UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Transkript

1 UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 2. SEMESTER Professions højskolen Absalon

2 Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 2. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret. Dette inkluderer oplysninger om prøven, en oversigt over uddannelseselementer og fagområder på semesteret, mål for læringsudbytter, oversigt over den litteratur og evt. andet materiale du skal bruge. Uddannelsesplanen er med andre ord stedet, hvor du løbende kan orientere dig om semestrets forløb. Herudover indeholder studieordningen for din uddannelse andre informationer, som er vigtige at kende til, og som du løbende kan vende tilbage til, hvis du spørgsmål som ikke umiddelbart besvares i planen. Dette inkluderer overordnede regler og bestemmelser om uddannelsen generelt. Du finder studieordningen her: Uddannelsesplanen har 3 afsnit: 1. Afsnit 1: Overordnet information om semestret: Her finder du bl.a. en beskrivelse af det overordnede formål, minimumskrav til studieaktivitet og en oversigt over prøven. 2. Afsnit 2: Indhold og omfang og overordnet materialeliste: Her finder du en nærmere beskrivelse af de uddannelseselementer og fagområder som semestret består af og deres omfang. Samt en overordnet materialeliste. 3. Afsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvebeskrivelse: Her kan du se semestrets mål for læringsudbytte, eventuel supplerende beskrivelse af mål for læringsudbytte samt en nærmere beskrivelse af prøven. To uger før studiestart vil dit skema være tilgængeligt på TIMEedit. Undervisningsoversigten, der viser fagenes rækkefølge, undervisningens indhold og den til undervisningen anbefalede litteratur findes på fronter 2 uger før studiestart. Vi håber uddannelsesplanen vil være en god hjælp til at holde overblik over din læring i løbet af semestret. Hvis du sidder tilbage med nogle spørgsmål, eller er i tvivl om hvor du kan finde andre og yderligere oplysninger, kan du altid spørge dine undervisere eller ledelsen på uddannelsen. Afsnit 1: Overordnet information om semestret Her finder du bl.a. en beskrivelse af semestrets overordnede formål, minimumskrav til studieaktivitet og oplysninger om prøven. 2

3 Bioanalytiker uddannelsen Semester: 2. semester Tema: Rask eller syg? Omfang: 30 ECTS Formål og indhold Semestret er opbygget af 8 forløb af forskellig varighed. Det ene forløb er et tværgående praktisk projekt i klinikken, mens de restende 7 forløb er relateret til forskellige organsystemer. Overordnet vil der gennem hvert forløb være en progression i forventet læring, således at de enkelte forløb starter med grundlæggende viden om organsystemet og eventuelle sygdomsforløb relateret til organsystemet. Herefter udvides med relevant naturvidenskabelig basisviden for forståelse af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser relateret til organsystemet. I gennem forløbet inddrages desuden teori og betragtninger over bioanalytikerens rolle i forhold patienter med sygdomme i det aktuelle organsystem, patienten i sundhedssystemet og bioanalytikerens rolle i det samlede sundhedssystem. Forløbet afsluttes med kritisk vurdering af undersøgelsesmetoder og analyser i forhold til kvalitetssikring og udvikling og i sammenhæng med sygdomme i det aktuelle organsystem. Semestret og hvert af de enkelte forløb indeholder temaerne 1-5 (se studieordning). Gennem semestret, på tværs af forløbene sker der en progression af mål for læringsudbyttet for de enkelte temaer, typisk efter samme forløb, skitseret for forløbene ovenfor; først introduktion af teori/viden, arbejde med viden og slutteligt kritisk stillingtagen. Minimumskrav til studieaktivitet Prøver og prøveformer Opfyldelsen af mødepligten i den kliniske undervisning er forudsætning for, at den studerende kan gå til prøven. Opfyldelsen af mødepligten i laboratorie øvelser er en forudsætning for at den studerende kan gå til prøven. Semestret evalueres ved en ekstern teoretisk individuel skriftlig prøve, der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven er en 3-timers prøve. Prøven består af en række kontekstuelle spørgsmål, der afspejler semestrets mål for læringsudbytter igennem semestrets ECTS-fordeling på både fagområder og temaer. Undervejs i semestret arbejder den studerende med portfoliospørgsmål, der skal træne den studerende i sine skriftlige færdigheder, samt forståelse af mål for læringsudbytter. Således er spørgsmålene i prøven formuleret efter samme principper som portfoliospørgsmålene. 3

4 Prøven bedømmes individuelt og er en samlet vurdering af den studerendes besvarelse. Formulerings- og staveevne trækker ikke ned i den samlede bedømmelse. Ved karaktergivningen anvendes 7-trinsskalaen i henhold til Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr. 262 af 20. marts For at bestå prøven kræves minimum karakteren 2. Bedømmelse 7-trinsskalaen Afsnit 2: Indhold, omfang og overordnet materialeliste Her findes en nærmere beskrivelse af de forskellige uddannelseselementer og de tilhørende fagområder, som semestret består af, samt deres omfang. Et uddannelseselement er et undertema i semesteret og indeholder flere fagområder, der belyser forskellige perspektiver inden for samme område. 2 semester er inddelt i 8 uddannelseselementer i nedenstående rækkefølge. Beskrivelse af uddannelseselementer 2o uger Fagområder Indholdsbeskrivelse Omfang (ECTS) Sundhedsvidenskab For et sammenhængende undervisningsforløb 15 kobles det sundhedsvidenskabelige fagområde til temaerne 1-5. Fagene folkesundhed, patientologi samt sundhedsinformatik og -teknologi kobles i særlig grad til temaerne 4 og 5. Bioanalyse, kvalitetssikring og udvikling, bioanalytisk diagnostisk, biomedicin, folkesundhed, patientologi, sundhedsinformatik og -teknologi Naturvidenskab Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, biostatistik og humanbiologi Humanvidenskab Det naturvidenskabelige fagområde fokuserer i særlig grad på analyser, funktionsundersøgelse og praksis i laboratoriet. Fagene kobles til temaerne 1-3. Etik og sundhedspsykologi omhandler forståelsen for udfordringer i forskellige

5 Etik og sundhedspsykologi Samfundsvidenskab Sundhedsvæsnets organisation og funktion, sundhedspædagogik, situationsbestemt kommunikation, kulturforståelse og samarbejde patientroller og bioanalytikerens rolle i et patientforløb. Fagområdet humanvidenskab kobles til tema 5. Fagområdet samfundsvidenskab skal binde funktionerne i sundhedsvæsnet sammen på tværs af professioner og på langs af et patientforløb. Fagområdet er derfor koblet til temaerne 4 og 5. 2 I alt 30 Udspecificeret ECTS-fordeling Fagområder Temaer Antal ECTS T1 T2 T3 T4 T5 Sundhedsvidenskabelige fag i alt ECTS Heraf bioanalyse Heraf kvalitetssikring og udvikling 3 Heraf bioanalytisk diagnostik 1 Heraf biomedicin Heraf folkesundhed, patientologi, sundhedsinformatik og -teknologi 1 1 Naturvidenskabelige fag i alt ECTS Heraf laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 4 3 Heraf biostatistik 2 Heraf humanbiologi 1 2 Humanistiske fag i alt ECTS Heraf etik og sundhedspsykologi 1 Samfundsvidenskabelige fag i alt ECTS Heraf sundhedsvæsenets organisation og funktion, sundhedspædagogik, situationsbestemt kommunikation, kulturforståelse og samarbejde 1 1 I alt ECTS Nedenfor fremgår en overordnet materialeliste. Listen viser de bøger og andet materiale, som det forventes du har adgang til inden semestrets begyndelse. Ud over materialet på listen, kan der løbende i 5

6 undervisningsplanen fremgå forskellige andre materialer til den enkelte undervisningsgang, fx videoer, artikler mv., som du skal bruge. Disse vil du typisk få adgang til via Fronter eller selv kunne finde på nettet. Materialebeskrivelse Henrik S Thromsen, Munksgaard (2016) 1 udg. Diagnostiske fag Sindt, C & Jørgensen, H.L. (2013) Statistiske metoder i biomedicin Sand, O., Sjaastad, Ø.V., Haug, E., Blålie, J.G (2015) Menneskets anatomi og fysiologi Olsen, C.B. (2016) Almen klinisk og praktisk mikrobiologi Denniston, K. (2016) General, Organic & Biochemistry Histologi kompendium, Farvning af celler og væv, VIA 5 udgave 2013 findes som pdf fil HER Anvendes på flere moduler (x) Afsnit 3: Mål for læringsudbytte og prøvebeskrivelse Her kan du se semestrets mål for læringsudbytter, som udtrykker hvad du skal kunne til prøven på semestret ifølge studieordningen. Nogle af målene er mere overordnede end andre, og er derfor udfoldet mere detaljeret i en supplerende beskrivelse. Mål for læringsudbytte Viden Beskrive centrale områder inde for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin og sundhedsteknologi Forstå og identificere borger og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektionelt samarbejde herom. Eventuel supplerende beskrivelse Kunne beskrive udvalgte organsystemers anatomi, og vigtigste funktioner. Kunne beskrive relevant naturvidenskabelig baggrundsviden, som fx radiofysiske principper, biokemiske systemer, som fx glykolyse eller enzymologi. Kunne identificere brugen af sundhedsteknologi i bioanalyse. Kunne identificere sammenhæng mellem forebyggelse, diagnosticering, behandling og monitorering for udvalgte sygdomsforløb, fx diabetes. Kunne identificere bioanalytikerens rolle i et diagnostisk forløb, fx coloncancer. Samt kunne beskrive sektorovergange i et patientforløb og samarbejde med andre professioner i et patientforløb. 6

7 Forstå metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan redegøre for deres anvendelse. Have viden om statistiske metoder relevante for bioanalytisk kvalitetssikring, fx lineær regression og Bland Altman plot. Kunne beskrive præanalyse, analyse og postanalyse for udvalgt bioanalyse, fx glukose Kunne beskrive en given analyses kvalitetssikrings betydning for svarudgivelse og herefter det samlede patientforløb. Færdigheder Sammenligne udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold Beskrive professionsrelevant informations- og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer. Kunne sammenligne udvalgte analyser og undersøgelser med henblik på at identificere den mest optimale løsning for den enkelte patients diagnostik og behandlingsforløb. Kunne begrunde valgte analyse i forhold til arbejdsmiljø, etik og tilgængelig sundhedsteknologi. Kunne redegøre for organisatoriske forhold, der muliggør valget af analyse. Kunne beskrive anvendelsen af informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi i forhold til forebyggelse, diagnosticering, behandling og monitorering. Kunne beskrive betydningen af borgerens ressourcer i forhold til valgte teknologiske løsninger, fx selvmonitorering vha. POCT-udstyr. Kompetencer Identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale samt beskrive sammenhæng mellem forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik. Nævne udvalgte komplekse funktionsanalysers implikationer i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssige perspektiv Kunne identificere korrekte biomarkører i humant prøvemateriale for en given sygdom, fx d-dimer for trombe Kunne beskrive sammenhængen mellem patologi og anvendte analyser Kunne forklare udvalgte funktionsanalysers anvendelse i forebyggelse, diagnostik og behandling. Have kendskab til begrænsninger for udvalgte funktionsanalyser i forhold til diagnostik. 7