Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 xx. maj 2017 EM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Hovedhjørnestenen i indkomstskattesystemet er beskatning af arbejdsindkomst. Den effektive beskatning af arbejdsindkomst er høj. Til gengæld bliver en række kapitalgevinster ikke beskattet, medmindre der foreligger spekulation. Forslaget vil bidrage til skabe større lighed i beskatningen af forskellige former for indkomster. Ulighed i beskatningen af indkomstformer inviterer til skattespekulation. Det gælder i særlig grad hos skatteydere, som har mange ressourcer, herunder økonomiske ressourcer, til rådighed. I 2012 blev Danmark og Grønland enige om at ændre den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Indtil 2013 modtog Grønland et årligt beløb fra Danmark i størrelsesordenen 25 mio. kr. som kompensation for at afstå fra beskatning på visse områder. Med aftalen i 2012 bortfaldt ca. 20 mio. kr. af det samlede kompensationsbeløb. Det skyldtes, at de forhold, som i 1990 lå til grund for kompensationsaftalen, ikke længere var de samme. Bl.a. var der i begge lande gennemført større ændringer af beskatningsreglerne, ligesom Grønland havde indført Selvstyre. Bortfaldet af en væsentlig del af kompensationsbeløbet blev afløst af en aftale om, at i tilfælde hvor en person har en skattebegunstiget pensionsordning i det andet land beskatter landet pensionsafkastet og overfører provenuet til det land, hvor personen er bosiddende. Aftalen har hidtil resulteret i, at Grønland hvert år får overført et beløb i størrelsesordenen 20 mio. kr. fra Danmark. Da Grønland, i modsætning til hvad der var forudsat ved aftalens indgåelse, hidtil ikke har beskattet pensionsafkast, er der ikke overført beløb til Danmark. Med nærværende forslag vil Grønland kunne leve op til aftalen med Danmark. Det antages, at det beløb som årligt skal overføres til Danmark vil udgøre mindre end kr. For den enkelte skatteyder kan det bedre betale sig, at investere i f.eks. en ikke udloddende investeringsforening, fremfor at investere sine penge i en udloddende investeringsforening. Ved at investere i en ikke udloddende investeringsforening kan skatteyderen opnå en skattefri kursgevinst på sit investeringsbevis, mens de løbende udbetalinger fra en udloddende investeringsforening vil blive beskattet som udbytter med mellem 36 og 44 pct. afhængig af skattekommune. EM 2017/xx AN sagsnr

2 Den nuværende uens behandling af forskellige indkomstformer lægger op til skattespekulation. For den enkelte skatteyder udgør skat en omkostning på linje med andre omkostninger. Det er derfor naturligt at inddrage skattereglerne i vurderingen af, hvordan man som skatteyder kan sikre sig det bedste afkast efter skat. Der er med andre ord indbygget et forvridningselement i den nuværende indretning af skattesystemet. Ideelt bør et skattesystem indrettes, så det påvirker den enkelte skatteyders investeringsbeslutninger mindst muligt. Herved opnås, at skatteydernes investeringsbeslutninger træffes på baggrund reelle forretningsmæssige overvejelser, hvilket i almindelighed også antages at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. I praksis vil det ofte være meget vanskeligt at undgå, at skattereglerne får indflydelse på borgere og virksomheders investeringsbeslutninger. Ikke desto mindre må det betragtes som en sund målsætning, at skattesystemet indrettes så helt åbenlyse forvridninger søges undgået. Naalakkersuisut har derfor besluttet at fremsætte en pakke bestående af 3 forslag, som tilsammen skal søge at tage hånd om nogle af udfordringerne ved den nuværende kapitalbeskatning. Pakken består af nærværende forslag, et forslag om beskatning af visse kapitalafkast og et forslag om beskatning af gevinster på værdipapirer. Udgangspunktet i sidstnævnte forslag er, at kapitalgevinster skal beskattes på niveau med arbejdsindkomster, renter og udbytter. Det vil sige en beskatning på mellem 36 og 44 pct. Det gælder dog ikke for hovedaktionæres investeringer i grønlandske selskaber, hvor der tages hensyn til den sammensatte beskatning (selskabsskat og kursgevinstskat). For at undgå store forvridninger bør kapitalafkast af opsparing i pensionsordninger beskattes på lige fod med andet kapitalafkast. Dette søges sikret med forslaget om beskatning af visse kapitalafkast og med nærværende forslag. Dog lægges der i begge Inatsisartutlove op til en væsentlig lavere beskatning, idet der foreslås en skattesats på 15,3 pct. Den lavere beskatning skal sikre, at det fortsat er skattemæssigt mere attraktivt at spare op til sin pension fremfor at spare op i frie midler. Der har forud for udarbejdelsen af forslaget været drøftelser med pensionskassen SISA. SISA har i den forbindelse understreget vigtigheden af, at en eventuel pensionsafkastskat skal være så let administrerbar som mulig. Særligt er det vigtigt, at reglerne ikke påfører pensionskassen og dermed pensionsopsparerne betydelige udgifter til udvikling og tilretning af egne IT programmer og lignende. 2

3 Da SISA har indgået en administrationsaftale med AP Pension i Danmark har SISA foreslået, at en pensionsafkastskat bør indrettes på samme måde som den tilsvarende beskatning i Danmark. Dette vil gøre det muligt at indgå aftale med AP Pension om at udvide administrationsaftalen til at omfatte den nye pensionsafkastskat. Naalakkersuisut lægger stor vægt på, at en pensionsafkastskat skal være så billig at administrere som mulig og har derfor accepteret, at den grønlandske pensionsafkastskat skal ligne den danske pensionsafkastskatteordning så meget som mulig. Dette indebærer dels, at alle bestemmelser i den danske lovgivning som er anset for relevante er indarbejdet i forslaget, dels at det vil blive relevant løbende at indarbejde eventuelle fremtidige ændringer i den danske pensionsafkastskatteordning i den nye grønlandske pensionsafkastskattelov. Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at det i værste fald kan blive nødvendigt at fremsætte forslag til Inatsisartut, hvor loven foreslås ændret med tilbagevirkende kraft til den dato, da en tilsvarende ændring af den danske lovgivning trådte i kraft. Der henses herved bl.a. til de forholdsvis store forskelle, der i den danske og den grønlandske lovgivningsproces. Der vil dog være tale om undtagelsestilfælde, hvor de økonomiske eller tekniske forhold taler med stor vægt for en sådan løsning. Det har under forberedelsen af dette forslag været overvejet, om der findes mere enkle og hensigtsmæssige lovtekniske løsninger på inkorporeringen af de danske regler i Grønland. Det synes desværre ikke at være tilfældet. Særligt stiller Grundlovens 43 - Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; - sig i vejen for en løsning, hvor væsentlige dele af reglerne inkorporeres via bekendtgørelse. 2. Hovedpunkter i forslaget Det foreslås, at pensionsberettigede, som dels er fuldt skattepligtige her til landet efter indkomstskattelovens 1, stk. 1 og 2, og dels ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ophører skattepligten, skal pensionsudbyderen foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pensionskasser, der har hjemsted i Grønland, samt livs- og pensionsforsikringsselskaber med hjemsted i Grønland, vil ligeledes blive skattepligtige efter denne Inatsisartutlov Pensionsafkastskatten fastsættes af lighedshensyn til 15,3 procent, så beskatningen modsvarer beskatningen af pensionsordninger, som indestår på danske ordninger. Størstedelen af pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser er baseret på et forsikringsteknisk system med garanterede pensionsydelser. Sammenhængen mellem pensionstilsagnet og pensionsbidraget er baseret på nogle forudsætninger om rente, dødelighed, 3

4 invaliditetshyppighed og omkostninger. Sammenhængen fremgår af livsforsikringsselskabets og pensionskassens tekniske grundlag. Populært sagt kan selskabet m.v. beregne, hvad der kan udbetales i alderspension, når man forudsætter en fremtidig rente (grundlagsrenten), og når man tager højde for, at der løbende skal trækkes fra til omkostninger til forsikringens administration, til pension til dem, der bliver invalide, og endelig når man regulerer for, at nogle dør før den normale pensionsalder. Al forsikring går ud på at dele risici mellem deltagerne. Det gælder også for livs- og pensionsforsikring. Blandt deltagerne i et risikofællesskab foregår der derfor en omfordeling. Omfordelingen er åbenbar i forbindelse med invaliditet og dødsfald. De, der forbliver raske, betaler via deres præmier erstatning til dem, der mister arbejdsevnen. Ved dødsfald betaler fællesskabet erstatning til de efterladte for tab af forsørgelse. Også ved aldersdækning foregår der en omfordeling. Alderspensionen dækkes af bestandens opsparing, men de, der dør tidligere end gennemsnittet, betaler ved at give afkald på videre betaling til fordel for dem, der lever længere. Forsikringstageren betaler for selskabets overtagelse af risikoen for indtræden af risikobegivenheden ved et fradrag i præmien, en såkaldt risikopræmie. Omvendt er der også en sandsynlighed for, at risikoen aldrig aktualiseres, i hvilket tilfælde forsikringstagerens opsparing fordeles til de andre forsikringstagere. Forudsætningerne omkring rente, risiko og omkostninger er fastsat på forsigtigt grundlag for at have sikkerhed for, at selskabet mv. til sin tid har tilstrækkelige midler til at opfylde de afgivne pensionstilsagn. De forsigtige forudsætninger omkring rente, risiko og omkostninger m.fl., der er lagt til grund for beregningen af præmien eller pensionsydelsen, indebærer, at selskabet mv. opnår en gevinst på de indgåede pensionsaftaler. Denne gevinst giver anledning til, at selskabet mv. kan yde bonus. Der kan knyttes et bidrag til bonus til hvert bonuselement: - Rentebonus skyldes, at selskabet opnår en større forrentning end forudsat ved præmieberegningen. - Risikobonus skyldes forskellen mellem den dødelighed og den invaliditet, der er forudsat i det tekniske grundlag, og de faktiske forhold. - Omkostningsbonus hidrører fra et lavere omkostningsniveau end forudsat i det tekniske grundlag. Bonus opstår således ud fra overskuddet på rente- risiko- og omkostningselementerne. Selskabet mv. skal løbende tage stilling til, hvor stor en andel af det realiserede resultat, der skal tilfalde pensionskunderne i form af bonus. Hvis der ikke er aftalt andet, vil der for bonusberettigede forsikringer gælde, at egenkapitalens andel af det realiserede resultat følger af bekendtgørelse om 4

5 kontributionsprincippet, jf. senest bekendtgørelse nr af 14. december Bekendtgørelsen har hjemmel i lov om finansiel virksomhed og finder anvendelse på de regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal anmelde i forbindelse med udøvelse af livsforsikringsvirksomhed. Depotrenten fastsættes traditionelt i december måned forud for det følgende kalenderår, og depotrenten må derfor basere sig på en prognose over investeringsafkastet for det følgende år samt resten af indeværende år. Depotrenten er den rente, en livsforsikrings kontoreserve forrentes med, dvs. rente i henhold til aftalen plus rentebonus. Rentetilskrivningen baserer sig i de traditionelle ordninger på gennemsnitsrenteprincippet. Princippet indebærer, at alle medlemmer af ordningen i det enkelte år får tilskrevet rente efter samme rentesats, uanset hvilken grundlagsrente der blev anvendt ved indgåelse af pensionsaftalen. I pensionskasser mv. anvendes bonus sædvanligvis til proportional opskrivning af forsikringerne, dvs. køb af tillægsforsikring. Bonus kan dog også opsamles på en særlig konto»tilhørende«den enkelte forsikringstager, som kommer til udbetaling med renter, når forsikringen udgår af bestanden, enten ved forsikringsbegivenhedens indtræden eller ved forsikringens udløb (bonusopsamling), til at nedsætte de fremtidige pensionsbidragsindbetalinger eller udbetales kontant. Unit-linked ordninger Ønsker man som pensionsopsparer at have direkte indflydelse på investeringen af ens pensionsmidler, findes der et alternativ i form af pensionsprodukter omfattet af forsikringsklasse III - såkaldte unit-linked ordninger. I unit-linked ordninger følger pensionsopsparerens afkast de faktisk foretagne investeringer (markedsafkastet). Der kan dog tegnes forskellige former for garanti i tilknytning til unit-linked ordninger - eksempelvis en 0-pct. garanti - dog typisk alene mod eksplicit betaling og indskrænkning af porteføljevalget. I rene unit-linked ordninger, dvs. ordninger uden tilknyttet garanti, vil pensionsopspareren få tilskrevet det faktiske afkast, såvel positivt som negativt, hvert år. I de senere år er dog opstået ordninger, hvorefter afkastet udjævnes over tid. Unit-linked pensionsordninger giver kunden mulighed for at sammensætte en portefølje af forskellige værdipapirer. I unit-linked ordningerne betaler kunden et gebyr ved indskud og et gebyr, hvis kunden vil trække indskuddet ud igen. Hertil kommer et løbende årligt gebyr, samt kurtage ved omlægning af kundens portefølje. Er der tilknyttet ordningen en garanti, vil der ofte skulle betales særskilt herfor. 5

6 Det er hele forrentningen af den skattepligtiges depot, der undergives beskatning. Efter forslaget indføres en beskatning af afkastet af pensionskassers mv. egenkapital og af afkast, der tilfalder medlemmerne af pensionskassen under et som ufordelte midler. Desuden indføres en beskatning af de midler, som indkomstskattepligtige livsforsikringsselskabers har hensat ufordelt til de forsikrede. Der kan beregnes en negativ skat, hvis beskatningsgrundlaget bliver negativt. Den negative skat kan fradrages i pensionsafkastskat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. Der kan ikke ske modregning af negativ skat mellem 2 skattesubjekter. Negativ skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter 4 kan således udelukkende fradrages i skat opgjort efter 4 for efterfølgende indkomstår. Negativ skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter 5 kan ligeledes udelukkende fradrages i skat opgjort efter 5 for efterfølgende indkomstår. Negativ skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter 3 kan ligeledes udelukkende fradrages i skat opgjort efter 3 for efterfølgende indkomstår vedrørende den samme pensionsberettigede. Det foreslås at skattepligtige pensionskasser og livsforsikringsselskaber kan få en negativ skat udbetalt, hvis den ikke er fradraget i de førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat er beregnet. Reglen skal blandt andet tage højde for, at visse pensionskasser mv. kan være under afvikling. Det foreslås, at der gives lempelse for skat pålagt pensionsafkastet i udlandet, efter reglerne i 69 i landstingslov om indkomstskat (indkomstskatteloven). Ifølge indkomstskattelovens 69 kan skat, der er betalt til fremmed stat, til Danmark eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér ved direkte påligning eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter, der skal betales af denne indkomst i Grønland. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede grønlandske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Danmark eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Grønland beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten. Pensionskassen m.v. skal indeholde og indbetale den skat, der påhviler de enkelte pensionsberettigede til de pågældende pensionsordninger, til skatteforvaltningen. Pensionskassen mv. skal indsende en endelig opgørelse den 31. maj i året efter indkomstårets udløb over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten for indkomståret for de enkelte pensionsordninger. Det foreslås at lægge en rente på den beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til betaling sker, dvs. senest den 31. maj.. Renten beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikkefinansielle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. 6

7 Det foreslås, at skatteforvaltningen tillægges kompetence til at kontrollere opgørelserne og skatteberegningerne fra pensionsinstitutterne og efter omstændighederne foretage ændringer heri. Endeligt foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar Pensionsafkastskatten for 2018 vil herefter skulle indbetales senest den 31. maj Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med landstingslov om forvaltning af skatter. Landstingslov om forvaltning af skatter indeholder bl.a. regler af betydning for skatteforvaltningens sags- og klagebehandling i forbindelse med forslaget, om kontrol, om renter ved for sen betaling, om eftergivelse med mere. På linje med andre skatte- og afgiftslove vil forvaltningen af denne Inatsisartutlov således være undergivet reglerne i landstingslov om forvaltning af skatter i det omfang, der ikke i Inatsisartutloven er fastsat særlige bestemmelser af betydning for forvaltningen. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Vurderet på baggrund af de senere års afkast i pensionskassen SISA skønnes provenuet umiddelbart at udgøre gennemsnitligt 20 mio. kr. årligt. Beløbet vil være stigende i takt med stigende opsparinger. Der vil til en vis grad være tale om en fremrykning af beskatningen. Det samlede nettoprovenu vil dog være positivt. De danske erfaringer med den tilsvarende danske ordning har vist, at det er umuligt at forudse udviklingerne på de finansielle markeder 18 måneder frem med en blot rimelig sikkerhed. Ved udarbejdelse af finanslovsbidrag vil der blive søgt anlagt et konservativt skøn. Uagtet dette, vil der kunne forekomme betydelige afvigelser i både positiv og negativ retning. Forudsat der kan indgås en aftale med de danske skattemyndigheder om, at de vil videreformidle modtagne indberetninger til Selvstyret vurderes de løbende udgifter til administration af loven at blive begrænsede. I modsat fald må der påregnes udgifter til udvikling af IT m.v. Som følge af loven vil skatteforvaltningen skulle afsætte ressourcer til udførelse af kontrol og til vejledning. På det foreliggende grundlag skønnes merudgiften for skatteforvaltningen ikke at overstige kr. om året. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vurderes at have begrænsede administrative konsekvenser for pensionskassen SISA, ligesom pensionskassens økonomiske forhold vil blive berørt i et mindre omfang. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Forslaget har ingen konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed. 6. Konsekvenser for borgerne 7

8 Pensionsafkastskatten opkræves med udgangspunkt i det indkomstår, hvor fortjenesten opstår. Som følge af skatten vil det beløb, som udbetales til opsparerne, i forbindelse med deres pensionering m.v., blive mindre. Pensionsafkastskatten kan i den sammenhæng sidestilles med andre løbende beskatninger af kapitalafkast, f.eks. beskatningen af renter og udbytter, idet skattesatsen for pensionsafkast er markant lavere end skattesatsen for renter og udbytter, der er lig med den kommunale udskrivningsprocent. 7. Andre væsentlige konsekvenser Forslaget har ikke andre væsentlige konsekvenser 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Forslaget har været til høring i perioden xx. maj 2017 til xx. juni 2017 hos: SISA, PFA Soraarneq, Grønlands Erhverv (GE), NUSUKA, KNAPK, SIK, IMAK, ASG, PPK, AK, NPK, KANUKOKA, Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia, Qaasuitsup Kommunia, Grønlandsbanken, Bank Nordik, Deloitte, Grønlands Revisionskontor, BK Revision, EY Grønland, Nunatsinni Advokatit, Formandens Departement, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Nedenfor er hovedpunkterne i høringsparternes bemærkninger gengivet med almindelig skrift, mens Naalakkersuisut kommentarer en anført med kursiv Høringen har givet anledning til følgende: 8

9 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til stk. 1 Efter den foreslåede bestemmelse er det kun pensionsberettigede som er fuldt skattepligtige her til landet efter indkomstskattelovens 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, og ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige efter indkomstskattelovens 2 vil dermed ikke være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det er alene pensionsordninger oprettet i pensionskasser, der har hjemsted i Grønland og er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, eller livs- eller pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Grønland og har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, der omfattes af skattepligten. Hvis indehaveren af en pensionsordning dør, vil der i pensionsordningen være en bestemmelse om, hvem der er pensionsberettiget til udbetalinger fra ordningen. Hvis den eller de berettigede er fuldt skattepligtige her til landet efter indkomstskattelovens 1, og ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, foreslås det, at den eller de berettigede samtidig bliver skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Herudover vil de, der efter den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen, og som er fuldt skattepligtige her til landet efter indkomstskattelovens 1 og ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, også være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Til stk. 2 Pensionskasser, der har hjemsted i Grønland, samt livs- og pensionsforsikringsselskaber med hjemsted i Grønland, vil ligeledes blive skattepligtige efter denne Inatsisartutlov. Der henvises herved nærmere til bestemmelserne i 4 og 5. Pensionskasser samt livs- og pensionsforsikringsselskaber vil uanset dette forslag fortsat være skattepligtige efter indkomstskattelovens 1 og 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter indkomstskattelovens regler anses skat efter denne lov som en fradragsberettiget driftsudgift. Baggrunden for, at det findes hensigtsmæssigt at beskatte det afkast, der kan henføres til egenkapitalen i pensionskasser er, at den potentielle forvridning af valg af struktur i 9

10 pensionsbranchen, der kan opstå, hvis afkastet, der vedrører egenkapitalen i pensionskasser mv., beskattes meget lempeligere end i livsforsikringsselskaber, herved mindskes. Til 2 Det foreslås, at skatten fastsættes til 15,3 procent, således beskatningen modsvarer beskatningen af pensionsordninger som indestår på danske ordninger. Til stk. 2 Det foreslås i bestemmelsen, at indkomståret fremover for alle pensionsordninger er kalenderåret, og at beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. Til stk. 3 Indkomståret opgøres i forhold til den periode inden for det pågældende indkomstår, hvor skattepligten har bestået. I tilfælde, hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31. marts 2020, opgøres beskatningsgrundlaget i indkomståret i 2020 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der kan henføres til perioden 31. marts december Ved ophør af skattepligten i løbet af kalenderåret omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste indkomstår det formueafkast, der kan henføres til perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens ophør. Til 3 Til stk definerer beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Formålet med bestemmelsen er, at hele forrentningen af den skattepligtiges depot undergives beskatning. I normalsituationen vil forrentningen stamme fra den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, der tilkommer forsikringsbestanden. Til stk. 1 Efter stk. 1 opgøres det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af 1, stk. 1, nr. 1, som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang (ultimodepotet) korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse (primodepotet) korrigeret efter stk. 4. Til stk. 2 Forsikringens depot svarer som udgangspunkt til den retrospektive hensættelse, og opgøres som indbetalte forsikringspræmier med fradrag af omkostnings- og risikopræmie, herunder negativ bonus vedrørende disse elementer, og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til aftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus samt forhøjet med en eventuel hensættelsesforøgelse og nedsat med en eventuel hensættelsesnedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og nedsat 10

11 med eventuelle forsikringsudbetalinger, jf. stk. 2. Forsikringens depot er dermed ikke fuldstændig identisk med den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, som defineres i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Bonus stammer som nævnt fra overskuddet på rente- risiko- og omkostningselementerne. Ved omkostnings- og risikopræmie forstås de aftalte risiko- og omkostningspræmier, der skal være fastsat betryggende i overensstemmelse med Lov om Finansiel virksomhed. Depotet er grundlag for udbetaling fra forsikringen og danner udgangspunkt for beregning af genkøbsværdien, hvis der er adgang hertil. Depotet er i den forstand udtryk for forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets retskrav mod selskabet, idet retskravet dog i sidste ende følger af det aftalegrundlag, der gælder for pensionsordningen vedrørende udbetaling af bestemte ydelser ved en begivenheds indtræden, f.eks, opnået pensionsalder, pådragen invaliditetsgrad, genkøb m.v. Forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. For disse forsikringer kan der således ses bort fra hensættelsesforøgelse ved depotopgørelsen efter stk. 2, jf. nærmere bemærkningerne til stk. 6. Til stk. 3 og 4 Efter stk. 3 og 4 skal forsikringens primo- og ultimodepot korrigeres. Forsikringens primodepot skal tillægges indbetalinger i årets løb. Korrektionen af forsikringens ultimodepot sker ifølge stk. 3 ved, at ultimodepotet: 1) tillægges udbetalinger i årets løb, 2) tillægges skattebeløb indeholdt efter 21, stk. 2, 3) tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ risikobonus, 4) tillægges betaling af omkostningspræmie, herunder eventuel negativ omkostningsbonus og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne, 5) kan nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus), 6) tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus). 7) Tillægges tilvækst og nedsættes med fald i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. 11

12 8) Tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter 16, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede, 9) tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling, 10) nedsættes med hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden og 11) nedsættes med betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus. Stk. 3, nr. 1, medfører, at beskatningsgrundlaget ikke nedbringes ved udbetaling af beløb fra depotet til den skattepligtige. Det beløb, der skal tillægges, er bruttoudbetalingen, dvs. beløbet før indeholdt indkomstskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven. Bestemmelsen omfatter ikke udbetaling ved genkøb, der er omfattet af stk. 3, nr. 9. Stk. 3, nr. 2, medfører, at depotets nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Efter forslagets 16 foretages opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger umiddelbart forud for tilskrivning af afkast til depot eller særlige bonushensættelser. Tilskrivningen til depotet mv. vil derfor være en nettotilskrivning. For at få det rette beskatningsgrundlag må depotets mv. nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Dette gøres ved at tillægge depotets værdi ved indkomstårets udgang skattebeløb indeholdt efter den foreslåede bestemmelse i forslagets 16, stk. 2. Der vil således være blevet indeholdt skat inden tilskrivning til kundernes depoter, dvs. kunden får en efter skat tilskrivning. Efter stk. 3, nr. 3 og 4, skal et fald i depotværdien som følge af betaling af omkostnings- og risikopræmie udlignes, så afholdelsen af disse omkostninger ikke nedbringer beskatningsgrundlaget. Stk. 3, nr. 4, omfatter også såkaldt negativ bonus, der f.eks. kan opstå på fripolicer uden omkostningsbidrag. Negativ bonus nedbringer således ikke beskatningsgrundlaget. Den negative omkostnings- og risikobonus, der har nedbragt depotværdien, og som derfor skal tillægges efter nr. 3 og 4, er differencen mellem den aftalte præmie (1. orden) og det beløb, der trækkes på depotet (2. orden). Efter stk. 3, nr. 5, kan ultimodepotet nedsættes med positiv bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus). Dvs. at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. En sådan dokumentation kan f.eks. ske efter samme opdeling/beregning som i den ansvarshavende aktuars beretning. Det vil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på risikoelementerne (risikobonus), svarende til 1. ordens risikopræmier fratrukket de faktiske risikoudgifter. For hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter endvidere højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på 12

13 omkostningselementerne (omkostningsbonus), svarende til 1. ordens omkostningspræmier fratrukket de faktiske omkostninger. Hvis det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan henføres til tidligere års ikke tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes hermed. Efter stk. 3, nr. 6, skal bonus, der ikke tilskrives den pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet således, at den indgår i forsikringens genkøbsværdi, indgå i opgørelsen af beskatningsgrundlaget, og skal tillægges ultimodepotværdien, medmindre det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Dette gælder uanset, hvordan bonus anvendes. Bonus, der indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi, beskattes således, uanset hvordan bonus anvendes, eksempelvis køb af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling mv. Efter stk. 3, nr. 7, skal der korrigeres for ændringen i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen dvs., at tilvækst skal tillægges ultimodepotværdien og fald skal fratrækkes ultimodepotværdien. Herved indgår ændringen i de tilknyttede særlige bonushensættelser i beskatningsgrundlaget. Instituttet kan i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov vælge at bortse fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Valget forudsætter, at instituttet kan dokumentere sammensætningen af de særlige bonushensættelser fordelt på rente-, risiko- og omkostningsbonus. I institutter, der har valgt at bortse fra ændringer, der kan henføres til risiko- og omkostningsbonus, vil kunderne således i tilvækstsituationen kun blive beskattet af den del af tilvæksten, der skyldes rentebonus. Ved fald i særlige bonushensættelser vil kunderne kun få fradrag for den del af faldet, der kan henføres til rentebonus, dvs. at der kun gives fradrag i de situationer, hvor instituttet har brugt særlige bonushensættelser, der er opbygget af rentebonus, til at dække tab, mens kunderne ikke vil kunne få fradrag for et beløb svarende til den del, der kan henføres til årets og tidligere års overførte omkostnings- og risikobonus. Vælger pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser har fra den 1. januar 2002 kunnet vælge at opbygge særlige bonushensættelser af det realiserede resultat. Forud herfor kunne bonusmidlerne alene tilskrives depotet eller tilføres kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser kan medregnes til basiskapitalen og gør det lettere for livsforsikringsselskaberne/pensionskasserne at opfylde solvenskravene. Særlige bonushensættelser er behæftet med en større risiko end de øvrige forsikringsmæssige hensættelser, idet de står som sikkerhed på linje med egenkapitalen og kan medgå til at dække alle former for tab på hele virksomheden. Særlige bonushensættelser vil være opbygget af det realiserede resultat, jf. 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed. Et selskab, som vælger at opbygge særlige bonushensættelser, skal enten knytte midlerne til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en måde, så den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Vilkårene for særlige bonushensættelser fastsætter herudover, at den til den enkelte forsikring tilknyttede andel af de særlige 13

14 bonushensættelser senest samtidig med udbetaling af ydelser skal overføres til forsikringen. Individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår i genkøbsværdien, jf. 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed, og medregnes derfor til beskatningsgrundlaget. Særlige bonushensættelser kan også opbygges ved gaver fra egenkapitalen. For disse ufordelte kollektive særlige bonushensættelser er det muligt for selskabet selv at fastsætte nærmere regler for fordelingen af disse midler til forsikringstagerne, herunder at de tildeles til forsikringstagerne fremadrettet og ikke straks. De øvrige betingelser i 134 og 138 skal være opfyldt. De ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er opbygget ved gaver fra egenkapitalen, kan dermed være ufordelte, i den forstand at fordelingsmekanismen af de kollektive midler til forsikringstageren først vil foregå løbende fremadrettet over en nærmere fastsat årrække. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget efter 3. Det er først efterhånden som de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle særlige bonushensættelser, at de skal medgå ved beregningen af genkøbsværdien og dermed indgår i beskatningsgrundlaget. Beregningsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til forsikringstagerne enten straks eller løbende fremadrettet over en nærmere fastsat årrække skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. 20 i lov om finansiel virksomhed. Efter forslaget skal den skattepligtige således til beskatningsgrundlaget medregne tilvækst på den til sin forsikring knyttede andel af særlige bonushensættelser, ligesom en reduktion heraf nedsætter beskatningsgrundlaget tilsvarende. Stk. 3, nr. 8, vedrører bl.a. de såkaldte»pensionisttillæg«. Pensionisttillæg udbetales typisk med det samme direkte fra årets investeringsoverskud. Midlerne tilskrives derfor ikke nødvendigvis depotet. Efter nr. 8 indgår disse pensionisttillæg i beskatningsgrundlaget. Genkøbes forsikringen eller falder den bort uden udbetaling, falder depotværdien til nul. Efter stk. 3, nr. 9, skal denne nedsættelse af depotet neutraliseres ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, så der fortsat sker en beskatning af evt. afkast på depotet i den del af indkomståret, hvor forsikringen består. Efter stk. 3, nr. 10, skal der korrigeres for en stigning i depotværdien svarende til risikosummen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden (reservespring). Herved forhindres det bl.a., at der for livrenter sker beskatning af dødelighedsarven, der stammer fra allerede beskattede midler. En aktualisering af en rente- eller ydelsesgaranti anses ikke for indtræden af forsikringsbegivenheden. Efter bestemmelsen skal der endvidere korrigeres for et fald i depotværdien som følge af nedsættelse af hensættelserne f.eks. ved bortfald af alderspension ved dødsfald. 14

15 Der skal dog ikke korrigeres for en stigning i depotværdien, hvis en forsikring, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, vælges omfattet af stk. 6, jf. bemærkningerne hertil. Til en række pensionsopsparingsordninger, herunder først og fremmest af Unit-linked typen, kan der mod betaling af en præmie opnås en garanti vedrørende afkastet på ordningen. Sådanne garantier har oftest den virkning, at de reducerer den risiko for tab, der er forbundet med at investere i de aktiver, hvis afkast tilskrives ordningen. Hvis opspareren i stedet for at betale for en garanti reducerer sin tabsrisikoen ved at investere i mindre risikofyldte aktiver, vil det forventede afkast typisk også blive lavere, og dermed også det forventede skattegrundlag. Der bør ikke skattemæssigt være forskel på disse 2 måder at reducere tabsrisikoen på. Det foreslås derfor, at betalte præmier for sådanne garantier fradrages ultimodepotet, jf. 3, stk. 3, nr. 11, og dermed nedsætter beskatningsgrundlaget. 3 medfører, at de pensionsberettigede i livsforsikringsselskaber og pensionskasser efter korrektioner beskattes af tilvækst på depotet, der kan henføres til tilskrivning af rente i henhold til aftalen og rente-, risiko- og omkostningsbonus. I de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne, bliver de pensionsberettigede dog kun beskattet af den aftalte rente og rentebonus. I traditionelle livsforsikrings-/pensionskasseprodukter udredes rente i henhold til aftalen forlods af livsforsikringsselskabets formueafkast. Rentebonus tilføres forsikringsbestanden/pensionskassemedlemmerne i år med et højt investeringsafkast - enten direkte til livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne eller til selskabets ufordelte hensættelser. I den forstand er den rente i henhold til aftalen og rentebonus udtryk for forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets andel af livsforsikringsselskabets/pensionskassens samlede formueafkast og dermed formueafkastet af den pågældendes pensionsopsparing. Unit-linked ordninger er sædvanligvis tegnet uden garanti af nogen art og forrentningen afhænger af afkastet af de bagvedliggende puljeaktiver. Normalt tilskrives hele årets afkast - positivt eller negativt - til depotet. Andet kan dog aftales; eksempelvis en tidsmæssig udjævning af afkastet. En til ordningen knyttet garanti vil typisk have karakter af en udbetalingsgaranti, hvilket vil sige, at garantierne afregnes på pensionstidspunktet. Er der til en unit-linked ordning tilknyttet en garanti, beskattes tilvæksten på depotet, der kan henføres til garantiens aktualisering. Garantiens aktualisering anses som tilskrivning af rente i henhold til aftalen, der forhøjer ultimodepotet. Opgørelsen af beskatningsgrundlaget i 3 kan illustreres med følgende (forenklede) eksempel: 15

16 Ultimodepot (retrospektiv hensættelse), jf. stk. 2 Depot primo Præmieindbetaling Omkostninger -250 Risikopræmie -80 Rente i henhold til aftalen efter skat 300 Bonus (rente-, risiko- og omkostningsbonus) efter skat 130 Pensionsudbetaling -100 Reservespring 800 Depot ultimo Korrektion af ultimodepot, jf. stk. 3 Depot ultimo Pensionsudbetaling 100 Korrektion for risiko- og omkostningsbonus -30 pensionsafkastskat (indeholdt før tilskrivning til depot, jf. 21, stk. 2) 71 Omkostninger 250 Risikopræmie 80 Reservespring -800 Ultimodepot korrigeret, jf. stk Beskatningsgrundlag, jf. stk Ultimodepot korrigeret, jf. stk Depot primo plus præmieindbetaling ( ) Beskatningsgrundlag 471 Pensionsafkastskat (15,3 pct.) indeholdt før tilskrivning til depot, jf. 16, stk Til stk. 5 Beskatningen efter forslagets 3, stk. 1, hviler på en forudsætning om, at pensionsdepotet løbende tilskrives en andel af den del af livsforsikringsselskabets eller pensionskassens investeringsafkast, der er hensat til de pensionsberettigede. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er i henhold til kontributionsprincippet forpligtet til en sådan løbende afkasttilskrivning, jf. 16

17 bestemmelserne i Finanstilsynets om kontributionsprincippet, hvis det ikke er aftalt, at der sker en anden tilskrivning. Det foreslås i 3, stk. 5, at der til beskatningsgrundlaget skal medregnes et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen, hvis den skattepligtige i forbindelse med genkøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid. De ufordelte bonusreserver er ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus, til at dække evt. tab og ikke er udloddet til forsikringstagerne. De ufordelte bonusreserver er alle ufordelte midler, herunder kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Bestemmelsen i lovforslagets 3, stk. 2, nr. 7, kan opfattes som en særregel, der opfanger særlige forhold, i forhold til den mere generelle regel i lovforslagets 4, stk. 5. En forudsætning for, at beskatning kan indtræde er, at hensættelsen modsvarer en egentlig forpligtelse over for de pensionsberettigede, dvs. at de pensionsberettigede har et retskrav på hensættelsen for det tilfælde, at forsikringen genkøbes. Til stk. 6 Det foreslås i stk. 6, at forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. I de tilfælde, hvor en pensionskunde med en forsikring med ret til præmiefritagelse og invalidepension i tilfælde af, at erhvervsevnen nedsættes, mister erhvervsevnen, har kunden en ret til at få løbende udbetaling og en ret til at opretholde øvrige dækninger uden at skulle betale præmien. Pensionsinstituttet hensætter et beløb til dækning af denne rettighed. Dette beløb vil ændre sig i takt med ændringer i vurderingen af helbredstilstanden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt at lade indgå i kundens pensionsoversigt. Bestemmelsen medfører, at der i disse situationer kan bortses fra hensættelsesforøgelsen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden. Som følge heraf skal der heller ikke korrigeres efter stk. 3, nr. 10. Det bemærkes, at hvis forsikringen indeholder andre dækninger, herunder pensionsopsparing, vil denne typisk fortsætte uændret eventuelt med præmiefritagelse. Værditilvæksten på pensionsopsparingen vil derfor fortsat blive beskattet. Til stk. 7 og 8 Det foreslås, at forsikrede med forsikringer, hvortil der er knyttet tekniske hensættelser, der hverken er en del af de ufordelte midler eller en del af de forsikredes depoter, ikke beskattes af en forholdsmæssig andel af det investeringafkast, som de aktiver, der dækker sådanne tekniske hensættelser, måtte generere. Afkast, der tilskrives sådanne tekniske hensættelser skal i stedet beskattes på institutniveau. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forslagets 5, stk

18 Herudover foreslås det, at der i bestemmelsen om opgørelse af det skattepligtige afkast for pensionsberettigede med ordninger i pensionsinstitutter indføres en skematisk opdeling af de ufordelte bonusreserver i opsparet overskud på rente-, risiko- eller omkostningsresultat for de pensionsinstitutter, der ved overgang til den nye pensionsafkastbeskatningslov ikke kan redegøre for fordelingen. Herved får kunder i pensionsinstitutter, der ikke kan opdele de ufordelte bonusreserver i overskud fra rente-, risiko- eller omkostningselementerne alligevel mulighed for at få tilskrevet en forholdsmæssig andel af de ufordelte bonusreserver uden beskatning. Det bemærkes, at kunderne i de pensionsinstitutter, som ikke kan redegøre for opdelingen af de ufordelte bonusreserver, og som vælger ikke at anvende den skematiske opdeling af de ufordelte bonusreserver, bliver beskattet af hele tilskrivningen af ufordelte bonusreserver som rentebonus. Til 4 Efter forslaget foreslås indført en beskatning af afkastet af pensionskassers mv. egenkapital og af afkast der tilfalder medlemmerne af pensionskassen under et som ufordelte midler. Forslaget omfatter: 1) her i landet hjemmehørende tværgående pensionskasser og eventuelle firmapensionskasser, 2) administrationsboer ved administrator omfattet af i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af 307 i lov om finansiel virksomhed. Efter forslaget er pensionskasserne mv. generelt skattepligtige af alle formuegevinster og aktieudbytter, jf. forslagets 4, stk. 1. Samtidig foreslås det, at den del af pensionskassens investeringsafkast, der tilfalder pensionskassens medlemmer individuelt, fremover beskattes hos medlemmerne, jf. forslagets 1, stk. 1, og 3. For at undgå dobbeltbeskatning af den del af afkastet, der tilfalder medlemmerne individuelt, foreslås det i stk. 2 at give pensionskasserne mv. fradrag for individuelle hensættelser til pensionsopsparerne. Der gives således efter bestemmelsen fradrag for alle beløb, der hensættes individuelt som rente mv. Fradrag gives også for beløb, der hensættes individuelt til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger, dvs. beløb, der hensættes individuelt til forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år, I modsat 18

19 fald ville rentetilskrivning mv. til disse ordninger - i strid med hensigten - indirekte blive pensionsafkastbeskattet gennem 4. Der gives fradrag efter stk. 2, nr. 1, for alle beløb, der hensættes individuelt som rente mv., uanset om de er udredt af årets formueafkast eller af tidligere år afkast opsamlet i f.eks. det kollektive bonuspotentiale. Den del af indkomstårets formueafkast, der hensættes kollektivt til pensionsopsparerne beskattes samme indkomstår efter 4. Når den i et senere indkomstår udtages herfra og overføres individuelt til pensionsopsparerne som rente mv., opnås fradrag efter 4, stk. 2, nr. 1 og 2 for det overførte beløb. Samme indkomstår finder individuel beskatning efter 3 sted. Samlet søges på denne måde sikret, at der ikke finder dobbeltbeskatning sted. Direkte udbetalinger fra pensionskassernes investeringsafkast til de pensionsberettigede sidestilles med beløb, der hensættes til dækning af individualiserede forpligtelser over for de pensionsberettigede, hvilket modsvares af beskatning af den pensionsberettigede efter 3. Forslagets 4 har det sigte, at den samlede pensionsafkastskat, som svares af en pensionskasse og af dens medlemmer under et vil være nogenlunde uafhængigt af hvor stor eller lille en del af investeringsafkastet, der vælges hensat kollektivt til medlemmerne, og dermed efter de foreslåede regler først vil blive beskattet hos medlemmerne, når det tildeles individuelt. For indkomstskattepligtige livsforsikringsselskaber anses efter gældende regler afkast af egenkapitalen for at blive beskattet ved at indgå i den indkomstskattepligtige indkomst. Positiv indkomstskattepligtig indkomst fradrages i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for at undgå, at dette afkast både selskabs- og pensionsafkastbeskattes. Disse selskabers pensionsafkastskat er således en skat, der hviler på de forsikrede. For disse selskaber søges pensionsafkastskatten fastholdt på nogenlunde uændret niveau ved at foreslå en særlig pensionsafkastbeskatning af de midler, der hensættes ufordelt til de forsikrede, jf. forslagets 5 og bemærkningerne hertil. Som konsekvens af denne beskatning vil pensionskassernes mv. såvel som de indkomstskattepligtige livsforsikringsselskabers balancer, sidstnævntes egenkapital dog undtaget, under de foreslåede regler være opbygget af formueafkast, der er blevet pensionsafkastbeskattet. Ved overførsel af ufordelte, pensionsafkastbeskattede midler til de individuelle pensionsopsparere afløftes den tidligere gennemførte beskatning efter 4 og 5, mens individuel beskatning efter 3 træder i stedet. 19

20 Den foreslåede 4, stk. 2, sikrer gennem fradrag for investeringsafkast, der tildeles individuelt og dermed underkastes beskatning efter forslagets 3, at pensionskassens investeringsafkast ikke bliver beskattet 2 gange. Det foreslås, at der ikke kan foretages fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån, hvis der er tale om gæld i danske kroner og gælden opfylder mindsterentekravet, jf. 10. Tab på gæld kan endvidere som hovedregel ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den forudsætning at der er tale om gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages fradrag for tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Pensionskasserne mv. har fradragsret for renteudgifter, der er påløbet i indkomståret samt for omkostninger til formueforvaltning, jf. 8. Til 5 Efter forslaget foreslås der indført en beskatning af de midler, som selskabskattepligtige livsforsikringsselskabers har hensat ufordelt til de forsikrede. De ufordelte midler består, jf. stk. 2, af hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering. Den del af årets formueafkast, der ikke indgår i afkastet til egenkapitalen, hensættes individuelt til de forsikrede eller opsamles i de ufordelte midler, først og fremmest i det kollektive bonuspotentiale. Et positivt formueafkast i indkomståret, som ikke umiddelbart fordeles til egenkapitalen eller individuelt til de forsikrede, vil derfor alt andet lige resultere i en forøgelse af de ufordelte midler. Et negativt formueafkast i indkomståret vil omvendt typisk medføre, at der skal overføres beløb fra de ufordelte midler til de forsikrede for at disse opnår en forrentning i henhold til aftalerne, og dermed alt andet lige medføre et fald i de ufordelte midler. Som skattegrundlag foreslås på denne baggrund indkomstårets ændring i de samlede ufordelte midler, jf. stk. 4. Skattegrundlaget er således fastlagt som indkomstårets ændring i visse regnskabsmæssige værdier. Den regnskabsmæssige værdi af de ufordelte midler ultimo indkomståret vil derfor være ændret med den del af skatten efter 5, som de forsikrede skal bære i fællesskab. Til brug for indkomstopgørelsen efter stk. 4 er det derfor nødvendigt at korrigere herfor, så der fremkommer en regnskabsmæssig ultimoværdi før skat. 20