. Grundlaget er cyklitulykker i perioden fra Vejdirektoratet VI-databae, luftfoto, kort amt oplyninger fra kommuner og Dank Cyklit forbund. Cyklitulykkerne er opgjort om omtrentlige ummer pr vej- eller titrækning. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at kønne antallet af ulykker på cykelruten ud fra et amlet antal ulykker for en tørre deltrækning. Derfor er ulykketallene behæftet med en mindre uikkerhed. I notatet er ulykkeantallet præenteret i intervallerne 0-3 ulykker pr km pr år og mere end 3 ulykker pr km 36