BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen"

Transkript

1 BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København oktober 2012 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Institutchef Ole Kværnø Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold Danmarks strategiske interesser... 4 Konfl iktforebyggelse, krisestyring og konfl ikthåndtering... 6 Et fyldestgørende informationsgrundlag... 7 Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler... 7 Praktisk anvendelse af specialoperationer... 8 Strategisk nytteværdi med et mindre forsvar... 9 Efterspørgslen efter danske specialoperationskapaciteter...10 Sammenfatning...11 Slutnoter

5 Danmarks strategiske interesser Dette tredje brief i Forsvarsakademiets serie om specialoperationer fokuserer på en småstats muligheder for at gennemføre specialoperationer med stor strategisk betydning. Første brief, Specialoperationer myter og fakta, beskrev og afl ivede en række myter, som kan hæmme en øget strategisk brug af specialoperationsstyrker. Andet brief belyste luftkapaciteters centrale rolle i værnsfælles specialoperationer. Skal man tale om strategisk betydning, er det naturligt at tage udgangspunkt i strategi. Strategiteoretikeren Harry R. Yarger defi nerer staters mål med deres strategier således: alle stater og ikkestatslige aktører har interesser, som de vil forfølge efter bedste evne. Interesser er ønskelige sluttilstande, som kan kategoriseres med begreber som overlevelse, økonomisk velbefi ndende, gunstig verdensorden og udbredelse af nationale værdier. 1 Disse overordnede mål for staters strategier kan udtrykkes mere konkret ved at anskue strategi som den bro, der forbinder politiske mål med statens strategiske midler, så statens interesser fremmes. 2 En strategi består normalt af tre elementer: mål, metoder og midler. 3 Dette brief vil fokusere på det militære middel og på, hvorfor specialoperationer er fordelagtige i forhold til den politisk-strategiske effekt, som man ønsker at opnå. Danmark vil nu spare knap tre mia. kr. på forsvaret. Center for Militære Studier (CMS) ved Københavns Universitet peger i en ny rapport på, at en omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig, hvis denne besparelse skal være mulig, uden at de udenrigspolitiske ambitioner reduceres væsentligt. 4 Rapporten peger på, at forsvarsplanlægningen funktionelt skal udvides til at integrere alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter i en helhedsorienteret tilgang, hvis det skal lykkes at forebygge konfl ikter, styre kriser og undgå krige. 5 Ser vi på Danmarks konkrete evne til at forfølge sine mål med det militære instrument, kan vi konstatere, at forsvaret siden 1989 er blevet reduceret igen og igen. Ser man f.eks. på ambitionerne for hæren (fi gur 1), søgte man tidligere at fastholde først korpsniveauet, så divisions- og siden brigadeniveauet. I lyset af den nuværende sparerunde søges nu kampgruppen fastholdt som minimumsniveau. Lignende reduktioner kan ses i de andre værn. 4

6 Forsvarsakademiet Ambitionsniveau Korps ( mand) Division (8.000 mand) Brigade (3.500 mand) Forsvarsbudget 15% Kampgruppe (750 mand)?? Tid Figur 1. Faldet i Danmarks militære kapacitet, belyst ved ambitionsniveauet for hæren i perioden Lignende fald ses i de andre værn. Det skal retfærdighedsvis anføres, at forsvarets enkeltenheders kvalitet er steget væsentligt. Om end kurvens hældningsgrad kan variere afhængigt af valgte variable, er faldet ned mod x-aksen utvivlsomt. Spørgsmålet er blot, hvilke tiltag der skal til for at få den stiplede røde kurve til at fl ade ud eller stige igen. Hvert forsvarsforlig siden 1989 har medført yderligere fald i kurven. Det store spørgsmål, som CMS-rapporten ikke besvarer, er, hvordan forsvaret kan reorganiseres og nytænkes, så det uafbrudte fald i (kvantitativ) militær kapacitet stoppes, inden kapaciteten når et så lavt niveau, at der ikke længere er reel militær nytteværdi. Lykkes det ikke, risikerer Danmark kun at kunne levere rent symbolske bidrag til internationale operationer. Danmark vil ikke længere kunne gøre en operativ forskel, som det eksempelvis var tilfældet i Libyen-operationen, hvor danske F-16-fl y udførte en uforholdsmæssig stor del af bombemissionerne. En mulighed for at fastholde forsvarets reelle militære nytteværdi i internationale operationer er at samtænke indsatsen på tværs af værnene, så man bidrager med værnsfælles kapaciteter. Specialoperationer er af natur værnfælles og af en sådan størrelse, at selv en lille nation som Danmark kan stille med et bidrag, der kan gøre en stor forskel. Dette brief har til formål at belyse, hvordan specialoperationer fremover kan bidrage til at styrke varetagelsen af Danmarks strategiske interesser. 5

7 Konfliktforebyggelse, krisestyring og konflikthåndtering Stater forfølger ideelt set deres interesser med diplomati. Det militære instrument bliver normalt først relevant i de situationer, hvor diplomatiet ikke virker. Det militære instrument har tre hovedfunktioner: at forebygge udbrud af konfl ikt, at forhindre væbnet konfl ikt i en situation, hvor risikoen herfor vurderes som høj eller overhængende (altså en krise), og endelig at håndtere konfl ikter, hvis de opstår. Konfl iktforebyggelse konvergerer mod krisestyring i et kontinuum, som går fra fred og stabilitet mod ustabilitet og konfl ikt. Når konfl iktforebyggelse, f.eks. med diplomatiske, økonomiske og civile midler ikke lykkes, kan en krise udvikle sig. En sikkerhedspolitisk krise kan defi neres som et afgørende tidspunkt i et handlingsforløb, hvor éns handlinger kan medføre, enten at krisen kan standses, eller at den bliver værre, hvis man ikke styrer den. 6 I forbindelse med en sikkerhedspolitisk krise er der altså umiddelbar risiko for udbrud af en egentlig væbnet konfl ikt i nær fremtid. Tidspres er ofte et skærpende element. Effektiv krisestyring forudsætter to elementer: Et fyldestgørende informationsgrundlag. Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler. Under Den Kolde Krig herskede et enten-eller-dilemma i vestlig militær tænkning. Enten brugte man diplomati, eller også brugte man konventionel magt til at imødegå et angreb fra Warszawapagten. Overvejelser om, hvordan man i et mere begrænset omfang kunne bruge militær magt for at nå begrænsede mål, spillede kun en marginal rolle. Man frygtede, at en sådan form for magtanvendelse ville løbe løbsk og udløse en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest. I dag er situationen anderledes, fordi risikoen for eskalation til atomkrig ikke længere er til stede, og fordi Vesten i dag står over for en række irregulære og asymmetriske trusler set i forhold til konventionel militær magt. Sådanne trusler kan være spredning af masseødelæggelsesvåben, gidseltagninger, terrorisme, ekstremisme og transnationale militariserede kriminelle organisationer, som udfører grænseoverskridende kriminalitet, herunder angreb på infrastrukturer og informationssystemer, samt hæmmer eller blokerer den frie bevægelighed på havene. 8 Ingen af disse trusler kan umiddelbart bekæmpes med konventionel militær magt, fordi dette instrument ofte medfører uforholdsmæssigt store økonomiske og politiske omkostninger. Konventionel militær magt er normalt ikke præcis og afgrænset nok, den indebærer en stor risiko for optrapning og længerevarende involvering i konfl ikten, og soldaterne er ikke uddannet og udrustet til den type opgaver. Sammenfattende kan specialoperationer være et attraktivt instrument i alle faser af krisestyring, både overfor irregulære trusler, men også under styring af kriser mellem stater. De centrale elementer i enhver form for krisestyring, nemlig behovet for et fyldestgørende informationsgrundlag og troværdige og hensigtsmæssige virkemidler, belyses i det følgende. 6

8 Forsvarsakademiet Et fyldestgørende informationsgrundlag Et alvorligt problem i forbindelse med krisestyring er at skaffe fyldestgørende informationer for at kunne træffe de rigtige beslutninger om at indsætte de rette midler på rette tid og sted. Der hersker ofte en overdreven tillid til, at teknologi alene kan skaffe de nødvendige oplysninger. Ikke mindst mange actionfi lm bidrager til et forvrænget billede af de teknologiske kapaciteter. Moderne kriser omfatter oftest mennesker og deres handlinger i modsætning til Den Kolde Krigs mere maskinelle karakter. Derfor kan teknologi i mange tilfælde ikke alene skaffe de fornødne oplysninger, og det er ofte nødvendigt at supplere eller komplettere med specialoperationer for at fi nde konfl ikters afgørende tyngdepunkter. 9 Asymmetrisk virkende kampmidler skjules ofte med overlæg blandt civilbefolkningen af oprørere og terrorister, som er villige til at anvende f.eks. masseødelæggelsesvåben over for Vesten. Ofte giver efterretningsvirksomhed, cyberspaceovervågning, telefonafl ytning eller overvågningssatellitter de første indikationer af en trussel, men i mange tilfælde må disse indikationer bekræftes med andre midler. Hvis den potentielle strategiske trussel er tilstrækkelig stor, kan man blive nødt til at sende mennesker ud til de mulige skjulesteder, altså iværksætte en specialoperation. Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler Et andet problem, som demokratiske samfund står over for i krisesituationer, er modpartens opfattelse af éns vilje og evne til om nødvendigt at optrappe. Modparten kan jo ganske nøje følge vores samfundsdebat og danne sig et indtryk af, om en konventionel militær intervention er politisk eller økonomisk realistisk. Hvis modparten kan afl æse den offentlige mening og på den baggrund udelukke en intervention, er vores virkemidler ikke hensigtsmæssige og troværdige. Også her kan specialoperationer være et brugbart instrument. Specialoperationer kan bruges til at stedfæste og identifi cere en aktørs strategiske tyngdepunkter og derved tilvejebringe et fyldestgørende informationsgrundlag. Dernæst kan specialoperationer bruges til at signalere vilje og evne til at bruge magt, f.eks. ved at angribe modpartens strategiske tyngdepunkter. Specialoperationer kan således demonstrere troværdigheden af ens virkemidler. Hvis man ikke kan eller vil demonstrere vilje og evne, vil man næppe kunne styre kriser. Specialoperationer giver handlemuligheder, som kan medvirke til at undgå en (uønsket) invasion, samtidig med at de kan påvirke modparten til at tro, at en invasion i sidste ende er en mulighed. Fordelen ved specialoperationer som magtdemonstration er, at staten ikke binder sig til begrebet sejr og derved ikke indskrænker sin handlefrihed. Luftmagt kan være et velegnet instrument til at demonstrere vilje og evne, og i kriser med mennesker som omdrejningspunkt kan kombinationen af specialoperationer og luftmagt udgøre en ideel kombination til at fi nde og adskille legitime mål fra civilbefolkningen. Dette problem er behandlet i det andet brief i denne serie. 10 7

9 Praktisk anvendelse af specialoperationer Meget peger således på, at specialoperationer kan være et meget attraktivt strategisk instrument i forbindelse med krisestyring. Det er i denne del af konfl iktspektret, at specialoperationsstyrkernes opgaveportefølje passer til behovet for at indhente et fyldestgørende informationsgrundlag og kan bidrage til at signalere vilje og evne. En oversigt over opgavetyperne fi ndes i seriens første brief. 11 Det interessante er, at de to yderpunkter i statens strategiske værktøjskasse repræsenterer henholdsvis Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets traditionelle domæner. Men hvordan håndterer man brug af militære instrumenter, f.eks. specialoperationer, som placerer sig mellem de to ressortområder? Kan man forestille sig, at specialoperationer kan anvendes på linje med statens øvrige udenrigspolitiske instrumenter, dvs. diplomatiske, økonomiske eller politiske instrumenter? Kan man forestille sig, at specialoperationer kan støtte en diplomatisk eller politisk indsats? Ja, og det er allerede sket. I skabte en specialoperation forudsætningen for oprettelse af en dansk ambassade i det krigshærgede Bagdad. Specialoperationsstyrker sikrede og støttede ambassadør Torben Gettermanns diplomatiske virke med kapaciteter, som rakte langt ud over ren personbeskyttelse, bl.a. informationsindhentning og situationsvurdering. 12 Kan man forestille sig, at en dansk udenrigsminister eller udviklingsminister, som vil påvirke en aktør i et ustabilt, skrøbeligt eller krigshærget land, åbent kunne blive støttet af specialoperationsstyrker, som dels kunne levere og sikre vedkommende, dels i kraft af deres uddannelse og træning kunne indsamle og vurdere informationer? Kan man med andre ord forestille sig, at specialoperationsstyrker kunne skabe forudsætninger for, at de nødvendige politiske processer i konfl iktområder kunne komme i gang, og at specialoperationer kunne lokalisere de politiske nøglepersoner og bringe dem sikkert sammen, så den politiske proces kunne foregå uhindret? Det er også allerede sket. I konfl ikten i Libyen gennemførte et antal lande specialoperationer for at organisere og rådgive de libyske oprørere. 13 Derved undgik man at indsætte vestlige landstyrker, idet special - operationsstyrkerne organiserede oprørsstyrkerne, så de virkede som en form for landbaseret komponent og derved understøttede indsatsen fra de indsatte luftbårne og maritime komponenter i NATO s Joint Task Force. Det samme skete i , da ca. 300 specialoperatører sammen med Den Nordlige Alliance satte Taliban fra magten på kun 49 døgn. Kan man forestille sig, at specialoperationsstyrker kan støtte skrøbelige staters opbygning af kapaciteter til forsvar mod terrorister og anslag mod demokratiet? Dette er også sket. Australien skulle angiveligt have støttet Zimbabwe, Kenya og Nigeria med specialoperationer i disse landes kamp mod al-shabaabs destabiliserende terrorisme. 14 Danmarks nuværende Task Force 7 s indsats i Afghanistan i 2012 hører også hjemme i den kategori. 8

10 Forsvarsakademiet Disse spørgsmål kan virke kontroversielle, men de retter sig mod sikkerhedspolitiske realiteter. Hvis der skal gives konkrete løsningsforslag i forbindelse med den omfattende reorganisering og nytænkning, som CMS peger på i sin nye rapport, er det udfordringer af denne karakter, som Danmark og forsvaret står over for. Strategisk nytteværdi med et mindre forsvar Der er klart, at Danmark ikke kan udføre selvstændig international krisestyring. Danmark er henvist til at arbejde multilateralt og til at bidrage med mindre kapaciteter, som giver anerkendelse hos de store magter og dermed imødekommenhed over for danske strategiske interesser. Hidtil har tyngden ligget på enkeltbidrag fra hvert værn uden nogen værnsfælles kobling. Hvert værn har så at sige fungeret som entreprenør for Danmarks strategi, og der har altså ikke været tale om en koordineret national indsats. 15 Ét middel til at bremse den nedadgående kurve, der er illustreret i fi gur 1, kan være en mere værnsfælles tilgang, men det har hidtil vakt betydelig modstand fra forsvarets side. Et af argumenterne har været, at forsvarets enheder simpelthen er for små til, at Danmark kan udsende værnsfælles bidrag. En øget anvendelse af specialoperationer kan imidlertid forbedre den værnsfælles udnyttelse af forsvarets ressourcer alle Danmarks ressourcer og derved kompensere for den kvantitative nedgang. Som beskrevet i det foregående brief er specialoperationsstyrker netop særdeles egnede til med meget små enheder at løse opgaver i værnsfælles regi. 16 Det synes umiddelbart logisk, at man må løse opgaverne meget anderledes end tidligere, hvis man skal opnå samme strategiske effekter med mindre midler. Det samme fastslås i CMS-rapportens konklusioner. I en enhver konfl ikt vil den enkelte aktør være nødt til at skabe asymmetri i styrkeforholdet til modparten; det er en forudsætning for at vinde. Begrebet asymmetri er lige så gammelt som selve krigsførelsen. Man har altid stræbt mod at skabe asymmetri i styrkeforholdet til fjenden, bl.a. ved at forøge styrkernes kapaciteter i forhold til størrelse og teknologi. Dette virker dog kun, så længe fjenden har det samme værdisæt som en selv. I de seneste konfl ikter har oprørere været i stand til at skabe asymmetri på en måde, som Vestens teknologiske overlegenhed ikke kan imødegå. På trods af vores teknologi har vi ikke været i stand til at vinde i konfl ikter, hvor parametre som tid, religion, etnicitet eller tillid til lov og orden har udgjort slagmarkens domæner. Over for en modstander, som kæmper i disse domæner, er vi nødt til at søge asymmetri med andre midler, bl.a. med specialoperationer. En aktørs kampkraft består af mange elementer, ikke bare af antallet af kampstyrker i felten. Når man analyserer en aktør, vil man normalt kunne identifi cere tyngdepunkter, som aktøren er afgørende afhængig af for at kunne opnå sine strategiske mål. 17 Der er givetvis ingen magt, som kan true Vesten militært, men en given aktør, som f.eks. truer med at angribe en europæisk by med et masseødelæggelsesvåben, vil have et asymmetrisk tyngdepunkt. 9

11 Masseødelæggelsesvåben, gidseltagninger o. lign. er eksempler på asymmetriske tyngdepunkter, som Vesten ikke kan besvare med samme midler. I 1995 i Bosnien-Hercegovina så vi, hvordan de bosniske serbere adskillige gange umuliggjorde NATO-bombeangreb ved at lænke FN-observatører til mulige bombemål. Der var altså tale om gidseltagning som et strategisk tyngdepunkt. Saddam Husseins forsøg på at inddrage Israel i 1. Golfkrig i 1991 ved hjælp af SCUD-raketter medførte, at britiske og amerikanske specialoperationsstyrker og disse landes luftmagt blev indsat i en strategisk afgørende jagt for at fratage Hussein disse våben, hvilket lykkedes. Uden disse strategiske tyngdepunkter kunne Hussein ikke vinde krigen, og det lykkedes koalitionen at begrænse konfl ikten, så den ikke eskalerede på en helt uoverskuelig måde. Uden sådanne tyngdepunkter vil en militært underlegen aktør ikke kunne opnå sine strategiske mål. Når en underlegen fjende således kan opnå en asymmetrisk punktvis overlegenhed, er det indlysende, at der også er en indbygget kritisk sårbarhed i det. Kan vi tage det strategiske tyngdepunkt fra fjenden, har vi frataget vedkommende denne punktvise overlegenhed. Det er lige præcis den slags mål, som specialoperationer retter sig mod: kritiske strategiske tyngdepunkter og sårbarheder. Hvis krisestyringen skulle mislykkes og udarte sig til væbnet konfl ikt, vil specialoperationer også under en krig omfatte de samme opgaver, nemlig at fi nde, identifi cere og angribe en modstanders strategiske tyngdepunkter og sårbarheder, så konfl ikten hurtigere kan afsluttes med færrest mulige omkostninger. Efterspørgslen efter danske specialoperationskapaciteter I en artikel, som følger op på NATO s 2012-topmøde i Chicago, Strengthening NATO s Special Ops Forces is real Smart Defense, anbefaler den tidligere amerikanske viceforsvarsminister Franklin D. Kramer, at små NATO-lande netop satser på specialoperationsstyrker. 18 Ud over en række operationelle strategiske argumenter er Kramers hovedargument, at små lande kan gøre en stor forskel i forhold til USA s kapaciteter. Således er det direkte budget for USA s specialoperationskommando, USSOCOM, på ca. 1,7 % af det samlede forsvarsbudget. Hvis man medregner støttekapaciteter i værnene, som ikke selv er specialoperationsstyrker, omfatter det samlede budget for specialoperationer mindre end 4 % af forsvarsbudgettet. Da selv USA har svært ved at generere specialoperationsstyrker nok, er dette et område, hvor et lille land som Danmark faktisk kan bidrage med kapaciteter, som USA vil værdsætte og har behov for. I modsætning hertil konkurrerer Danmarks konventionelle kapacitet, som måske fortsat vil formindskes som følge af besparelser og omkostningsstigninger, med de resterende 96 % af USA s forsvarsbudget, som bruges på det konventionelle forsvar. 10

12 Forsvarsakademiet Sammenfatning Strategiske tyngdepunkters og sårbarheders centrale betydning i forbindelse med krisestyring og konfl ikt indikerer, at der er mange strategiske point at høste for Danmark, hvis vi tilbyder kapaciteter, som retter sig mod disse strategiske udfordringer. Hvis Danmark skal omlægge forsvaret markant og opnå den samme anerkendelse som hidtil, synes det derfor relevant at opprioritere specialoperationer. Med relativt små enheder af særdeles høj kvalitet kan Danmark derved tilbyde at løse opgaver, som har stor strategisk betydning. Netop meget høj kvalitet og risikovillighed er et kendetegn for alle danske styrker, og det har hidtil givet stor strategisk anerkendelse. Spørgsmål er bare, om en sandsynlig fortsat reduktion af forsvaret vil forhindre en fortsættelse af den hidtidige praksis. CMS-rapporten antyder, at den hidtidige praksis ikke er mulig. Dette brief har derfor belyst aspekter ved én af Danmarks konkrete strategiske handlemuligheder, nemlig at opprioritere evnen til at udføre værnsfælles specialoperationer. Hvis man tilbyder værnsfælles specialoperationsstyrker samt støtteenheder fra alle værn, vil man kunne opnå en større samlet strategisk effekt end ved drypvise, enkeltstående bidrag fra de respektive værn. Hvis man skal opnå det fulde strategiske udbytte af de specialoperationskapaciteter, som forsvaret allerede besidder, er man nødt til at anvende midlerne mere ambitiøst, fantasifuldt og målrettet. Det fordrer også politisk vision, beslutsomhed og mod. Specialoperationer ser ikke traditionelle domæner som land, sø og luft som begrænsende, men derimod som kanaler, hvorigennem der skal fremføres effekt. Dette gør specialoperationer værnsfælles af natur, da alt sigter mod en strategisk løsning af en konfl ikt. Ved rettidig omhu i forbindelse med krisestyring kan man spare mange ressourcer. Dog kræver det, at staten tidligt har prioriteret sine strategiske interesser og er klar til at håndtere en interessekonfl ikt strategisk og med samtlige magtmidler i forening. Danske specialoperationsstyrker er mand for mand blandt verdens bedste, og de råder over fortræffeligt materiel, men strategisk, doktrinært og organisatorisk befi nder de sig blandt NATO s svagest udviklede. Hidtil har specialoperationsstyrkerne overvejende været brugt som nødløsninger, når man ikke havde andre klargjorte enheder, til støtte for værnenes egne taktiske opgaver eller til at fylde huller, når andre ressourcer har været utilstrækkelige. En analyse af den nuværende status og en belysning af de konkrete udviklingsmuligheder er temaet i det næste brief i denne serie om specialoperationer. Briefet udkommer medio oktober

13 Slutnoter 1 Yarger, Harry R. (2008), Strategy and the National Security Professional, Strategic Thinking and Strategic Formulation in the 21 st Century, Praeger Security International, Westport, side 17. Oversat af forfatteren. 2 Gray, Colin S. (2010), The Strategy Bridge theory for practice, Oxford University Press, side 29. strategy is the only bridge built and held to connect policy purposefully with the military and other instruments of power and infl uence. 3 Yarger, Harry R. (2008), Strategy and the National Security Professional, Strategic Thinking and Strategic Formulation in the 21 st Century, Praeger Security International, Westport, side 132, 138 ff. 4 Center for Militære Studier, Københavns Universitet (2012), En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik - strategiske valg Ibid., side Nudansk Ordbog defi nerer en krise således: en vanskelig situation som betyder et vendepunkt, og som kræver en afgørende beslutning eller handling. 7 Borbjerg, Preben og Espersen, Mogens (1981), Militær Efterretningsvirksomhed som led i krisestyring, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. 8 NATO (2010), Strategic Concept for the Defence and Security of the Members of the North Atlantic Treaty Organization. 9 Skjult indsættelse af specialoperationsstyrker til indhentning af kritiske informationer medfører normalt ikke så stor risiko for strategisk fastlåsning i en konfl ikt som indsatte konventionelle styrker. 10 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle, Forsvarsakademiet. 11 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer myter og fakta, Forsvarsakademiet, side Ibid., side Man kunne hævde, at f.eks. fl yvevåbnets støtte til en hæroperation gør den sidstnævnte til en værnsfælles operation, men dette er ikke korrekt. Der er en afgørende forskel på en samtænkt værnsfælles operation og en såkaldt fl erværnsoperation, hvor fl ere værn deltager uden særlig koordination. 16 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle, Forsvarsakademiet, side 7. pdf 17 I NATO-terminologi anvendes begrebet Center of Gravity, altså et udtryk som har en stærkere betydning end det i dette brief anvendte danske udtryk: tyngdepunkt. I NATOs Comprehensive Approach Operations Planning Directive defi neres Center of Gravity således: karakteristika, kapaciteter eller lokaliteter, som giver en nation, en alliance, en militær styrke, en aktør eller en gruppe af aktører deres handlefrihed, fysiske styrke eller vilje til at kæmpe. Med andre ord, et tyngdepunkt (Center of Gravity) er den primære kilde til styrke eller magt for at en aktør kan nå sit mål. (Oversat af forfatteren.)

14 Forsvarsakademiet 13

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD BEV NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD TFUAFD BEV NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Overgangsuddannelse for reservepersonel, Totalforsvarsunderafdelingen, Bevogtning B. Kort navn C. Formål Uddannelsen skal

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

RESEARCH PAPER. STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

RESEARCH PAPER. STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring FORSVARSAKADEMIETS FORLAG RESEARCH PAPER STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring Af Thomas Elkjer Nissen Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG FORSVARSAKADEMIET RESEARCH PAPER STRATEGISK

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012

En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik strategiske valg 2012 Denne analyse er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening af forsvarsforligskredsen. Formålet med

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Danmarks behov for kampfly

Danmarks behov for kampfly Mikkel Vedby Rasmussen og Henrik Ø. Breitenbauch Danmarks behov for kampfly En strategisk analyse af det fremtidige behov for danske kampfly Danmarks behov for kampfly Dansk Institut for Militære Studier

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

US Quadrennial Defense Review 2006 - Konsekvenser for dansk internationalt engagement?

US Quadrennial Defense Review 2006 - Konsekvenser for dansk internationalt engagement? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief US Quadrennial Defense Review 2006 - Konsekvenser for dansk internationalt engagement?

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI

FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI 3. november 2014 FORSVARSAKADEMIETS STRATEGI SAPIENTIA ET PROVIDENTIA - VIDEN og FREMSYN Hvorfor nu det formålet Det overordnede formål med denne strategi er at skabe en fælles udviklingsramme for Forsvarsakademiet,

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Fremtidens nationale efterretningstjeneste

Fremtidens nationale efterretningstjeneste FORSVARSAKADEMIET APRIL 2003 VUT II/L-STK 2002/2003 KL H. STILLING KN A.G. MOSDAL KN M.AA. FRIIS Fremtidens nationale efterretningstjeneste Det, der gør, at den vise fyrste og den kloge general altid sejrer

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET

NATO AGILITY. - in 4 th Generation Warfare UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II-L/STK 2012/13 Kaptajn Per Jacob Lindgaard Vejleder: Will Mitchell NATO AGILITY - in 4 th Generation Warfare TITELSIDE NATO agility in 4 th Generation

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN

VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN VIDEREGÅENDE OFFICERSUDDANNELSE I, HÆREN Fagområde Fag Nu KP/skoler inkl. UDD-netværk LEDELSE/ORGANISATION 314 386 Ledelse 224 224 Psykologi 12 12 Lederudvikling 54 62 Uddannelseslærer 24 88 STYRING/FORVALT.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010 GovCERT og DK CERT Forskningsnettet 17. november 2010 Hvad er GovCERT? GovCERT står for Government Computer Emergency Response Team, og er en statslig internet varslingstjeneste plaseret i IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber

Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber Gør børns drømme til virkelighed Red Barnets familieklubber GLÆDE FÆLLESSKAB NÆRVÆR NATUR DRØMME MINDER Vær med til at gøre børns drømme til virkelighed Bliv frivillig i Red Barnets familieklubber Udsatte

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv Resumé Dette brief opsummerer hovedtrækkene i den analyse af samtænkning af civile og militære virkemidler, som DIIS har gennemført for den danske regering i 2008-9. Briefet gør status over, hvordan samtænkning

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år?

1. Hvad ser Udviklingspolitisk Råd som de vigtigste erfaringer fra Danmarks samtænkte bidrag til internationale stabiliseringsindsatser de seneste år? 46.H.1-6. SSP Stabiliserings- og sikkerhedspolitik 3 Til drøftelse Strategisk drøftelse af udkast til Politik for Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser N/A (godkendes af den interministerielle samtænkningsstyregruppe)

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere