Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...7 Metode...7 Afgrænsning...7 Opgavens struktur...10 Hvordan finder man

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...7 Metode...7 Afgrænsning...7 Opgavens struktur...10 Hvordan finder man"

Transkript

1 Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...7 Metode...7 Afgrænsning...7 Opgavens struktur...10 Hvordan finder man medborgerskabsforståelsen?...11 Teoriblok...11 Indledning til teori...11 Nationsforståelser...13 Forsvar for nationalstaten...13 Billigs banale nationalisme...17 Danmark skal integreres i verden...20 Afrunding...23 Kultur- og sprogforståelser...24 Den generiske forståelse af kultur og sprog...24 Den differentielle forståelse af kultur og sprog...24 Den hierarkiske forståelse af kultur og sprog...25 Det individuelle kulturbegreb...26 Det kollektive kulturbegreb...26 Det æstetiske kulturbegreb...27 Afrunding...27 Fusionen af sprog, kultur og nation...27 Sprog, kultur og nation som uadskillelige...27 Sprog og kultur...28 Sprog og kultur på det generiske og det differentielle plan...30 Risagers forståelse af kultur og sprog...31 Sprogkultur...31 Afrunding...32 Folkeoplysning og medborgerskab...33 Hal Koch...35 Afrunding...40 Analyse...41 Præsentation af analysemateriale...41 Bekendtgørelsen...41 Mosaik Analyse af Bekendtgørelsen...42 Titel...42 Opbygning af Danskuddannelserne...43 Formål...43 Indsigt i kultur- og samfundsforhold...45 Arbejde...45 Hverdagsliv og medborgerskab...46 Kursistens rolle...47 Kursisten som arbejdskraft...47 Aktiv deltagelse...48 Lærerens rolle...48 Konklusion...49 Analyse af Mosaik Titel, forside og layout...51 Emnevalget i Mosaik Det folkelige Danmark...54

2 2 I Danmark er der plads til alle...56 Delle-Danmark...56 De kristne danere...58 Danmark som demos...60 Danmark i verden...60 Sprognormer...62 Hjemland...63 Formynderisk diskurs...65 Konklusion...66 Kulturforståelser...66 Den folkelige diskurs...66 Turismediskursen...67 Banal nationalisme...67 Afsluttende kommentar...70 Resumé

3 3 Indledning Problemfelt Kronikkerne i Politiken handler ofte om det. Debatten om EU koger over, når det kommer til det, og sprogpolitik ville aldrig komme i mediernes søgelys, hvis det ikke var for det. Og hvad er så det? Det er debatten om det nationale tilhørsforhold, i dette tilfælde det danske, - hvad består denne danskhed af og er den truet af muslimer, globalisering og EU? Trues danskerne på deres identitet? Det er der en stor del af befolkningen der mener og der er også en del politikere der forstår at udnytte denne angst. Kampen om danskhed, identitet og tilhørsforhold er blevet en af de vigtigste politiske kampe. Denne projektrapport handler om undervisning i dansk som andetsprog og medborgerskab. Men før vi forklarer vores indgangsvinkel til og forståelse af dette brede felt, vil vi gerne ridse den sociale praksis 1 op som andetsprogsundervisning normalt diskuteres udfra blandt de toneangivende politikere. Den statsregulerede andetsprogsundervisning og de politiske rammer omkring den synes i høj grad at være påvirket af kampene om danskhed. Andetsprogsundervisning for nye borgere, som ikke nødvendigvis føler eller har noget tilhørsforhold til Danmark, er et sted, hvor man både kan forme de nye til at blive mere danske og formidle et billede af den ægte danskhed, som man må kende til og inkorporere førend man kan blive integreret og accepteret. Om man forstår det nationale fællesskab som kulturelt eller politisk er i denne sammenhæng helt afgørende for hvilket fællesskab man kan tilbyde de nye borgere at træde ind i. Hvor dansk skal man være for at blive accepteret som medborger? Er det nok at tale sproget? Skal man gå ind for de grundlæggende politiske værdier? Eller er det praktisk talt umuligt, fordi danskhed i virkeligheden handler om oprindelse, kultur og historie? Men bør dansk som andetsprog forstås udfra denne diskurs? Handler det først og fremmest om det danske? Vi mener, at andetsprogsundervisningen er blevet klemt op i en krog hvor den slet ikke hører hjemme. Vi mener, det er dybt problematisk, hvis andetsprogsundervisning bliver en lille brik i en debat om danskhed og ikke et felt, hvor man tager udgangspunkt i kursisterne og deres vilkår. Andetsprogsundervisning bør handle om de mennesker som sidder i undervisningslokalerne og skal lære dansk. Om deres sprog, deres kulturelle fortid og fremtid, motivation og behov. 3

4 4 At danskheden er til debat og at mange føler, at den er under pres pga. indvandring, globalisering og EU ses tydeligt i forbindelse med sprogpolitiske debatter. Standardisering og homogenisering af sproget var en vigtig brik i skabelsen af nationalstaten Danmark, og det er derfor logisk, at man forsøger at beskytte sproget når resten af verden banker på døren. Vi har skrevet to projekter om sprogpolitik forud for dette projekt, men før vi kort inddrager vores konklusioner fra disse projekter giver vi en kort introduktion til det sprogpolitiske område. Sprogpolitik kan ifølge Cooper (Cooper 1989) inddeles i tre kategorier: corpus planning, status planning og acquisition planning. Corpus planning drejer sig om indgriben i sprogets form (sprogets syntaks, ordforråd, morfologi og ortografi). Det handler om at undersøge, udvikle og klarlægge sprogets system og regler. I Danmark varetages dette hovedsagligt af Dansk Sprognævn. Status planning vedrører holdninger til det enkelte sprog, hvordan de forskellige sprog interagerer og hvilken status de enkelte sprog har i forhold til hinanden, fx kan vi nævne diskussionen om hvordan det danske sprog langsomt overtages af engelsk indenfor domæner som fx naturvidenskab. Acquisition planning drejer sig om sprogindlæring og sprogundervisning, både i førstesprog (modersmål), men også i andet- og fremmedsprog. R.C. Gardner og W.E. Lambert har lavet en lang række undersøgelser om hvilken indvirkning elevers forskellige motivation i andetsprogstilegnelse har på hvor godt sprogtilegnelsen lykkes. De arbejder udfra to forskellige motivationsorienteringer. Den ene kalder de an instrumental outlook, reflecting the practical value and advantages of learning a new language. (Gardner og Lambert ). Den anden kalder de an integrative outlook, reflecting a sincere and personal interest in the people and culture represented by the other group. (Gardner og Lambert 1972:132). Gardner og Lambert er gennem undersøgelser kommet frem til at hvis der er tale om den integrative motivation hos eleven vil sprogtilegnelsen umiddelbart gå hurtigere. Det er altså vigtigt at kursisten har lyst til ikke bare at lære sproget, men også føler sig velkommen i sprogsamfundet. Det skal her nævnes at motivation og sprogtilegnelse har forskellige vilkår i henholdsvis fremmedog andetsprogsundervisning. I andetsprogsundervisningen er sprogtilegnelsen et krav for at man kan deltage i samfundslivet, sproget lukker op for deltagelse i samfundet. I fremmedsprogsundervisning er sproget et man selv har valgt og her åbner sproget op for at deltage i samfundslivet ude i verden, fx. hele den spansktalende verden, hvis der er tale om det spanske sprog. Andetsprogsundervisning er en mere krævende disciplin og identitetsmæssigt er der mere på 1 Se metodeafsnittet for uddybelse og forklaring. 4

5 spil fordi sproget tales af alle omkring en mens man selv skal finde sig til rette i en sprogligt og kulturelt kompleks position. 5 I foråret 2003 skrev vi et projekt med titlen Mit sprogs grænser er min verdens grænser. Vi fulgte den sprogpolitiske debat i bl.a. Folketinget og analyserede hvilke forståelser af forholdet mellem sprog og kultur som lå bag de forskellige holdninger i debatten. Konklusionen blev at selv de ikkeglobaliseringsforskrækkede partier betragtede det danske sprog som bærer af dansk identitet og som, noget der skal beskyttes og værnes om. Debatten var overraskende følelsesladet og bar tydeligt præg af, at der var identitetspolitik på spil, det handlede ofte mere om at definere hvem vi er end reelt at tage stilling til sprogets udvikling og indflydelsen fra engelsk. Vi var på dette tidspunkt mest optagede af, hvordan man kan se det flersproglige Danmark som en ressource og mindre optagede af hvordan man, i flersproglige og multikulturelle samfund, kan skabe en følelse af samhørighed. Vi berørte dog emnet i og med at debattens overordnede diskurs viste sig at forstå nation, kultur og sprog som så uadskillelige at et fællesskab på tværs af kultur syntes uopnåeligt. I efteråret 2003 kom så det sprogpolitiske udspil som forårets debat havde handlet om: Sprog på spil. I vores næste projektrapport, som fik titlen Et indspil til et udspil, fandt vi ud af at Sprog på spil tog udgangspunkt i: for det første truslen fra engelsk, for det andet tanken omkring uadskilleligheden mellem sprog, kultur og nation og for det tredje at dansk er det eneste sprog i Danmark. Vi havde ikke haft store forventninger til Sprog på spil, men vi blev alligevel chokerede over indholdet, som havde et ensidigt fokus, på hvordan man kan bevare danskheden i sproget, bl.a. ved at styrke dansksproget finkultur. Andetsprogsundervisning stod der intet om udover at forfatterne til Sprog på spil ikke havde haft tid (!) til at sætte sig ind i området. Vores konklusion blev at Sprog på spil var sovset ind i en banal nationalistisk 2 diskurs. Vores tidligere projekter har vist, at den indholdsudfyldning, der sker af begreber som (national)sprog, (national)kultur og nation har konsekvenser for hvordan man forstår et fællesskab, her i vores kontekst det danske nationale fællesskab, og dette har igen konsekvenser for de mennesker, der som nye borgere kommer til Danmark. Alt afhængig af hvordan relationen mellem de førnævnte tre begreber præsenteres, er fællesskabet mere eller mindre åbent. Vi har i dette projekt valgt at udforske emnet sprogpolitik endnu engang. I de tidligere projekter har vi beskæftiget os med sprogpolitik på status planning-niveauet, og det har hovedsageligt været 2 Se kapitlet Nationsforståelser for forklaring af banal nationalisme. 5

6 tekster på et politisk niveau. I dette semester handler det om anvendt sprogpolitik, idet vi placerer os indenfor det sprogpolitiske felt der hører under acquisition planning januar 2004 trådte en ny bekendtgørelse 3 i kraft, Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr af I januar samme år udkom Mosaik 2. Det er undervisningsmateriale for voksne udlændinge, som bygger på den nye Bekendtgørelse. I den nye Bekendtgørelse står der, at undervisningen skal sigte mod at kursisten opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhversarbejde og kunne fungere som aktiv samfundsborger. (Bekendtgørelsen 2004:1). Det, at man i Bekendtgørelsen fremhæver erhvervsarbejde, ser vi som en afspejling af integrationspolitikken i dag, hvor det at blive integreret sidestilles med det at komme i arbejde. Det som fangede vores interesse var derimod ordlyden kultur- og samfundsforhold i Danmark og aktiv samfundsborger. For hvad betyder disse ord egentlig? På bagsiden af Mosaik 2 står der at bogen indeholder gængse emner om hverdagsliv og medborgerskab. (Mosaik 2004:bagsiden). Igen blev vores nysgerrighed vakt. I øjeblikket er undersøgelser af undervisningsmateriale i dansk som andetsprog et underprioriteret emne, faktisk kender vi ikke til nogen andre undersøgelser. Men vi mener, at det er et vigtigt område at undersøge fordi det har konsekvenser for hvordan nye borgere modtages i Danmark. For os at se skal undervisning i dansk som andetsprog tage udgangspunkt i en forståelse af Danmark i samspil med resten af verden. Dette samspil medfører en stigende grad af social og kulturel kompleksitet, og det er denne kompleksitet danskundervisningen skal tage udgangspunkt i. Vores grundlæggende syn på verden er, at den påvirkes af en stigende grad af social og kulturel kompleksitet. Denne kompleksitet sætter også sit præg på Danmark. Vi ser kompleksiteten udfra en erkendelse af, at der sker en gensidig påvirkning mellem det lokale og det globale, et samspil hvor tværnationale og globale processer påvirker lokalt, men hvor også lokale strømninger har mulighed for at påvirke globalt (Hannerz 1992). Hermed er alle i Danmark mere eller mindre flerkulturelle. Vi ser gerne, at den nye Bekendtgørelse og Mosaik 2 opfatter sprogundervisningen som et rum hvor nye borgere får mulighed for at videreudvikle sig på baggrund af de tidligere livserfaringer de har med sig. Det er altså en undervisning, der skal udvikle og støtte det den nye borger allerede har. De nye borgere skal gennem undervisningen opnå en bred kulturel kompetence. Ikke blot forstået som kompetencer der kan måles, vejes og vurderes i fx. jobsammenhæng eller kompetencer, forstået som viden om danske kultur- og samfundsforhold. Kulturel kompetence er en sammenfletning af 3 Fra nu af beskrives Bekendtgørelse med stort forbogstav for at markere at det er titlen på en bestemt bekendtgørelse. 6

7 7 viden, holdning, følelser og adfærdselementer, der har relation til individets samlede erfaringsverden. (Risager 1999:211), en evne som gør at man kan manøvrere i en stadig mere kompleks verden (både på mikro- og makroplan). Vi har i dette projekt valgt at se på sammenhænge mellem hvilke forståelser af sprog, nation og kultur som, Bekendtgørelsen og Mosaik 2 tager udgangspunkt i, men vi vil se det i sammenhæng med det fællesskab de nye borgere tilbydes. Det afhænger nemlig af hvordan de tre begreber og deres indbyrdes forhold forstås. Koblingen mellem sprog og medborgerskab har vi til dels fået fra Bekendtgørelsen men egentlig er det, hvad vi har diskuteret i de andre projekter også. Vi har cirklet om ekskluderings - og inkluderingsproblematikker. Vi er hermed nået frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvilken medborgerskabsforståelse bygger Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr af og undervisningsmaterialet i dansk som andetsprog Mosaik 2 på? Hvilke elementer er essentielle et medborgerskab når udgangspunktet er undervisning i dansk som andetsprog? Metode Afgrænsning Denne projektrapport berører store områder, og derfor er en eksplicit afgrænsning vigtig. Med hensyn til andetsprogsundervisning er vi kun interesserede i den del, som handler om at formidle indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Og med hensyn til medborgerskab er vi interesserede i, hvordan man netop via andetsprogsundervisningen kan give kursisterne et medlemskab til fællesskabet. Vi kommer således ikke ind på egentlig sprogtilegnelsesteori. Inspirationen fra Fairclough Vores projektrapport bygger på en bestemt opfattelse af sprog og tekst. For os at se er ingen tekst bare udtryk for en enkelt forfatters mening eller holdning, men vil altid være konstitueret af en bredere social eller sociokulturel praksis (fx hegemoniske diskurser, der bevæger sig inden for det givne felt). Vi mener dog ikke, som Michel Foucault skrev i et af sine tidlige værker, Ordene og tingene, at det enkelte subjekt er fuldstændig styret af de mulighedsbetingelser for viden og sandhed, som er gældende indenfor den givne periode. Hvis vi ikke troede på, at det var muligt at udfordre og bryde dominerende diskurser ville det problemorienterede projektarbejde hurtigt blive en nedslående affære! 7

8 8 Vi ser vores empiri-tekster (Bekendtgørelsen og Mosaik 2) både som konstituerede af større diskursive sammenhænge, og som konstituerende idet de udtrykker disse diskurser på en unik måde og dermed ikke bare reproducerer forskellige forståelser men også skaber ny betydning. Den kritiske diskursanalytiske tradition kaldes netop kritisk, fordi man mener, at man via afsløring af de diskursivt konstituerede magtforhold, der gengives i tekster, kan udfordre de hegemoniske diskurser. Vi er således enige med Jon Milner som skriver følgende om sprog i sin ph.d. afhandling om national identitet: Sprog afspejler, som nævnt, ikke en præeksisterende realitet. Snarere former sprog den måde vi kan tænke verden på, og den måde vi relaterer os til og agerer med hinanden (...). På denne måde strukturerer sprog ikke kun hvad der kan tænkes som sandt eller falsk, men (...) også forskellige sociale identiteter (...) herunder også (en speciel fx dansk) national identitet. (Milner 2003: ). Norman Fairclough bruger begrebet diskurs på to måder. Den ene måde er overordnet. Den beskriver, hvad alle diskurser har tilfælles, nemlig at de er både konstituerende og konstituerede. Desuden bruger han ordet i ental som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser udfra et bestemt perspektiv (Jørgensen og Phillips 1999:79). Det er denne måde vi primært vil bruge diskurs på. Dvs. når vi undersøger, hvilke diskurser, der støder sammen eller supplerer hinanden i vores to empiri-tekster, vil det være ud fra sidstnævnte forståelse af begrebet diskurs. Desuden bruger vi her i metodeafsnittet ordet diskursorden, som betyder summen af de diskurser og genrer (Fairclough bruger de to ord i flæng), som er blevet brugt inden for en social institution eller et socialt domæne. Vi mener at andetsprogsundervisningen er et sådant domæne, og at der hersker en bestemt diskursorden nu, defineret udfra en integrations-noget-for-noget-diskurs udstukket af regeringen. Vi er inspirerede af den tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse af tekster, som Norman Fairclough udvikler i Discourse and social change fra Modellens tre niveauer bliver først forklaret: 1. tekstniveau (en tekst, talt eller skrevet), 2. den diskursive praksis (tekstproduktion og tekstfortolkning, interdiskursivitet), 3. den sociale (eller sociokulturelle) praksis. Og siden vises det, hvorledes man som kritisk diskursanalytiker af en given tekst skal gå til de tre niveauer: 1. beskrivelse af teksten, 2. fortolkning af forholdet mellem de diskursive praksisser og teksten, 3. forklaring af forholdet mellem de diskursive praksisser og de samfundsmæssige processer. (Fairclough 1995:98). Dette er en teoretisk opdeling af tre niveauer som i virkelighedens verden altid er uadskilleligt tilstede på samme tid. 8

9 9 Analysen af Bekendtgørelsen og Mosaik 2 er struktureret således, at tekstniveau og det diskursive niveau er flettet sammen i analysen. Det er ikke helt à la Fairclough, men som Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips skriver: Det er vigtigt at fremhæve, at når man beskæftiger sig med tekstens egenskaber (tekst), beskæftiger man sig hermed også med produktions- og konsumptionsprocesser (diskursiv praksis) og omvendt (Jørgensen og Phillips 1999:80-81). I vores projektrapport skiller vi altså ikke tekstniveau og diskursiv praksis ad. Tekstniveauet er den lingvistiske opbygning af de diskurser og genrer, som artikuleres i Mosaik 2 og Bekendtgørelsen. Hermed er teksteksemplerne, som vi fremhæver i analyserne af Bekendtgørelsen og Mosaik lig tekstniveauet, og den diskursive praksis forklarer vi, når vi konkluderer, at teksteksemplerne trækker på en bestemt diskurs. Når vi forklarer, at flere diskurser er tilstede i samme tekst, opererer vi med Faircloughs betegnelse interdiskursivitet. Det interdiskursive er et meget vigtigt niveau i begge analyser, da der ikke er en men flere diskurser på spil (med forskellig status). Der, hvor den sociale praksis kommer ind, er i problemfeltet, som et oprids af, hvor debatten om andetsprogsundervisning befinder sig men så sandelig også i vores konklusion, hvor vi beskriver, hvordan Bekendtgørelsen og Mosaik 2 påvirker den diskursive konstituering af andetsprogsundervisningen, og hvor vi kommer med vores eget bud på, hvad der skal til førend medborgerskab får reel prioritet i andetsprogsundervisningen. Vi overvejer om den diskursive praksis reproducerer eller omstrukturerer den eksisterende diskursorden og hvilke konsekvenser det har for den bredere sociale praksis. Det er vigtigt for os at understrege, at vi bruger Fairclough som metodisk ramme, men uden at følge hans analytiske skabelon slavisk. Overordnet set forstår vi vores to tekster som indlæg i en større diskursiv kamp, men også internt i teksterne er der flere diskurser på spil. Den store diskursive kamp er lig den sociale praksis, og det faktum, at der internt i teksterne er flere diskurser på spil kalder vi interdiskursivitet. Hermed har vi to centrale Fairclough-begreber i spil. Men Fairclough bruger selv mange flere, som vi ikke ønsker at inddrage, og derfor kan man sige, at vi blot er inspirerede af hans kritiske diskursanalytiske metode. Et af hans begreber til brug i den tekstnære analyse af tekster bruger vi (flere steder kun indirekte). Det drejer sig om begrebet modalitet, som er en betegnelse for det fænomen, at noget beskrives som værende sandt eller objektivt, fx pga. mangel på eksplicit perspektiv eller afsender på et givent budskab. Vi bruger altså Fairclough til at se teksterne som indlejret i både en diskursiv praksis (produktionsforhold og modtagelse) samt i en bredere social praksis, som vi ser som et kampfelt, hvor der kæmpes om definitionen af det danske i form af sprog, kultur og nation. Da dansk som 9

10 10 andetsprog i medier og blandt politikere hovedsageligt indsættes i en integrationsdiskurs er denne en styrende del af den sociale praksis. Vi ønsker dog at flytte dansk som andetsprog væk fra et ensidigt integrationsperspektiv (som sætter integration lig med arbejde) og hen mod et perspektiv, hvor ord som motivation og kulturel kompetence har reel vægt, altså et perspektiv, hvor det er kursisternes behov, der er i centrum. Opgavens struktur Vores projektrapport er opdelt i tre dele: En indledning, en teoriblok og en analysedel med tilhørende konklusion. Dette metodeafsnit hører til den indledende del, da det er en del af metodeafsnittets formål at beskrive, hvordan de enkelte dele i projektet hænger sammen. Men metodeafsnittets vigtigste opgave er at forklare, hvordan vi vil besvare vores problemformulering, altså hvordan vi vil finde frem til medborgerskabsforståelserne i henholdsvis Bekendtgørelsen og Mosaik 2. Konklusionen er delt i to. Første del af konklusionen, og dermed besvarelse af den del af problemformuleringen som omhandler Bekendtgørelsen specifikt, står direkte efter analysen af Bekendtgørelsen. Anden del af konklusionen og besvarelse af både spørgsmål et og to i problemformuleringen står efter analysen af Mosaik 2. Men først overordnet om teoriens rolle. Som allerede antydet er en kritisk diskursanalyse ikke en fyldestgørende betegnelse for vores fremgangsmåde. Vi inddrager teorien i og med teorien fungerer som en slags oprids af forskellige positioneringer og forståelser af kultur, sprog, nation og medborgerskab. Vi ønsker at se hvilke af disse, vores analysemateriale bygger på. For at besvare problemformuleringens sidste spørgsmål har vi struktureret teoriblokken således at vi inddrager begreber og positioner, der kan hjælpe os til at antyde vores eget medborgerskabsideal i konklusionen. Grunden til at vi har en stor teoriblok omkring nations-, sprog-, kultur- og medborgerskabsforståelser er, at vi har brug for redskaber til at gennemskue, hvilke diskurser som optræder, og hvilke forståelser af kultur, sprog, nation og medborgerskab, der er i disse. Faircloughs tredimensionelle model indeholder ikke en kasse med forskellige diskurser man skal lede efter, derfor har vi tilladt os selv at skrive et teoriafsnit med relevante begreber og teoretiske skel, som vi mener har betydning for medborgerskabet som er det begreb vi ønsker at afdække de to teksters forståelse af. For at analysere den bredere sociale praksis er diskursanalyse ikke tilstrækkelig, fordi social praksis både har diskursive og ikke-diskursive elementer; man skal her bruge sociologisk teori og kulturteori såvel som diskursanalyse (Jørgensen og Phillips 1999:82). Medborgerskab optræder tydeligvis på samtlige af den tredimensionelle models niveauer, som ord 10

11 11 (tekstniveau), som indlejret i forskellige diskursive forståelser (den diskursive praksis) og som en del af en diskursorden (integration og noget-for-noget) i den sociale praksis. Hvordan finder man medborgerskabsforståelsen? Teoriblokken indeholder fire kapitler: Nationsforståelser, Kultur- og sprogforståelser, Fusion af nation, kultur og sprog samt Folkeoplysning og medborgerskab. Præsentation af teoretikere og forklaring af de interne sammenhænge og hvordan teorien omsættes til analytiske redskaber beskrives mere udførligt i indledningen til teoriblokken, her skal vi blot præsentere, hvilke hovedlinjer vi ser i vores teori. Vi arbejder udfra en idé om, at det har afgørende betydning for et fællesskabs karakter hvordan dette fællesskab forankres, og dermed hvorvidt et medborgerskab i dette fællesskab overhovedet er muligt for nye borgere. Vi har fra tidligere projekter erfaret, at forståelser af sprog, kultur og nation og deres indbyrdes relation har betydning for netop fællesskabets karakter. Vi har derfor brug for teori, der viser denne relation fra forskellige vinkler. Man kan sige, at vi i vores teori beskriver en slags skala. Hvor vi i den ene ende har de teorier, der bygger på en forståelse af sprog, kultur og nation som sammenvoksede og derfor uadskillelige, og hvor vi i den anden ende har den poststrukturalistiske tankegang, hvor uadskilleligheden er dekonstrueret og individniveauet er i fokus. Vores vision har været, at empirien skulle styre så meget som muligt. Vi har ikke ønsket at skrive ud fra et fasttømret metodisk og teoretisk udgangspunkt. Vi har derimod ønsket at fange de specifikke udsagn i Bekendtgørelsen og Mosaik 2 som viser noget om medborgerskabsforståelsen. I analysen inddrager vi også enkelte illustrationer som eksempler på de forskellige diskurser, der er til stede i teksten. Teoriblok Indledning til teori Vi har valgt at indlede vores projekt med en teoriblok i fire afsnit: Nationsforståelser, Kultur- og sprogforståelser, Fusion af Nation, Kultur og Sprog samt Folkeoplysning og Medborgerskab. Afsnittenes titler afslører vores tværfaglige ambition vi bevæger os ud i omfattende områder, men vi har satset på at en fast struktur og overordnet sammenhæng kan redde os fra at fare vild i detaljen. Projektet handler om sprogundervisning og medborgerskab og de første fire teoriafsnit skal på hver deres måde give os nogle analytiske redskaber som vi kan bruge i analysen og som i sidste ende 11

12 12 skal hjælpe os til at kunne besvare vores problemformulering. Efter hvert afsnit vil vi lave en opsummering med fokus på hvad vi især kan bruge i analysen. Det sidste afsnit har en anden status end de første fire. Dette afsnit har, udover at præsentere nogle forståelser af, hvad et medborgerskab kan indeholde, den funktion at binde de forskellige forståelser fra de tidligere afsnit sammen for derved at se, hvilke medborgerskabsforståelser disse kan kobles sammen med. Det er således en slags delkonklusion hvor dels sammenhængen mellem nation, kultur og sprog ridses op, og dels et afsnit hvor vores egen position i forhold til medborgerskab klargøres. Teoriblokken har ikke som formål blot at referere forskellige måder at forstå nation, sprog og kultur men at formidle vores specifikke nedslagspunkter i de store emnefelter, samt at tydeliggøre hvordan vi selv forholder os til begreberne i den specifikke kontekst som projektet bevæger sig indenfor: sprogundervisning og medborgerskab. Vi har valgt at starte teoriblokken med afsnittet Nationsforståelser. Vi ser dette afsnit som en nødvendig ramme for de to efterfølgende. Den medborgerskabsforståelse som findes i Bekendtgørelsen og Mosaik 2 har ved første gennemlæsning vist sig at være defineret udfra en national ramme. Det er medborgerskab i nationalstaten Danmark det handler om. Ligeledes er den indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark, som Mosaik 2 giver et bud på, også nationalt afgrænset. Mosaik 2 og Bekendtgørelsen bygger nemlig på en idé om, at nationalkultur sammen med sprogindlæring skal være nøglen til medborgerskabet. Det er den overordnede tese som vi analyserer udfra og kaster kritisk lys over, efterhånden som vi finder ud af, hvordan denne nationalkultur formidles. Afsnittet Nationsforståelser er nødvendigt som første afsnit, fordi det som sagt giver nogle redskaber til at indfange empiriens nationsforståelser, men også fordi det åbner op for projektets relevans i en større sammenhæng, i forhold til hvordan man skaber fællesskaber i verden i dag, og til sidst fordi det giver den ramme, hvori de næste afsnit kan tage afsæt. Afsnittets hovedformål er at opridse, hvor vi ser de afgørende uenigheder i forhold til nationen, demokratiet og fællesskabet (med Danmark som udgangspunkt). Afsnit to, Kultur- og sprogforståelser, har som formål at formidle nogle teoretiske greb, der kan vise os hvilke sprog- og kulturforståelser, der er på spil i Mosaik 2 og Bekendtgørelsen. Den nationale ramme, som analysematerialet indgår i, er helt nødvendig at have præsenteret på forhånd, idet vi ikke har brug for analyseredskaber til at forstå alle slags forekomster af sprog- og 12

13 13 kulturforståelser, men kun når disse optræder indenfor andetsprogsundervisningsregi, og især når de optræder i en national ramme. Men vi har også brug for analytiske greb, der viser, hvorledes man kan tænke udover en nationalt forankret sprog- og kulturforståelse, og derfor inddrager vi også sådanne. Men hele tiden udfra et ønske om at kritisere og kommentere konsekvenser af en national afgrænsning. Efter Kultur- og sprogforståelser har vi valgt at skrive et afsnit om Fusionen af nation, sprog og kultur. Dette afsnit skal vise hvorledes, og med hvilke teoretikere i spidsen, henholdsvis oplysningstradition og den nationalromantiske tradition har givet nutiden en ambivalent arv: nation, sprog og kultur som kan ses som bundet sammen enten i en politisk pagt baseret på almenmenneskelige værdier eller i et oprindelses- og skæbnefællesskab. Afsnittet indeholder altså et idéhistorisk tilbageblik med en vigtig afstikker til sociolingvistikken og den mere moderne tid. Vores positionering i forhold til hele denne problematik afslører vi ved at inddrage Karen Risagers dekonstruktion af uadskilleligheden mellem nation, sprog og kultur i sprogundervisningssammenhæng. Det sidste afsnit, Folkeoplysning og medborgerskab, har en særlig status idet det fungerer som en slags opsamling af de vigtigste pointer fra de foregående afsnit, samt fremsætter vores position i forhold til projektets overordnede emne, nemlig medborgerskab i forbindelse med andetsprogsundervisning i Danmark, samt antydningsvis ridser en diskussionsramme op som peger frem mod besvarelsen af problemformuleringens sidste spørgsmål. Teoriblokken som helhed berører mange komplicerede problematikker og det kan ikke andet end betyde at vi visse steder ikke kan nå at gå i dybden. Men det er et bevidst valg at vi inddrager små bidder af større debatter og kæder dem sammen med et nyt stykke undervisningsmateriale i dansk som andetsprog. For sprogundervisning for nye borgere i Danmark er ikke en ø uden sammenhæng med resten af verden. Mosaik 2 er, omend nok på indirekte vis, en lille bid af en større problematik om multikulturalisme i en globaliseret og internationaliseret verden hvor grundlaget for debatten om fællesskab og demokrati ændrer sig i takt med sammensætningen af mennesker, sprog, kulturer og nationale tilhørsforhold. Nationsforståelser Forsvar for nationalstaten 13

14 14 Men det er givet, at danskerne har gennemlevet en lang historie med fælles sprog, fælles træk i kultur og livsformer, fælles konge og andre myndigheder og fælles tendenser i samfundsudviklingen. Denne stærke folkelige historiske arv gør det helt meningsløst at påstå, at nationen først blev opfundet af den moderne stat. Nationens dybe historiske rødder er en væsentlig del af forklaringen på, at den nationale identitet har spillet og fortsat spiller en så central rolle i menneskers liv. Ralf Pittelkow Vi har valgt at inddrage Ralf Pittelkow 4, og hans nye bog Forsvar for nationalstaten (2004). Bogen handler om den pagt (som Pittelkow beskriver det), der er mellem staten og nationen (folket) - eller bredere sagt: det folkelige i en nationalstat. Hans synspunkter udfordrer vores eget standpunkt, og netop derfor er han ekstra relevant, han er én vi nødt til at tage stilling til. Hans tanker om nationalstaten tildeler det folkelige og historisk forankrede fællesskab afgørende betydning for demokratiet. Han kritiserer tanken om at nationalstaten er en moderne opfindelse, og han kritiserer kultureliten for at være ude af trit med, hvad den brede befolkning oplever og ønsker. Det er Pittelkows hovedpointe, at de nationale demokratier også i dag har brug for den kulturelle og folkelige samhørighed og det fællesskab, som følger med. Pittelkows udgangspunkt er Danmark og den danske kontekst og historie. Han mener at der har udviklet sig en særlig dansk kultur (normer, traditioner, fælles værdier, debatkultur, politisk kultur etc.) i Danmark. Pittelkow fokuserer på det han kalder nationalfølelse (national identitet) som uadskillelig fra dansk kultur. Et positivt tilhørsforhold til, i dette tilfælde den danske, nation og en samhørighedsfølelse med alle andre danskere. En følelse der bl.a. bygger på fælles historie, værdier og normer og derfor bør være grundlaget for demokratiet. Pointen er ( ), at den [nationalfølelsen] er udtryk for et reelt og grundlæggende positivt fællesskab. Det er et fællesskab, som har dybe historiske rødder, og som udgør det stærkeste tænkelige grundlag for demokratiet. (Pittelkow 2004:13). Det er altså vigtigt at dyrke og tage folkeligheden alvorligt, fordi demokratiet som politisk system og livsform har brug for den for at kunne fungere optimalt. Den demokratiforståelse, som ligger bag, betoner altså, at det ikke er nok med fælles værdier, man skal også have en fælles historie. Af oplysningstraditionen udsprang idéer om universelle menneskelige rettigheder, ifølge Pittelkow smelter disse universelle grundværdier sammen med det folkelige fællesskab i et demokrati, og ved denne sammensmeltning ændres grundværdierne: de antager forskellige nationale former og bliver en del af den folkelige livssammenhæng og samhørighedsfølelse i de enkelte lande. (Pittelkow 2004:107). I forbindelse med denne nationale transformation 4 Politisk kommentator på Jyllandsposten og forhenværende politisk rådgiver for tidligere statsminister Poul Nyrup 14

15 15 forklarer Pittelkow, pudsigt nok, ikke hvad grundværdierne nu indeholder. Han beskriver istedet en indforståethed mellem danskere der opstår især pga. fælles sprog, fælles historie, kultur, livsform etc. En naturlig, uudtalt fælleshed, det man som dansker ikke behøver sige højt, fordi alle angiveligt ved hvad det drejer sig om (Pittelkow 2004:45). Det er bemærkelsesværdigt at værdierne ikke i højere grad defineres og beskrives - måske fordi det så ville vise sig, at de ikke er særligt danske, men har rod i europæisk, måske endda global, humanisme? Måske hænger det sammen med at det nationale er blevet et så selvfølgeligt udgangspunkt for Pittelkow, at han er blind overfor muligheden for alternative perspektiver. Dette vender vi tilbage til i kapitlet om Michael Billig og banal nationalisme. Det er interessant for os med denne indforståethed, fordi vi i vores empiri beskæftiger os med undervisningsmateriale til nye borgere. Pittelkow er sådan set ikke ude på at lukke de danske grænser for indvandrere. Men mængden skal begrænses. Den må ikke være større end at den kan rummes af de allerede eksisterende nationale rammer. En nationalstat kan sagtens rumme, som Pittelkow skriver, ganske mange forskelligheder (Pittelkow 2004:103), sålænge indvandrerne blot lader sig integrere via social kontakt (Pittelkow 2004:110) med majoriteten. Men her opstår problemet. For hvordan integreres man i et samfund, hvor man skal indgå i en indforståethed omkring danskhed, der er udefinerbar, og som har eksisteret siden Jellingestenen? Og er der ikke snarere tale om assimilation end integration? Hvordan skabe enighed om denne indforståethed? Hvis nationalstaten var et lille, homogent aflukke var det måske muligt at forestille sig, men det er ikke tilfældet - og hvordan skal man integrere nye borgere i et fællesskab, der er bygget op omkring lige dele politiske rettigheder og lige dele kulturel indforståethed og naturlighed omkring hvad vi mener, gør og tænker? Et vi som er defineret udfra hvad de andre ikke er. Det ene kan man læse sig til, det andet? Ja, det lærer man hen af vejen, hvis man vil. Men det er her Pittelkow kommer i problemer for i realiteten er det assimilation han ønsker sig, når han siger at kulturen er essensen af fællesskabet. Så skal man blive så dansk som man faktisk aldrig kan blive, fordi danskheden handler om historie og traditioner. Det er tydeligt at Pittelkow føler, at hans synspunkt er tiltrængt i både den politiske debat samt i forhold til mere teoretiske diskussioner omkring nationalstatens og den nationale identitets status. Han mener han er oppe imod stor modstand fordi mange ser rødt og tænker på nazisme, når der tales positivt om et folkeligt og historisk baseret, nationalt fællesskab. Nationalismebegrebet er i Rasmussen. 15

16 16 følge Pittelkow desværre blevet indskrænket til kun at beskrive aggressive nationale bevægelser. Han mener, at man hellere skulle bruge termen nationalisme (nationalfølelse) som et positivt tegn på et stærkt og nationalt selvbevidst folk. Pittelkow mener nemlig, at det folkelige i et demokrati, sammen med det politiske, kan være med til og være årsag til fred mellem nationalstater. Demokratiet er afhængig af, at borgerne har en oplevelse af at høre sammen og en vilje til at tage et ansvar for helheden. Al erfaring viser samtidig, at et demokrati med stærk folkelig forankring også er det bedste udgangspunkt for at skabe fred mellem stater. (Pittelkow 2004:28). Vi stiller os tvivlende i forhold til det frugtbare i denne ensidige fokusering på nationalfølelsens positive sider. Man behøver hverken tage uden for Europa eller langt tilbage i tiden for at se krig og ødelæggelse forankret i etniske udrensninger i ekstreme manifestationer af nationalfølelse. Nationalidentitet udgør ifølge bogen den vigtigste form for identitet for det moderne menneske, den identitet som fylder mest og udgør den primære del af selvopfattelsen i mange sammenhænge (bevidst som ubevidst). Dette hænger sammen med at Pittelkow i høj grad forstår emnet ud fra en danmarkshistorie hvor folket ikke blev skabt af staten, men omvendt. Nationalfølelsen beskrives ikke som noget der konstrueres af intellektuelle, men snarere som noget der vækkes. Her fremhæver Pittelkow Grundtvig, og hans virke som forfatter og højskolemand, som havende stor indvirkning på denne vækkelse. Pittelkow indskrænker sin kritik af Grundtvig til at kalde Grundtvigs beskrivelse af det danske folk som Guds udvalgte for braller (Pittelkow 2004:57), men understreger i næste nu, at det væsentlige er at Grundtvig fremhæver at danskere (...) koncentrerer sig om at få deres egen nation til at blomstre og tyer kun til magtanvendelse for at forsvare den. (Pittelkow 2004:57). Med Grundtvig i bagagen argumenterer Pittelkow for, hvorledes det danske demokrati historisk trækker på det fælles folkelige som værende forankret i hverdagslivet. Netop det at bruge Grundtvig som åndelig legitimitet i spørgsmålet om identitet går imod vores egen position, idet Grundtvig, når man kigger ham efter i sømmene, har et hierarkisk kultursyn og et forældet og ganske diskriminerende syn på folkeslag og disses status. Pittelkow er ikke interesseret i at svare på om danskhed er en essens eller en konstruktion. Men med hans argumentation ender han alligevel for os at se i en essentialistisk tanke omkring danskhed. Hans standpunkt er, at den nationale identitet har så dybe rødder i historien at det både vil være umuligt og også direkte dumt - at modarbejde den. Han mener, at det vil undergrave demokratiet, hvis man forsøger at opbygge et fællesskab blot udfra oplysningstraditionens idé om folket som demos. For ham at se, har demokratiet brug for at fællesskabet har karakter af et folkeligt, kulturelt og værdibaseret fællesskab, et fællesskab der også er udtryk for samhørighedsfølelse. Spørgsmålet for os er, om samhørighedsfølelsen i det moderne danske 16

17 17 demokrati virkelig skal forankres i en sådan kulturel danskhed som et historisk udviklet fænomen, beskrevet udfra en Danmarkshistorie der fokuserer på de enhedskulturelle træk. Billigs banale nationalisme A man must have a nationality as he must have a nose and two ears. Ernest Gellner Den britiske socialpsykolog Michael Billig skrev i 1995 bogen Banal Nationalism. Med udgangspunkt i Benedict Andersons dekonstruktion af idéen om nationalstaternes naturlige oprindelse undersøger Billig hvordan nationalstaterne opretholdes via sprog og identitet. Hans ærinde er ikke at beskæftige sig med den nationalisme, hot nationalism, som udtrykkes af ekstremister eller den nationalisme som kommer frem i fx krigssituationer, men den nationalisme, banal nationalism, som dagligt gennem forskellige symboler og måder at tale på, som ikke syner af noget særligt, opretholder og legitimerer den nationale følelse og hermed en vigtig del af fundamentet for nationalstaterne. Billig beskriver den som en ideologi, og endda en af de mest succesrige i verden, fordi den er udbredt over hele verden uanset politisk standpunkt. Dermed er idéen om at verden, som en selvfølgelighed, er opdelt i afgrænsede nationalstater blevet en universel verdensforståelse. Trods det at nationalstaternes opbygning ikke er mere end år gammel. Vi ser Pittelkows bog som en klar manifestation af banal nationalisme og vil i det følgende bl.a. bruge hans tankegang som eksempel på den banale nationalisme. Hot nationalisme Én ting er de to forfattere, Billig og Pittelkow, dog enige om, nemlig at man bør problematisere den ensidige brug og forståelse af begrebet nationalisme. Pittelkows holdning er at nationalisme alt for ofte bruges i negativ sammenhæng. Således bliver det positive indhold (det fredelige og demokratiske) i ordet overset. Billig begynder ganske vist sin dekonstruktion af nationalismebegrebet med kritik af samme gængse forståelse af begrebet nationalisme (...) as something dangerously emotional and irrational: it is conceived as a problem, or as a condition, which is surplus to the world of nations. The irrationality of nationalism is projected on the others. (Billig 2002:38). En forståelse der knytter nationalisme til ekstremisters kamp for eget territorie og for det andet altid er noget de andre har. Nationalism as a condition is projected on to others ; ours is overlooked, forgotten, even theoretically denied. (Billig 2002:17). Men herefter hører ligheden også op. For Billig er der ikke noget positivt indhold i nationalisme, uanset hvordan den defineres. Problemet for Billig med en entydig definition af nationalisme er at denne 17

18 18 definition næsten altid er lig med hot nationalisme - og ikke den banale, fordi den banale enten slet ikke beskrives eller har karakter af noget selvfølgeligt, tilforladeligt og i visse tilfælde, som hos Pittelkow, noget udelukkende positivt. Banal nationalisme Ifølge Billig er det den daglige, rutineprægede påmindelse der holder nationalstaten og nationalfølelsen i live. Ord og vendinger som os, vi, her, hele landet, det danske vejr etc. understreger en common sense forståelse af verden som opbygget af nationalstater. Ord og sammenhænge som umiddelbart virker uskyldige og harmløse, men som ikke er det. Tværtimod. Billig argumenterer for, at det er gennem den banale nationalisme at nationalfølelsen opretholdes og at tilhørsforholdet til nationalstaten reproduceres. Hvilket ikke er langt fra Pittelkows udlægning. Men deres uenighed kommer til udtryk omkring konsekvensen af nationalfølelsen/den banale nationalisme og omkring nationalstaternes skabelsesproces. Billig anser nationalstater for en moderne opfindelse mens Pittelkow skuer længere tilbage i tiden og forklarer skabelsen som en vækkelse af folket, en vækkelse af noget fælles, der var der i forvejen. Pittelkow anser fx nyhedsmediernes ensidigt danske perspektiv, på alle slags nyheder, som en god ting, fordi det skaber samhørighed. Men ud fra Billig vil vi kalde et sådant perspektiv for en klar manifestation af banal nationalisme, som ikke er spor uskyldig, men en reproduktion af Danmark som en lukket nation og derfor som et potentielt startsted for hot nationalisme. National identitet National histories tell of a people passing through time our people, with our ways of life, and our culture. Stereotypes of character and temperament can be mobilized to tell the tale of our uniqueness and our common fate. (Billig 2002:71). Den banale nationalisme giver folk en følelse af nationalidentitet, uden at folk er bevidste om det vel at mærke. En følelse af at høre sammen, at være et vi, og at dette vi udskiller sig på en ganske bestemt måde fra de andre. Uden at være direkte udtrykt sørger de små italesættelser eller andre symboler for, at nationalfølelsen hele tiden er i folks hukommelse. Den nationalisme som hører til os er ikke beskrevet som (...) dangerously irrational, surplus and alien. (...) Our nationalism appears as patriotism a beneficial, necessary and, often, American force. (Billig 2002:55). Det er den banale nationalisme som vi er indhyllet i, og som får os til at føle et fællesskab og ikke mindst et tilhørsforhold til et bestemt hjemland. Den banale nationalisme er ikke blot en identificering af os overfor dem, men også en måde at forstå og se på verden. En forståelse af verden som naturlig i sin opdeling mellem forskellige nationalstater, der hver for sig er tæt knyttet til et folk. A whole way of thinking 18

19 19 about the world is implicated. If this way of thinking seems to be commonplace and familiar, then it, nevertheless, includes mystic assumptions which have become habits of thought. (Billig 2002:61). Det mystiske (historierne, myterne) bliver til objektive fakta for folk. Denne urokkelighed og naturliggørelse af det mystiske bliver så fastforankret, at den ikke lader sig udskifte bare sådan. Problemet er altså, at denne nationale identitet, som opretholdes gennem banal nationalisme, trods det at Billig dekonstruerer dens naturlighed, virker for folk (også for denne projektrapports forfattere i et eller andet omfang), de føler den og lever efter den. Hele konstruktionen omkring den nationale identitet får folk til at huske nogle bestemte ting, som uden at være præcise fakta, samler sig til et billede der giver fornemmelsen af at have en fælles historie, fælles identitet etc. Men i denne kollektive hukommelse ligger der også en collective amnesia (Billig 2002:38). I denne kollektive forglemmelse ligger de andre historier, som ikke passer ind i det fremtrukne billede, gemt. I Danmarks tilfælde kunne forglemmelsen bl.a. gælde historierne om den mangfoldighed af sprog, kulturer og folkeslag som har beboet det vi i dag kalder Danmark - og som gør det i dag. For ikke at tale om historien om kongefamilien, den mest udanske af alle danske familier, der formidles som ren dansk med Dannebrog og Gud bevare Danmark. Hvis vi et øjeblik vender blikket mod Pittelkow igen, kan vi se eksempler på den kollektive forglemmelse i Pittelkows Forsvar for nationalstaten. Pittelkow fremhæver de sædvanlige historiske begivenheder og personer eksempelvis Jellingestenen og Saxo. Begivenheder som ofte fremhæves i argumentationen for, at Danmark opstod som nation langt før dannelsen af nationalstaten. Han kunne ligeså godt nævne nogle af de mange udenlandske personer der har formet og påvirket Danmark. Vi mener at man med et redskab som banal nationalisme kan indfange nogle, for vores problemformulering, interessante problematikker omkring det nationale. Ved at være bevidst om den banale nationalisme vil vi kunne fange hvordan vi konstrueres i vores analysemateriale, og dermed også noget om dem. Vi vil i analysen gå dybere ind i idéen om forholdet mellem os og et hjemland (homeland). Dette underlige forhold, som Billig beskriver som the banal mysticism, hvor homeland er det special place which is more than just a place. (Billig 2002:175). Udover at afsløre disse forhold mener Billig bl.a. at man gennem bevidsthed om de banal nationalistiske processer vil blive opmærksom på magtforholdet omkring nationalstater. National 19

20 20 identities are rooted within a powerful social structure, which reproduces hegemonic relations of inequity. (Billig 2002:175). Et udsagn der er modsat Pittelkow, som anser de stærke nationalstater som grundpiller i forhold til at opretholde fred i verden. I følge Billig kan den banale nationalisme når som helst vendes til en mere aggressiv form, og med nationalstater som store magtcontainere kan der hurtigt opstå krigssituationer (Billig 2002:176). Danmark skal integreres i verden Men læs selv. Traktaten er let læst. Og tag derefter den danske grundlov og læg den ved siden af. Hvilken af disse to tekster handler om mig og min hverdag? Svaret er klart. Den danske grundlov er jo gammel og virker ofte ude af trit med dagens virkelighed. Den afspejler således ikke den demokratiske offentlighed, vi lever i. Steen Gade Vi er inspirerede af Jürgen Habermas vision om et postnationalt fællesskab i Europa, bl.a. baseret på en tankegang om at nationalstaterne er en moderne opfindelse. Det vil sige at de kan opfindes på ny og nytænkes i forhold til det faktum at verden har forandret sig. Habermas er umiddelbart en oplagt teoretiker at støtte sig til, hvis man, som vi, anser det for problematisk at forankre fællesskab og demokrati i en forståelse af det nationale som et historisk kulturelt-folkeligt fællesskab, fordi man hermed ekskluderer betydelige grupper af mennesker fra dette fællesskab. Det hænger sammen med at vi ikke anser nation/nationalstat og folk for ét og det samme. Der kan sagtens leve flere folkeslag indenfor den samme nation. Vi har valgt at støtte os til Steen Gade og flere af de pointer han ridser op i sin nye bog Gades Europa. Vi ønsker nemlig at tage udgangspunkt i Danmark - og derudover ønsker vi mere end teori om det nationales rolle - vi ønsker at diskutere konkrete holdninger og forslag til hvordan man kan bygge fællesskab, demokrati og medborgerskab med udgangspunkt i den danske debat og den danske nationalstat. Med Michael Billigs pointer omkring den banale nationalismes uhensigtsmæssige potentiale og konsekvenser har vi indfanget en god bid af den kritik, vi her i teoridelen ønsker at fremføre mod en tankegang som Pittelkows. En tankegang som ikke er hans alene, men desværre gennemsyrer en stor del af den debat der foregår offentligt omkring identitet, demokrati og fællesskab. Det yderste højre - i stigende grad i alliance med centrum-højre - i Danmark, Europa og resten af verden lever af den - for alt for mange mennesker tilforladelige - cocktail af nationalisme, modstand mod det fremmede, EU-modstand og åndelig antiglobalisering (Gade 2004:11). Man kan sige at Billig 20

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

DANSK NATIONAL IDENTITET I

DANSK NATIONAL IDENTITET I DANSK NATIONAL IDENTITET I DET SEN-MODERNE SAMFUND Roskilde Universitetscenter juni 2005 - Sam-basis - 2. semester Vejleder: Peter Høilund Af Jens Petersen, Simon Storm Grundon, Philip Veggerby, Klavs

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR?

Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Sprog og kultur i engelskundervisningen MEN HVILKET SPROG OG HVILKEN KULTUR? Af Annemette Heine Wullum, lektor 6 Det engelske sprog har for længst bevæget sig ud over de traditionelle engelsktalende nationers

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

En undersøgelse af hvordan flygtninge og indvandrere introduceres til normer, værdier og kulturformer i Danmark på et kursus i samfundsforståelse.

En undersøgelse af hvordan flygtninge og indvandrere introduceres til normer, værdier og kulturformer i Danmark på et kursus i samfundsforståelse. M Kurs: PED 460 Magisteruppsats, 20 point 61-80 point Höstterminen 2001 Pedagogiska institutionen Box 199, 221 00 Lund En undersøgelse af hvordan flygtninge og indvandrere introduceres til normer, værdier

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere