Hypo- og pseudohypoparathyreoidisme
|
|
- Clara Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hypo- og pseudohypoparathyreoidisme i Danmark - epidemiologi og årsager Line Underbjerg, forskningsårsstuderende Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, MEA Aarhus Universitetshospital - Tage-Hansens Gade 8000 Aarhus C - Danmark Mail: linund@rm.dk
2 Indhold Baggrund Formål Materialer og metoder Resultater Konklusion Perspektivering
3 BAGGRUND
4 Definitioner Hypoparathyreoidisme (hypopt): Utilstrækkelig sekretion af parathyreoideahormon (PTH) resulterende i abnormt lavt niveau af calcium i blodet Intet specifikt PTH niveau bestemmer diagnosen og den kategoriseres ikke efter sværhedsgrad Pseudohypoparathyreoidism (pseudohypopt): Kronisk lavt calcium på grund af reduceret sensitivitet overfor cirkulerende PTH. PTH er kompensatorisk øget
5 Ætiologi - HypoPT Hyppigst: Komplikation til thyreoideakirurgi Sjældne årsager: Autoimmun hypoparathyreoidisme: - T-celle-medieret destruktion - Aktiverende antistoffer mod Calcium Sensing Receptoren (CaSR) Genetisk - DiGeorge syndrom - Autosomalt Dominant Hypocalcæmi (ADH).. Activerende Calcium Sensing Receptor (CaSR) mutationer Destruktion - Ståling - Infiltrationer (metastaser, kobber, jern, sarkoidose etc.)
6 Prævalens - Incidens Der findes kun sparsomme opgørelser over sygdommens prævalens og incidens Mayo-klinikken, USA, identificerede 54 personer med hypopt prævalens 37/ B. Clarke et al, ASBMR 2011
7 Prævalens - Incidens PolSenior, Polen, identificerede 10 personer med primær hypopt i en cohorte med 4270 personer prævalens 0,25 % J. Chudek et al., ICE-ECE 2012 Raue et al. identificerede 25 patienter med autosomalt dominant hypocalcæmi i Tyskland F. Raue et al., Clin Endocrinol (Oxf), 2011 Dec;75(6):760-5
8 Sjældne årsager - hypopt Autoimmun hypopt, APS type 1: Mutationer i AIRE genet (kromosom 21) Manglende negativ selektion af T-cellerne i thymus Frigivne T-celler fra thymus reagere på selv-antigener med celle/vævsdestuktion til følge Rammer primært i barndommen (peak 10 år) Udover hypopt ses bl.a.: Mb. Addison Kronisk mukokutan candidiasis Hypopituitarisme ( niveau af hypofysehormoner) Vitiligo (nedsat pigmentering) Alopeci (ingen hårvækst, universiel)
9 Autosomalt dominant hypocalcæmi Skyldes gain-of-function mutationer i den G-proteinkoblede CaSR receptor i hovedcellerne i gl. parathyroidea og i nyretubuli Mutationen sker ofte i de ekstracellulære eller trans- membrane domæner af CaSR
10 Autosomalt dominant hypocalcæmi Symptomerne afhænger af graden af hypocalcæmi Sygdommen kan nedarves eller opstå spontant
11 DiGeorge Syndrom Mutation på kromosom 22 Ca. 20 % af alle personer med DiGeorg har også hypopt Incidens: Én ud af hver 4000 levendefødte fødes med kromosom 22q11 deletions syndrom Øvrige symptomer: Hjerte abnormaliteter - især Fallots tetralogi Anderledes ansigt Aplasi af thymus Ganespalte Varierende grader af mental retardering Ca. 10 % har misdannede urinveje Søvnforstyrrelser
12 Andre sjældne former Familiær isoleret hypoparathyreoidism (FIH) Hypoparathyreoidism (X-bundet) Sanjad-Sakati Syndrom Kenny-Caffey Syndrom Barakat Syndrom Parathyreoideahormon GATA-bindende protein 3, GATA3 Et søg på OMIM på Idiopathic hypoparathyroidism = 20 hits
13 Ætiologi - pseudohypopt Mutation in GNAS1 genet (kromosom 20q13.2) genet bliver inaktiveret GNAS1 koder for α-subuniten, som er en del af PTHs aktiveringskaskade i målorganerne %20HORMONES%20AND%20DISORDERS%20OF%20MINERAL%20METABOLISM
14 Ætiologi - pseudohypopt Symptoms viser sig som Albright Heriditære Osteodystrofi (AOH). Sygdommen ses kun ved nedarvning af det maternelle allel (moderen) Der findes forskellige undergrupper af pseudohypopt Hvis sygdommen arves via det paternelle (faderens) allel viser det sig ved pseudopseudohypoparathyreoidisme. Disse patienter er hhv. hypo- eller normocalcæmiske, fænotypisk har de AOH træk
15 Oversigt pseudohypopt PTH resistens Yderligere hormonresistens Typisk AHO træk Genetisk defekt PseudohypoPT 1a Kromosom 20q13.32 G s PseudohypoPT 1b + (renal) -/(+) Sjældent Evt. kromosom 20q13 PseudohypoPT 1c Ingen detekteringsmetode PseudohypoPT ? PseudopseudohypoPT (renal) Kromosom 20q13.32 G s
16 Symptomer pseudohypopt Symptomer ved pseudohypopt Lille legemes højde Overvægt Tyk nakke og rundt hoved Tøndeformet thorax Korte fingre og tæer (brachydactyly). Korte phalanges og korte metakarpalog metatarsalknogler Evt. mental retardering Subcutan forkalkninger Endvidere ses de symptomer som også ses hos personer med HypoPT
17 FORMÅL
18 Formål At identificere antallet af personer i Danmark med hypopt eller pseudohypopt At undersøge årsagen til sygdommenes opståen Undersøge sygdommens konsekvenser og prognose
19 MATERIALE OG METODER
20 Materiale Design: Case-finding studie Materiale: Udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) med specifikke ICD-8 og ICD-10 koder (diagnosekoder og operationskoder) forenelig med enten hypopt eller pseudohypopt Et udtræk fra de Danske Regioner på alle som har indløst min. 2 recepter på præparater i lægemiddelgruppe A11CC (aktivt D-vitamin)
21 Eksempler på ICD-koder ICD-8: : Neopl. malignum glandulae thyreoideae : Neopl. malignum glandulae parathyreoideae : Neopl. non specificatum glandulae endocrinae alterus definitae 252: Hypoparathyreoidismus : Hypoparathyreoidismus post therapiam : Tetania post therapium : Hypoparathyreoidismus alius definitus : Hypoparathyreoidismus : Morbus glandulae parathyreoideae alius et non specificatus : Dysfunctio polyglandularis endocrina : Degeneratio hepatoenticularis (Wilson) : Pseudohypoparathyreoidismus : Aplasia thymi : Tetania ICD-10: C73.9: Neopl.malignum glandulae thyreoideae C75.0: Neopl. malignum glandulae parathyreoideae D44.0: Neopl. pluriglandulare thyreoideae u.spec D44.2: Neopl. pluriglandulare parathyreoideae u. spec D44.8: Neopl. pluriglandulare u. spec D82.1: Di George s syndrom E20.0: Idiopatisk hypoparathyroidisme E20.1: Pseudohypoparathyroidisme E20.8: Anden hypoparathyroidisme E20.9: Hypoparathyroidisme u spec E31.0: Autoimmun betinget polyglandulært svigt E31.8: Anden polyglandulær funktionssygdom E31.9: Polyglandulær funktionssygdom u. spec E58: Calciummangel E83.0: Sygdomme i kobberstofskiftet E83.1: Sygdomme i jernstofskiftet E83.5: Sygdomme i calciumstofskiftet E89.2a: Hypoparathyroidisme efter op eller andet indgreb Ect.
22 Metode Søgestrategi 1: Sammenkøring af data fra LPR og regionerne Validering af alle potentielle cases fra LPR og regionernes udtrækket via gennemlæsning af deres elektroniske patientjournal I de tilfælde hvor den elektronisk patientjournal ikke var tilgængelig, er en kopi af jornalen rekvireret fra det behandlende sygehus eller egen praktiserende læge
23 Metode Søgestrategi 2: Udvælgelse af specifikke koder fra det allerede eksisterende udtræk fra LPR samt alle diagnosekoder foreneligt med idiopatisk hypopt eller pseudohypopt Frasortering af allerede gennemlæste journaler. Nyt udtræk med validering af nye potentielle cases ved gennemlæsning af deres elektroniske patientjournal
24 RESULTATER
25 Foreløbige resultater Ud af 3.8 mio mennesker identificerede vi 1003 levende personer med kronisk hypopt uden kronisk nyreinsuifficiens 899 var post-operative 71 var idiopatiske/familiære 33 havde pseudohypopt Prævalensen er 26/
26 N = antal af patienter N = Antallet af patienter Kønsfordeling Hovedparten af afficerede personer er kvinder Mænd Post-op Køn Kvinder Idiopatisk og Pseudo Mænd Kvinder Post-op 83 % Idiopatisk 61 % ; Pseudo 64 % Køn Idiopatisk Pseudo
27 BMI Der er ingen forskel på BMI Ætiologi Antallet af patienter Gennemsnit ± SD 95 % CI P-værdi Post-operativ ,53 ± 9,22 27,87;31,19 Idiopatisk hypopt 23 27,58 ± 11,48 22,61;32,54 PseudohypoPT 15 26,58 ± 6,64 22,91;30,26 Post-op vs. Idiopatisk 0,361 Post-op vs pseudo 0,253 Idiopatisk vs pseudo 0,750
28 Dosis; µg/day Medicinforbrug - Etalpha 98 % af alle patienter (uanset ætiologi) får Etalpha Standard dosis ± SD af aktivt vitamin D p < 0.01 p= 0.03 p= 0.01 Post-operativ Idiopatisk Pseudo Ætiologi Den gennemsnitlige dosis afhænger af ætiologien
29 Medicinforbrug andre præparater Brug af andre vitamin D analoger, fx Rocatrol eller Dygratyl (sjældent brugt) Post-operativ Rocatrol: 4 personer Dygratyl: 1 person Preotact: 20 personer Idiopatisk Preotact: 3 personer
30 Medicinforbrug - calcium Næsten alle patienter ( 97,9 %) tager calciumtilskud Ætiologi Calcium tilskud (mg/dag) Post-operativ 1232 Idiopatisk 1102 PseudohypoPT 708 Kun 21 patienter med post-operativ hypopt og 2 med idiopatisk hypopt modtager ikke calcium supplement
31 POST-OPERATIVE
32 N = Antallet af personer Udløsende operation Udløsende operation Strum. u. spe. Toksisk Atoksisk HyperPT Cancer Anden årsag Operationsindikation Gennemsnitsalderen ved diagnose var 44 ± 15 år Vi identificerede 46 midlertidige cases
33 N=Antallet af personer Post-op Antallet er personer som er opereret inden den udløsende operation 60 Tidligere opereret Strum. U. spe Toksisk Atoksisk HyperPT Cancer Anden årsag Operation 1 Operation 2 Operation 3
34 IDIOPATISK- OG PSEUDOHYPOPT
35 Idiopatisk hypopt De færreste patienter er gentestet Blandt de verificerede patienter med idiopatisk hypopt er der: DiGeorg: AIRE: CaSR: Præ-pro PTH: PTH ved verificering: 1,5 ± 1,1 pmol/l Ca I ved verificering: 0,87 ± 1,7 mmol/l
36 PseudohypoPT Blandt pseudohypopt er xx verificeret med mutationer i GNAS-genet PTH ved verificering: 35,6 ± 18,1 pmol/l Ca I ved verificering: 0,95 ± 0,2 mmol/l
37 KONKLUSION
38 Konklusion Vores foreløbige resultater dækker 3.8 mio mennesker og viser en lidt lavere prævalens end tidligere reporteret Dette kan skyldes geografiske forskelle med hensyn til kirurgisk intervention eller forskellige metoder til at identificere patienter Støtter tidligere undersøgelser med hensyn til at risikoen for hypopt stiger med øget antal operationer, samt at Etalphadosis er højere hos personer med pseudo- og idiopatisk hypopt sammenholdt med post-operative
39 PERSPEKTIVERING
40 Yderligere undersøgelser Databearbejdning fra resten af Danmarks befolkning Nyt udtræk fra LPR, abortregisteret og dødsårsagsregisteret: Følgesygdomme, fx hjerte-kar-, nyre- og neuropsykiatriske sygdomme Indlæggelseskrævende hypo- og hypercalcæmiske tilfælde Fertilitet I tilfælde af død, dødsårsagen Prognose Øge vores forståelse for sygdommens udvikling og mulige senkomplikationer Slutteligt så håber vi at studiet vil være med til at afklare det potientielle behov for PTH-replacement behandling
41 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
22q11 deletions-syndrom
22q11 deletions-syndrom Stense Farholt overlæge, ph.d. Center for Sjældne Sygdomme BørneUngeKlinikken Rigshospitalet - og lidt på Aarhus Universitetshospital Juni 2018 Sjældne-landskabet To landdelscentre
Læs mereModul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet
Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mere2. Formål Beskrive diagnosticering, behandling, monitorering og follow-up af postoperativ hypocalcæmi.
Dokumentegenskaber Gældende for Udkast 2013 ver.1 Udarbejdet af DHHKS 05.01.14 Opdateringsdato 05.01.16 Faglig ansvarlig Nøgleord 1. Titel Postoperativ hypocalcæmi Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereSpecialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereDiabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?
Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen
Læs mereHypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning
Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereMangel på binyrebarkhormon
Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereVitamin B12-mangel. En sygdom i almen praksis. Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
SHOSPITAL DBIO MIDTJYLLAND, 1. APRIL 2019 Vitamin B12-mangel En sygdom i almen praksis Johan Arendt Læge, ph.d. Blodprøver & Biokemi Aarhus Universitetshospital SHOSPITAL Dagens oplæg Vitamin B12 i kroppen
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereRegistre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereHypoparathyreoidisme: Konventionel behandling
Oslo 1. Juni 2012 Hypoparathyreoidisme: Konventionel behandling Leif Mosekilde, Medicinsk endokrinologisk afdeling, MEA Aarhus Universitets Hospital 8000 Aarhus C Danmark Regulationen af kalcium-fosfat
Læs mereHidrosadenitis suppurativa
Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET *
MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereGraviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom
Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereKaudalt regressionssyndrom
Kaudalt regressionssyndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Kaudalt
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med.
ADHD-foreningens kongres 2015 Per Per Hove Hove Thomsen Hvad kan vi lære af de skandinaviske registerstudier? Kliniske perspektiver Financial Disclosure Medice/HB pharma Novartis Eli-Lilly Shire Speakers
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereDIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs merePlanteproduktion i landbruget
1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereHVOR ER INDGANGEN TIL VIDEN? Ved Holger Bang-Møller, Europlan-konference 2015
HVOR ER INDGANGEN TIL VIDEN? Ved Holger Bang-Møller, Europlan-konference 2015 Anna Bang-Møller, født december 2003, 11 år gammel; Albrights Hereditær Osteodystrofi med Pseudohypoparathyreoidisme (AHO med
Læs mereAniridi. Aniridi. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links
Aniridi Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Aniridi Andre betegnelser:
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereOverlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs merePrævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose
Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose Bilagspublikation en afdækning i tal af den samlede indsats mod osteoporose 1 / 110 Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,
Læs mere22q11-deletionssyndrom
22q11-deletionssyndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 22q11-deletionssyndrom Andre
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereSlægtskab mellem mor og far
Børn af indgiftede kan have svært ved at lære Enhedens navn Slægtskab mellem mor og far Anna Gundlund, stud. med Københavns Universitet Institut for Social medicin, SULIM Dias 3 Agenda 1. Autosomalt recessive
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereBrystformindskende operation
Brystformindskende operation Forundersøgelsen: Ved forundersøgelsen anbefaler vi, at du lader et familiemedlem eller en god veninde deltage, da der er meget information, som efterfølgende kan være svær
Læs mere