PAS PÅ DIG SELV! - DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017

Transkript

1 PAS PÅ DIG SELV! - DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017

2 Dagens orden Rammer, rolle og kerneopgave Grænser og grænseproblematikker Håndtering af følelsesmæssige påvirkninger Din mentalhygiejne

3 FRONTMEDARBEJDER

4 DEN BIO-PSYKO-SOCIALE TILGANG: STRESS-SÅRBARHEDS-MODELLEN

5 TRIVSEL PRESSET KOLLAPS Aktiv og produktiv Glad og inspireret Engageret Overskud Balanceret Højt tempo Reduceret kvalitet Minus overblik Kort lunte Søvnbesvær Konflikter Sygefravær Betydelige fejl Flere konflikter Grådlabil Mistrivsel Angst Sammenbrud Sygemelding HVAD PRESSER DIG? 5

6 DET VIGTIGSTE: KERNEOPGAVEN Hvad er det du skal? Hvad måles du på?

7 Dine Styrepunkter: Time (tid) Task (opgave) Territory (rolle/funktion)

8 SÆT RAMMEN!!! 8

9 Ved voldsomme følelser: Spørg dig selv har jeg dårlig samvittighed? - I det konkrete forløb (egen indsats)? - Over systemets indsats/muligheder?

10 Hvad gør du når du bliver rørt, ramt og rystet? - Forebyg forråelse - Projektiv identifikation (følelsesmæssig afsmitning)

11 SAMARBEJDET DER KØRER I RING Reaktion Forberedelse Meddelelse Anerkendelse AFTALE Forklaring 11

12 FORSTÅELSE AF ROLLER I DIT RÅDGIVNINGSRUM

13 FORSTÅELSE AF ROLLER I DIT RÅDGIVNINGSRUM Din egen rolle: Myndighed? Hjælper? Rådgiver? Coach? Ekspert? Sparringspartner? Terapeut? Den andens rolle: Offer? Voksent og myndig? Kunde? Besøgende? Klager? Patient? Klient?

14 POSITIONERING AF EGEN ROLLE MEDIATOR MELLEM SYSTEMET OG DEN ANDEN OVERIDENTIFIKATION MED SYSTEMET OVERIDENTIFIKATION MED DEN ANDEN SYSTEMET SYSTEMET SYSTEMET DIG DIG DIG DEN ANDEN DEN ANDEN DEN ANDEN

15 NÅR DU ER UDFORDRET I DIN ROLLE Kan du komme i tanke om et eksempel på, at du bliver systemet? Et eksempel på at du bliver borgeren?

16 FORSTÅELSE AF ROLLER I RÅDGIVNINGSRUMMET Din opgave er at hjælpe den anden til at finde en løsning, inden for de rammer, som er mulige i den aktuelle situation.

17 HVOR GÅR GRÆNSEN? Uklare grænser stiller store krav til den professionelle. Vi skal være opmærksomme på mødet mellem vores egne grænser og den vi taler med s grænser. 17

18 GRÆNSER OG DET SÅRBARE JEG De svage grænser hos den psykisk sårbare stiller store krav til den professionelle Du skal have den dobbelte opmærksomhed: på både dine egne og den psykisk sårbares grænser

19 KONSEKVENSER AF DE SVAGE JEG- GRÆNSER Den psykisk sårbare har svært ved at mærke sine egne grænser De kan risikere at udlevere sig selv unødigt Adfærd bliver let fortolket som en overskridelse af grænser De kan overføre følelser til den professionelle uden at nogen af parterne er klar over det Der kan være angst for sammenflydning (ved du for meget?) på den ene side og behov for symbiose (kan du forstå mig?) på den anden

20 DINE GRÆNSEOPMÆRKSOMHEDER FOR BORGEREN Risiko for at udlevere sig selv for meget Risiko for at holde for meget igen Risiko for overfortolkning eller negligering Følelser der løber løbsk Følelser kan løbe over grænsen ubemærket (projektiv identifikation) Angst for sammenflydning Angst for at blive forladt Angst for at stå alene (med udfordringerne) Andre eksempler? 20

21 DE 3 P ER (DOMÆNETEORI) Professionelle Private Personlige

22 HVORDAN BESKYTTER DU DEN PSYKISK SÅRBARES GRÆNSER? Vær opmærksom på at fysisk kontakt kan opleves meget voldsomt Informér/fortæl om, hvad du gør, inden du gør det Brug eventuelt indføling for at italesætte grænserne Hjælp den psykisk sårbare til ikke at udlevere sig selv Brug samtalens formål som rettesnor

23 DINE GRÆNSEPROBLEMATIKKER Privat versus personlig (grænseløs = uprofessionel) Privat versus personlig II (self-disclosure = svær balancegang) Personlighed i det professionelle (nødvendigt for kontakten) Risiko for at holde for meget igen (distancering) Risiko for at tage for lidt eller for meget ansvar 23

24 Selvafsløring/åbenhed Kan du komme i tanke om et eksempel på at du har måttet afvise at dele dig selv? På at du har delt for meget?

25 DINE GRÆNSEPROBLEMATIKKER Empatisk belastning (at blive overvældet) Udbrændt/udmattelses-depression At blive rørt, ramt eller rystet Ikke at blive berørt 25

26 DINE GODE GRÆNSEVÆRN Vær opmærksom på, at fysisk kontakt kan opleves meget voldsomt Vær tydelig om dine intentioner og handlinger (transparens) Spejling Bliv på egen banehalvdel Hjælp den anden til ikke at udlevere sig selv Brug samtalens/relationens formål som rettesnor Dine gode grænser kan hjælpe andre med at mærke deres egne grænser 26

27 AT SKELNE MELLEM SIG SELV OG DEN ANDEN 27

28 PROJEKTIV IDENTIFIKATION 28

29 AT SKELNE MELLEM SIG SELV OG DEN SÅRBARE Hvornår hører dine følelsesmæssige reaktioner til den sårbare og hvornår hører de til dig selv? 1. Følelser, der hører til dig og til den konkrete situation 2. Følelser, der hører til dig, men som handler om noget andet end den konkrete situation og psykisk sårbare 3. Følelser, der hører til den psykisk sårbare og som vedkommende ubevidst forsøger at overføre til dig fordi vedkommende ikke selv kan rumme dem eller før-/ubevidst søger at gentage et mønster (projektiv identifikation)

30 HVORDAN HÅNDTERE DINE FØLELSER? 1. Følelser der hører til dig og den konkrete situation Målet er det empatiske ståsted: Den form for kontaktfuldhed, der indeholder empati og nærvær Det kræver at den professionelle er i god kontakt med egne følelser, tanker, fornemmelser og andre reaktioner på den sårbare, samtidig med at han er i stand til at monitorere sine reaktioner. Det vil blandt andet sige at give dem opmærksomhed og reflektere over dem samt i situationen at vurdere, hvad der vil være hensigtsmæssigt for forholdet og gavnligt for den psykisk sårbare at lade komme til udtryk. (Bang, Susanne: Følelsesmæssige udfordringer i arbejdet med flygtninge og indvandrere I, Månedsskrift for praktisk lægegerning 2005 nr. 3 s. 338 med egne tilføjelser i kursiv)

31 SÅDAN HÅNDTERER DU FØLELSEN DER HØRER TIL DIG OG DEN KONKRETE SITUATION Sæt grænser assertivt: 1. Start med et positivt udgangspunkt 2. Vær konkret og beskrivende Når du (handlinger, udsagn, kropssprog) 3. Beskriv hvad det gør ved dig så bliver jeg (følelsen) 4. Beskriv hvorfor du reagerer som du gør fordi jeg oplever, at eller fordi jeg har brug for 5. Hvad du vil bede om/har brug for så jeg vil bede dig om eller så jeg/vi/du er nødt til

32 HVORDAN HÅNDTERER DU DINE FØLELSER? 2. Følelser der hører til dig, men ikke til den konkrete situation: Målet er igen det empatiske ståsted: Det er afgørende at kunne skelne mellem de følelser, der hører til dig, dine holdninger, din aktuelle livssituation, din jobtilfredshed o.lign. og hvad der hører til samtalesituationen. Det kræver selvindsigt og evnen til at reflektere og overveje flere forskellige hypoteser omkring årsag-sammenhæng i samtalen.

33 SÅDAN HÅNDTERER DU FØLELSER DER HØRER TIL DIG MEN IKKE DEN KONKRETE SITUATION: Supervision, sparring og et tillidsfuldt samarbejdsklima med mulighed for undren og fælles overvejelser er afgørende!

34 UNDERSØGELSE AF REFLEKSIONSRUMMET - HVAD ER DET? Tid Sted Rum Relation Fortælling om det Jeres narrativer om det og jer selv 34

35 JERES REFLEKSIONSRUM - HVORNÅR OPSTÅR DE? Ad-hoc? Team-møder? Sagssparring? Ledersparring? Supervison???? 35

36 HVORDAN HÅNDTERER DU DINE FØLELSER? 3. Følelser der hører til den sårbare projektiv identifikation Følelsesmæssig smitte Den psykisk sårbare overfører ubevidst følelser, som er svære at rumme, på den professionelle Den professionelle overtager følelserne uden at være klar over, at det ikke er vedkommendes egne

37 PROJEKTIV IDENTIFIKATION Hvis klienten er fyldt med vrede og frustration, men skubber denne følelse fra sig, kan vedkommende i sin adfærd måske være så provokerende, at behandleren fyldes med vrede og irritation. Følelsen er således eksporteret over i behandleren. Hvis behandleren ikke er opmærksom på dette forhold, kan hun nu begynde at straffe klienten gennem forskellige afvisninger, irettesættelser, manglende interesse, opgiven af sagen mm. Klienten kan så på sin side give udtryk for sin frustration og vrede for nu kan den jo legitimeres med, at behandleren er sådan over for én! (Berliner, Peter (2000): Vold og trusler på arbejdet, Gads Forlag s. 98)

38 SÅDAN TACKLER DU PROJEKTIV IDENTIFIKATION Der er flere veje at gå, når vi skal cope med voldsomme følelser, den anden ikke kan rumme eller vil vedkende sig Som udgangspunkt kan det være vigtigt at undersøge muligheden for at få gjort den voldsomme følelse bevidst ved at gøre den til en del af kontakten/samtalen Det kan også forekomme, at den ubevidste følelse er for voldsom eller forbundet med så stor en trussel af den andens selvforståelse eller identitet at det ikke fremmer muligheden for at nå målet med samtalen Her er det vigtigt, at du i stedet får bearbejdet følelsen enten i dig selv eller i kontakt med andre, der ikke er en del af dynamikken

39 Intensiteten i den sårbares følelsesmæssige reaktion aftager SÅDAN GØR DU FØLELSEN TIL EN DEL AF SAMTALEN Italesæt den sårbares følelser som en hypotese (indføling) På denne måde gives følelsen tilbage i stedet for at du tager den på dig Hvis den sårbare kan genkende det, du giver tilbage og tager ejerskab, så sker der et skift i kontakten Du vil ikke længere være smittet af følelsen og kan bedre orientere dig igen

40 SÅDAN BEARBEJDER DU FØLELSEN SELV Når det ikke er muligt at gøre følelsen til en del af samtalen, er det stadig vigtigt, at du får bearbejdet den så den ikke fortsætter med at påvirke dig og på den måde påvirker kontakten (muligheden for at nå det professionelle mål) Det er muligt at håndtere følelsen ved i tankerne at give følelsen tilbage til den anden person På denne måde får du eksternaliseret følelsen så den ikke opleves som en del af dig Når du kan mærke følelsen letter fra dig selv er det tegn på, at det højst sandsynligt var en projektiv identifikation

41 SÅDAN BEARBEJDER DU FØLELSEN SELV GØR DET I TANKERNE!

42 AT BEARBEJDE FØLELSEN SELV I de situationer, hvor du har haft en oplevelse af, at der er noget projektiv identifikation på spil er det vigtigt at få eksternaliseret oplevelsen også for dig selv Det er afgørende for, at du kan være følelsesmæssigt neutral og kunne reagere professionelt i situationen, at du får italesat reaktionen sammen med andre, der ikke er en del af situationen Det kan være i sparring med en kollega, hvor fokus er på dine egne reaktioner Det kan også være i supervision, coaching eller lignende med en neutral professionel/sparringspartner

43 DILEMMAER I DEN PROFESSIONELLE ROLLE OVER FOR DEN KRISERAMTE/PSYKISK SÅRBARE 1. Vores værdier og selvforståelse bliver en vigtig faktor i arbejdet 2. Har borgeren et frit valg? 3. Er det muligt at manipulere et andet menneske? 4. Når jeg prøver at få systemets krav og borgerens behov til at mødes er det så manipulation? 5. Er manipulation per definition negativt?

44 MANIPULATION At manipulere betyder at ændre på noget. Manipulation kan f.eks. være: At ændre en persons opfattelse af en situation, som regel uden vedkommende er klar over det Bruges ofte i negativ betydning, dvs. at narre en person til noget Kilde: Wikipedia

45 DE 3 P ER (DOMÆNETEORI) Professionelle Private Personlige