INDHOLDSFORTEGNELSE. Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Transkript

1 Det fremtidige arbejde med ressourceforløb // Den 2. februar 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Målgruppen for ressourceforløb Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb Identifikation af borgere, som fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten Identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen Fælles tværgående effektmål Sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb Fem faser i sagsforløbet Fase 0: Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Fase 1: Forberedelsesfasen Fase 2: Mødeafviklingsfasen Fase 3: Afslutningsfasen Fase 4: Gennemførelses- og opfølgningsfasen // Den 2. februar

3 1. Indledning Ressourceforløbene er indført som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra Målgruppen er borgere, som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Et centralt element i førtidspensionsreformen er således, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe borgeren videre mod selvforsørgelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på virksomhedsrettede indsatser og på de ressourcer, som den enkelte borger har, og den måde disse kan udvikles på. Styregruppen for rehabiliteringsteamet besluttede i december 2015 at igangsætte et projekt med det formål at udvikle arbejdet med ressourceforløb ved at styrke det virksomhedsrettede og det tværgående fokus i arbejdet. Første fase af projektet ledte frem til, at Beskæftigelsesudvalget på mødet i maj 2016 vedtog et oplæg til en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb samt fælles tværgående effektmål for arbejdet. I efteråret 2016 blev der afholdt en workshop, som indledte den anden fase af projektet vedrørende udvikling af arbejdet med ressourceforløb. I forlængelse heraf nedsatte styregruppen for rehabiliteringsteamet fire underarbejdsgrupper med deltagelse fra de relevante fagområder. Dette notat er udarbejdet på baggrund af inputs fra workshoppen samt de fire underarbejdsgrupper. I nærværende notat beskrives målgruppen for ressourceforløb i afsnit 2, mens de fælles tværgående effektmål for arbejdet er angivet i afsnit 3. I afsnit 4 beskrives det fremtidige sagsforløb i arbejdet med ressourceforløb, herunder tidligt tværgående samarbejde om borgerne. Som bilag til notatet er vedhæftet en folder vedrørende forventninger til rehabiliteringsteamet samt en oversigt over kontaktpersoner på fagområderne. 2. Målgruppen for ressourceforløb 2.1. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved at have sammensatte, komplekse problemstillinger udover ledighed, der gør det nødvendigt med en længerevarende indsats, inden de pågældende borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet i maj 2016, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet arbejder ud fra en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb, der sikrer den størst mulige positive effekt af forløbene. Beskrivelsen af målgruppen baserer sig på kommunens hidtidige erfaringer med ressourceforløbene. I visitationen til ressourceforløb vil sagsbehandleren altid foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation og sikre en individuel, helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til borgerens historik og borgerens fysiske, psykiske og sociale forhold. Beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb: Målgruppen for ressourceforløb defineres som personer med komplekse problemstillinger, dvs. hvor løsning af problemstillingerne kræver inddragelse af kompetencer fra minimum ét fagområde udover Beskæftigelse, og hvor problemstillingerne ikke kan løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats men kræver en langsigtet indsats, for at borgeren kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. // Den 2. februar

4 Typiske borgere i målgruppen vil være: Borgere, herunder førtidspensionister, der er motiverede for at blive en del af arbejdsmarkedet Yngre borgere for hvem normalindsatsen ikke skønnes at være tilstrækkelig eller er forsøgt uden held Borgere med lettere psykiske lidelser, hvor andre mulige tiltag er forsøgt Borgere under 40 år med svær psykisk sygdom, hvor ikke alle behandlingsmuligheder eller anden bistand er forsøgt. Borgere, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke iværksættes ressourceforløb. I forlængelse af ovenstående beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb indeholder det følgende afsnit 2.2. en identifikation af borgere, der fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. Afsnit 2.3. indeholder en identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen fremfor tilbud om ressourceforløb Identifikation af borgere, som fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten Borgere, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at udvikle deres arbejdsevne, skal fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. Denne gruppe af borgere kan inkludere: Borgere med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid eller hastigt accelererende sygdom. Borgere med alvorlig hjerneskade Borgere med svær psykisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, eller hvor det kan give forværring i den psykiske sygdom, hvis der iværksættes foranstaltninger. Traumatiserede flygtninge, der allerede har været igennem traumebehandling, og hvor der ikke er sket en bedring af arbejdsevnen. Unge multihandicappede borgere Borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning Borgere med betydelige sociale problemer, der har medført en betydelig varig funktionsnedsættelse. Borgere, for hvem det er veldokumenteret, at hidtidige sociale-, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser, herunder eventuelle tidligere ressourceforløb, ikke har kunnet udvikle arbejdsevnen Identifikation af borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen Normalindsatsen er typisk ensbetydende med en håndholdt beskæftigelsesindsats, som er mindre omfattende og kompleks end ressourceforløbene. Borgere, hvor der fremadrettet skal forsøges med normalindsatsen fremfor tilbud om ressourceforløb, inkluderer: Borgere for hvem normalindsatsen skønnes at være tilstrækkelig. Borgere, der ikke er motiverede for at deltage i ressourceforløb med henblik på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. // Den 2. februar

5 3. Fælles tværgående effektmål Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Ifølge lovgivningen er formålet med ressourceforløb således at få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing- Skjern Kommune er derfor: Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dette betyder, at deltagerne i ressourceforløb efter endt forløb som udgangspunkt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet enten i form af ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Imidlertid er det karakteristisk for målgruppen for ressourceforløb, at deltagernes arbejdsevne er stærkt begrænset, eller at de er udfordret af så komplekse problemer, at de vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Det kan derfor give god mening at formulere nogle delmål for arbejdet med ressourceforløb. Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. I forlængelse heraf angiver Beskæftigelsespolitikken, at Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. Arbejdet med ressourceforløb skal således sætte borgernes behov i centrum. Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Løsning af de problemstillinger som ud fra borgerens behov udgør de største forhindringer for, at den pågældende borger kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ud over de problemstillinger, som borgeren selv definerer som centrale barrierer for, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet, kan man socialfagligt identificere nogle kompetencer, der er nødvendige for, at borgeren kan mestre eget liv. Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Styrkelse af borgerens evne til at mestre eget liv helbredsmæssigt, arbejdsrelateret og socialt Målet er således, at ressourceforløbene bidrager til, at borgeren i højere grad mestrer sin sygdom/livssituation, mestrer at indgå i et arbejdsfællesskab samt mestrer at indgå i sociale relationer, herunder en evt. forældrerolle. // Den 2. februar

6 4. Sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb 4.1. Fem faser i sagsforløbet I nærværende notat er der fokus på fem faser i sagsforløbet i arbejdet med ressourceforløb. De fem faser er illustreret i figur 4.1. nedenfor. Figur 4.1. Fem faser i sagsforløbet Fase 0 tidligt tværgående samarbejde om borgerne omhandler sagsforløbet allerede inden, at der er truffet beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. De borgere, der kommer i ressourceforløb, kommer fra andre ydelser, herunder jobafklaringsydelse, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp etc. Dette notat sætter fokus på at styrke det tidlige tværgående samarbejde om disse borgere allerede inden en evt. beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Medarbejderen, der sidder med sagen, indkalder således som udgangspunkt til et koordineringsmøde med henblik på at koordinere indsatserne mellem fagområderne og sikre en fælles tværfaglig plan frem mod arbejdsmarkedet. Fase 0 beskrives nærmere i afsnit 4.2. Fase 1 forberedelsesfasen påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Denne fase understøtter, at sagen og borgeren forberedes, inden sagen fremlægges og behandles på rehabiliteringsteamet. Fase 1 beskrives nærmere i afsnit 4.3. // Den 2. februar

7 Fase 2 mødeafviklingsfasen påbegyndes, når sagen er blevet sendt til rehabiliteringsteamet. Der er således fokus på rehabiliteringsteamets mødeforberedelse, afvikling af rehabiliteringsmødet samt efterbehandling af mødet. Fase 2 beskrives nærmere i afsnit 4.4. Fase 3 afslutningsfasen indledes med, at der på baggrund af behandlingen i rehabiliteringsteamet træffes en formel afgørelse i sagen. Fase 3 beskrives nærmere i afsnit 4.5. Fase 4 gennemførelses- og opfølgningsfasen påbegyndes med igangsættelsen af ressourceforløbet. Indenfor fire uger afholdes et tværfagligt koordineringsmøde, hvor indsatsplanen udarbejdes. Beskrivelsen af fasen har fokus på den tværgående opfølgning på ressourceforløbet. Fase 4 beskrives nærmere i afsnit Fase 0: Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Fase 0 tidligt tværgående samarbejde om borgerne omhandler sagsforløbet allerede inden, at der er truffet beslutning om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. De borgere, der kommer i ressourceforløb, kommer fra andre ydelser, herunder jobafklaringsydelse, integrationsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp etc. Figur 4.2. viser, hvor i de enkelte sagsforløb, der er aftalt koordinering i sagerne. Hovedformålet med koordineringsmøderne er, at der bliver lavet en fælles tværfaglig plan frem mod arbejdsmarkedet, således at det forebygges, at det bliver nødvendigt med ressourceforløb. Medarbejderen, der sidder med sagen, skal aktivt forholde sig til nødvendigheden af tværfaglig koordinering. Medarbejderen kontakter således de medarbejdere på de øvrige fagområder, der har med borgeren at gøre. Alternativt henvender medarbejderen sig til kontaktpersonerne fra de relevante afdelinger (se bilag for oversigt over kontaktpersonerne). Udgangspunktet er, at der afholdes koordineringsmøder. Ved fravalg skal der i journalen fremgå en begrundelse herfor. Der udarbejdes et samlet katalog over de af fagområdernes eksisterende tilbud, der har relevans for ressourceforløbene. Kataloget tænkes ind i arbejdet allerede i fase 0. // Den 2. februar

8 Figur 4.2. Tidligt tværgående samarbejde om borgerne Jobafklaring Inden 4 uger efter Sygedagpenge stop skal sagen på Reh ab. teamet som tager stilling til indsatser. rådgiver i Jobafklaring gør sagen klar. Der indhentes ikke LÆ265 Koordineringsmøde inden 4 uger efter rehab. mødet svarende til procedure for ressourceforløbssager Det drøftes løbende om der er behov for anden indsats Hvis behov for anden indsats laver rådgiver den forberedende del og indhenter LÆ 265 Integration Integrationsperiode på 1-5 år Første 2 uger: Integrationsplan, CV og helbredsafklaring. Beskæftigelsesrettede aktiviteter familierettede indsatser generel og forebyggende. Koordineringsmøde inden for 6 mdr. Sygedagpenge Ydelse/ Tidlig Indsats. Vurdering af rask eller fortsat syg. Team 3 har sager hvor der er risiko for varighed over 22 uger samt sager over 22 uger. Opfølgning hver 4. uge. Tværfaglig vurdering skal indgå Koordineringsmøde Ledighedsydelse Rådgiver laver opfølgning hver 3. mdr Koordineringsmøde ved overgang til forstørket indsats. Sagen drøftes med faglig koordinator ift rehabiliteringsteam Kontanthjælp Uddannelsespararte under 30 år følger visitationsperiode i uddannelsesbuen. Aktivitetspararte over 30 år følger Vejen på KompetenceCenter Koordineringsmøde: U.30 efter 4 mdr O.30 ved tværfaglig møde på Vejen En gang årligt skal rådgiver tage stilling til om sagen er klar til rehabiliteringsteamet. Der ligger procedure Fase 1: Forberedelsesfasen Fase 1 forberedelsesfasen påbegyndes med beslutningen om, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Fase 1 afsluttes, når sagens akter er sendt til rehabiliteringsteamets medlemmer. Forberedelsesfasens understøtter, at sagen og borgeren forberedes, inden sagen fremlægges og behandles på rehabiliteringsteamet. Fasens otte sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.3. // Den 2. februar

9 Figur 4.3. Forberedelsesfasens otte sagsbehandlingstrin Trin 1: Beslutning om sag til rehabiliteringsteam Sagens akter gennemgås - Identifikation og afklaring af om sagen er i målgruppen for ressourceforløb Drøft sagen med sundhedsfagligrådgiver. Trin 2: Borgersamtale og udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del Informere, rådgive og vejlede borger om rehabiliteringsteammødet Udarbejde den forberedende del sammen med borgeren Orientering om sagsforløb og LÆ 265 Trin 3: Henvis til Find Ressourcerne Udlever pjece til borger og henvis i workbase Trin 4: Indhendt LÆ 265 Indhent lægelige akter som evt mangler samt LÆ 265 Efter modtagelse af alle relevante oplysninger drøftes sagen med sundhedskoordinator ift. om sagen er tilstrækkelig oplyst Trin 5: Sagen samles og sende til partshøring Sagen samles og sendes til borger til partshøring Der udarbejdes sagsresumé Trin 6: Oversende sagen til sekretær for teamet Oversendes til sekretæren i rehabiliteringsteamet jf. procedure i håndbogen Trin 7: Mødedato fremsendes Sekrætær sender foreløbig dato for mødet til rådgiver Ca. 10 dage før mødet får borger en indkaldelse Trin 8: Sagens akter sendes til teamets medlemmer Ca. 10 dage før mødet sender sekretæren sagens akter til teamets medlemmer // Den 2. februar

10 4.4. Fase 2: Mødeafviklingsfasen Fase 2 mødeafviklingsfasen begynder med, at rehabiliteringsteamet forbereder sig til rehabiliteringsmødet. Under Rehabiliteringsteamets formøde vurderes det af teamet, i hvilke sager der vil være behov for deltagelse af en koordinerende sagsbehandler. Sekretæren indkalder herefter den koordinerende sagsbehandler, som har vagten. Mødeafviklingsfasen har fokus på rehabiliteringsteamets mødeforberedelse, afvikling af rehabiliteringsmødet samt efterbehandling af mødet. Fasens seks sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.4. Der er, som det fremgår af figur 4.4., udarbejdet en folder vedrørende forventninger til rehabiliteringsteamet samt en oversigt over kontaktpersoner på fagområderne (se bilag). Figur 4.4. Mødeafviklingsfasens seks sagsbehandlingstrin Trin 9: Teamets mødeforbredelse Teamets medlemmer læser sagen ud fra et helhedsperspektiv. Se bilag om forventninger til teamet. Forberede spørgsmål til teammedlemmer og borger Overveje relevante indsatser og tilbud Trin 10: Afvikling af formøde Drøftelse af sagen og eventuelle spørgsmål med de øvrige teammedlemmer Eventuelt aftale spørgsmål De koordinerende har skiftevis administrativ dag på dage for rehabiliteringsmøde Sekretæren sender tidspunkter til den koordinerende som har "vagten"ud fra foreløbig vurdering på "morgen formødet" Trin 11: Afvikling af selve mødet Mødet varer mellem min. Timeout kan forekomme. Borger eller rådgiver fremlægger kort sagen Mødeleder fører ordet og de øvrige byder ind. Mødeleder orienterer om teamets indstilling Teamet fastsætter tidsramme for ressourceforløb Trin 12: Efterbehandling og udarbejdelse af indstilling Der udarbejdes skriftlig indstilling uden deltagelse af rådgiver og borger. Det indskrives i indstillingen hvilke rådgivere, der er tilknyttet fra andre fagområder. Alternativt kontaktperson fra den relevante afdeling (se bilag for oversigt over kontaktpersoner på fagområderne). Trin 13: Eventuel eftermøde med borger og sagsbehandler på teamet Når en borger indstilles til ressourceforløb tilbydes borger og rådgiver at komme tilbage på mødet og få indstillingen gennemgået. Hvis der ikke er eftermøde får borgeren udleveret og gennemgået indstillingen af rådgiver umiddelbart efter mødet. Borger får dato for første samtale med fra den gennemgående koordinerende rådgiver. Trin 14: Borger, sagsbehandler og evt. koordinerende fra ressourceforløb mødes til "15 min. møde" efter indstilling er udarbejdet. De koordinerende har skiftevis administrativ dag på dage for rehabiliteringsmødet Den koordinerende deltager i "15 min. mødet", hvis det skønnes, at der er behov for det og den koordinerende ikke har deltaget på rehabiliteringsmødet. // Den 2. februar

11 4.5. Fase 3: Afslutningsfasen Fase 3 afslutningsfasen - indledes med, at der på baggrund af behandlingen i rehabiliteringsteamet træffes en formel afgørelse i sagen. Fasen afsluttes med, at den koordinerende sagsbehandler fra ressourceforløb og mødelederen på rehabiliteringsmødet kan drøfte sagen, hvis der er behov for det. Dette foregår senest to hverdage efter rehabiliteringsmødet. Fasens tre sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.5. Figur 4.5. Afslutningsfasens tre sagsbehandlingstrin Trin 15: Afgørelsen Parshøring gennemføres. Afgørelsen træffes af afgivende rådgiver. Der sendes afgørelsesbrev til borger sammen med indstillingen. Indstilling fremsendes til borgerens læge efter samtykke. Trin 16: Sagen overdrages i workbase til den koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende er som udgangspunkt den samme, som var med på rehabiliteringsteammødet/tog "15 min. samtalen" efter mødet. Afgivende rådgiver har ansvaret for at stoppe den tidligere sag og oprette ressourceforløbssag samt tilknytte sagsbehandlere. Trin 17: Den koordinerende sagsbehandler fra Ressourceforløb og mødeleder kan efter behov drøfte sagen Indenfor to hverdage kan den koordinerende fra ressourceforløb og mødeleder mødes for at drøfte sagen Fase 4: Gennemførelses- og opfølgningsfasen Fase 4 gennemførelses- og opfølgningsfasen påbegyndes med igangsættelsen af ressourceforløbet. Ressourceforløbene varer et til fem år og følges op med et koordineringsmøde hvert halve år. Der følges løbende op på indsatsplanen med henblik på at sikre, at de opstillede mål nås, og at det virksomhedsrettede og det tværgående fokus fastholdes. Fasens seks sagsbehandlingstrin er beskrevet i figur 4.6. // Den 2. februar

12 Figur 4.6. Gennemførelses- og opfølgningsfasens seks sagsbehandlingstrin Trin 18. ressourceforløb igangsættes Den koordinerende rådgiver har overtaget sagen De aftalte indsatser igangsættes. Trin 19. Første samtale Den 1. samtale mellem den koordinerende sagsbehandler fra ressourceforløb og borger. Denne samtale arrangeres senest 14 dage efter Rehabiliteringsteammødet. Der orienteres om ressourceforløb og koordineringsmøde. Trin 20: Der indkaldes til og afholdes koordineringsmøde, hvor der udarbejdes indsatsplan Den koordinerende er tovholder - indkalder alle interessenter og sender dagsorden for koordineringsmødet, som afholdes inden 4 uger. Der udarbejdes indsatsplan med SMART mål. Dato for opfølgning aftales på tværs af fagområderne. Interne tilbud prioriteres, og de deltagende er klædt på i forhold til disse. Se bilag om tilbudskatalog. Trin 21. Opfølgning Den koordinerende er tovholder på afholdelse af opfølgende koordineringsmøde. Mødet afholdes ca. ½ år efter første møde. Trin 22. Koordineringsmøde og opfølgning på indsatsplan På et koordineringsmøde følges der op på indsatsplanen og sikres, at alle arbejder efter samme plan. Trin 23: Løbende overvejelser om stop Som led i opfølgningen sker der en løbende overvejelse om borgerens motivation for ressourceforløbet og evt. stop af sag. // Den 2. februar