Beskæftigelsesplan 2018 for Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2018 for Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro Arbejdsmarkedsafdelingen Holstebro er kraftcenter for beskæftigelsesindsatsen - vi arbejder for et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked 1

2 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indledning De væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Indsatsen for de unge - flere unge skal have en uddannelse - eller i job Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes

3 1. Indledning. Disruption - Behov for kompetenceløft for borgere med risiko for ledighed. Forandringerne på arbejdsmarkedet sker i dag på en måde der ikke er set tidligere, og i et omfang, som berører stort set alle brancher og job fra ufaglærte til højtuddannede. Forandringerne sker ofte under betegnelsen disruption, som kan defineres som En virksomhed der gennem innovation af nye produkter og services undergraver eller nedbryder en eksisterende branches typiske forretningsmodeller (Professor Clayton M. Christensen, Harvard). OECD skønner, at det for en tredjedel af alle jobs i Danmark er mere end halvdelen af arbejdsopgaverne, der kan automatiseres. Omfanget og hastigheden af den fremadrettede automatisering af arbejdsopgaver er dog svær at spå om og vil blandt andet afhænge af fremtidige teknologiske fremskridt. Den fremadrettede automatisering kan komme til at ramme anderledes på tværs af jobfunktioner og uddannelsesniveauer end hidtil (Disruptionrådet 2017) Der tegner sig derfor et billede af et betydeligt løbende opkvalificeringsbehov for arbejdsstyrken generelt. I Arbejdsmarkedsafdelingen vil fokus af kapacitetsmæssige årsager imidlertid primært være på de borgere, som har en særlig risiko for ledighed. Derudover er det vigtigt at medarbejdere og virksomheder i Holstebro kommune bl.a. benytter mulighederne i den trepartsaftale om en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse, der er indgået i oktober Alternativt vil der være risiko for, at ledigheden vil udgøre et problem for borgere uden de nødvendige kvalifikationer ofte kortuddannede - mens der på andre områder vil være et uudnyttet beskæftigelsespotentiale, fordi der ikke er arbejdskraft til rådighed med de efterspurgte kvalifikationer. Samspillet med virksomhederne er i fokus. Udviklingen af arbejdsmarkedet i Holstebro Kommune forudsætter derfor en virksomhedskontakt, der møder virksomhederne på arbejdskraftbehovet. Det skal gøres kvalificeret, så virksomhederne oplever, at Holstebro Kommune kan levere kreative løsninger. Satsningen på uddannelse af arbejdsstyrken er en forudsætning for, at der også på sigt kan være tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Endnu vigtigere er dog den løbende dialog med virksomhederne omkring, hvilken rolle de kan have i sikringen af den kvalificerede arbejdskraft. Opkvalificering, brancheskift og inspiration til unge er vigtige elementer i samarbejdet med virksomhederne, når der skal træffes valg om fremtidig beskæftigelse Satsning på tidlig indsats for sygemeldte og funktionelle lidelser. Virksomhedernes interesse i nedbringelse af sygefravær er en strategisk samarbejdsflade for Holstebro Kommunes investeringsstrategi. Ved at sikre bemandingen på det store flow af sager, der er i sygedagpengeafdelingen, skal en tidlig indsats komme sygemeldte og deres arbejdspladser til gode. I 2018 vil der være et særligt fokus på de handicapkompenserende ordninger, samt de sociale kapitler i overenskomsterne. Et andet særligt fokuspunkt for indsatsen i 2018 er sygemeldte med funktionelle lidelser. Sygemeldte med funktionelle lidelser kræver løsninger, der tager højde for en række udfordringer, der har indflydelse på hvordan den enkelte håndterer lidelsens påvirkning på dagligdagen. 3

4 Viden om funktionelle lidelser og differentierede indsatser er en klar forudsætning for at kunne inddrage borgere med funktionelle lidelser i tilbagevenden til arbejdet. På tværs af forvaltninger og institutioner skal unge gøres parate til uddannelse eller beskæftigelse. Unges muligheder for at komme godt på vej på arbejdsmarkedet går ofte gennem et uddannelsesforløb. Men nogle unge har brug for et job i en periode, inden de kan træffe et valg om uddannelse. Uanset plan skal de unge mødes af nogle professionelle, der formår at sætte det rigtige i gang i tide. Risikoen for langvarig offentlig forsørgelse er for stor, hvis de unge modtager uddannelseshjælp som 18- årige. Den forbyggende indsats inden det 18-år er derfor et fælles ansvar for de professionelle, der omgiver den unge blev den politiske Aftale om bedre veje til uddannelse og job for unge indgået. Aftalen betyder at kommunerne får det fulde ansvar for at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Et væsentlig element i aftalen er at der etableres en ny forberedende uddannelse Forberedende Grunduddannelse (FGU) til unge under 25 år der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Intentionerne i aftalen harmonerer godt med byrådets beslutning om at arbejde med temaet Fælles unge fælles muligheder, hvor visionen er, at unge i Holstebro Kommune skal understøttes i at kunne mestre eget liv og opnå selvforsørgelse ved uddannelse og job. Langvarigt forsørgede skal mødes med virksomhedsrettede tilbud mhp. jobs og småjobs. Holstebro Kommunes deltagelse i satspuljeprojektet Særlig tilrettelagt virksomhedsindsats og Flere skal med betyder en ændret tilgang til de borgere, der har været allerlængst på offentlig forsørgelse. Ændringen har betydning for borgerne i den forstand, at de mødes med virksomhedsrettede tilbud, der skal munde ud i ordinære timer i et omfang tilpasset den enkelte. For nogle vil det betyde en mulighed for at være helt selvforsørgende. Ændringen afspejler sig også i medarbejdernes tilgang, hvor der er større fokus på, at borgerne selv er væsentlige aktører for den forandring, der skal ske. Pejlemærkerne for ressourceforløb skal implementeres i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget har i 2017 udarbejdet pejlemærker for ressourceforløb, herunder 5 strategiske pejlemærker og konkrete resultatmål. Arbejdet med at omsætte pejlemærkerne for ressourceforløb til konkrete resultater for borgerne og bidrage til forebyggelsen af behovet for ressourceforløb skal have en høj prioritet i Beskæftigelsespolitikken skabes i samspil med mange interessenter. Den fortsatte udvikling af indsatsen i samarbejde med interessenterne er afgørende for at sikre Holstebro Kommune som en attraktiv kommune at være i for både borgere og virksomheder. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne omkring rette opkvalificering på rette tid og sted ligger i forlængelse af det paradigmeskifte, der blandt andet giver sig udslag i et langt mere virksomhedsopsøgende sprogcenter. Virksomhederne er også omdrejningspunktet for samarbejdet i Business Region Midt- Vest. 4

5 Praktisk har Holstebro Kommune sammen med nabokommunerne i regi af Vestalliancen formået, at handle på tværs af kommunegrænser for at sikre arbejdskraft til virksomhederne. Mulighederne for at der arbejdes langsigtet med den regionale udvikling af arbejdskraftsoplandet er derfor tilstede. Arbejdsmarkedsafdelingen har en særlig opgave i at skabe en velfungerende beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsafdelingen har udover af stimulere og facilitere et godt samarbejde med interessenterne en særlig opgave i at skabe en velfungerende beskæftigelsespolitik, bl.a. fordi matchet mellem borger og virksomheder typisk sker i arbejdsmarkedsafdelingens regi. De væsentligste fokusområder i tilgangen til opgaven fremgår af Beskæftigelsesplan På det konkrete niveau skal her også peges på, at kvaliteten i jobsamtalerne med borgerne, en stærkere profilafdækning af borgerne og et bedre match mellem borger og virksomhed vil være genstande for en særlig opmærksomhed i Mest vigtigt er dog den lokale beskæftigelsespolitik, og hvordan den skaber resultater for borgerne og virksomheder i kommunen. Nye økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen. Det har - ud over betydning for borgeres, virksomheders og (lokal-) samfunds trivsel også stor betydning for kommunens økonomi. I 2016 tog kommunerne hul på et nyt refusionssystemet for ydelserne. Meget tyder på, at også de økonomiske rammer for aktivering og drift af den aktive beskæftigelsesindsats vil blive markant omlagt i årene der kommer. De nye økonomiske spillereglers konkrete indhold og ikrafttræden kendes endnu ikke. Ændringerne vil dog potentielt kunne få store konsekvenser for kommunens økonomi i årene der kommer. Der kan derfor i løbet af 2018 opstå et behov for, at gentænke dele af beskæftigelsesindsatsen i takt med at de nye rammer kendes. Det forventes, at de nye incitamenter vil tilskynde endnu mere til at reducere fokus på procesmål og aktiviteter, til i højere grad at have fokus på indsatser, der bringer borgerne i job eller uddannelse på kortere tid. Målene for beskæftigelsespolitikken. Overordnet vil Holstebro Kommune derfor i lighed med de sidste år rammesætte beskæftigelsesindsatsen i forhold til ét overordnet mål. Målsætning er retningsgivende for, hvordan Holstebro tilgår beskæftigelsesindsatsen. Holstebro Kommune skal have en mere positiv udvikling i antallet af offentligt forsørgede end resten af landet. Udviklingen i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser er i perioden 2. kvt kvt 2017 reduceret mere i Holstebro Kommune end i hele landet og i landsdel Vestjylland. Målsætningen harmonerer godt med Beskæftigelsesministerens mål 1 for 2018 Flere personer skal i beskæftigelse eller i uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Flere personer skal i beskæftigelse eller i uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 5

6 Beskæftigelsesministeren har for 2018 udmeldt 4 øvrige mål, som understøtter den overordnede retning for arbejdet med den aktive beskæftigelsesindsats på tværs af landet. Målene adresserer også de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Holstebro og understøtter det overordnede mål. Til at understøtte realiseringen af det overordnede mål udarbejdes delmål og handlingsplaner for de større ydelsesgrupper. Holstebro skal have en mere positiv udvikling i antallet af offentligt forsørgede end resten af landet. Ministerens mål Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Arbejdsmarkeds delmål og handlingsplaner Delmål og handlingsplan for forsikrede ledige Delmål og handlingsplan for kontant- og uddannelseshjælp Delmål og handlingsplan for sygedagpenge Delmål og handlingsplan for virksomhedsindsatsen De væsentligste gennemgående temaer i Beskæftigelsesplan Indsatserne skal, når det er realistisk, føre til ordinære job/timer. Der er mange elementer i denne indsats, som udover mindset, bl.a. handeler om at sikre gode overgange fra de mange virksomhedspraktikker til reelle job, f.eks. ved at omsætte målgruppens ressourcer og kompetencer til reel arbejdskraft. Det handler også om at samskabe arbejdskraft med de ønskede kompetencer sammen med virksomhederne og at jobcenter, virksomheder og jobøgende alle har fokus på mulighederne for at etablere småjobs med beskedent timetal, men med potentielt stor værdi for mange ledige. På den længere bane skal der arbejdes i retning af en kultur, hvor tilknytning til arbejdsmarkedet betragtes langt mere fleksibelt og glidende og ikke som et enten/eller. Frivillighed bruges mere aktivt. Flere borgere hjælpes til på frivillig basis at bidrage til at løfte indsatsen i forhold til f.eks. unge og flygtninge der har behov for en hjælpende hånd. Tilsvarende motiveres flere fra jobcenterets målgrupper til selv at indgå i frivilligt arbejde, f.eks. kontanthjælpsmodtagere, som kan bruge frivilligt arbejde som en trædesten ud på det ordinære arbejdsmarked. Strategien herfor udarbejdes i

7 Borgere har indflydelse på beskæftigelsestilbud, inden for en kendt og realistisk ramme, som matcher virksomhedernes efterspørgsel. Borgere skal inddrages tidligt, og mødes med en forventning om at være aktive, bidragende og tage ansvar for eget liv. Afslutningsvis bemærkes, at beskæftigelsesplanen og handleplanenerne først og fremmest har fokus på den mere gennemgående drift. Holstebro Kommune vil imidlertid også prioritere mere kampagnelignende indsatser for særlige målgrupper, som enten har særlige potentialer, eller som er i en særlig risiko for langvarig offentlig forsørgelse. Omfanget og karakteren heraf tages der stilling til i løbet af

8 2. De væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer. Arbejdskraftreserven er knap. Med de senere års positive beskæftigelsesudvikling skal der være en særlig opmærksomhed på at arbejdsstyrken har en størrelse, som sikrer, at Holstebro kommune kan opnå en fortsat stigning i beskæftigelsen. I september 2017 udgør ledigheden i Holstebro Kommune 2,8 % af arbejdsstyrken den 9. laveste blandt landets kommuner. På flere fagområder er den arbejdskraft der er til rådighed derfor beskeden. Den fortsat beskedne tilgang til erhvervsuddannelserne bidrager hertil. Potentialet for at øge arbejdsstyrken ligger dels i at opruste flest mulige af de borgere, som i dag befinder sig uden for arbejdsstyrken, så de kan får en plads på arbejdsmarkedet. Det drejer sig eksempelvis om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtage, aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Et andet element er at forebygge, at borgere i længere perioder ender uden for arbejdsstyrken via tidlige indsatser for bl.a. unge, sygedagpengemodtagere og flygtninge. Slutteligt skal peges på, at tilførsel af arbejdskraft fra ind- og udland også vil være elementer i at sikre det nødvendige udbud af arbejdskraft. I forhold hertil vil arbejdsstyrken i det norvestlige område blive geografisk mere mobil i form af stigende ind- og udpendling når Holstebromotorvejen tages i brug. Figur 1. Arbejdsstyrke, beskæftigede, ledige og borgere uden for arbejdsstyrken. Holstebro år Arbejdsstyrken Beskæftigede Bruttoledige Udenfor arbejdstyrken Kilde. STAR på baggrund af Finansministeriets seneste prognose om udviklingen på landsplan 8

9 Af figur 1 ses, at antallet af bruttoledige er steget fra 2015 til Stigningen er en følge af, at borgere på integrationsydelse siden 2016 som udgangspunk er blevet visiteret som jobparate, og dermed indgår i ledighedsstatistikken og arbejdsstyrken. Med den forventning der hermed signaleres og den rette indsats, udgør bl.a. flygtning dermed et bidrag til øge arbejdsstyrken og de fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Mange borgere er på offentlige forsørgelsesydelser. Mere end borgere i den arbejdsdygtige alder er løbende på offentlig forsørgelse i Holstebro Kommune i 2017 (excl. efterløn og SU). Der er heldigvis en meget stor cirkulation blandt borgerne på offentlig forsørgelse ca personer er således på en offentlig forsørgelsesydelse i kortere eller længere tid i løbet af et år. Målsætningen om at have fokus på det samlede antal borgere som i kortere eller længere tid er på offentlige forsørgelsesydelser, skal ses i denne sammenhæng. Antallet af borgere der løbende er på offentlig forsørgelse er faldet ca. 400 fuldtidspersoner siden antallet toppede i 2. kvt Men siden 2015 har Holstebro Kommune haft en højere andel af borgere på offentlige forsørgelsesydelser end hele landet. Holstebro Kommune har siden haft stort fokus på denne udfordring, og der ses et fint fald i andelen af borgere på offentlige forsørgelsesydelser fra 2. kvt til 2. kvt Udviklingen har det seneste år været mere positiv i Holstebro kommune end på landsplan. Figur 2. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i % af alle årige (excl. efterløn). 21,0% 20,0% 19,0% 18,0% 17,0% 16,0% 15,7% 15,0% 16,1% 15,2% 14,0% 13,0% 12,0% 17,7% 18,9% 19,1% 19,1% 18,9% 18,6% 18,7% 18,4% 19,0% 19,5% 17,9% 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2017 Hele landet Landsdel Vestjylland Holstebro 18,2% 9

10 3. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Beskæftigelsesindsatsen skal ses i et større perspektiv som er tæt forbundet med politikker/initiativer på andre områder. For eksempel at uddanne unge (fremtidens medarbejdere), opkvalificere og fastholde allerede ansatte og at tiltrække arbejdskraft. Uden samarbejdet på tværs lykkes opgaven ikke på sigt. Samspillet mellem et udpluk af de forskellige områder og aktører som tilsammen kan bidrage til at sikre den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft er illustreret nedenfor. Formidling og opkvalificering af ledig arbejdskraft. -Synlige job og synlig ledig arbejdskraft. -Profilafklare og opkvalificere ledige til arbejdsmarkedet. -Relevante uddannelsesmuligheder. -Økonomi. Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder med: -Uddannelsesinstitutioner - virksomheder A-kasser -Andre Jobcentre Kvalificeret arbejdskraft Tiltrækning af arbejdskraft -Attraktive arbejdspladser. -Synlige job og muligheder. -God infrastruktur. -Attraktivt miljø i bred forstand. Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder med: -Virksomheder -Regionale og nationale ogmyndigheder Opkvalificering og fastholdelse af beskæftigede. - Fokus på opkvalificering hos virksomheder og medarbejdere - Sundt og rummeligt arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder med: - Virksomheder - Erhvervsskoler - Faglige organisationer Fremtidens arbejdsstyrke - de unge. - Kvalitet i folkeskole og ungdomsuddannelseer. - Gode overgange mellem institutioner. - Relevante uddannelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder med: -Uddannelsesinstitutioner -Virksomheder -Forældre Det ses, at en forudsætning for, at Holstebro kommune kan imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft er, at kommunen samarbejder bredt og dybt såvel internt som eksternt med relevante aktører. 10

11 Arbejdsmarkedsafdelingen har imidlertid en særlig opgave i at skabe en velfungerende beskæftigelsesindsats, bl.a. fordi matchet mellem borger og virksomheder typisk sker i Arbejdsmarkedsafdelingens regi. Behovet for samarbejde betyder således, at Arbejdsmarkedsafdelingen har en særlig rolle i at skabe en velfungerende beskæftigelsespolitik. I forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats forudsættes en virksomhedskontakt, der møder virksomhederne på arbejdskraftbehovet. Det skal gøres kvalificeret, så virksomhederne oplever, at Holstebro Kommune kan levere brugbare match mellem borger og virksomhed. Til at understøtte denne udvikling vil Arbejdsmarkedsafdelingen have et særligt fokus på. En stærkere profilafdækning. Mange ledige har behov for en stærkere profilafdækning når de rammes af ledighed, end tilfældet hidtil har været. Profilafdækningen kan bruges i forhold til afklaring af, hvilken retning og indhold en eventuel opkvalificering skal have, og samtidig styrke dialogen med borgerne om den fremtidige jobsøgning. Kvaliteten i jobsamtalerne med borgerne. I forlængelse af ovenstående vil fokus på jobsamtalernes kvalitet skærpes. Kvaliteten skal her forstås som medarbejderens evne til at være forandringsagenter i forhold at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Fortsat satsning på uddannelse. Den satsning Holstebro Kommune gennem de seneste år har gjort for uddannelse af ledige er medvirkende til, at der også på sigt kan være tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Endnu vigtigere er dog den løbende dialog med virksomhederne omkring, hvilken rolle de kan have i sikringen af den kvalificerede arbejdskraft. Nye samarbejdsformer. I dialogen med virksomhederne og andre parter, som kan indgå i samskabelsen af arbejdskraften, vil der være fokus på, hvordan parterne i højere grad kan arbejde med investeringsprofiler i forhold til forskellige målgrupper. Investeringsprofilerne kan vedrøre nye samarbejdsformer med f.eks. payment by results til virksomheder der har særlige kompetencer i at løfte borgere fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, eller mere traditionelle samarbejdsformer, hvor virksomheder sammen med Holstebro Kommune investerer i kurser, praktik m.v. som bibringer den ledige arbejdskraft efterspurgte kvalifikationer. Geografisk og faglig mobilitet. På det det mere konkrete plan vil der være fokus på at stimulere arbejdskraftens geografiske mobilitet bl.a. gennem samarbejdet i regi af Vestalliancen. Tilsvarende vil der være fokus på at flytte borgere fra brancher med ledig arbejdskraft til mangelområder, støttet af opkvalificering og fokus på kompetencer som kan overføres mellem forskellige brancher. 11

12 4. Indsatsen for de unge - flere unge skal have en uddannelse - eller i job. Holstebro Kommune har på linje med de øvrige vestjyske kommuner et stort antal unge på offentlig forsørgelse, samtidig med at ledigheden er lav og arbejdsstyrken er faldende/stagnerende. Figur 3. Antal årige (fuldtidspersoner) på offentlige ydelser. September 2016-septmebr Holstebro Kommune Sep 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 I alt a-dagpenge Ressourceforløb Uddannelseshjælp Andet I september 2017 var 987 uge mellem 18 og 29 år på en offentlig ydelse. Som det ses af figur 3 er antallet reduceret 117 fuldtidspersoner (ca. 11 %) det seneste år. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der er en betydelig udskiftning i ungegruppen. I løbet af et år er godt forskellige unge således på en offentlig ydelse i kortere eller længere tid. Det til trods påkalder de unge, og særligt gruppen af unge på ressourceforløb og uddannelseshjælp sig en særlig indsats, fordi disse unge har et potentiale, men det bringes ikke nødvendigvis i spil alene som følge af, at udviklingen på arbejdsmarkedet er blevet mere positiv. Mange af de unge er bl.a. ramt af svage netværk, psykisk skrøbelighed, dårlige opvækstvilkår og faglige/boglige vanskeligheder. Der er således behov for nye løsninger, der reducerer tilgangen af unge ind i Arbejdsmarkedsafdelingen, og øger afgangen fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job. Fælles unge fælles muligheder. Byrådet har derfor besluttet at nedsætte en politisk koordinationsgruppe med 2 repræsentanter fra alle udvalg der er i berøring med unge. Temaet for arbejdet er Fælles unge fælles muligheder. Visionen for arbejdet er, at unge i Holstebro Kommune skal understøttes i at kunne mestre eget liv og opnå selvforsørgelse ved uddannelse og job. Der opstilles konkrete mål for indsatsen, så der skabes energi både politisk, administrativt og i lokalsamfundet i forhold til at gøre fremskridt og komme i mål. 12

13 Resultat- og kompetencemålene for indsatsen er bl.a., at: I den generelle ungegruppe skal 3 % flere gennemføre en erhvervsuddannelse m.h.p. jobmuligheder i lokalområdet jfr. måltal fra folkeskolereformen. Nedbringelse af antallet af unge der er i risiko for at stå uden job eller gennemført uddannelse med 5 % i 2018 og 10 % i Realisering af fælles mindset og fælles sprog blandt aktørerne hvor den enkelte unge sættes i centrum for en tværfaglig og sammenhængende indsats med et fælles mål mestring og selvforsørgelse. Inddragelse af aktører uden for Holstebro Kommune i den fælles model. Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Jfr. indledningen påbegyndes i 2018 også arbejdet med at implementere Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen betyder, at der etableres en ny forberedende uddannelse Forberedende Grunduddannelse (FGU) til unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Udover FGU en medfører aftalen bl.a., at kommunerne får ansvaret for en sammenhængende ungeindsats og friheden til at organisere den. Initiativer som på sigt også vil bidrage til at flere unge gennemfører en uddannelse eller påbegynder beskæftigelse. Nye kombinationsmuligheder mellem virksomhedsrettede tilbud og uddannelsesinstitutioner. Unges adgang til arbejdsmarkedet går i høj grad gennem uddannelsessystemet. Nogle unge modnes imidlertid igennem virksomhedsrettede tilbud, fordi motivationen til at tage en uddannelse skabes i konkrete sammenhænge. Der er et klart potentiale i at arbejde med kombinationsforløb mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Konkret kan det for unge der ikke er klar til en hel uddannelse betyde, at der er adgang til korte mere individuelt tilrettelagte kursusforløb, fordi kurset skal være tilgængeligt, når behovet/motivationen er til stede. Det er samtidig vigtigt at kurserne har en form, så de kan blive kompetencegivende. Unge på uddannelseshjælp skal ikke vente på at deres uddannelse starter. I Holstebro kommune såvel som i resten af landet ses en tendens til at unge som er kommet på uddannelseshjælp typisk forsørges via denne ydelse helt frem til at uddannelsen starter, typisk i august og januar. I månederne op til uddannelsesstart sker der med andre ord en ophobning af unge. I 2018 vil det være et fokuspunkt at flere fra denne unge-gruppe finder et job fra det tidspunkt de er afklaret og i stand til at påbegynde en uddannelse og frem til uddannelsesstart. Tæt samspil med/fremskud indsats på uddannelsesinstitutioner, hvor der er risiko for frafald. Det skal i 2018 undersøges, om Arbejdsmarkedsafdelingen via en mere fremskudt indsats, kan bidrage til at forebygge frafald på uddannelsesinstitutionerne inden de unge bliver sager i Arbejdsmarkedsafdelingen. Øget inddragelse af frivillige. Mange unge mangler overblik, struktur og balance i dagligdagen. Et af svarende herpå er tilknytning af voksne mentorer. I Holstebro kommune kan voksne frivillige og unge med behov for en mentor bl.a. matches i Mentorshoppen med henblik på at støtte vejen mod et job eller en uddannelse for den unge. 13

14 5. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Den positive beskæftigelsessituation giver gode muligheder for at skabe plads på arbejdsmarkedet til de borgere som i dag er klar til job og for de borgere, der skal have et længere tilløb til et ordinært job. Figur 4. Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp. Jobparate og aktivitetsparate. Holstebro. Okt okt Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 Okt 2017 Jobparat Aktivitetsparat Af figur 1 ses, at jobparate kontanthjælpsmodtagere har profiteret at den øgede arbejdskraftefterspørgsel i 2016/2017. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er således faldet fra 158 til 133 fuldtidspersoner de seneste 12 måneder, svarende til en reduktion på ca. 16 %. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ses også en faldende tendens, men dog langt mere beskeden (- 3 %). Potentialet i forhold til at øge arbejdsstyrken ligger i høj grad i at opruste flest mulige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmidtagere - til at kunne indgå helt eller delvist på arbejdsmarkedet. Nyt mindset med fokus på ordinære job. Derfor har Arbejdsmarkedsafdelingen påbegyndt en kulturændring med fokus på at ordinære job indtænkes hurtigere i indsatsen for målgruppen. Sigtet er at langt flere hurtigere vejledes og coaches hen imod et jobperspektiv, som borgeren tager reelt ejerskab for. Det nye mindset understøttes af opkvalificering af medarbejderne ift. jobrettede samtaler med et virksomhedsvendt afsæt. 14

15 Det nye mindset tager på det praktiske plan udgangspunkt i en stærk virksomhedsrettet indsats. Ændringen har betydning for borgerne i den forstand, at de tidligt mødes med virksomhedsrettede tilbud, der skal munde ud i ordinære timer i et omfang tilpasset den enkelte. For nogle vil det betyde en mulighed for at være helt selvforsørgende. Ændringen afspejler sig også i medarbejdernes tilgang, hvor der er større fokus på, at borgerne selv er væsentlige aktører for den forandring, der skal ske. Derfor vil der også hurtigere være en forventning om, at der er progression i borgerens arbejdsmarkedsparathed, så borgeren bringes tættere på arbejdsmarkedet. Dette vil også afspejle sig borgerens visitationskategori og evt. fritagelse i forhold til 225 timers reglen, som gør selv mindre job attraktive for borgere og arbejdsmarked. Et andet element i den nye tilgang er at afvikle de virksomhedscentre, som Holstebro Kommune har etableret i samarbejde med en række lokale virksomheder. Forventningen er, at virksomhedspraktikkerne dermed kan spredes ud på et større antal private virksomheder, og at overgangene mellem virksomhedspraktikker og ordnære (små-) job dermed bliver lettere. Den nye tilgang metodeudvikles, implementeres og monitoreres i 3 sideløbende projekter: LISES afvikles bl.a. i samarbejde med Aalborg Universitet og har særligt fokus på, om jobcentret i tilstrækkelig grad inddrager borgerne og sikrer dem medbestemmelse. Det er nemlig en forudsætning for at jobtiltagene lykkes. Særligt Tilrettelagt Virksomhedsindsats - STV sigter mod at indfase en ny fælles faglighed omkring arbejdet med jobrettede kompetencer for borgere på kontanthjælp og ressourceforløb - at se borgerens ressourcer i et jobrettet perspektiv. Flere skal med. Formålet med initiativet bl.a. at der skal igangsættes en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest mulige opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Frivillighed vil i endnu højere grad indgå som et aktivt værktøj i den beskæftigelsespolitiske værktøjskasse. Frivillighed skal bl.a. bruges til at skabe aktive medborgere som bliver aktører i eget liv og derved opnår mulighed for at skabe forandring. Arbejdsmarkedsafdelingen vil bruge frivillighed til at skabe netværk for både borgere og virksomheder. For borgere med forskellige typer funktionsnedsættelser, som potentielt kan holde borgere ude af arbejdsmarkedet, råder Jobcenteret over flere støttemuligheder der kan styrke og stimulere disse borgeres muligheder for beskæftigelse. Oplysninger herom og brugen heraf vil have stor opmærksomhed. For borgere med sygdomme/funktionsnedsættelser, som kan være midlertidige, vil en helhedsorienteret tilgang prioriteres. Dette m.h.p. dels at afdække, hvor der måtte være helbredsudfordringer, men i særlig grad for at have øje for/overblik over, hvilke indsatser der kan bringes i spil for at afhjælpe den pågældende udfordring. 15

16 6. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Tilgangen af flygtninge og familiesammenførte er i 2017 reduceret betydeligt i forhold til perioden Samtidig er det alene i 2017 lykkedes at bringe ca. 100 flygtninge og familiesammenførte i job, Integrations Grunduddannelse og ordinær uddannelse. Antallet af borgere på integrationsydelse er derfor reduceret ca. 28 % i løbet af det seneste år, svarende til at der i oktober 2017 er 176 fuldtidspersoner på integrationsydelse. Hertil kan lægges ca. 120 kontanthjælpsmodtagere på kontanthjælp, som har været i landet i mere end 7 år. Nedenfor ses den indekserede udvikling i antal borgere i integrationsprogrammet på integrationsydelse i Holstebro kommune og hele landet. Figur 5. Borgere på integrationsydelse i integrationsprogrammet. Indeks 100 = oktober Holstebro kommune, landsdel Vestjylland og hele landet Okt Nov 2016 Dec Jan 2017Feb 2017 Mar Apr 2017 Maj Jun 2017 Jul 2017 Hele landet Vestjylland Holstebro Aug Sep 2017Okt 2017 Det ses, at Holstebro Kommune har haft et større fald i antallet at ydelsesmodtagere end såvel hele landet som landsdel Vestjylland. Den positive udvikling har imidlertid ikke været ligeligt fordelt mellem kønnene. Således er antallet af kvinder på integrationsydelse faldet 19 % i Holstebro, mens reduktionen for mændenes vedkommende har været på 34 %. 16

17 Mange er påbegyndt i uddannelse. Det skal ses i lyset af, at uddannelsesniveauet hos de nyankomne flygtninge og familiesammenførte har været lavt, og mere end 80 % af gruppen er under 40 år. Særligt i forhold til ungegruppen vil ordinære uddannelser, der matcher arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft også fremover være den mest perspektivrige tilgang - når borgeren i forhold til motivation og evner har forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Indsatsen og den positive udvikling skal fortsætte i 2018 og årene fremover, fordi erfaringen har været, at borgere fra ikke-vestlige lande har en øget risiko for at blive langtidsforsørgede, og mulighederne for indtræden på arbejdsmarkedet reduceres. De ny-ankomne flygtninge skal mødes med forventninger om selvforsørgelse, rettigheder og pligter. Vejen til en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked går for mange via praktikker, løntilskud og småjob/vikariater. Samarbejdet med virksomhederne er derfor meget bredt. Brancheorganiseringen af virksomhedssamarbejdet sikrer en bred kontaktflade til relevante virksomheder og dermed høj volumen i virksomhedspraktikker og løntilskud. For at understøtte denne udvikling tilrettelægges en effektiv virksomhedsrettet indsats, som koordineres med en fleksibel sprogundervisning. Den virksomhedsrettede tilgang betyder at danskuddannelsen er omlagt så den fremmer en tidligere arbejdsmarkedstilknytning ved at danskuddannelse og job bringes i spil i nye kombinationer ved at undervisningen gøres mere fleksibel, og nye elementer som virksomhedsforlagt holdundervisning og virksomhedsbaseret lærings-facilitering bringes i spil. Alle mødes som udgangspunkt som jobparate. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet mødes som jobparate, og der sendes et signal om, at arbejde og selvforsørgelse er udgangspunktet. Kvinderne udgør statistisk set en særlig udfordring i forhold til at komme i beskæftigelse. Baggrunden herfor er ofte uddannelses- eller kompetencemæssige og kulturelle udfordringer. Disse forhold må imidlertid ikke i sig selv stå i vejen for, at der er en forventning om hel eller delvis selvforsørgelse. Opbygning af netværk, herunder inddragelse af frivillige. Mange borgere tilbyder sig som frivillige ressourcepersoner, i forhold til at integrere flygtninge og indvandrere. I 2018 vil etableres et projekt for primært kvinder med flygtninge- indvandrebaggrund, som søges matches med en Taskforce af kvindelige virksomhedsejere/ledere. Målet er, at virksomhedslederne via netværk m.v. kan inspirere målgruppen og involvere sig i at ansætte udfordrede mennesker herfra. 17

18 7. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Igennem en årrække har der været stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borgernes retssikkerhed. Derfor arbejdes der i Holstebro Kommune aktivt på at bekæmpe socialt bedrageri og optimere sagsgange og samkøre IT systemer for at imødegå fejludbetalinger. Der er opnået meget tilfredsstillende resultater, lige som det vurderes at have en præventiv effekt, at kommunen har valgt at profilere sig tydeligt på området hjemmeside m.v. Skemaet illustrerer eksempler på områder og indsatser i Holstebro Kommune: Områder Indsatser Kontanthjælp Friplads Kommunegaranteret indskudslån Adresseændringer kontrolleres i forhold til at være reelt enlig. Indkomstgrundlag kontrolleres tre mdr. tilbage, der kontrolleres skatteoplysninger (KMDskat R75) samt eindkomst Enlige med børn kontrolleres i forhold til at være reelt enlige Indkomstgrundlag kontrolleres tre mdr. tilbage, der kontrolleres skatteoplysninger (KMDskat R75) samt eindkomst Sygedagpenge Selvstændige, fuldtidsforsikrede kontrolleres i forhold til at være fuldt sygemeldt, dvs. ikke drive virksomhed under sygemeldingen Samkøring af IT systemer gør, at det opdages, hvis en arbejdsgiver glemmer at raskmelde en medarbejder. Der sendes regning til arbejdsgiver for udbetalte sygedagpenge Børneydelser Boligsikring/boligydelse Pension Adresser Fejludbetalinger Kontrolleres i samarbejde med kontrolenheden i Udbetaling Danmark. Der sker kontinuerlig advisering mellem kommunen og Udbetaling Danmark og samarbejdet udvikles løbende. To gange ugl. gennemgås alle ændringer i CPR registeret for adresseflyt til familiemedlemmer, f.eks. i forhold til at få SU takst som udeboende Indførsel af eindkomst har gjort, at der er færre fejludbetalinger end tidligere I forbindelse med at udbetaling af børnefamilieydelse, pension og boligydelser som varetages af Udbetaling Danmark, er der sket en naturlig nedgang, dels i beløb som kan kræves tilbagebetalt til kommunen, dels i estimater på potentielle besparelser. Et løbende og velfungerende samarbejde mellem Udbetaling Danmark og Holstebro Kommune, sammenholdt med øgede muligheder for samkøring af IT systemer muliggør at kommunen opnår gode resultater. 18

19 Fejludbetalinger. Implementering af e-indkomst har gjort, at der er langt mindre risiko for fejludbetalinger. Den månedlige, elektroniske advisering gør, at kommune meget hurtigt bliver opmærksom på evt. fejludbetalinger. I en konkret sag vil der altid blive taget stilling til, om borgeren har været i god eller ond tro, og herefter vurdere et eventuelt tilbagebetalingskrav. Desuden bliver der kontinuerligt foretaget ledelsestilsyn på området, for også hermed at sikre udbetalingerne er korrekte ud fra det borgerne har lovmæssig ret og krav til. Da bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger allerede er genstand for konkrete tiltag i kommunen er det vurderingen, at området ikke skal udgøre et selvstændigt indsatsområde i Beskæftigelsesplan 2018, men det vil i samarbejde med Borgerservice - fortsat være et fokusområde i den daglige drift. 19