BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen"

Transkript

1 BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER KAN FORØGE DANMARKS STRATEGISKE MULIGHEDER Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København oktober 2012 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Institutchef Ole Kværnø Layout: FAK ISBN: Udkommer kun i elektronisk form Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Indhold Danmarks strategiske interesser... 4 Konfl iktforebyggelse, krisestyring og konfl ikthåndtering... 6 Et fyldestgørende informationsgrundlag... 7 Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler... 7 Praktisk anvendelse af specialoperationer... 8 Strategisk nytteværdi med et mindre forsvar... 9 Efterspørgslen efter danske specialoperationskapaciteter...10 Sammenfatning...11 Slutnoter

5 Danmarks strategiske interesser Dette tredje brief i Forsvarsakademiets serie om specialoperationer fokuserer på en småstats muligheder for at gennemføre specialoperationer med stor strategisk betydning. Første brief, Specialoperationer myter og fakta, beskrev og afl ivede en række myter, som kan hæmme en øget strategisk brug af specialoperationsstyrker. Andet brief belyste luftkapaciteters centrale rolle i værnsfælles specialoperationer. Skal man tale om strategisk betydning, er det naturligt at tage udgangspunkt i strategi. Strategiteoretikeren Harry R. Yarger defi nerer staters mål med deres strategier således: alle stater og ikkestatslige aktører har interesser, som de vil forfølge efter bedste evne. Interesser er ønskelige sluttilstande, som kan kategoriseres med begreber som overlevelse, økonomisk velbefi ndende, gunstig verdensorden og udbredelse af nationale værdier. 1 Disse overordnede mål for staters strategier kan udtrykkes mere konkret ved at anskue strategi som den bro, der forbinder politiske mål med statens strategiske midler, så statens interesser fremmes. 2 En strategi består normalt af tre elementer: mål, metoder og midler. 3 Dette brief vil fokusere på det militære middel og på, hvorfor specialoperationer er fordelagtige i forhold til den politisk-strategiske effekt, som man ønsker at opnå. Danmark vil nu spare knap tre mia. kr. på forsvaret. Center for Militære Studier (CMS) ved Københavns Universitet peger i en ny rapport på, at en omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig, hvis denne besparelse skal være mulig, uden at de udenrigspolitiske ambitioner reduceres væsentligt. 4 Rapporten peger på, at forsvarsplanlægningen funktionelt skal udvides til at integrere alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter i en helhedsorienteret tilgang, hvis det skal lykkes at forebygge konfl ikter, styre kriser og undgå krige. 5 Ser vi på Danmarks konkrete evne til at forfølge sine mål med det militære instrument, kan vi konstatere, at forsvaret siden 1989 er blevet reduceret igen og igen. Ser man f.eks. på ambitionerne for hæren (fi gur 1), søgte man tidligere at fastholde først korpsniveauet, så divisions- og siden brigadeniveauet. I lyset af den nuværende sparerunde søges nu kampgruppen fastholdt som minimumsniveau. Lignende reduktioner kan ses i de andre værn. 4

6 Forsvarsakademiet Ambitionsniveau Korps ( mand) Division (8.000 mand) Brigade (3.500 mand) Forsvarsbudget 15% Kampgruppe (750 mand)?? Tid Figur 1. Faldet i Danmarks militære kapacitet, belyst ved ambitionsniveauet for hæren i perioden Lignende fald ses i de andre værn. Det skal retfærdighedsvis anføres, at forsvarets enkeltenheders kvalitet er steget væsentligt. Om end kurvens hældningsgrad kan variere afhængigt af valgte variable, er faldet ned mod x-aksen utvivlsomt. Spørgsmålet er blot, hvilke tiltag der skal til for at få den stiplede røde kurve til at fl ade ud eller stige igen. Hvert forsvarsforlig siden 1989 har medført yderligere fald i kurven. Det store spørgsmål, som CMS-rapporten ikke besvarer, er, hvordan forsvaret kan reorganiseres og nytænkes, så det uafbrudte fald i (kvantitativ) militær kapacitet stoppes, inden kapaciteten når et så lavt niveau, at der ikke længere er reel militær nytteværdi. Lykkes det ikke, risikerer Danmark kun at kunne levere rent symbolske bidrag til internationale operationer. Danmark vil ikke længere kunne gøre en operativ forskel, som det eksempelvis var tilfældet i Libyen-operationen, hvor danske F-16-fl y udførte en uforholdsmæssig stor del af bombemissionerne. En mulighed for at fastholde forsvarets reelle militære nytteværdi i internationale operationer er at samtænke indsatsen på tværs af værnene, så man bidrager med værnsfælles kapaciteter. Specialoperationer er af natur værnfælles og af en sådan størrelse, at selv en lille nation som Danmark kan stille med et bidrag, der kan gøre en stor forskel. Dette brief har til formål at belyse, hvordan specialoperationer fremover kan bidrage til at styrke varetagelsen af Danmarks strategiske interesser. 5

7 Konfliktforebyggelse, krisestyring og konflikthåndtering Stater forfølger ideelt set deres interesser med diplomati. Det militære instrument bliver normalt først relevant i de situationer, hvor diplomatiet ikke virker. Det militære instrument har tre hovedfunktioner: at forebygge udbrud af konfl ikt, at forhindre væbnet konfl ikt i en situation, hvor risikoen herfor vurderes som høj eller overhængende (altså en krise), og endelig at håndtere konfl ikter, hvis de opstår. Konfl iktforebyggelse konvergerer mod krisestyring i et kontinuum, som går fra fred og stabilitet mod ustabilitet og konfl ikt. Når konfl iktforebyggelse, f.eks. med diplomatiske, økonomiske og civile midler ikke lykkes, kan en krise udvikle sig. En sikkerhedspolitisk krise kan defi neres som et afgørende tidspunkt i et handlingsforløb, hvor éns handlinger kan medføre, enten at krisen kan standses, eller at den bliver værre, hvis man ikke styrer den. 6 I forbindelse med en sikkerhedspolitisk krise er der altså umiddelbar risiko for udbrud af en egentlig væbnet konfl ikt i nær fremtid. Tidspres er ofte et skærpende element. Effektiv krisestyring forudsætter to elementer: Et fyldestgørende informationsgrundlag. Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler. Under Den Kolde Krig herskede et enten-eller-dilemma i vestlig militær tænkning. Enten brugte man diplomati, eller også brugte man konventionel magt til at imødegå et angreb fra Warszawapagten. Overvejelser om, hvordan man i et mere begrænset omfang kunne bruge militær magt for at nå begrænsede mål, spillede kun en marginal rolle. Man frygtede, at en sådan form for magtanvendelse ville løbe løbsk og udløse en altødelæggende atomkrig mellem øst og vest. I dag er situationen anderledes, fordi risikoen for eskalation til atomkrig ikke længere er til stede, og fordi Vesten i dag står over for en række irregulære og asymmetriske trusler set i forhold til konventionel militær magt. Sådanne trusler kan være spredning af masseødelæggelsesvåben, gidseltagninger, terrorisme, ekstremisme og transnationale militariserede kriminelle organisationer, som udfører grænseoverskridende kriminalitet, herunder angreb på infrastrukturer og informationssystemer, samt hæmmer eller blokerer den frie bevægelighed på havene. 8 Ingen af disse trusler kan umiddelbart bekæmpes med konventionel militær magt, fordi dette instrument ofte medfører uforholdsmæssigt store økonomiske og politiske omkostninger. Konventionel militær magt er normalt ikke præcis og afgrænset nok, den indebærer en stor risiko for optrapning og længerevarende involvering i konfl ikten, og soldaterne er ikke uddannet og udrustet til den type opgaver. Sammenfattende kan specialoperationer være et attraktivt instrument i alle faser af krisestyring, både overfor irregulære trusler, men også under styring af kriser mellem stater. De centrale elementer i enhver form for krisestyring, nemlig behovet for et fyldestgørende informationsgrundlag og troværdige og hensigtsmæssige virkemidler, belyses i det følgende. 6

8 Forsvarsakademiet Et fyldestgørende informationsgrundlag Et alvorligt problem i forbindelse med krisestyring er at skaffe fyldestgørende informationer for at kunne træffe de rigtige beslutninger om at indsætte de rette midler på rette tid og sted. Der hersker ofte en overdreven tillid til, at teknologi alene kan skaffe de nødvendige oplysninger. Ikke mindst mange actionfi lm bidrager til et forvrænget billede af de teknologiske kapaciteter. Moderne kriser omfatter oftest mennesker og deres handlinger i modsætning til Den Kolde Krigs mere maskinelle karakter. Derfor kan teknologi i mange tilfælde ikke alene skaffe de fornødne oplysninger, og det er ofte nødvendigt at supplere eller komplettere med specialoperationer for at fi nde konfl ikters afgørende tyngdepunkter. 9 Asymmetrisk virkende kampmidler skjules ofte med overlæg blandt civilbefolkningen af oprørere og terrorister, som er villige til at anvende f.eks. masseødelæggelsesvåben over for Vesten. Ofte giver efterretningsvirksomhed, cyberspaceovervågning, telefonafl ytning eller overvågningssatellitter de første indikationer af en trussel, men i mange tilfælde må disse indikationer bekræftes med andre midler. Hvis den potentielle strategiske trussel er tilstrækkelig stor, kan man blive nødt til at sende mennesker ud til de mulige skjulesteder, altså iværksætte en specialoperation. Hensigtsmæssige og troværdige virkemidler Et andet problem, som demokratiske samfund står over for i krisesituationer, er modpartens opfattelse af éns vilje og evne til om nødvendigt at optrappe. Modparten kan jo ganske nøje følge vores samfundsdebat og danne sig et indtryk af, om en konventionel militær intervention er politisk eller økonomisk realistisk. Hvis modparten kan afl æse den offentlige mening og på den baggrund udelukke en intervention, er vores virkemidler ikke hensigtsmæssige og troværdige. Også her kan specialoperationer være et brugbart instrument. Specialoperationer kan bruges til at stedfæste og identifi cere en aktørs strategiske tyngdepunkter og derved tilvejebringe et fyldestgørende informationsgrundlag. Dernæst kan specialoperationer bruges til at signalere vilje og evne til at bruge magt, f.eks. ved at angribe modpartens strategiske tyngdepunkter. Specialoperationer kan således demonstrere troværdigheden af ens virkemidler. Hvis man ikke kan eller vil demonstrere vilje og evne, vil man næppe kunne styre kriser. Specialoperationer giver handlemuligheder, som kan medvirke til at undgå en (uønsket) invasion, samtidig med at de kan påvirke modparten til at tro, at en invasion i sidste ende er en mulighed. Fordelen ved specialoperationer som magtdemonstration er, at staten ikke binder sig til begrebet sejr og derved ikke indskrænker sin handlefrihed. Luftmagt kan være et velegnet instrument til at demonstrere vilje og evne, og i kriser med mennesker som omdrejningspunkt kan kombinationen af specialoperationer og luftmagt udgøre en ideel kombination til at fi nde og adskille legitime mål fra civilbefolkningen. Dette problem er behandlet i det andet brief i denne serie. 10 7

9 Praktisk anvendelse af specialoperationer Meget peger således på, at specialoperationer kan være et meget attraktivt strategisk instrument i forbindelse med krisestyring. Det er i denne del af konfl iktspektret, at specialoperationsstyrkernes opgaveportefølje passer til behovet for at indhente et fyldestgørende informationsgrundlag og kan bidrage til at signalere vilje og evne. En oversigt over opgavetyperne fi ndes i seriens første brief. 11 Det interessante er, at de to yderpunkter i statens strategiske værktøjskasse repræsenterer henholdsvis Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets traditionelle domæner. Men hvordan håndterer man brug af militære instrumenter, f.eks. specialoperationer, som placerer sig mellem de to ressortområder? Kan man forestille sig, at specialoperationer kan anvendes på linje med statens øvrige udenrigspolitiske instrumenter, dvs. diplomatiske, økonomiske eller politiske instrumenter? Kan man forestille sig, at specialoperationer kan støtte en diplomatisk eller politisk indsats? Ja, og det er allerede sket. I skabte en specialoperation forudsætningen for oprettelse af en dansk ambassade i det krigshærgede Bagdad. Specialoperationsstyrker sikrede og støttede ambassadør Torben Gettermanns diplomatiske virke med kapaciteter, som rakte langt ud over ren personbeskyttelse, bl.a. informationsindhentning og situationsvurdering. 12 Kan man forestille sig, at en dansk udenrigsminister eller udviklingsminister, som vil påvirke en aktør i et ustabilt, skrøbeligt eller krigshærget land, åbent kunne blive støttet af specialoperationsstyrker, som dels kunne levere og sikre vedkommende, dels i kraft af deres uddannelse og træning kunne indsamle og vurdere informationer? Kan man med andre ord forestille sig, at specialoperationsstyrker kunne skabe forudsætninger for, at de nødvendige politiske processer i konfl iktområder kunne komme i gang, og at specialoperationer kunne lokalisere de politiske nøglepersoner og bringe dem sikkert sammen, så den politiske proces kunne foregå uhindret? Det er også allerede sket. I konfl ikten i Libyen gennemførte et antal lande specialoperationer for at organisere og rådgive de libyske oprørere. 13 Derved undgik man at indsætte vestlige landstyrker, idet special - operationsstyrkerne organiserede oprørsstyrkerne, så de virkede som en form for landbaseret komponent og derved understøttede indsatsen fra de indsatte luftbårne og maritime komponenter i NATO s Joint Task Force. Det samme skete i , da ca. 300 specialoperatører sammen med Den Nordlige Alliance satte Taliban fra magten på kun 49 døgn. Kan man forestille sig, at specialoperationsstyrker kan støtte skrøbelige staters opbygning af kapaciteter til forsvar mod terrorister og anslag mod demokratiet? Dette er også sket. Australien skulle angiveligt have støttet Zimbabwe, Kenya og Nigeria med specialoperationer i disse landes kamp mod al-shabaabs destabiliserende terrorisme. 14 Danmarks nuværende Task Force 7 s indsats i Afghanistan i 2012 hører også hjemme i den kategori. 8

10 Forsvarsakademiet Disse spørgsmål kan virke kontroversielle, men de retter sig mod sikkerhedspolitiske realiteter. Hvis der skal gives konkrete løsningsforslag i forbindelse med den omfattende reorganisering og nytænkning, som CMS peger på i sin nye rapport, er det udfordringer af denne karakter, som Danmark og forsvaret står over for. Strategisk nytteværdi med et mindre forsvar Der er klart, at Danmark ikke kan udføre selvstændig international krisestyring. Danmark er henvist til at arbejde multilateralt og til at bidrage med mindre kapaciteter, som giver anerkendelse hos de store magter og dermed imødekommenhed over for danske strategiske interesser. Hidtil har tyngden ligget på enkeltbidrag fra hvert værn uden nogen værnsfælles kobling. Hvert værn har så at sige fungeret som entreprenør for Danmarks strategi, og der har altså ikke været tale om en koordineret national indsats. 15 Ét middel til at bremse den nedadgående kurve, der er illustreret i fi gur 1, kan være en mere værnsfælles tilgang, men det har hidtil vakt betydelig modstand fra forsvarets side. Et af argumenterne har været, at forsvarets enheder simpelthen er for små til, at Danmark kan udsende værnsfælles bidrag. En øget anvendelse af specialoperationer kan imidlertid forbedre den værnsfælles udnyttelse af forsvarets ressourcer alle Danmarks ressourcer og derved kompensere for den kvantitative nedgang. Som beskrevet i det foregående brief er specialoperationsstyrker netop særdeles egnede til med meget små enheder at løse opgaver i værnsfælles regi. 16 Det synes umiddelbart logisk, at man må løse opgaverne meget anderledes end tidligere, hvis man skal opnå samme strategiske effekter med mindre midler. Det samme fastslås i CMS-rapportens konklusioner. I en enhver konfl ikt vil den enkelte aktør være nødt til at skabe asymmetri i styrkeforholdet til modparten; det er en forudsætning for at vinde. Begrebet asymmetri er lige så gammelt som selve krigsførelsen. Man har altid stræbt mod at skabe asymmetri i styrkeforholdet til fjenden, bl.a. ved at forøge styrkernes kapaciteter i forhold til størrelse og teknologi. Dette virker dog kun, så længe fjenden har det samme værdisæt som en selv. I de seneste konfl ikter har oprørere været i stand til at skabe asymmetri på en måde, som Vestens teknologiske overlegenhed ikke kan imødegå. På trods af vores teknologi har vi ikke været i stand til at vinde i konfl ikter, hvor parametre som tid, religion, etnicitet eller tillid til lov og orden har udgjort slagmarkens domæner. Over for en modstander, som kæmper i disse domæner, er vi nødt til at søge asymmetri med andre midler, bl.a. med specialoperationer. En aktørs kampkraft består af mange elementer, ikke bare af antallet af kampstyrker i felten. Når man analyserer en aktør, vil man normalt kunne identifi cere tyngdepunkter, som aktøren er afgørende afhængig af for at kunne opnå sine strategiske mål. 17 Der er givetvis ingen magt, som kan true Vesten militært, men en given aktør, som f.eks. truer med at angribe en europæisk by med et masseødelæggelsesvåben, vil have et asymmetrisk tyngdepunkt. 9

11 Masseødelæggelsesvåben, gidseltagninger o. lign. er eksempler på asymmetriske tyngdepunkter, som Vesten ikke kan besvare med samme midler. I 1995 i Bosnien-Hercegovina så vi, hvordan de bosniske serbere adskillige gange umuliggjorde NATO-bombeangreb ved at lænke FN-observatører til mulige bombemål. Der var altså tale om gidseltagning som et strategisk tyngdepunkt. Saddam Husseins forsøg på at inddrage Israel i 1. Golfkrig i 1991 ved hjælp af SCUD-raketter medførte, at britiske og amerikanske specialoperationsstyrker og disse landes luftmagt blev indsat i en strategisk afgørende jagt for at fratage Hussein disse våben, hvilket lykkedes. Uden disse strategiske tyngdepunkter kunne Hussein ikke vinde krigen, og det lykkedes koalitionen at begrænse konfl ikten, så den ikke eskalerede på en helt uoverskuelig måde. Uden sådanne tyngdepunkter vil en militært underlegen aktør ikke kunne opnå sine strategiske mål. Når en underlegen fjende således kan opnå en asymmetrisk punktvis overlegenhed, er det indlysende, at der også er en indbygget kritisk sårbarhed i det. Kan vi tage det strategiske tyngdepunkt fra fjenden, har vi frataget vedkommende denne punktvise overlegenhed. Det er lige præcis den slags mål, som specialoperationer retter sig mod: kritiske strategiske tyngdepunkter og sårbarheder. Hvis krisestyringen skulle mislykkes og udarte sig til væbnet konfl ikt, vil specialoperationer også under en krig omfatte de samme opgaver, nemlig at fi nde, identifi cere og angribe en modstanders strategiske tyngdepunkter og sårbarheder, så konfl ikten hurtigere kan afsluttes med færrest mulige omkostninger. Efterspørgslen efter danske specialoperationskapaciteter I en artikel, som følger op på NATO s 2012-topmøde i Chicago, Strengthening NATO s Special Ops Forces is real Smart Defense, anbefaler den tidligere amerikanske viceforsvarsminister Franklin D. Kramer, at små NATO-lande netop satser på specialoperationsstyrker. 18 Ud over en række operationelle strategiske argumenter er Kramers hovedargument, at små lande kan gøre en stor forskel i forhold til USA s kapaciteter. Således er det direkte budget for USA s specialoperationskommando, USSOCOM, på ca. 1,7 % af det samlede forsvarsbudget. Hvis man medregner støttekapaciteter i værnene, som ikke selv er specialoperationsstyrker, omfatter det samlede budget for specialoperationer mindre end 4 % af forsvarsbudgettet. Da selv USA har svært ved at generere specialoperationsstyrker nok, er dette et område, hvor et lille land som Danmark faktisk kan bidrage med kapaciteter, som USA vil værdsætte og har behov for. I modsætning hertil konkurrerer Danmarks konventionelle kapacitet, som måske fortsat vil formindskes som følge af besparelser og omkostningsstigninger, med de resterende 96 % af USA s forsvarsbudget, som bruges på det konventionelle forsvar. 10

12 Forsvarsakademiet Sammenfatning Strategiske tyngdepunkters og sårbarheders centrale betydning i forbindelse med krisestyring og konfl ikt indikerer, at der er mange strategiske point at høste for Danmark, hvis vi tilbyder kapaciteter, som retter sig mod disse strategiske udfordringer. Hvis Danmark skal omlægge forsvaret markant og opnå den samme anerkendelse som hidtil, synes det derfor relevant at opprioritere specialoperationer. Med relativt små enheder af særdeles høj kvalitet kan Danmark derved tilbyde at løse opgaver, som har stor strategisk betydning. Netop meget høj kvalitet og risikovillighed er et kendetegn for alle danske styrker, og det har hidtil givet stor strategisk anerkendelse. Spørgsmål er bare, om en sandsynlig fortsat reduktion af forsvaret vil forhindre en fortsættelse af den hidtidige praksis. CMS-rapporten antyder, at den hidtidige praksis ikke er mulig. Dette brief har derfor belyst aspekter ved én af Danmarks konkrete strategiske handlemuligheder, nemlig at opprioritere evnen til at udføre værnsfælles specialoperationer. Hvis man tilbyder værnsfælles specialoperationsstyrker samt støtteenheder fra alle værn, vil man kunne opnå en større samlet strategisk effekt end ved drypvise, enkeltstående bidrag fra de respektive værn. Hvis man skal opnå det fulde strategiske udbytte af de specialoperationskapaciteter, som forsvaret allerede besidder, er man nødt til at anvende midlerne mere ambitiøst, fantasifuldt og målrettet. Det fordrer også politisk vision, beslutsomhed og mod. Specialoperationer ser ikke traditionelle domæner som land, sø og luft som begrænsende, men derimod som kanaler, hvorigennem der skal fremføres effekt. Dette gør specialoperationer værnsfælles af natur, da alt sigter mod en strategisk løsning af en konfl ikt. Ved rettidig omhu i forbindelse med krisestyring kan man spare mange ressourcer. Dog kræver det, at staten tidligt har prioriteret sine strategiske interesser og er klar til at håndtere en interessekonfl ikt strategisk og med samtlige magtmidler i forening. Danske specialoperationsstyrker er mand for mand blandt verdens bedste, og de råder over fortræffeligt materiel, men strategisk, doktrinært og organisatorisk befi nder de sig blandt NATO s svagest udviklede. Hidtil har specialoperationsstyrkerne overvejende været brugt som nødløsninger, når man ikke havde andre klargjorte enheder, til støtte for værnenes egne taktiske opgaver eller til at fylde huller, når andre ressourcer har været utilstrækkelige. En analyse af den nuværende status og en belysning af de konkrete udviklingsmuligheder er temaet i det næste brief i denne serie om specialoperationer. Briefet udkommer medio oktober

13 Slutnoter 1 Yarger, Harry R. (2008), Strategy and the National Security Professional, Strategic Thinking and Strategic Formulation in the 21 st Century, Praeger Security International, Westport, side 17. Oversat af forfatteren. 2 Gray, Colin S. (2010), The Strategy Bridge theory for practice, Oxford University Press, side 29. strategy is the only bridge built and held to connect policy purposefully with the military and other instruments of power and infl uence. 3 Yarger, Harry R. (2008), Strategy and the National Security Professional, Strategic Thinking and Strategic Formulation in the 21 st Century, Praeger Security International, Westport, side 132, 138 ff. 4 Center for Militære Studier, Københavns Universitet (2012), En analyse af vilkår for dansk forsvarspolitik - strategiske valg Ibid., side Nudansk Ordbog defi nerer en krise således: en vanskelig situation som betyder et vendepunkt, og som kræver en afgørende beslutning eller handling. 7 Borbjerg, Preben og Espersen, Mogens (1981), Militær Efterretningsvirksomhed som led i krisestyring, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. 8 NATO (2010), Strategic Concept for the Defence and Security of the Members of the North Atlantic Treaty Organization. 9 Skjult indsættelse af specialoperationsstyrker til indhentning af kritiske informationer medfører normalt ikke så stor risiko for strategisk fastlåsning i en konfl ikt som indsatte konventionelle styrker. 10 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle, Forsvarsakademiet. 11 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer myter og fakta, Forsvarsakademiet, side Ibid., side Man kunne hævde, at f.eks. fl yvevåbnets støtte til en hæroperation gør den sidstnævnte til en værnsfælles operation, men dette er ikke korrekt. Der er en afgørende forskel på en samtænkt værnsfælles operation og en såkaldt fl erværnsoperation, hvor fl ere værn deltager uden særlig koordination. 16 Jensen, Lars H. Ehrensvärd (2012), Specialoperationer luftkapaciteters centrale rolle, Forsvarsakademiet, side 7. pdf 17 I NATO-terminologi anvendes begrebet Center of Gravity, altså et udtryk som har en stærkere betydning end det i dette brief anvendte danske udtryk: tyngdepunkt. I NATOs Comprehensive Approach Operations Planning Directive defi neres Center of Gravity således: karakteristika, kapaciteter eller lokaliteter, som giver en nation, en alliance, en militær styrke, en aktør eller en gruppe af aktører deres handlefrihed, fysiske styrke eller vilje til at kæmpe. Med andre ord, et tyngdepunkt (Center of Gravity) er den primære kilde til styrke eller magt for at en aktør kan nå sit mål. (Oversat af forfatteren.)

14 Forsvarsakademiet 13

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer

Læs mere

BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen

BRIEF. SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle FORSVARSAKADEMIETS FORLAG. Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF SPECIALOPERATIONER - luftkapaciteters centrale rolle

Læs mere

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF Danske specialoperationer

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer

Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer BRIEF Hemmeligholdelse hæmmer strategisk anvendelse af danske specialoperationer Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Hemmeligholdelse

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012 Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

BRIEF. DANSK MILITÆRT ENGAGEMENT I ØSTAFRIKA Perspektiv på udviklingen af dansk militær kapacitetsopbygning FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. DANSK MILITÆRT ENGAGEMENT I ØSTAFRIKA Perspektiv på udviklingen af dansk militær kapacitetsopbygning FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF DANSK MILITÆRT ENGAGEMENT I ØSTAFRIKA Perspektiv på udviklingen af dansk militær kapacitetsopbygning siden 2004 Af Henrik Laugesen, major, MA Institut for Strategi FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Strategi som fag på forsvarets uddannelser. af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer Strategi som fag på forsvarets uddannelser af major Nicolai Stahlfest Møller Forsvarsakademiet Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

At se klart i tågen: analyser af udviklingen i oprørsbekæmpelsesindsatser

At se klart i tågen: analyser af udviklingen i oprørsbekæmpelsesindsatser BRIEF At se klart i tågen: analyser af udviklingen i oprørsbekæmpelsesindsatser (III/III) Christian Bayer Tygesen, Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet & Anna Lindh Fellow, Standford University FORSVARSAKADEMIETS

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI

ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI ET SIKKERT EUROPA I EN BEDRE VERDEN EUROPÆISK SIKKERHEDSSTRATEGI Bruxelles, den 12. december 2003 Indledning Europa har aldrig været så velstående, så sikkert og så frit som nu. Volden i første halvdel

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Januar, 2013 BILAG 1 TIL PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT BESKRIVELSE AF PROJEKTER FOR 2013

Januar, 2013 BILAG 1 TIL PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT BESKRIVELSE AF PROJEKTER FOR 2013 Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt Januar, 2013 BILAG 1 TIL PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT BESKRIVELSE AF PROJEKTER FOR 2013 Dette

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG

FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED FRONTLINJER MED MEDIERNE OG MILITÆRET I KRIG CHARLOTTE AAGAARD H.-C. MATHIESEN JENS RINGSMOSE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i global politik og sikkerhed

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

En national sikkerhedsstrategi

En national sikkerhedsstrategi Nyt forsvar Indledning Historisk set står Danmark i en unik situation. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af den Europæiske Union og NATO - understreger, at den

Læs mere

Teknologi og forsvarsplanlægning

Teknologi og forsvarsplanlægning Teknologi og forsvarsplanlægning Hans Peter H. Michaelsen Militæranalytiker Center for Militære Studier hpm@ifs.ku.dk Indlæg på IDA MtF, Københavns 8. november 2016 Center for Militære Studier CMS er et

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge.

Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. 12. maj 2010 Retningslinjer for Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. om danske statsborgere og herboende udlændinge. Indledning Forsvarets Efterretningstjeneste har til

Læs mere

Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013

Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013 Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 26 Offentligt Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013 Forsvarets ledelse Jeg har i onsdags i Søe-Lieutenant-Selskabet givet et debatoplæg med argumenter

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Håndtering af konflikter i IT-projekter

Håndtering af konflikter i IT-projekter Samtidig er IT-projekter ofte komplekse, under tidspres og med deltagere som kun har begrænset overskud, så der er risiko for konflikter, som i værste fald kan betyde at projektet mislykkes. Bogen er skrevet,

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Anders Henriksen. Krigens. og international væbnet terrorbekæmpelse. Folkeret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og international væbnet terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets Forlag Anders Henriksen Krigens Folkeret og væbnet international terrorbekæmpelse Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME

POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME POLITIKERNES ERFARINGER MED LOBBYISME Oplæg på session 1 v. Anders Dybdal Fotograf: Anders Hviid ANDERS DYBDAL Områdedirektør Chef for Public Affairs Ansvar for Vækst-gruppen, der arbejder med bl.a. erhverv,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

4.1 Forsvarets Efterretningstjenestes

4.1 Forsvarets Efterretningstjenestes Kapitel 4 Forsvarets Efterretningstjeneste Grundlaget for krigen i Irak - herunder masseødelæggelsesvåben i Irak og Grevilsagen - var med til i nogle perioder sidste år at sætte Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 1. juli 2014 Den nationale forsvarsindustrielle strategi Sammenfatning Trusler mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse. Det betyder, at Danmarks sikkerhed afhænger af fællesskabet

Læs mere