Indsatstrappen i Københavns Kommune
|
|
- Tobias Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen
2 Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn: Projekt: VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer. VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
3 Indhold Sammenfatning Baggrund Fremgangsmåde Brugen af forskellige trappetrin Flytninger på trappen Flytninger i Udviklingen i omfanget af flytninger Bilag 1 Flytninger på trappen i øvrige år... 18
4 Sammenfatning Københavns Kommune igangsatte i begyndelsen af 2015 en ambitiøs omstillingsproces af en for udsatte unge kaldet Tæt på Familien. Omstillingen skal sikre, at de unge oplever tættere kontakt og dialog med deres sagsbehandler at der opbygges støttende relationer mellem de unge selv, familien og personer i familiens omgangskreds at de unge inkluderes i det almindelige samfund gennem skole, fritidsjob og aktiv fritid at en er sammenhængende og passer til de behov, som de unge selv og familien har. Københavns Kommune har bedt VIVE om at evaluere Tæt på Familien 1. Som led i denne evaluering undersøger vi i dette notat, om kommunens brug af forskellige sociale har ændret sig i løbet af projektperioden. For det første ser vi på, om der sker ændringer i foranstaltningssammensætningen for den samlede gruppe af unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller er anbragt uden for hjemmet. For det andet undersøger vi, hvor mange unge der er flyttet mellem forskellige trin på Københavns Kommunes trappe i perioden Figuren nedenfor viser de seks trin på trappen. De seks trin på Københavns Kommunes trappe Københavns Kommune Borgercenter børn & unge: Tæt på Familien. Programbeskrivelse 1 For yderligere evaluering af Tæt på Familiens se evt. Pedersen, Hanne Søndergård et al. (2018): Tæt på Familien. Midtvejsevaluering. København: VIVE. 4
5 Det skal fremhæves, at notatets analyser er rent deskriptive de giver et overblik over udviklingen i brugen af forskellige trappetrin, men belyser ikke, hvilke årsager der ligger bag udviklingerne. Notatets analyse af flytninger mellem forskellige trin på trappen (afsnit 4) viser for det første, at de fleste flytninger i 2017 sker mellem dels rådgivning/tidlig (trin 1) og forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2), dels mellem forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2) og anbringelse på institution (trin 6). For disse trin er der både relativt mange unge, der flytter op og ned ad trappen. Der er dog flere unge, der flytter op ad trappen end ned ad trappen. For det andet viser analysen af flytninger mellem forskellige trappetrin, at der samlet set sker flere flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere i alt, både op og ned ad trappen i 2017, end det var tilfældet i Denne udvikling er statistisk signifikant. Det skal dog bemærkes, at udviklingen i det samlede antal flytninger op og ned ad trappen i høj grad drives af stigninger i antallet af flytninger til og fra trin 1 (rådgivning/tidlig ), og at disse stigninger til dels kan skyldes en ændret registreringspraksis i Københavns Kommune i den undersøgte periode, jf. afsnit 2. Ses der bort fra flytninger til og fra trin 1, er antallet af flytninger op ad trappen faldende, mens antallet af flytninger ned ad trappen er svagt stigende i den undersøgte periode. I både 2014 og 2017 sker der dog flere flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere op ad trappen end ned ad trappen, uanset om flytninger til og fra trin 1 indgår i beregningerne eller ej. Når der ses på flytninger mellem specifikke trin på trappen, viser analysen for det tredje, at der både op og ned ad trappen sker en statistisk signifikant stigning i især antallet af flytninger mellem rådgivning/tidlig (trin 1) og forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2) i perioden Igen skal det bemærkes, at udviklingen til dels kan skyldes en ændret registreringspraksis for trin 1 i Københavns Kommune i den undersøgte periode. Ned ad trappen sker der desuden en vis stigning i antallet af flytninger fra anbringelse på institution (trin 6) til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2). Også denne udvikling er statistisk signifikant. Som nævnt sker en meget stor del af flytningerne på Københavns Kommunes trappe mellem trin 1 og 2 og mellem trin 6 og 2. I forhold til sidstnævnte er det værd at bemærke, at Københavns Kommune henregner anbringelse på eget værelse og på kost-/efterskoler til trin 6 (anbringelse på institution). I andre kommuner henregnes disse anbringelsesformer i nogle tilfælde til lavere trin på trappen, og fremadrettet kunne det være interessant at gennemføre en mere detaljeret analyse af, præcis hvilke på især trin 6 flytningerne sker fra og til. Notatets analyse af udviklingen i Københavns Kommunes foranstaltningssammensætning (afsnit 3) viser, at det samlede antal årige foranstaltningsmodtagere er svagt stigende fra 2013 til Antallet af anbragte unge er til gengæld faldende igennem perioden. Det gælder især anbringelser på institution (trin 6), men også i mindre omfang anbringelser i plejefamilie (trin 5). Antallet af anbragte unge i slægts- og netværkspleje (trin 4) er stabilt igennem den undersøgte periode. Antallet af unge, der modtager rådgivning/tidlig (trin 1), ændrer sig relativt meget igennem perioden, men er i 2017 lidt lavere end i Antallet af unge, der modtager forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2), stiger markant fra 2013 til 2017, mens antallet af unge, der modtager sikkerhedsplaner (trin 3), er stabilt igennem den undersøgte periode. Den statistiske analyse af trappen viser, at udviklingen i brugen af trin 2, 5 og 6 på trappen fra 2013 til 2017 er statistisk signifikant. Derimod er udviklingen i anvendelsen af de øvrige trin (1, 3 og 4) statistisk set uændret. 5
6 1 Baggrund Københavns Kommune igangsatte i begyndelsen af 2015 en ambitiøs omstillingsproces af en for udsatte unge, kaldet Tæt på Familien. Omstillingen skal sikre, at de unge oplever: tættere kontakt og dialog med deres sagsbehandler at der opbygges støttende relationer mellem de unge selv, familien og personer i familiens omgangskreds at de unge inkluderes i det almindelige samfund gennem skole, fritidsjob og aktiv fritid at en er sammenhængende og passer til de behov, som de unge selv og familien har. Københavns Kommune har udpeget fem kerneelementer i Tæt på Familien. Kernelementer i Tæt på Familien 1. Samtaler med den unge ud over de lovpligtige opfølgninger 2. Afholdelse af netværksmøder, hvor forældre/privat netværk har deltaget 3. Møder og samarbejde om målene og handleplanen mellem myndighed og foranstaltning ud over de lovpligtige opfølgninger 4. Iværksættelse af flere sideløbende tilbud (fx anbringelse og familiebehandling samtidigt, anbringelse eller misbrugsbehandling kombineret med kontaktperson mv.) 5. Vurdering og justering af handleplanen og en på baggrund af den unges behov sammen med den unge, familien og relevante samarbejdspartnere ud over de lovpligtige opfølgninger. Omstillingen til Tæt på Familien bygger videre på Københavns Kommunes faglige strategi Familien i Centrum, som løb i , samt Børne- og ungestrategien for , der blandt andet havde fokus på at styrke familiearbejdet på institutionsområdet. Københavns Kommune arbejder desuden med metoden Signs of Safety, der har fokus på samarbejdet med familien og familiens netværk. I Tæt på Familien er der fokus på, at den unge selv og den unges netværk skal være en aktiv del af løsningen. Der er også fokus på, at de unges opvækst skal ligne en opvækst i en almindelig familie så meget som muligt fx i forhold til skolegang og fritid, og der skal desuden satses på kortere og mere fokuserede anbringelsesforløb 2. Københavns Kommune har bedt VIVE om at evaluere Tæt på Familien 3. Som led i denne evaluering undersøger vi i dette notat, om kommunens brug af forskellige sociale har ændret sig i løbet af projektperioden. For det første ser vi på, om der samlet set sker ændringer i foranstaltningssammensætningen for den samlede gruppe af unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller er anbragt uden for hjemmet. For det andet undersøger vi, hvor mange unge der er flyttet mellem forskellige trin på trappen i perioden Københavns Kommune - Borgercenter Børn og Unge (2015): Tæt på Familien: Evalueringsdesign. 3 For yderligere evaluering af Tæt på Familien se evt. Pedersen, Hanne Søndergård et al. (2018): Tæt på Familien. Midtvejsevaluering. København: VIVE. 6
7 2 Fremgangsmåde Analysen af Københavns Kommunes brug af trappens forskellige trin baseres på data om alle årige foranstaltningsmodtagere i kommunen i perioden 1. december november Data er leveret af Københavns Kommune. Notatets analyser fokuserer specifikt på til de årige foranstaltningsmodtagere, da dette var den oprindelige målgruppe for Tæt på Familien. Det skal fremhæves, at der er tale om en rent deskriptiv analyse, hvor vi dels opgør, hvor mange unge der har modtaget på forskellige trin på trappen, og dels opgør hvor mange unge der er flyttet fra ét trin til et andet. Analysen giver ikke mulighed for at belyse årsagerne til den udvikling, som opgørelserne viser. Udviklingen kan skyldes den ændrede tilgang i Tæt på Familien, men kan også være drevet af fx ændrede behov eller social sammensætning blandt kommunens årige foranstaltningsmodtagere eller en ændring af kommunens serviceniveau forhold som det ikke er muligt at undersøge den nærmere betydning af inden for rammerne af dette notat. Københavns Kommunes trappe indeholder i alt seks trin. Tabellen på næste side giver et overblik over, hvilke specifikke der hører under de forskellige trin på trappen. Læseren bør være opmærksom på, at Københavns Kommune henregner anbringelse på eget værelse og på kost-/efterskoler til trin 6 (anbringelse på institution). I andre kommuner henregnes disse anbringelsesformer i nogle tilfælde til lavere trin på trappen. Specifikt i forhold til trappens trin 1 (rådgivning/tidlig ) skal det bemærkes, at der i perioden er indført lovændringer omkring brugen af servicelovens 11 samt en ændret registreringspraksis omkring dette i Københavns kommune. Sidstnævnte betyder, at der er en vis usikkerhed ved at foretage sammenligninger af brugen af trin 1 mellem de forskellige år i undersøgelsesperioden. I notatets afsnit 4, hvor vi undersøger udviklingen i antallet af flytninger på trappen, beskriver vi derfor også, hvordan udviklingen i det samlede antal flytninger ser ud, hvis der ses bort fra flytninger til og fra trappens trin 1. Med henblik på at undersøge, om ændringer over tid i såvel anvendelsen af de forskellige trin på trappen som antallet af flytninger imellem de forskellige trin er et udslag af en tilfældig variation, eller om der er tale om en systematisk forskel, har vi undersøgt, om ændringerne er statistisk signifikante. Dette er gjort ved anvendelse af Chi-i-anden-test for, om fordelingen af henholdsvis foranstaltningsmodtagere og flytninger i 2017 er den samme som i 2013/ Som allerede beskrevet ovenfor, kan analysen imidlertid ikke sige noget om, hvorvidt eventuelle ændringer skyldes arbejdet med Tæt på Familien, eller om de er udslag af andre tiltag, ændrede regler eller lignende. 5 4 I den statistiske analyse af flytninger imellem trappens trin har vi sammenlignet med flytninger sket i løbet af I notatet afrapporterer vi ikke de konkrete statistiske test og signifikansstørrelser, men gennemgår resultaterne af disse. De gennemførte test kan fås ved henvendelse til forfatterne. 7
8 Tabel 2.1 Københavns Kommunes trappe i slægt og netværk i familiepleje på institution Rådgivning, vejledning og konsulentbistand (SEL 10/11) Socialpædagogisk friplads (DTL 43/63) Dagbehandling og fleksible (SEL ) Familiekonsulent (SEL ) Familiebehandling (SEL ) Døgnophold for familien (SEL ) Psykologisk behandling (SEL ) Aflastningsophold bopæl i hjemmet (SEL ) Kontaktperson (SEL ) Praktikophold (SEL ) Anden hjælp (SEL ) Økonomisk støtte (SEL 52a) (SEL ) i familiepleje med underen netværkspleje (SEL ) i familiepleje ekskl. underen netværkspleje (SEL ) på døgninstitution (SEL ) på socialpædagogisk opholdssted (SEL ) på skibsprojekt (SEL ) på kost- eller efterskole (SEL ) på eget værelse/i bofællesskab (SEL ) SEL: Serviceloven DTL: Dagtilbudsloven Københavns Kommune 8
9 3 Brugen af forskellige trappetrin I dette afsnit undersøger vi, hvordan antallet af årige foranstaltningsmodtagere i Københavns Kommune udvikler sig i løbet af projektperioden for Tæt på Familien. Konkret undersøger vi udviklingen i perioden december 2013-december 2017 og kan dermed belyse omfanget af foranstaltninger på trappens forskellige trin både før og efter Tæt på Familien, som blev igangsat i begyndelsen af Nedenstående tabel viser antallet af årige foranstaltningsmodtagere på trappens forskellige trin pr. 1. december i årene Tabel 3.1 Antal årige foranstaltningsmodtagere på trappens forskellige trin i Københavns Kommune pr. 1. december. Dec Dec Dec Dec Dec i slægt og netværk i familiepleje på institution Antal årige foranstaltningsmodtagere i alt I 2017 er opgørelsesdatoen 30. november, da data længere frem i tid ikke har været tilgængelige Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune Tabellen viser overordnet set, at det samlede antal årige foranstaltningsmodtagere er svagt stigende fra 2013 til Derudover fremgår det, at antallet af anbragte unge er faldende igennem perioden. Det gælder især anbringelser på institution (trin 6), men også i mindre omfang anbringelser i plejefamilie (trin 5). Antallet af anbragte unge i slægts- og netværkspleje (trin 4) er stabilt igennem den undersøgte periode. Antallet af unge, der modtager rådgivning/tidlig (trin 1) ændrer sig relativt meget igennem perioden, men er i 2017 lidt lavere end i Antallet af unge, der modtager forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2), stiger til gengæld markant fra 2013 til 2017, mens antallet af unge der modtager sikkerhedsplaner (trin 3), er stabilt igennem den undersøgte periode. En anden måde at belyse, hvordan brugen af de forskellige trin på trappen udvikler sig over tid, er at se på, hvor stor andel foranstaltningsmodtagerne på de enkelte trin udgår af det samlede antal foranstaltningsmodtagere i de enkelte år. Dette er vist i nedenstående tabel. 6 I 2017 er opgørelsesdatoen 30. november, da data længere frem i tid ikke har været tilgængelige. 9
10 Tabel årige foranstaltningsmodtageres fordeling på trappens forskellige trin i Københavns Kommune pr. 1. december. Procent Dec Dec Dec Dec Dec % 8 % 9 % 11 % 8 % 55 % 57 % 62 % 63 % 67 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % i slægt og netværk 3 % 4 % 4 % 3 % 3 % i familiepleje 12 % 13 % 12 % 10 % 10 % på institution 19 % 16 % 12 % 11 % 11 % Antal årige foranstaltningsmodtagere i alt I 2017 er opgørelsesdatoen 30. november, da data længere frem i tid ikke har været tilgængelige Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune Tabel 3.2 viser overordnet set de samme tendenser som Tabel 3.1. Andelen af unge, som er anbragt på institution (trin 6) og i plejefamilie (trin 5) falder, mens andelen af unge, som modtager forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2), stiger fra 2013 til Der sker kun mindre ændringer i, hvor stor andel af det samlede antal årige foranstaltningsmodtagere der modtager på trappens trin 1, 3 og 4. I den statistiske analyse har vi sammenlignet fordelingen af de unge på de seks trin i december 2013 med fordelingen december Denne analyse viser, at brugen af trinene 2, 5 og 6 er statistisk signifikant anderledes i 2017 sammenlignet med 2013, mens brugen af trinene 1, 3 og 4 ikke er anderledes. 7 Det betyder altså, at ændringen i anvendelsen af trinene 2, 5 og 6 skyldes en systematisk ændring og ikke bare kan siges at være et tilfældigt udsving. 7 For trin 1 er der tale om, at den statistiske test kun er marginalt insignifikant, når der anvendes et sædvanligt 5 %-signifikansniveau. For trin 2, 5 og 6 er forskellen klart signifikant. 10
11 4 Flytninger på trappen I dette afsnit undersøger vi, hvordan antallet af flytninger mellem trappens forskellige trin har udviklet sig i løbet af projektperioden for Tæt på Familien. Vi ser først på antallet af flytninger i Derefter sammenligner vi antallet af flytninger i 2017 med antallet af flytninger et år forud for iværksættelsen af Tæt på Familien, dvs Flytninger i 2017 Nedenstående tabel viser antallet af flytninger op og ned ad trappen for perioden 1. december 2016 til 30. november 2017, dvs. en periode, hvor Tæt på Familien har været i gang i nogle år 8. Antallet af flytninger opgøres pr årige foranstaltningsmodtagere i Københavns Kommune i alt ved begyndelsen af analyseåret. Antallet af flytninger i perioden 1. december 2016 til 30. november 2017 opgøres således pr årige foranstaltningsmodtagere d. 1. december 2016 (jf. evt. sidste kolonne i Tabel 3.1). Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Hvis en ung i løbet af året eksempelvis er flyttet fra trin 1 til trin 2, derefter fra trin 2 til trin 1 og dernæst endnu en gang fra trin 1 til trin 2, er det kun de to førstnævnte flytninger, der tælles med i opgørelsen. Tabellens grønne tal viser flytninger ned ad trappen, mens de blå tal viser flytninger op ad trappen. Eksempelvis fremgår det af den første række i Tabel 4.1, at der i perioden december 2016 til november 2017 er 30,6 flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere fra trappens trin 6 til trin 2. Op ad trappen viser tabellen eksempelvis, at der er sket 71,6 flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere fra trin 1 til trin 2 i I bilag 1 findes tabeller for de tre øvrige analyseår svarende til de som præsenteres for 2017 i dette afsnit. 11
12 Tabel 4.1 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere i alt d. 1. dec FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje 3,0 30,6 # # 3,0 på institution 0,0 5,2 # # 10,4 0,0 # 0,0 0,0 3,7 0,0 5,2 0,0 0,0 # 53,7 3,0 4,5 3,0 42,5 71,6 0,0 0,0 0,0 6,0 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune Analysen viser overordnet set, at de fleste flytninger i 2017 sker mellem dels rådgivning/tidlig (trin 1) og forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2), og dels mellem forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2) og anbringelse på institution (trin 6). For disse trin er der både relativt mange unge, der flytter op og ned ad trappen. Der er dog flere unge, der flytter op ad trappen end ned ad trappen. Konkret viser tabellen følgende for perioden 1. december 2016 til 30. november 2017: Op ad trappen sker der især mange flytninger fra trin 1 til trin 2 og fra 2 til trin 6. I 2017 er der 71,6 flytninger fra trin 1 til trin 2 pr årige foranstaltningsmodtagere, mens der er 42,5 flytninger fra trin 2 til trin 6. Ned ad trappen sker der især mange flytninger fra trin 6 til trin 2 og fra trin 2 til trin 1. I 2017 er der 30,6 flytninger fra trin 6 til trin 2 pr årige foranstaltningsmodtagere, mens der er 53,7 flytninger fra trin 2 til trin 1. Der sker samlet set flere flytninger op ad end ned ad trappen. I 2017 er der i alt 146,3 flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere op ad trappen og 107,5 flytninger ned ad trappen. I 2017 er der samlet set flere flytninger til end fra trappens trin 6. Samlet set er der knap 65 flytninger til trin 6 mod ca. 40 flytninger fra trin 6 pr årige foranstaltningsmodtagere. 12
13 Tabel 4.1 ovenfor viser antallet af flytninger relativt i forhold til det samlede antal årige foranstaltningsmodtagere i kommunen. En anden måde at undersøge, hvordan brugen af de forskellige trin på trappen udvikler sig over tid, er at undersøge, hvor stor andel af foranstaltningsmodtagerne på de enkelte trin der flytter til andre trin i undersøgelsesperioden. Derfor opgør vi i Tabel 4.2 antallet af flytninger, som andel af antallet af foranstaltningsmodtagere på det trin, som flytningerne sker fra, dvs. trinene, som de er listet i tabellens anden kolonne. Tabel 4.2 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Flytninger som andel af årige foranstaltningsmodtagere på det afgående trin på trappen d. 1. dec (procent). FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje 2,8 28,3 # # 2,8 på institution 0,0 5,0 # # 10,0 0,0 # 0,0 0,0 11,1 0,0 38,9 0,0 0,0 # 8,5 0,5 0,7 0,5 6,7 66,2 0,0 0,0 0,0 5,5 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune Analysen viser overordnet set, at to tredjedele af de unge, som modtager rådgivning/tidlig (trin 1) flytter til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2) i Derudover er der cirka en fjerdedel af de unge, som er anbragt på institution (trin 6), der flytter til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2), ligesom en ca. tredjedel af de unge med sikkerhedsplaner (trin 3) flytter til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2). Analysen viser dermed, at der et relativt stort flow fra nogle af trappens trin i Konkret viser tabellen følgende: En stor del af de unge på trin 1 er flyttet til trin 2 (66 %) i perioden 1. dec nov Derudover er en stor del af de unge på trin 6 flyttet til trin 2 (28 %), mens 39 % af de unge på trin 3 er flyttet til trin 2. Det skal dog bemærkes, at antallet af foranstaltningsmodtagere på trin 3 er ganske lavt, hvorfor selv relativt få flytninger svarer til store procentuelle ændringer (jf. Tabel 3.1). 13
14 Selvom Tabel 4.1 viste, at der i perioden er et stort antal flytninger fra trin 2 til henholdsvis trin 1 og 6, så viser Tabel 4.2, at disse flytninger kun udgør henholdsvis ca. 9 % og 7 % af det samlede antal foranstaltningsmodtagere på trin 2. Det skal dog bemærkes, at der i absolutte tal er flere unge, der flytter fra trin 2 til trin 6, end der flytter fra trin 6 til trin 2 i Udviklingen i omfanget af flytninger I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan antallet af flytninger mellem de forskellige trin på trappen har udviklet sig fra perioden, før Tæt på Familien blev iværksat, til en periode, hvor Tæt på Familien har været i gang i nogle år. Konkret sammenligner vi antallet af flytninger i perioden 1. december 2013 til 30. november 2014 med perioden 1. december 2016 til 30. november Igen skal det fremhæves, at analysen ikke kan give nogen forklaringer på, hvilke årsager der ligger bag de fundne udviklinger. Tabel 4.3 nedenfor viser udviklingen i antallet af flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere mellem de to perioder. Positive tal viser, at der er sket flere flytninger i 2017 end i 2014 og omvendt for negative tal. Igen indikerer grønne tal flytninger ned ad trappen, mens de blå tal viser flytninger op ad trappen. Tabel 4.3 Udvikling i antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere fra 2014 til 2017 FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje -3,1 +7,7 -# +# -1,6 på institution -# -0,1 +# +# +3,6 0,0 -# 0,0 0,0 +# -# -3,9 -# -# -# +18,7-2,3-1,6-6,2-3,9 +41,9 -# -# -# +2,2 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere i mindst ét af analyseårene Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin i det enkelte analyseår, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 14
15 Undersøgelsen viser overordnet set, at der sker flere flytninger både op og ned ad trappen i 2017, end det var tilfældet i Både op og ned ad trappen sker der især en stigning i antallet af flytninger mellem rådgivning/tidlig (trin 1) og forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2). Ned ad trappen sker der desuden en vis stigning i antallet af flytninger fra anbringelse på institution (trin 6) til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2). Konkret viser tabellen følgende udvikling fra 2014 til 2017: Der sker flere flytninger både op og ned af trappen i perioden 1. december 2016 til 30. november 2017 end i perioden 1. december 2013 til 30. november Det skal bemærkes, at disse tendenser i høj grad drives af stigninger i antallet af flytninger til og fra trin 1, og at disse stigninger til dels kan skyldes en ændret registreringspraksis i Københavns Kommune i den undersøgte periode, jf. afsnit 2. Ses der bort fra flytninger til og fra trin 1, er antallet af flytninger op ad trappen faldende, mens antallet af flytninger ned ad trappen er svagt stigende i den undersøgte periode. Op ad trappen sker der især en stigning i antallet af flytninger fra trin 1 til trin 2. Antallet af flytninger fra trin 1 til trin 2 stiger med 41,9 pr årige foranstaltningsmodtagere fra 2014 til Ned ad trappen sker der især en stigning i antallet af flytninger fra trin 2 til trin 1 og i en vis grad fra trin 6 til trin 2. Antallet af flytninger fra trin 2 til trin 1 stiger med 18,7 pr årige foranstaltningsmodtagere fra 2014 til 2017, mens antallet af flytninger fra trin 6 til trin 2 stiger med 7,7 pr årige foranstaltningsmodtagere i samme periode. Med henblik på at skabe et overordnet billede af udviklingen i løbet af hele projektperioden for Tæt på Familien præsenterer Tabel 4.4 det samlede antal flytninger op og ned af trappen i hver af de fire år i undersøgelsesperioden. Tabel 4.4 Antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere henholdsvis op og ned ad trappen i forskellige analyseår Op ad trappen Ned ad trappen 1. dec nov ,8 91,4 1. dec nov ,3 110,5 1. dec nov ,7 127,0 1. dec nov ,3 107,5 Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin i det enkelte analyseår, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune Overordnet set viser analysen, at det samlede antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere er stigende igennem perioden. Det gælder både flytninger op ad og ned ad trappen. Den samlede tilbøjelighed til at flytte de unge på trappen er vokset statistisk signifikant fra 2014 til 2017, men fordelingen imellem op- og nedflytninger på trappen er ikke signifikant ændret. Konkret viser Tabel 4.4 følgende: Det samlede antal flytninger op ad trappen har været stigende igennem den undersøgte periode. Antallet af flytninger op ad trappen stiger med 26 % fra 2014 til Antallet af flytninger ned ad trappen stiger frem til og med 2016, for derefter at falde lidt igen i Antallet af flytninger ned ad trappen er dog stadig 18 % højere i 2017, end det var tilfældet i
16 I den statistiske analyse har vi undersøgt, hvorvidt andelen af unge, der er flyttet op eller ned ad trappen, har ændret sig fra 2014 til Denne analyse viser, at den samlede tilbøjelighed til at flytte de unge på trappen er steget, og at denne stigning er statistisk signifikant. Men fordelingen imellem flytninger hhv. op og ned ad trappen er ikke signifikant ændret. Igen skal det bemærkes, at en stor del af udviklingerne i Tabel 4.4 drives af stigninger i antallet af flytninger til og fra trin 1, og at disse stigninger til dels kan skyldes en ændret registreringspraksis i Københavns Kommune i den undersøgte periode, jf. afsnit 2. Hvis der ses bort fra flytninger til og fra trin 1, falder antallet af flytninger op ad trappen med 13 %, mens antallet af flytninger ned ad trappen stiger 6 % i den undersøgte periode. I både 2014 og 2017 sker der dog flere flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere op ad trappen end ned ad trappen, uanset om flytninger til og fra trin 1 indgår i beregningerne eller ej. Tabellerne ovenfor viser antallet af flytninger relativt i forhold til det samlede antal årige foranstaltningsmodtagere i kommunen. Som i afsnit 4.1 er det dog også interessant at undersøge, hvor stor andel af foranstaltningsmodtagerne på de enkelte trin, der er flyttet til andre trin i perioden Derfor opgør vi i Tabel 4.5 udviklingen i antallet af flytninger, som andel af antallet af foranstaltningsmodtagere på det trin, som flytningerne sker fra, dvs. trinene, som de er listet i tabellens anden kolonne 9. Udviklingerne er opgjort i procentpoint. Positive tal viser, at andelen af flytninger i 2017 er større end i 2014 og omvendt for negative tal. Tabel 4.5 Udvikling i flytninger til og fra forskellige trin på trappen fra 2014 til Flytninger som andel af årige foranstaltningsmodtagere på det afgående trin på trappen ved begyndelsen af analyseåret (procentpoint). FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje -0,4 +16,5 +# +# +0,4 på institution -# +0,5 +# +# +4,2 0,0 -# 0,0 0,0 +# -# -36,1 -# -# -# +2,2-0,5-0,4-1,2-1,6 +33,2 -# -# -# +1,3 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere i mindst ét af analyseårene Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin i det enkelte analyseår, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 9 Helt konkret beregnes udviklingerne i Tabel 4.5 ved at sammenholde resultaterne i Tabel 4.2 med resultaterne i Bilagstabel
17 Analysen viser overordnet set, at der fra 2014 til 2017 især sker en stigning i andelen af unge, der flytter fra rådgivning/tidlig (trin 1) til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2) samt fra anbringelse på institution (trin 6) til forebyggelse/hjemmebaserede (trin 2). I 2017 er der således ca. 17 procentpoint flere af foranstaltningsmodtagerne på trin 6, der flytter til trin 2, end det var tilfældet i Konkret viser tabellen følgende om udviklingen fra 2014 til 2017: Op ad trappen er der i 2017 en markant større andel af foranstaltningsmodtagerne på trin 1, der flytter til trin 2, end det var tilfældet i Denne andel stiger således med 33 procentpoint i løbet af perioden. Denne udvikling er statistisk signifikant. Igen skal det dog bemærkes, at stigningen til dels kan skyldes en ændret registreringspraksis vedrørende 11- i Københavns Kommune i den undersøgte periode, jf. afsnit 2. Desuden er andelen af foranstaltningsmodtagere på trin 5, der flytter til trin 6 lidt højere i 2017 end i Også denne udvikling er statistisk signifikant. Ned ad trappen er der i 2017 en større andel af foranstaltningsmodtagerne på trin 6, der flytter til trin 2 end i En stigning på 17 procentpoint i løbet af perioden. Der er desuden en lavere andel af foranstaltningsmodtagere på trin 3, der flytter til trin 2 i 2017, end det var tilfældet i Disse udviklinger er statistisk signifikante. Igen skal det dog bemærkes, at antallet af foranstaltningsmodtagere på trin 3 er ganske lavt igennem hele undersøgelsesperioden, hvorfor en udvikling på selv relativt få flytninger svarer til store procentuelle ændringer (jf. Tabel 3.1). For de øvrige trin på trappen sker der kun relativt små udviklinger i andelen af foranstaltningsmodtagere, der flytter trappetrin. 17
18 Bilag 1 Flytninger på trappen i øvrige år De følgende bilagstabeller viser antallet af flytninger op og ned ad trappen i forskellige analyseår. De tre første bilagstabeller opgør antallet af flytninger pr foranstaltningsmodtagere i alt i Københavns Kommune for følgende tre analyseperioder: 1. dec nov. 2014, 1. dec nov og 1. dec nov Disse tabeller svarer til notatets Tabel 4.1. Tabellernes grønne tal viser flytninger ned ad trappen, mens de blå tal viser flytninger op ad trappen. Bilagstabel 1.1 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere i alt d. 1. dec FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje 6,1 22,8 # # 4,6 på institution # 5,3 0,0 # 6,9 0,0 # 0,0 0,0 # # 9,1 # # # 35,0 5,3 6,1 9,1 46,5 29,7 # # # 3,8 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 18
19 Bilagstabel 1.2 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere i alt d. 1. dec FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje 4,0 32,0 # # 6,4 på institution # 8,8 # 0,0 8,8 0,0 3,2 # # # # 3,2 # # # 44,0 7,2 5,6 7,2 46,4 49,6 0,0 0,0 0,0 7,2 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 19
20 Bilagstabel 1.3 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Antal flytninger pr årige foranstaltningsmodtagere i alt d. 1. dec FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje # 28,4 3,7 # 3,0 på institution 0,0 3,7 # # 6,7 0,0 5,2 # # 3,0 # 5,2 0,0 # # 72,4 5,2 3,7 # 42,6 62,7 # 0,0 # 4,5 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune De næste tre bilagstabeller opgør flytningerne som andel af det samlede antal foranstaltningsmodtagere på det trin, som flytningerne sker fra, dvs. trinene, som de er listet i tabellernes anden kolonne. Disse tabeller svarer til notatets Tabel 4.2, men vedrører følgende tre analyseperioder: 1. dec nov. 2014, 1. dec nov og 1. dec nov Igen viser tabellernes grønne tal flytninger ned ad trappen, mens de blå tal viser flytninger op ad trappen. 20
21 Bilagstabel 1.4 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Flytninger som andel af årige foranstaltningsmodtagere på det afgående trin på trappen d. 1. dec (procent) FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje 3,1 11,8 # # 2,4 på institution # 4,5 0,0 # 5,8 0,0 # 0,0 0,0 # # 75,0 # # # 6,3 1,0 1,1 1,6 8,4 33,1 # # # 4,2 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 21
22 Bilagstabel 1.5 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Flytninger som andel af årige foranstaltningsmodtagere på det afgående trin på trappen d. 1. dec (procent) FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje 2,5 19,6 # # 3,9 på institution # 6,8 # 0,0 6,8 0,0 7,7 # # # # 50,0 # # # 7,7 1,3 1,0 1,3 8,1 58,5 0,0 0,0 0,0 8,5 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 22
23 Bilagstabel 1.6 Oversigt over flytninger til og fra forskellige trin på trappen i perioden 1. dec nov Flytninger som andel af årige foranstaltningsmodtagere på det afgående trin på trappen d. 1. dec (procent) FRA på institution i familiepleje i slægt og netværk TIL i slægt og netværk i familiepleje # 22,9 3,0 # 2,4 på institution 0,0 3,1 # # 5,6 0,0 14,3 # # 8,2 # 70,0 0,0 # # 11,7 0,8 0,6 # 6,9 67,2 # 0,0 # 4,8 Blå farve viser flytninger op ad trappen Grøn farve viser flytninger ned ad trappen # = færre end fire foranstaltningsmodtagere Hvis en ung flytter flere gange mellem forskellige trin, tælles alle disse flytninger med. Dog kan samme ung kun indgå én gang med flytning fra et specifikt trin til et andet specifikt trin. Foranstaltningsdata fra Københavns Kommune 23
24
Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Hans Skov Kloppenborg Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereFigur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Skæringsdato 30. september 2017 1 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
Hans Skov Kloppenborg og Camilla T. Dalsgaard Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2010-2014 Udgifter, brugere og enhedsudgifter
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde
Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereNøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.
Nøgletalsrapport Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. September 2018 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mereRapport. Tæt på Familien. Midtvejsevaluering. Hanne Søndergård Pedersen, Kirstine Karmsteen og Kira Solveig Larsen
Rapport Tæt på Familien Midtvejsevaluering Hanne Søndergård Pedersen, Kirstine Karmsteen og Kira Solveig Larsen Tæt på Familien Midtvejsevaluering VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-41-6 Layout:
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereBaseline. Sverigesprogrammet
Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereSocialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale
Læs mereLedelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats
Læs mereLedelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereNotat. Børnenes Brobygger. Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet. Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr
Notat Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfundet Hanne Søndergård Pedersen og Katrine Nøhr Børnenes Brobygger Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereLedelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,
Læs mereBørn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014
Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning
Læs mereNøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012
Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres
Læs mereJustering praktisk pædagogisk støtte
Justering praktisk pædagogisk støtte Serviceudgift Børne- og Familie Forebyggende foranstaltninger Kontonr.: 5212000509 Budget ændring 0,000 0,000-1,441-2,016 Nedjustering af rammen til praktisk pædagogisk
Læs mereLedelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato
Læs mereVedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereLedelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs mereNotat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området
Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereKriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark
Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Af Mette Egsdal (meeg@kl.dk) og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at belyse kriminaliteten blandt udsatte børn og unge i Danmark.
Læs mereCamilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg
Camilla T. Dalsgaard Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter,
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereForanstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Kopi til Fra Sagsnr./Dok.nr. Familie- og Socialudvalget Indtast Kopi til Socialafdelingen/Økonomi- og It-afdelingen Socialsekretariat Økonomi-
Læs mereNotat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Læs mereUdviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge
Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Juli 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk 1 Forord
Læs mereNotat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro
Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereDanmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark
NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska
Læs mereBilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)
Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: TV01c: Omstilling af familieplejeområdet
Læs mereFælles Indsats status maj 2019
Fælles Indsats status maj 2019 Baseret på projektets baseline marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion til projekt Fælles Indsats...3 Fælles indsats indgår i kontraktmål for
Læs mereMål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune
Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereTeenageanbringelser bryder oftere sammen
Teenageanbringelser bryder oftere sammen Nogle anbringelser må afbrydes, før det er planlagt. Siden 21 er andelen af anbringelser, der ender med sammenbrud, faldet fra 5,5 pct. til 4,7 pct. Anbragte unge
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereAnalyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne
Oplæg ifbm. drøftelse af rammeaftale 2018-2020 Analyser af det specialiserede socialområde i RS17-kommunerne Hans Skov Kloppenborg og Kasper Lemvigh 26/10-2018 To rapporter 1. Voksenområdet: Udgifter,
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.
Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereFORVENTET REGNSKAB-2018
LEDELSESINFORMATION FAMILIEAFSNITTET OKTOBER 2018 FORVENTET REGNSKAB-2018 FAMILIEAFSNITTET Det seneste forventede regnskab er opgjort pr. ultimo september 2018 og viser et forventet forbrug på 116,2 mio.
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager
Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereAnbringelsesstatistik
1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke
Læs mereBilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet
Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereTENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET
TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET KONFERENCE DEN GODE ANBRINGELSE NYE MØNSTRE NY PRAKSIS? 1. MARTS 2016 Struktur Anbringelsesfrekvenser historisk og aktuelt fordelt på aldersgrupper Anbringelsesmønstre,
Læs mereBaseline Fælles indsats
Baseline Fælles indsats Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Vision, formål og mål...3 Underretninger...4 Resultatmål: Kurven for underretninger flytter sig så der kommer flere underretninger
Læs mereI det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.
Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor
Læs mereInternt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereBudgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget:
Budgetmateriale vedr. Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget: Udvalg Budgettype Område Bemærkninger Budget 2020 Budget 2021 Budget 2022 Budget 2023 Resultat af trykprøvning af den demografiregulering,
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereAllerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område
NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking
Læs mereNøgletal. Udsatte børn og unge
Nøgletal Udsatte børn og unge Målsætninger UDSATTE BØRN OG UNGE 2020Mål 2011 (baseline) 2012 2013 1. Flere udsatte børn og unge skal gennemføre en uddannelse 2020mål: Mindst 50 procent af udsatte børn
Læs mereCamilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?
Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes
Læs mereEt sammendrag af: Sammendraget af undersøgelsen er udarbejdet af Kostskoler.dk. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Et sammendrag af: Undersøgelsen»Anbragt på en kostskole. Hvordan klarer unge, der er anbragt på en kostskole, sig efter endt grundskole, sammenlignet med unge i andre anbringelsestyper?«vive - Det Nationale
Læs mere24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie
Læs mere