Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...7 Metode...7 Afgrænsning...7 Opgavens struktur...10 Hvordan finder man

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...7 Metode...7 Afgrænsning...7 Opgavens struktur...10 Hvordan finder man"

Transkript

1 Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...7 Metode...7 Afgrænsning...7 Opgavens struktur...10 Hvordan finder man medborgerskabsforståelsen?...11 Teoriblok...11 Indledning til teori...11 Nationsforståelser...13 Forsvar for nationalstaten...13 Billigs banale nationalisme...17 Danmark skal integreres i verden...20 Afrunding...23 Kultur- og sprogforståelser...24 Den generiske forståelse af kultur og sprog...24 Den differentielle forståelse af kultur og sprog...24 Den hierarkiske forståelse af kultur og sprog...25 Det individuelle kulturbegreb...26 Det kollektive kulturbegreb...26 Det æstetiske kulturbegreb...27 Afrunding...27 Fusionen af sprog, kultur og nation...27 Sprog, kultur og nation som uadskillelige...27 Sprog og kultur...28 Sprog og kultur på det generiske og det differentielle plan...30 Risagers forståelse af kultur og sprog...31 Sprogkultur...31 Afrunding...32 Folkeoplysning og medborgerskab...33 Hal Koch...35 Afrunding...40 Analyse...41 Præsentation af analysemateriale...41 Bekendtgørelsen...41 Mosaik Analyse af Bekendtgørelsen...42 Titel...42 Opbygning af Danskuddannelserne...43 Formål...43 Indsigt i kultur- og samfundsforhold...45 Arbejde...45 Hverdagsliv og medborgerskab...46 Kursistens rolle...47 Kursisten som arbejdskraft...47 Aktiv deltagelse...48 Lærerens rolle...48 Konklusion...49 Analyse af Mosaik Titel, forside og layout...51 Emnevalget i Mosaik Det folkelige Danmark...54

2 2 I Danmark er der plads til alle...56 Delle-Danmark...56 De kristne danere...58 Danmark som demos...60 Danmark i verden...60 Sprognormer...62 Hjemland...63 Formynderisk diskurs...65 Konklusion...66 Kulturforståelser...66 Den folkelige diskurs...66 Turismediskursen...67 Banal nationalisme...67 Afsluttende kommentar...70 Resumé

3 3 Indledning Problemfelt Kronikkerne i Politiken handler ofte om det. Debatten om EU koger over, når det kommer til det, og sprogpolitik ville aldrig komme i mediernes søgelys, hvis det ikke var for det. Og hvad er så det? Det er debatten om det nationale tilhørsforhold, i dette tilfælde det danske, - hvad består denne danskhed af og er den truet af muslimer, globalisering og EU? Trues danskerne på deres identitet? Det er der en stor del af befolkningen der mener og der er også en del politikere der forstår at udnytte denne angst. Kampen om danskhed, identitet og tilhørsforhold er blevet en af de vigtigste politiske kampe. Denne projektrapport handler om undervisning i dansk som andetsprog og medborgerskab. Men før vi forklarer vores indgangsvinkel til og forståelse af dette brede felt, vil vi gerne ridse den sociale praksis 1 op som andetsprogsundervisning normalt diskuteres udfra blandt de toneangivende politikere. Den statsregulerede andetsprogsundervisning og de politiske rammer omkring den synes i høj grad at være påvirket af kampene om danskhed. Andetsprogsundervisning for nye borgere, som ikke nødvendigvis føler eller har noget tilhørsforhold til Danmark, er et sted, hvor man både kan forme de nye til at blive mere danske og formidle et billede af den ægte danskhed, som man må kende til og inkorporere førend man kan blive integreret og accepteret. Om man forstår det nationale fællesskab som kulturelt eller politisk er i denne sammenhæng helt afgørende for hvilket fællesskab man kan tilbyde de nye borgere at træde ind i. Hvor dansk skal man være for at blive accepteret som medborger? Er det nok at tale sproget? Skal man gå ind for de grundlæggende politiske værdier? Eller er det praktisk talt umuligt, fordi danskhed i virkeligheden handler om oprindelse, kultur og historie? Men bør dansk som andetsprog forstås udfra denne diskurs? Handler det først og fremmest om det danske? Vi mener, at andetsprogsundervisningen er blevet klemt op i en krog hvor den slet ikke hører hjemme. Vi mener, det er dybt problematisk, hvis andetsprogsundervisning bliver en lille brik i en debat om danskhed og ikke et felt, hvor man tager udgangspunkt i kursisterne og deres vilkår. Andetsprogsundervisning bør handle om de mennesker som sidder i undervisningslokalerne og skal lære dansk. Om deres sprog, deres kulturelle fortid og fremtid, motivation og behov. 3

4 4 At danskheden er til debat og at mange føler, at den er under pres pga. indvandring, globalisering og EU ses tydeligt i forbindelse med sprogpolitiske debatter. Standardisering og homogenisering af sproget var en vigtig brik i skabelsen af nationalstaten Danmark, og det er derfor logisk, at man forsøger at beskytte sproget når resten af verden banker på døren. Vi har skrevet to projekter om sprogpolitik forud for dette projekt, men før vi kort inddrager vores konklusioner fra disse projekter giver vi en kort introduktion til det sprogpolitiske område. Sprogpolitik kan ifølge Cooper (Cooper 1989) inddeles i tre kategorier: corpus planning, status planning og acquisition planning. Corpus planning drejer sig om indgriben i sprogets form (sprogets syntaks, ordforråd, morfologi og ortografi). Det handler om at undersøge, udvikle og klarlægge sprogets system og regler. I Danmark varetages dette hovedsagligt af Dansk Sprognævn. Status planning vedrører holdninger til det enkelte sprog, hvordan de forskellige sprog interagerer og hvilken status de enkelte sprog har i forhold til hinanden, fx kan vi nævne diskussionen om hvordan det danske sprog langsomt overtages af engelsk indenfor domæner som fx naturvidenskab. Acquisition planning drejer sig om sprogindlæring og sprogundervisning, både i førstesprog (modersmål), men også i andet- og fremmedsprog. R.C. Gardner og W.E. Lambert har lavet en lang række undersøgelser om hvilken indvirkning elevers forskellige motivation i andetsprogstilegnelse har på hvor godt sprogtilegnelsen lykkes. De arbejder udfra to forskellige motivationsorienteringer. Den ene kalder de an instrumental outlook, reflecting the practical value and advantages of learning a new language. (Gardner og Lambert ). Den anden kalder de an integrative outlook, reflecting a sincere and personal interest in the people and culture represented by the other group. (Gardner og Lambert 1972:132). Gardner og Lambert er gennem undersøgelser kommet frem til at hvis der er tale om den integrative motivation hos eleven vil sprogtilegnelsen umiddelbart gå hurtigere. Det er altså vigtigt at kursisten har lyst til ikke bare at lære sproget, men også føler sig velkommen i sprogsamfundet. Det skal her nævnes at motivation og sprogtilegnelse har forskellige vilkår i henholdsvis fremmedog andetsprogsundervisning. I andetsprogsundervisningen er sprogtilegnelsen et krav for at man kan deltage i samfundslivet, sproget lukker op for deltagelse i samfundet. I fremmedsprogsundervisning er sproget et man selv har valgt og her åbner sproget op for at deltage i samfundslivet ude i verden, fx. hele den spansktalende verden, hvis der er tale om det spanske sprog. Andetsprogsundervisning er en mere krævende disciplin og identitetsmæssigt er der mere på 1 Se metodeafsnittet for uddybelse og forklaring. 4

5 spil fordi sproget tales af alle omkring en mens man selv skal finde sig til rette i en sprogligt og kulturelt kompleks position. 5 I foråret 2003 skrev vi et projekt med titlen Mit sprogs grænser er min verdens grænser. Vi fulgte den sprogpolitiske debat i bl.a. Folketinget og analyserede hvilke forståelser af forholdet mellem sprog og kultur som lå bag de forskellige holdninger i debatten. Konklusionen blev at selv de ikkeglobaliseringsforskrækkede partier betragtede det danske sprog som bærer af dansk identitet og som, noget der skal beskyttes og værnes om. Debatten var overraskende følelsesladet og bar tydeligt præg af, at der var identitetspolitik på spil, det handlede ofte mere om at definere hvem vi er end reelt at tage stilling til sprogets udvikling og indflydelsen fra engelsk. Vi var på dette tidspunkt mest optagede af, hvordan man kan se det flersproglige Danmark som en ressource og mindre optagede af hvordan man, i flersproglige og multikulturelle samfund, kan skabe en følelse af samhørighed. Vi berørte dog emnet i og med at debattens overordnede diskurs viste sig at forstå nation, kultur og sprog som så uadskillelige at et fællesskab på tværs af kultur syntes uopnåeligt. I efteråret 2003 kom så det sprogpolitiske udspil som forårets debat havde handlet om: Sprog på spil. I vores næste projektrapport, som fik titlen Et indspil til et udspil, fandt vi ud af at Sprog på spil tog udgangspunkt i: for det første truslen fra engelsk, for det andet tanken omkring uadskilleligheden mellem sprog, kultur og nation og for det tredje at dansk er det eneste sprog i Danmark. Vi havde ikke haft store forventninger til Sprog på spil, men vi blev alligevel chokerede over indholdet, som havde et ensidigt fokus, på hvordan man kan bevare danskheden i sproget, bl.a. ved at styrke dansksproget finkultur. Andetsprogsundervisning stod der intet om udover at forfatterne til Sprog på spil ikke havde haft tid (!) til at sætte sig ind i området. Vores konklusion blev at Sprog på spil var sovset ind i en banal nationalistisk 2 diskurs. Vores tidligere projekter har vist, at den indholdsudfyldning, der sker af begreber som (national)sprog, (national)kultur og nation har konsekvenser for hvordan man forstår et fællesskab, her i vores kontekst det danske nationale fællesskab, og dette har igen konsekvenser for de mennesker, der som nye borgere kommer til Danmark. Alt afhængig af hvordan relationen mellem de førnævnte tre begreber præsenteres, er fællesskabet mere eller mindre åbent. Vi har i dette projekt valgt at udforske emnet sprogpolitik endnu engang. I de tidligere projekter har vi beskæftiget os med sprogpolitik på status planning-niveauet, og det har hovedsageligt været 2 Se kapitlet Nationsforståelser for forklaring af banal nationalisme. 5

6 tekster på et politisk niveau. I dette semester handler det om anvendt sprogpolitik, idet vi placerer os indenfor det sprogpolitiske felt der hører under acquisition planning januar 2004 trådte en ny bekendtgørelse 3 i kraft, Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr af I januar samme år udkom Mosaik 2. Det er undervisningsmateriale for voksne udlændinge, som bygger på den nye Bekendtgørelse. I den nye Bekendtgørelse står der, at undervisningen skal sigte mod at kursisten opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhversarbejde og kunne fungere som aktiv samfundsborger. (Bekendtgørelsen 2004:1). Det, at man i Bekendtgørelsen fremhæver erhvervsarbejde, ser vi som en afspejling af integrationspolitikken i dag, hvor det at blive integreret sidestilles med det at komme i arbejde. Det som fangede vores interesse var derimod ordlyden kultur- og samfundsforhold i Danmark og aktiv samfundsborger. For hvad betyder disse ord egentlig? På bagsiden af Mosaik 2 står der at bogen indeholder gængse emner om hverdagsliv og medborgerskab. (Mosaik 2004:bagsiden). Igen blev vores nysgerrighed vakt. I øjeblikket er undersøgelser af undervisningsmateriale i dansk som andetsprog et underprioriteret emne, faktisk kender vi ikke til nogen andre undersøgelser. Men vi mener, at det er et vigtigt område at undersøge fordi det har konsekvenser for hvordan nye borgere modtages i Danmark. For os at se skal undervisning i dansk som andetsprog tage udgangspunkt i en forståelse af Danmark i samspil med resten af verden. Dette samspil medfører en stigende grad af social og kulturel kompleksitet, og det er denne kompleksitet danskundervisningen skal tage udgangspunkt i. Vores grundlæggende syn på verden er, at den påvirkes af en stigende grad af social og kulturel kompleksitet. Denne kompleksitet sætter også sit præg på Danmark. Vi ser kompleksiteten udfra en erkendelse af, at der sker en gensidig påvirkning mellem det lokale og det globale, et samspil hvor tværnationale og globale processer påvirker lokalt, men hvor også lokale strømninger har mulighed for at påvirke globalt (Hannerz 1992). Hermed er alle i Danmark mere eller mindre flerkulturelle. Vi ser gerne, at den nye Bekendtgørelse og Mosaik 2 opfatter sprogundervisningen som et rum hvor nye borgere får mulighed for at videreudvikle sig på baggrund af de tidligere livserfaringer de har med sig. Det er altså en undervisning, der skal udvikle og støtte det den nye borger allerede har. De nye borgere skal gennem undervisningen opnå en bred kulturel kompetence. Ikke blot forstået som kompetencer der kan måles, vejes og vurderes i fx. jobsammenhæng eller kompetencer, forstået som viden om danske kultur- og samfundsforhold. Kulturel kompetence er en sammenfletning af 3 Fra nu af beskrives Bekendtgørelse med stort forbogstav for at markere at det er titlen på en bestemt bekendtgørelse. 6

7 7 viden, holdning, følelser og adfærdselementer, der har relation til individets samlede erfaringsverden. (Risager 1999:211), en evne som gør at man kan manøvrere i en stadig mere kompleks verden (både på mikro- og makroplan). Vi har i dette projekt valgt at se på sammenhænge mellem hvilke forståelser af sprog, nation og kultur som, Bekendtgørelsen og Mosaik 2 tager udgangspunkt i, men vi vil se det i sammenhæng med det fællesskab de nye borgere tilbydes. Det afhænger nemlig af hvordan de tre begreber og deres indbyrdes forhold forstås. Koblingen mellem sprog og medborgerskab har vi til dels fået fra Bekendtgørelsen men egentlig er det, hvad vi har diskuteret i de andre projekter også. Vi har cirklet om ekskluderings - og inkluderingsproblematikker. Vi er hermed nået frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvilken medborgerskabsforståelse bygger Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nr af og undervisningsmaterialet i dansk som andetsprog Mosaik 2 på? Hvilke elementer er essentielle et medborgerskab når udgangspunktet er undervisning i dansk som andetsprog? Metode Afgrænsning Denne projektrapport berører store områder, og derfor er en eksplicit afgrænsning vigtig. Med hensyn til andetsprogsundervisning er vi kun interesserede i den del, som handler om at formidle indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Og med hensyn til medborgerskab er vi interesserede i, hvordan man netop via andetsprogsundervisningen kan give kursisterne et medlemskab til fællesskabet. Vi kommer således ikke ind på egentlig sprogtilegnelsesteori. Inspirationen fra Fairclough Vores projektrapport bygger på en bestemt opfattelse af sprog og tekst. For os at se er ingen tekst bare udtryk for en enkelt forfatters mening eller holdning, men vil altid være konstitueret af en bredere social eller sociokulturel praksis (fx hegemoniske diskurser, der bevæger sig inden for det givne felt). Vi mener dog ikke, som Michel Foucault skrev i et af sine tidlige værker, Ordene og tingene, at det enkelte subjekt er fuldstændig styret af de mulighedsbetingelser for viden og sandhed, som er gældende indenfor den givne periode. Hvis vi ikke troede på, at det var muligt at udfordre og bryde dominerende diskurser ville det problemorienterede projektarbejde hurtigt blive en nedslående affære! 7

8 8 Vi ser vores empiri-tekster (Bekendtgørelsen og Mosaik 2) både som konstituerede af større diskursive sammenhænge, og som konstituerende idet de udtrykker disse diskurser på en unik måde og dermed ikke bare reproducerer forskellige forståelser men også skaber ny betydning. Den kritiske diskursanalytiske tradition kaldes netop kritisk, fordi man mener, at man via afsløring af de diskursivt konstituerede magtforhold, der gengives i tekster, kan udfordre de hegemoniske diskurser. Vi er således enige med Jon Milner som skriver følgende om sprog i sin ph.d. afhandling om national identitet: Sprog afspejler, som nævnt, ikke en præeksisterende realitet. Snarere former sprog den måde vi kan tænke verden på, og den måde vi relaterer os til og agerer med hinanden (...). På denne måde strukturerer sprog ikke kun hvad der kan tænkes som sandt eller falsk, men (...) også forskellige sociale identiteter (...) herunder også (en speciel fx dansk) national identitet. (Milner 2003: ). Norman Fairclough bruger begrebet diskurs på to måder. Den ene måde er overordnet. Den beskriver, hvad alle diskurser har tilfælles, nemlig at de er både konstituerende og konstituerede. Desuden bruger han ordet i ental som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser udfra et bestemt perspektiv (Jørgensen og Phillips 1999:79). Det er denne måde vi primært vil bruge diskurs på. Dvs. når vi undersøger, hvilke diskurser, der støder sammen eller supplerer hinanden i vores to empiri-tekster, vil det være ud fra sidstnævnte forståelse af begrebet diskurs. Desuden bruger vi her i metodeafsnittet ordet diskursorden, som betyder summen af de diskurser og genrer (Fairclough bruger de to ord i flæng), som er blevet brugt inden for en social institution eller et socialt domæne. Vi mener at andetsprogsundervisningen er et sådant domæne, og at der hersker en bestemt diskursorden nu, defineret udfra en integrations-noget-for-noget-diskurs udstukket af regeringen. Vi er inspirerede af den tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse af tekster, som Norman Fairclough udvikler i Discourse and social change fra Modellens tre niveauer bliver først forklaret: 1. tekstniveau (en tekst, talt eller skrevet), 2. den diskursive praksis (tekstproduktion og tekstfortolkning, interdiskursivitet), 3. den sociale (eller sociokulturelle) praksis. Og siden vises det, hvorledes man som kritisk diskursanalytiker af en given tekst skal gå til de tre niveauer: 1. beskrivelse af teksten, 2. fortolkning af forholdet mellem de diskursive praksisser og teksten, 3. forklaring af forholdet mellem de diskursive praksisser og de samfundsmæssige processer. (Fairclough 1995:98). Dette er en teoretisk opdeling af tre niveauer som i virkelighedens verden altid er uadskilleligt tilstede på samme tid. 8

9 9 Analysen af Bekendtgørelsen og Mosaik 2 er struktureret således, at tekstniveau og det diskursive niveau er flettet sammen i analysen. Det er ikke helt à la Fairclough, men som Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips skriver: Det er vigtigt at fremhæve, at når man beskæftiger sig med tekstens egenskaber (tekst), beskæftiger man sig hermed også med produktions- og konsumptionsprocesser (diskursiv praksis) og omvendt (Jørgensen og Phillips 1999:80-81). I vores projektrapport skiller vi altså ikke tekstniveau og diskursiv praksis ad. Tekstniveauet er den lingvistiske opbygning af de diskurser og genrer, som artikuleres i Mosaik 2 og Bekendtgørelsen. Hermed er teksteksemplerne, som vi fremhæver i analyserne af Bekendtgørelsen og Mosaik lig tekstniveauet, og den diskursive praksis forklarer vi, når vi konkluderer, at teksteksemplerne trækker på en bestemt diskurs. Når vi forklarer, at flere diskurser er tilstede i samme tekst, opererer vi med Faircloughs betegnelse interdiskursivitet. Det interdiskursive er et meget vigtigt niveau i begge analyser, da der ikke er en men flere diskurser på spil (med forskellig status). Der, hvor den sociale praksis kommer ind, er i problemfeltet, som et oprids af, hvor debatten om andetsprogsundervisning befinder sig men så sandelig også i vores konklusion, hvor vi beskriver, hvordan Bekendtgørelsen og Mosaik 2 påvirker den diskursive konstituering af andetsprogsundervisningen, og hvor vi kommer med vores eget bud på, hvad der skal til førend medborgerskab får reel prioritet i andetsprogsundervisningen. Vi overvejer om den diskursive praksis reproducerer eller omstrukturerer den eksisterende diskursorden og hvilke konsekvenser det har for den bredere sociale praksis. Det er vigtigt for os at understrege, at vi bruger Fairclough som metodisk ramme, men uden at følge hans analytiske skabelon slavisk. Overordnet set forstår vi vores to tekster som indlæg i en større diskursiv kamp, men også internt i teksterne er der flere diskurser på spil. Den store diskursive kamp er lig den sociale praksis, og det faktum, at der internt i teksterne er flere diskurser på spil kalder vi interdiskursivitet. Hermed har vi to centrale Fairclough-begreber i spil. Men Fairclough bruger selv mange flere, som vi ikke ønsker at inddrage, og derfor kan man sige, at vi blot er inspirerede af hans kritiske diskursanalytiske metode. Et af hans begreber til brug i den tekstnære analyse af tekster bruger vi (flere steder kun indirekte). Det drejer sig om begrebet modalitet, som er en betegnelse for det fænomen, at noget beskrives som værende sandt eller objektivt, fx pga. mangel på eksplicit perspektiv eller afsender på et givent budskab. Vi bruger altså Fairclough til at se teksterne som indlejret i både en diskursiv praksis (produktionsforhold og modtagelse) samt i en bredere social praksis, som vi ser som et kampfelt, hvor der kæmpes om definitionen af det danske i form af sprog, kultur og nation. Da dansk som 9

10 10 andetsprog i medier og blandt politikere hovedsageligt indsættes i en integrationsdiskurs er denne en styrende del af den sociale praksis. Vi ønsker dog at flytte dansk som andetsprog væk fra et ensidigt integrationsperspektiv (som sætter integration lig med arbejde) og hen mod et perspektiv, hvor ord som motivation og kulturel kompetence har reel vægt, altså et perspektiv, hvor det er kursisternes behov, der er i centrum. Opgavens struktur Vores projektrapport er opdelt i tre dele: En indledning, en teoriblok og en analysedel med tilhørende konklusion. Dette metodeafsnit hører til den indledende del, da det er en del af metodeafsnittets formål at beskrive, hvordan de enkelte dele i projektet hænger sammen. Men metodeafsnittets vigtigste opgave er at forklare, hvordan vi vil besvare vores problemformulering, altså hvordan vi vil finde frem til medborgerskabsforståelserne i henholdsvis Bekendtgørelsen og Mosaik 2. Konklusionen er delt i to. Første del af konklusionen, og dermed besvarelse af den del af problemformuleringen som omhandler Bekendtgørelsen specifikt, står direkte efter analysen af Bekendtgørelsen. Anden del af konklusionen og besvarelse af både spørgsmål et og to i problemformuleringen står efter analysen af Mosaik 2. Men først overordnet om teoriens rolle. Som allerede antydet er en kritisk diskursanalyse ikke en fyldestgørende betegnelse for vores fremgangsmåde. Vi inddrager teorien i og med teorien fungerer som en slags oprids af forskellige positioneringer og forståelser af kultur, sprog, nation og medborgerskab. Vi ønsker at se hvilke af disse, vores analysemateriale bygger på. For at besvare problemformuleringens sidste spørgsmål har vi struktureret teoriblokken således at vi inddrager begreber og positioner, der kan hjælpe os til at antyde vores eget medborgerskabsideal i konklusionen. Grunden til at vi har en stor teoriblok omkring nations-, sprog-, kultur- og medborgerskabsforståelser er, at vi har brug for redskaber til at gennemskue, hvilke diskurser som optræder, og hvilke forståelser af kultur, sprog, nation og medborgerskab, der er i disse. Faircloughs tredimensionelle model indeholder ikke en kasse med forskellige diskurser man skal lede efter, derfor har vi tilladt os selv at skrive et teoriafsnit med relevante begreber og teoretiske skel, som vi mener har betydning for medborgerskabet som er det begreb vi ønsker at afdække de to teksters forståelse af. For at analysere den bredere sociale praksis er diskursanalyse ikke tilstrækkelig, fordi social praksis både har diskursive og ikke-diskursive elementer; man skal her bruge sociologisk teori og kulturteori såvel som diskursanalyse (Jørgensen og Phillips 1999:82). Medborgerskab optræder tydeligvis på samtlige af den tredimensionelle models niveauer, som ord 10

11 11 (tekstniveau), som indlejret i forskellige diskursive forståelser (den diskursive praksis) og som en del af en diskursorden (integration og noget-for-noget) i den sociale praksis. Hvordan finder man medborgerskabsforståelsen? Teoriblokken indeholder fire kapitler: Nationsforståelser, Kultur- og sprogforståelser, Fusion af nation, kultur og sprog samt Folkeoplysning og medborgerskab. Præsentation af teoretikere og forklaring af de interne sammenhænge og hvordan teorien omsættes til analytiske redskaber beskrives mere udførligt i indledningen til teoriblokken, her skal vi blot præsentere, hvilke hovedlinjer vi ser i vores teori. Vi arbejder udfra en idé om, at det har afgørende betydning for et fællesskabs karakter hvordan dette fællesskab forankres, og dermed hvorvidt et medborgerskab i dette fællesskab overhovedet er muligt for nye borgere. Vi har fra tidligere projekter erfaret, at forståelser af sprog, kultur og nation og deres indbyrdes relation har betydning for netop fællesskabets karakter. Vi har derfor brug for teori, der viser denne relation fra forskellige vinkler. Man kan sige, at vi i vores teori beskriver en slags skala. Hvor vi i den ene ende har de teorier, der bygger på en forståelse af sprog, kultur og nation som sammenvoksede og derfor uadskillelige, og hvor vi i den anden ende har den poststrukturalistiske tankegang, hvor uadskilleligheden er dekonstrueret og individniveauet er i fokus. Vores vision har været, at empirien skulle styre så meget som muligt. Vi har ikke ønsket at skrive ud fra et fasttømret metodisk og teoretisk udgangspunkt. Vi har derimod ønsket at fange de specifikke udsagn i Bekendtgørelsen og Mosaik 2 som viser noget om medborgerskabsforståelsen. I analysen inddrager vi også enkelte illustrationer som eksempler på de forskellige diskurser, der er til stede i teksten. Teoriblok Indledning til teori Vi har valgt at indlede vores projekt med en teoriblok i fire afsnit: Nationsforståelser, Kultur- og sprogforståelser, Fusion af Nation, Kultur og Sprog samt Folkeoplysning og Medborgerskab. Afsnittenes titler afslører vores tværfaglige ambition vi bevæger os ud i omfattende områder, men vi har satset på at en fast struktur og overordnet sammenhæng kan redde os fra at fare vild i detaljen. Projektet handler om sprogundervisning og medborgerskab og de første fire teoriafsnit skal på hver deres måde give os nogle analytiske redskaber som vi kan bruge i analysen og som i sidste ende 11

12 12 skal hjælpe os til at kunne besvare vores problemformulering. Efter hvert afsnit vil vi lave en opsummering med fokus på hvad vi især kan bruge i analysen. Det sidste afsnit har en anden status end de første fire. Dette afsnit har, udover at præsentere nogle forståelser af, hvad et medborgerskab kan indeholde, den funktion at binde de forskellige forståelser fra de tidligere afsnit sammen for derved at se, hvilke medborgerskabsforståelser disse kan kobles sammen med. Det er således en slags delkonklusion hvor dels sammenhængen mellem nation, kultur og sprog ridses op, og dels et afsnit hvor vores egen position i forhold til medborgerskab klargøres. Teoriblokken har ikke som formål blot at referere forskellige måder at forstå nation, sprog og kultur men at formidle vores specifikke nedslagspunkter i de store emnefelter, samt at tydeliggøre hvordan vi selv forholder os til begreberne i den specifikke kontekst som projektet bevæger sig indenfor: sprogundervisning og medborgerskab. Vi har valgt at starte teoriblokken med afsnittet Nationsforståelser. Vi ser dette afsnit som en nødvendig ramme for de to efterfølgende. Den medborgerskabsforståelse som findes i Bekendtgørelsen og Mosaik 2 har ved første gennemlæsning vist sig at være defineret udfra en national ramme. Det er medborgerskab i nationalstaten Danmark det handler om. Ligeledes er den indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark, som Mosaik 2 giver et bud på, også nationalt afgrænset. Mosaik 2 og Bekendtgørelsen bygger nemlig på en idé om, at nationalkultur sammen med sprogindlæring skal være nøglen til medborgerskabet. Det er den overordnede tese som vi analyserer udfra og kaster kritisk lys over, efterhånden som vi finder ud af, hvordan denne nationalkultur formidles. Afsnittet Nationsforståelser er nødvendigt som første afsnit, fordi det som sagt giver nogle redskaber til at indfange empiriens nationsforståelser, men også fordi det åbner op for projektets relevans i en større sammenhæng, i forhold til hvordan man skaber fællesskaber i verden i dag, og til sidst fordi det giver den ramme, hvori de næste afsnit kan tage afsæt. Afsnittets hovedformål er at opridse, hvor vi ser de afgørende uenigheder i forhold til nationen, demokratiet og fællesskabet (med Danmark som udgangspunkt). Afsnit to, Kultur- og sprogforståelser, har som formål at formidle nogle teoretiske greb, der kan vise os hvilke sprog- og kulturforståelser, der er på spil i Mosaik 2 og Bekendtgørelsen. Den nationale ramme, som analysematerialet indgår i, er helt nødvendig at have præsenteret på forhånd, idet vi ikke har brug for analyseredskaber til at forstå alle slags forekomster af sprog- og 12

13 13 kulturforståelser, men kun når disse optræder indenfor andetsprogsundervisningsregi, og især når de optræder i en national ramme. Men vi har også brug for analytiske greb, der viser, hvorledes man kan tænke udover en nationalt forankret sprog- og kulturforståelse, og derfor inddrager vi også sådanne. Men hele tiden udfra et ønske om at kritisere og kommentere konsekvenser af en national afgrænsning. Efter Kultur- og sprogforståelser har vi valgt at skrive et afsnit om Fusionen af nation, sprog og kultur. Dette afsnit skal vise hvorledes, og med hvilke teoretikere i spidsen, henholdsvis oplysningstradition og den nationalromantiske tradition har givet nutiden en ambivalent arv: nation, sprog og kultur som kan ses som bundet sammen enten i en politisk pagt baseret på almenmenneskelige værdier eller i et oprindelses- og skæbnefællesskab. Afsnittet indeholder altså et idéhistorisk tilbageblik med en vigtig afstikker til sociolingvistikken og den mere moderne tid. Vores positionering i forhold til hele denne problematik afslører vi ved at inddrage Karen Risagers dekonstruktion af uadskilleligheden mellem nation, sprog og kultur i sprogundervisningssammenhæng. Det sidste afsnit, Folkeoplysning og medborgerskab, har en særlig status idet det fungerer som en slags opsamling af de vigtigste pointer fra de foregående afsnit, samt fremsætter vores position i forhold til projektets overordnede emne, nemlig medborgerskab i forbindelse med andetsprogsundervisning i Danmark, samt antydningsvis ridser en diskussionsramme op som peger frem mod besvarelsen af problemformuleringens sidste spørgsmål. Teoriblokken som helhed berører mange komplicerede problematikker og det kan ikke andet end betyde at vi visse steder ikke kan nå at gå i dybden. Men det er et bevidst valg at vi inddrager små bidder af større debatter og kæder dem sammen med et nyt stykke undervisningsmateriale i dansk som andetsprog. For sprogundervisning for nye borgere i Danmark er ikke en ø uden sammenhæng med resten af verden. Mosaik 2 er, omend nok på indirekte vis, en lille bid af en større problematik om multikulturalisme i en globaliseret og internationaliseret verden hvor grundlaget for debatten om fællesskab og demokrati ændrer sig i takt med sammensætningen af mennesker, sprog, kulturer og nationale tilhørsforhold. Nationsforståelser Forsvar for nationalstaten 13

14 14 Men det er givet, at danskerne har gennemlevet en lang historie med fælles sprog, fælles træk i kultur og livsformer, fælles konge og andre myndigheder og fælles tendenser i samfundsudviklingen. Denne stærke folkelige historiske arv gør det helt meningsløst at påstå, at nationen først blev opfundet af den moderne stat. Nationens dybe historiske rødder er en væsentlig del af forklaringen på, at den nationale identitet har spillet og fortsat spiller en så central rolle i menneskers liv. Ralf Pittelkow Vi har valgt at inddrage Ralf Pittelkow 4, og hans nye bog Forsvar for nationalstaten (2004). Bogen handler om den pagt (som Pittelkow beskriver det), der er mellem staten og nationen (folket) - eller bredere sagt: det folkelige i en nationalstat. Hans synspunkter udfordrer vores eget standpunkt, og netop derfor er han ekstra relevant, han er én vi nødt til at tage stilling til. Hans tanker om nationalstaten tildeler det folkelige og historisk forankrede fællesskab afgørende betydning for demokratiet. Han kritiserer tanken om at nationalstaten er en moderne opfindelse, og han kritiserer kultureliten for at være ude af trit med, hvad den brede befolkning oplever og ønsker. Det er Pittelkows hovedpointe, at de nationale demokratier også i dag har brug for den kulturelle og folkelige samhørighed og det fællesskab, som følger med. Pittelkows udgangspunkt er Danmark og den danske kontekst og historie. Han mener at der har udviklet sig en særlig dansk kultur (normer, traditioner, fælles værdier, debatkultur, politisk kultur etc.) i Danmark. Pittelkow fokuserer på det han kalder nationalfølelse (national identitet) som uadskillelig fra dansk kultur. Et positivt tilhørsforhold til, i dette tilfælde den danske, nation og en samhørighedsfølelse med alle andre danskere. En følelse der bl.a. bygger på fælles historie, værdier og normer og derfor bør være grundlaget for demokratiet. Pointen er ( ), at den [nationalfølelsen] er udtryk for et reelt og grundlæggende positivt fællesskab. Det er et fællesskab, som har dybe historiske rødder, og som udgør det stærkeste tænkelige grundlag for demokratiet. (Pittelkow 2004:13). Det er altså vigtigt at dyrke og tage folkeligheden alvorligt, fordi demokratiet som politisk system og livsform har brug for den for at kunne fungere optimalt. Den demokratiforståelse, som ligger bag, betoner altså, at det ikke er nok med fælles værdier, man skal også have en fælles historie. Af oplysningstraditionen udsprang idéer om universelle menneskelige rettigheder, ifølge Pittelkow smelter disse universelle grundværdier sammen med det folkelige fællesskab i et demokrati, og ved denne sammensmeltning ændres grundværdierne: de antager forskellige nationale former og bliver en del af den folkelige livssammenhæng og samhørighedsfølelse i de enkelte lande. (Pittelkow 2004:107). I forbindelse med denne nationale transformation 4 Politisk kommentator på Jyllandsposten og forhenværende politisk rådgiver for tidligere statsminister Poul Nyrup 14

15 15 forklarer Pittelkow, pudsigt nok, ikke hvad grundværdierne nu indeholder. Han beskriver istedet en indforståethed mellem danskere der opstår især pga. fælles sprog, fælles historie, kultur, livsform etc. En naturlig, uudtalt fælleshed, det man som dansker ikke behøver sige højt, fordi alle angiveligt ved hvad det drejer sig om (Pittelkow 2004:45). Det er bemærkelsesværdigt at værdierne ikke i højere grad defineres og beskrives - måske fordi det så ville vise sig, at de ikke er særligt danske, men har rod i europæisk, måske endda global, humanisme? Måske hænger det sammen med at det nationale er blevet et så selvfølgeligt udgangspunkt for Pittelkow, at han er blind overfor muligheden for alternative perspektiver. Dette vender vi tilbage til i kapitlet om Michael Billig og banal nationalisme. Det er interessant for os med denne indforståethed, fordi vi i vores empiri beskæftiger os med undervisningsmateriale til nye borgere. Pittelkow er sådan set ikke ude på at lukke de danske grænser for indvandrere. Men mængden skal begrænses. Den må ikke være større end at den kan rummes af de allerede eksisterende nationale rammer. En nationalstat kan sagtens rumme, som Pittelkow skriver, ganske mange forskelligheder (Pittelkow 2004:103), sålænge indvandrerne blot lader sig integrere via social kontakt (Pittelkow 2004:110) med majoriteten. Men her opstår problemet. For hvordan integreres man i et samfund, hvor man skal indgå i en indforståethed omkring danskhed, der er udefinerbar, og som har eksisteret siden Jellingestenen? Og er der ikke snarere tale om assimilation end integration? Hvordan skabe enighed om denne indforståethed? Hvis nationalstaten var et lille, homogent aflukke var det måske muligt at forestille sig, men det er ikke tilfældet - og hvordan skal man integrere nye borgere i et fællesskab, der er bygget op omkring lige dele politiske rettigheder og lige dele kulturel indforståethed og naturlighed omkring hvad vi mener, gør og tænker? Et vi som er defineret udfra hvad de andre ikke er. Det ene kan man læse sig til, det andet? Ja, det lærer man hen af vejen, hvis man vil. Men det er her Pittelkow kommer i problemer for i realiteten er det assimilation han ønsker sig, når han siger at kulturen er essensen af fællesskabet. Så skal man blive så dansk som man faktisk aldrig kan blive, fordi danskheden handler om historie og traditioner. Det er tydeligt at Pittelkow føler, at hans synspunkt er tiltrængt i både den politiske debat samt i forhold til mere teoretiske diskussioner omkring nationalstatens og den nationale identitets status. Han mener han er oppe imod stor modstand fordi mange ser rødt og tænker på nazisme, når der tales positivt om et folkeligt og historisk baseret, nationalt fællesskab. Nationalismebegrebet er i Rasmussen. 15

16 16 følge Pittelkow desværre blevet indskrænket til kun at beskrive aggressive nationale bevægelser. Han mener, at man hellere skulle bruge termen nationalisme (nationalfølelse) som et positivt tegn på et stærkt og nationalt selvbevidst folk. Pittelkow mener nemlig, at det folkelige i et demokrati, sammen med det politiske, kan være med til og være årsag til fred mellem nationalstater. Demokratiet er afhængig af, at borgerne har en oplevelse af at høre sammen og en vilje til at tage et ansvar for helheden. Al erfaring viser samtidig, at et demokrati med stærk folkelig forankring også er det bedste udgangspunkt for at skabe fred mellem stater. (Pittelkow 2004:28). Vi stiller os tvivlende i forhold til det frugtbare i denne ensidige fokusering på nationalfølelsens positive sider. Man behøver hverken tage uden for Europa eller langt tilbage i tiden for at se krig og ødelæggelse forankret i etniske udrensninger i ekstreme manifestationer af nationalfølelse. Nationalidentitet udgør ifølge bogen den vigtigste form for identitet for det moderne menneske, den identitet som fylder mest og udgør den primære del af selvopfattelsen i mange sammenhænge (bevidst som ubevidst). Dette hænger sammen med at Pittelkow i høj grad forstår emnet ud fra en danmarkshistorie hvor folket ikke blev skabt af staten, men omvendt. Nationalfølelsen beskrives ikke som noget der konstrueres af intellektuelle, men snarere som noget der vækkes. Her fremhæver Pittelkow Grundtvig, og hans virke som forfatter og højskolemand, som havende stor indvirkning på denne vækkelse. Pittelkow indskrænker sin kritik af Grundtvig til at kalde Grundtvigs beskrivelse af det danske folk som Guds udvalgte for braller (Pittelkow 2004:57), men understreger i næste nu, at det væsentlige er at Grundtvig fremhæver at danskere (...) koncentrerer sig om at få deres egen nation til at blomstre og tyer kun til magtanvendelse for at forsvare den. (Pittelkow 2004:57). Med Grundtvig i bagagen argumenterer Pittelkow for, hvorledes det danske demokrati historisk trækker på det fælles folkelige som værende forankret i hverdagslivet. Netop det at bruge Grundtvig som åndelig legitimitet i spørgsmålet om identitet går imod vores egen position, idet Grundtvig, når man kigger ham efter i sømmene, har et hierarkisk kultursyn og et forældet og ganske diskriminerende syn på folkeslag og disses status. Pittelkow er ikke interesseret i at svare på om danskhed er en essens eller en konstruktion. Men med hans argumentation ender han alligevel for os at se i en essentialistisk tanke omkring danskhed. Hans standpunkt er, at den nationale identitet har så dybe rødder i historien at det både vil være umuligt og også direkte dumt - at modarbejde den. Han mener, at det vil undergrave demokratiet, hvis man forsøger at opbygge et fællesskab blot udfra oplysningstraditionens idé om folket som demos. For ham at se, har demokratiet brug for at fællesskabet har karakter af et folkeligt, kulturelt og værdibaseret fællesskab, et fællesskab der også er udtryk for samhørighedsfølelse. Spørgsmålet for os er, om samhørighedsfølelsen i det moderne danske 16

17 17 demokrati virkelig skal forankres i en sådan kulturel danskhed som et historisk udviklet fænomen, beskrevet udfra en Danmarkshistorie der fokuserer på de enhedskulturelle træk. Billigs banale nationalisme A man must have a nationality as he must have a nose and two ears. Ernest Gellner Den britiske socialpsykolog Michael Billig skrev i 1995 bogen Banal Nationalism. Med udgangspunkt i Benedict Andersons dekonstruktion af idéen om nationalstaternes naturlige oprindelse undersøger Billig hvordan nationalstaterne opretholdes via sprog og identitet. Hans ærinde er ikke at beskæftige sig med den nationalisme, hot nationalism, som udtrykkes af ekstremister eller den nationalisme som kommer frem i fx krigssituationer, men den nationalisme, banal nationalism, som dagligt gennem forskellige symboler og måder at tale på, som ikke syner af noget særligt, opretholder og legitimerer den nationale følelse og hermed en vigtig del af fundamentet for nationalstaterne. Billig beskriver den som en ideologi, og endda en af de mest succesrige i verden, fordi den er udbredt over hele verden uanset politisk standpunkt. Dermed er idéen om at verden, som en selvfølgelighed, er opdelt i afgrænsede nationalstater blevet en universel verdensforståelse. Trods det at nationalstaternes opbygning ikke er mere end år gammel. Vi ser Pittelkows bog som en klar manifestation af banal nationalisme og vil i det følgende bl.a. bruge hans tankegang som eksempel på den banale nationalisme. Hot nationalisme Én ting er de to forfattere, Billig og Pittelkow, dog enige om, nemlig at man bør problematisere den ensidige brug og forståelse af begrebet nationalisme. Pittelkows holdning er at nationalisme alt for ofte bruges i negativ sammenhæng. Således bliver det positive indhold (det fredelige og demokratiske) i ordet overset. Billig begynder ganske vist sin dekonstruktion af nationalismebegrebet med kritik af samme gængse forståelse af begrebet nationalisme (...) as something dangerously emotional and irrational: it is conceived as a problem, or as a condition, which is surplus to the world of nations. The irrationality of nationalism is projected on the others. (Billig 2002:38). En forståelse der knytter nationalisme til ekstremisters kamp for eget territorie og for det andet altid er noget de andre har. Nationalism as a condition is projected on to others ; ours is overlooked, forgotten, even theoretically denied. (Billig 2002:17). Men herefter hører ligheden også op. For Billig er der ikke noget positivt indhold i nationalisme, uanset hvordan den defineres. Problemet for Billig med en entydig definition af nationalisme er at denne 17

18 18 definition næsten altid er lig med hot nationalisme - og ikke den banale, fordi den banale enten slet ikke beskrives eller har karakter af noget selvfølgeligt, tilforladeligt og i visse tilfælde, som hos Pittelkow, noget udelukkende positivt. Banal nationalisme Ifølge Billig er det den daglige, rutineprægede påmindelse der holder nationalstaten og nationalfølelsen i live. Ord og vendinger som os, vi, her, hele landet, det danske vejr etc. understreger en common sense forståelse af verden som opbygget af nationalstater. Ord og sammenhænge som umiddelbart virker uskyldige og harmløse, men som ikke er det. Tværtimod. Billig argumenterer for, at det er gennem den banale nationalisme at nationalfølelsen opretholdes og at tilhørsforholdet til nationalstaten reproduceres. Hvilket ikke er langt fra Pittelkows udlægning. Men deres uenighed kommer til udtryk omkring konsekvensen af nationalfølelsen/den banale nationalisme og omkring nationalstaternes skabelsesproces. Billig anser nationalstater for en moderne opfindelse mens Pittelkow skuer længere tilbage i tiden og forklarer skabelsen som en vækkelse af folket, en vækkelse af noget fælles, der var der i forvejen. Pittelkow anser fx nyhedsmediernes ensidigt danske perspektiv, på alle slags nyheder, som en god ting, fordi det skaber samhørighed. Men ud fra Billig vil vi kalde et sådant perspektiv for en klar manifestation af banal nationalisme, som ikke er spor uskyldig, men en reproduktion af Danmark som en lukket nation og derfor som et potentielt startsted for hot nationalisme. National identitet National histories tell of a people passing through time our people, with our ways of life, and our culture. Stereotypes of character and temperament can be mobilized to tell the tale of our uniqueness and our common fate. (Billig 2002:71). Den banale nationalisme giver folk en følelse af nationalidentitet, uden at folk er bevidste om det vel at mærke. En følelse af at høre sammen, at være et vi, og at dette vi udskiller sig på en ganske bestemt måde fra de andre. Uden at være direkte udtrykt sørger de små italesættelser eller andre symboler for, at nationalfølelsen hele tiden er i folks hukommelse. Den nationalisme som hører til os er ikke beskrevet som (...) dangerously irrational, surplus and alien. (...) Our nationalism appears as patriotism a beneficial, necessary and, often, American force. (Billig 2002:55). Det er den banale nationalisme som vi er indhyllet i, og som får os til at føle et fællesskab og ikke mindst et tilhørsforhold til et bestemt hjemland. Den banale nationalisme er ikke blot en identificering af os overfor dem, men også en måde at forstå og se på verden. En forståelse af verden som naturlig i sin opdeling mellem forskellige nationalstater, der hver for sig er tæt knyttet til et folk. A whole way of thinking 18

19 19 about the world is implicated. If this way of thinking seems to be commonplace and familiar, then it, nevertheless, includes mystic assumptions which have become habits of thought. (Billig 2002:61). Det mystiske (historierne, myterne) bliver til objektive fakta for folk. Denne urokkelighed og naturliggørelse af det mystiske bliver så fastforankret, at den ikke lader sig udskifte bare sådan. Problemet er altså, at denne nationale identitet, som opretholdes gennem banal nationalisme, trods det at Billig dekonstruerer dens naturlighed, virker for folk (også for denne projektrapports forfattere i et eller andet omfang), de føler den og lever efter den. Hele konstruktionen omkring den nationale identitet får folk til at huske nogle bestemte ting, som uden at være præcise fakta, samler sig til et billede der giver fornemmelsen af at have en fælles historie, fælles identitet etc. Men i denne kollektive hukommelse ligger der også en collective amnesia (Billig 2002:38). I denne kollektive forglemmelse ligger de andre historier, som ikke passer ind i det fremtrukne billede, gemt. I Danmarks tilfælde kunne forglemmelsen bl.a. gælde historierne om den mangfoldighed af sprog, kulturer og folkeslag som har beboet det vi i dag kalder Danmark - og som gør det i dag. For ikke at tale om historien om kongefamilien, den mest udanske af alle danske familier, der formidles som ren dansk med Dannebrog og Gud bevare Danmark. Hvis vi et øjeblik vender blikket mod Pittelkow igen, kan vi se eksempler på den kollektive forglemmelse i Pittelkows Forsvar for nationalstaten. Pittelkow fremhæver de sædvanlige historiske begivenheder og personer eksempelvis Jellingestenen og Saxo. Begivenheder som ofte fremhæves i argumentationen for, at Danmark opstod som nation langt før dannelsen af nationalstaten. Han kunne ligeså godt nævne nogle af de mange udenlandske personer der har formet og påvirket Danmark. Vi mener at man med et redskab som banal nationalisme kan indfange nogle, for vores problemformulering, interessante problematikker omkring det nationale. Ved at være bevidst om den banale nationalisme vil vi kunne fange hvordan vi konstrueres i vores analysemateriale, og dermed også noget om dem. Vi vil i analysen gå dybere ind i idéen om forholdet mellem os og et hjemland (homeland). Dette underlige forhold, som Billig beskriver som the banal mysticism, hvor homeland er det special place which is more than just a place. (Billig 2002:175). Udover at afsløre disse forhold mener Billig bl.a. at man gennem bevidsthed om de banal nationalistiske processer vil blive opmærksom på magtforholdet omkring nationalstater. National 19

20 20 identities are rooted within a powerful social structure, which reproduces hegemonic relations of inequity. (Billig 2002:175). Et udsagn der er modsat Pittelkow, som anser de stærke nationalstater som grundpiller i forhold til at opretholde fred i verden. I følge Billig kan den banale nationalisme når som helst vendes til en mere aggressiv form, og med nationalstater som store magtcontainere kan der hurtigt opstå krigssituationer (Billig 2002:176). Danmark skal integreres i verden Men læs selv. Traktaten er let læst. Og tag derefter den danske grundlov og læg den ved siden af. Hvilken af disse to tekster handler om mig og min hverdag? Svaret er klart. Den danske grundlov er jo gammel og virker ofte ude af trit med dagens virkelighed. Den afspejler således ikke den demokratiske offentlighed, vi lever i. Steen Gade Vi er inspirerede af Jürgen Habermas vision om et postnationalt fællesskab i Europa, bl.a. baseret på en tankegang om at nationalstaterne er en moderne opfindelse. Det vil sige at de kan opfindes på ny og nytænkes i forhold til det faktum at verden har forandret sig. Habermas er umiddelbart en oplagt teoretiker at støtte sig til, hvis man, som vi, anser det for problematisk at forankre fællesskab og demokrati i en forståelse af det nationale som et historisk kulturelt-folkeligt fællesskab, fordi man hermed ekskluderer betydelige grupper af mennesker fra dette fællesskab. Det hænger sammen med at vi ikke anser nation/nationalstat og folk for ét og det samme. Der kan sagtens leve flere folkeslag indenfor den samme nation. Vi har valgt at støtte os til Steen Gade og flere af de pointer han ridser op i sin nye bog Gades Europa. Vi ønsker nemlig at tage udgangspunkt i Danmark - og derudover ønsker vi mere end teori om det nationales rolle - vi ønsker at diskutere konkrete holdninger og forslag til hvordan man kan bygge fællesskab, demokrati og medborgerskab med udgangspunkt i den danske debat og den danske nationalstat. Med Michael Billigs pointer omkring den banale nationalismes uhensigtsmæssige potentiale og konsekvenser har vi indfanget en god bid af den kritik, vi her i teoridelen ønsker at fremføre mod en tankegang som Pittelkows. En tankegang som ikke er hans alene, men desværre gennemsyrer en stor del af den debat der foregår offentligt omkring identitet, demokrati og fællesskab. Det yderste højre - i stigende grad i alliance med centrum-højre - i Danmark, Europa og resten af verden lever af den - for alt for mange mennesker tilforladelige - cocktail af nationalisme, modstand mod det fremmede, EU-modstand og åndelig antiglobalisering (Gade 2004:11). Man kan sige at Billig 20

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere